Brugen af en sansehave ved et plejehjem for ældre med demens

ofte fokus på, hvordan indretning og design af udemiljøer, herunder klimabeskyttelse,
tilgængelighed, sikkerhed og vedligeholdelse kan fremme brugen fx Bengtsson (2003), Bengtsson
& Carlsson (2005), Berentsen et al. (2007), Bite & Lovering (1984), Brawley (2009), Cohen-
Mansfield (1999), Cooper Marcus (2009), Curtler & Kane (2005), Gibson et al. (2009), Grahn &
Bengtsson (2005) Kearney & Winterbottom (2005), Lovering (1990), Lovering et al., (2002),
Rodiek (2005).
Nogle af studierne peger endvidere på, at ressourcer og motivation hos personale og beboere har
betydning for brugen (Bengtsson & Carlsson, 2005) (Berentsen et al., 2007) (Bite & Lovering,
1984) (Brawley, 2009)(Cohen-Mansfield & Werner, 1999) (Curtler & Kane, 2005) (Gibson et al.,
2009)(Grant & Wineman, 2009) (Kearney & Winterbottom, 2005) (Lovering, 1990)(Lovering et
al., 2002)(Rappe & Topo, 2009)(Olofsson & Lenninger, 2004).
Enkelte studier peger på, at institutionelle forhold har betydning for brugen. Der nævnes i
litteraturen forhold som institutionernes praksis og politik omkring udemiljøets rolle i
virksomhedens serviceprogram, beboernes sikkerhed og brug af udearealer, programmer og
planlægning for aktiviteter, omsorgskultur og rutiner (Brawley, 2009) (Cooper Marcus,
2009)(Curtler & Kane, 2005)(Gibson et al., 2009) (Grant & Wineman, 2009)(Lovering et al.,
2002)(Rappe & Topo, 2009).
Brugerinvolvering i designprocessen pointeres som særdeles vigtig for opnåelse af et brugervenligt
design og for ejerskabsfølelse blandt personalet af forfattere som Berentsen et al. (2007), Brawley
(2009) og Cooper Marcus (2009).
Litteraturen refereret ovenfor definerer ikke præcist, hvad der forstås med de anvendte begreber
institutionelle og organisatoriske forhold. De forhold, som litteraturen peger på, knytter sig dog alle
til selve institutionen og dens organisation. Begrebet institutionelle forhold benyttes derfor på
tilsvarende måde i denne opgave om forhold, der kan relateres til institutionen Søndersøhave og
dens interne organisering. Organisatoriske forhold anvendes i opgaven om det større system af
myndigheder og organisationer, som institutionen Søndersøhave indgår i.
Da de institutionelle forhold har et begrænset fokus i den miljøpsykologiske litteratur, fandt jeg det
interessant at afgrænse undersøgelsen til netop disse forhold og deres betydning for sansehavens
brug. Med denne afgrænsning bliver det samtidig muligt at arbejde mere i dybden med forståelsen
af begrebet integration af et udemiljø på en institution. Et begreb som indgik i en gruppeopgave
under kurset Landskapsarkitekturens miljöpsykologi - Hälsofrämjande miljöer i vård, skola och
omsorg, men som ikke blev defineret i den anvendte kursuslitteratur.
På grund af min erfaring som embedsmand, jurist og miljøplanlægger, var det yderligere interessant
for mig at se på havens brug i et større perspektiv, som omhandler det forhold, at Søndersøhave er
en offentlig institution, der indgår i et kommunalt administrativt, hierakisk og politisk system. Jeg
var nysgerrig efter at undersøge, hvilken betydning disse ydre organisatoriske rammer gennem tiden
har haft for brugen af sansehaven.
I min søgen efter teori at støtte min undersøgelse på kontaktede jeg, efter en henvisning fra Helle
Nebelong, et institut på Syddansk Universitet. Via en forsker der, fandt jeg frem til den integrerede
implementeringsteori i bogen Implementering af Politik, 2008, af Winter & Lehman Nielsen.
Pludselig stod jeg med den samme politologiske teori i hænderne, som havde udgjort
6