Brugen af en sansehave ved et plejehjem for ældre med demens

Uddannelsesprogrammer, tværfaglig planlægning og teamwork har vist sig at modvirke disse
tendenser og øge plejens kvalitet (Pachanan, 2002).
Forskere har påvist, at personalet oplever den gavnlige effekt af haver i tilknytning til
plejehjemmet, se afsnittet ”Havers betydning for sundhed og velvære hos personalet i plejeboliger”
i Bilag 2. En have på arbejdspladsen udgør derfor en modvægt til de krævende arbejdsforhold, og
den kan ligesom kompetenceudvikling være en måde at forhindre udbrændthed og stress på.
Plejekulturer og rutiner
Plejekultur og rutiner kan udgøre barrierer for udeliv (Rappe & Topo, 2009). Individuel pleje i entil-en
relation mellem plejer og beboer er vigtig for at optimere oplevelsen af livskvalitet i
udemiljøet (Cox et al., 2004), og for den enkeltes deltagelse i naturrelaterede aktiviteter (Gibson et
al., 2009). Denne plejeform harmonerer ofte ikke med eksisterende plejekulturer (Cox et al.,2004).
Uddannelse påvirker attituder og skaber engagement
Uddannelsesprogrammer, som kan øge personalets viden om udendørs aktiviteter, anbefales for at
give personalet de nødvendige forudsætninger for at kunne være kreative, planlægge og gennemføre
aktiviteter i haven (Lovering et al., 2002) og for at kunne udvikle en engageret og aktiv attitude i
forhold til haven (Olofsson & Lenninger, 2004).
Et uddannelsesprogram på et plejehjem i Botkyrka, Sverige, påvirkede personalets attituder til
haven. Fra at have været besøgere og beskuere i haven blev personalet engagerede og aktive
brugere af haven gennem daglige aktiviteter og egne initiativer. Erfaringerne herfra viser, at et
adækvat uddannelsesprogram, som introducerer aktuel forskning om gevinster ved udeophold og –
aktivitet, videregiver erfaring fra andre plejehjem og praktisk vejleder om have og -aktiviteter, var
vigtigt for igangsætning af personalets aktive involvering i haven.
Forskerne konkluderer, at det i en forandringsproces vil være nødvendigt kontinuerligt at uddanne
og vedligeholde personalets viden om havens terapeutiske potentialer, for at udelivet kan blive en
permanent del af institutionens service og hverdag på længere sigt (Olofsson & Lenninger, 2004).
Designproces med brugerinddragelse fremmer aktivitet og giver
ejerskabsfølelse
Flere forfattere argumenterer for en inklusiv designproces, hvor personale, pårørende, lokale
gartnere, planteeksperter og vedligeholdelses mandskabet deltager sammen med en professionel
landskabsarkitekt fra processens start. Derved kan opnås et optimalt udemiljø, som imødekommer
brugernes behov, herunder behovet for aktivitet og daglig terapi og som derfor vil blive brugt
(Berentsen et al., 2007) (Cooper Marcus, 2009) (Lovering, 1990). Udendørs aktivitetsprogrammer
bør være omdrejningspunktet i designet af haver for ældre med demens (Brawley, 2002).
Brawley (2009) argumenterer for, at hele personalegruppen skal involveres og aktivt bidrage i
udviklingen af haven i hele designprocessen fx gennem to repræsentanter. En reel kulturændring
indebærer fuld involvering og ikke kun deltagelse med indledende input og i åbningsceremonien.
Fuld involvering vil give ejerskabsfølelse, indsigt i haven og engagement i dens anvendelse hos
personalegruppen allerede inden dens færdiggørelse.
12