Fokus på tavshedspligt Den digitale generation Du er tilgivet - Elbo

Fokus på tavshedspligt 

Psykologers tavshedspligt bør 

altid være hot stuff. Lige nu topper 

interessen. 

SIDE 2-3 

18. februar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Den digitale generation 

68’ernes børnebørn googler, 

sms’er og facebook’er. Lærer de 

også at klare livet? 

SIDE 10 

Genet for 

ledelse 

Hvis ikke man har leder-DNA, har man det ikke. Men 

er der nu noget galt med at være ’follower’? 

Du er tilgivet 

Forskningsnyt handler denne 

gang om en disciplin i fremgang: 

tilgivelse. 

SIDE 18 

3 

SIDE 4

› LEDER 

Klientens oplevelser af og følelser om 

virkeligheden er ikke en objektiv sandhed, 

man kan drive jura på.Fokus 

Pligten til tavshed 

P 

sykologers tavshedspligt er ikke kun en pligt, men også en ret. 

Begge dele er for nylig blevet torpederet i Københavns Byret med 

dommen om, at en psykolog skal udtale sig om, hvad en klient har 

fortalt om fangemishandling i Afghanistan. Vi har naturligvis været tæt på 

i hele forløbet og vil også være det, når sagen snart kommer for 

i Østre Landsret. 

Jeg bliver voldsomt bekymret, når vores tavshedspligt 

anfægtes. Tavshedspligten er selve fundamentet i terapien og 

forudsætningen for, at klienten åbner sig og tillader relationen 

at blive til. Hertil kommer, at den for psykologen er et 

helt centralt redskab i erhvervsudøvelsen. 

Terapi er en blanding af subjektivt og objektivt. 

Klientens oplevelser af og følelser om virkeligheden er 

ikke en objektiv sandhed, man kan drive jura på. 

Bringer man den terapeutiske beretning ind i retslokalet, 

diskvalificerer man de domme, retten afsiger. 

Man retter dommer for psykolog. 

Hvis det terapeutiske rum omdannes til en vidneskranke, 

ender det galt. Det vil fx få alvorlige følger 

for de soldater, der kommer hjem med PTSD og depressioner 

efter at have været i krig. Tænk, hvis de nu 

opgiver at få den behandling, som ellers er blevet en 

væsentlig del af veteranpolitikken. Hvis politikerne vil, 

at der står psykologer, når soldaterne kommer hjem, må 

de også som lovgivere sørge for en lovgivning, der gør 

det muligt for soldaten at gå til psykolog. 

Måske kan vi alligevel vejre morgenluft. Netop som jeg 

skriver disse linjer, tikker beskeden ind om Højesterets dom: 

at journalister har ret til at beskytte deres kilder. Med andre 

ord: journalister har ret til en udstrakt tavshed i forhold til 

deres kilder. Til lykke til journalisterne, og tak for hjælpen! 

Princippet er det afgørende og det fælles. Både vi og vores 

klienter forventer, at vores ”kildebeskyttelse” respekteres. 

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening 

18. februar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Genet for 

ledelse 

Hvis ikke man har leder-DNA, har man det ikke. Men 

er der nu noget galt med at være ’follower’? 

på tavshedspligt Den digitale generation Du er tilgivet 

Psykologers tavshedspligt bør 

68’ernes børnebørn googler, 

Forskningsnyt handler denne 

altid være hot stuff. Lige nu top- 

sms’er og facebook’er. Lærer de 

gang om en disciplin i fremgang: 

per interessen. 

også at klare livet? 

tilgivelse. 

SIDE 2-3 

SIDE 10 

SIDE 18 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Design og produktion: 

Mediegruppen A/S 

Tryk: 

Jørn Thomsen/Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex. 

Trykoplag: 9.350 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forsidefoto: BAM/Scanpix 

Jobannoncer 2011 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- 

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMYK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

5 28/2 18/3 

6 14/3 1/4 

7 28/3 15/4 

3 

SIDE 4

› PARAGRAFFER TavshedsPligT – så sPørg! 

Lovgivningen om tavshedspligt er kompleks: lov 

om psykologer, retsplejeloven, straffeloven, sundhedsloven 

m.fl. er i samspil, og det er ikke så enkelt. 

Oveni kommer et lag af fortolkninger. 

Kommer du i tvivl eller bliver mødt af et krav om 

at bryde tavshedspligten, så ret altid henvendelse 

til Dansk Psykolog Forening. 

Med juraen i hånd 

Tavshedspligten er et af psykologens og klientens vigtigste 

støttepiller. Der er masser af jura støbt ind i emnet. 

H 

ar psykologer tavshedspligt? 

Som det fremgår af lederen på 

modsatte side, og som almindeligt 

interesserede avislæsere, radiolyttere 

og tv-seere vil vide, har dette spørgsmål 

fyldt i offentligheden, siden Politiken den 

1. februar 2011 på forsiden proklamerede: 

”Psykologers tavshed truet”. Overskriften 

tog udgangspunkt i en konkret sag, som 

stadig behandles af retssystemet, og som 

det er for tidligt at berøre her. Efterfølgende 

satte spørgsmålet imidlertid en mere 

generel dagsorden og kaldte på naturlig 

interesse og uro hos mange psykologer. 

For hvad siger loven? Hvad skal man 

holde sig til? Har psykologer ikke længere 

tavshedspligt? Her følger – med juraen i hånd 

– nogle enkelte holdepunkter. 

Svaret er ja – som hovedregel 

Jo, psykologer har tavshedspligt. Det fremgår 

af lov om psykologer § 21, stk. 2, så tavshedspligten 

gælder altså – som en klar hovedregel! 

Når juristen har sagt ’hovedregel’, 

er det med en 

henvisning til, at 

tavshedspligten 

ikke gælder ube- 

tinget, men at man som psykolog undtagelsesvis 

kan blive pålagt at bryde sin tavshedspligt. 

Dette kan ske i sager af en vis betydning 

og under forudsætning af, at psykologens 

forklaring er strengt nødvendig for sagens 

udfald. 

Bemærk: Det er en domstol (og ikke fx 

politiet), der tager stilling til, om psykologen 

skal afgive forklaring, og dette beror på 

en konkret vurdering af sagen. Er man som 

psykolog uenig i en domstolafgørelse om at 

opgive tavshedspligten, har man som i andre 

sager mulighed for at få afgørelsen prøvet 

ved en højere instans. 

I langt de fleste sager er det naturligvis 

uproblematisk som psykolog at afgive forklaring 

– nemlig i de tilfælde, hvor der foreligger 

et samtykke fra klienten. 

Hvis man imidlertid som psykolog bliver 

indkaldt for at afgive forklaring i strid 

med klientens ønske, hvad skal man da gøre? 

Svaret er her altid: Kontakt Dansk Psykolog 

Forening, og træk på det rådgivningstilbud, 

du har som medlem. Hvordan du skal 

stille dig i en retssag, som udfordrer din tavshedspligt, 

afhænger af en konkret vurdering. 

Den skal man som psykolog ikke stå alene 

med. 

Jørgen Carl, redaktør & 

Charlotte Fornø, jurist 

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2011 | SIDE 3

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2011 

FOTOS: bam/ScaNPIx

› LEDELSE 

Gåden om 

leder-DNA 

Konsulenterne opdrager ledere og medarbejdere til at forstå deres 

organisatoriske liv i lyset af anerkendende teori og tilstræber fortsat flade 

strukturer. men sæt nu vores gruppeliv fungerer bedst i klare hierarkier? 

’ L med 25 topledere. Som det er med det meste af den ik- 

eder-DNA’, lød titlen på Rasmus Ankersens meget underholdende 

bog fra 2008, hvori han bragte interview 

ke-akademiske ledelseslitteratur, har vi angiveligt at gøre med endnu 

en glorificering af en række mennesker, der er blevet topchefer. 

At de er nået til tops i det organisatoriske liv, betyder ikke, at 

de nødvendigvis er fødte ledertalenter – der går givetvis andre fortællinger 

om dem ude i virksomhederne end mediernes og ledernes 

egne. 

Blandt andet derfor er det relationerne, samtalerne og de forskellige 

fortællinger, som den populære akademiske HR-litteratur 

hæfter sig ved, når læring, trivsel og udvikling tilsammen gøres til 

ledelsesbegrebet. Her udledes lederegenskaber ikke ud fra, hvad succesfulde 

ledere synes at stå for. I stedet vægtes medarbejderperspektivet. 

Erkendelsesteorien er socialkonstruktionismen, og metoderne 

har deres rødder i familieterapien: Der skal lyttes til den enkeltes 

oplevelse, holdning og behov, og der skal tænkes cirkulært. 

Den akademisk inspirerede HR-diskurs og det ledelsesmæssige 

ideal er, at alle indser, at det er sproget, som konstruerer verden, 

hvorefter det er muligt at anerkende hinandens perspektiver 

og herved bane vejen for menneskelig såvel økonomisk vækst. 

He is a follower – not a leader 

Men Ankersens konklusion er anderledes. ”Ledelse kommer indefra 

– medfødt eller som et talent, der etableres meget tidligt i livet”, 

siger han og er i god tråd med, hvordan mange ikke-HR-folk 

forstår ledelse. Mange sætter spørgsmålstegn ved, om ledelse overhovedet 

kan læres. Og de er ikke i tvivl om, at forskellige person- 

ligheder forvalter præcis den samme lederrolle vidt forskelligt og 

med forskellig succes. De ser personlighed og faglighed som de 

primære årsager til samarbejdets skæbne. Heri ligger også, at nogle 

ikke har ledelse i sig. Derimod er det en nærliggende tanke, at 

nogle af disse mennesker har en stærk disposition for følgeskab! 

Men at være ’follower’, som man i mangel på en dansk terminologi 

må låne som begreb fra den engelsksprogede litteratur, beskriver 

i dagens Danmark ikke anerkendelsesværdige kvaliteter. 

Det passer ikke med tidens ressourcefokus og påstanden om, at 

mennesker ønsker at lede sig selv, er indre motiverende mod udvikling 

og præstation via frihed under ansvar. Ressource-trenden 

får ikke blot en follower til at føle sig forkert, men også en leader. 

Så hellere se sig selv som fx coach eller koordinator og italesætte 

sine medarbejdere som kolleger. 

Tankevækkende er det, at med-arbejdere vel er det tætteste, vi 

kommer på et dansk ord for ’den, der skal ledes’. Leader og follower 

arbejder i Danmark med hinanden. Der er ikke én part, der 

arbejder for en anden part, der er ikke tale om en relation mellem 

væsensforskellige parter, der med hver sine interesser potentielt 

arbejder mod hinanden. 

Med andre ord er ledelsesrelationen med HR-diskursen blevet 

noget diffus. Set fra et socialkonstruktionistisk perspektiv må konklusionen 

faktisk være, at ledelsesrelationen slet ikke findes. Den, 

der leder, og den, der følger, er begge mistænkelige – sidstnævnte 

har vi end ikke sprog for. Det at bryde autoriteterne ned var tænkt 

som en frigørelse, men har paradoksalt nok skabt nye sociale tabuer: 

Det er hverken velanset at ville bestemme eller ville blive bestemt 

over! 


Kampen om status 

Vore hjerner ændrer sig hele livet, og at tanken om ”at knække 

DNA-gåden” er delvis misforstået. Der er meget andet end den 

medfødte disposition på spil, i forhold til hvordan vores hjerner 

kommer til at se ud, og hvad vi kan blive gode til. I det hele taget 

har vores evne til at tilpasse os vores omgivelser været med til at 

gøre os suveræne som art. 

Når det er sagt, så er hjernens grundlæggende strukturer fortsat, 

som 200.000 års evolution har foreskrevet det. Vi ved, at både 

menneskehjerners ensartethed og individuelle nuanceforskelle for 

en vis del er genetisk disponerede. Langt de fleste af disse år har vi 

levet i jæger-samler-samfund i klaner a 30-50 personer, som igen er 

forbundet med to-tre andre klaner. Netop det har været et andet afgørende 

for vores overlevelse som art: At vi er sociale dyr og har organiseret 

os i grupper. Sammen har vi kunnet overleve farerne på 

den afrikanske savanne, holdt sulten på afstand ved at kunne nedlægge 

vildt i koordineret jagt og beskytte os mod truslen fra andre, 

der var sultne, grådige eller bange (Winsborough et al. 2009). 

Overlevelse har i menneskets udvikling krævet, at der ikke 

spildtes ressourcer på splid, eller at nogen kørte på frihjul. Det har 

været afgørende, at gruppens enkelte medlemmer affandt sig med 

deres rolle og bidrog til kollektivet, som gruppen foreskrev. Den 

DNA, der er blevet bragt videre, er den, der fulgtes ad med et klart 

statushierarki, og som repræsenterede den rette blanding af ’leaders’ 

og ’followers’. Eventuel aggression skulle bruges i konkurrencen 

med rovdyr og andre klaner om føde og gode revirer. Derfor 

Mange sætter spørgsmålstegn ved, om 

ledelse kan læres. De er ikke i tvivl om, at 

forskellige personligheder forvalter præcis 

den samme lederrolle vidt forskelligt. 

har vi været afhængige af autoritet og af, at den bedste jæger (eller 

kriger) traf beslutningerne, og at de øvrige fulgte med. 

I vores oprindelige ”organisation” har motivet til at udfylde sin 

rolle og gøre et godt indtryk vel også været at undgå at være nederst 

i hierarkiet. Dette, selv om det kan det være en fornuftig strategi 

at forlige sig med sin position, så man ikke er en trussel for 

dem, der ligger over én. Principielt er gruppelivets logik dog, at jo 

højere i hierarkiet, des længere væk fra bunden, hvorfor der i mennesket 

bor en stræben mod magt og status. Som Freud også insisterede 

på, giver dette os en sammensat natur, kendetegnet ved det 


ambivalente forhold, at vi for at sikre vores egoistiske behov er afhængige 

af andres anerkendelse – vi tåler for alt i verden ikke at 

blive udstødt af ”klanen”. 

Menneskets behov for anerkendelse kan altså fortolkes ud fra 

en helt anden dynamik, end de moderne HR-teoretikere gør det. 

Når organisationskonsulenter med reference til Peter Lang belærer 

ledere med, at mennesker ikke gør noget dumt med vilje, frarøver 

de dem deres sunde skepsis over for menneskelige motiver. I 

stedet giver de dem et upræcist grundlag i deres arbejde med at få 

andre til at gøre ting, som hovedopgaven og deres professionelle 

rolle kræver. Når mennesker ikke altid gør noget umiddelbart egoistisk, 

er det måske, fordi de risikerer, at dette sanktioneres. Ifølge 

den amerikanske psykologiprofessor Robert Hogans (2007) forenklede 

formel er menneskets ’DNA’ – dets eksistentielle kamp – 

udfordringen: ”To get ahead”, ”to get along” og ”to make meaning”. 

I ét og samme liv. Den, der kan bruges til noget i forhold til disse 

tre dimensioner, er ifølge Hogan den naturlige leder at følge. 

Dominans – en følelsesmæssig intelligens? 

Den, der fremstår menneskelig, human, ærlig, religiøs mv., men 

samtidig er i villig til at skifte tilgang, når behovet opstår, er den, 

som beskytter sine selvinteresser bedst. Han er ”the fittest”, blandt 

fælder der konformt følger de sociale spilleregler. Machiavelli beskrev 

denne mennesketype, når han skrev om den i dag så kontroversielle 

magt. En mennesketype, som siden er blevet foragtet, også 

i psykologien. Her er magtbegærligheden blevet problematiseret 

som psykopatisk: Dominant, narcissistisk, effektivt manipulerende, 

følelsesmæssigt tom og ikke i stand til empati eller at føle skyld. 

Udviklingspsykologen Patricia Hawley (2006) sidestiller ikke 

desto mindre machiavelliansk intelligens med den positivt associerede 

følelsesmæssige intelligens, som den er beskrevet af Goleman 

(1995). At have de fleksible sociale egenskaber til dels at kunne 

begå sig relationelt (getting along), dels at afvige normerne og hytte 

sit eget, når det betaler sig (getting ahead) er med Hawley ikke 

i sig selv psykopatisk. 

Hun foreslår, at blandingen af at ville andre, men også ville status 

og magt, basalt er en sund assertiv måde at møde sin omverden 

på. Dette inspireret af hendes studier af dominans og moral 

hos førskolebørn. Her viste de som både trak på tvangsstrategier 

(true, snyde og tage) såvel prosociale- (reciprocitet, samarbejde, 

venskaber) sig at være de mest effektive til at kontrollere ressourcerne 

– her legetøjet og de voksnes opmærksomhed. Deres aggressivitet 

til trods fandt Hawley, at disse børn både var moralsk modne 

og populære. 

Hvem leder hvem? 

Selv om vi har mudret relationen leder-medarbejder med helt umulige 

ord (fx lederen som koordinator eller coach), er der tale om

en lineær hierarkisk handel: ”Hvis jeg kan se, at du er nyttig som 

leder, så giver jeg dig mit følgeskab.” Igennem det økonomiske opsving 

har det været vanskeligt for medarbejderen at se, hvad der 

definerer ’nyttigt’ i en gruppesammenhæng. 

Mange steder har det tidligere lydt, at ”hvis du giver mig den 

løn og efteruddannelse, jeg peger på, så siger jeg ikke op foreløbigt” 

– men her må man i dag afskedige. Medarbejderne har bevist, 

at moderne læringsteori er tendentiøs. Bakket op af populær 

HR-teori og dens fokus på selvrealisering har de skubbet bag på 

en lederadfærd, som har fået tingene til at løbe løbsk. Det nødvendige 

fokus på klare roller og rammer, autoritetsrelationer, kontrol 

og magt er gået i glemmebogen – selv om det er ting, der må og 

skal vægtes, hvis en organisation skal være effektiv og sund. Men 

de rimer på aggression, ikke på anerkendelse, som danskerne frustrerede 

kalder på, hver gang nogle forsøger at lede dem. Fokus er 

gledet fra hovedopgave til trivsel, men spørgsmålet er, både om vi 

er mere effektive eller gladere af den grund? 

Leder-DNA er snarere viljen til at bestemme end viljen til at 

forstå. De, der drives af at forstå, skal lære om magt – ikke mere 

snak om anerkendelse for nu! Anerkendelsen skal reserveres det 

anerkendelsesværdige som en belønning, der fordrer mere af dette 

og ikke mindst tydelige hierarkier. Det må ikke blive en rettighed, 

der suger enhver dramatik og passion ud af det at være menneske 

til fordel for middelmådighed og utydelige ledere. 

referencer 

Troels Gottlieb, cand.psych. 

Ankersen, R. (2008). Leder DNA – i blodet på 25 topledere. København: Forlaget Turbulenz. 

Goleman, D. (1997). Følelsernes intelligens. København: Borgen. 

Hawley, P. (2006). Evolution and Personality: A New Look at Machiavellianism. I Mroczek, 

D. & Little, T. (red.), Handbook of Personality Development. New Jersey: 

Lawrence Erlbaum. 

Hogan, R. (2007). Personality and the Fate of Organizations. New Jersey: Psychology 

Press. 

Winsborough D., Kaiser R. & Hogan, R (2009). An Evolutionary View – What Followers 

want from their Leaders. LIA, vol. 29, no. 3. 


Det er ikke altid en psykisk lidelse, der får 

unge til at overveje at tage deres eget liv. I 

mange tilfælde er det de problemer, som 

teenagere slås med, der gør livet uuoverskueligt. 

Men hvis der ikke er tale om en 

psykisk lidelse, kan det være svært at få 

de unge i behandling. 


Hjælp til selvmordtruede unge 

Det mener psykolog Kim Juul Larsen, 

leder af Region Syddanmarks Kompetencecenter 

for Selvmordstruede børn og 

unge. Centeret er et af de eneste steder i 

landet, der har tilbud om hjælp til unge 

under 18 år. Kim Juul Larsen fortæller til 

Kristeligt Dagblad, at steder i landet, der 

Hvad med de psykiske lidelser? 

I januar 2011 udgav Kommunernes Landsforening rapporten ”Bedre prioritering i 

indsatsen til de syge borgere” med forslag til bedre prioritering i indsatsen til de syge 

borgere. I kronikken ”Vi svigter de psykisk sårbare” (Information, 1. februar 2011) går 

formanden for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, i rette med 

udspillet, som han mener overser de psykiske lidelser. Behovet for at forebygge er ellers 

akut, siger han, med henvisning til stigningen i antallet af pensioneringer på grund af 

psykiske lidelser og i antallet af danskere, som er i behandling for stress, depression og 

ADHD. Hjælpen fra samfundet kommer for sent. Derfor savner han i udspillet fokus på 

mennesker med psykosociale problemer og på indsatsen over for unge psykisk sårbare. 

Rapport og kronik findes på www.kl.dk og www.information.dk. 

dnp 

OK11 

Overenskomstforhandlingerne, der 

skal afsluttes senest ved udgangen af 

denne måned, er i fuld gang. Blandt 

de krav, Dansk Psykolog Forening 

har udtaget, er en forbedring af reallønnen, 

af AC-basislønskalaen og af 

den lokale løndannelse. Man kan på 

www.dp.dk se kravene, læse analyser 

og baggrundsmateriale og følge med 

i, hvordan forhandlingerne skrider 

frem. 

Som noget nyt får medlemmerne 

i år mulighed for at deltage i urafstemningen 

elektronisk – se artiklen 

næste side. 

dnp 

Indgriben mod 

seksuelle overgreb 

Lærere, pædagoger og sagsbehandlere 

ved for lidt om seksuelle overgreb på 

børn. Derfor udgiver Red Barnet nu tre 

håndbøger, der skal vejlede fagfolk, som 

har et ansvar for at se signalerne på overgreb 

og skride til handling. 

- I Red Barnet har vi gennem flere år 

vejledt fagfolk i sager om seksuelle overgreb 

på børn. Og desværre har vi oplevet, 

at fagfolk ofte ikke handler hensigtsmæssigt, 

simpelt hen fordi de mangler viden 

om, hvordan de skal forholde sig, siger 

Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet. 

De tre håndbøger beskæftiger sig med 

kun har psykiatriske tilbud, sender de 

unge hjem igen efter selvmordsforsøg 

med besked om at kontakte deres kommune. 

Men i mange tilfælde er der ikke 

ressourcer til at følge op på de unge, 

hvoraf 20 % vil forsøge selvmord igen. 

dnp 

Rettelse 

› I KORT FORM 

Psykolog Nyt 1/2011 bragte artiklen 

”Hvis sorg bliver en diagnose”. 

Artiklen henviser til en række 

kriterier, som er nævnt i teksten. 

Men kriterierne E og F mangler i 

det ledsagende skema. Vi har 

gjort skaden god igen ved at rette 

fejlen i artiklens netudgave. Se 

www.dp.dk > Psykolog Nyt. 

Red. 

den generelle viden om de juridiske og 

psykologiske aspekter af seksuelle overgreb 

på børn, med hvordan man håndterer 

mistanken, og endelig hvad man gør, 

når en mistanke er blevet til en sag. 

Bøgerne kan rekvireres gratis på 

www.redbarnet.dk. jc

› OVERENSKOMST 

D 

er forhandles i øjeblikket på højtryk og bag lukkede døre 

om fornyelsen af de offentlige overenskomster i stat, regioner 

og kommuner. Når forhandlingerne er overstået, 

skal de berørte medlemmer, herunder alle offentligt ansatte psykologer, 

tage stilling til resultaterne ved en urafstemning. 

Denne gang gennemføres urafstemningen elektronisk via enten 

internettet eller sms. 

Det sker ved brug af det elektroniske valghandlingssystem 

Assembly Voting, som i dag er det mest benyttede elektroniske afstemningssystem. 

Siden 2001 har det været benyttet ved 150 valghandlinger 

i faglige organisationer og kommuner. 3F, HK, og 

Magisterforeningen er blandt de organisationer, som har gode erfaring 

med at benytte systemet til urafstemninger. 

Erfaringsmæssigt har det i de andre organisationer vist sig, at 

medlemmerne har været glade for at gå elektronikkens vej ved 

både urafstemninger om OK-resultater og personvalg. Typisk stiger 

valgdeltagelsen også lidt ved de elektroniske valghandlinger. 

Hvad skal du gøre? 

De stemmeberettigede psykologer modtager i løbet af marts måned 

et postkort på privatadressen, når valget begynder. Af post- 

har vi sTyr På dig? 

De medlemsoplysninger om arbejdssted, adresse 

mv., vi har registreret i medlemssystemet, beror 

på de oplysninger, du selv har givet os. Det er 

derfor vigtigt, at du oplyser om eventuelle ændringer 

på mail, telefon eller med brev. Den forestående 

urafstemning er måske en god anledning 

til at tjekke, om du har givet os eventuelle nye arbejdsoplysninger. 

hvordan går deT med oK11? 

Det er meget begrænset, hvor meget vi kan fortælle 

om OK-forløbet, da god forhandlingsskik betyder, 

at parterne er fortrolige om detaljer og 

tekniske og politiske sonderinger undervejs. Noget 

kan vi imidlertid informere om – se nærmere 

på www.dp.dk → OK11. 

STEM elektronisk om OK11 

I næste måned skal Dansk Psykolog Forenings medlemmer tage stilling til resultaterne af overenskomstfornyelsen 

på de offentlige områder. Urafstemningen om OK11 sker via internettet eller sms. 

kortet vil det fremgå, hvordan man logger ind på hjemmesiden, 

og man får samtidig oplyst den unikke kode, man skal bruge for 

at deltage i afstemningen. 

Alle de medlemmer, vi har e-mailadresser på, vil samtidig med 

postkortet modtage en mail med et link, der fører direkte til afstemningssiden. 

På afstemningssiden præsenteres OK11-resultaterne i overskuelige 

artikler, og det er også her, man skal afgive sin stemme. 

Hvis man foretrækker det, kan man også stemme via sms. Vejledning 

til sms-afstemning vil fremgå af postkortet og af hjemmesiden. 

Har du ikke adgang til internettet, vil det selvfølgelig være muligt 

at kontakte Danske Psykolog Forening og få tilsendt OKurafstemningsmateriale 

samt stemmeseddel og svarkuvert. Alle 

vil således have mulighed for at brevstemme som ved tidligere 

overenskomstfornyelser. 

Et uvildigt revisionsfirma vil føre kontrol med, at valghandlingen 

foregår, som den skal, herunder at de deltagende er sikret anonymitet. 

Lis Ethelberg, forhandlingschef, Dansk Psykolog Forening 


› OPVÆKST 

Børn 

af den 

digitale 

tidsalder 

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2011

FOTOS: bam/ScaNPIx 

Den sociale og digitale revolution har givet 68’ernes børnebørn 

helt andre opvækstvilkår end de forrige generationer. 

Der er masser af afgrunde for børnene i mulighedernes land. 

G 

lobaliseringen og den virtuelle kommunikation 

rummer et enormt potentiale, 

det ved vi. Men de forandrede 

vilkår resulterer også i en forandret mentalitet 

hos de børn, som vokser op i den digitale 

tidsalder. Som børnepsykoanalytiker oplever 

man gennem børn i terapi, samtaler med forældre, 

undervisning af fagpersoner mv., hvordan 

den nye kommunikationsteknologi påvirker 

børnene – og dermed fremtidens voksne. 

En psykoanalytisk forståelse af mental udvikling 

er, at barnet har brug for en forudsigelig, 

tryg og stabil ramme for at kunne udvikle 

sin refleksive funktion eller evnen til at mentalisere. 

Den refleksive funktion indebærer, at 

barnet bliver i stand til at ’aflæse og forstå andre’ 

dvs. danne sig en opfattelse af andre menneskers 

tanker, forestillinger, ønsker, følelser, 

intentioner, planer og handlinger (Fonagy et 

al. 2004). Gennem relationen til mor og far udvikler 

barnet evnen til at mentalisere. Det barn, 

der oplever, at forældrene er i stand til at læse 

det, dvs. forstå, fornemme den ordløse kommunikation 

og reagere adækvat i forhold til 

den, integrerer forældrenes evne til ’reading 

minds’. Udviklingen af denne evne sker gennem 

den gode, trygge relation til forældrene, 

hvor det først bliver i stand til at læse den an- 

den, inden de senere kan beskrive og forstå meningen 

af dets egne psykologiske oplevelser. 

Forældre, som ikke er i stand til at læse og 

forstå deres børn, vil ikke kunne tilfredsstille 

dette behov på en hensigtsmæssig måde, og det 

får barnet til at føle sig frustreret og misforstået. 

Et barn, som ikke har haft forældre, der har 

været i stand til at læse det, vil selv blive begrænset 

i sin evne til at mentalisere. I tilfælde 

af omsorgssvigtende eller traumatiserende forældre 

beskytter barnet sig selv mod at tage den 

andens perspektiv, undgår at mentalisere, for 

det ville kunne indebære erkendelsen af ondskab 

og fjendtlighed. Men her bliver konsekvensen, 

at den refleksive funktion forbliver 

uudviklet, og et barn, der ikke kan læse andre, 

vil heller ikke kunne forstå sine egne oplevelser 

og følelser. 

Den refleksive funktion gør os i stand til at 

udvikle os, tilpasse os, indgå i sociale relationer 

og forholde os til forandringer. Det kræver 

evne til at mentalisere hos barnet at tage ind og 

forstå, at det ikke er omnipotent og centrum i 

verden. 

Barnet tager et stort skridt i sin udvikling, 

i det øjeblik det begynder at kunne se andre 

som adskilte personer og selvstændige i forhold 

til én selv. Her bliver det i stand til at tænke og 


fremkalde et indre billede af sin fraværende 

mor eller far og ikke som det spæde barn 

oplever fraværet som blot et tomt, ondt, 

sort hul (Bion 1962). Her udvikler barnet 

hele sit ’apparat til at tænke’ og fra kun at 

tænke konkret bliver det i stand til symbolsk 

tænkning. Fx når det lille barn tager 

en cowboyhat på, tænker det ’Jeg er en cowboy’ 

– i modsætning til det ældre barn, der 

kan tænke symbolsk: ’Jeg leger, at jeg er en 

cowboy’. 

Erkendelsen af, at mennesker er adskilte 

og separate hos barnet, får det til at indse, 

hvor livsvigtig mor og far er, at barnet 

kan skade dem gennem sin aggressivitet, 

og at det må passe på og være gode ved dem. 

I forbindelse med at barnet opnår bevidsthed 

om sig selv som en separat person adskilt 

fra andre, kommer også indsigten om, 

at der er to køn, og at der er forskel på generationer. 

Denne erkendelse er forudsætningen 

for, at barnet bliver i stand at indgå 

i trekantsrelationen med mor og far, at udvikle 

et oedipuskompleks, identificere sig 

med forældrene og dermed udvikle et overjeg. 

Uden et overjeg er børn ikke i stand til 

at regulere egne affekter, udvikle impulskontrol 

og selvbeherskelse. Den refleksive 

funktion er derfor en af de vigtigste byggesten 

i organiseringen af ’selvet’ og er fundamentet 

for, at barnet er klædt på til at 

klare pubertetens storme og integrere seksualiteten 

under adolescensen. 

Forandringer i familiestrukturen 

Børnebørnene til 68-generationen vokser 

op i et samfund, hvor der er sket store forandringer 

i familiestrukturen. Der findes 

stort set ikke mere flergenerationsfamilier, 

hvorfor forældrene er alene om omsorgen 

for børnene. I mange tilfælde er bedsteforældre 

stadig arbejdsaktive og tager ikke del 

i børnebørnenes daglige liv. Langt de fleste 

børn i dag bliver passet uden for hjemmet, 

fordi begge forældre er udearbejdende. Selv 

om nutidens forældre er meget engagerede, 

sørger for at give børnene ’kvalitetstid’ og 

fædre deltager aktivt i børneomsorgen langt 

mere end tidligere, så tilbringer børn i dag 


Globaliseringen og den virtuelle kommunikation 

rummer et enormt potentiale. Men de forandrede 

vilkår resulterer også i en forandret mentalitet hos de 

børn, som vokser op i den digitale tidsalder.

kvantitativt mindre tid sammen med deres 

forældre. Det er i de nære relationer, at barnet 

udvikler sit refleksive selv, og det kræver 

derfor, at forældre og børn har tid sammen. 

En ret stor gruppe børn oplever, at familien 

splittes på grund af forældrenes skilsmisse, 

og at de herefter skal være to steder. 

Det er ikke ualmindeligt i dag, at børn bor 

den ene uge hos den ene forælder, og den 

anden uge hos den anden. Når forældrene 

får nye partnere, udvikler det sig ofte til to 

forskellige familiekulturer, og barnet må 

derfor tilpasse sig dem begge. Forandringerne 

i familiesituationen gør det svært at dække 

barnet behov for forudsigelighed, kontinuitet 

og stabilitet. 

Konflikter mellem forældrene blusser 

ofte op, i forbindelse med at barnet skal afleveres 

til den anden, og børn kan udnytte 

splittelsen mellem forældrene ved at spille 

den ene ud mod den anden. Forældre har 

DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: 

LYKKERIDDEREN 

– SELVREALISERINGENS INKARNATION 

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 12. og 13. maj 2011 

Deltagere på Dansk Psykolog Forenings årsmøder fortryder ikke, at 

de tog med. Også Årsmøde 2011 forventer vi bliver et tilløbsstykke 

for psykologerne. 

Temaet i 2011 dækker over, at samfundet er blevet stadig mere individualiseret. 

Der er kommet stærk fokus på individets rettigheder og 

ret til at vælge partner, livsanskuelse, personlig stil etc. Livsudfoldelsen 

retter sig mod selvrealisering, og hvad den enkelte kan få ud af 

det. Samtidig bliver det sværere at etablere og vedligeholde fællesskaber, 

den såkaldte sammenhængskraft svækkes. 

ikke sjældent skyldfølelser over for børnene 

og kan prøve at kompensere for emotionel 

deprivation gennem at købe materielle 

goder. Den franske børnepsykoanalytiker 

Florence Guignard (2010) mener ligefrem, 

at forældre projicerer deres egne 

hedonistiske lyster over på deres børn ved 

at give dem alt det, de peger på. Børn lærer 

her at udtrykke deres materielle behov, men 

ikke de psykologiske, dvs. at blive lyttet til, 

taget alvorligt og blive forstået. 

Ingen latensperiode 

Ifølge Guignard betragtes det i opdragelsen 

af børn ikke mere som en dyd at kunne lære 

dem at hæmme og omdanne driftsimpulser 

til en mere socialt tilpasset adfærd, men 

snarere som en defekt at hæmme dem. 

Derfor er den periode, Freud benævnte latensalderen, 

ved at forsvinde. Det var Freuds 

opfattelse, at i alderen 6-12 år havde barnet 

en periode af fred, hvor det ikke var domi- 

Vi tæller 

ned til ... 

neret af de stærke følelser, som driftsimpulserne 

vakte i den ødipale alder (børnehavealder) 

og under puberteten. I latensperioden 

var der ro til at koncentrere sig om 

at erhverve viden, færdigheder og at udvikle 

evnen til at arbejde. 

Guignard mener, at børn i dag mangler 

en ’nedkølingsperiode’, hvor de lærer at sublimere 

deres drifter, og at skolebørn derfor 

er lige så letantændelige som børn i 

3-5-årsalderen, samtidig med at de bruger 

enhver lejlighed til at imitere attituder og 

seksuel adfærd, som de ser hos teenagere 

og unge voksne. Hun mener derfor, at der 

er kommet flere hyperaktive børn, til gavn 

for fx medicinalindustrien. Tøjindustrien 

har heller ikke været sen til at udnytte børns 

lyst til at imitere voksne, og den producerer 

til små skolepiger højhælede sko, undertøj 

med g-steng, nedringede Marilyn 

Monroe-kjoler mv. 

Dertil kommer, siger Guignard, at læ- 

annonce 

Det udfoldes i hele syv workshops og to plenumforelæsninger. Deltagelse 

giver merit til specialistuddannelserne. Rammerne er optimale. 

Både det faglige og sociale udfoldes. Og det er billigt at deltage. 

Læs mere på www.dp.dk, hvor du finder det fulde program, alle praktiske 

oplysninger – og hvor du kan tilmelde dig elektronisk. Tiden tikker, 

vi tæller ned. Tilmelding skal ske senest 1. april 2011. 

Årsmødegruppen

erne i folkeskolen er i den paradoksale situation, 

at der forventes af dem at de skal 

rette op på den opdragelse, som forældrene 

ikke har formået at give barnet, uden at lærerne 

har noget mandat i form af forældreautoritet. 

For lærerne bliver forældrene derfor 

en udfordring, når de mødes ved forældrekonsultationer, 

hvor formålet er at tale 

om barnets indlærings- eller adfærdsvanskeligheder. 

En digital revolution 

Vi, der er bedsteforældre til dagens børn, 

har oplevet en tid, hvor der ikke eksisterede 

mobiltelefoner, computer eller internet, 

og vi har været vidne til, med hvilken selvfølgelighed 

vores børnebørn har taget den 

ny teknologi til sig og har lært at udnytte 

den. De forstår at bruge alle de muligheder, 

som internettet giver for at skabe kontakter, 

indhente oplysninger og viden, gå på 

indkøb, og de har udviklet en imponerende 

fingerfærdighed, når det gælder om at 

sms’e og spille computerspil. Det er nu blevet 

muligt at kommunikere med personer 

som ikke er fysisk til stede, men befinder 

sig et fjernt sted, hvilket opleves som en positiv 

forandring, og at afstanden mellem 

mennesker er formindsket. 

Hvad nytter det at have 300 venner på Facebook, 

hvis man ikke har prøvet at have én ven i virkeligheden? 

Men alle medaljer har to sider, og fx 

mobiltelefonen, som er en meget stor hjælp 

for barnet i nød til at komme i kontakt med 

sine forældre, kan også være med til at forsinke 

separationsprocessen. Det er ikke ualmindeligt, 

at forældre, som går i egen psykoterapi, 

annoncerer, at de en nødt til at 

have mobiltelefonen tændt i terapitimen i 

tilfælde af, at deres børn ville ringe. Når 


børnene så ringer er beskeden som oftest: 

’Du skal hente mig der og der’, ’Hvor har 

du lagt det og det’ og ’Hvorfor har du ikke 

gjort det og det’. 

Mobiltelefonen gør umiddelbar kontakt 

mulig, barnet behøver ikke udsætte behov, 

men bliver fastholdt i et infantilt afhængighedsmønster 

til forældrene, hvilket forhindrer 

dem i at tage afgørende skridt i at se 

forældrene som separate og adskilte personer, 

og det forsinker evnen til symbolsk 

tænkning og mental udvikling. 

Børn, som går i terapi, har også svært 

at undvære mobilen i terapitimen. Her kan 

den anvendes til at skabe kontakt, fx ’Se 

funktionerne på min nye mobil’, ’Se billeder 

på den’, ’Hør de musiknumre, jeg har 

downloaded’. Men lige så ofte bruges den 

til at afværge, at der opstår en meningsfuld 

kontakt. I samme øjeblik terapeuten fx taler 

om barnets følelser i her-og-nu-situationen, 

bliver barnet optaget af sms’erne på 

mobilen og undgår dermed den samtale, 

der skal udvikle dets evne til at mentalisere. 

På samme måde som forældrene har 

barnet helt konkret sine ydre relationer 

(sms-kontakterne) med ind, og det forhindrer 

en refleksion på et symbolsk niveau 

over barnets egne indre relationer. 

Den virtuelle kontakt 

I den virtuelle kontakt er det de ord, billeder 

og lyde som dukker op på skærmen, 

som er genstand for kommunikationen, og 

dem aflæser vi gennem vores øjne og ører, 

mens vi er afskåret fra at bruge andre sanseorganer. 

Derfor er det svært i den virtuelle 

verden at kende realiteten af den anden. 

Det giver en frihed i kontakten med 

en virtuel person, som ikke findes i kontakten 

til en person af kød og blod, med 

færre begrænsninger og bedre mulighed 

for at leve fantasier ud. Men den større frihed 

kan også indebære mindre ansvarlighed. 

Et barn eller en ung, der oplever skuffelser 

og frustrationer i den ydre verden, vil 

være tilbøjelig til at søge trøst og tilfredsstillelse 

i virtuelle kontakter. Men den virtuelle 

verden kan ikke fjerne barnets ensomhedsfølelse, 

for den forsvinder kun ved 

nære, tilfredsstillende kontakter. Den nære 

kontakt opstår, når vi er i stand til at aflæse 

og forstå den anden, og her benytter vi os 

af alle sanseorganer. Man skal kunne røre, 

lugte, smage, se den anden bevæge sig og 

blive taget på for virkelig at kunne føle realiteten 

af den anden og få følelsen af at kende 

denne. 

Børnebørnene til 68-generationen er 

flittige gæster på Facebook, og det er ikke 

ualmindeligt at høre unge prale af, hvor 

mange venner de har der. Men hvad nytter 

det at have 300 venner på Facebook, hvis 

man ikke har prøvet at have én ven i virkeligheden? 

Og det barn, der ikke har oplevet 

et eneste venskab, vil få svært at forstå 

sig selv, fordi det er gennem relationen til 

den anden, at man udvikler relationen til 

sit indre liv og kan forstå sig selv som et 

psykologisk væsen. 

Et barn, som befinder sig i en forvirrende 

verden, må arbejde intenst for mentalt 

at fordøje sine oplevelser, blandt andet 

gennem leg. I sine fantasilege udtrykker, 

udforsker og bearbejder barnet sit eget indre 

liv, og evnen til i legen at symbolisere 

sin angst og usikkerhed, hjælper det til at 

komme til rette med den utryghed, den ydre 

verden forårsager. Den virtuelle verden skaber 

en illusion af virkeligheden, og her kræves 

der også en omfattende mental bearbejdning, 

for at man kan afgøre sandt og 

falsk, godt og ondt for dermed kende realiteterne. 

Computerspil er også leg og underholdning, 

men har ikke den samme helende 

virkning som barnets egne fantasilege og

fremmer derfor ikke den mentale udvikling. 

I computerspil udvikler børn tekniske 

færdigheder, manuel hurtighed og kontrol. 

I spillene er relationerne mellem figurerne 

noget, der skal håndteres, men det fører 

ikke til indsigt eller forståelse af relationernes 

kvalitet og karakter. Billedet på skærmen 

opfattes konkret og ikke som en repræsentation 

og stimulerer derfor ikke til 

udviklingen af den symbolske tænkning. 

I legen henter barnet alle figurerne fra 

sit eget fantasiliv, men i computerspillene 

er de konstruerede af spildesigneren og 

mangler den intime relation til barnets egen 

indre verden. Computerspillene hjælper 

derfor ikke barnets til at bearbejde sine egne 

oplevelser og komme til rette med usikkerhed 

og at tolerere vilkårlighed og angst. Ved 

at forstå sine egne oplevelser bliver barnet 

også i stand til at lære af dem, vokse og udvikle 

sig. Men samtidig er det netop den 

emotionelt betingede indlæring, der er årsag 

til smerte og ubehag (Bodin 2010). 

Pinagtigheden forbundet med at modnes 

vil barnet gerne undgå, og her er computerspil 

en fristende flugtvej. 

Børn, der vokser op under den sociale 

og digitale revolu tion, bliver en strategisk 

tænkende og handlingsorienteret generation. 

De vil være hurtige og teknisk kompetente, 

men får problemer med impulskontrollen, 

med at udsætte behov, og de 

have ringere evne til at mentalisere. Der vil 

komme flere klienter, som motiverer deres 

ønske om samtale med, at de vil have ’redskaber’ 

af psykologen til at klare livets problemer. 

Det betyder, at de terapiformer, der 

kan ændre og modificere den bevidste adfærd 

og tænkning fortsat vil være fremgang. 

Men der vil forhåbentlig også være nogle, 

der vil forstå sig selv, og som har erkendt, 

at en udviklet evne til at mentalisere ruster 

én til at møde de betydelige udfordringer i 

den digitale tidsalder. 

Gudrun Bodin, privatpraktiserende 

psykolog, børne-, ungdoms- og voksenpsykoanalytiker 

(IPA) 

liTTeraTur 

Bion, W.R. (1962): Learning from Experience, London: Heinemann. Books, London. 

Bodin, G. (2010): Expulsion from the Garden of Eden - The pain of growing wiser. Scand. Psychoanal. Rev. (2010) 

34 in Press 

Guignard, F. (2010): Psychoanalysis and children in contemporary Western society. Foredrag i Dansk Psykoanalytisk 

Selskab 8. oktober 2010. 

Fonagy, P. (2004): Affect Regulation, Mentalization and the Development of the Self. London: Karnac Books. 


› NYE BØGER 

Patricia A. Bach. Daniel J. Moran: 

› ACT i praksis. 

En introduktion til case-formulering i ACT, som kan 

hjælpe psykologen med at overføre ACT-konceptet og 

begreberne i den kliniske adfærdsanalyse til forskellige 

klienter. Målet er at lære at genkende seks adfærdsprocesser 

med indflydelse på problematiske adfærdsrepertoirer: 

fusion, undgåelse af oplevelser, svag selvindsigt, 

tilknytning til selv-konceptet, vedvarende uvirksomhed 

eller impulsivitet og dårligt afklarede værdier. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 440 sider, 398 kr. 

Per Bech: 

› Klinisk psykometri. 

Om de kliniske og statistiske sammenhænge, der 

foreligger, når symptomer stykkes sammen til et psykiatrisk 

sygdomsbillede enten som en ICD-10diagnose 

eller som et tal på en symptomskala. Bogen 

medtager eksempler på vurderingsskalaer og spørgeskemaer 

om fx skizofreni, depression og stress. Bogen 

bidrager til at bestemme grænsen mellem det normale 

og det sygelige, og hvordan man kan bedømme den 

kliniske effekt af forskellige behandlingsmetoder. 

Munksgaard Danmark, 2011, 206 sider, 258 kr. 

Ylva Ellneby. Barbor von Hilgers: 

› At samtale med børn. 

Handler om, hvordan man som voksen kan lytte med 

”fire ører” og have fire forskellige reaktions- og svarmuligheder 

samt vise, at man virkelig lytter og forstår. De 

fire ører: Det saglige øre, der opfatter de ord, der bliver 

udtalt. Det følelsesmæssige øre, som bygger på din og 

barnets relation. Det selvudleverende øre, der opfatter, 

hvordan barnet har det. Appeløret, der hører alt, hvad 

barnet har brug for, at du yder. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 207 sider, 278 kr. indb. 

”nye Bøger” 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Dion Sørensen: 

› Lederudvikling. 55 værktøjer til ledere og konsulenter. 

Bogen består af en række konkrete anvisninger til 

ledere, konsulenter og andre, der har til opgave at 

udvikle ledere – eller ledere, der har lyst til at udvikle 

sig selv. Forfatteren, der er psykolog, beskriver, hvad 

en moderne leder skal besidde af personlige og faglige 

kompetencer. Undertitlens ”værktøjer” bevæger sig 

inden for tre udviklingsområder: udviklingen på jobbet, 

opgaverne for chef, kolleger og andre & anvendelsen 

af kurser og eksterne konsulenter. 

L&R Business, 2011, 229 sider, 475 kr. (hardback) 

Susanne Benderfeldt. Trine Lundager: 

› Vorherres lille vidne. 

En barsk, men også bevægende historie fortalt af den 

hovedperson, Susanne, i samarbejde med en journalist, 

Trine. Susanne fortæller om sit liv med Jehovas 

Vidner – et lukket, fundamentalistisk miljø, hun er 

vokset op i, men som hun som voksen kvinde med 

store personlige omkostninger, men også gevinster 

har løsrevet sig fra. Beretningen strækker sig over 40 

år, fra Susanne er seks år. I dag er forfatteren nyuddannet 

som psykolog. 

Forlaget Klim, 2011, 230 sider, 248 kr. 

Inge-Merete Hansen: 

› 34 dage med Dennis. 

En mors værste mareridt blev til virkelighed, da Inge- 

Merete Hansens søn blev født med et defekt hjerte. 

Bogen er hendes beretning om de 34 dage, hvor lægerne 

på Rigshospitalet forsøgte alt for at redde lille 

Dennis. Beretningen præges af følelser som skyld, 

angst og vrede, og om hvordan den største sorg af alle 

for altid har forandret forfatteren som menneske. 

Skriveforlaget, 2011, 91 sider, 99 kr.

Professionel stolthed 

” V Brenda McHugh, en af 

i er ikke bedre end vores 

sidste samtale.” Sådan sagde 

flerfamilieterapiens udviklere, til mig for 

nogle år siden. På én gang ironisk og 

energisk, men også som en påpegning af, 

at man som fagperson let kommer til at 

føle sig alt for alene med den store opgave 

at skabe grobund for forandring. De 

uanede muligheder for udvikling tilhører 

ikke individet, men bevægelserne i fællesskabet. 

Verden er kompleks, viden kommer 

mange steder fra, og konstruktioner kommer 

let til at fremstå som sandheder. 

Hvordan skaber vi muligheder for bevægelse, 

for os selv og for andre? Hvordan 

bevarer vi vores nysgerrighed? Og på hvilken 

måde er det nyttigt, når vi møder andre 

med det udgangspunkt, at de inviterer 

os til i fællesskab at finde gode veje videre, 

gøre hinanden gode, som de siger i håndbold. 

Hvordan får vi styrket den professionelle 

stolthed og glæde, som kan række ud 

over den enkelte sag, og som bygger på, at 

andre inviterer én ind i at få gjort det, man 

er en del af, tilstrækkeligt stort? Og hvordan 

hjælper vi hinanden med at kigge 

igennem og kigge ved siden af det problemfyldte, 

det, der umiddelbart falder i 

øjnene, så vi kan få øje på, hvad der holder 

lige denne fremtrædelsesform i live – og 

hvordan vi bidrager til udvikling? 

Klummen (lat. columna) 

Den moderne kultur bliver let optaget 

af: Hvad skal vi stille op med disse børn 

og unge, disse mennesker, der ikke passer 

ind? Der bliver talt om begrænsninger og 

mangler, psykisk sygdom og handicap. 

Biologiske forståelsesformer vinder mere 

og mere indpas som forklaringen på det, 

at mennesker ikke passer ind. Social uorden 

bliver til individuel uorden, baseret 

på biologiske begrænsninger. 

Som fagpersoner er vi etisk forpligtet 

til at skabe grobund for forandringer i 

forhold til det, som barnet eller den unge 

inviterer deres omgivelser ind i. Vi har et 

ansvar, der rækker ud over det enkelte 

individ, og som rækker ud over temaet 

om: Hvad stiller vi op med …? I sidste 

ende handler det jo om, hvorfor der er 

brug for sådan nogle som os i det moderne 

samfund. 

Vi må have modet – 

Vores felt bliver i stigende grad befolket af 

programstyring, kontraktstyring, BUMmodeller 

og manualbaseret praksis. 

Nogle siger, at det opstår som ønsket om 

effektivisering, value for money. Andre 

ser det som svar på et kompetenceproblem 

i feltet. 

Jeg ser det som en risikofyldt strategi 

at forsøge at løse et såkaldt kompetenceproblem 

ved hjælp af manualer og styring 

– i stedet for at skabe grobund for faglig vi- 

› KLUMME 

dereudvikling, der bygger på det bedste, vi 

har fået udviklet sammen gennem årene. 

På en måde ligner det det, der sker, hvis vi 

møder børn og unge med fokus på deres 

mangler og begrænsninger: At vi ikke 

bygger på, at de grundlæggende gør det 

bedste, de formår, ud fra deres forudsætninger, 

deres måde at forstå det, der er sket 

i deres liv og deres levede erfaringer – det 

bedste, som samtidig i de konkrete tilfælde 

kan trænge til at blive videreudviklet. 

Enhver udforskning må således indeholde 

en særlig opmærksomhed på, hvordan 

vi kan forholde os uærbødigt til vores 

egne forforståelser og grundantagelser. 

Faglig stolthed kommer set fra mit perspektiv 

ud af erfaringerne med at være i 

kompleksiteten, leve med tolerance for 

tvivl og usikkerhed og samtidig bevare sin 

nysgerrighed og sin lyst til at reflektere, 

også over den måde, man selv kan være 

tilbøjelig til at bidrage. Vi må have modet 

til at insistere på, at individet aldrig kan 

forstås uafhængig af sin kontekst. Og vi må 

skabe tilstrækkelig tryghed i vores miljøer, 

som gør det muligt at bevare vores lyst og 

glæde – også til videreudvikling. 

Så bliver vi bedre end vores sidste 

samtale, så tør vi være dér med alt det 

bedste, vi kan bidrage med. 

Søren Hertz, 

børne- og ungdomspsykiater 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› FORSKNINGSNYT 

To slags intelligens – 

og skolekarakterer 

D 

et har længe været kendt, at almindelig intelligens, 

som man måler med en intelligenstest, i nogen grad 

kan forudsige, hvor godt man klarer sig i uddannelsen. 

Fx har man i adskillige undersøgelser fundet en middelstærk 

sammenhæng mellem den målte intelligens hos større skolebørn 

og deres karakterer i skolen. Forskellen i intelligens kan dog kun 

forklare en tredjedel af forskellene i skolekaraktererne. Den almindelige 

intelligens udgør altså kun en tredjedel af det samlede årsagsmønster 

bag de karakterer, man får i skolen. 

Nu viser en ny canadisk undersøgelse, at det, vi kalder emotionel 

(følelsesmæssig) intelligens, og som handler om, hvor godt vi 

forstår og reagerer på egne og andres følelser, kan spille en lige så 

stor rolle for skolekaraktererne. 

Forskerne benyttede et meget udbredt spørgeskema til måling 

af emotionel intelligens, som handlede om fire ting: 1) Emotionel 

selvforståelse, altså hvor godt man er klar over sine egne følelser, 

og hvad der udløser dem. 2) Evnen til at styre sine egne følelsesmæssige 

tilstande, dels adfærdsmæssigt, så man ikke reagerer 

upassende impulsivt, og dels tankemæssigt, så man gennem sin 

omtanke undgår at blive slået ud af negative følelser. 3) Forståelse 

for andres følelser, altså evnen til at fornemme andres følelsesmæssige 

tilstande og sætte sig i deres sted for at forstå deres følelsesmæssige 

reaktioner. 4) Evnen til at opføre sig hensigtsmæssigt 

og medfølende over for andre på en måde, der tager hensyn til 

deres følelsesmæssige tilstande og reaktioner. 

Dette spørgeskema blev i den canadiske undersøgelse besvaret 

af 92 drenge og piger i 10. klasse, altså 15-16-årige skolebørn. 

Foruden at blive spurgt om deres emotionelle intelligens, blev alle 

92 børn også intelligenstestet med den almindelige intelligenstest 

for større skolebørn, og endelig udfyldte de et spørgeskema om, 

hvor meget hjælp og støtte de fik fra henholdsvis forældre og 

venner i forbindelse med deres skolegang. Da forskerne havde 

indhentet oplysninger om børnenes skolekarakterer, kunne de 

forsKningsnyT 

Redaktionsgruppen: 

Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus Universitet 

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21) 

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 3 1 | 2011 

gennem statistiske analyser beregne, hvor meget hver af disse ting 

betød for, hvor gode karakterer børnene fik i skolen. 

Som i tidligere undersøgelser viste det sig, at den almindelige 

intelligens kunne forklare ca. en tredjedel af forskellen i børnenes 

skolekarakterer, men som noget helt nyt viste det sig også, at den 

emotionelle intelligens tilsyneladende betød lige så meget – faktisk 

en smule mere – for, hvor gode karakterer børnene fik i skolen. 

Tilsammen kunne almindelig og emotionel intelligens, altså 

forklare to tredjedele af årsagerne til forskellene i skolekarakterer, 

så det var interessant at se på, om den støtte, børnene fik fra hjemmet 

og fra jævnaldrende, eventuelt kunne forklare noget af resten 

af årsagerne til forskellene i deres skolekarakterer. 

Det viste sig, at de børn, der fik god støtte i hjemmet i forbindelse 

med deres skolegang, i gennemsnit fik bedre karakterer end 

de børn, der ikke fik ret meget støtte hjemmefra; men denne støtte 

fra forældre kunne dog kun forklare en tiendedel af forskellene i 

skolekaraktererne.

Tilsammen kunne de tre ting, almindelig og emotionel intelligens 

samt støtte fra hjemmet forklare tre fjerdedele af forskellene 

i børnenes karakterer, så der var en fjerdedel af årsagerne til 

disse forskelle, der endnu var ukendte. 

Desværre kunne graden af støtte fra jævnaldrende ikke bidrage 

til at forklare forskellene i karaktererne. Der var dog en 

lille tendens til, at de elever, der havde særlig mange gode venner, 

fik lidt lavere karakterer end andre med samme almindelige 

og emotionelle intelligens, men forskellen var så lille, at den ikke 

betød noget særligt i det samlede billede. 

I de hidtil omtalte resultater var der ikke nogen kønsforskel. 

Til gengæld var der en interessant kønsforskel i sammenhængen 

mellem almindelig og emotionel intelligens på den ene side og 

skolekaraktererne på den anden side. For drengenes vedkommende 

var det nemlig sådan, at en høj almindelig intelligens kun 

eller især gjorde gavn med hensyn til højere karakterer, hvis 

drengen også havde en relativt høj emotionel intelligens. 

Tilsvarende havde drenge med en særlig lav intelligens kun særligt 

lave karakterer, hvis de også havde en udpræget lav emotionel 

intelligens. Man kan altså sige, at det for drengenes vedkommende 

gælder, at virkningen af den almindelige intelligens på 

skolekaraktererne i høj grad afhænger af den følelsesmæssige 

intelligens. 

Denne særlige sammenhæng i virkningen af den almindelige 

og den emotionelle intelligens på karakterniveauet fandt man 

ikke hos pigerne. Her blev karaktererne bare desto højere, jo 

mere almindelig intelligens og jo mere følelsesmæssig intelligens 

den pågældende pige var i besiddelse af uden, at der var noget 

særligt samspil mellem disse to faktorer. 

Det tyder altså på, at drenges karakterer i højere grad end 

pigers afhænger af, ”hvor godt de opfører sig” i skolen, altså hvor 

meget de kan styre sig og vise hensyn over for andre, både børn 

og voksne. 

Inden vi forlader spørgsmålet om betydningen af den almindelige 

og emotionelle intelligens for skolekaraktererne, kan vi 

kort omtale en helt tilsvarende undersøgelse fra Hong Kong, der 

dog omhandler lidt ældre ”børn”, nemlig studerende i 20-21-årsalderen. 

Her fandt man, at den almindelige intelligens betød 

noget mere for karaktererne end den emotionelle intelligens, 

henholdsvis 50 % og 25 % af årsagerne til karakterforskellene. 

Men tilsammen kunne de to ting forklare nøjagtig lige så stor en 

del af forskellene i karaktererne som i den canadiske undersøgelse. 

Det kan oplagt tænkes, at den kinesiske kultur, som ikke 

lægger meget vægt på det individuelle og personlige, giver mindre 

råderum for at den emotionelle intelligens kan spille ind på 

de studerendes karakterer. Men det kan selvfølgelig også tænkes, 

at forklaringen på forskellen mellem den canadiske og den kinesiske 

undersøgelse blot beror på, at de to undersøgelser handlede 

om henholdsvis skolebørn og studerende – det må den fremtidige 

forskning afgøre. 

tn 


Kilder: Hogan, M.J., Parker, J.D.A., Wiener, J., Watters, C., Wood, L.M. & Oke, A. (2010). 

Academic success in adolescence: Relationships among verbal IQ, social support and 

emotional intelligence. Australian Journal of Psychology, 62(1). 30-41. 

Song, L.J., Huang, G.-H., Peng, K.Z., Law, K.S., Wong, C.-S. & Chen, Z. (2010). The differential 

effects of general mental ability and emotional intelligence on academic performance 

and social interactions. Intelligence, 38. 137-143. 

Hvem tilgiver 

kæresten? 

A 

t tilgive nogen, der har såret, svigtet eller skuffet os 

dybt med deres – i vore øjne – uheldige opførsel, anses 

i almindelighed for en god ting. Ved at tilgive den 

sårende handling kan man selv slippe for at bære nag og måske 

pines af vedvarende, negative følelser i længere tid, og den, man 

tilgiver, kan slippe for at blive udsat for fjendtlige eller afvisende 

reaktioner og kan således også få mere fred i sindet. 

Men, for der er selvfølgelig et men: Der kan også være negative 

sider af tilgivelse. Dels kan overdreve” tendens til tilgivelse 

måske føre til, at man selv føler sig mindre værd, når man accepterer 

at blive udsat for gentagne tilfælde af svigt eller ydmygelse, og 

dels kan en alt for hurtig tilgivelse føre til, at synderen kommer til 

at anse sin adfærd for en bagatel og derfor lettere komme til at 

begå en tilsvarende sårende adfærd i fremtiden. 

Det er altså svært at sige generelt, om tilgivelse er en god eller 

dårlig ting psykologisk set, men at det er en interessant ting, er 

ganske mange forskere dog enige om, siden flere af dem i de senere 

år har kastet sig over udforskningen af netop tilgivelse, specielt i 

parforhold. Her ser vi på en undersøgelse fra Illinois Universitet i 

USA, hvor to psykologer har undersøgt, hvem der er tilbøjelig til 

at tilgive deres partner. 

Man har tidligere fundet, at personlighed spiller en rolle, på 

den måde at mennesker med en høj grad af venlighed og imødekommenhed 

over for andre (engelsk: agreeableness) har lettere 

ved at tilgive end folk, der ligger lavt på denne egenskab, mens de, 

der ligger højt på et mål for følelsesmæssig ustabilitet (engelsk: 

neuroticism) – som altså har særlig let ved at blive nervøse, vrede 

og nedtrykte – har sværere end andre ved at tilgive deres partnere 

i kærlighedslivet. 

Den amerikanske undersøgelse viser, at det ikke blot er vores 

personlighed, men også vores tanker om kærligheden, der bestemmer 

vores tendens til at tilgive en svigefuld partner. 

Man har tidligere fundet, at vi mere eller mindre bevidst er 

tilbøjelige til at dyrke en af to forskellige forestillinger om kærlighed. 

Nogle mennesker mener eller tror, at kærligheden mellem to 

personer er bestemt af skæbnen, således at man enten er skabt for 

hinanden eller netop ikke er det. Ved hjælp af et lille spørgeskema 

kan man måle, hvor meget et menneske er tilhænger af denne 

fatalistiske kærlighedsteori. En helt anden teori om kærligheden 

PSYKOLOG NYT NR. 3 1 | 2011 | SIDE 19


mellem to mennesker går ud på, at man må arbejde for at få 

kærligheden til at lykkes; altså at kærligheden i længden ikke 

blot kommer af sig selv, men kræver en indsats. Man kan også, 

med et andet lille spørgeskema, måle hvor meget en person er 

tilhænger af denne ”arbejds-teori” om kærligheden. 

De to amerikanske forskere mente på denne baggrund, at de 

to kærlighedsteorier hos almindelige mennesker kunne spille en 

væsentlig rolle for deres tendens til at tilgive en svigefuld partner. 

Hypotesen gik mere konkret ud på, at de, der var i et parforhold, 

som de selv opfattede som perfekt, ville være mest tilbøjelige 

til at tilgive en syndefuld partner, hvis de var tilhængere af 

skæbneteorien. I så fald ville de tro, at de af skæbnen var bestemt 

for hinanden, og så bliver man jo nødt til at acceptere sin partner, 

som han eller hun nu engang er. Men hvis folk med skæbneteori 

om kærligheden var i et forhold, der ikke blev oplevet som 

perfekt, ville de ifølge teorien være meget mindre tilbøjelige end 

andre til at tilgive, for så ville den syndefulde adfærd hos partneren 

blot være endnu et tegn på, at de ikke var bestemt for hinanden 

af skæbnen, og så var der bestemt ingen grund til at tilgive! 

Ifølge den samme teori skulle folk med en arbejdsteori om 

kærligheden ikke være mere eller mindre tilbøjelige til at tilgive, 

afhængig af om de p.t. opfattede deres parforhold som perfekt 

eller ej. 

Alle disse tre antagelser blev fuldt ud bekræftet i de undersøgelsen, 

som omfattede 50 forholdsvis nydannede kærestepar ved 

et stort universitet. De 100 unge mennesker udfyldte alle spørgeskemaer 

om: 1) Deres kærlighedsteori, altså deres grad af tiltro 

til henholdsvis skæbne- og arbejdsteorien vedrørende kærligheden. 

2) Deres opfattelse af deres nuværende parforhold som 

mere eller mindre perfekt. 3) Deres erindring om den værste 

skuffelse, de havde oplevet over deres partner – samt deres villighed 

til at tilgive denne skuffende eller sårende partneradfærd. 

Som forudsagt af teorien var der en særlig høj tendens til at 

tilgive partneren, hvis man selv både var tilhænger af skæbneteorien 

om kærlighed og mente, at det aktuelle parforhold var helt 

perfekt. Lige modsat var der en meget lav villighed til at tilgive 

partneren, hvis man ligeledes havde en skæbneteori om kærligheden, 

men ikke opfattede det aktuelle parforhold som særlig 

perfekt. Og endelig var der slet ingen sammenhæng mellem 

oplevelsen af parforholdet som mere eller mindre perfekt og 

villigheden til at tilgive hos dem, der havde en arbejdsteori om 

kærligheden. De sidstnævnte kunne altså godt finde på at tilgive 

en sårende adfærd hos kæresten, selv om parforholdet ikke var 

helt perfekt – formodentlig fordi de har troet, at de nok skulle få 

arbejdet sig ud af problemerne hen ad vejen. 

tn 

Kilde: Burnette, J.L. & Franiuk, R. (2010). Individual differences in implicit theories of 

relationships and partner fit: Predicting forgiveness in developing relationships. Personality 

and Individual Differences, 48. 144-148. 


Hvorfor tilgiver 

vi kæresten? 

T 

o forskere fra USA har udført en interessant undersøgelse 

over tilgivelse, der handler om formålet med tilgivelse: 

Hvad tror man at man kan opnå ved at tilgive en 

partner, der har forsyndet sig mod én selv? 

De tog udgangspunkt i en tidligere undersøgelse, der tilsyneladende 

viste, at man – mere eller mindre bevidst – især kunne 

have to formål med at tilgive sin partner. Det ene formål kaldes 

”udviklingsmotivet”. Det drejer sig om den antagelse, at man ved 

at tilgive en svigefuld eller sårende adfærd hos partneren kan 

bidrage til, at denne forbedrer sig, og at parforholdet i det hele 

taget kan udvikle sig i en mere gunstig retning, hvis man tilgiver 

i stedet for at skælde ud på eller afvise partneren. Man antager, 

at den, der tilgives, vil have lettere ved at forbedre sig, hvis man 

viser venlighed og overbærenhed (uden dog nødvendigvis at 

forklejne eller ignorere den uheldige adfærd) frem for fjendtlighed 

eller kulde. 

Det andet formål med tilgivelse kaldes ”sikkerhedsmotivet”. 

Det bygger på den mere eller mindre bevidste antagelse hos én 

selv, at man ved at tilgive en sårende partner kan beskytte sig 

mod, at den sårende begivenhed kan komme til at true det aktuelle 

parforhold, altså at man så at sige sikrer sig mod brud i parforholdet 

ved at acceptere og tilgive selv ganske sårende adfærd 

hos partneren. 

På basis af denne tidligere analyse af vores hensigt med at 

tilgive opstillede de to psykologer en mere speciel hypotese om, at 

de to forskellige hensigter med tilgivelse formodentlig spiller en 

særlig rolle i forbindelse med to forskellige sider af parforholdet: 

Hvis en person tilgiver sin partner i forventning om, at dette 

vil føre til et bedre parforhold, kan det ifølge de to psykologer 

antages, at dette ønske om forbedring af parforholdet især afhænger 

af den indbyrdes tillid mellem de to parter. Den, der 

tilgiver for at forbedre parforholdet (udviklingsmotivet), må på 

forhånd antages at have tillid til sin partner, altså en tillid til, at 

partneren vil forstå det og forbedre sig. 

Den, der tilgiver på basis af sikkerhedsmotivet, altså af skræk 

for at åbne konflikter kan føre til et brud i parforholdet, må antages 

at være særlig præget af afhængighed af partneren, altså en 

særlig stærk angst for at miste partneren. 

For at teste disse to hypoteser satte forskerne halvdelen af 

deres forsøgspersoner (i alt 104 studerende) til at løse en opgave, 

som måtte forventes at præge deres tænkning om parforhold i 

retning af forbedringsønsker. Konkret skulle de angive, hvilke 

træk hos dem selv de anså for ønskværdige og ideelle, samt hvor 

meget de faktisk var i besiddelse af disse træk. Derefter skulle de 

genkalde sig en sårende adfærd hos kæresten og angive deres 

villighed til at tilgive denne adfærd. Endelig blev de bedt om at

oplyse, hvor meget tillid de havde til deres kærester, og hvor 

meget de ønskede at bevare det aktuelle parforhold. 

Ganske som forudsagt viste det sig, at disse forsøgspersoner, 

der var påvirket til at tænke i ”forbedringsbaner”, var desto mere 

villige til at tilgive partneren, jo mere de havde tillid til deres 

partner, mens styrken af ønsket om at bevare parforholdet ikke 

spillede nogen rolle for deres villighed til tilgivelse. 

Den anden halvdel af forsøgspersoner blev ved starten af 

undersøgelsen sat til at løse en opgave, der ifølge forskerne snarere 

vil præge deres tænkning i retning af frygt for trusler mod 

deres sikkerhed eller tryghed i parforholdet. Konkret skulle de 

angive på et lille spørgeskema, hvilke egenskaber de burde have 

(underforstået for ikke at komme til kort i tilværelsen), og hvor 

meget de faktisk var i besiddelse af disse egenskaber. 

Bagefter fik denne gruppe de samme to spørgeskemaer om 

villigheden til at tilgive en sårende adfærd hos kæresten samt deres 

oplevelse af henholdsvis tillid til kæresten og frygt for opløsning 

af parforholdet. 

Her viste det sig, at villigheden til at tilgive kæresten især 

afhang af frygt for opløsning af parforholdet. De studerende, 

som umiddelbart før besvarelsen af de to spørgeskemaer havde 

fået præget deres tænkning i retning af trusler om nederlag, var 

meget mere villige til at tilgive kæresten, jo mere de frygtede 

brud på parforholdet – altså på grund af sikkerhedsmotivet snarere 

end udviklingsmotivet. For disse studerende, der tænkte på 

deres parforhold i ”sikkerhedsbaner”, spillede tilliden til partneren 

til gengæld ingen særlig rolle for deres villighed til tilgivelse. 

Kort sagt ser det ud til, at vi især er villige til at tilgive vores 

partnere, hvis vi er optaget af at udvikle vores parforhold til det 

bedre og har en høj grad af tillid til partneren – eller hvis vi er 

nervøse for et brud på parforholdet og har en stærk følelse af 

afhængighed af parforholdet. 

tn 

Kilde: Moden, D. C. & Finkel, E. J. (2010). Motivations for promotion and prevention 

and the role of trust and commitment in interpersonal forgiveness. Journal of Experimental 

Social Psychology, 46. 255-268. 

Når tilgivelse 

tager overhånd 

V 

i vil her se på en engelsk-amerikansk undersøgelse, der 

udpræget fokuserer på det negative aspekt ved tilgivelse, 

når ”tilgivelsen tager overhånd”. Undersøgelsen 

handler om virkninger af tilgivelse. De fire forskere bag undersøgelsen 

opstillede på forhånd denne teori om virkningen på én 

selv af at tilgive en syndefuld partner: Hvis partneren åbenlyst 

angrer sin ”synd” og udviser villighed til at forblive i parforhol- 


det, samt hvis han eller hun sætter stor pris på både sin partner 

og sit parforhold, så vil tilgivelsen – ifølge teorien – forbedre 

både selvrespekt og følelsen af selvforståelse hos den tilgivende. 

Men hvis partneren hverken udviser anger eller påskønnelse af 

partneren, så vil tilgivelse ifølge samme teori føre til tab af selvtillid 

og selvforståelse. Hvad selvforståelse angår, indebærer den 

omtalte teori altså, at man ved at tilgive i en situation, hvor synderen 

udviser anger, kan få en mere klar forståelse af sig selv, 

mens man ved at tilgive, uden at partneren har udvist anger, snarere 

kan få en mindre klar selvforståelse. 

De fire forskere udførte hele tre forskellige undersøgelser, 

der på forskellige punkter støttede den omtalte teori. 

I den første undersøgelse fulgte forskerne 72 unge ægtepar 

gennem fem år. Ved starten af undersøgelsen udfyldte alle ægtefællerne 

spørgeskemaer om dels deres villighed til at tilgive partneren 

fejltrin, dels hvor meget de selv besad det personlighedstræk, 

der kaldes venlighed og imødekommenhed (engelsk: agreeableness). 

Derefter blev alle ægteparrene bedt om at udfylde 

et lille spørgeskema om deres selvrespekt hvert halve år i de 

næste fem år. 

Det viste sig, at de ægtefæller, der havde høj tilbøjelighed til 

at tilgive, udviste en stigende grad af selvrespekt, men kun hvis 

Oustruplund indbyder til 

Konference 

i Arena Midt, Kjellerup 

den 14. april 2011 

Galskabens 

MAGt 

- Parallelprocesser og 

forvirring i 

pædagogiske relationer 

tilmelding og øvrige oplysninger 

www.oustruplund.dk 



ægtefællen lå højt på målet for venlighed og imødekommenhed 

og derfor formodentlig – men dog også kun formodentlig – havde 

været villig til at udvise anger og imødekommenhed efter et 

fejltrin. De ægtefæller, der ligeledes havde høj tendens til at tilgive, 

men som havde partnere med lav grad af venlighed og imødekommenhed, 

udviste til gengæld – som forudset – et betydeligt 

fald i selvrespekten over de fem år. 

Den anden undersøgelse var et eksperiment, hvor 150 studerende, 

der alle havde en kæreste, blev bedt om at forestille sig en 

situation, hvor deres kæreste begik et alvorlig tillidsbrud, som 

sårede dem meget. Derefter skulle de i forskellige grupper enten 

forestille sig, at deres kæreste angrede eller netop ikke angrede 

sin synd, og til sidst skulle de enten forestille sig, at de efter at 

have tænkt over tingene valgte at tilgive eller valgte ikke at tilgive. 

Efter denne fantasi, skulle de udfylde et lille spørgeskema, 

der målte deres aktuelle grad af selvrespekt. Det viste sig, at de 

studerende, der havde forestillet sig, at deres kærester havde 

udvist anger, og som også havde forestillet sig, at de tilgav synderen, 

scorede noget højere på målet for selvrespekt end de andre 

studerende. Til gengæld havde de studerende, der ligeledes havde 

tilgivet deres kærester, men ikke oplevet, at kæresten havde 

udvist nogen anger, scoret lavere på spørgeskemaet om selvrespekt 

end de andre forsøgspersoner. De forsøgspersoner, der 

forestillede sig, at de ikke tilgav kæresten, når denne ikke havde 

angret, viste også en relativt god selvrespekt, mens de, der forestillede 

sig, at de ikke havde tilgivet kæresten, selv om denne 

havde angret, snarere udviste et fald i selvrespekten. Alt sammen 

som forudsagt af den opstillede teori. 

Den tredje undersøgelse omfattede 35 unge kvinder, der alle 

var i et forholdsvis nyt forhold, og som var villige til hver anden 

uge i seks måneder at besvare et spørgeskema, der blev sendt 

som e-mail. I dette spørgeskema blev de hver gang spurgt, om 

deres kæreste siden sidst havde svigtet eller såret dem alvorligt. 

Hvis de svarede ja, skulle de videre besvare alle de følgende 

spørgsmål. Hvis de svarede nej, skulle de gå videre til de to sidste 

spørgsmål i spørgeskemaet. 

I de tilfælde, hvor en kvinde havde svaret ja til spørgsmålet 

om en sårende adfærd fra kærestens side, skulle hun dels beskrive 

den sårende adfærd i få ord, og dels besvare spørgsmål om tre 

ting: 1) Hvor meget følelsesmæssig pine havde den pågældende 

adfærd medført for hende selv. 2) Hvor meget havde kæresten 

udvist anger over sin adfærd. 3) Hvor meget havde hun udvist 

villighed til at tilgive kæresten. 

Herefter skulle forsøgspersonerne besvare de to sidste 

spørgsmål på spørgeskemaet – som alle skulle besvare – nemlig 

et spørgsmål om, hvor god en selvrespekt de følte for tiden, og et 

spørgsmål om, hvor godt de forstod sig selv for tiden. 

Også denne undersøgelse viste, at de kvinder, der tilgav, efter 

at partneren havde udvist anger, fik løftet selvrespekten, mens de 

kvinder, der tilgav partneren, selv om denne ikke havde udvist 

nogen anger, fik et klart fald i selvrespekten. Men det viste sig 


også, at man fandt det samme – og endda i endnu højere grad – 

vedrørende oplevelsen af selvforståelse. De, der tilgav efter partnerens 

anger, fik en klarere selvforståelse, mens de, der tilgav, 

uden at partneren havde angret, fik en meget dårligere oplevelse 

af selvforståelse! 

Det fald i selvrespekt og selvforståelse, der kan følge efter 

tilgivelse, uden at synderen har angret, kalder forskerne for dørmåtte-effekten: 

De, der tilgiver uden at synderen har angret, kan 

komme til at opfatte sig selv som en dørmåtte, der må finde sig i 

alting. 

tn 

Kilde: Luchies, L.B., Finkel, E.J., McNulty, J.K. & Kumashiro, M. (2010). The Doormat 

Effect: When Forgiving Erodes Self-Respect and Self-Concept Clarity. Journal of Personality 

and Social Psychology, 98(5). 734-749. 

Hvornår er man 

egoistisk? 

E 

goisme opfattes mest som et personlighedstræk, dvs. 

noget, der kan karakterisere det enkelte menneske i mere 

eller mindre høj grad. De, der udviser særlig megen egoisme 

i dagliglivet, opfattes som ”egoistiske personligheder” eller 

bare ”egoister”, og hvis egoismen er særlig slem og helt dominerende 

i et menneskes adfærdsmønster, kan det eventuelt handle 

om den form for afvigende personlighed, man kalder psykopati, 

der kort fortalt består af udpræget egoisme, men også af manglende 

medfølelse med andre mennesker. 

Men, som fremhævet af fire forskere fra Stanford University 

i USA, kan vi alle til tider udvise en mere egoistisk adfærd, end 

vi plejer; dvs. at egoistisk adfærd også kan være udtryk for en 

særlig sindsstemning hos os. Og hvad er det så for en sindsstemning, 

der kan få os til at opføre os mere egoistisk, end vi plejer? 

Det har de fire forskere nu undersøgt i tre eksperimenter, der 

tilsammen tyder på, at der i hvert fald er en bestemt sindsstemning, 

der kan få os til at opføre os mere egoistisk, end vi plejer, 

nemlig når vi føler os dårligt og uretfærdigt behandlet af andre 

– en sindsstemning, som forskerne kalder offerstemningen, 

følelsen af at være offer for andres negative eller uretfærdige 

adfærd. 

I det første af de tre eksperimenter bad forskerne to grupper 

af forsøgspersoner om enten at komme i tanke om en tidligere 

situation, hvor de havde følt sig usædvanligt dårligt og uretfærdigt 

behandlet af andre – og for den anden gruppes vedkommende: 

En tidligere situation, hvor de havde kedet sig bravt i 

længere tid. 

Umiddelbart efter disse erindringsøvelser bad forsøgslederen 

hver forsøgsperson, om denne ville hjælpe ham med et andet

eksperiment, som godt nok var lidt besværligt. Det viste sig, at 

de personer, der var blevet bragt i en offerstemning ved at tænke 

på tidligere uretfærdigheder, var langt mindre villige til at hjælpe 

forsøgslederen med det andet eksperiment. De var altså virkelig 

blevet mere egoistiske i deres adfærd end gruppen, der havde 

tænkt på noget andet, og som var meget mere villige til at hjælpe 

den fremmede forsøgsleder, selv om det kostede nogen ulejlighed. 

I det andet af de tre eksperimenter startede man ligeledes 

med at bringe to grupper af forsøgspersoner i enten en offerstemning 

ved at tænke på tidligere uretfærdigheder eller i en helt 

anden stemning ved at tænke på kedelige oplevelser. I dette nye 

eksperiment blev forsøgspersonerne lidt senere bedt om at udfylde 

to nye spørgeskemaer. Det ene handlede om, hvor meget 

de følte sig berettiget til at opnå flere goder i tilværelsen og til at 

slippe for flere ubehagelige situationer. Svarene på dette spørgeskema 

blev talt sammen til et samlet mål for, hvor meget hver 

forsøgsperson følte sig berettiget til at få det bedre i sin tilværelse. 

Det andet spørgeskema handlede om en række tænkte situationer, 

hvor forsøgspersonerne skulle vælge en af to mulige 

handlinger. En af disse situationer var, at vedkommende sad i en 

læsesal på et bibliotek og fik en opringning på sin mobiltelefon. 

Ville han nu besvare opkaldet (uden hensyn til de omkringsiddende 

læsere), eller ville han slukke sin mobiltelefon for ikke at 

forstyrre de andre? Ved hver af de tænkte situationer var der 

altså to alternative handlemuligheder, og den ene af disse var 

klart mere egoistisk end den anden. Ved at tælle sammen på, 

hvor ofte en forsøgsperson havde valgt den egoistiske handling, 

kunne forskerne få et samlet mål for graden af egoisme hos den 

pågældende person. 

Igen viste det sig, at forsøgspersonerne på dette sidstnævnte 

mål for egoisme havde scoret væsentlig højere, hvis de forinden 

var blevet bragt i en offerstemning, end hvis de havde tænkt på 

noget andet. Og som noget særlig interessant kunne forskerne 

påvise, at graden af egoisme direkte afhang af, hvor meget hver 

forsøgspersonen følte sig berettiget til et bedre liv. Det ser altså 

ud til, at en uretfærdig eller dårlig behandling kan få os til at føle 

os berettigede til en bedre skæbne, samt at denne følelse af berettigelse 

efterfølgende kan få os til at opføre os mere egoistisk. 

I det tredje og sidste eksperiment satte forskerne to grupper 

af forsøgspersoner til at spille om penge på et tv-spil, hvor de 

kunne vinde en ganske pæn sum undervejs – men hvis de ikke 

klarede opgaverne sidst i tv-spillet, kunne de risikere at tabe alt, 

hvad de havde vundet undervejs. Spillet var imidlertid fikset, 

således at halvdelen af forsøgspersonerne tabte alt det vundne, 

fordi de kom til kort i de sidste svære udfordringer i spillet. 

Disse forsøgspersoner var altså kommet ud for en dårlig oplevelse, 

som de dog nok mente at de selv var skyld i. 

Den anden halvdel af forsøgspersonerne kom også ud for at 

tabe alt, hvad de havde vundet i spillet, men for deres vedkom- 


mende beroede tabet på, at maskinen ved et ”uheld” gik i stykker 

i sidste del af spillet. Disse forsøgspersoner kunne med rette 

føle sig uretfærdigt behandlet: De havde anstrengt sig længe ved 

tv-spillet og vundet mange penge, men mistede alle pengene på 

grund af en ”uretfærdighed” – de fik ikke deres penge på grund 

af en maskinfejl. 

Da man efterfølgende spurgte de to grupper, hvor meget de 

ville kræve for at deltage i et nyt spil, viste det sig, at den sidstnævnte 

gruppe, der var bragt i offerstemning på grund af et tab, 

som de ikke var skyld i, krævede langt mere og således altså viste 

mere selvisk, egoistisk adfærd end gruppen, der havde tabt i ”fair 

kamp”. 

tn 

Kilde: Zitek, E.M., Jordan, A.H., Monin, B. & Leach, F.R. (2010). Victim Entitlement to 

Behave Selfishly. Journal of Personality and Social Psychology, 98(2). 245-255. 

Barndomsbelastninger 

ændrer 

hjernen 

V 

i har for et par år siden omtalt en undersøgelse, der 

viste, at abeunger, der havde en ”dårlig barndom”, fordi 

de blev skilt fra deres mor, da de var små, som voksne 

havde forandrede hjerner, således at de områder, der har med 

angst og stress at gøre, var større end hos aber med en normal, 

god barndom. 

En række nye undersøgelser, sammenfattet af to amerikanske 

forskere, viser, at det samme med stor sandsynlighed gælder 

for mennesker: Børn, som har haft en temmelig belastende og 

ulykkelig barndom, har i flere undersøgelser udvist tegn på tilsvarende 

forandringer af de samme hjernedele, som var forstørret 

hos de abeunger, der havde haft en dårlig barndom. 

Forstørrelsen af disse hjerneafsnit kan ifølge forskerne give en 

del af forklaringen på, at meget belastende barndomsbegivenheder 

og livsvilkår i andre undersøgelser har vist sig at kunne medføre 

en særlig psykisk sårbarhed langt ind i voksenalderen. 

tn 

Kilde: Twardosz, S. & Lutzker, J.R. (2010). Child maltreatment and the developing brain: 

A review of neuroscience perspec tives. Aggression and Violent Behavior, 15. 59-68. 


› ANMELDELSE 

Kvinder med ADHD 

Kvinder med aDHD er den første bog på dansk om dette emne. Forfatteren kombinerer 

faglig viden med personlig indsigt i og erfaring med det at skulle klare en ofte 

kaotisk hverdag. 

S 

ari Solden har skrevet en interessant bog med titlen ”Kvinder 

med ADHD – lær at favne dine forskelligheder og få et bedre 

liv”. I bogen er der fokus på en kaoslidelse, en tilstand med 

såvel biologiske, psykologiske og sociale implikationer. 

Forfatteren, som selv har ADHD, er amerikansk psykoterapeut 

og har mastergrad i psykologi samt erfaring i arbejdet med kvinder 

med ADHD. Bogen er skrevet til kvinder med ADHD, men 

også familie, venner og professionelle er målgruppe for bogen. 

Bogens første del, ”Overlevelsesstrategier”, indeholder beskrivelser 

af, hvordan det kan opleves at leve med ikke-diagnosticeret 

ADHD, herunder hvordan det har betydning for personens selvværd, 

ligesom det har stor betydning for familie og venner og andre, 

der har berøring med den ramte. Det er også interessant læsning, 

at ADHD på mere subtile måder har betydning for kvindernes 

partnervalg. 

Anden del, ”I skjul”, indeholder omtale af kvinders selvopfattelse, 

herunder især selvbeskyttelse. Svingende opmærksomhed, 

initiativsvækkelse og forekomsten af impulsivitet kan føre til en 

diffus selvopfattelse. Dertil kommer, at beskrivelsen af desorganisering 

(dyseksekutive funktioner) synes at gøre forfatterens pointe 

med selvbeskyttelse logisk. Hertil, at der kan komme en række 

sekundære følger som lavt præstationsniveau og nedtrykthed. 

Forfatteren indrammer også en række sociale udfordringer, som 

kvinder med ADHD møder. 

Tredje del, ”Frem i lyset”, indeholder selvvurdering og veje til 

diagnose, fx Soldens selvtest til kvinder med ADHD. Et afsnit om 

udredning påpeger behovet for omfattende udredning, fx den neuropsykologiske 

undersøgelse som supplement til samtale, tjeklister 

eller digitale test. Det fremhæves, at der ofte er andre lidelser, 

der forstyrrer billedet og gør det vanskeligt at stille ADHD-diagnosen. 

Hertil kommer beskyttende faktorer i barndommen, høj intelligens 

og veludviklede kompensatoriske strategier. Soldens ”Mosst”behandlingsmodel 

er ”alle veje, der fører til succes”, og ”Mosst” 

sætter fokus på ”Medicin, Oplysning, Strategier, Støtte og Terapi”. 

Fjerde del, ”Favn dit nye liv” indeholder mestring. Der peges fx 

på de tre o’r: Omstrukturering, omdefinering og omforhandling. 


Fokus på et underbelyst emne 

Temaet er på én gang fascinerende, komplekst og kontroversielt. 

Bogens største kvalitet er, at den sætter fokus på et emne, som synes 

underbelyst såvel i forskningen som i den almindelige offentlighed 

– nemlig at ADHD ofte forbindes med drenge og mænd, 

men at der kan findes en særlig kvindelig fremtrædelsesform, som 

er anderledes. 

Bogen er interessant for psykologer på baggrund af den indlevende 

beskrivelse af kvinders liv med ADHD. Der er en række områder 

i bogen, som giver dybde til forståelse af, hvordan tilstanden 

kan opleves på det psykologiske plan. Dertil kommer en række 

eksempler på, hvordan vanskelighederne kan forsøges minimeret 

via relevante strategier og leveregler. Afsnittene om behandling og 

mestringsstrategier vil givet være relevant og en støtte for kvinder 

med ADHD. 

I lyset af de faglige diskussioner i den danske debat om ADHD, 

herunder fremtrædelsesformer og komorbiditet, fremstår bogen 

noget uproblematisk afklaret vedr. kvinder og ADHD. Det er velkendt 

fra klinisk praksis og i forskningen, at personer med ADHD, 

og ofte især som udiagnosticerede, kan opleve gentagne depressive 

perioder som reaktion på de grundlæggende vanskeligheder, 

ligesom gentagne depressive perioder kan have kognitive følgevirkninger, 

som tillige vedvarende kan interagere med ADHD. 

Således fremstår ADHD-problema tikkerne af og til som for isoleret 

fremstillet, og de nævnte håndteringsmuligheder får af og til 

det tilsnit, at findes der blot de rigtige strategier, da vil personen 

være helt velfungerende. 

Hovedvægten er i udgangspunktet på velfungerende kvinder 

med en række stærke sider. Således opnås indtryk af en høj grad 

af erfaring på området kvinder og ADHD, og at man sagtens kan 

være velfungerende og samtidig kæmpe med ADHD. De cases, 

bogen fremdrager, involverer således ofte kvinder med en god uddannelse, 

og som er bedre til overordnede ledelsesmæssige opgaver 

frem for dagligdagens ”små” komplekse opgaver: koordinering 

af indkøb, madlavning, oprydning m.m., hvor vanskelighederne 

netop kommer frem.

og på dansk om dette 

ser af sin store, faglige 

masser af praktiske råd 

g. 

, som den enkelte kan 

isninger på emner som: 

r den rigtige diagnose 

bet 

ADHD 

g overskud til at klare 

r og arbejde 

og udnytter dine evner 

ge kvinders første 

edre med ADHD (eller 

n har allerede vist sit 

e som USA, England, 

sktalende lande, hvor 

r, 

: www.adhd.dk, 

Plusser og minusser 

Bogen er spækket med eksempler og forklaringer, som kan læses 

uafhængigt af hinanden. Derfor vil kvinden med ADHD, som ofte 

har svært ved at læse længere passager, kunne ”nøjes med” at slå 

op og læse her og der. Dette er et gode, eftersom der anmelderne 

bekendt ikke findes bøger på dansk, som særligt henvender sig til 

netop kvinder med ADHD. I klinisk praksis giver beskrivelser og 

forklaringer også god mening for psykologen, der har erfaring med 

denne klientgruppe. 

Bogen bærer omvendt præg af, at forfatteren selv har organiserings- 

og overbliksvanskeligheder, som knytter an til ADHD. 

Der er mange gentagelser og omstændelige forklaringer, så at man 

som læser med en psykologfaglig synsvinkel bliver noget utålmodig. 

Det skal samtidig medtages, at bogens primære målgruppe 

kan komme i problemer med en lidt tung tekst og for få illustrationer. 

Bogen kunne med fordel være redaktionelt trimmet. 

Der findes ikke ét eller to sikkert afgrænsende karakteristika 

og gradueringer hos mennesker med ADHD. I Soldens bog viser 

det sig ved, at nogle af de eksempler, hvor socialt veletablerede 

kvinder beskriver deres vanskeligheder, kan efterlade læseren med 

det spørgsmål, om det nu er så slemt, at det kvalificerer til en diagnose. 

Netop dette forhold efterlader den stik modsatte reaktion 

hos læseren set i forhold til, hvad Soldens mål med bogen er. 

Denne problemstilling trækker også spor til andre problem- 

Sari Solden 

Kvinder 

med 

ADHD 

Lær at favne dine 

forskelligheder 

og få et bedre liv 

BogdaTa 

stillinger for kvinder med ADHD, som Solden tager op. Det drejer 

sig fx om kvindefrigørelse og ligestilling, som også gør sig gældende 

for kvinder i al almindelighed. Dertil kommer, at der visse 

steder skrives med forurettethed og følelsen af at være misforstået 

som kvinde med ADHD. Som læser kommer man nærmest til at 

føle sig som den krænkende part eller i hvert fald i den anden ende 

af en polarisering, som ikke er konstruktiv. 

Denne fremstillingsmåde træder også uheldigt frem, hvor der 

skrives om håndteringsmuligheder over for ADHD, som har fokus 

på at få omverdenen til at indstille sig på og indrette sig efter 

kvinden med ADHD og i mindre grad på, at kvinden samtidig 

grundet ADHD-vanskeligheder også selv kan blive nødt til at indstille 

eller nedskrive nogle ambitioner. 

”Kvinder med ADHD” vækker flere faglige overvejelser om 

emnet neuropsykologi og kvinder mere generelt, herunder forskellige 

sygdomme eller udviklingsforstyrrelsers fremtrædelsesform. 

I nærværende sammenhæng vil kommende nye diagnosesystemer 

DSM-V og ICD-11 måske kunne medvirke til et klarere billede 

af ADHD-diagnosen. Herunder om kvinder med ADHD i højere 

grad end mænd lever med deres vanskeligheder, uden at de bliver 

opdaget, eller får andre diagnoser, som egentlig er afledt af deres 

ADHD-vanskeligheder, hvilket jo er en af Soldens pointer. 

Sari Solden: ”Kvinder med aDHD – lær at favne dine forskelligheder 

og få et bedre liv”. Forlaget Pressto, 2010. 391 sider. 299 kr. 

Lona Bjerre Andersen, Marie Elbinger Gramstrup 

og Grethe Pedersen 


› MINDEORD 

Benny Kristensen død 

Psykolog Benny Kristensen døde 24. november 2010, 56 år 

gammel. Det skete efter længere tids skranten, men alligevel 

meget uventet og pludseligt. 

Benny ville ikke have ønsket en almindelig nekrolog, 

men vi er helt sikre på, at han ville værdsætte et par ord. Og 

det fortjener han. For med Bennys pludselige død har verden 

mistet en person, der spredte glæde, familien en fast støtte, 

andre psykologer en god kollega, og foreningen et engageret 

medlem. 

Vi – en ERFA-gruppe, der har holdt sammen siden 1984 

– har mistet en inspirator, en energimotor og en sangfælle. 

Utallige er de aftener, hvor vi efter en god og givtig drøftelse 

af diverse faglige problemstillinger, har sluttet dagen af med 

fællessang – med Benny i spidsen. 

Hvad mange nok ikke ved, så var Benny en helt central 

person i den bevægelse, der gjorde sig gældende i midten af 

1980’erne, da en række psykologer, godt hjulpet af manglende 

beskæftigelse inden for de dengang traditionelle beskæftigelsesområder, 

søgte ud i det private erhvervsliv. I 1983 og 

Lars Berthelsen død 

Vi blev afbrudt midt i vores optagethed af at løse arbejdsopgaver 

for at samles om det uvirkelige budskab: at vores kollega 

Lars Berthelsen var død aftenen før, den 10. januar 2011. 

Lars Berthelsen var uddannet cand.psych. fra Aarhus 

Universitet i 2004 og arbejdede efterfølgende i PPR Esbjerg 

og Faaborg-Midtfyn, indtil han i december 2008 kom til PPR 

Odense. Her satte han, med sine kun 34 år, sine tydelige spor 

hos os, der arbejdede sammen med ham i dagligdagen, hos 

de mennesker, han mødte på skolerne, og i mange andre 

møde- og kursussammenhænge, som han deltog i. 

Lars’ faglige arbejde bar præg af det brede spænd af viden 

og erfaring, han rådede over og til stadighed indsamlede og 

engagerede sig i. Dette gjorde det også muligt for ham at løse 

opgaver i et fagligt bredt felt: komplekse samarbejdsopgaver, 

organisationsudvikling på den tilknyttede skole, supervisionsopgaver, 

videreudvikling af den konsultative praksis i 

det pædagogiske arbejde og organisationsudviklingen internt 

i PPR. I enhver opgave fastholdt han sit fokus på barnets 

perspektiv, på skolens perspektiv og på PPR’s udvikling som 

organisation. Også i sin funktion som tillidsrepræsentant 


1984 var Benny således 

meget aktiv i 

gruppen af arbejdsløse 

psykologer i Århus, 

og han var særdeles 

aktiv i bestræbelserne 

for at finde alternative 

jobmuligheder. 

For Benny førte det i 1984 til ansættelse som personalechef 

på Haustrups Fabrikker i Odense. Og senere til en hel 

masse andet og mange andre spændende job og opgaver. Ved 

sin død var Benny ansat som chef for de frivillige og for kursusafdelingen 

i Diabetesforeningen – et job, han bestred med 

stor engagement og autoritet. 

Benny var en utraditionel og dygtig psykolog og et usædvanligt 

menneske. Vi savner hans humør, hans energi og hans 

sang- og spilleglæde, som han elskede at dele med andre. 

Kurt Nielsen, Jens Brejning og Per Krogager 

varetog han små og 

store opgaver med 

lige stor ansvarlighed. 

Tilgangen til ethvert 

samarbejde og enhver 

dialog var båret af 

Lars’ medmenneskelige 

forståelse og nærvær. 

At få lov at møde en kollega som Lars - et klassisk dannet 

og kultiveret menneske – er et privilegium, man gerne vil 

leve op til og gøre sit bedste for at værne om, fordi det er 

værdifuldt og betydningsfuldt. Vi vil savne Lars, og han vil 

efterlade et tomrum i vores fællesskab. Vi kan ikke længere 

lune os ved hans nærvær og tilstedeværelse, men i vores minde 

om ham vil han fortsætte med at stå som et lysende eksempel. 

Anni Elmgreen, Helle Mikkelsen, Tove Jespersen og 

Viviann Michaelsen, PPR Odense

VINGSTED KURSUS – 20.-22. september 2011: 

I BEGYNDELSEN VAR ORDET – 

Samtalen som undersøgelse og intervention 

TEMA 

VINGSTED KURSUS 2011 stiller 

skarpt på et af psykologens basale 

arbejdsredskaber: samtalen. Til 

at belyse dette har vi samlet en 

række kompetente foredragsholdere, 

der åbner for forskellige 

vinkler ind i emnet fra hver deres 

felt – fra familiebehandling til udredning 

og vejledning i institutionsverdenen. 

Det overordnede genstandsfelt er 

børneområdet – fra småbørn til 

børne-ungeområdet. Programmet 

vil også inddrage samspil som 

tidlig kommunikationsform hos 

småbørn, ligesom der i de forskellige 

workshops vil være mulighed 

for at stifte bekendtskab med 

test på børneområdet. 

PRAKTISK 

PROGRAM 

Se det fuldstændige program på www.dp.dk. Her programmet i overskrifter: 

Tirsdag 20. september 

Kl. 9-10: Ankomst & velkomst. 

Kl. 10-12 + WORKSSHOPS. 

13.30-15.30: • Anne Sofie Møller Sparre: Narrativ tilgang til arbejdet i PPR. 

• Suzanne Krogh: Iagttagelse og fortælling som undersøgende intervention 

i dagtilbud. 

• Carsten Lose: Om anvendelsen af WISC-IV. 

• Nina Sjö: Intro til TEA-Ch – testmateriale til vurdering af opmærksomhed 

og koncentration med høj økologisk validitet. 

Kl. 16-17: Fagpolitiske indslag. 

Kl. 19.30: Generalforsamling i KAPS. 

Onsdag 21. september 

Kl. 9-12 + 13.30-17: • Rikke Schwartz: Samtalen som redskab i den psykologiske undersøgelse af børn. 

Kl. 9-12 + 13.30-17: • Katrin Bernstad. Det tidliga samspelet, dess sårbarhet och möjlighet till 

förändring. 

19.00: Festmiddag mv. 

Torsdag 22. september 

Kl. 9-12 + 13-16: • Haldor Øvereide: Triangulerte samtaler som intervensjon. 

Tidspunkt: Tirsdag 20. september kl. 10.00 – torsdag 22. september 2011 kl. 16.00. 

Sted: Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Tlf. 75 86 55 33. 

Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer ved PPR, familiebehandlingssteder, heldagsskoler m.m. Alle andre psykologer er også velkommen. 

Kursusafgift: 4.316 kr. ekskl. moms, 5.395 inkl. moms. Arbejdsgiver kan fratrække moms. 

Godkendelse: Kurset vil blive søgt godkendt inden for de relevante børnespecialer. 

Tilmelding: Senest 23. maj 2011. Elektronisk tilmelding: www.dp.dk. ➝ Netværk ➝ Sektioner ➝ KAPS. 

Arrangør: Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS. 

Meget mere: Om indhold, program mv. på www.dp.dk. Spørgsmål rettes til sekretær Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, tlf. 35 25 97 25, 

vih@dp.dk.

› MØDER & MEDDELELSER 

Kredse 

Kreds Nordjylland 

› Fyraftensmøde 

Onsdag 8. marts 2011 kl. 17-20 holder kredsen 

fyraftensmøde om ”Psykologer og sundhedspolitik”. 

Ved Roal Ulrichsen, formand 

for Dansk Psykolog Forening. 

Skal psykologer vide noget om og have 

en mening om sundhedspolitik? Fx om prisen 

for vores sundhedsydelser og adgangen 

til dem, eller hvilke lidelser der bør behandles 

i offentligt regi? Eller hvilke aldersgrupper? 

Som en faggruppe, der både arbejder 

i den offentlige og den private del af sundhedssektoren, 

kan vi have konflikter. Måske 

mellem pengepung og holdninger. Måske 

konflikter psykologer imellem. På dette 

fyraftensmøde skal vi diskutere holdninger. 

Mødet finder sted i den afsluttende fase 

af overenskomstforhandlingerne, så vi får 

også en orientering her, både om løsningen 

af aktuelle problemer, og på hvilken måde 

der kan lægges mere lange linjer ned i vores 

aftaler. 

Sted: Magisterforeningens lokaler, 

Østerågade 19, 3., Aalborg (over Danske 

Bank). Ingen tilmelding. 

Gitte Tandal Olsen 

seKtIoner 

Selvstændige Psykologers Sektion, Roskilde 

Kredsen 

› Generalforsamling 

Vi holder generalforsamling tirsdag 22. 

marts 2011 kl. 16.30-18.00 med følgende 

dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 

2. Valg af kredskontaktpersoner. 3. Praksiskandidater. 

Erfaringsudveksling og udvikling 

af praksis. 4. Eventuelt. 

Sted: Niels Bagge, Ringstedgade 10, baggården, 

Roskilde. Tilmelding til: psykolog@ 

niels-bagge.dk, eller psykolog@piabyrgiel. 

dk, senest 18. februar. 

Niels Bagge 


selsKaber 

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 

› Årsmøde og generalforsamling 

Selskabet holder torsdag 31. marts 2011 kl. 

9.00 årsmøde og generalforsamling i henhold 

til vedtægterne. Sted: Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, København 

Ø. Selve generalforsamlingen afholdes kl. 

16.45-17.30. Se annonce andetsteds i bladet. 

Flemming Rasmussen 

I øvrIGt 

Fagligt Netværk for Praksiskandidater 

› Fyraftensmøde om ACT 

Vi inviterer til fyraftensmøde om Acceptance 

and Commitment Therapy, ACT), 

ved psykolog Ole Taggaard Nielsen. ACT 

er en kognitiv-adfærdsterapi, der retter sig 

mod funktionelle og kontekstuelle forandringer 

frem for ændringer af indhold, form 

eller hyppighed af mentale fænomener, som 

det ses i traditionel kognitiv terapi. Der er 

tale om en overordnet introduktion til ACT 

med små oplevelsesorienterede øvelser og 

lejlighed til at se ACT demonstreret i praksis. 

Tid og sted: 24. marts 2011 kl. 19-21 i 

lokale 3A hos Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. Mødet 

er gratis for netværkets medlemmer. Pris 

for øvrige deltagere: 50 kr. 

Tilmelding: send en mail til kontakt@ 

psykolog-mikkelbolarsen.dk. 

Mikkel Bo Larsen 

Fagligt Netværk for Praksiskandidater 

› Generalforsamling og foredrag 

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling 

og efterfølgende foredrag i fagligt 

Netværk for Praksiskandidater. Tid og sted: 

Torsdag 28. april 2011 kl. 18-21 i Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø. 

Program: Kl. 18-18.50: Generalforsamling 

(dagsorden ifølge vedtægterne). Forslag 

til generalforsamlingen indsendes senest 

fire uger før generalforsamlingen. 

Kl. 19-21: Foredrag ved cand.psych. 

Niels Bagge om ”Person Centered and Experimental 

Psychotherapy (PCE)”. PCE-terapier 

tilbydes inden for de fleste terapiformer 

fra individuel til gruppeterapi og over 

for de fleste psykiske problemstillinger. 

Foredraget er gratis for medlemmer af 

netværket, ikke-medlemmer: 50 kr. Tilmelding 

til juhlmaria@hotmail.com senest mandag 

18. april 2011. 

Beløbet indbetales via netbank på konto: 

0400 401 55 20 111 i Lån & Spar Bank, 

mærket ”Foredrag Niels Bagge”. 

Maria Juhl 

Netværk for Konsultativ Metode i PPR 

› Generalforsamling 

Netværket holdt generalforsamling 18. november 

2010. Formandens beretning samt 

kassererens regnskab blev forelagt og godkendt. 

Styrelsen blev valgt og har efterfølgende 

konstitueret sig: Formand Ingrid 

Busck, kasserer Pernille Dorph, aktivt styrelsesmedlem 

Tine Schaarup. 

Ingrid Busck 

ISPS 

› Fagligt seminar og generalforsamling 

Den danske sektion af The International 

Society for the Psychological Treatments of 

the Schizophrenias and other Psychosis, 

ISPS, inviterer til fagligt seminar og generalforsamling 

mandag 21. marts 2011 kl. 

10-15 i DPC Griffenfeldsgade 46, 2200 København 

N. 

Emnet er ”At give stemmerne mening 

– en fællesindsats” ved gæsteforelæsere Trevor 

Eyles, stemmehøringskonsulent i Århus, 

og Dirk Corstens, psykiater ved Riagg 

Maastricht Lavori. Læs meget mere på www. 

isps.org og www.isps-dk. 

Deltagelse i seminaret: 300 for medlemmer 

af ISPS og 400 kr. for ikke-medlemmer. 

Beløbet bedes indbetalt til Lægernes Pensionsbank, 

konto 6771 6185971 med angivelse 

af navn og e-mail. 

Seminaret foregår på engelsk og generalforsamlingen 

på dansk. 

Ulla Østergaard

Det Danske Sigmund Freud Selskab 

› Foredrag om omsorgssvigt 

Psykolog Birgitte Brun holder foredrag om 

”Mødre, der udsætter deres børn for alvorligt 

omsorgssvigt”, hvilket også er titlen på 

hendes seneste bog, som udkom på Dansk 

Psykologisk Forlag i 2009. 

Tid og sted: Tirsdag 1. marts 2011 

kl.19.30-21.30 i Løngangstræde 37B, 4.th., 

København K. (elevator). Entré 70, kr. studerende 

40 kr. 

Se http://.freudselskabet.dk. Tilmelding 

nødvendig til freudselskabet@gmail.com 

Bente Petersen 

Psykoanalytisk Debat 

› Foredrag 

Vi indbyder til foredrag om psykoanalyse 

og den moderne videnskabskultur med Johan 

Eriksson, filosof ved Södertörns Högskola 

med afhandlingen: Heidegger och filosofins 

metod – en introduktion till fenomenologin 

(Symposion 2007). 

Tid: Fredag 25. februar 2011 kl. 19. Sted: 

Skånska Psykoanalytiska Sällskapets lokal, 

Sandgatan 6, Lund, Sverige. 

Foredraget koster 200 dkr., 100 dkr. for 

medlemmer og studerende. 

Tilmelding: Mail til psykoanalytisk.debat@gmail.com 

og betal afgiften til Nordea 

3029 2292880 (Sverige) eller Danske Bank 

1551 3986276. 

Ulla Hägerlöf, Brita Lundsgård, 

Karin Rodhe, Sören Aagard, 

Elisabeth Bruhn-Thomsen 

Aalborg Universitet 

› Gæsteforelæsning 

Torsdag 3. marts 2011 holdes gæsteforelæsning 

om ”Samarbejde om børns fællesskaber” 

ved Charlotte Højholt, ph.d., lektor i 

psykologi ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, 

Roskilde Universitet. 

Program: Gæsteforelæsning kl. 9.15-12. 

Om eftermiddagen fortsætter gæsteforelæserne 

med et workshop-program kl. 13-16. 

Oplysninger og tilmelding: oms@hum.aau. 

dk. Alle medlemmer af Dansk Psykolog 

Forening er velkomne. 

Sted: Aalborg Universitet, Auditoriet, 

(1.104), Kroghstræde 3, Aalborg. 

Arrangør: Studienævnet for Psykologi 

v. studieleder Jens Kvorning. 

Ole Michael Spaten 

Børnecenter København 

› BCK-eftermiddag 

Tid og sted: Fredag 4. marts 2011 kl. 13.15- 

15.00 på Børnecenter København, Kastelsvej 

60, København Ø. Emnet: Ortopædkirurgi 

til børn med cerebral parese ved Niels 

Ellitsgaard, ortopædkirurg på Hvidovre 

Hospital. Tilmelding er ikke nødvendig, og 

deltagelse er gratis. 

Vil du vide mere, er du velkommen til 

at kontakte os på bck@buf.kk.dk. 

Amanda Marie Gjertsen Lind 

Sex & Samfund og Dansk Forening for 

Klinisk Sexologi 

› Hertoft-eftermiddag 

Torsdag 24. februar 2011 kl. 16-18 afholder 

Sex & Samfund og Dansk Forening for Klinisk 

Sexologi møde om ”En god nok sexolog” 

ved Sanne Neergaard. Sted: Psykiatrisk 

auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs 

Vej (opgang 61a). Fri adgang for 

alle. Yderligere information: www.sexogsamfund.dk 

og www.klinisksexologi.dk. 

At tage medmenneskers kærligheds- og 

sexliv i sine hænder er en dybt alvorlig sag. 

Med venlig hilsen til Winnicotts begreb ”a 

good enough mother” vil oplægsholderen 

fortælle om sin vej, dele sine erfaringer, 

bommerter og sejre fra klinikken og fra sit 

eget liv. Sanne Neergaard udgav for nylig 

erindringsbogen ”Om lyst og ulyst, kærlighed 

og sorg”. 

Christian Graugaard 

› MØDER & MEDDELELSER 

senIortræf 

Seniortræf 

”Psykologi og senlivet” 

Mødeforummet Seniortræf byder 

velkommen til det første af forårets 

tre frokostmøder. 

Psykolog Henrik Brogaard holder 

et oplæg og inviterer til debat 

og dialog om senlivet i et psykologisk 

perspektiv. Oplægget vil referere 

til Brogaaards artikler i Psykolog 

Nyt 3/ og 4/2010 om erfaringerne 

med psykologarbejdet på et plejehjem 

for ældre, samt den mere 

opmuntrende bog ”Gammel – aldrig 

i livet”, Gyldendal 2010. Interesserede 

kan læse mere om oplægsholderen, 

samt læse nævnte artikler 

på Brogaards hjemmeside: www. 

u9vers.dk. 

Tid og sted: Lørdag 5. marts 

2011 kl. 10.30-13.30 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. 

Af hensyn til oplysning om dørkode 

og bestilling af mad skal tilmelding 

ske til Mette Pabst på hverdage 

kl. 10-12 i Dansk Psykolog 

Forening, tlf. 35 25 97 24 senest tre 

dage før mødets afholdelse. 

Nina Koeller & 

Anne Wilhelm-Hansen 

GÅ IKKE GLIP AFDANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: 

LYKKERIDDEREN 

– SELVREALISERINGENS INKARNATION 

Se mere på www.dp.dk 


› INDMELDTE OG NYT JOB 

Indmeldte 

Stud.psych. 

Laila Amiri 

Stud.psych. 

Birgitte Majalise Andersen 

Cand.psych. 

Julie Aasbjerg Andersen 

Stud.psych. 

Nina Rygård Andersen 

Stud.psych. 

Sofie Bjerring Antonsen 

Stud.psych. 

Rasmus Birk 

Cand.pæd.psych. 

Anna Bruun 

Cand.psych. 

Lisbeth Brødsgaard 

Stud.psych. 

Anna Maj Bundsgaard 

Stud.psych. 

Thomas Cardel 

Stud.psych. 

Maya Cronhammer 

Stud.psych. 

Stella Glode Dahl 

Stud.psych. 

Sanne Hoeybye Davidsen 

Stud.psych. 

Duygu Demir 

Cand.psych. 

Laila Ditlefsen 

Stud.psych. 

Nynne Pedersen Elholm 

Stud.psych. 

Liv Forman 

Cand.psych. 

Nina Forsberg 

Stud.psych. 

Anna Dorthea Trap Friis 

Cand.psych. 

Michael Fürst 

Stud.psych. 

Claudia Gallas 

Cand.psych. 

Anne-Dorte Krog Gausbøl 

Stud.psych. 

Nynne Marie Gjerlang 


Stud.psych. 

Lisbeth Serup Grove 

Stud.psych. 

Marie Buch Grønholm 

Stud.psych. 

Naj Søndemølle Gundersen 

Stud.psych. 

Søren Husum Ingersvang 

Stud.psych. 

Kerttu Anna-Maija Jaakkola 

Stud.psych. 

Anna Pur Kahr Jakobsen 

Stud.psych. 

Line Gammelgaard Jensen 

Cand.psych. 

Rikke Johannesen 

Stud.psych. 

Ann-Kathrine Jørgensen 

Stud.psych. 

Lotte Kjærhus 

Stud.psych. 

Freja Klein 

Cand.psych. 

Petrina Knowles 

Stud.psych. 

Josephine Faurholt Knudsen 

Cand.psych. 

Kristine Smidth Knudsen 

Stud.psych. 

Lone Knudsen 

Stud.psych. 

Andrea Lund Kongsgård 

Stud.psych. 

Ann Junge Kristensen 

Stud.psych, 

Kristine Rask Kristensen 

Cand.psych. 

Suzanne Carina Krogh 

Stud.psych. 

Marie Kryger-Baggesen 

Stud.psych. 

Diana Damholt Larsen 

Stud.psych. 

Michael Lohse 

Stud.psych. 

Michelle Bruun Ludvigsen 

Cand.psych. 

Dennis Lútken 

Cand.psych. 

Anna Bjerre Lynge 

Stud.psych. 

Christina Elvira Læsø 

Stud.psych. 

Marie Sofie Berg Madsen 

Stud.psych. 

André Mathiassen 

Stud.psych. 

Michael Baastrup Mikkelsen 

Cand.psych. 

Bente Monrath 

Stud.psych. 

Nick Askhim Mønsted 

Cand.psych. 

Agata Karolina Mutwa 

Stud.psych. 

Emilie Nayberg 

Stud.psych. 

Camille Leicht Nielsen 

Stud.psych. 

Cille Emilie Hutnik Nielsen 

Stud.psych. 

Hanna Nielsen 

Cand.psych. 

Henrik Nielsen 

Cand.psych. 

Johanne Marie Grant Nielsen 

Stud.psych. 

Tine Lind Nielsen 

Stud.psych. 

Christine Nordentoft 

Stud.psych. 

Sidsel Romme Nygaard 

Stud.psych. 

Julie Odefey 

Cand.psych. 

Àsdis Herborg Òlafsdóttir 

Stud.psych. 

Judith Vestergaard Olsen 

Stud.psych. 

Sofie Pedersen 

Stud.psych. 

Ann-Sofie Petersen 

Stud.psych. 

Patricia Pihl 

Stud.psych. 

Vanessa Anna Rasmussen 

Stud.psych. 

Miriam Utzon Renander 

Stud.psych. 

Silvia Gonzalez Reyes 

Stud.psych. 

Mette Holm Riis 

Stud.psych. 

Kasper Roos 

Stud.psych. 

Anja Nørgaard Schmidt 

Stud.psych. 

Frederik Schmidt 

Cand.psych. 

Simon Schøneberg 

Cand.psych. 

Hilde Sevik 

Stud.psych. 

Anna Sirvent 

Stud.psych. 

Lisa Charlotte Smith 

Stud.psych. 

Tina Louise Solberg 

Stud.psych. 

Maria Kastbjerg Stigsen 

Stud.psych. 

Maria Vadsholt Stilling 

Cand.psych. 

Silas Svaneklink 

Stud.psych. 

Dorte Juul Svendsen 

Stud.psych. 

Anja Mailund Thomsen 

Stud.psych. 

Camilla Thomsen 

Stud.psych. 

Micahel Manly Vad 

Stud.psych. 

Beate Vesterskov 

Stud.psych. 

Richard P.A. van Kuppevelt 

Cand.psych. 

Dorte Toudal Viftrup 

Cand.psych. 

Maria Wiechmann 

Cand.psych. 

Maria Yousopuova 

Stud.psych. 

Jesper Aagaard

Køb dem i din boghandel 

eller på 

djoef-forlag.dk 

Har I 

plads til 

Nazanine 

i jeres 

familie? 

ret, etik og psykologi 

Jura for Psykologer af Erik Lohmann-Davidsen 

få kendskab til de love og regler, der har betydning for dit virke som professionel 

psykolog. med eksempler fra praksis illustrerer denne bog dilemmaer, 

som reglerne om eksempelvis tavshedspligt, udlevering af personfølsomme 

oplysninger, journalføring og journalindsigt er med til at løse. bogen behandler 

både de generelle regler og de særlige regler for børn og patienter. 

1. udgave 2011, Kr. 495,- 

etik for Psykologer af Jacob Dahl Rendtorff 

Etik for Psykologer behandler etiske teorier og principper i psykologers professionelle 

virke i offentlige og private sammenhæng. bogen giver læseren et 

bud på, hvordan man skal forholde sig på et teoretisk velfunderet grundlag til 

konkrete etiske spørgsmål i det daglige arbejde som psykolog. 

1. udgave 2011, Kr. 300,- 

Et fadderskab koster 175 kr. pr. måned. 

Tilmeld jer på redbarnet.dk/fadder 

Jurist- og økonomforbundets forlag · www.dJoef-forlag.dk 

Som fadder til et barn 

som Nazanine, hjælper 

I børn i Afghanistan til en 

bedre fremtid. Samtidig 

får jeres familie et indblik 

i, hvordan det er at få en 

chance i en verden fuld 

af sult, krig og fattigdom. 

20-01-2011 12:49:01

Ledige ydernumre 

Region Ledige 

ydernumre 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 


Ledige ydernumre til besættelse 1. juli 2011 

de ledige ydernumre er fordelT som følger: 

Regionens ønske om 

geografisk placering 

3 1 i Helsingør Kommune 

1 i Gladsaxe Kommune 

1 i brøndby Kommune 

3 1 i Fakse-/Stevns-/Køge-området 

1 i Solrød-/Greve-området 

1 i Guldborgsund Kommune 

4 1 i Odense 

1 i Svendborg 

1 i Kolding 

1 i billund 

5 2 i Silkeborg 

1 i Herning 

1 i Holstebro 

1 i Struer/Holstebro 

4 1 i Hjørring Kommune 

1 i Rebild Kommune (foretrukket 

placering Skørping 

og Terndrup) 

2 i aalborg Kommune (uden 

for aalborg by vil blive 

foretrukket) 

Regionens ønske til geografisk placering vægtes højt i en samlet 

vurdering af ansøgningerne på basis af overenskomsten. 

Ansøgninger fra andre områder i regionen kan derfor også 

blive taget i betragtning, ligesom ydernummeret ikke nødvendigvis 

tilfalder det pågældende område. 

Krav Til ansøgere 

Psykologen skal for at kunne tiltræde overenskomsten af 

1. april 2008 mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes 

Lønnings- og Takstnævn opfylde følgende: 

1) Stå til rådighed som privatpraktiserende i mindst 22 

timer ugentlig, dvs. ikke have fast ansættelse i mere end 

15 timer pr. uge. Det er muligt undtagelsesvist at søge 

om dispensation, hvilket udtrykkeligt skal anføres i ansøgningen. 

2) Være autoriseret af Psykolognævnet. 

3) besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence, 

herunder have erfaring med de af overenskomsten 

omfattede persongrupper og med privatpraksis. 

PraKTisKe oPlysninger 

ansøgningen sker på et særligt skema og skal være Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København 

Ø, i hænde senest den 11. marts 2011. Senere indkomne 

ansøgninger vil ikke blive behandlet. 

Der kan ikke henvises til tidligere ansøgning, men der 

skal på ny indsendes en fuldstændig ansøgning. 

ansøgninger bedømmes alene på de oplysninger, som 

fremgår af ansøgningen. alle bilag skal være Dansk Psykolog 

Forening i hænde inden for fristen. Kopi af autorisationsbevis 

skal således være vedlagt ansøgningen, idet 

denne ellers vil blive afvist uden forelæggelse for bedømmelsesudvalget. 

bedømmelsesudvalget træffer den 

endelige afgørelse. ansøgerne vil ultimo maj 2011 få svar 

direkte fra den region, hvor der er søgt om ydernummer. 

ansøgningssKema 

ansøgningsskema til ydernummer hentes på www.dp.dk 

→ ’aktuelt’ → nyhedsoversigten. 

Har du problemer med at downloade materialet, eller 

har du spørgsmål i øvrigt, kan du kontakte sekretær britt 

Vestskov-møller, tlf. 35 25 97 22. 

Returnering af skema skal ske pr. post, da ansøgningsskemaet 

skal være underskrevet.

Dansk Psykolog Forenings 

Kurser 

3.14. Psyke og soma 

Tid og varighed 

mandag 7. marts – tirsdag 8. marts 

2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 

Varighed: 12 timer. 

Sted 

arosgården, aarhus, Eksternat. 

Pris 

3.650,- ekskl. moms. 

Tilmelding 

24. januar 2011. 

Underviser 

Gunnar Rosén, cand.psych., ph.d., specialist 

i klinisk psykologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.14., 12 timer. 

Kursusnr.: 110314. 

Exners Rorschach 

System, grundkursus 

(voksne) 

Kursustype I 


Onsdag 9. marts – fredag 11. marts 

2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

31. januar 2011. 


Birgitte Skovgaard, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelse i psykoterapi, 

voksne: 12.4.4.2.1., 18 timer. 

Specialistuddannelse i psykopatologi: 

13.4.4.2.2., 12 timer. 

Nb. Godkendelserne er først gældende, 

når et fortsætterkursus er gennemført! 

Kursusnr.: 11801. 

3.17. Psykologen 

som konsulent 


København: Torsdag 17. marts – fredag 

18. marts 2011. 

aarhus: Torsdag 15. september – fredag 

16. september 2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 




Pris 


Tilmelding 

København: 31. januar 2011. 

aarhus: 1. august 2011. 


Vibe Strøier, cand.psych., specialist og 

supervisor i psykoterapi og arbejds- og 

organisationspsykologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, psykopatologi og 

pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer. 

Kursusnr.: 110317 & 1103171 

København: 110317. 

aarhus: 1103171. 

› RUBRIKANNONCER 

OM KURSERNE 

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010. 

Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. 

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. 

5.4. Valg af 

interventionsformer 


aarhus: mandag 28. marts – tirsdag 

29. marts 2011. 

København: mandag 19. september – 

tirsdag 20. september 2011. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 




Pris 


Tilmelding 

aarhus: 14. februar 2011. 

København: 1. august 2011. 


Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., 

specialist og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne 

på børneområdet: 

5.4., 12 timer. 

Kursusnr.: 110504 & 1105041 

aarhus: 110504. 

København: 1105041. 



Er du psykolog, gerne med autorisation og måske på vej mod specialisering? 

Tør du udfordre din faglige viden og dig selv som terapeut? 

Vil du prøve kræfter med store filosoffer som Heidegger, Husserl og Sartre og arbejde med begreber som det relationelle, 

eksistentiel uvished og angst? 

Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar med professor i psykoterapi, Mick Cooper, Glasgow, 9 teoridage med 

professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli, London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing og Peter la Cour samt af supervision 

og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte Sandros og Vibe Strøier. 

I alt 90 timers teori, 60 timers supervision, 60 timers personligt udviklingsarbejde. 

Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer. 

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi. 

PRIS: 70.400 inkl. moms. Tilmelding senest 15. juli 2011. Start 1. september 2011. 

STED: Frederiksberg. 

Tilmelding: dts@sundhedsklinik.dk 


The New School of Psychology 

Efteruddannelse i eksistentiel fænomenologisk psykoterapi 

med professor Ernesto Spinelli 

Tilmelding til nyt hold i september 2011 er begyndt 

Interesseret Interesseret i i i kliniklokale kliniklokale Odense Odense C? 

C? 

Lokale ledigt til leje tirsdag, onsdag og torsdag 

Vi er 4 psykoterapeuter, 4 psykologer og en diætist. 

Det er muligt at have grupper og kurser i huset. 

Imago Imago Center Center Fyn 

Fyn 

Klinik Klinik for for Psykoterapi Psykoterapi og og Parterapi 

Parterapi 

Vestergade38,2.th. • 5000 Odense C 

Kontakt Gitte og hør nærmere på tlf. 51321049 - mail@gittesander.dk 

Centralt i Odense 

Veludstyret klinik, i alt 74 m 2. 

Deltidsleje, evt. senere hel 

overtagelse. 

Else Hellesøe, tlf. 20 46 46 02 

else@dinpsykolog.dk 

Ønsker du supervision 

i forb.m. autorisation? 

Individuelt eller i gruppe? 

Kontakt Bodil Karkov Holst 

Spec. i psykoterapi - 9500 Hobro 

Tlf. 98 57 58 18 

bkh-psykolog@mail.dk 

www.bodilholst.dk 

Se mere på www.gittesander.dk 

Yderligere information: www.tnsop.dk 

Kliniklokale fremlejes i 

Frederiksstaden 

Store og lyse terapilokaler med 

havudsigt, højt til loftet og 

adgang til venteværelse, toilet 

og køkken er til leje i 

København K. 

Grupperum også muligt. 

Henvendelse til 

Kathrine Elmer 

Telefon: 40 59 26 26 

E-mail: kathrine@kenox.dk 

Institut for Integrativ Gestalt Praksis 

1-dags IGP-seminar 

lørdag d. 9. april 2011, kl. 10-17 

Tema: Integrativ gestalt praksis: psyke, krop og mindfulness. 

Pris: 950 kr. inkl. kaffe/the og frokost (psykologistuderende 400 kr). 

Oplæg og øvelser ved: Professor Jan Tønnesvang, psykolog James 

Hammink, psykolog Mikael Sonne, psykolog Lone Riber. 

Sted: Psykologisk Institut, Århus Universitet. 

────────── 

1-årigt kursusprogram i Integrativ Gestalt Praksis 

i terapi, supervision og organisationsarbejde. 

V. Mikael Sonne, Jan Tønnesvang og James Hammink. 

Det 1-årige uddannelsesprogram henvender sig til psykologer, som 

har gennemført en gestaltuddannelse eller tilsvarende, samt andre 

som er interesserede i at træne og udvikle en systematik i at arbejde 

feltorienteret på et integrativt gestaltgrundlag. Aktionsforskning 

med afsæt i deltagernes egne praksisforhold vil indgå. 

Kurset kvalificerer deltagerne til at anvende IGP i praksis. 

Tid: Start 28.09.2011 (4 x 4 dage). 

Pris: 24.000 kr. (ekskl. kost/logi). 

Sted: Internat på kursuscentret, Gudenåvej 58, 8660 Skanderborg. 

Nærmere oplysninger: 

mail@mikaelsonne.dk eller jan@psy.au.dk 

www.integrativgestalt.dk

Gestaltterapeutisk Uddannelses Center 

3-årigt gestaltterapeutisk 

uddannelsesprogram 

v. Mikael Sonne 

Der er nu mulighed for at søge optagelse på næste uddannelseshold, 

som starter primo 2012. 

Getaltterapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende 

integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalttilgangen arbejdes 

der med de kognitive, emotionelle, relationelle og eksistentielle 

aspekter. Med en grundlæggende feltorientering er der overensstemmelse 

med systemiske tilganges fokus på, at individet altid 

forstås i sin kontekstuelle sammenhæng. Med et organismisk selvbegreb 

er gestalt samtidig en kropsfænomenologisk tilgang, der 

undgår krop-/psyke-dikotomisering og i stedet forstår individet 

som en organismisk helhed. 

Awareness, forstået som træning i mindfulness, er både mål og 

middel inden for gestalt, hvorfor også meditations træning indgår i 

uddannelsen. 

Uddannelsen omfatter teori og metode, egenterapi og supervision i 

at praktisere integrativ gestaltterapi – og henvender sig primært til 

psykologer. 

Videreuddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening som 

gældende til psykologernes psykoterapeutiske specialist- og supervisoruddannelse 

med henholdsvis specialiseringsmodulet, personlig 

udviklingsdelen og supervisionsdelen. 

Interesserede kan rekvirere særskilt program. 

Kursusleder: 

Cand.psych. Mikael Sonne, specialist- og supervisorgodkendt. 

Tid: Start 26.01.2012 (6 x 3 dage pr. år). 

Pris: 24.400 kr. pr. år (ekskl. kost/logi). 

Sted: Internatkursus på kursuscentret ved Skanderborg. 

Nærmere oplysninger : 

mail@mikaelsonne.dk 

www.integrativgestalt.dk 

Psykiatrisk Center Nordsjælland afholder 

Internatkursus på Krogerup Højskole 

Mandag d. 20. - tirsdag d. 21. juni 2011 

Tema:Transkulturel psykoterapi 

Underviser: Professor Marwan Dwairy, Israel. 

Professor Dwairy er af palæstinensisk herkomst og uddannet psykolog i 

Israel. Han har med denne bikulturelle baggrund forsket, undervist og skrevet 

flere bøger om psykoterapi på tværs af kulturer. Der vil blive undervist i temaerne 

kollektive kulturer og personlighed, psykopatologi og kulturelt sensitiv 

psykoterapi og metaforterapi. Der vil desuden være oplæg om erfaringer af 

danske psykoterapeuter, der behandler arabiske patienter og af terapeut af 

udenlandsk baggrund, der behandler danske patienter. 

Undervisningssproget vil være engelsk. Kursusbevis udstedes. 

Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk. 

Pris: 3800 kr., inkl. overnatning, fuld forplejning (ekskl. drikkevarer) inkl. 

festmiddag. Indbetales til konto 3100 3100140788 i Danske Bank. 

Tilmeldingsfrist: Bindende tilmelding ved indbetaling senest d. 25. maj 2011. 

Nærmere oplysninger: 

Dorthe Mai: dorthe.mai@regionh.dk, tlf. 4829 3466. 

Annette Holst Hessner: annette.holst.hessner@regionh.dk, tlf. 4829 3538. 


Selskab vedr. Autisme og andre Udviklingsforstyrrelser 

Kursuseftermiddag med fokus på 

samarbejde med familier til børn 

med autismespektrum forstyrrelse 

Til inspiration vil Psykolog Kirsten Callesen fortælle om, hvordan hun 

i ”Pionergrupperne” samarbejder med forældre til børn med autismespektrum 

forstyrrelse. 

Kirsten Callesen har siden 2004 arrangeret Pionergrupper, som er 

forældregrupper til børn med en autismespektrum tilstand. Samarbejdet 

er foreløbig sket primært med Københavns Kommune, men 

konceptet bliver udbredt til hele regionen i løbet af 2011. 

På kursusdagen bliver det konkrete indhold fra Pionergrupperne 

gennemgået, og erfaringer fra arbejdet med forældregrupperne vil 

blive delt. 

Lidt om Pionergrupperne: 

Formål: Formålet er at give forældre/pårørende mulighed for at deltage 

i et kursusforløb, som fokuserer på de fleste aspekter af autisme, 

Aspergers syndrom og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. 

Kurset består af otte møder i pionergruppen, fire hjemmebesøg 

med eventuel brug af videooptagelser og tre værktøjskursusdage 

(struktur, KAT-kassen og Sociale historier), som forløber gennem seks 

måneder. 

Indhold: Når et barn får stillet en autismespekterdiagnose, opstår der 

naturligt et behov hos forældrene for bl.a. at 

• lære om autisme/Aspergers syndrom 

• bearbejde det diagnostiske forløb 

• bearbejde mulig sorg over barnets diagnose 

• etablere netværk med andre ligestillede 

• få konkrete redskaber til brug i hverdagen 

• få information om ledsagende problemstillinger 

• diskutere handicapforståelse 

• tale om søskendeproblematikker 

• få rådgivning i forhold til sociale rettigheder, lovgivning og planlægning 

af fremtiden 

Hensigten med kursusforløbet er at skabe et miljø for forældre/pårørende, 

hvor ovenstående temaer kommer i fokus i både mindre 

gruppesammenhænge, hjemme hos den enkelte familie og på kursusdage. 

Tid: Tirsdag 22. marts 2011 kl. 13.00-16.00. 

Sted: Kulturhuset Indre By Charlotte Ammundsens Plads 3, 

1359 København K. 

Tilmelding: 

Deltagere: Psykologer, max 50. 

Medlemmer af selskabet har fortrinsret, og optages gratis på dette 

kursus. Medlemmer tilmelder sig ved at maile til 

kasserer@ps-autisme.dk 

Ikke-medlemmer tilmelder sig ved at indbetale kursusgebyr på 

200 kr. til Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400, konto nr. 4012359611 med 

tydelig angivelse af navn og e-mail adresse. 

Tilmeldingsfrist og frist for indbetaling af kursusgebyr er 15.03.2011. 

Der meddeles ikke bekræftelse på modtagelse af kursusgebyr. 

Lise-Lotte Hyllegaard 

Formand 



Selskab vedr. Autisme og andre Udviklingsforstyrrelser 

Working with Autism 

– Not Against it 

Den amerikanske psykolog og ”Autism rights activist”, Jim 

Sinclair, fortæller på denne kursusdag om identitet og samfundet, 

hvor han vil beskæftige sig med følgende 4 områder: 

• Models of Identity Development as Applied to Autistic People 

• Being Autistic Together: Emergence of Autistic Community 

and Culture 

• ”One of us”: Navigating Community Connections 

• Premises, Promises & Perils of Support Relationships: 

Can Dignity and Dependency Co-Exist? 

Læs udførlig kursusbeskrivelse på Selskabets hjemmeside: http:// 

www.dp.dk/da/Netvaerk/Selskaber/Autisme/Arrangementer. 

aspx 

Jim Sinclair er autistisk og har en master i “Rehabilitation counselling 

and post-graduate education in developmental and child 

psychology”. Sinclair har arbejdet professionelt med autistiske 

børn, unge og voksne, og har holdt kurser for fagfolk, der arbejder 

med autististiske personer. 

Han er medstifter af ”Autism Network International” i 1992, som 

han siden har været koordinator for. 

Han er grundlægger og idemand til ”Autreat”, som er årlige sammenkomster 

arrangeret af og for autistiske mennesker siden 

1996. 

Sinclair har et omfattende forfatterskab, som er oversat til mange 

sprog, og han er en populær og dynamisk foredragsholder på 

autismekonferencer på internationalt plan. 

Læs mere om Jim Sinclair på hjemmesiderne: 

www.jimsinclair.org og 

http://en.wikipedia.org/wiki/Jim_Sinclair_(activist) 

Tid: Fredag 25. marts 2011 kl. 09.00-15.30. 

Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 

2700 Vanløse. 

Tilmelding: 

Deltagere: Psykologer, max 60. 

Kursusgebyr for medlemmer af selskabet er 450 kr. Medlemmer 

har fortrinsret. Ikke-medlemmer af selskabet betaler 650 kr. 

Prisen inkluderer kaffe samt en let frokost. 

Tilmelding sker ved at indbetale kursusgebyr til Lån & Spar Bank, 

reg.nr. 0400, konto nr. 4012359611 med tydelig angivelse af navn 

og e-mail adresse. 

Frist for indbetaling af kursusgebyr er den 15.03.2011. 

Der meddeles ikke bekræftelse på modtagelse af kursusgebyr. 

Tilmelding er bindende. 


Lise-Lotte Hyllegaard 

Formand 

Selskab for Psykologisk Psykiatri 

Workshop i Interpersonel 

Psykoterapi som 

depressionsbehandling 

Mandag den 11. april 2011 kl. 10-17 

Distriktspsykiatrisk Center, 

Griffenfeldsgade 46, 2200 København N. 

Underviser: 

Psykolog Roslyn Law er supervisor og formand for U.K. IPT Network. 

Organiserer og underviser på uddannelsesforløb både 

nationalt og internationalt, bl.a. i Sverige 

Indhold: 

IPT er en evidensbaseret psykodynamisk struktureret psykoterapiform, 

der har individets interpersonelle relationer som terapiens 

specifikke fokus. IPT er en tidsafgrænset psykologisk behandling 

på 16 sessioner og udviklet primært til depressionsbehandling, 

men har senere vist sig anvendelig på flere diagnosegrupper. 

Målet med terapien er at opnå symptomreduktion ved at fokusere 

på det interpersonelle i forbindelse med depressionens 

opståen og kan således give en øget mentaliseringsevne. 

Den aktuelle workshop er et intensivt teoretisk og klinisk introduktionskursus 

og vil blive efterfulgt af et sammenhængende og 

kvalificerende uddannelsesforløb, hvis tilslutningen tillader det. 

Deltagergebyr inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe: 

Medlemmer af Selskabet kr. 1000,00 (inkl. moms), ikke-medlemmer 

og andre akademikere: kr. 1.200,00 (inkl. moms). 

Bindende tilmelding: Efter først-til-mølle-princippet, dog fortrinsvis 

for medlemmer af Selskabet indtil 31 marts 2011. 

Tilmelding: Send en mail til selskabets mail: 

psykologisk-psykiatri@hotmail.com med navn, adresse, medlemsnummer 

i Dansk Psykolog Forening samt angivelse af ”kursus 

11.04.2011”. Desuden indbetaling af det aktuelle kursusbeløb 

på konto i Lån & Spar Bank: 0400 4012612244 mærket ”kursus 

11.04.2011” samt eget navn. Har du brug for en EAN-regning til 

din arbejdsplads, så giv besked på samme mail om arbejdspladsens 

adresse og EAN nummer. 

Indmeldelse i selskabet foregår ligeledes med mail til 

psykologisk-psykiatri@hotmail.com, angiv navn adresse og 

medlemsnummer af Dansk Psykolog Forening. Samt indbetaling 

af medlemskontingent kr. 100,00 på konto: 0400 4012612244. 

Da vi fremover vil anvende e-mail til korrespondance, er det vigtigt, 

at du sender fra/opgiver den mailadresse, du ønsker, vi skal 

benytte. 

Kursusbevis udstedes. 

Workshoppen søges godkendt i Dansk Psykolog Forening.

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 

indbyder til Årsmøde og generalforsamling: 

Fra forskningsfronten 

– med direkte link 

til daglig praksis 

Torsdag 31. marts 2011 

Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø 

Selve generalforsamlingen afholdes i forlængelse af/lige efter 

årsmødet. 

Dansk sundhedspsykologisk Selskab har fået 2 psykologer fra 

forskningsmiljøet til at fortælle os nyt fra forskningsfronten. 

Emnerne er Psykologiske barrierer mod at søge læge for svær 

sygdom; Udvikling af en behandlingsmanual til Behandling af 

Helbredsangst med Acceptance and commitment therapy; udvikling 

af nye diagnoser inden for det somatoforme område. 

Dagens program: 

Kl. 09.00-09.28: Morgenmad, modtagelse. 

Kl. 09.28-09.30: Velkomst ved formanden. 

Kl. 09.30-11.30: FRA SYMPTOM TIL LÆGESØGNING – ved Anette 

Fischer Pedersen, psykolog. 20-30 % af de patienter, som får en 

kræftdiagnose, har ventet 3 måneder eller mere med at søge 

læge fra de oplevede de første symptomer på sygdommen. Hvad 

ved vi om de psykologiske faktorer, der fungerer som barrierer for 

lægesøgning og om de faktorer, der i sidste ende får patienten til 

læge? 

Kl. 11.30-12.15: Frokost. 

Kl. 12.15-14.15: BODILY DISTRESS SYNDROME OG HELBREDS- 

ANGST – Udvikling af diagnoserne, assessment og forskning på 

området. Ved psykolog og forskningsmedarbejder Louise Kronstrand 

Nielsen. Formålet med dette oplæg er at introducere deltagerne 

til diagnoserne Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst. 

Oplægget vil inkludere en præsentation af diagnosekriterierne, 

udviklingen af diagnoserne og forskningsresultater. 

Der vil også være en kort beskrivelse af behandlingen, vi udfører 

på FFL samt cases til at skelne imellem de to lidelser. 

Kl. 14.15-14.30: Kaffe. 

Kl. 14.30-16.30: GRUPPEBEHANDLING AF HELBREDSANGST – Udvikling 

af behandlermanual, kliniske erfaringer samt smagsprøver 

på Acceptance and Commitment Therapy. Louise Kronstrand 

Nielsen. Se ovenfor. 

Formålet med dette oplæg er at præsentere et gruppebehandlingsprogram, 

som anvendes på patienter med helbredsangst – 

herunder en introduktion til terapiformen Acceptance and Commitment 

Therapy, som anvendes i grupperne. Oplægget vil inkludere 

eksempler på øvelser og cases, og deltagerne inviteres til at 

deltage. 

Kl. 16.45-17.30: Generalforsamling – Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Tilmelding senest 23. marts 2011. 

Til eg@sundhedspsykologi.org 

Pris: 500,- for medlemmer, 800,- for ikke-medlemmer. Medlemsskab 

kan tegnes for 300,-. Betaling til bankkonto Lån & Spar Bank: 

0400 - 401 25 76 779. 

Dansk Selskab for Krops-psykoterapi 


Temalørdag om 

Dissociation 

i form af en 

paneldiskussion 

- mellem en psykiater, overlæge Sten Muus, der gennemgår psykiatriens 

syn på diagnoserne med eksempler på de kliniske billeder; 

en biokemiker, Flemming Kæreby, der vil komme med et indlæg 

om, hvad der sker i kroppen ved disse tilstande i hhv. nervesystemet 

og hormonerne; en praktiker med erfaring med EMDRterapi, 

formand for EMDR-selskabet, cand.psych. specialist og supervisor 

i psykoterapi Lene Jacobsen, der vil komme med eksempler 

på sine behandlinger af klienter med dissociation; og en SEpractitioner, 

formand for Fagligt Selskab for Krops-psykoterapi, 

cand.psych. specialist og supervisor i psykoterapi Bodil Claesson, 

der vil fortælle om, hvordan man griber dissociation an terapeutisk 

i SE-terapi. 

Tid: Lørdag 19. marts 2011 kl. 10-16. 

Sted: Et sted i København, endnu ikke fastlagt. 

Pris: 800 kr. for medlemmer, 1000 kr. for gæster, ½ pris for studerende 

og pensionister. 

Dissociation er et spændende, men ikke så let forklarligt symptom 

på PTSD. Det består i en adskillelse mellem fx hoved og krop, 

tanker og følelser, eller mellem bevidstheden og dele af kroppen, 

der har været involveret i traumer – og det er måske en måde at 

forklare somatisering på. 

Vi vil prøve at belyse det fra disse forskellige vinkler, med eksempler 

på terapier, i håb om at forstå fænomenet bedre, finde fordele 

og ulemper ved de forskellige synsvinkler, og forhåbentlig forsøge 

at inspirere og befrugte hinandens tankegange gensidigt. 

Tilmelding ved indbetaling af kursusbeløbet senest d. 11.3.2011 

til konto nr. 0400 401 26 12 201 i Lån & Spar Bank. 

Bodil Claesson, formand 

INSTITUT FOR PERSONLIGHEDSTEORI 

OG PSYKOPATOLOGI (IPTP) 

IPTP’s seminarer 2011 

◊ 28.-29. april: seminar med Glen O. Gabbard 

◊ 9. maj (i samarbejde med IPT): seminar med Paul Lysaker 

◊ 24.-25. maj (i samarbejde med IPPT): masterclass med Nancy McWilliams 

◊ 14. oktober: seminar med Robert Krueger 

IPTP’s kurser 2011 

◊ 20. juni: introduktionskursus i MCMI-III 

◊ 14.-15. juni: certificering i MCMI-III; kurset henvender sig til kursister, der 

tidligere har deltaget i introduktionskursus 

◊ 7.-9. september: kursus/seminar om behandling af personlighedsforstyrrelse 

◊ 24.-25. oktober: kursus om neuropsykologi og psykiatri 

De to sidstnævnte kurser henvender sig til psykologer og læger under specialistuddannelse. 

For yderligere oplysninger om tid og sted samt tilmelding, se venligst 

www.iptp.dk 



Dansk Psykodrama Selskab 


OBS! OBS! OBS! 

GRIB CHANCEN 

Selskabet har fået en enestående 

mulighed for her i Danmark at præsentere: 

Mónica Zuretti fra Argentina 

Mónica Zuretti er professor i klinisk psykologi ved universitetet i 

Buenos Aires, hvor hun bl.a. har indført undervisning i psykodrama 

som en fast del af det kliniske pensum på psykologistudiet. 

Hun er uddannet i psykodrama på Beacon, NY, USA af Jacob Levy 

og Zerka Moreno, har diplomuddannelse som Psychodrama Director, 

1969-70. Mónica Zuretti har været hoveddeltager worldwide 

på konferencer og på uddannelsesinstitutter med sine 

workshops i psykodrama, og sin egen videreudvikling heraf, 

sociopsykodramaet. 

Mónica Zuretti er på worldtour med psykodrama i foråret 2011. 

Vi har hægtet os på med workshoppen i: 

Kreativ ledelse i et 

dynamisk samspil 

Fokus på vores roller og indflydelse på eget liv i vores mange 

samspil med andre på det personlige plan, i arbejdslivet og som 

samfundsborger. 

Tid: 10. marts og 11. marts 2011 kl. 10.00-18.00. 

Sted: Psykologgården, Lyngen 6, Annisse, 3200 Helsinge. 

Pris: 1500 kr. for medlemmer (medlemskab: 150 kr.). 1800 for 

ikke-medlemmer, 950 kr. for psykologstuderende. Let frokost, 

kaffe, te m.m. inkluderet begge dage. 

Antal: Max. 20 deltagere. 

Sprog: Engelsk. Merit: 12 timer under gruppepsykoterapi. 

Tilmelding sker ved betaling til: Dansk Psykodrama Selskab: 

Konto i Lån & Spar Bank: 0400-401 26 12 325. 

Hvis du har brug for et lift/eller kan tage nogen med i bil, så ring 

på tlf. 45 81 57 58, så vil vi prøve at koordinere dette fra København 

og omegn. 

Læs mere om workshoppen og om Mónica Zuretti på vores link: 

www.dp.dk/da/Netvaerk/Selskaber/Psykodrama 

DUSØR 10.000 

Trekantsområdet 

265m2 , 1900-tals villa, 

nyistandsat med sjæl, sælges 

eller udlejes. 

www.brejningvilla.dk 

Udleje 

af lyse og stille terapilokaler 

på Frederiksberg, hele og halve 

dage. Grupperum også muligt. 

kontakt@sensitiv.dk 

25 37 50 62 

Psykodynamisk 

supervisionsgruppe 

v/cand.psych.aut., 

specialist og supervisor Michael Kaster 

For psykologer på vej mod autorisation eller 

specialistuddannelse inden for psykoterapi 

(voksne), psykoterapi (børn) eller klinisk 

børnepsykologi udbydes supervisionsgruppe med 

forventet opstart i april 2011. 

Ønskes individuel supervision eller egenterapi er 

dette også en mulighed. 

Pris (3-5 deltagere): kr. 350 per session 

Pris (individuel): kr. 850 per session 

For information og tilmelding kontakt: 

PSYKOLOGISK PRAKSIS – MICHAEL KASTER 

Kompagnistræde 27, 2. – 1208 København K 

michael@kaster.eu – tlf.: 2683 0101 

København K 

Lyse lokaler til leje 

ved Nørreport St. 

www.n41.dk 

www.kaster.eu 

København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Lokale til leje 

i Sundhedens hus, Aalborg 

Større kliniklokale, også egnet 

til mindre grupper. 

Uformelt klinikfællesskab med 

2-3 praktiserende læger. 

Elevator til klinikken, gode 

P-muligheder og mange 

offentlige transportmidler. 

Henvendelse til 

Eva Hultengren, 2622 5602 

psyk@evahultengren.dk 

Møblerede lokaler til leje 

på time-/dagsbasis 

30 m fra Nørreport Station, Kbh. K. 

Velegnet til fx samtale, coaching mv. 

Se mere: 

www.klinikudlejning.dk

v 

• 

• 

• 

Livskraft, Mod & Kreativitet: 

Hvad handler poststrukturalisme 

egentlig om? 

Det fi losofi ske grundlag for narrativ praksis 

1-årig specialistuddannelse: 

Supervisor-uddannelse for psykologer 

& læger/psykiatere 2011 

Supervision i teori & praksis 

Med Anne Romer • Start den 9. marts 2011 

i Snekkersten • Kursusnr. 793-11 

2-årig klinisk specialistuddannelse 

i psykoterapi for psykologer 

& læger/psykiatere 2012 

Med Anne Romer & Anette Holmgren 

Start 9. februar 2012 i Snekkersten • Kursusnr. 790-12 

Start 28. februar 2012 i i Århus • Kursusnr. 791-12 

Samtaler med børn, unge og familier 

På denne workshop vil Anette og Allan Holmgren tale ud 

fra deres mangeårige erfaring med narrative samtaler med 

børn, unge og familier. 

Med Anette & Allan Holmgren • Den 13. – 14. september 

2011 i Snekkersten • Kursusnr. 874-11 

• Supervisionsgruppe for psykologer og læger 

Med Anne Romer • 6 dage • Start den 16. august 2011 

i Snekkersten • Kursusnr. 804-11 

• Narrativ terapi & samtale 

for psykologer & læger (30 timer) 

Intensivt kursus med Anne Romer & Magnus Brammer 

Start 26. august 2011 i Snekkersten 

Kursusnr. 790-11 

• Hvordan kan vi få mere livskraft, vitalitet og mod i livet ? 

• Hvordan kan vi forstå os selv og vores aktuelle arbejde ud fra de 

poststrukturalistiske perspektiver? 

• Hvad er pointerne hos Foucault, Deleuze, Derrida, Lyotard & Nietzsche? 

Masterclass i narrativ terapi 

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk 

• 


Stort seminar med Todd May, professor i fi losofi , USA. Todd May er en fantastisk levende 

og engageret underviser, som kan formidle ellers svært tilgængeligt stof på en enkel og 

ligetil måde. 

Mandag den 20. juni til tirsdag den 21. juni - 2011. 

Internat på Magleås Kursuscenter, Birkerød. 

Der vil være forelæsninger, og gruppe- og plenumdrøftelser, god mad og 

festligt socialt samvær mandag aften. 


DISPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

I denne masterclass er der højt til loftet og plads til mange 

forskellige måder at lave narrativ praksis. Det er et sted for 

folk der både har lyst til at lære og eksperimentere med 

metoder og ideer. 

Med cand.psych. Anette Holmgren 

10 dage • Start den 25. august 2011 i Snekkersten 


• Autorisations- & supervisionsgruppe for 

nyuddannede psykologer & læger 2011 med 

henblik på autorisation (psykologer) & grunduddannelse 

(læger) 

Med Anne Romer • Start 8. marts 2011 i Snekkersten 


Med Anne Stærk • Start 1. september 2011 i Århus 


• Traumebehandling 

i narrativ terapi 

• 

2-dags workshop for psykologer og psykiatere, 

som arbejder med personer ramt af større 

eller mindre traumer som f.eks. overfald, seksuelle 

• overgreb, mobning, dødsfald, skilsmisser, ulykker, 

røverier eller andre stærke oplevelser, som personerne 

• kan have svært ved at komme sig over. 

• Med Allan Holmgren & Anne Romer 

Den 1. og 2. december 2011 i Snekkersten 


feb._176x237-psykolognyt.indd 1 01-02-2011 14:38:18 



Alternative 

jobmuligheder 

for nyuddannede 

psykologer 

Kursus i Acceptance and Commitment Therapy 


Nyuddannede ledige psykologer oplever i øjeblikket, at 

det er svært at få det første job, især i København og 

Århus. Det betyder, at psykologerne med fordel kan gå 

alternative jobveje, når det første job skal i hus. 

Dansk Psykolog Forening og Akademikernes Arbejdsløshedskasse 

afholder et temamøde med fokus på 

jobmuligheder især inden for det private erhvervsliv. 

EMNER DER VIL BLIVE DISKUTERET: 

Psykologernes fremtidige jobmuligheder 

Psykologer på det private arbejdsmarked 

Muligheder for hjælp i jobsøgningen gennem dagpengesystemet 

MØDERNE AFHOLDES: 

I Århus fredag d. 18. marts 2011 kl. 9.00-12.00, 

Fiskergade 41, 4, 8000 Århus C 

I København torsdag d. 31. marts 2011 kl. 9.00-12.00, 

Stockholmsgade 29, 2100 København Ø 

Der serveres morgenmad ved arrangementerne. 

Tilmelding sendes til Mie Rathlou på e-mail mhr@dp.dk 

senest d. fredag d. 11. marts 2011 

med oplysning om navn, adresse og tlf. nr. 

ACT som metode til 

Intervention i organisationer 

Ved Frank Bond, professor i arbejdspsykologi 

fra Goldsmiths Universitetet i London 

Frank Bond er international anerkendt som stressforsker og forfatter. Desuden har han udviklet en 

særlig interventionsmetode til ACT i organisationer. 

Dato: Den 26. og 27. maj 2010 

Pris: Kr. 5000,- 

Sted: København 

Kurset forventes godkendt til arbejds- og organisationspsykologisk specialistuddannelse. 

Læs mere på: www.danskselskabforACT.dk

IPCOPT 

Institut for Personcentreret og 

Oplevelsesorienteret Psykoterapi 

Videreuddannelse til 

specialist i psykoterapi 

Person Centered and Experiential 

Psychotherapy (PCE) 

Teori (96 t.), supervision (60 t.), personligt udviklingsarb. (96 t.) 

Undervisere: Robert Elliott, Ph.D, Jeanne Watson, Ph.D, L. 

Timulak Ph.D, Lisbeth Sommerbeck, spec., N. Bagge, spec. m.fl. 

Tid: 1. september 2011 – 17. november 2012 Sted: Kbh-området 

Pris: 3 rater á 25.900 kr. Ansøgningsfrist: 24. juni 2011 

Gratis fordrag om PCE-terapi og orientering om udd. 

Onsdag 2. marts 2011 kl. 16.00 – 17.30, Hillerød, Torvet 3 

Fredag 4. marts 2011 kl. 15.30–17.00, Roskilde, Ringstedgade 10 

Mandag 7. marts 2011 kl. 19.00 – 21.00, Dansk Psykologforening 

Tilmelding: ipcopt@gmail.com 

Emotions Fokuseret Terapi 

Grundkursus og færdighedstræning for psykologer i EFT, som er 

skabt af bl.a. Leslie Greenberg, Ph.D og Robert Elliott, Ph.D 

Underviser: Niels Bagge, Cand. psych., specialist i psykoterapi 

Tid:1/4, 15/4, 29/4, 13/5 2011 (24t.) Sted: Roskilde Pris: 6.250 kr. 

www.ipcopt.dk | ipcopt@gmail.com | tlf 20841884 

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) 

- AIP's korttidsgruppe tilbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital: 

2 dages seminar med Josette ten Have-de Labije, (PsyD). 

Josette er en engageret, farverig og dynamisk underviser, som har besøgt 

Århus flere gange. I dette seminar vil hun fokusere på de invaliderende konsekvenser 

af incest og vise, hvordan man i ISTDP kan arbejde hermed. 

"The tragedy of the chronically abused person; guilt, punishment and exile: 

The symptoms of untreated trauma worsen over time and become more 

complicated as time passes and it becomes more difficult to link present 

behaviour to the original trauma. Feelings and behaviour linked to past traumatic 

experiences are reinforced by new traumatic experiences and symptoms 

and destructive coping behaviour become more severe. Over time 

acting out, repetition compulsion and episodes of dissociation become increasingly 

debilitating. The video-vignettes will show parts of an ISTDPtherapy 

with a victim of chronic incest, who was punished when she finally 

dared to ask for help." 

Pris: 

2000 kr. for medlemmer af AIP, 2300 kr. for ikke-medlemmer. 

Studerende; 1000 kr. for medlemmer af AIP og 1150 for ikke-medlemmer. 

Max. 8 studerende. 

Tid og sted: 

D. 9.-10. maj 2011 kl. 9-17 på Århus Universitetshospital, Skovagervej 2, 

indgang 32. 

Tilmelding: Senest 10. april 2011, se tilmeldingsprocedure på www.aip.dk. 

Arrangører: Psykolog Vesla Birkbak (post@vesla-birkbak.dk) 

Psykolog Jeanne Isaksen (jeanne@stressklinikken.org) 


PsyKolog nyT 

– udgivelsesplan 2011 

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag 

5 28/2 18/3 

6 14/3 1/4 

7 28/3 15/4 

8 26/4 (tirs) 13/5 

9 9/5 27/5 

10 23/5 10/6 

11 6/6 24/6 

12 20/6 8/7 

13 1/8 19/8 

14 15/8 2/9 

15 29/8 16/9 

16 12/9 30/9 

17 26/9 14/10 

18 10/10 28/10 

19 24/10 11/11 

20 7/11 25/11 

21 21/11 9/12 

22 5/12 23/12 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø. 

Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07 

E-mail/annoncer: 

p-nyt@dp.dk 

E-mail/redaktion: 

p-nyt@dp.dk 

Sorg – en diagnose 

Kommer man til at sygeliggøre 

sorg ved at gøre den til 

en diagnose? 

SIDE 6 

21. januar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

På besøg i Norge 

”Relationer” er hovedtema i 

en samtale med kendt norsk 

psykolog. 

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2011 | SIDE 41 

SIDE 12 

Skærm til 

skærm 

Net og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det 

også bruges i kontakten med psykologen? 

SIDE 4 

Og hvad er efternavnet? 

Psykologers navne skiller sig ud. 

Hvorfor hedder de ikke Jensen? 

SIDE 18 

1

› STILLINGSANNONCER 

NÅR DU SØGER JOB 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse 

foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog 

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes 

fælles og individuelle interesser. Foreningen har 

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer 

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne 

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt 

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, 

at lønnen skal forhandles af Dansk 

Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger 

din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings 

forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, 

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller 

har særlig lang eller relevant erfaring inden for 

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til 

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, 

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige 

din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, 

vil dette fremgå af annoncen, ellers skal 

løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. 

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal 

du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i 

begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk 

Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået 

et kontraktudkast. 

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne 

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen 

> Sekretariat kan du se vores konsulenter. 


! 

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. 

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller 

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i 

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, 

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog 

Nyt”. 

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant 

forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog 

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil 

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder 

dig vedhæfte følgende: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit CV. 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for 

valget af dig til stillingen. 

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal 

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det 

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, 

før du kan tiltræde. 

Når din tillidsrepræsentant forhandler 

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog 

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til 

tillidsrepræsentanten. 

Stillinger opslået andre steder 

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

Psykolog til ”føl-ordning” i 

privatpraksis i Kalundborg 

Psykolog søges til ”føl-ordning” 

med start ca. 1. april 2011. 

Arbejdes omfang vil være fuld tid. 

”Føl-ordningen” er et led i videreuddannelsen med henblik på 

at opnå erfaring i privatpraksis og autorisation. 

Stillingen er 1-årig. 

Ikke-autoriserede psykologer kan søge. 

Arbejdet består fortrinsvis af almene kliniske opgaver samt 

krisebehandling. Klientgruppen er voksne, børn og par. 

Du er udannet psykolog – imødekommende, humoristisk og 

energisk. Du har flair for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet 

og er nem at omgås. 

Du skal et have CVR nr. (registret som selvstændig) 

Ansøgningsfristen er den 11. marts 2011. 

Ansøgning med relevante bilag sendes til: 

Psykologisk klinik Kalundborg 

Marianne Runberg 

Nyrupvej 119B 

4400 Kalundborg 

Tlf.: 59 50 13 45 

E-mail: marianne@psyk4400.dk 

Er du vores nye praksiskandidat? 

forhandling@dp.dk 

Neuropsykologisk Klinik i Horsens søger pr. 1. april 2011 en psykolog, der vil være 

praksiskandidat hos os som et led i sin videreuddannelse. Som praksiskandidat hos 

os vil du opnå erfaring i privatpraksis med henblik på autorisation. 

Vi tilbyder en 1-årig ansættelse på fuld tid inkl. udarbejdelse af journaler m.m. 

Du kommer til at indgå i en velfungerende klinik i stor udvikling med fire kollegaer 

omkring dig. Klinikken ligger i skønne nye lokaler centralt i Horsens midtby, få minutters 

gang fra banegården. 

Dit arbejdsområde vil primært være inden for det kliniske felt, og du vil hovedsageligt 

skulle varetage samtaler med voksne og unge klienter gennem sygesikring. I klinikken 

laver vi også undersøgelser, hvilket du har mulighed for at få indblik i. Du må 

derfor gerne interessere dig for/have erfaring med testning/ psykologisk udredning. 

Udover dit arbejde med klienterne vil du få et bredt kendskab til andre arbejdsområder 

i klinikken - administrative og organisatoriske etc. 

Vi forestiller os, at du: 

∗ er et empatisk og socialt menneske med humoristisk sans. 

∗ involverer dig i vores arbejdsplads og tager konstruktiv del i hverdagen. 

∗ udviser ansvarlighed og respekt og har en høj etik i forhold til dine klienter og din 

arbejdsplads. 

∗ har klinisk erfaring eller anden relevant arbejdserfaring. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv. Ansøgningsfristen er mandag 

den 7. marts 2011. Du kan sende din ansøgning til: 

Per Bernth Jensen 

Neuropsykologisk Klinik 

Løvenørnsgade 1B, st. 

8700 Horsens 

eller via mail til rakel@neuropsykologiskklinik.dk. 

Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 15. marts. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 86118000. 



Rigshospitalet 

Center for Klinisk Uddannelse 

CEKU søger 

senior projektleder 

CEKU er en forsknings-, udviklings- og ressourceenhed 

finansieret af Københavns Universitet/ 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Region 

Hovedstaden i fællesskab. Centret er placeret fysisk og 

administrativt på Rigshospitalet. Centrets ansatte er 

læger, psykologer, andre akademikere, sekretærer og 

studentermedarbejdere. CEKU varetager kurser, 

undervisning og eksamination i kliniske færdigheder samt 

kurser i og udvikling af universitetspædagogik og 

fagdidaktik inden for præ- og postgraduate sundhedsvidenskabelige 

uddannelser. 

Projektstillingens indhold: 

Stillingen, der er 3-årig med mulighed for forlængelse, 

retter sig mod CEKU’s service- og udviklingsopgaver over 

for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns 

Universitet - dels pædagogiske udviklingsprojekter, dels 

pædagogisk kompetenceudvikling af lærerkræfter. Du 

skal udvikle og lede pædagogiske forsknings- og 

udviklingsprojekter, der udspringer af Fakultetets 

indsatsområder samt fungere som konsulent på andres 

udviklingsprojekter. Du skal i samarbejde med områdets 

pædagogiske konsulent også varetage et universitetspædagogisk 

intro duk tions forløb for Ph.d.-studerende, 

Adjunktpædagogikum, pædagogisk kvalificering af 

Ph.d.-vejledere samt kurser, temadage mv. for øvrige 

lærerkræfter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 

Dine kvalifikationer, du: 

• Har en relevant akademisk uddannelse 

• Har forskningserfaring og helst erhvervet Ph.d grad el.lign. 

• Har erfaring med projektledelse af pædagogiske 

udviklingsprojekter 

• Har solid viden om didaktik, undervisningsmetoder, 

evaluering, vejledning, test og eksamen mm. 

• Har undervisningserfaring samt erfaring med kursusudvikling 

• Erfaring og viden om sundhedsvidenskabelig fagdidaktik 

er en fordel 

• Behersker engelsk både i skrift og tale. 

Du er som person: 

• Struktureret og har overblik 

• Glad for tværfagligt samarbejde 

• Vant til at arbejde i et travlt miljø med en uformel tone. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2011. Løn og 

ansættelse i henhold til gældende overenskomst. 

Yderligere information 

Yderligere information fås ved henvendelse til professor 

Charlotte Ringsted, telefon 35 45 54 24 

Ansøgningsfristen er d. 7. marts 2011 kl. 12. 

Ansøgning og relevante bilag (cv og eksamensbeviser) 

sendes til Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet 

afsnit 5404, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø og 

stiles til sekretær Ditte Guldmann Ahlberg. 

E-mail: ditte.guldmann.ahlberg@rh.regionh.dk 

Samtaler forventes afholdt i uge 12, 2011. 

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. 




SCLEROSEFORENINGEN SØGER PSYKOLOG(ER): 

Fyn, Ærø og Langeland 9 timer om ugen 

og/eller 

Syddanmark (Tønder, Åbenrå, Sønderborg, Haderslev) 

4 timer om ugen 

Vi søger en/to psykologer til at dække de ovennævnte områder. Det 

er ønskeligt, at psykologen på Fyn har eget lokale. Til at betjene 

Syddanmark er det muligt at bruge det lokale i Aabenraa, som den 

nuværende psykolog bruger. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være 

• Psykologbistand til mennesker med sclerose og deres pårørende. 

• Afholdelse af kurser for scleroseramte og pårørende. 

• Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen i dit 

område. 

• Undervisning og supervision af andre faggrupper hos samarbejdspartnere. 

Vi forventer, at du 

• Har relevant klinisk efteruddannelse. 

• Har kendskab til det sundhedspsykologiske område. 

• Har lyst til at være med til at udvikle de psykologiske behandlingstilbud 

for mennesker med sclerose og pårørende. 

• Kan påtage sig undervisning og supervision i begrænset omfang. 

• Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt 

og med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse. 

Vi tilbyder 

• Et fagligt og personligt udviklende arbejde. 

• Deltagelse i et team på i alt 11 psykologer på landsplan. 

• Et engageret miljø med vægt på samarbejde og udvikling af tiltag 

til gavn for mennesker med sclerose og deres pårørende. 

• Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner og 

Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg for brug af 

egen konsultation. 

• Ansættelse pr. 1. april eller 1. maj 2011. 

Ansøgningsfrist d. 4. marts 2011 kl. 12.00. 

Ansøgningen skal indeholde tydelig angivelse af, hvilken af stillingerne 

du søger, eller om du søger begge. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende psykolog 

Bente Østerberg på 3646 3646. 

Ansøgning sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 

Valby, att. ledende psykolog Bente Østerberg. 

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som 

arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, 

patientstøtte og information – samt drift af to rehabiliteringscentre og 

en ferieby. Se også: www.scleroseforeningen.dk. 



Engageret psykolog 

til Platangårdens Ungdomscenter 

Vi søger en psykolog 01.04.11 eller snarest 

derefter til den socialpsykiatriske døgnafdeling 

og dagbehandling. Psykologen skal yde supervision 

i øvrige af centerets afdelinger og 

varetage konsulentfunktion i forhold til bl.a. 

visitation og Viso. 

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk, 

Job og karriere - quicknr. 6493 

www.regionsjaelland.dk 


Kognitiv Terapi Center Århus (KTCÅ), der er et veletableret klinikfællesskab 

i Risskov, åbner i løbet af 2011 for forskellige former 

for tilknytning som: 

• Medejerskab (for specialister indenfor B&U området) 

• Associeret tilknytning 

• Provisionsansættelse 

Udover at tilbyde behandling og supervision driver centret en 

omfattende intern og ekstern kursus– og efteruddannelsesvirksomhed 

(se www.kognitiv.dk). 

Faglige forudsætninger: 

• Cand. psych. 

• Autoriseret 

• Arbejder indenfor en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceamme 

(2. og 3. bølge) 

Personligt trives du med at arbejde selvstændigt. Du har lyst til 

og gerne erfaring med at undervise og deltager gerne i udvikling 

af centrets forretningsområder. 

For spørgsmål vedrørende indtræden, er du velkommen til at 

skrive en e-mail til Christina Schlander på cs@kognitiv.dk. 

forhandling@dp.dk

ReseaRcheR 

Traffic safety psychology 

DTU Transport seeks a dynamic, enterprising and 

scientifically competent team player who can assist with 

the implementation of research projects and contribute 

to a continued development of the behavioural-scientific 

research within the field of traffic psychology. Quantitative 

as well as qualitative research skills are necessary. 

Deadline: 4 March 2011 

DTU is a leading technical university 

rooted in Denmark but international in 

scope and standard. Our total staff of 

4,500 is dedicated to create value and 

to promote welfare for the benefit of 

society through science and technology; 

and our 6,000 students are being 

trained to address the technological 

challenges of the future. While safeguarding 

academic freedom and scientific 

independence we collaborate with 

business, industry, government, public 

agencies as well as other universities 

around the world. 

Further details: dtu.dk/vacancy 


Job i Esbjerg Kommune 

½ psykologstilling til ungdomsuddannelsen 

Psykologisk Center for Børn og Unge 

En ½ psykologstilling i vores UTA-team skal besættes snarest muligt. 

Arbejdsopgaverne er rådgivning og behandling af unge med sociale og personlige 

vanskeligheder eller psykiske problemer, endvidere supervision af uddannelsesinstitutionernes 

medarbejdere. 

Flere oplysninger: Psykolog Solveig Dalgaard Christoffersen, tlf. 2146 5588 

Ansøgningsfrist: 28.2.2011 

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.915 


Videnscenter for 

styrkelse af familieplejeområdet 

i Svendborg 

søger psykolog 20 t./ugtl. 

til 3-årligt udviklingsprojekt 

Svendborg Kommune etablerer et unikt Videnscenter 

med en specialiseret indsats under familieplejeanbringelse. 

Her vil familier til behandlingskrævende 

børn kunne modtage støtte, sparring, 

opkvalificering samt løbende supervision under 

anbringelsen. Videnscenteret vil udgøre en stærk 

platform for samarbejde omkring anbringelsen, der 

aktivt involverer plejefamilien og biologisk familie i 

et koordineret og helhedsorienteret samarbejde 

omkring barnet. 

Læs mere om stillingen på www.Svendborg.dk 

På Esbjerg Kommunes hjemmeside, 

finder du detaljerede stillingsbeskrivelser 

på alle jobopslag. 

Læs mere på: 

www.esbjergkommune.dk/jobs 

Psykolog Nyt 18.2.2011 






Nygade 4 

7400 Herning 

E-mail: bj@job-banken.nu 

www.job-banken.nu 

VirksomHEdskoNsulENt 

søges til Jobbanken.nu i Herning, som arbejder med det formål 

at integrere psykisk sårbare på arbejdsmarkedet. 

opgaver 

Den stigende aktivitet medfører, at det er nødvendigt at udvide 

Birgit Jeppesen 

Projektleder 

medarbejderstaben med en ny stilling til at varetage en del af 

Nygade 4 

vejledningsopgaven. Det drejer sig om: 


Tlf: 99 22 30 64 

post@job-banken.nu 

• Få øje på nye muligheder, skabe nye løsninger, finde ressourcer 

hos mennesker med et følsomt sind, som har arbejdsmæssige 

ressourcer 

• Individuelle vejledningsforløb målrettet arbejdsmarkedet og 

uddannelse 

• Opbygning af tillidsfulde relationer til målgruppen og erhvervslivet 

• Kvalitetssikring af vejledningsforløbet, herunder bl.a. metodisk, 

reflektorisk og dynamiske evalueringer 

• Anvendelse af forskellige pædagogiske og psykologiske 

metoder i vejledningsforløbet 

• Konceptualisering 

Personlige og faglige krav 

Dokumentationskravene til arbejdet i Jobbanken.nu er relativt 

højt, hvorfor vi søger en person med en samfundsvidenskabelig 

universitetsuddannelse, gerne en Cand.pæd. psyk. eller 

lignende. 

Vi forventer, at du: 

• kan udtrykke dig klart og forståeligt både skriftligt og 

mundtligt 

• kan arbejde struktureret og målrettet 

• kan se dig selv om en integreret del af et dynamisk team, 

hvor innovation er en del af hverdagen 

• kan skabe tillidsfuld kontakt, kommunikation og samarbejde 

• hvor der ikke er langt fra tanke til handling 

• har en positiv og åben holdning til dine omgivelser 

• har et netværk til virksomheder 

• har kendskab til arbejdsmarkedsforhold 

Vi tilbyder 

• Et afvekslende job i en dynamisk fremtidsorienteret virksomhed 

• Stor indflydelse på arbejdet og fleksible rammer 

• Et godt kollegialt bagland 

• Faglig udvikling 

• Løn i henhold til overenskomst 

• Vi forventer en arbejdstid på 15-25 t pr. uge. 

Ansøgningsfrist 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag den 

28.02. 2011. Ønsker du at høre nærmere om stillingen er du 

velkommen Birgit Jeppesen til at kontakte direktør Birgit Jeppesen på T: 9722 

Projektleder 

3064 M: Nygade 4057 4 1751 


Tlf: 99 22 30 64 

post@job-banken.nu 

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til 

JobBanken, Nygade 4, 7400 Herning 

Mail: bj@job-banken.nu 

Det Europæiske Fællesskab 

Psykolog til arbejde 

med ADHD/ADD 

Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter søger en 

psykolog med kognitiv terapeutisk erfaring primært til 

arbejde med personer, som har ADHD/ADD. 

Vi er underleverandører til Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats, 

rettet mod borgere med forskellige psykiske 

vanskeligheder, herunder ADHD/ADD. 

Arbejdsopgaver i forhold til målgruppen og 

øvrige borgere: 

• udredning og afklaring 

• kognitiv psykoterapi, individuelt og i gruppe 

• resultatopfølgning og forskning 

• tværfagligt samarbejde 

• samarbejde med og afrapportering til Københavns 

Kommune 

Kvalifikationer: 

• kendskab til/erfaring med kognitiv terapi 

• erfaring med at arbejde med ADHD 

• lyst til at arbejde med individuel og gruppebehandling 

med voksne med ADHD 

• evt. også viden om/erfaring med at arbejde med 

personer med Aspergers syndrom 

Vi kan tilbyde: 

• tæt samarbejde med inspirerende og engagerede 

kolleger i kreativt fagligt miljø 

• afvekslende arbejdsopgaver med udviklingspotentiale 

• mulighed for supervisions- og undervisningsopgaver 

Information 

For yderligere information kontakt psykolog Stine Birk 

Nissen eller centerleder og psykolog Ulla Wattar på tlf. 

33 11 22 84 eller e-mail info@wattar-gruppen.dk 

Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 

Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter & Fobiskolen er en 

privat psykologisk praksis ved Kongens Nytorv, ejet og ledet af 

psykolog Ulla Wattar. Centeret har en tværfaglig medarbejderstab, 

der omfatter kliniske psykologer og psykoterapeuter, 

neuropsykolog, psykiatere, psykiatrisk sygeplejerske, socialrådgivere, 

afspændingspædagog samt administrativt personale. 

Læs mere om os på www.wattar-gruppen.dk 

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk

dansk Psykolog forening 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

marie Zelander 

århus-kontoret 

arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

bESTYRELSE 

Formand: 

mag.art. roal ulrichsen 

ru@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

cand.psych. arne grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

cand.psych. eva secher mathiasen 

Eva.s.mathiasen@gmail.com 

Tlf. 60 61 05 32 

cand.psych. rie rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

cand.psych. anne merete strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

cand.psych. ditte söderhamn 

ditte_soderhamn@mail-online.dk 

Tlf. 66 19 17 76 

cand.psych. anne Thrane 

annethrane@mail.dk 

Tlf. 30 59 70 60 

cand.psych. rebecca savery Trojaborg 

rebeccatrojaborg@gmail.com 

Tlf. 29 72 56 01 

cand.psych. Jacob risbjerg vardrup 

jacobvardrup@gmail.com 

Tlf. 61 42 68 85 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. anna haugerud formo 

annef@hotmail.com 

Tlf. 31 55 00 64 

Stud.psych. helene Quist langhoff straarup 

helene_straarup@hotmail.com 

Tlf. 23 64 11 67 

eTiKnÆvn 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn christensen, Lisbeth borregaard Thorsen, 

Henning Damkjær 

Suppleanter: 

annitta Nordkvist Permin, Else andersen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 

Skriv med BLOKBOGSTAVER 

Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk 

æNDRINGSBLANKEt 

Dette felt 

skal ALTID 

udfyldes! 

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for 

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at 

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. 

Efternavn: Fornavn(e): 

Cpr.nr.: Titel: 

Medlemsnr.: Ændring pr. dato: 

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: 

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: 

Adresse: Postnr. & by: 

Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail: 

Ændring af hovedbeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


Tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: 

Overenskomstansat Tjenestemandsansat 

Ny løn Gammel løn 

Privatansat Selvstændig 

Timelønnet Andet: 

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse 

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Ændring af bibeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


Tlf.: E-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge: 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Anden ændring: (Sæt kryds) 

Jeg er dimitteret som psykolog den: 

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! 

Jeg er ledig fra den: 

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! 

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn 

Udlandsmedlem Orlov uden løn 

Jeg er gået på efterløn fra den: 

Jeg er blevet pensionist fra den: 

Bemærkninger: 

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven 

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. 

Dato: Underskrift: 

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her 


VARENR. 0352-07 

varenr. 0375-01 

Varenr. 0355-02 

Seneste udgivelser fra 

Hogrefe Psykologisk Forlag 

2. udgave 

PCL-R 

Interviewguide 

john d. mayer, ph.d. mayer-salovey-caruso 

peter salovey, ph.d 

emotional intelligence test 

david r. caruso, ph.d. 

vejledning 

Robert D. Hare, ph.d. 

msceit 

KØBenhavn · göttingen · Bern · Wien · Paris · oxford · Prag · toronto · camBridge, ma · amsterdam · stocKholm 

NEO PI-R 

Fortolkningvejledning 

Wendy Lord 

KøBEnhaVn · GöttinGEn · BErn · WiEn · Paris · OxFOrd · PraG · tOrOntO · CamBridGE, ma · amstErdam · stOCKhOLm 

Hares Psychopathy Checklist – Revised (PCL-R) er 2. udgave 

af den strukturerede interviewguide til afdækning af psykopatiske 

træk og adfærdsmønstre. Den 1. udgave af interviewguiden 

udkom i 1991 og opnåede stor udbredelse, bl.a. inden for rets- 

psykiatrien og kriminalforsorgen, ud over at fungere som det empiriske 

grundlag for forskning i psykopati. Denne 2. udgave inddrager 

de seneste års forskning inden for området og er den første danske 

oversættelse af testen. Den danske udgave er tilpasset danske forhold 

og henviser til gældende dansk lovgivning. 

Profile of Mood States (POMS) er et kort spørgeskema til 

vurdering af en persons aktuelle sindstilstand og humør på seks 

interventionsrelevante skalaer – ængstelighed, fjendtlighed, inerti, 

depression, energi og forvirring. Testen tager kun få minutter at 

besvare og score, og den kan administreres så ofte som én gang 

ugentligt. POMS anvendes derfor typisk til at følge behandlingsforløb 

og vurdere effekten af forskellige interventionsformer. Den 

danske udgave består af oversatte spørgeskemaer og scoringsark 

samt en amerikansk vejledning. 

Mayer-Salovey-Caruso Emotionel Intelligence Test 

(MSCEIT) er en færdighedsbaseret test af emotionel intelligens. 

Testen bygger på John D. Mayer og Peter Saloveys oprindelige teori 

om emotionel intelligens som en kognitiv færdighed i stil med, 

men forskellig fra det gængse intelligensbegreb. Testen måler det 

overordnede emotionelle intelligensniveau samt fire delfærdigheder 

herunder – evnen til at aflæse, håndtere, forstå og anvende 

følelsesmæssig information. Den danske udgave er standardiseret 

på godt 1000 danskere og kan administreres både i papir-udgave 

og digitalt. 

Fortolkningsvejledning til NEO PI-R giver en grundig indføring 

i den anerkendte personlighedstest, rettet mod anvendelse af 

testen til rekruttering og medarbejderudvikling. Den gennemgår de 

basale principper for fortolkning og tilbagemelding af testresultater, 

samt hvordan domænerne og facetterne i NEO PI-R kan forstås i 

en erhvervsmæssig sammenhæng. Fortolkningsvejledningen hen- 

vender sig især til nye brugere af NEO PI-R, men kan også med udbytte 

læses af mere rutinerede brugere. 

Under udgivelse 

RIAS er en kognitiv færdighedstest, der måler det overordnede intelligensniveau 

samt underområderne flydende/krystalliseret IK, verbal/ 

non-verbal IK og hukommelse. Testen tager ca. 30 min. at administrere, 

kan anvendes på alle i alderen 3-94 år og kommer til at koste 

under 3000,- kr. (ekskl. moms). RIAS udkommer til foråret. 

Læs mere om disse og vores mange andre 

testmaterialer på www.hogrefe.dk. 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

MAsKinel MAgAsinPost MMP

Fokus på tavshedspligt Den digitale generation Du er tilgivet - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?