Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................

etssikkerhedsgarantier fortsat kan gøre brug af eksisterende efterforskningsmidler
til forebyggelse og opklaring af kriminalitet”.
Før sommeren 2000 vedtog Folketinget loven om digital signatur. Med den er
vejen banet for at vi i de kommende år vil få udstedt plastikkort forsynet med en
chip, der kan bruges til at identificere en bruger tilstrækkeligt sikkert til at man
elektronisk kan underskrive juridisk bindende dokumenter.
Samtidig kan chipkortet også indeholde en funktion, der teknisk set minder meget
om den digitale signatur, men som bruges til at kryptere de informationer vi sender
over nettet.
For brugerne vil den form for kryptering i praksis ikke kræve meget andet end et
par klik med musen og indtastning af en PIN kode.
Kryptering er et våbenkapløb mellem dem, der konstruerer stadigt stærkere
krypteringsnøgler, og efterretningsvæsenerne, der anskaffer stadigt kraftigere
værktøjer til at de-kryptere, eller formår at overbevise lovgiverne om at der må
indbygges ”bagdøre” i den kryptering borgerne har adgang til.
Problemet med at begrænse adgangen til fuldstændig sikker kryptering er
imidlertid, at det typisk rammer alle dem, der er lovlydige - hvorimod de kriminelle
blot anvender de stærke værktøjer, der altid vil være tilgængelige på det globale
net, uanset at de måtte være ulovlige at bruge.
Konstrueret til anonymitet
En anden forholdsregel mod overvågning ligger i den måde, elektroniske systemer
konstrueres på.
Politiets fotofælder til fartsyndere fotograferer bilerne, så man kan se
nummerpladen og føreren, men der indsættes et sort felt, der dækker
passagersædet. På den måde sikrer man, at en fartbøde ikke medfører, at der
opsamles informationer om hvem, man har kørt sammen, men det synliggøres dog
hvor man har opholdt sig på et givet tidspunkt.
Tilsvarende overvejelser har man ved konstruktionen af systemer til elektronisk
opkrævning af vejpenge.
Roadpricing er et koncept, som det i øjeblikket diskuteres at anvende i Danmark i
fremtiden. Ideen er at man skal kunne opkræve penge for kørslen, afhængigt af
hvor og hvornår den finder sted. Der er mange forskellige forslag til den tekniske
løsning, men en sandsynlig model er at hver bil forsynes med en chip, som ved
hjælp af satellitinformation kan registrere hvor bilen befinder sig.
Principielt behøver oplysningerne om tid og sted ikke at blive lagret, hvis systemet
blot bruger dem til løbende at opgøre hvad bilisten skal betale, og derefter sletter
informationerne.
Men hvis ikke der specifikt indbygges mekanismer, der sikrer at der ikke opsamles
informationer, kan roadpricing føre til en detaljeret registrering af hver eneste bils
bevægelser.
Allerede idag bliver nummerpladerne på alle biler, der kører over Storebæltsbroen,
fotograferet.
29