Offer møder gerningsmand - Elbo

Offer møder
gerningsmand
Det er nu muligt for ofre for vold, hærværk og tyveri at møde
gerningsmanden. Ved årsskiftet trådte en lov i kraft, som skal sørge for
tilbud om mægling og konfliktråd i straffesager.
Konfliktråd Af Mille Madsen
Det er måske ikke umiddelbart så rart at se den gerningsmand
i øjnene, som har røvet ens butik eller hjem. Endnu
værre at møde sin voldtægtsmand eller voldsforbryder. Ikke
desto mindre er det formålet med et nyt initiativ, som fra januar
dækker hele landet. Konfliktråd i straffesager skal hjælpe
folk til at komme videre efter et overgreb.
Leder for projektet Henning Maigaard fra Rigspolitiets nyoprettede
sekretariat for konfliktråd mener, at tilbuddet giver
offeret en mulighed for at forstå og konfrontere gerningsmanden
med konsekvenserne af personens handlinger.
Han har tidligere arbejdet i Det Kriminal Præventive Råd,
som har afviklet forsøgsordninger med konceptet. De hidtidige
erfaringer er klare: ni ud af ti er glade for at tale tingene
igennem, selv om det selvfølgelig er hårdt.
- Overordnet er det en rigtig god idé at lade folk selv løse
en konflikt. Nogle problemstillinger er tungere end andre,
men går parterne ind i det med de rette intentioner, kan der
komme to vindere ud af det, er det hans opfattelse.
Vurdering af gerningsmanden
Før en straffesag bliver betragtet som egnet til konfliktråd,
vurderer en visitator fra politiet, om både gerningsmand og
offer er klar til mødet. Og det gennemføres kun, hvis gerningsmanden
har tilstået de væsentlige dele og begge parter
siger ja.
- Vores erfaring med konfliktråd i straffesager er, at begge
parter er nervøse. Det er bestemt ikke let for en gerningsmand
at sige ja til en sådan mægling, siger Henning Maiga-
ard. Han mener, alle straffesager, hvor der er et offer, potentielt
kan være gode at vende i et konfliktråd.
Psykolog og traumeforsker Ask Elklit, som er leder af Videnscentret
for Psykotraumatologi, anbefaler, at man er meget
påpasselig med at sætte et offer over for sin gerningsmand.
Særligt hvis der ikke er lavet en psykologisk undersøgelse og
profil af gerningsmanden.
- Det er tit karakterafvigende typer, der begår overgreb som
voldtægt og grov vold. Det kan være svært at gennemskue,
om de reelt angrer forbrydelsen. Hvis de udviser en empati,
som ikke stikker så dybt eller måske endda er det rene spil
for galleriet, så kan offeret risikere at blive taber endnu engang,
siger han.
Han henviser også, at man fra forskningsprojekter ved, at
offeret typisk kategoriserer gerningsmanden som en sølle
stakkel efter et møde. Det kan være fint, men kan også være
en overfladisk konklusion, som ikke tager højde for langtidsvirkninger
af et overgreb.
Henning Maigaard fra politiet mener ikke, der vil opstå
problemer med gerningsmænd med anti-sociale træk.
- Nej, for de folk bliver sorteret fra tidligere i processen.
Psykisk syge tilbyder vi ikke konfliktråd, for det er formen
ikke egnet til, siger han.
Empati eller ej
Henning Maigaard erkender også, at en faldgrube er, at det
kan være svært at vurdere gerningsmandens motiver for at
deltage. Måske er vedkommende ikke klar til at erkende el-
Psykolog nyt • 1 • 2010 3

4 Psykolog nyt • 1 • 2010
FAKTA Ny lov om konfliktråd
Politikredsene i hele landet skal fra 1. januar 2010 tilbyde mægling (konfliktråd) mellem of-
fer og gerningsmand i straffesager om blandt andet hærværk, røveri, indbrud, vold og vold-
tægt. Rammerne for konfliktrådene er:
• Gerningsmanden skal have tilstået, før konfliktrådet træder i kraft.
• Begge parter skal sige ja til at deltage.
• Samtalen er et frivilligt supplement til straffesagen. I enkelte sager kan konfliktmæglingen
give en strafnedsættelse. Det vurderer dommeren.
• Personer under 18 år skal have samtykke fra deres forældre for at deltage.
• Mægleren er uddannet til opgaven og fungerer som en neutral moderator.
• Både mægleren og de to parter kan afbryde forløbet.

ler angre forbrydelsen, eller det kan være et håb om straffenedsættelse,
der får ham til at sige ja til mægling.
Ask Elklit råder politiet og mæglerne til at holde øje med
de træk, der karakteriserer psykopater og karakterafvigende
mennesker: Er der empati? Er der ægte skyldfølelse? Er der
klangbund i følelserne?
I nogle grænsetilfælde kan gerningsmanden godt have empati,
men alligevel ikke fortryde eller erkende.
- Der skal man også være påpasselig med at sætte offeret
over for gerningsmanden. En pæn, kontrolleret samtale, men
uden erkendelse kan være en belastning og et stort ansvar at
lægge på offeret. Hvis man forventer en undskyldning og den
ikke kommer, kan det føles som endnu et overgreb, siger Ask
Elklit.
Uddannelse af mæglerne
For at undgå dårlige situationer mellem de to parter er der i
loven om konfliktråd også afsat penge til at uddanne mæglere.
Mæglerne karakteriserer Henning Maigaard som ”kvalificerede
mødeledere”. Vedkommende er ikke inde i detaljer
i straffesagen, men får at vide, hvem de to parter er, og hvad
sagen overordnet går ud på.
- Det er vigtigt, at mæglerne ikke er farvet af sagen på forhånd.
De skal bare hjælpe de to implicerede parter med at få
det bedst mulige ud af mødet. Det giver vi dem værktøjer til,
fortæller Henning Maigaard.
Netop nu er han ved at ansætte de første 50 mæglere. De
skal gennem et uddannelsesforløb, som blandt andet indeholder
psykologisk og juridisk rådgivning. Også institutionen
Offerrådgivningen er tilknyttet uddannelsen.
Der var frist for tilmelding den 8. januar 2010, og af dem,
der har henvendt sig, er der en stor overvægt af læger, psykologer,
socialrådgivere, politifolk og præster.
- Vi har ikke krævet nogen særlig faglig baggrund, men
lægger vægt på, om folk har en vis myndighed, har overskud,
er åbne og professionelle. Og så skal de gerne repræsentere
et bredt udsnit af befolkningen, oplyser Henning Maigaard.
Når tilbuddet kommer til at fungere i hele landet, er det
ikke kun politifolk, der kan anvise sager til konfliktmægling.
Andre, fx socialrådgivere eller lærere, der er i berøring med
ofre og gerningsmænd i straffesager, kan foreslå mægling efter
de nye regler.
Mille Madsen, journalist, Psykolog Nyt