Hvem husker glade minder bedre end triste? - Elbo

gere ser så rent negative ud, måske vil have bedre evne til at løfte
deres eget humør ved at have lettere ved at komme i tanke om
positive begivenheder.
For at udforske disse to hypoteser (den følelsesmæssige og den
tankemæssige) fandt forskerne frem til en større gruppe af forsøgspersoner,
der dels varierede med hensyn til graden af dysfori
(de fleste lå lavt, men noget færre lå temmelig højt), dels varierede,
med hensyn til om de i dagliglivet overvejende var tilbøjelige til
revurdering eller fortrængning ved dårlige begivenheder.
Derefter blev alle forsøgspersonerne udsat for en hukommelsestest,
hvor de blev præsenteret for en række stikord, og ved hvert
stikord skulle de så hurtigt som muligt søge at komme i tanke om
et minde, der svarede til dette stikord. Der var dels positive stikord,
som måtte forventes at fremkalde positive minder (glæde,
lykkelig, kærlighed, heldig osv.), dels negative ord, der ligeledes
forventedes at give anledning til negative minder (sorg, skuffelser,
bitterhed, svigtet osv.).
Man fik eksperter til at score graden af positive og negative
følelser i de beskrevne erindringer (ud fra videooptagelser), og det
viste sig nogenlunde som forventet, at de forsøgspersoner, der var
særlig dysforiske, berettede om klart mere triste følelser ved de
negative ord, men dog ikke om mindre positive følelser ved de
positive ord. De forsøgspersoner, der var præget af tendens til
revurdering (snarere end fortrængning), var lige omvendt bedre
end de andre forsøgspersoner til at komme i tanke om særligt
glade minder med et stærkt, positivt følelsesindhold, men dog
ikke dårligere end de andre til at komme i tanke om triste minder.
Endelig var tendensen til fortrængning ikke så meget forbundet
med styrken af det følelsesmæssige indhold i de to typer af erindringer,
men derimod med den hurtighed, hvormed erindringerne
opstod: De negative stikord vakte hos forsøgspersonerne med
tendens til fortrængning langt hurtigere negative erindringer
(som om de fortrængte erindringer lå parate til at trænge ind i
hukommelsen).
At triste følelser øger tendensen til triste erindringer, som igen
forstærker de triste følelser, kan støtte hypotesen om, at der bag en
alvorlig depression kan ligge en ond cirkel af negative følelser og
negative tanker, der vedvarende forstærker hinanden. Dette er
netop en af de ting, man forsøger at afhjælpe med kognitiv terapi
mod depression.
At personer, der omvendt har en tendens til positiv tænkning
på den måde, at de søger at tænke over negative ting, så disse ikke
længere bliver så rent negative, får flere positive følelser, er netop
en af pointerne i den nye positive psykologi, der blandt andet
handler om, hvordan vi ved at fokusere på det positive i livet kan
få et vedvarende bedre humør i dagliglivet.
tn
Kilde: Wisco, B.E. & Nolen-Hoeksema, S. (2010). Valence of autobiographical memories:
The role of mood, cognitive reappraisal, and suppression. Behaviour Research and
Therapy, 48. 335-340.
› FORSKNINGSNYT
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011 | SIDE 19