Forebyggelse af rågeskader – specielt i økologisk ... - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

Rågeskader i udkant af marken , (foto: Eja Lund). Rågerne henter majskerner 8 cm nede i jorden, (foto: Erling Olesen) For at forebygge angreb af råger er der en række erfaringer mht. etablering af majsen, som er med til at forhindre eller begrænse et tabsvoldende angreb: Majsmarken Det er en god ide, at placere majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes. En afgræsningsmark tæt på majsmarken kan virke som alternativ fødeemne for rågerne (stankelbenlarver og køernes klatter) Majs såning Majsen skal sås i 8 cm dybde. Vær opmærksom på majsrækken lige bag sporene på traktoren: her skal majssåmaskinen spændes efter, så majsen også her kommer ned i den ønskede dybde. ALLE majs korn skal være dækket til, der må IKKE ligge nogen oven på jorden, som fortæller rågerne, at her er der majs. Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Tidlig indsats Det er meget forskelligt om rågerne gør skade før majsen fremspirer, men det tyder på at hvis rågerne ”opdager” majsmarken før fremspiring, f.eks. pga. spildte majskorn på marken, så kan de gøre skade før fremspiring. Afværgemidler Der er en lang række afværgemidler, der kan tages i brug i kampen for at undgå skaderne af majsmarkerne. De mange forskellige typer afværgemidler er mere eller mindre effektive. Afværgemiddel Metode og effekt Erfaring fra projekt med forebyggelse af rågeskade Fodring Fodring af rågerne med alternativ føde (f.eks. ensilage), for at undgå de fouragerer i majsmarken. Der skal fodres LANGT fra majsmarken. Fodringen skal begyndes allerede i april Foderet skal spredes over et stort areal, f.eks. en græsmark, for at rågerne skal bruge megen tid på at finde foderet Gylle til græs giver også større fødeudbud og megen trafik af råger. Risiko ved at fodre med majs: Rågerne kan muligvis få ”smag” for majs, hvis der fodres med majs. Erfaringen viser, at det ikke kan holde rågerne fra majsmarken i det lange løb. Gaskanon En gaskanon, der indstilles til at afgive skud med mellemrum, kan kortvarigt være et effektivt skræmmemiddel. Gaskanonen tændes, når der er råger i marken, og i kombination med
Salutpatroner/ skræmmeskud at der bagefter er anbragt døde råger i marken. Rågerne skal forskrækkes af skuddet, så er virkningen størst. Gaskanonen skal flyttes hver dag. Problemet med brug af gaskanoner er, at støjen kan virke meget generende på eventuelle naboer, og det giver jævnligt anledning til klager. Skræmmepatroner til haglbøsser kan kortvarigt være et effektivt skræmmemiddel. De afgiver et meget stort knald 80 meter ude. Der afskydes salutpatroner straks efter at rågerne indfinder sig i marken. Generelt giver metoden en god virkning, og bedst når skuddet affyres mod en flok råger, og der bagefter er anbragt døde råger i marken Skuddet skal affyres, så rågerne bliver forskrækkede for at opnå bedst virkning, dvs. man skal snige sig ind på flokken på marken inden man affyrer skuddet. For at købe skræmmepatroner skal man først have en tilladelse fra den lokale politimyndighed til et bestemt antal patroner. Jagt Det er nødvendigt at være i besiddelse af et gyldigt jagttegn, dels for at måtte affyre salutpatroner, dels for at måtte skyde rågeunger udenfor reden. Det er en stor indsats der skal lægges for dagen, for at holde rågerne væk, derfor skal der helt specielle aftaler til med lokale jægere, hvis rågerne effektivt skal skræmmes. Og for at holde de lokale jægere interesserede i opgaven. Det kan være svært at engagere de lokale jægere i at forebygge rågeskader, for jægerne bliver trætte af at stå i en mark uden at skyde noget. De går på jagt for at nedlægge et bytte – og ideen med deres tilstedeværelse i majsmarken er det modsatte - der skulle jo ikke gerne være råger at skyde i marken. Derfor kan der let opstå en interessemodsætning mellem jæger og landmand. Hyler Fugleskræmslet ”Hyleren” er et elektronisk fugleskræmsel styret af en fotocelle. Tænder med cirka 18 minutters intervaller. Hyleren er en moderne type skræmmemand, som har vist sig at være meget effektiv til at skræmme flere vildtarter bort. Hyleren er en orangefarvet figur, der blæses op med luft, og samtidig udstødes en høj, hylende sirenelyd, hvorefter figuren synker sammen igen. Dette sker med bestemte mellemrum. Om natten kan en indvendig lampe eventuelt oplyse skræmmemanden. Hyleren har en god virkning, men skal flyttes ofte. Alle hylerens muligheder skal anvendes: med og uden lyd, med og uden lys, skiftende intervaller. Fysisk tilstedeværelse Landmandens fysiske tilstedeværelse i marken stresser rågerne, især hvis den fysiske tilstedeværelse påbegyndes så snart rågerne indfinder sig i marken, og med korte intervaller. Man skal være indstillet på at der skal gøres en kæmpe indsats de første 10-14 dage, dvs. flere gange om dagen skal marken tilses. Derefter kan tilsynet indskrænke sig til morgen og aften, såfremt der ikke observeres råger i marken. Metoden anses for meget effektiv. Døde råger Man ophænger døde råger, såvel voksne som rågeunger. De døde råger skal man have liggende klar i fryseren til brug først i maj, på dette tidspunkt kan det være svært at få fat i nyskudte rågeunger nok. De døde råger udlægges på marken med bugen opad og udspredte vinger, så det tydeligt ses, at rågerne er døde, eller hænges op på stager. De skal sprøjtes med hjortetakolie. Lægges rågerne direkte på marken, risikerer man, at ræven tager dem, derfor er ophængning på stager en mere sikker metode. Døde råger har en god virkning, men endnu bedre når metoden kombineres med skræmmeskud eller brug af gaskanon. De døde råger skal også flyttes rundt i marken, minimum én gang om dagen, hvis rågerne er nærgående, ellers med større intervaller.
Page 1: Økologisk dyrkningsvejledning Ajou
Page 5 and 6: Rågerne er flokdyr og yngler altid
Page 7 and 8: Forskellige typer af afværgemidler
Page 9 and 10: Vildtkonsulent Ole Daugaard-Peterse
Page 11 and 12: Eksempel på handlingsplan: Forebyg
Page 13 and 14: opsyn i perioden efter såning, und

Forebyggelse af rågeskader – specielt i økologisk ... - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?