arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Marius var blevet industri<strong>arbejde</strong>r i stedet for land<strong>arbejde</strong>r. Dermed var hans flytning et<br />
billede på den pågående ændring af Danmark fra et landbrugs- til et industriland. Industrialiseringen<br />
af Danmark <strong>og</strong> <strong>Randers</strong> t<strong>og</strong> fart i slutningen af 1800-tallet. xxi I 1930'erne var<br />
Danmark d<strong>og</strong> stadig overvejende et landbrugsland; men skulle det vedvarende være det?<br />
Også i 1930'erne blev det debatteret, om Danmark skulle satse på landbruget eller<br />
industrien; xxii men besindige folk havde det standpunkt, at begge erhvervsgrene kunne<br />
sameksistere. Landmændene havde altid købt deres redskaber i byen eller hos den lokale<br />
smed, men siden omlægningen af landbruget i 1880'erne var landmændene for alvor blevet en<br />
del af pengeøkonomien. Det vil sige, at man i langt større omfang købte de varer, man før selv<br />
havde for<strong>arbejde</strong>t. Forøgelsen af landbrugets købekraft havde en afsmittende effekt på<br />
byerhvervene, <strong>og</strong> i det omfang de danske varer kunne produceres til konkurrencedygtige<br />
priser, så var udviklingen til gavn for begge parter.<br />
Landbrugsmaskineindustrien - krydspunkt mellem landbrug <strong>og</strong> industri<br />
N<strong>og</strong>le af <strong>Randers</strong>' industrier var aftagere af landbrugets produkter - slagterier, mejerier,<br />
rugbrødsfabrikker, bryggerier <strong>og</strong> spritfabrikker. Størsteparten var ikke direkte afhængige af<br />
landbrugsudviklingen, men <strong>Randers</strong> havde med et meget stort opland på over 50.000<br />
mennesker en stor kundekreds på landet. xxiii<br />
Den industri, der foruden mejerier <strong>og</strong> slagterier var mest direkte forbundet til landbruget,<br />
var landbrugsmaskinfabrikkerne. Foruden Buchtrups Maskinfabrik var der i <strong>Randers</strong> i 1930<br />
tre andre landbrugsmaskinfabrikker. Den mindste - Knud Backs Jernstøberi <strong>og</strong> Maskinfabrik -<br />
havde et spredt produktpr<strong>og</strong>ram. Den producerede vindmotorer <strong>og</strong> pumpeforlag til disse samt<br />
radrenserskær i større mængder. Den lukkede i 1932 som følge af ejeren Knud Backs død. xxiv<br />
Beckers Maskinfabrik var et udbryderfirma fra Dronningborg Maskinfabrik <strong>og</strong> havde samme<br />
produktpr<strong>og</strong>ram som denne. De var specialiserede i kornbehandling, <strong>og</strong> producerede<br />
tærskeværker, kværne <strong>og</strong> halmpakkere.<br />
Ved at kaste et blik på Buchtrups Maskinfabrik <strong>og</strong> fabrikkens produkter, kan man få et<br />
indblik i, hvor tæt udviklingen i landbruget <strong>og</strong> industrien kunne være forbundet.<br />
Buchtrups Maskinfabrik producerede en række forskellige maskiner til brug i marken -<br />
specielt til brug i roemarken. Fabrikken havde et produktpr<strong>og</strong>ram, der fulgte årets gang. I<br />
starten af året lavede man jordbearbejdningsmaskiner som harver <strong>og</strong> tromler. Ved såtid<br />
leverede man roesåmaskiner <strong>og</strong> kartoffellæggemaskiner. Radrensning mellem roerækkerne<br />
kunne <strong>og</strong>så foregå med en Buchtrupmaskine, <strong>og</strong> i sommeren stod den på høbjergning med<br />
hesteriver. Høst af kornet foregik endnu i 1930'erne udelukkende med udenlandske - først <strong>og</strong><br />
fremmest amerikanske - maskiner, men til optagning af kartofler <strong>og</strong> roer var de danske<br />
fabrikker stærke på markedet. Buchtrups hovedprodukt havde siden starten af<br />
århundredeskiftet været kålroeoptagere.<br />
8
Change language