Når fodbold kan flytte en gudstjeneste - Elbo

Sammenhold og samvær skal der til - hvis fodboldklubben i
et lille bysamfund skal kunne klare sig blandt de bedste se-
rieklubber i Jylland
Når fodbold kan
flytte en gudstjeneste
Tekst & Foto: Søren Mogensen
Den store V-skulptur vest for byen falder i øjnene ved ankomsten
til Vivild. Er det mon et V for Vivild - eller et V for
Vindere? Måske begge dele.
Ellers er Vivild på ingen måde en by, der giver sig ud for
mere, end den er. Således kører man på hovedgaden forbi
den lokale bodega. Den hedder “Den lokale Bodega”...
Længere henne ad hovedgaden passerer man hovedsædet
for Sparekassen Djursland - en sparekasse, der indtil
for et par år siden hed Vivild & Omegns Sparekasse. Nu
har den afdelinger mange steder rundt om på Djursland.
Et tegn på en stigende selvbevidsthed i byen?
Vokseværk bærer Vivild dog ingenlunde præg af. Snart
forsvinder hovedgadens huse i bakspejlet - og Langhøj
Idrætscenter dukker op i byens østlige udkant.
Førsteholdets spillere kommer ud fra omklædningsrummet.
De er på vej til det gamle stadion i den anden ende
af byen, hvor de skal spille træningskamp mod et hold fra
Randers. Kampbanen på Langhøj skal spares, så den er
grøn og jævn i april.
Ole Birk Nielsen og Kurt Enevoldsen (th) er tidligere førsteholdsspillere og har fortsat i lederkredsen i årtier.
FØRSTE ÅR UDEN KASKET
– Vil du ha’ en øl - eller er du mere til kaffe?
Spørger manden, der mere end nogen anden har tegnet
Vivild IF i de seneste mange år.
Ole Birk Nielsen, byens elektriker. Han har i årenes løb været
både førsteholdsspiller, træner, holdleder og formand
i Vivild. I år er første år i mands minde han ikke har nogen
kasket på i Vivild IF.
– Men jeg så da alle deres hjemmekampe sidste år, siger
Ole Birk med en blanding af aflad og stolthed i stemmen.
Og så fortæller han om dengang for mange år siden, da
det lykkedes ham at få præsten i Vivild til at afkorte gudstjenesten
- fordi der var en vigtig oprykningskamp mod
Grenå på stadion.
– Vi skyndte os direkte fra kirken alle sammen, og præsten
nåede end ikke at få præstekjolen af!
Historien giver lidt af forklaringen på Vivilds mangeårige
succes på fodboldbanerne. Ikke alene præsten, men en
meget stor del af byens beboere har i årenes løb været
involveret i byens førstehold - på den ene eller den anden
måde.
45

46
Det nærmeste du kommer på at svæve..
- Spillerne er en slags folkeeje i byen, begrunder et par af veteranerne
bag klubben, Ole Nielsen (tv) og Kurt Enevoldsen, Vivilds succes
Styrk din ryg
mens du du sidder
www.mbt-danmark.dk
- styrk din krop
mens du du
Det står nærmeste eller går du kommer på at svæve..
Det nærmeste du kommer på at svæve..
www.mbt-danmark.dk
MBT Aalborg • Skipper Clements Gade 3 • 9000 Aalborg www.mbt-danmark.dk
www.mbt-danmark.dk
MBT MBT Aalborg • Skipper • Skipper Clements Gade 3 • 9000 Aalborg

BRØDRE SKABTE VIVILD-ÅNDEN
– Sådan har det været siden jeg var en lille dreng, fortæller
Kurt Enevoldsen. Også han har spillet på førsteholdet,
i mere end 300 kampe - og siden været træner, holdleder
og bestyrelsesmedlem.
– I 60’erne og 70’erne var brødrene Børge og Evald
Jacobsen en slags reserveforældre for mange af vi drenge
i Vivild. Brødrene trænede de fleste hold i ungdomsrækkerne
dengang, og de skabte nok den Vivild-ånd, der
eksisterer den dag i dag. Det sociale er lige så vigtigt som
fodbolden - og dengang jeg var dreng, var vi tit hjemme
og få sodavand eller kage hos Evald efter kampene. Den
ånd - at vi skal være sammen, også når kampen er omme -
den kan du stadig se på førsteholdet i dag, her 40 år efter.
KOM I JYLLANDSSERIEN I 1976
Det var en god ungdomsårgang, der lagde grunden til
Vivilds fremdrift i seniorrækkerne.
– Jeg spillede på drengeholdet i 1968, mindes Kurt
Enevoldsen - og vi vandt 48 kampe i træk og blev jyske
mestre. Nogle år senere var vi blevet så gode, at mange
af os var med på det seniorhold, der i 1976 rykkede op i
Jyllandsserien - for første gang i klubbens historie.
En af de væsentligste årsager til, at Vivild har kunnet
bevare et højt niveau gennem årene, har været klubbens
evne til at tiltrække spillere fra omegnsklubberne. Ja, sågar
helt fra Randers, Århus og Grenå er de kommet.
Ole Birk og Kurt Enevoldsen er enige om, at det først
og fremmest skyldes, at Vivilds hold er hele byens hold.
Spillerne er en slags folkeeje i byen, og de deler sejre og
nederlag med de mange trofaste tilskuere. Og med de
pensionister, der stiller bordene op til foreningens ugentlige
bankospil. Med Sonja og Niels Aage, der vasker kamptrøjer
og træningstøj. Og med Preben, ikke at forglemme,
der trofast møder op og giver spillerne massage, både
efter træning og kamp.
– Vi pylrer nok lidt om dem, spillerne, og de nyder det,
siger Kurt Enevoldsen.
Træningskampen på det gamle stadion i den anden
ende af byen er slut. Spillerne kommer tilbage til Langhøj
Idrætscenter. Der flyver et par eder igennem luften på spillergangen.
For Vivild har tabt 0-1. Og det til et ski.. serie 1
hold...!
- Vi pylrer nok lidt om spillerne, og de nyder det, siger Kurt Enevoldsen.
VILJESTYRKEN ER FANTASTISK
– Men selv om det blot er en træningskamp, og der er
en måned til turneringsstart, så skal de da have lov til at
være sure - som træneren gennem de seneste fire år, Peter
Pedersen, udtrykker det. Han har tidligere trænet gode
hold i Randers-området, bl.a. Vorup og Randers Freja.
– Jeg har aldrig været i en klub med en viljestyrke som
den i Vivild, siger han. Det gælder træningsindsatsen - og
ikke mindst kampgejsten. Spillerne kan godt nok skælde
hinanden ud som bare pokker under kampene, men dagen
efter mødes de så - for i fællesskab at lægge en indkørsel
hjemme hos en af dem. Sammenholdet er fantastisk. Og
det gælder ikke kun førsteholdsspillerne. Holder de fest
- og det er de gode til - så er også nytilkomne spillere og
dem fra andetholdet inviteret med.
To af førsteholdets stamspillere, Thomas Thygesen og
Dennis Holdgaard, støder til i cafeteriet. De bor i dag
begge i Randers, men de kunne ikke drømme om at spille
fodbold andre steder end i Vivild. Thomas Thygesen har
kun været væk fra klubben en enkelt sæson siden han var
dreng - og Dennis Holdgaard, der er kommet til fra Auning
for ti år siden, har prøvet lykken i Grenå i en halv sæson.
– De snakkede ikke ret meget med hinanden efter træning
og kamp ude i Grenå, siger han. De tog bare hjem. Jeg
savnede alt det sociale i Vivild.
“VALDE”, “SLAGTEREN” OG ALLE DE ANDRE
Begge spillere sætter pris på, at “Valde”, “Slagteren” og
mange af de andre trofaste tilskuere og sponsorer som
regel kikker ind i omklædningsrummet efter kampene.
– De er jo også en del af fællesskabet, siger Thomas
Thygesen. Jeg tænker tit på, hvor godt det er, at vi her i
Vivild har så bredt et “bagland” omkring holdet. Alle de
frivillige, sponsorerne, tilskuerne. De er allesammen med til
at give os styrke. Det tænkte jeg ikke så meget på, da jeg
var yngre. Men det gør jeg nu. Og jeg tror da også - nu
har jeg godtnok travlt med mit arbejde og med at bygge
hus og alting - men engang vil jeg gerne være med til at
betale noget tilbage til klubben. Alle de oplevelser jeg har
haft her i Vivild, f.eks. de tre DM-titler i indefodbold, de
oplevelser vil jeg også gerne have, at der er andre der får.
Så måske, om fem-ti år, træner jeg et ungdomshold her i
Vivild. Akkurat som vi ser mange af de gamle, “pensionerede”
førsteholdsspillere i klubben gøre det i de her år.
“JEG HJÆLPER DEM BARE”
Da jeg forlader Langhøj Idrætscenter, støder jeg ind i
kvinden, der solgte mig to pølser i cafeteriet. Hun er gået
udenfor for at få sig en smøg.
– Nå, men nu er det vist også snart fyraften, tænker hun
højt. Så har jeg også været her i 7-8 timer...
– Hvordan ligger det med det, spørger jeg - får du så overskuddet
fra salget i cafeteriet?
– Mig? Næh, jeg hjælper dem bare. No’en skal jo gøre det
- og det er faktisk sjovt..!
47