Brugen af en sansehave ved et plejehjem for ældre med demens

More documents

Recommendations

Info

Teori Implementeringsteorien Indenfor den politologiske forskning er der udviklet teori om implementering af politiske beslutninger. Implementering er det engelske ord for gennemførelse af en idé i praksis. Winter & Lehman Nielsen (2008) samler teorien i den integrerede implementeringsteori (DIIT). Teorien illustreres i en model, som viser, at implementering af en politisk beslutning (idé) er en proces over tid, opdelt i faser med forskellige aktører. Se figur 1 nedenfor. Modellen tilbyder et analyseskema med nøglefaktorer og mekanismer, som kan forklare variationer i implementeringsresultater og sætte spotlights på centrale elementer af betydning for implementeringsprocessen og det endelige resultat. Modellen anvendes traditionelt til evaluering af politiske styringsmidler og politikområder eller til analyser af implementering af fx miljølovgivning. Se eksempler herpå i Winter & Lehmann (2008) og Leer Jørgensen (1996). Men idealet er, at modellen skal kunne anvendes på de fleste politikområder, herunder specifikke politiske beslutninger. Den integrerede implementeringsmodel Kilde: Winter og Lehmann Nielsen (2008), s. 18   8 
Politikformulering og politikdesign I politikformuleringsfasen defineres et politisk problem, og politikken formuleres. Et politik design besluttes. Det indeholder mål og midler, herunder instrumenter, myndigheder og organisationer, der skal føre politikken ud i livet og ressourcebevilling. Politikdesignet kan påvirke både implementeringsprocessen, dens præstationer og dens effekter og har derfor stor betydning for implementeringen. Implementeringsproces Organisatorisk og interorganisatorisk implementerings- adfærd Implementeringen vil foregå i et organisatorisk system, som besluttes i politikdesignet. Organisationen omkring implementeringen er forskellig fra case til case. Det kan være et system af en eller flere offentlige myndigheder, private organisationer eller virksomheder. Uanset om det er offentlige eller private organisationer, har de hver deres særinteresser. Interesser og samarbejdsmønster kan influere på, om implementeringen bliver mere eller mindre effektiv. Der er tre hovedaktører involveret i implementeringen: ledelsen, markarbejderne og målgruppen for den konkrete serviceydelse eller myndighedsudøvelse. Alle typer af aktører i processen har særskilte interesser og motiver, som influerer på, om deres adfærd er mere eller mindre effektiv i forhold til udførelsen af den vedtagne politik. Ledelse Ledelse drejer sig om den politiske og administrative ledelses 1) holdning til målet med beslutningen og 2) valget af direkte eller indirekte ledelsesinstrumenter og 3) effekten af 1 og 2 på markarbejdernes adfærd. Der er meget begrænset forskningsmæssig viden om lovmæssigheder og effekter af ledelse i den offentlige sektor. Nogle forskere betegner ledelse som en ”situationsbaseret kunstart” Winter & Lehmann Nielsen, 2008, s. 163. Et forskningsprojekt indenfor ældreomsorgen viste, at værdibaseret ledelse fremmer trivslen i plejeboligerne bla. fordi, der kan slækkes på regler og rutiner. Det konkluderes bl.a., a) at et politisk vedtaget værdigrundlag baseret på personalets input har en gennemslagskraft hos personalet og b) at lederen af den enkelte plejebolig er central i skabelsen af organisationskulturen. Lederen har en funktion som rollemodel for personalet gennem sine handlinger og skal sørge for, at handlinger stemmer med værdier, og at værdier holdes i hævd, tilpasses og udvikles (Socialministeriet, 2002). Markarbejdere Markarbejderne er de offentlige ansatte, som interagerer direkte med borgerne og afleverer politikken til disse i form af serviceydelser eller myndighedsudøvelse (præstationer). Markarbejdernes vilje/interesser (motivation) i arbejdet og deres evner, herunder faglige og intellektuelle samt erfaringsbaserede kompetencer påvirker deres adfærd. De institutionelle forhold, herunder chefer, kollegaer, borgere, interne procedurer, arbejdstidsregler og ressourcer, påvirker den enkeltes interesser, evner og adfærd. Målgruppe Målgruppen er de borgere, som politikken retter sig imod. Deres vilje/interesse (motivation) og evner samt de omgivende institutionelle forhold påvirker ligeledes deres adfærd. De er modtagere af præstationerne, og deres ændrede adfærd, som følge heraf, er effekten af den politiske beslutning.   9 
Page 1 and 2: Sveriges lantbruksuniversitet Fakul
Page 3 and 4: Sammenfatning Denne selvstændige e
Page 5 and 6: Abstract This project forms part of
Page 7 and 8:    Indholdsfortegnelse INDHOLDS
Page 9 and 10: FORSLAG TIL FREMME AF IMPLE
Page 11 and 12: Baggrund og problemformulering Dett
Page 13: teorigrundlaget for min juridiske s
Page 17 and 18: konstant opsyn med den demente bebo
Page 19 and 20: Vedligeholdelse Manglende vedligeho
Page 21 and 22: Metode Et overblik For at besvare s
Page 23 and 24: Hvilehaven Vandrehaven   17 
Page 25 and 26: Dataindsamlingsmetoder Litteraturst
Page 27 and 28: • En lørdag formiddag i haven. D
Page 29 and 30: B. Ledelse Ved begrebet ledelse for
Page 31 and 32: Politikformulering og -design resul
Page 33 and 34: Hæmmende forhold Manglende definit
Page 35 and 36: Samarbejdsformer under policyformul
Page 37 and 38: Forhold i kommunens organisation og
Page 39 and 40: Det Aktiverende Team Det Aktiverend
Page 41 and 42: tryghedsfølelsen og dermed havens
Page 43 and 44: af handlinger eller problemer. Vær
Page 45 and 46: Nogle medarbejdere udtrykker tvivl
Page 47 and 48: Medarbejdernes evner/kompetencer i
Page 49 and 50: Oplevede barrierer for brugen i de
Page 51 and 52: Dørtrin ved døren ud til haven D
Page 53 and 54: Det er forskelligt om beboerne har
Page 55 and 56: Haveaktiviteter - fysisk eller besk
Page 57 and 58: Sofaarrangement foran vindue med ud
Page 59 and 60: Haven bruges i hverdagen, når vejr
Page 61 and 62: miljøpsykologisk perspektiv siges
Page 63 and 64: Opsummering Analysen viser, at sans
Page 65 and 66:
• Ledelsen lægger op til, at per
Page 67 and 68:
Forslag og ideer Dette afsnit svare
Page 69 and 70:
• Længerevarende uddannelsesforl
Page 71 and 72:
o at løse de barriere for brugen i
Page 73 and 74:
forskellige situationer eller konte
Page 75 and 76:
• Teamwork på tværs af faggrupp
Page 77 and 78:
Metodediskussion Herunder fremstill
Page 79 and 80:
Diskussion I dette afsnit diskutere
Page 81 and 82:
ugen af sansehaven, og på den bagg
Page 83 and 84:
Referencer American Horticultural T
Page 85 and 86:
Dovey, K. (1985) Home and Homelessn
Page 87 and 88:
Gentofte Kommune. Socialforvaltning
Page 89 and 90:
Knudstrup, M. & Møller, K. (2008)
Page 91 and 92:
Ochsner Ridder, H., M. (2008) Liv e
Page 93 and 94:
Søndersøhave (Uden dato). Kultur
Page 95 and 96:
Bilag 1 Lovgivningsmæssige, vejled
Page 97 and 98:
Lovgivningen stiller ikke konkrete
Page 99 and 100:
2007)(Servicestyrelsen, 2008). Svæ
Page 101 and 102:
endda have negativ effekt. Haver so
Page 103 and 104:
Ulrich og andre forskere har i en r
Page 105 and 106:
Motion hæmmer generelt symptomer v
Page 107 and 108:
eller beslutning (Grahn, 2009). Sof
Page 109 and 110:
humør øges i haven, aggressiv, ag
Page 111:
sammenhæng med havearbejde (Thrive
show all

Brugen af en sansehave ved et plejehjem for ældre med demens

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?