I Danmark må DNA-tests må altså ikke bruges til at afgøre om man bliver ansat eller ej, eller hvilke vilkår man kan blive forsikret under. 11
Videoovervågning breder sig Videoovervågning har ikke alene bredt sig på arbejdspladserne. Vi har så småt vænnet os til overvågningen i lufthavne, på banegårde, museer, i banker, offentlige kontorer, parkeringskældre og i storcentre. Men nye og stadig mere ”lokale” anvendelser kommer til: I HT busser, i taxaer, ved automater, i skoler, vaskerier, cykelskure… Kameraerne er ofte forbundet i avancerede systemer, der automatisk registrerer bevægelser eller uregelmæssigheder, tænder for båndoptagelsen og alarmerer den menneskelige vagt. Dermed kan en enkelt vagt foran en væg af monitorer stå for overvågningen af et meget stort område. I England kan de mest avancerede systemer automatisk søge efter ansigter, som matcher en database med fotografier af eftersøgte, kendte kriminelle eller andre personer, som man af erfaring ved kan volde problemer. England har i enestående grad taget videoovervågning til sig. Siden firserne er der i de engelske byer blevet opstillet over 300.000 kameraer, både af private butikker og indkøbscentre, og af myndighederne til detaljeret overvågning af bykernen, fodboldstadion, stationer, parker osv. Således registreres eksempelvis nummerpladerne på alle biler, der kører ind og ud af Londons centrum. Det virker, men… Der er nogen uenighed om effekten af videoovervågning. Erfaringen fra England peger på at antallet af forbrydelser falder markant, når kameraerne installeres, men at effekten muligvis aftager noget med tiden. Seriøse kriminelle finder hurtigt ud af at maskere sig eller andre måder at omgås kameraerne på. Der også en vis bekymring for, at forbrydelserne blot rykker til andre steder, der så er nødt til også at anskaffe sig videoovervågning. Ligesom megen anden teknologi har videoovervågning en tendens til at være selvforstærkende. Som det engelske tidsskrift The Economist spørger i en leder: Hvis de fleste bygader er overvåget af intelligente videokameraer – hvem kunne så tænke sig at bo på en gade uden? Den norske kriminolog Nils Christie påpeger, at tilstedeværelsen af levende mennesker er den mest effektive måde at forebygge forbrydelser – eller ”uønskede handlinger”, som han foretrækker at kalde dem. Men vi fjerner mennesker og erstatter dem med elektronik. Kontrolløren i toget, politibetjenten på gaden, og personalet i butikken spares væk, og i stedet kompenseres med forstærket elektronisk overvågning til at håndtere de forbrydelser, der nu opstår i de levende kontrollørers fravær. Det er en anden situation, når nogen – måske, måske ikke – ser gennem de elektroniske systemer, end når vi holder øje med hinanden i kraft af at vi er tilstede. Politibetjenten kan også være et tilbud om vejledning og assistance – kameraet er udelukkende til kontrol. 12