Forebyggelse af rågeskader – specielt i økologisk ... - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

Blafrende materiale Plastikstrimler Balloner m.m. Spejlpyramider Fugleskræmsel Blafrende materiale i form af papirsække, flamingokasser, balloner, plastic-, stanniol- og papirstrimler ophænges på stager på marken, i hegn eller skovkanter. Når disse ting flagrer i vinden, virker det skræmmende på vildtet. Midlerne er billige og nemme at bruge. Lydløse fugleskræmmer en såkaldt spejlpyramide (Peacefull pyramid) virker ved, at en roterende pyramide med spejle udsender lysglimt. Disse skulle forvirre fuglene, så de ikke tør slå sig ned. Spejlpyramiden kan virke skræmmende et vist stykke tid, indtil rågerne vænner sig til markeringen. De vinddrevne fugleskræmsler drejer ved den mindste vindbevægelse, og skulle være et godt supplement til andre afværgemidler. Rovfugleskræmslet skulle have effekt på alle fuglearter, dog ikke svaner. Det er et stort arbejde at opsætte det nødvendige antal pinde – og virkningen er kortvarig. Strimlerne skal være MEGET lange og der skal MANGE pr. ha for at have virkning. Det er et meget stort arbejde at puste tilstrækkelig mange balloner op, og de skal være af god kvalitet for ikke at tabe luften for hurtigt. Balloner skal være gule med sorte øjne på. Disse typer afværgemidler er synlige, og nødvendige at have stående på marken, hvis der skal søges om dispensation til at skyde voksne råger. For at opnå en dispensation skal alle tænkelige afværgemidler være blevet anvendt først. Generelt gælder, at et til flere af disse afværgemidler bør tages i brug hurtigst muligt, eller inden vildtskaden fra råger er konstateret. Afværgemidlerne skal flyttes ofte – hver eller hver anden dag for at være effektive. Ofte vil kombinationer af afværgemidler kunne anvendes med fordel. Bemærk at for at opnå dispensation til at skyde voksne råger, skal afværgemidler være taget i anvendelse først. Rågernes biologi , adfærd og fødesøgning Rågekoloni. Foto: Eja Lund De voksne råger (Corvus frugilegus) er nogle relativt store fugle, ca. 40 – 45 cm store, og har sorte til blåsorte fjer. Den kendes på ”fjerbukserne” om benene og på det fjerfri parti ved næbbet hos alle udvoksede fugle. Ungfuglen har fjerklædt næbrod i op til et år og ligner da sortkragen meget, men har lysere mundvig. Rågerne har noget smallere vinger end kragen og flyver også med spændstigere vingeslag. Æggene er grønlige og melerede grå og brun.
Rågerne er flokdyr og yngler altid i kolonier. De kan bo op til tusind par sammen. Kolonierne ligger i reglen i småskove eller i udkanten af større skove nær marker. Rederne lægges i høje løvtræer og bygges af kviste, som rågerne enten plukker af træerne eller tager fra hinanden. Der er altid støj og uro døgnet rundt i en rågekoloni. Det menes at en råge er to år, før den begynder at yngle. Hunnerne lægger 4 - 5 æg i marts måned. I kølige forår bliver hunnen på reden efter at æggene er klækket. Rugetiden er 16-17 dage, der efter går der ca. 5 uger før ungerne kommer på redekanten. Hannerne er alene om at hente føde den første uges tid. Her bringer han en mængde smådyr, korn og nyfremspiret majs hjem til reden. Senere fodrer både hannen og hunnen ungerne. Dagen igennem fouragerer fuglene forskellige steder i oplandet, optil 7-10 km fra sovepladserne. Rågernes konsum af insekter anses for at have en vis betydning for angreb af skadedyr. Til- og fraflyvningen finder sted omkring en times tid før det bliver mørkt hhv. umiddelbart efter daggry. Fuglene har faste overnatningssteder igennem en periode, men skifter af og til. Om efteråret ses rågerne i flok på pløjemarkerne til langt hen på efteråret. De fleste danske råger trækker bort om vinteren, dog ikke længere end til de frostfrie kyster ud til Nordsøen. Derfra vender de tilbage allerede i februar. De første dage inden rågeungerne for alvor flyver ud i den vide verden, er de tilbøjelige til at kravle rundt i redetræet og sidde ude på de yderste grene og "vræle" på mad. Undersøgelser viser, at hvor fødemængden er stor, overlever et større antal unger end i år med fødeknaphed. I tørre forsomre, når regnormen går dybt og stankelbenlarverne er få, er ungedødeligheden stor. Regulering af rågeunger og voksne råger Ved regulering forstås, at dyret dræbes, normalt med skydevåben. Generelt gælder: Voksne råger er i henhold til jagtloven fredet. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i tiden 1. februar - 31. juli. Reder og ynglesteder med æg eller yngel må ikke ødelægges. Æg må ikke ødelægges. (Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse om Vildtskader nr. 869 af 10. oktober, 2003). I rågekolonier må rågeunger reguleres udenfor reden i perioden 1. maj til 15. juni. Der må anvendes salonrifler, som kan indeholde mere end to patroner. Regulering må kun foretages af personer der er fyldt 18 år, og som er besiddelse af gyldigt jagttegn. Altså må rågeunger skydes, så snart de forlader rederne i perioden 1. maj til 15. juni. De første dage inden rågeungerne for alvor flyver ud i den vide verden, er de tilbøjelige til at kravle rundt i redetræet og sidde ude på de yderste grene og "vræle" på mad. Her er det muligt at skyde ungerne, for på den måde holde kolonien i ave - altså sikre at kolonien ikke vokser uhæmmet. Der skal i øvrigt skydes mindst 2 - 3 unger pr. rede blot for at sikre at kolonien ikke vokser. Men hermed er man ikke sikret, idet voksne råger fra andre kolonier kan flytte ind. Det er en attraktiv jagt, da der på det tidspunkt ikke er andet der må skydes på, desuden smager rågeungerne godt. Der bliver skudt 100.000 rågeunger pr. år i øjeblikket. Der er ingen jagttid på voksne råger, da råger står opført over beskyttede fugle i EUs Fuglebeskyttelses direktiv. Hvis der var jagttid på voksne råger, er det ikke sikkert at der ville blive skudt flere råger af den grund, da voksne råger ikke er attraktivt vildt (de kan ikke spises og de gør ikke skade på andet vildt) Der er en dog én mulighed for at regulere voksne råger: Det er tilladt på ikke høstede marker, at beskyde råger, der optræder i større flok i perioden 1. juli til 31. august, såfremt at afværgemidler har vist sig utilstrækkelige.. Der kan søges dispensation til at nedskyde voksne råger uden for denne periode ved Skov- og Naturstyrelsen.
Page 1 and 2: Økologisk dyrkningsvejledning Ajou
Page 3: Salutpatroner/ skræmmeskud at der
Page 7 and 8: Forskellige typer af afværgemidler
Page 9 and 10: Vildtkonsulent Ole Daugaard-Peterse
Page 11 and 12: Eksempel på handlingsplan: Forebyg
Page 13 and 14: opsyn i perioden efter såning, und

Forebyggelse af rågeskader – specielt i økologisk ... - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?