arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune

More documents

Recommendations

Info

130.000 arbejdsløse og 25.000 ledige stillinger i landbruget "Landbrugets medhjælpere...lokkes af de høje understøttelser ind til byen i forbindelse med de fornøjelser, man mener kan fås der". vii Marius var ikke inkluderet i arbejdsløshedsstatistikken; men hans arbejdskraft manglede på landet. Manglen på arbejdskraft på landet var ikke noget nyt fænomen; men med den voksende arbejdsløshed i byerne, voksede modsætningerne mellem land- og bybefolkningen. I september 1935 iværksattes en undersøgelse af Statistisk Bureau, der skulle kortlægge manglen på arbejdskraft på landet. viii Ifølge undersøgelsen var der i sommeren 1935 næsten 25.000 ubesatte stillinger på landet, og det fik landboforeningerne samt partierne Venstre og Det konservative Folkeparti til at tage affære. Debatten udspillede sig på landsplan; men Randersaviserne blev via partiernes pressebureauer centralt forsynet med synspunkter og indlæg i debatten. Hvordan kunne en sådan mangel på arbejdskraft forekomme, når der på landsplan var 130.000 arbejdsløse? Skytset blev rettet dels mod mod regeringens socialpolitik - specielt socialminister Steinckes socialreform fra 1933 - og dels mod fagforeningernes tariffer. En udlægning af problemet var, at de arbejdsløse fik for store understøttelser i byerne, og dermed gad de unge ikke blive og tage arbejde på landet. ix En anden forklaring fra landbrugets side var, at de større lønninger i byen lokkede landarbejderne til fabrikkerne, hvorved de, der var mere arbejdsvante, stødte de hidtidige byarbejdere ud i arbejdsløshed. Løsningen her var lavere lønninger til de ringeste arbejdere, så deres løn stod mål med deres indsats. x Socialdemokraterne og fagbevægelsen imødegik kritikken fra landbrugets og højrepartiernes side. For det første mente man, at undersøgelsen ikke var god nok. Den var foretaget af sognerådsmedlemmer i landkommunerne, der ofte selv var Venstrefolk. Kontrolforanstaltningene over for besvarelserne var for ringe. Enhver kunne på et spørgeskema påstå, at han forgæves havde søgt arbejdskraft, og at han havde tilbudt en vis løn. For det andet viste undersøgelsen, at landbruget først og fremmest efterspurgte unge ugifte under 21 år. xi På grund af stramninger i økonomien havde landbruget presset lønudgifterne ned ved at søge og ansætte denne billige arbejdskraft, og den var simpelt hen ikke til stede. De arbejdsløse i byerne kunne ikke med rimelighed sendes på landet - hvilken glæde skulle nogen have i at sende en arbejdsløs typograf på arbejde i roemarken? mente socialministeren. Randers' arbejdsløshed var som ovenfor nævnt meget høj i slutningen af 1930'erne, og også i kommunalforvaltningen i Randers forsøgte man at forklare de høje tal med indvandringen fra landdistrikterne. xii De beskæftigelsesarbejder, der var iværksat som følge af arbejdsløsheden - anlægsarbejderne ved Skovbakkevej, Parkboulevarden og D.S.B's sporforlængning - havde tilsyneladende virket som en magnet på landbefolkningen. Godt nok kunne der ikke skaffes nøjagtig dokumentation for forklaringen, men kommunaldirektøren mente stadig, at den "unormale befolkningsvækst" havde en del af skylden for de i forhold til landsgennemsnittet usædvanlig høje arbejdsløshedstal i byen. Vi har ikke de nøjagtige arbejdsløshedstal for arbejdsanvisningskontoret i Randers by, men befolkningstilvæksten i slutningen af 1930'erne var ikke markant højere end årtiet som helhed, og i 1934 og 35, hvor der var en ekstraordinær tilvækst i befolkningen, udløste det ikke samme stigninger i arbejdsløshedstallene. xiii Det, begge lejre efterhånden kunne blive enige om, var, at landbruget var økonomisk klemt, og derfor ikke havde råd til at ansætte tilstrækkelig voksen arbejdskraft. Samtidig var udsigten for de unge, der ønskede egen gård, mørke, og for ikke at ende som daglejere på landet søgte de til byen, hvor lønningerne var højere og arbejdstiden og -forholdene bedre. Selv nogle af landbrugets egne måtte sande, at landarbejderne måtte have bedre mulighed for at få 4
fri. xiv Løn og arbejdsforhold på landet og i byen Var der hold i påstandene om, at byarbejdernes arbejds- og lønforhold var bedre end på landet? Ved at se på Marius Hansens tilfælde og sammenligne det med de statistiske oplysninger, kan vi søge at anskueliggøre de bevæggrunde, der fik ham og andre unge landarbejdere til at flytte til byen. Da Marius startede i lære fik han 6 øre i timen - 2 øre mere end de øvrige 1. års lærlinge, fordi han var 18 år. Marius nøjagtige årsløn kendes ikke; men en anden nystartet 1. års lærling fik i 1935 med akkordtillæg og overarbejde en årsløn på 145 kr. xv Det vil omregnet til Marius' højere timeløn give ham en indtægt på 217 kr. På den sidste plads han havde på landet, fik han 575 kr. om året plus kost og logi. Selv om Marius også fik kost og logi hjemme, så kan det ikke have været for den øjeblikkelige løn, han søgte til byen. De første år måtte han da også ud på landet og hakke roer i sommerferien for at opveje det store indtægtstab. Det var godt nok ikke almindeligt at starte i lære så sent, som Marius gjorde det; men ved at betragte den løn, han kunne forvente som udlært, og ved at vurdere hvad han ville kunne opnå som arbejdsmand i stedet for som lærling, kan billedet nuanceres. De faste smede på Buchtrups Maskinfabrik fik mellem 1,10 kr. og 1,23 kr. i timen. Med en arbejdsuge på 48 timer blev det minimun 53 kr. om ugen. Imidlertid var der akkordarbejde, og de faktiske lønninger var en del højere. I den uge, hvor Statistisk Bureaus undersøgelse fandt sted, fik de 20 ansatte smede på Buchtrup en gennemsnitlig ugeløn på næsten 60 kr, men så havde de også i snit haft 4 timers overarbejde. En af de fastansatte smede, der var beskæftiget hele året 1935 fik 3100 kr. for 51 ugers arbejde - d.v.s en ugeløn på 61 kr. xvi Ifølge landbrugets egne statistiske oplysninger fik en landarbejder over 18 år i Østjylland årligt 700 kr. plus kost og logi. xvii Udgifter til fødevarer, bolig og opvarmning for en københavnsk byarbejder udgjorde godt 1500 kr, xviii så selv om Marius fik en lavere løn som lærling i byen, end han kunne få som medhjælp på landet, så var hans lønudsigt som udlært gode - over 1000 kr. mere om året. Ser man på de beregnede tal for statistikken, så var det statistisk muligt for Marius at få en nettoårsløn på 1.200 som arbejdsmand, xix hvorimod en landarbejder burde kunne få 700 årligt. Det konkrete regnestykke for Marius’ løn og lønudsigter viser en meget stor lønfremgang ved at flytte til byen. Ses tallene ud fra statistikken, er det knap så givtigt, men dog kunne industrien tilbyde en løn, som landbruget slet ikke kunne konkurrere med. 5
Page 1 and 2: KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRB
Page 3: Arbejdsløshedsprocenterne beregnes
Page 7 and 8: Arbejdsforholdene på landet var og
Page 9 and 10: Udviklingen af roeoptagningsmaskine
Page 11 and 12: Industrialiseringen i Randers Mariu

arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?