Brugen af en sansehave ved et plejehjem for ældre med demens

Det var hensigten at projektledelsen skulle deltage i arbejdsgruppens møder (Gentofte Kommune.
Byggestyring, 2007). Det fremgår imidlertid af interviews med landskabsarkitekten, ledelse og
medarbejdere, at det i praksis var ledelsen fra Søndersøhave samt projektledelsen, men ikke
medarbejderne fra Søndersøhave, som var aktive i designprocessen og indgik i anlægsfasen i de
ugentlige byggemøder med udførende anlægsgartnere, håndværkere samt projektledelsen (Gentofte
Kommune, 2007 c) (Nebelong, 2008).
Vedligeholdelsesspørgsmålet diskuteres også i designfasen. Deltagerne var stemt for, at en
studerende eller en lokal pensionist skulle passe haven.
Forhold i design- og anlægsfasen som fremmer eller hæmmer brugen
Ledelsens involvering og samarbejde med landskabsarkitekten har medvirket til at skabe et design,
som retter sig mod dementes behov. Dette fremmer brugen af haven.
Medarbejdernes involvering var på trods af de politiske intentioner begrænset til deltagelse i
inspirationsmødet med tre repræsentanter. Derefter fulgte medarbejderne processen fra sidelinjen,
og de havde mulighed for at komme med synspunkter til lederen på Søndersøhave. Den relativt lille
involvering af medarbejderne er formentlig en faktor, som hæmmer brugen.
Teorien argumenterer for at involvere medarbejdere i designprocessen for at sikre optimalt design,
der imødekommer brugernes behov, se ”Teori”. Brawley mener, at institutionens aktivitetsprogram
skal være omdrejningspunktet for designet, for at sikre optimal brug af en have for demente ældre
(Brawley, 2002 og 2009). Medarbejderne bliver derfor centrale medspillere i designprocessen, da
det er dem, som står for institutionens aktiviteter.
Der argumenteres i teorien endvidere for, at hele personalegruppen er fuldt involveret og aktivt
bidrager i udviklingsprocessen af et nyt udemiljø, for at de skal opnå engagement i udemiljøet og
ejerskabsfølelse (Brawley, 2009). I dette lys må det formodes, at mere involvering af personalet i
udviklingsprocessen kunne have fremmet engagement i og ejerskabsfølelsen for haven og dermed
brugen.
c. Organisatorisk og interorganisatorisk adfærd i brugsfasen
Dette er perioden efter, at sansehaven er færdiganlagt i juni 2008, hvor institutionen tager haven i
brug.
Organiseringen af havens brug omtales ikke i den politiske beslutning om etablering af haven. Dette
overlades således indirekte til det eksisterende hierarkiske centraladministrative system, som står
for varetagelsen af opgaver indenfor ældreboliger og -omsorg i Gentofte Kommune.
Institutionen Søndersøhave med dens ledelse, medarbejdere og beboere er centrale aktører i denne
fase, men forskellige aktører fra centraladministrationen i Gentofte Kommune har også været
involveret i sansehaven og dens brug.
Initiativer relateret til sansehavens brug
Der samarbejdes og koordineres mellem alle plejeboligerne i kommunen og Pleje- og
Sundhedsdrift, Social & Sundhed, i Gentofte Kommune. Sansehaverne på plejehjemmene indgår i
dette samarbejde.
32