arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
arbejde, arbejdere og arbejdsløshed i randers - Randers Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Udviklingen af roeoptagningsmaskiner betød en stor lettelse i <strong>arbejde</strong>t på gårdene. Roernes<br />
indt<strong>og</strong> på de danske marker kom i kølvandet på 1880'erne omlægningen af landbruget fra<br />
kornproducerende til aminalsk landbrug. Specielt køerne skulle have godt foder, for at kunne<br />
levere mælk til smørproduktionen, <strong>og</strong> her betød roedyrkningen nærmest en revolution, idet<br />
foderudbyttet af roemarken var mere end dobbelt så stort som for korn <strong>og</strong> græs. xxv Men<br />
pasningen af roerne var <strong>og</strong>så meget arbejdskrævende. Roerne skulle udtyndes, under væksten<br />
skulle der renses mellem rækkerne, <strong>og</strong> aftopnings- <strong>og</strong> optagnings<strong>arbejde</strong>t var meget tids- <strong>og</strong><br />
mandskabskrævende. Derfor var Buchtrups Maskinfabriks grundlægger H. Th. Buchtrups<br />
medvirken til udviklingen af roeoptagningsmaskinen omkring århundredeskiftet meget<br />
velkommen hos landbruget. Buchtrups roesåmaskine fik bronzemedalje ved De danske<br />
Redskabs- <strong>og</strong> Maskinprøver i 1896, <strong>og</strong> i 1908 opnåede den nye model af roeoptageren sølvmedalje<br />
af 2. klasse. Sådanne bedømmelser var næsten garanti for et godt salg. Roeoptageren<br />
blev bedømt til med en hest <strong>og</strong> mand at kunne udføre et <strong>arbejde</strong> til en værdi af 50 kr. dagligt,<br />
<strong>og</strong> med en pris på 250 kr. kunne maskinen ifølge denne bedømmelse forholdsvis hurtigt tjene<br />
sig ind. <strong>Randers</strong> Amtshusholdningsselskab vurderede, at maskinen opt<strong>og</strong> roerne lige så godt<br />
som ved håndkraft. Desuden kunne den <strong>arbejde</strong> <strong>og</strong>så under så vanskelige jord- <strong>og</strong> vejrforhold,<br />
at selskabet vurderede, at den vanskelige opgave med maskinel optagning af roer nu var løst<br />
fuldstændig. xxvi<br />
Men mekaniseringen af optagnings<strong>arbejde</strong>t med kålroerne var kun et første skridt. Stadig<br />
manglede der muligheder for optagning af roer, der ikke sad så højt på jorden - først <strong>og</strong><br />
fremmest sukkerroer. Man skulle stadig samle roerne sammen <strong>og</strong> køre dem hjem, <strong>og</strong> sidst<br />
men ikke mindst var udtyndings<strong>arbejde</strong>t, der betød meget for en god roehøst, stadig<br />
hånd<strong>arbejde</strong>. Buchtrups Maskinfabrik foret<strong>og</strong> stadige forbedringer af roeoptageren, ligesom<br />
man udviklede andre landbrugsmaskiner - specielt til roemarken.<br />
Selv med maskinernes indt<strong>og</strong> <strong>og</strong> udbredelse i landbruget var den menneskelige arbejdskraft<br />
stadig nødvendig. I løbet af årtiet oprettedes mange nye landbrug - specielt husmandsbrug -<br />
<strong>og</strong> produktionen på gårdene steg. Maskinparken kunne ikke fuldt ud erstatte den afvandrede<br />
arbejdskraft.<br />
Fra landet til byen - <strong>arbejde</strong> <strong>og</strong> <strong>arbejdsløshed</strong><br />
Marius var nødt til i læretiden at bruge en del af sommerferien på at hakke roer; men en stor<br />
del af by<strong>arbejde</strong>rne var ikke tilgængelige for landbruget. De boede <strong>og</strong> havde deres udkomme i<br />
byerne. Og selv om der i landbokredsene argumenteredes for det hovedløse i, at der gik<br />
arbejdsløse rundt i byerne, mens landbruget manglede arbejdskraft, så var f.eks.<br />
<strong>arbejdsløshed</strong>en som følge af sæsonudsvingene i byerhvervene ikke reelt udtryk for en<br />
tilgængelig arbejdskraftsreserve. På Buchtrups Maskinfabrik var der foruden<br />
konjunktursvingningerne <strong>og</strong>så udsving i sæsonen. Selv om man fabrikerede maskiner året<br />
rundt, så vejede roeoptagerne stærkest, <strong>og</strong> oktober måned var højsæson. Efter jul var der<br />
derimod ikke så meget at lave, <strong>og</strong> i de aller værste kriseår, hvor landmændene nærmest ingen<br />
købekraft havde, der var der ikke mange <strong>arbejde</strong>re, der overvintrede. Sidste uge af 1932 var<br />
alle med<strong>arbejde</strong>re på virksomheden fyret på nær de 11 lærlinge <strong>og</strong> værkføreren, <strong>og</strong> i januar<br />
1933 var arbejdsstyrken kun på 15 mand. Selv med omslaget i konjunkturerne var der store<br />
sæsonudsving, <strong>og</strong> forskellen mellem høj- <strong>og</strong> lavsæson var over 30 mand - mere end 60% af<br />
arbejdsstyrken.<br />
9
Change language