Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Hvis den ældre både har nedsat styrke og balance, er risikoen for at få gangproblemer 10 gan-
ge større, end hvis kun 1 af faktorerne er til stede. Ældre med nedsat gangfunktion er i risiko
for fald og dermed i risiko for at erhverve sig en fraktur, fx en hoftenær fraktur (Shumway-
Cook og Woollacott, 2007, s. 353).
Patienter med hoftenær fraktur har i de fleste tilfælde erhvervet sig frakturen som følge efter
et fald.
Fald er den 7. største årsag til død hos 75 + årige. Efter fald har den ældre tendens til at undgå
situationer, som kan medføre et nyt fald, hvilket gør, at de ikke får udfordret de raffinerede
balancereaktioner. Dette er starten på en ond cirkel, hvor patienten bliver mere inaktiv og
dermed får yderligere nedsat styrke og balance (Shumway-Cook og Woollacott, 2007, s. 345).
Undersøgelser, omhandlende ældre som tidligere er faldet, viser signifikante ændringer i
gangmønstret. De får yderligere nedsat skridtlængde, nedsat hastighed og dårligere balance
end alderssvarende uden faldhistorie. Hertil kommer at efter fald udvikles frygt for fald, hvil-
ket ligeledes ændrer gangmønster og balance (Shumway-Cook og Woollacott, 2007, s. 352-
354).
4. Materiale og Metode
I dette afsnit præsenteres en gennemgang af studiets materiale samt praktiske forhold og vores
overvejelser herom. Vi beskriver videnskabsteoretiske begreber, der ligger til grund for studi-
ets opbygning. Endvidere redegøres der for vores søgeproces og de etiske retningslinjer for
studiet.
4.1 Aktuelt design
Rammerne for projektet var ortopædkirurgisk hoftefrakturenhed på projekthospitalet. Testpe-
rioden foregik fra uge 41 til og med uge 47, hvor de indlagte patienter blev uselekterede og
konsekutivt testet.
21