arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune

More documents

Recommendations

Info

kornproducerende til mere arbejdskrævende animalske brug skabte et større behov for arbejdskraft, end der kunne skaffes. Krisen kommer til Randers Var Marius typisk i den henseende, at han flyttede fra landet til byen, så var det ikke alle tilflyttere beskåret at få arbejde ligesom ham. I starten af 1930'erne ramtes også Danmark af den krise, der var udløst af det store krak på Wall Street i New York i oktober 1929. Verdenshandlen stagnerede, og specielt det danske landbrug og industriarbejderen mærkede de strenge tider. Landbruget blev ramt af et internationalt prisfald på dets produkter, og med mange landbrugs store gældsbyrde betød det, at antallet af tvangsauktioner steg voldsomt. Ud af krisen voksede landbrugernes protester mod de i deres øjne utilstrækkelige kriseforanstaltninger, som den socialdemokratisk-radikale regering iværksatte. Den største protestbevægelse var Landbrugernes Sammenslutning (L.S.), der var startet i en kreds omkring proprietær Knud Bach fra Røngegård ved Langå. Trods beliggenheden i Viborg Amt, blev bevægelsen i starten også kendt som Randersbevægelsen. Vreden rettede sig mod "systemet", hvilket indbefattede de etablerede landbrugsorganisationer og regeringen. De blev beskyldt for at favorisere byerhvervene på landbrugets bekostning, og bevægelsen krævede bl.a. nedskæring af de sociale udgifter, som man mente var for høje. L.S. pustede til de glødende modsætninger mellem by og land. Byerhvervene - specielt industrien - var da også ramt forholdsvis mildere af krisen. Prisfaldet betød billigere råvarer og halvfabrikata, og som følge af krisen indførtes forskellige importreguleringer, der beskyttede den danske hjemmemarkedsindustri mod konkurrence fra udlandet. Men var krisens virkninger lidt mildere for industrien som helhed, så gjaldt det dog ikke for den almindelige arbejder. Arbejdsløsheden steg voldsomt, og i januar 1933 var den på landsplan rekordhøj med 43%. Arbejdsløsheden i Randers gennemgik dog et noget anderledes forløb end på landsplan. I de værste kriseår 1932-33 var den lavere end på landsplan; men da konjunkturerne vendte fra midten af 30'erne, steg arbejdsløsheden i Randers stærkt. Specielt i 1938/39, der normalt ikke kan betegnes som kriseår, var arbejdsløsheden i Randers nærmest enorm. Vinteren var traditionelt den værste periode. I november 1939 var den randrusianske arbejdsløshed helt oppe på 75%, og i hele 1939 var arbejdsløsheden aldrig under 29%. iv Arbejdsløsheden månedsvis i Randers og på landsplan Laveste % Højeste % Randers Danmark Randers Danmark 1930/31 4,8 8,7 17,8 25,1 1931/32 5,8 11,3 21,5 35,9 1932/33 10,0 24,8 17,0 43,5 1933/34 6,2 20,9 21,5 37,5 1934/35 8,1 15,3 20,1 30,3 1935/36 15,3 12,6 33,7 30,4 1936/37 17,2 12,1 39,9 33,0 1937/38 19,7 13,9 44,4 34,6 1938/39 29,7 16,7 67,7 31,6 1939/40 28,0 74,2 2
Arbejdsløshedsprocenterne beregnes som antallet af ledige arbejdsløshedsforsikrede. Langt fra alle var i starten medlem af en arbejdsløshedskasse, og derfor er tallene ikke udtryk for den reelle arbejdsløshed, der var større. Derfor er de forholdsvise lave arbejdsløshedsprocenter for Randers i starten af årtiet ikke udtryk for, at der ikke var krise. En del arbejdere var ikke forsikrede mod arbejdsløshed, eller også var de arbejdsløse så længe, at de ikke længere var berettiget til understøttelse. De modtog forskellige former for hjælp fra kommunen. Før ændringerne i sociallovgivningen i starten af 30'erne måtte de kriseramte modtage fattighjælp fra kommunen, der næsten automatisk medførte fortabelse af valgretten. Under indtryk af krisen ændredes sociallovgivningen. Socialreformen af 1933 tillægges normalt størst betydning. v Kommunen og staten trådte til med hjælp til arbejdsløshedskasserne, kommunehjælp - oftest uden fortabelse af valgretten - til dem, der faldt udenfor a-kasse systemet, samt andre sociale foranstaltninger og nødhjælpsarbejder. Randers kommune affattede fra 1931/32 hvert år en opgørelse over kommunens udgifter til social forsorg. vi De viser, at udgiften fra 1931 til 1939 næsten fordobledes fra 1 til 2 millioner kr. årligt. Randers Kommunes samlede udgifter til social forsorg 1931-40 Udgift pr. Indbyggere, der indbygger modtager off. hjælp 1930 - 31 36,81 1931 - 32 39,05 1932 - 33 62,56 1933 - 34 52,58 31% 1934 - 35 52,25 36% 1935 - 36 50,88 36% 1936 - 37 48,52 36% 1937 - 38 55,88 38% 1938 - 39 60,13 37,5% 1939 - 40 62,34 38% Udgifterne indbefatter ikke børnebidrag, men forskellig kommunalhjælp og pensioner (alders- og invaliderente), tilskud til a-kasser og sygekasser samt bidrag til sociale institutioner. Opgørelserne kan bruges som et barometer for, hvor slem nøden var i Randers. En del af udgifterne skyldes naturligvis alderspensioner, men størsteparten er decideret hjælp til udkommet for personer, der af sociale årsager eller arbejdsløshed ikke var i stand til at forsørge sig selv. Billedet nuanceres af forholdene i 1932-33. Selv om der ikke var mange forsikrede arbejdsløse, så kom krisen også til Randers i 1932 med en rekordstor post for socialudgifter i kommunens regnskab. Fra 1933 til 37 faldt udgifterne pr. indbygger langsomt; men modsat tendensen på landsplan ramtes Randers igen af en voldsom krise i slutningen af årtiet. En krise på højde med den i 1932. 3
Page 1: KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRB
Page 5 and 6: fri. xiv Løn og arbejdsforhold på
Page 7 and 8: Arbejdsforholdene på landet var og
Page 9 and 10: Udviklingen af roeoptagningsmaskine
Page 11 and 12: Industrialiseringen i Randers Mariu

arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?