Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

More documents

Recommendations

Info

Evnen til at rejse sig fra en stol fordrer en sufficient ledbevægelighed i ankel-, knæ- og hofte- led. Initiering af funktionen kræver tilstrækkelig aktivering af m. tibialis anterior for at få fød- derne trukket ind under sig, således at tyngden kan bevæges ud over lodlinien. Det er nødven- digt at have god styrke i m. gluteus maximus samt m. quadriceps for at kunne rejse sig fra sædet. Slutteligt er m. triceps surae med i det posturale arbejde, der bl.a. hindrer fald forover (Shumway-Cook og Woollacott, 2007, s. 356). Patienter med hoftenær fraktur har postoperativt tendens til at rejse sig med vægten lagt på det raske ben, sandsynligvis pga. angst for smerter. Patienterne har ligeledes tilbøjelighed til at rejse sig vertikalt (Shumway-Cook og Woollacott, 2007, s. 325) i angst for at falde fremover. Disse strategier kræver mere muskelkraft i underekstremiteten, hvilket patienten ofte ikke evner. Der stilles derfor høje krav til armenes styrke ved kompenserende brug af armlæn. Desuden ses der ofte tendens til, at patienten lader sig ”dumpe” ned i sædet ved STS, formentlig pga. manglende eksentrisk styrke i m. quadriceps. 3.5.3 Basismobiliteten: At gå Ældres gangfunktion er ofte præget af nedsat hastighed, nedsat skridtlængde og længere dob- beltsupport, mindre kraft i tåafsæt samt manglende hælisæt. Hvis den ældre skal øge gangha- stigheden, ses det, at antallet af skridt øges frem for skridtlængden (Carr og Shepherd, s.100). Bevægelserne ses mere stive, da den ældre ofte aktiverer både agonist og antagonist omkring leddene for at kompensere for manglende stabilitet. Ændringerne i gangen er formentlig rela- teret til tab i balanceevne og afhænger desuden af det tidligere aktivitetsniveau, men bliver især udtalt efter sengeleje (Shumway-Cook og Woollacott, 2007, s. 345-347). Den fysiologiske aldring kombineret med nedsat aktivitetsniveau forårsager bl.a. nedsat styrke, nedsat evne til at aktivere motorunits, nedsat proprioception samt nedsat ledbevægelighed. Den nedsatte evne til at aktivere motorunits forårsager, at afværgereaktioner bliver væsentligt nedsat. Samtidig vil den manglende styrke i m. tibialis anterior og m. triceps surae samt nedsat proprioception bevirke, at den ældre i balancekrævende situationer er nødsaget til at benyt- te hoftestrategi frem for ankelstrategi. Den manglende styrke i m. triceps surae vil samtidig forårsage nedsat kraft i afsættet, hvilket gør at gangcyklus kræver mere energi (Shumway- Cook og Woollacott, 2007, s. 356). 20
Hvis den ældre både har nedsat styrke og balance, er risikoen for at få gangproblemer 10 gan- ge større, end hvis kun 1 af faktorerne er til stede. Ældre med nedsat gangfunktion er i risiko for fald og dermed i risiko for at erhverve sig en fraktur, fx en hoftenær fraktur (Shumway- Cook og Woollacott, 2007, s. 353). Patienter med hoftenær fraktur har i de fleste tilfælde erhvervet sig frakturen som følge efter et fald. Fald er den 7. største årsag til død hos 75 + årige. Efter fald har den ældre tendens til at undgå situationer, som kan medføre et nyt fald, hvilket gør, at de ikke får udfordret de raffinerede balancereaktioner. Dette er starten på en ond cirkel, hvor patienten bliver mere inaktiv og dermed får yderligere nedsat styrke og balance (Shumway-Cook og Woollacott, 2007, s. 345). Undersøgelser, omhandlende ældre som tidligere er faldet, viser signifikante ændringer i gangmønstret. De får yderligere nedsat skridtlængde, nedsat hastighed og dårligere balance end alderssvarende uden faldhistorie. Hertil kommer at efter fald udvikles frygt for fald, hvilket ligeledes ændrer gangmønster og balance (Shumway-Cook og Woollacott, 2007, s. 352- 354). 4. Materiale og Metode I dette afsnit præsenteres en gennemgang af studiets materiale samt praktiske forhold og vores overvejelser herom. Vi beskriver videnskabsteoretiske begreber, der ligger til grund for studiets opbygning. Endvidere redegøres der for vores søgeproces og de etiske retningslinjer for studiet. 4.1 Aktuelt design Rammerne for <strong>projektet</strong> var ortopædkirurgisk hoftefrakturenhed på projekthospitalet. Testpe- rioden foregik fra uge 41 til og med uge 47, hvor de indlagte patienter blev uselekterede og konsekutivt testet. 21
Page 1 and 2: Udarbejdet af: Lene Andersen Rie Be
Page 3 and 4: Intertester-reliability of the Cumu
Page 5 and 6: 4.5 Reliabilitet 25 4.5 Kappa 26 4.
Page 7 and 8: I 1990 var incidensen af hoftenære
Page 9 and 10: postoperativt på 42 % af patienter
Page 11 and 12: 3 delaktiviteter: ud af og op i sen
Page 13 and 14: tinget muskeltab (sarkopeni) og lig
Page 15 and 16: iditeten og komplikationerne (Rasmu
Page 17 and 18: 3.4.2 Functional Recovery Score (FR
Page 19: enter er ældre og præget af den f
Page 23 and 24: Testningen skulle indgå som et led
Page 25 and 26: Den logiske positivisme opfatter sa
Page 27 and 28: Tabel 2: Landis og Koch’s inddeli
Page 29 and 30: at være tilfældet i projektet, ka
Page 31 and 32: Det vigtigste redskab i forbindelse
Page 33 and 34: For den samlede gruppe patienter va
Page 35 and 36: 6. Diskussion Ethvert studie har st
Page 37 and 38: hvis der ikke var signifikant forsk
Page 39 and 40: 6.2.3 Diskussion af CAS’s akkumul
Page 41 and 42: Hvis vi skulle gennemføre projekte
Page 43 and 44: Geriatrisk Hoftebrudsgruppe. FRS ov
Page 45 and 46: Sundhedsstyrelsen (2008). Takstsyst
Page 47: Bilag 1. CAS Scoringsnøgle 47
Page 50 and 51: Bilag 3. Projektets Testprotokol Th
Page 52 and 53: Bilag 4. Projektets Scoringsskema T
Page 54 and 55: Bilag 6. Beskrivelse af baggrundsop
Page 56 and 57: Bilag 8. Rådata 56
Page 58 and 59: Bilag 10. 2x2 tabel 2 x 2 tabel for
Page 60 and 61: 2 x 2 tabel for delaktiviteten ”g
Page 62 and 63: Kappa og observeret overensstemmels

Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?