Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................
Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................
Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Indholdsfortegnelse</strong><br />
<strong>Indledning</strong> .................................................................................................. 4<br />
Persondata som råstof ................................................................................ 5<br />
Overvågning af arbejdspladser .................................................................. 6<br />
Surfing i gråzonen...................................................................................... 6<br />
Chefen kigger gennem kameraet ............................................................... 7<br />
Test for alkohol og stoffer ......................................................................... 7<br />
DNA-tests................................................................................................... 9<br />
Dansk DNA register vedtaget.................................................................... 9<br />
Genetisk privatliv..................................................................................... 10<br />
Videoovervågning breder sig................................................................... 12<br />
Det virker, men… .................................................................................... 12<br />
Webcams og videotelefoner..................................................................... 13<br />
Jo mere man måler, des mere ser man ..................................................... 14<br />
Markedsføring.......................................................................................... 15<br />
Den danske lovgivning ............................................................................ 15<br />
Internet brug registreres........................................................................... 17<br />
Cookies - Hvordan virker de.................................................................... 17<br />
Internettet som det vilde Vesten .............................................................. 18<br />
Mærkningsordninger................................................................................ 19<br />
Total samkørsel........................................................................................ 20<br />
Agenter..................................................................................................... 20<br />
Et netværk af ”smarte” objekter............................................................... 21<br />
Location based services ........................................................................... 21<br />
Satellit-positionering bliver standard-udstyr........................................... 22<br />
Sammenhængen er afgørende.................................................................. 22<br />
Gensidighed ............................................................................................. 23<br />
De rige og mægtige overvåges også ........................................................ 23<br />
Politiske forbrugere kræver indsigt ......................................................... 24<br />
Echelon..................................................................................................... 25<br />
Satellitbaserede systemer......................................................................... 25<br />
Banebrydende sager................................................................................. 26
Modforholdsregler ................................................................................... 28<br />
Kryptering ................................................................................................ 28<br />
Digital signatur......................................................................................... 28<br />
Konstrueret til anonymitet ....................................................................... 29<br />
Paradokser og dilemmaer......................................................................... 31<br />
Vi stilles til ansvar ................................................................................... 31<br />
Hvad er problemet egentlig?.................................................................... 32<br />
Overblik over lovgivningen om overvågning ......................................... 34<br />
3
<strong>Indledning</strong><br />
Problemstillingerne og dilemmaerne omkring registrering og overvågning vil være<br />
helt centrale i de kommende år, i takt med at de teknologiske muligheder for at<br />
indsamle og udnytte informationer udbygges.<br />
Det er et område præget af dilemmaer. Det er tydeligt, blot man ser på selve ordene<br />
”overvågning”, ”kontrol” og ”registrering”. Det er ord og begreber, som vi – alt<br />
efter situationen - har meget forskellige forhold til.<br />
De kan være plus-ord. Med overvågning sikrer man sig at alt er vel, og at der ikke<br />
pludselig opstår farlige situationer. Man kontrollerer for at afsløre snyd og<br />
uretmæssigheder. Man registrerer for at vide, hvad der foregår, så man har et bedre<br />
grundlag at tage beslutninger og handle på.<br />
Men de færreste bryder sig om at blive overvåget, kontrolleret og registreret. Det er<br />
ikke mindst et spørgsmål om magt. Den, der overvåger, sætter betingelserne og<br />
bestemmer den sammenhæng, det, der registreres bliver anvendt i. Den, der bliver,<br />
overvåget udsættes for andres kontrol og bedømmelse.<br />
Set lidt på afstand har den danske befolkning et yderst splittet forhold til<br />
registrering. Danmark er et af de mest gennemregistrerede lande i verden. Det<br />
konstante og detaljerede overblik som staten har over befolkningen her til lands,<br />
ville være fuldstændig uacceptabelt i et land som USA.<br />
På den anden side er vi yderst følsomme overfor truslen om overvågning.<br />
Dankortet havde en meget hård fødsel, netop på grund af betænkelighederne over<br />
at alle betalinger nu kunne registreres. Idag er Dankortet en selvfølgelighed, og det<br />
er brugerne, der forlanger at få detaljerede opgørelser over, hvor og hvor meget de<br />
har betalt med kortet.<br />
Idag ser vi en tilsvarende utryghed ved det ”borgerkort”, som indenrigsministeriet i<br />
mange år arbejdede på at indføre.<br />
Reelt betyder et borgerkort, som det nu er indført i Finland, formentlig en langt<br />
bedre beskyttelse af data, der sendes over internettet, og kortets mulighed for at<br />
sikker elektronisk identifikation, gør det muligt for myndighederne at give<br />
befolkningen bedre adgang til at se deres personlige oplysninger i offentlige<br />
registre via internettet.<br />
Ikke desto mindre blev borgerkortet i Danmark i befolkningen og i pressen til et<br />
symbol på statens omklamring og set som et redskab til en big brother-agtig<br />
overvågning.<br />
I Japan udstyres nogle ældre mennesker, der bor alene, med elektroniske kæledyr;<br />
en avanceret form for robotter, der registrerer hvad dens ejer siger.<br />
Det er ment som en ”blød” måde at holde opsyn med hvordan den ældre har det –<br />
en sikkerhedsforanstaltning, der i Japan klart opfattes som værende i den<br />
overvågedes interesse.<br />
I Danmark er folks reaktion, når de hører om ideen, typisk afsky og total<br />
forkastelse.<br />
4
Persondata som råstof<br />
Som så ofte med nye teknologier stilles vi i et dilemma, hvor vi skal afveje positive<br />
og negative konsekvenser.<br />
Nogle ser registrering og manglende privatliv som vor tidsalders pendant til<br />
industrialderens forurening – en uheldig bivirkning, der truer med at ophæve<br />
mange af udviklingens fordele.<br />
Andre mener at vi må vænne os til at det er nye tider, og at vi må acceptere at blive<br />
mere ”gennemsigtige”, hvis vi vil udnytte teknologiens muligheder for at betjene<br />
os.<br />
Tydeligst er det måske sagt af Scott MacNeal, koncerndirektøren for IT-giganten<br />
Sun, der ved lanceringen af et nyt EDB program i 1999 affejede bekymringen over<br />
de nye muligheder for registrering, som var indlejret i programmet, med<br />
bemærkningen: ”You have no privacy, get over it” - "Du kan ligeså godt indse, at<br />
du ikke har noget privatliv, se nu at komme videre".<br />
I en rapport om ”The Future Of Privacy” fra den engelske tænketank Demos hedder<br />
det, at ”personlige informationer er blevet det grundlæggende råstof i den<br />
moderne økonomi – lige så vigtig som olie var for industrialderens økonomi, eller<br />
jorden var det i landbrugssamfundet. Og ligesom der dengang var konflikter om<br />
olie eller ejerskab af jorden, så vil den konflikt, der konstant ligger og ulmer i den<br />
nye økonomi handle om etikken i forbindelse med brugen af personlige<br />
informationer”.<br />
Det er ikke mindst den teknologiske udvikling, der har gjort overvågning til så<br />
væsentlig en problemstilling. Mulighederne for at indsamle informationer, og ikke<br />
mindst værktøjerne til at analysere, søge, filtrere, sammenstille og overskue<br />
dataene er blevet radikalt udbyggede i takt med udviklingen og indførelsen af<br />
computerteknologien.<br />
Næste væsentlige skridt i den retning bliver indsamlingen og analysen af<br />
informationer ved hjælp af resultaterne fra forskningen i bioteknologi.<br />
5
Overvågning af arbejdspladser<br />
På arbejdspladser er det rent teknisk muligt at overvåge medarbejderne meget nøje<br />
når de sidder ved skærmen. En stribe software selskaber leverer programmer, der er<br />
specifikt udviklet til det formål.<br />
Blandt mulighederne er at man centralt kan gå ind og se direkte hvad der foregår på<br />
hver enkelt skærm i systemet, eller at der med jævne mellemrum optages og<br />
gemmes et stillbillede af indholdet på hver medarbejders skærm.<br />
Nogle systemer registrerer alt, hvad der skrives på tastaturet, og kan analysere, om<br />
der er rimeligt med aktivitet.<br />
Andre funktioner er rettet mod medarbejdernes E-mails og søgninger på internettet.<br />
Man kan automatisk scanne alle mails efter ord, der kan give anledning til<br />
mistænksomhed – eksempelvis ”jobsamtale”, ”C.V.”, ”sex” eller bandeord.<br />
Teknisk fungerer filtrene efter samme principper som almindelig stavekontrol i et<br />
tekstbehandlingsprogram.<br />
Typisk er det private breve, udlevering af hemmeligheder til konkurrenter eller<br />
spildtid i form af søgning på sex-tjenester og andre ikke-arbejdsrelaterede websites,<br />
man forsøger at afsløre.<br />
Dén type overvågning er imidlertid især et amerikansk fænomen.<br />
Generelt ser det ikke ud til at virksomheder i Danmark overvåger deres ansattes<br />
internetsurfing og e-mails, det strider åbenbart mod den danske kultur, og ville<br />
formentlig virke meget undergravende for tilliden på virksomheden.<br />
Skulle normerne ændre sig, er der imidlertid ikke noget juridisk til hinder for<br />
optrappe den elektroniske overvågning.<br />
Surfing i gråzonen<br />
Lovmæssigt er overvågning af medarbejdernes brug af internettet i en gråzone. Så<br />
længe det drejer sig om telefonsamtaler er der klare regler: Arbejdsgiveren må ikke<br />
registrere hvem medarbejderne ringer til eller hvor længe samtalerne varer.<br />
Datatrafik er derimod ikke reguleret, og derfor er det indtil videre op til den enkelte<br />
virksomhed at fastlægge en politik på området.<br />
Der er ikke klare regler på området, men i princippet kan en virksomhed<br />
formentligt forbyde de ansatte at sende private e-mails og søge på internettet til<br />
private formål. Ligeledes har virksomheder formentlig også ret til at læse de<br />
ansattes e-mails og overvåge, hvilke websider der bliver hentet hjem.<br />
Arbejdsgivernes ret til at registrere brugen af internettet underbygges af en<br />
vejledende udtalelse, som Registertilsynet afgav i 1999.<br />
Told og Skat ville vide, om de kunne registrere hvilke websider, der var de mest<br />
benyttede af medarbejderne, og Hjørring Kommune spurgte om de havde ret til at<br />
registrere hvilke sider eleverne besøgte fra skolernes computere.<br />
Registertilsynet svarede ja til begge tilfælde, forudsat at registreringen var sagligt<br />
begrundet og at brugerne var informerede på forhånd. Den almindelige vurdering<br />
er, at nogenlunde de samme forhold ville være gældende, hvis det var en privat<br />
virksomhed, der havde forespurgt.<br />
6
De færreste virksomheder synes at have nogen klar politik på området. I<br />
fagbevægelsen har hverken HK eller PROSA haft sager til behandling, hvor en<br />
virksomhed har overvåget medarbejdernes brug af e-mails eller internet.<br />
HK har under overskriften ”mistillid er ikke vejen frem” udgivet en folder hvori de<br />
opfordrer til at virksomhederne får fastlagt retningslinjer for brugen af internettet.<br />
HK mener at medarbejderne skal tillades et begrænset privat brug af internettet i<br />
arbejdstiden, forudsat at det ikke griber forstyrrende ind i udførelsen af jobbet – på<br />
samme måde, som man idag har lov at bruge telefonen i et vist omfang.<br />
HK anbefaler også at medarbejderne giver en eller to kolleger adgang til at læse<br />
deres e-mails, hvis de er fraværende – under fortrolighed.<br />
Desuden mener HK at tillidsrepræsentanter skal have ret til bruge virksomhedens<br />
e-mail system til at udsende faglig information.<br />
Chefen kigger gennem kameraet<br />
Videoovervågning af arbejdspladser har hidtil været mere problematisk. Det var<br />
først da loven om videoovervågning blev revideret i 1999 at arbejdsgivere blev<br />
pålagt at skilte med det, hvis de opsatte overvågningskameraer i eksempelvis<br />
baglokaler og frokoststuer.<br />
Overvågningskameraer kan idag fås så små, at de kan sidde i et slips, i en<br />
potteplante eller skjult i et ringbind. I praksis er det umuligt for medarbejdere at se<br />
om de filmes, hvis det er det arbejdsgiveren ønsker.<br />
Tiltrods for at skjult overvågning ifølge straffeloven kun må foretages i forbindelse<br />
med politimæssig efterforskning, udtalte Folketingets retsudvalg i foråret 2000 at<br />
medarbejderne ikke har krav på at vide, hvor mange kameraer, der er opsat og hvor<br />
de sidder – det er tilstrækkeligt at skilte med at videoovervågningen foregår.<br />
Det er ikke tilladt at foretage aflytning, men igen er det meget vanskeligt at afsløre<br />
om det overhovedet finder sted – man kan ikke umiddelbart se på et kamera, om<br />
det også optager lyd.<br />
Problemstillingerne omkring videoovervågning er blevet mere påtrængende i takt<br />
med at udstyret er blevet billigere og mere udbredt. Skønsmæssigt er der idag opsat<br />
kameraer i hver fjerde danske butik.<br />
HK mener at medarbejderne skal tages med på råd, når udstyret installeres, så de<br />
inddrages som medspillere.<br />
Videoovervågning kan give større tryghed, typisk på tankstationer, hvor udstyret<br />
opsættes for at opklare røverier. I mange andre tilfælde er det imidlertid en psykisk<br />
belastning at være konstant overvåget ”så man ikke kan pille sig i øret uden<br />
fornemmelsen af at nogen kigger på det”.<br />
Test for alkohol og stoffer<br />
Teknologien har muliggjort endnu en type overvågning af ansatte i de senere år;<br />
biologiske tests.<br />
I Danmark verserer i øjeblikket en sag, hvor rederiet DFDS ved en faglig voldgift<br />
har fået bekræftet deres ret til at tage urinprøver fra de ansatte for at kontrollere for<br />
misbrug af alkohol og stoffer. DFDS’s begrundelse for testen er at hele<br />
besætningen på et skib indgår i sikkerhedsberedskabet. Hvis de ansatte på færgerne<br />
7
nægter at afgive en test eller hvis der er spor af alkohol eller stoffer i urinen, er det<br />
fyringsgrund.<br />
De faglige organisationer, der er berørt af afgørelsen, er betænkelige af flere<br />
årsager. Har en ansat eksempelvis røget hash, kan sporene efter det forekomme i<br />
urinen længe efter, og derfor risikerer den ansatte at blive fyret, uden reelt at have<br />
været påvirket på jobbet.<br />
Mere generelt frygter de faglige organisationer, at kravet om tests vil brede sig til<br />
andre faggrupper og i urimeligt omfang. Andre arbejdsgivere som luftselskaber,<br />
DSB, busselskaber, taxa eller sygehusvæsenet kan med DFDS afgørelsen få lyst til<br />
at hævde den samme ret til kontrol af de ansatte.<br />
P.t. forbereder DFDS medarbejderne at indbringe sagen for den Europæiske<br />
Menneskerettighedsdomstol.<br />
8
DNA-tests<br />
Menneskers genetiske sammensætning er forskellig, ligesom vores fingeraftryk er<br />
det, og derfor kan DNA tests med næsten fuldstændig sikkerhed afgøre hvem et<br />
biologisk spor, som sæd, blod eller hår, stammer fra.<br />
DNA tests tages i stigende grad i brug i kriminalsager – først og fremmest drab og<br />
sædelighedsforbrydelser. Der skal meget lidt materiale til at foretage<br />
undersøgelsen.<br />
De første danske domfældelser på baggrund af DNA tests fandt sted i midten af<br />
halvfemserne, og siden har DNA-tests dels fældet en stribe mordere, voldsmænd<br />
og voldtægtsforbrydere – senest var DNA det helt centrale bevis i den såkaldte<br />
Susan-sag, hvor en 10 årig pige blev voldtaget og myrdet af en mand i hendes<br />
beboelsesejendom.<br />
DNA-tests har også medvirket til frikendelse af uskyldigt tiltalte. En evnesvag<br />
mand, der under pres havde tilstået voldtægt mod en 7 årig pige i en elevator i Høje<br />
Gladsaxe blev i 1995 frikendt, da en retsgenetiker opdagede, at hans DNA ikke<br />
matchede sporene fra gerningsstedet.<br />
I USA førte indførelsen af DNA-tests til frigivelse af talrige dødsdømte, der nu<br />
kunne bevise deres uskyld.<br />
Usikkerheden ved DNA som bevismateriale er at der kan være sjusket eller direkte<br />
svindlet ved indsamlingen af materialet. I den meget omtalte amerikanske retssag<br />
mod O.J. Simpson havde politiet DNA-tests, der klart pegede på Simpson som den,<br />
der myrdede hans kone og hendes elsker. Forsvaret kunne imidlertid vise, at der var<br />
sjusket med proceduren omkring indsamlingen af materialet, og primært derfor<br />
mente nævningene ikke at det kunne bevises, at Simpson havde begået<br />
forbrydelsen.<br />
Dansk DNA register vedtaget<br />
Folketinget vedtog i maj 2000 at oprette et centralt DNA-profilregister som et<br />
redskab i politiets efterforskninger.<br />
Registeret kan indeholde DNA prøver både af dømte og personer, der har fået<br />
foretaget en DNA-test, fordi de var sigtede for grov vold, drab, gidseltagning eller<br />
sædelighedsforbrydelser. Materialet fra sigtede skal slettes igen efter 10 år.<br />
Der var en del politisk uenighed før lovens vedtagelse, fordi nogle partier mente<br />
det var urimeligt, at også sigtedes DNA skulle registreres. Andre partier støttede sig<br />
til en undersøgelse fra Justitsministeriet, der viser at hver ottende sigtede senere<br />
begår kriminalitet.<br />
Det er også værd at erindre det forbehold som Advokatrådet kom med, da ideen om<br />
DNA registeret først blev lanceret; at man dybest set ikke ved, hvad det er for<br />
oplysninger, man registrerer, fordi den viden, der kan læses ud af en DNA test<br />
vokser med stor hast.<br />
Idag kan man bruge DNA til at sammenligne et spor fra gerningsstedet med en<br />
tiltalts DNA, men med tiden vil man kunne udlæse en stadig mere detaljeret viden<br />
om sygdomme, karaktertræk og udseende fra en DNA-prøve.<br />
9
Genetisk privatliv<br />
DNA tests kan bruges til meget andet end politiets efterforskning og<br />
lægebehandling. Specielt i USA kan man til visse typer jobs – eksempelvis<br />
indenfor forsvaret – blive afkrævet en DNA test. Fra arbejdsgiveren er argumentet<br />
at man ønsker at sikre sig, at ansatte, der er genetisk disponeret for eksempelvis<br />
allergi eller kræft, ikke sættes til arbejde, der indebærer en stor risiko for at udløse<br />
sygdommen.<br />
Man kan overveje, hvorvidt det er rimeligt at arbejdsgivere forlanger en så<br />
detaljeret indsigt i en ansats inderste sammensætning.<br />
Det virker umiddelbart yderst nyttigt, at man kan undgå alvorlige arbejdsskader ved<br />
på forhånd at undersøge om en person er egnet til arbejdsmiljøet. På den anden side<br />
risikerer man i yderste konsekvens, at kun ”supermennesker” med fejlfri gener<br />
slipper igennem jobsamtalerne. I et stort felt af ansøgere vil det være oplagt at<br />
vælge den, hvis gener synes mest lovende.<br />
Der vil utvivlsomt blive voldsomme diskussioner i de kommende år omkring<br />
adgangen til genetisk information. Mange parter kan have interesse i at kende en<br />
persons DNA profil, f.eks. arbejdsgiveren, sundhedsvæsenet, forsikringsselskabet<br />
eller nære slægtninge.<br />
Det rejser en lang række vanskelige spørgsmål:<br />
- Hvem skal have lov at få informationerne, og hvor detaljerede skal de være?<br />
- Er det rimeligt at et forsikringsselskab kan nægte at forsikre en person eller at<br />
kræve en højere præmie på baggrund af vedkommendes DNA profil?<br />
- og omvendt: Skal en person, der beviseligt har et robust helbred, ikke kunne<br />
forlange at slippe billigere i forsikring?<br />
- Er det rimeligt at arbejdsgiveren undlader at ansatte en person fordi<br />
vedkommende er disponeret for en alvorlig sygdom?<br />
Brugen af DNA-tests tydeliggør et mere generelt problem omkring genetiske<br />
informationer; at vi får noget at vide, som vi ikke rustet til at forholde os til. I de<br />
fleste tilfælde kan en DNA-profil kun fortælle noget om sandsynlighederne for at<br />
en person har en specifik sygdom eller et særligt karaktertræk. I lang tid fremover<br />
vil vores forståelse af generne ikke være bedre end at man meget let kan drage de<br />
forkerte konklusioner om en person.<br />
I Danmark er området bl.a. reguleret af forsikringsaftaleloven og af en særlig lov<br />
om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Generelt gælder det, at<br />
forsikringsselskaber, pensionskasser og arbejdsgivere har lov til at anmode om<br />
oplysninger om en persons tidligere og nuværende helbredstilstand.<br />
Arbejdsgivere må dog kun bede om helbredsoplysninger, som har væsentlig<br />
betydning for en persons arbejdsdygtighed. Forsikringsselskaber og pensionskasser<br />
må også bede om oplysninger om familiemedlemmers tidligere og nuværende<br />
helbredstilstand.<br />
Derimod må hverken forsikringsselskaber, pensionskasser eller arbejdsgivere<br />
indhente informationer om en rask persons anlæg for at få sygdomme i fremtiden.<br />
De må heller ikke gøre brug af den type oplysninger, selvom personen tilbyder dem<br />
frivilligt.<br />
Forsikringsselskaber eller pensionskasser må heller ikke bede om oplysninger om<br />
familiemedlemmers anlæg for at udvikle sygdomme i fremtiden.<br />
10
I Danmark må DNA-tests må altså ikke bruges til at afgøre om man bliver ansat<br />
eller ej, eller hvilke vilkår man kan blive forsikret under.<br />
11
Videoovervågning breder sig<br />
Videoovervågning har ikke alene bredt sig på arbejdspladserne.<br />
Vi har så småt vænnet os til overvågningen i lufthavne, på banegårde, museer, i<br />
banker, offentlige kontorer, parkeringskældre og i storcentre.<br />
Men nye og stadig mere ”lokale” anvendelser kommer til: I HT busser, i taxaer,<br />
ved automater, i skoler, vaskerier, cykelskure…<br />
Kameraerne er ofte forbundet i avancerede systemer, der automatisk registrerer<br />
bevægelser eller uregelmæssigheder, tænder for båndoptagelsen og alarmerer den<br />
menneskelige vagt. Dermed kan en enkelt vagt foran en væg af monitorer stå for<br />
overvågningen af et meget stort område.<br />
I England kan de mest avancerede systemer automatisk søge efter ansigter, som<br />
matcher en database med fotografier af eftersøgte, kendte kriminelle eller andre<br />
personer, som man af erfaring ved kan volde problemer.<br />
England har i enestående grad taget videoovervågning til sig. Siden firserne er der i<br />
de engelske byer blevet opstillet over 300.000 kameraer, både af private butikker<br />
og indkøbscentre, og af myndighederne til detaljeret overvågning af bykernen,<br />
fodboldstadion, stationer, parker osv. Således registreres eksempelvis<br />
nummerpladerne på alle biler, der kører ind og ud af Londons centrum.<br />
Det virker, men…<br />
Der er nogen uenighed om effekten af videoovervågning.<br />
Erfaringen fra England peger på at antallet af forbrydelser falder markant, når<br />
kameraerne installeres, men at effekten muligvis aftager noget med tiden. Seriøse<br />
kriminelle finder hurtigt ud af at maskere sig eller andre måder at omgås<br />
kameraerne på.<br />
Der også en vis bekymring for, at forbrydelserne blot rykker til andre steder, der så<br />
er nødt til også at anskaffe sig videoovervågning.<br />
Ligesom megen anden teknologi har videoovervågning en tendens til at være<br />
selvforstærkende. Som det engelske tidsskrift The Economist spørger i en leder:<br />
Hvis de fleste bygader er overvåget af intelligente videokameraer – hvem kunne så<br />
tænke sig at bo på en gade uden?<br />
Den norske kriminolog Nils Christie påpeger, at tilstedeværelsen af levende<br />
mennesker er den mest effektive måde at forebygge forbrydelser – eller ”uønskede<br />
handlinger”, som han foretrækker at kalde dem. Men vi fjerner mennesker og<br />
erstatter dem med elektronik. Kontrolløren i toget, politibetjenten på gaden, og<br />
personalet i butikken spares væk, og i stedet kompenseres med forstærket<br />
elektronisk overvågning til at håndtere de forbrydelser, der nu opstår i de levende<br />
kontrollørers fravær.<br />
Det er en anden situation, når nogen – måske, måske ikke – ser gennem de<br />
elektroniske systemer, end når vi holder øje med hinanden i kraft af at vi er tilstede.<br />
Politibetjenten kan også være et tilbud om vejledning og assistance – kameraet er<br />
udelukkende til kontrol.<br />
12
I Danmark reguleres området af ”lov om tv-overvågning”, der blev vedtaget i feb.<br />
2000. Loven siger at private ikke må overvåge offentlige steder, med mindre der er<br />
tale om tankstationer, fabriksområder og butikscentre, og hvis det er dem, der har<br />
rådighed over området.<br />
Der skal skiltes tydeligt med det, både når private og når offentlige myndigheder<br />
foretager TV-overvågning, af egne lokaler og områder.<br />
Hvis det er offentligt tilgængelige områder som veje og pladser, er det kun det<br />
offentlige som må videoovervåge - og det kan iøvrigt gøres uden at skilte med det.<br />
En egentlig hemmelig videoovervågning må kun foretages af politiet og<br />
kriminalforsorgen.<br />
Et eksempel på hvordan videoovervågning kan bruges ifølge loven ser man i<br />
Birkerød og Hørsholm kommuner, der anvender TV-overvågning for at forebygge<br />
graffiti.<br />
På offentlige bygninger som skoler, rådhus og daginstitutioner står skilte, der<br />
fortæller at der videofilmes. Videoudstyret er imidlertid mobilt og flyttes rundt<br />
mellem stederne, så det er ikke sikkert, at der faktisk overvåges, blot fordi der<br />
skiltes med det.<br />
Efter indførelsen af videoovervågningen er mængden af graffiti-maleri blevet<br />
markant mindre.<br />
Webcams og videotelefoner<br />
Èn type kameraer, der med tiden kan blive problematisk – også i forhold til loven<br />
om videoovervågning - er ”webcams”. Webcams er videokameraer, der forbindes<br />
til internettet, så enhver der kender adressen kan gå ind og se billederne fra<br />
kameraet live på sin computer.<br />
Antallet af webcams er hastigt voksende. Skisportssteder kan vise det aktuelle vejr<br />
på bjerget, man kan danne sig et indtryk af myldretidstrafikken – eller få et kig ind<br />
hos de mennesker, der vælger at sætte et webcam op i deres eget hjem eller sågar i<br />
soveværelset.<br />
I mange tilfælde tangerer webcams overvågning. Nok så omtalte er webkameraerne<br />
i Dronning Olgas børnehave på Frederiksberg, hvor forældrene fra<br />
hjemmet eller computeren på deres arbejdsplads kan gå på internettet og se billeder<br />
af hvordan det står til i børnehaven lige nu.<br />
Webcams er et godt eksempel på hvordan den teknologiske udvikling overhaler<br />
lovgivningen. Den danske lov om videoovervågning slår fast at kun offentlige<br />
myndigheder har ret til at videoovervåge offentlige arealer. Ikke desto mindre<br />
findes der talrige eksempler på webcams, der er opsat, så de sender billeder af<br />
offentlige pladser ud på internettet. Således har dagbladet Politiken et webcam<br />
installeret, der konstant sender udsigten over Rådhuspladsen i København til<br />
internettet.<br />
Kapaciteten i telefonlinjerne, både på fastnettet og til mobiltelefoni, vokser kraftigt,<br />
og en af konsekvenserne er at videotelefoni sandsynligvis vil få et gennembrud<br />
indenfor 5 år. Det vil bringe videoforbindelser ind i et stort antal menneskers hjem.<br />
Med videotransmission indbygget i millioner af PC’ere og mobile terminaler vil vi<br />
nok en gang skulle justere vores vante forestillinger om hvad der er synligt for<br />
hvem.<br />
13
Man kan spekulere på, hvor langt udviklingen vil gå - hvad bliver det næste? Hvor<br />
længe går der inden der sidder et kamera på hotelværelset, på det offentlige toilet, i<br />
elevatoren eller i omklædningsrummet i butikken? Tør vi lade noget være uset?<br />
Og hvordan har vi det selv, hvis alt bliver til offentlighed: Det lille personlige<br />
øjeblik foran spejlet på toilettet, medens elevatoren kører op… kan vi klare os<br />
uden?<br />
Jo mere man måler, des mere ser man<br />
Overvågning kan have en tilbøjelighed til i sig selv at skabe overtrædelser.<br />
Misforhold og små uregelmæssigheder, som ingen ville have bemærket tidligere,<br />
foreligger nu uafviseligt dokumenteret, og systemet må følgelig forholde sig til det<br />
og afregne, som reglerne byder det.<br />
I England har den massive brug af videoovervågning gjort det til en af de hyppigst<br />
afslørede forbrydelser, at folk urinerer på upassende steder.<br />
På samme måde fører den intensiverede brug af fartkontrol med fotofælder<br />
uvægerligt til at der falder bøde for en masse overtrædelser, der tidligere ville være<br />
set gennem fingre med, eller hvor bilisten eventuelt kunne have sluppet med en<br />
advarsel og en brødebetynget snak med betjenten.<br />
Fortsætter udviklingen kan man forestille sig at teknologien bliver så fintfølende, at<br />
den fører til straffe for noget, som synderen ikke engang selv vidste han havde<br />
begået.<br />
Et fingerpeg i den retning var tilfældet med Rebagliati Ross, der ved<br />
vinterolympiaden i Nagano blev frataget sin guldmedalje i snowboarding, fordi en<br />
dopingkontrol afslørede nogle få nanogram af det aktive stof i marihuana i hans<br />
blod.<br />
Nogle aftener før konkurrencen havde han været til en fest, hvor andre af<br />
deltagerne havde røget pot – men det var nok til at udløse dopingalarmen, og så<br />
måtte der jo skrides ind<br />
Ross var dog heldig. Det lykkedes ham at bevise at han ikke havde røget med, så<br />
han fik medaljen tilbage – med en undskyldning.<br />
14
Markedsføring<br />
Overvågning kan have mange formål. At hindre problemer, at sikre at ting går<br />
korrekt til eller at opklare forbrydelser. Nok så vigtig og omfattende er den<br />
overvågning, der skal skaffe oplysninger som kan bruges i forbindelse med<br />
markedsføring.<br />
I informationsalderens økonomi gælder det ikke længere primært om at fremstille<br />
mange ens produkter så billigt som muligt. I stigende grad handler det om at tilføre<br />
sit produkt noget, som kan skille det ud fra konkurrenternes. Jo mere præcist, man<br />
kan ramme den enkelte forbrugers behov og præferencer, des større chance er der<br />
for at forbrugeren vælger det produkt, og måske endda er villig til at betale lidt<br />
ekstra for at få netop dét, som han eller hun ønsker.<br />
Den form for produktion og salg kræver at man ved noget om kunderne – og det er<br />
baggrunden for alle de forsøg der gøres på at lokke personlige informationer ud af<br />
forbrugerne.<br />
Vi præsenteres for en mangfoldighed af spørgeskemaer, og det er ikke altid lige<br />
åbenlyst, hvad det egentlig er informationerne skal anvendes til.<br />
Eksempelvis bliver man på garantibeviser ofte bedt om en række personlige<br />
informationer, det samme gælder når man registrerer software til computere, for at<br />
få adgang til service og vejledningstjenester.<br />
Også hvis man bestiller et kreditkort eller et kundekort, skal man i reglen udfylde<br />
en lang liste med personlige spørgsmål.<br />
Den danske lovgivning<br />
Indsamlingen og anvendelsen af personlige oplysninger reguleres her i landet af<br />
persondataloven, loven om markedsføring og CPR-loven. Alle tre love er blevet<br />
revideret umiddelbart før sommeren 2000.<br />
Persondataloven gælder for både offentlige og private registre. I forhold til den<br />
gamle registerlov giver den nye lov borgeren større ret til indsigt i det, der er<br />
registreret om en.<br />
Omvendt bliver der i højere grad muligt at videregive eller udnytte<br />
personoplysninger til markedsføring – så længe man giver folk mulighed for<br />
indsigelse.<br />
I praksis betyder loven, at et selskab, der vil bruge personlige oplysninger til at<br />
sende reklamer direkte til personen, skal sende et brev til vedkommende, hvori det<br />
tydeligt forklares, at man kan gøre indsigelse mod at få yderligere henvendelser.<br />
Hvis personen ikke gør indsigelse i løbet af 14 dage, vil man gå ud fra at han eller<br />
hun accepterer at få reklamer.<br />
Hvis et selskab eller en offentlig instans, vil videregive generelle informationer til<br />
et andet selskab eller instans, skal de registrerede også have mulighed for<br />
indsigelse.<br />
Hvis eksempelvis Brugsen vil videresælge informationer til et andet selskab, så<br />
skal de sende et brev til alle, der er registreret, og fortælle, at de ønsker at<br />
videresælge dataene. Desuden skal det oplyses, hvilken kategori af virksomhed, der<br />
15
køber dataene – eksempelvis om den er indenfor tøj, dagligvarer eller financielle<br />
ydelser.<br />
Igen gælder det, at hvis man ikke hører fra folk inden 14 dage, går man ud fra at de<br />
er indforståede.<br />
Muligheden for indsigelse er tilstrækkelig, så længe det handler om generelle<br />
oplysninger, såsom navn, adresse, køn, alder, og om en person eksempelvis er<br />
bilejer.<br />
Hvis der er tale om mere detaljerede personlige oplysninger, skal personen<br />
udtrykkeligt melde tilbage med et ”ja” til at oplysningerne videregives. Detaljerede<br />
kundeoplysninger kan f.eks. handle om hvilke mærker varer, man køber, og om<br />
man køber på kredit.<br />
Endelig findes der særlige regler for de såkaldte ”kuverteringsbureauer”, som lever<br />
af at sælge lister med potentielle kunder til firmaer, der vil reklamere.<br />
Kuverteringsbureauer kan uden videre sælge lister over personer med navn,<br />
adresse, stilling, telefonnummer, fax og e-mail adresse.<br />
Kuverteringsbureauer kan også knytte nogle generelle, livsstilsbetingede<br />
oplysninger til de personlige data, de sælger, men kun hvis de har fået personens<br />
samtykke. Det er på baggrund af dèn bestemmelse, at PostDanmark i sommeren<br />
2000 udsendte spørgeskemaer til alle husstande, hvor man bad om folks samtykke<br />
til at knytte nogle oplysninger om deres livsstil og interesser til de adresselister,<br />
som PostDanmark sælger til andre firmaer.<br />
Hvis man overhovedet ikke ønsker at modtage ”direct mail” - altså reklamer der<br />
ikke blot husstandsomdeles, men sendes adresseret til en specifik person - så kan<br />
man blokere for det ved at meddele det til folkeregisteret.<br />
Ifølge den nye CPR-lov skal et firma der vil udsende direct mail, fremover først<br />
checke med folkeregisteret, om personen skulle have frabedt sig reklamer.<br />
Mht. elektronisk post er den danske markedsføringslov mere restriktiv end i resten<br />
af EU. Loven forbyder at man sender reklamer som e-mail uden at modtageren har<br />
bedt om det eller givet sit samtykke til at få tilsendt reklamer elektronisk.<br />
Dén bestemmelse er imidlertid kun effektiv i forhold til danske selskabers<br />
reklamer, lovgivningsmæssigt kan man ikke stoppe reklamer som sendes som emails<br />
fra udlandet.<br />
Der er noget uenighed om, hvorvidt de nye love giver en bedre eller en ringere<br />
beskyttelse af borgernes private data.<br />
Forbrugerrådet har udtalt, at de er betænkelige ved de nye love, blandt andet fordi<br />
man frygter, at der ikke vil blive gjort tilstrækkelig tydeligt opmærksom på<br />
muligheden for at gøre indsigelser, eller at forbrugerne vil føle, at det er for<br />
besværligt at skulle foretage sig noget.<br />
Endelig mener man, at forbrugere ofte vil blive distraheret eller fristet til at give<br />
samtykke til registrering, fordi de tilbydes rabatter eller bonus til gengæld.<br />
Man kan dog til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Det gør man ved at henvende<br />
sig til den, der oprindeligt registrerede informationen. Derefter er det<br />
vedkommendes pligt at underrette alle som oplysningerne er blevet videregivet til,<br />
så de kan blokere brugen af dem.<br />
16
Internet brug registreres<br />
Brugen af internettet registreres og analyseres i meget vidt omfang. Internettet er<br />
blevet en guldgrube af oplysninger om folks interesser og forbrugsvaner, og salget<br />
og anvendelsen af de oplysninger er en af de væsentligste økonomiske aktiviteter<br />
på nettet.<br />
Det er ikke for alvor lykkes at udvikle måder at opkræve penge for de<br />
informationer brugerne overfører til deres egen computer fra nettet. Nettet<br />
financieres derfor primært ved salg af reklamer. Går man på websites, der er rettet<br />
mod et specialiseret publikum, vil man derfor typisk finde reklamer på dets sider,<br />
som kunne tænkes at interessere det publikum.<br />
De mest besøgte sites på nettet er ”portaler”, som kan fungere som en generel<br />
indgang til en bred vifte af tjenester. Søgemaskiner som AltaVista, Yahoo eller den<br />
danske Jubii er eksempler på portaler, ligesom TeleDanmarks Opasia eller TV-2s<br />
website er det.<br />
Man skal ikke klikke mere end en enkelt gang for at styre rundt i en portals<br />
indhold, før man vil bemærke, at de reklamer, der vises, begynder at afspejle den<br />
type emner, man søger efter.<br />
Specielt hvis man kommer tit på den samme portal, vil ikke alene reklamerne være<br />
tilpasset ens interesser, i mange tilfælde gælder det også det indhold man<br />
præsenteres for, når man ankommer til sitet.<br />
For annoncørerne er det meget attraktivt, at de så præcist kan ramme en specifik<br />
målgruppe – og for brugerne er det attraktivt, at de slipper for at sortere igennem en<br />
masse reklamer og redaktionelt indhold, som ikke interesserer dem, eller som de<br />
har set før.<br />
Omvendt vil nogen brugere utvivlsomt føle sig krænkede og udnyttet af selskaber<br />
der nu kan henvende sig og forsøge at sælge varer på en ganske direkte personlig<br />
måde.<br />
Cookies - Hvordan virker de<br />
Det centrale redskab til at registrere den enkelte brugers opførsel på nettet er<br />
”cookies”.<br />
Når man besøger et website kan det site vælge at sende en ”cookie”, som lagres på<br />
ens harddisk i et arkiv under "webbrowseren" (det program som bruges til at styre<br />
rundt mellem de mange websites på internettet).<br />
En cookie er en lille streng af informationer, som kan identificere den enkelte<br />
bruger. Næste gang brugeren besøger det samme website, kan det website<br />
undersøge om der allerede skulle være overført en af dets cookies til brugerens<br />
computer.<br />
Når systemet bag et website finder en af sine egne cookies, kan det lagre<br />
informationer om hvad brugeren foretager sig, sammen med oplysningerne fra de<br />
andre gange brugeren har brugt sitet.<br />
Hvis det er et sted, man ofte bruger, vil der med tiden opstå en profil over ens brug<br />
af sitet. Profilen kan eksempelvis bruges til at skræddersy de sider, brugeren<br />
præsenteres for, så de svarer til det, han eller hun plejer at interessere sig for.<br />
17
På fuldstændig samme måde tilpasser man også de reklamer der præsenteres, så de<br />
matcher brugerens profil, så præcist som muligt.<br />
I webbrowseren på sin computer kan man se en liste over alle de cookies, der er<br />
lagret på ens harddisk, og man kan vælge, om vil slette nogle af dem. Man kan<br />
også indstille sin browser, så den konsekvent afviser cookies eller spørger om<br />
tilladelse, hver gang et website forsøger at sende en cookie.<br />
Hvis man sletter sine cookies eller afviser cookies vil man imidlertid hurtigt<br />
opdage, at det bliver besværligt at surfe. Mange websites afviser ganske enkelt<br />
besøgende, der ikke vil modtage en Cookie – eller de fremsender spørgeskemaer,<br />
der skal udfyldes, før man får adgang.<br />
Fuldstændig det samme problem støder man på hvis man benytter en såkaldt<br />
"anonymizer" tjeneste, der, så at sige, sænker et gardin ned, så det ikke er muligt<br />
for ejeren af et website at se noget om identiteten af den person, der besøger<br />
internettet.<br />
Det er noget for noget. På nettet kan man få gratis information, men man skal være<br />
villig til at fortælle lidt om sig selv i bytte.<br />
Det er dog en vigtig pointe, at med cookies alene kan et website ikke vide navnene<br />
eller e-mail adressen på de brugere, de opbygger profiler af. Det kræver at brugeren<br />
selv udfylder et spørgeskema, før man kan knytte et navn til en cookie.<br />
Internettet som det vilde Vesten<br />
Der findes en hel industri af selskaber på internettet – eksempelvis ”Doubleclick” -<br />
som specialiserer sig i at samkøre og videresælge cookies, informationer fra<br />
spørgeskemaer, ordresedler og hvad der eller kan registreres om en persons internet<br />
brug.<br />
Den danske persondatalov siger udtrykkeligt, at man ikke må anvende<br />
informationer til andre formål end det, de oprindeligt blev indsamlet til.<br />
Når det handler om informationer, der indsamles om ens brug af internettet, kan<br />
man dog ikke tage dén beskyttelse for givet.<br />
Et website eller en udbyder af tjenester på internettet kan imidlertid være vanskelig<br />
at placere geografisk. Informationerne flyder frit på tværs af landegrænser og derfor<br />
er det ofte temmelig uigennemskueligt, hvilken lovgivning et givet website i<br />
grunden er ansvarlig overfor.<br />
Persondataloven i Danmark er baseret på EUs registerdirektiver, der siger, at data<br />
kun må videregives til andre lande, der har et niveau af beskyttelse, der svarer til<br />
EUs.<br />
Blandt andet USAs regler lever ikke op til EUs krav, og hvis man benytter en<br />
amerikansk tjeneste, må man være klar over at de oplysninger, man selv afgiver<br />
eller som indsamles om ens brug af tjenester, kan risikere at dukke op og blive<br />
anvendt i helt andre sammenhænge.<br />
EU og USA har forhandlet sig frem til en ordning kaldet ”sikker havn”, der gør det<br />
muligt for amerikanske selskaber at underkaste sig en række krav, og på den måde<br />
kvalificere sig til at kunne modtage informationer fra EU-lande.<br />
Generelt må man stadig gå ud fra at websites, kan være nærmest uregulerede, hvis<br />
ikke deres web-adresse ikke slutter med et ”.dk” eller angivelse af at høre hjemme i<br />
et andet EU-land,.<br />
18
Mærkningsordninger<br />
Der er en stigende forståelse for at e-handel og andre videregående anvendelser af<br />
internettet ikke vil kunne komme igang for alvor, så længe mange brugere ikke er<br />
trygge ved at bruge nettet.<br />
Et af de private initiativer, der skal forsøge at rette op på mistroen er TrustE, en<br />
amerikansk mærkningsordning som websites kan vælge at tilslutte sig, for på den<br />
måde at gøre det klarere for brugerne, hvilken politik de har for anvendelse af<br />
registrerede informationer.<br />
Websites der tilslutter sig TrustE-ordningen kan angive forskellige tre niveauer for<br />
anvendelse af data:<br />
- at de ikke gemmer data om besøgende<br />
- at de gemmer data, men udelukkende bruger dem selv<br />
- at de gemmer data, bruger dem selv og forbeholder sig ret til at videregive dem<br />
til andre.<br />
Websites, der bruger TrustE’s mærke, underkaster sig kontrol fra TrustE<br />
organisationen side, der skal sikre, at man vitterligt lever op til den standard, man<br />
opgiver.<br />
En tilsvarende dansk, privat mærkningsordning er p.t. under forberedelse.<br />
NCR, et amerikansk selskab, der leverer IT-løsninger til finanssektoren, påpeger at<br />
man kan vælge at se behovet for tillid som en mulighed for at profilere sig i forhold<br />
til andre web-tjenester.<br />
NCR opfordrer virksomheder til ikke at se kundernes krav om privatliv som en<br />
forhindring, som man skal have snoet sig udenom – men i stedet at se det som en<br />
mulighed for at opbygge et tættere forhold bygget på tillid, fordi man tydeligt viser<br />
sine kunder, hvorfor man skal bruge personlige oplysninger, og hvordan man<br />
håndterer dataene, og hvilke fordele kunderne får af det.<br />
19
Total samkørsel<br />
Den amerikanske professor i Jura, Anita Allen, taler om ”the aggregation<br />
problem”:<br />
Hver for sig er der ikke de store problemer i tiltag som mobiltelefoner,<br />
nummervisning på telefoner, elektronisk betaling og alle de andre nye teknologier,<br />
som indebærer, at der indsamles personlige data på nye områder.<br />
I hvert enkelt tilfælde hvor et kamera installeres eller et register oprettes, har det<br />
formentlig et fornuftigt formål, der retfærdiggør overvågningen. Tilsammen bliver<br />
de imidlertid et stort problem for vores kultur, fordi de i fællesskab kan danne et<br />
ekstremt intimt billede af en person – og fordi deres registrering med tiden bliver så<br />
omfattende, at den ikke kan undgås hvis man vil leve et normalt liv i samfundet.<br />
Ikke alene bliver der langt flere punkter, hvor der registreres oplysninger om vores<br />
handling og færden, men apparaterne og deres registre bliver også forbundet i et<br />
stadig mere omfattende netværk.<br />
En af de overordnede visioner for den videre udvikling af informations og<br />
kommunikations-teknologien er netop sammenkoblingen, der gør, at stort set alle<br />
elektronisk genstande kan kommunikere og samarbejde med hinanden med<br />
internettet som bindeleddet.<br />
Når systemer kobles sammen, kan det indebære, at en person kan følges fra apparat<br />
til apparat, fra register til register.<br />
Et meget bogstaveligt eksempel på effekten ser man med de mest avancerede<br />
videoovervågnings-systemer, der kan genkende ansigter fra en database, og ”bide<br />
sig fast” i en specifik person og følge vedkommende rundt i en bydel eller<br />
indkøbscenter, efterhånden som personen går fra ét kameras synsfelt til det næste<br />
kameras.<br />
Hvis teknologien til at genkende ansigter indføres mere generelt, kan man forestille<br />
sig at politiet, f.eks. i forbindelse med overvågning af fodboldoptøjer, udveksler<br />
billeder af kendte ballademagere, så kameraerne også kan følge dem, det næste<br />
sted, de dukker op.<br />
Simon Davies, fra organisation "Privacy international", der arbejder for at beskytte<br />
privates data, mener at den form for teknologi vil "brændemærke", de der først er<br />
registrerede i det.<br />
Agenter<br />
I sin simple form betyder samkøring, at data fra mange kilder samles for at tegne en<br />
detaljeret profil af en person.<br />
I avanceret udgave er personens profil som et billede, der konstant opdateres,<br />
efterhånden som han eller hun bevæger sig gennem livet, og benytter apparater,<br />
som ofte bruger profilen til at betjene vedkommende på en måde, der er så<br />
personligt tilpasset som muligt – samtidig med at apparatet registrerer hvad<br />
brugeren gør, og dermed bidrager med informationer, som det næste apparat kan<br />
trække på.<br />
20
Dét er bl.a. princippet bag ”agenter”, et program, der skal kunne fungere som en<br />
form for tjenende ånd, der kan løse opgaver, og søge og filtrere informationer for<br />
sin bruger på nettet.<br />
Agenter er en teknologi, som mange selskaber og forskningscentre arbejder på at<br />
udvikle. Men ligesom kunstig intelligens er et mål, der tilsyneladende vedbliver at<br />
ligge 10 år ude i horisonten, så er det muligt at vi aldrig vil se agenter i sin<br />
rendyrkede form - men principperne og teknologien til at realisere dem vil gradvis<br />
brede sig til en stor del af de apparater vi benytter.<br />
Ideelt set bemærker Agenten hvad man bestiller af varer, hvilke udsendelser og<br />
websider man ser, den kender ens kalender, den kender ens arbejdsrutiner - og den<br />
bliver hele tiden klogere, fordi den konstant bemærker, hvad dens bruger gør.<br />
Efterhånden som den lærer sin bruger at kende, og efterhånden som stadig flere<br />
apparater forsynes med computerkraft, og dermed kan kommunikere med og<br />
adlyde agenten, vil agenten bedre og bedre kunne tjene sin bruger ved at lede efter<br />
informationer, bestille varer, træffe aftaler osv.<br />
Et netværk af ”smarte” objekter<br />
Man kan få en ide om, hvor det bærer henad rent overvågningsmæssigt, ved at se<br />
på konsekvenserne, hvis en teknologisk standard som ”Jini” bliver udbredt.<br />
Jini er en videreudvikling af Java, et programmeringssprog som har bredt sig på<br />
internettet, fordi det kan afvikles uanset hvilken type maskine man bruger. Det<br />
smarte ved Jini er, at det ikke er begrænset til egentlige computere. Systemet skal<br />
gøre det muligt at koble alle mulige former for elektroniske dimser til nettet, lige<br />
fra kameraer til gadelygter.<br />
Måden systemet fungerer på, kræver imidlertid, at hver ny genstand, der sluttes til,<br />
bliver tildelt et nummer, der entydigt identificerer netop dét apparat.<br />
Tanken er, at stadig flere af de genstande der omgiver os og som vi benytter i<br />
dagligdagen, kan spille sammen og "hjælpe" hinanden med at gøre livet bekvemt<br />
for mennesker.<br />
Det er en udvikling, der kan blive virkeliggjort indenfor de kommende par årtier og<br />
efterhånden som det sker, vil vi blive vævet med ind i et system, der i stigende grad<br />
ved hvem vi er, hvor vi er, og hvad vi er i færd med.<br />
Location based services<br />
Et andet aspekt af den samme problemstilling er "location based services", som<br />
regnes for et ekstremt lovende marked. Ideen er at skabe informationstjenester, der<br />
kan tage højde for, hvor brugeren opholder sig, og måske endda udnytte en vis<br />
viden om den sammenhæng som brugeren befinder sig i.<br />
Jo mere præcist man ved, hvor brugerens mobiltelefon - eller rettere: mobile<br />
terminal - befinder sig, des mere præcist kan man tilpasse den information, der<br />
udsendes til brugerens behov.<br />
Når man bevæger sig rundt med en mobiltelefon, flyttes teleselskabets kontakt med<br />
telefonen fra sendemast til sendemast. Specielt i storbyer er der meget kort afstand<br />
mellem sendemasterne, og derfor kan man ret præcist beregne hvor brugeren<br />
befinder sig.<br />
21
Hvis en bruger eksempelvis søger en kinesisk restaurant, kan systemet derfor sørge<br />
for at oplyse adressen på den, der er nærmest.<br />
Eller, som man allerede nu forsøger at gøre i Hongkong: Hvis systemet registrerer<br />
at en bestemt kunde er gået ind i et indkøbscenter eller en stor butik, kan man<br />
sende reklamebeskeder og tilbud til mobiltelefonens display, ud fra en viden om<br />
kundens individuelle forbrugsmønster.<br />
Satellit-positionering bliver standard-udstyr<br />
GPS-teknologien, der bruges til at beregne en position ved hjælp af signaler fra<br />
satellitter, kan i princippet fastslå et apparats position med få meters nøjagtighed –<br />
og når GPS anvendes i kombination med andre teknologier til positionering, kan<br />
nøjagtigheden bringes ned til få centimeter.<br />
Mange i IT branchen forventer at GPS-teknologien vil blive vidt udbredt fremover,<br />
indbygget i de fleste mobile terminaler og i biler.<br />
Dermed udvides mulighederne for såkaldte ”location based services” markant. Man<br />
kan f.eks. tilbyde navigation, så gående eller bilister hjælpes med at finde vej, eller<br />
løbende forsynes med informationer om de omgivelser, de bevæger sig igennem.<br />
Reklamer vil selvsagt også kunne gøres ekstremt målrettede med denne teknologi.<br />
Fra et overvågningssynspunkt er problemet, at der uvægerligt genereres og<br />
opsamles ekstremt detaljeret information om en persons færden og handlinger.<br />
Sammenhængen er afgørende<br />
En af de bekymrende omstændigheder ved samkøring er at informationer bliver<br />
vurderet i en anden sammenhæng end den, de oprindeligt blev indsamlet i.<br />
Vurderingen af en oplysning afhænger meget af hvem, der ser dem, og hvilke andre<br />
informationer den sammenholdes med.<br />
Man kan nå frem til meget varierende profiler af en person, ved at samle forskellige<br />
udpluk af informationer om en persons handlinger over en årrække.<br />
Mange af de informationer, der sammensættes, kan være atypiske eller direkte<br />
misvisende – enten fordi de som udgangspunkt er fejlagtige, eller fordi personens<br />
forhold er ændret siden dataene blev indsamlet.<br />
Mange mennesker generes af registre, der opgiver forkerte oplysninger om dem –<br />
det kan være lige fra vejvisere med adresse og telefonnummer,<br />
kreditoplysningsbureauer til mediers arkiver, hvor historier bliver liggende og kan<br />
danne grundlag for ny journalistisk efterforskning, selvom de har vist sig at være<br />
usande.<br />
Det kan være nærmest umuligt at luge falske oplysninger ud af registre, når først<br />
informationerne er blevet videregivet.<br />
Forskellen på maskiners og menneskers sagsbehandling understreger også<br />
vigtigheden af den sammenhæng, informationer vurderes i.<br />
En maskine kan kun forholde sig til de eksakte data den har indsamlet og de<br />
eksakte regler for vurdering, som den er programmeret med.<br />
Et menneske vil derimod ofte kunne tage andre, blødere, omstændigheder i<br />
betragtning. Et menneske kan man forhandle med.<br />
Når man bliver registreret, ved man imidlertid ikke, hvilken sammenhæng<br />
informationerne engang med tiden kunne tænkes at blive vurderet i, og hvem der<br />
vurderer dem.<br />
22
Gensidighed<br />
Det amerikanske dokument selskab Xerox har i mange år udforsket mulighederne<br />
for at udnytte en meget omfattende registrering af alt hvad medarbejderne på et<br />
kontor foretager sig.<br />
Medarbejdere udstyres med et ”Active badge” – en lille sender på størrelse med et<br />
navneskilt, som konstant fortæller systemet hvor en person befinder sig. Det<br />
betyder, at selvom personen bevæger sig rundt, så vil telefonopkald altid kunne<br />
dirigeres til den nærmeste telefon, og hvis man bruger en computer i et tilfældigt<br />
kontor, vil den automatisk kalde personens egne dokumenter frem.<br />
Alle kontorer er forsynet med videokameraer, der kan bruges til korte samtaler.<br />
Kameraerne kan også holdes permanent åbne, så to medarbejdere, der fysisk er<br />
fjernt fra hinanden, kan ”dele kontor”, fordi de hele tiden fornemmer den andens<br />
tilstedeværelse og uden videre kan tale sammen.<br />
For at lette arkivering og søgning af dokumenter, gemmes de med en henvisning<br />
til, hvor personen befandt sig og hvilke andre personer, der evt. var tilstede, da<br />
dokumentet blev skabt. Xerox mener at det kan være mere intuitivt at huske<br />
dokumenter ud fra de situationer de er skabt i.<br />
Det er åbenlyst, at ”Active badge” systemet giver muligheder for en ekstremt<br />
detaljeret overvågning af medarbejderne, og derfor har Xerox været meget<br />
opmærksomme på at finde retningslinjer, der gør det trygt at anvende systemet.<br />
Nøgleordet for Xerox er gensidighed. Alle der er tilsluttet systemet har samme<br />
adgang til at se hinandens oplysninger. Hvis nogen ser på ens oplysninger, eller<br />
bruger videokameraet til at se på en, så er systemet indrettet, så man bliver gjort<br />
opmærksom på det – eller ihvertfald har mulighed for at se, hvad der er sket, og<br />
hvem der har gjort det. Den der kigger, bliver altså selv set.<br />
Xerox forskerne mener at den gensidighed er central, hvis man skal bevare tilliden<br />
til systemet – og dermed sikre, at de ansatte vil gå aktivt ind i at bruge de positive<br />
muligheder i det. Man bliver ikke en entusiastisk og opfindsom bruger, hvis man<br />
har følelsen af at TV’et, køleskabet, bilen eller computeren sladrer om en.<br />
De rige og mægtige overvåges også<br />
Når man taler om gensidighed, er det også værd at erindre, at det ikke behøver kun<br />
at være de store og rige, der overvåger de små. Faktisk er det netop de mægtigste i<br />
samfundet der er udsat for den mest intense overvågning.<br />
De selskaber og instanser som vi frygter vil misbruge deres viden om os, må også<br />
selv tage sig i agt, at de ikke bliver grebet i noget, der på ingen tid kan få dem i<br />
alvorlige vanskeligheder, når det spredes til millioner af forargede forbrugere over<br />
hele kloden.<br />
Man siger ofte, at teknologien betyder, at den brede befolkning kan komme til at<br />
opleve den samme komfort, som kun adelen havde adgang til førhen. Tilsvarende<br />
kunne man formode, at de fleste af os med tiden vil blive genstand for den samme<br />
intense overvågning og registrering som samfundets rigeste og mægtigste idag<br />
udsættes for.<br />
Verdens mægtigste mand, Bill Clinton, kunne ikke skjule sit privatliv. Monica<br />
Lewinskys vidneudsagn, der blev frigivet på internettet og udgivet i bogform, gav<br />
23
minutiøse beskrivelser af alle hendes møder med Clinton. Igennem flere retssager<br />
og undersøgelser har Clinton i en hidtil uset grad fået blotlagt sit privatliv og sin<br />
privatøkonomi.<br />
Verdens rigeste mand, Bill Gates oplevede ligeledes under monopol-sagen mod<br />
Microsoft, at hans flere år gamle e-mail korrespondance blev lagt frem i retten og<br />
ordret refereret i pressen.<br />
Politiske forbrugere kræver indsigt<br />
Indsigten i magthavernes og koncernernes forhold kan meget vel tænkes at blive<br />
langt større fremover. I takt med at image, design, oplevelse og etik bliver til en<br />
vigtigere del af de produkter vi køber og sælger, vil forbrugerne ønske mere viden<br />
om producenternes metoder og etik – og det vil være i producenternes interesse at<br />
kunne skilte med deres holdninger for at tiltrække og fastholde de ”politiske<br />
forbrugere”.<br />
Man kan dog indvende, at selv fuldstændig gensidighed ikke er ensbetydende med<br />
at borgerne får overblik over hvordan de registreres. De færreste mennesker har<br />
reelt tid eller ressourcer til at følge med i alle de tilfælde, hvor deres færden<br />
registreres.<br />
Så det er kun den part, der har en klar økonomisk, taktisk eller politisk gevinst at<br />
hente fra informationerne, der for alvor vil bruge ressourcer på at analysere, hvad<br />
der opsamles.<br />
24
Echelon<br />
Overfor nogle typer overvågning står både den almindelige borger, store selskaber,<br />
og selv enkelte landes regeringer tilsyneladende magtesløse og rådvilde.<br />
Tiltrods for at både den danske forsvars- og justitsminister hævder at de intet<br />
kender til det, så tyder en lang række rapporter og udtalelser fra tidligere<br />
medarbejdere på at ”Echelon” - et enormt system til overvågning og aflytning af<br />
datatrafik og telefonsamtaler over hele jorden - er en realitet.<br />
En rapport bestilt af Europaparlamentet konkluderede i maj 1999 at der eksisterer<br />
et samarbejde om aflytning mellem den amerikanske efterretningstjeneste NSA og<br />
efterretningstjenesterne i England, Canada, Australien og New Zealand.<br />
Echelon er stærkt automatiseret for at kunne overvåge den enorme internationale<br />
datatrafik. Det fungerer på den måde, at computere leder i datastrømmen efter<br />
bestemte ord eller kombinationer af ord, som kan antyde, at man bør se nærmere på<br />
beskeden.<br />
Ifølge EU-rapporten kan systemet dog kun analysere e-mails på den måde. Mange<br />
andre har hævdet, at Echelon var i stand til også at analysere ordene i millioner af<br />
telefonsamtaler og faxtransmissioner samtidigt.<br />
Echelon blev etableret umiddelbart efter anden verdenskrig, og har fungeret<br />
ubemærket siden. Formålet har været efterretningsvirksomhed for at sikre staternes<br />
sikkerhed, men det er nu kommet frem, at de registrerede oplysninger i flere<br />
tilfælde er blevet videregivet til private firmaer, for at give dem en fordel ved<br />
tilbudsgivning i forhold til udenlandske konkurrenter.<br />
Det er således blevet bekræftet af en tidligere direktør i CIA, at informationer fra<br />
Echelon førte til at Boeing flyfabrikken sikrede sig en stor ordre til SaudiArabien<br />
fremfor den europæiske flyfabrik Airbus.<br />
Satellitbaserede systemer<br />
En anden form for storstilet overvågning er den som udføres af militære satellitten,<br />
som cirkler om jorden i mellem 300 og 900 kilometers højde.<br />
Det er ikke præcist kendt, hvor fine detaljer der kan ses fra satellitternes kameraer,<br />
men for et par år siden blev det bekræftet at amerikanske ”Keyhole” satellitter kan<br />
arbejde med en opløsning på helt ned til 10 cm. Reelt arbejdes der formentlig med<br />
endnu skarpere billeder idag.<br />
Satellitterne bruger dels optik, dels radar og infrarødt lys til også at kunne se<br />
gennem skydække, se i mørke og for at kunne registrere eksempelvis radioaktivitet.<br />
Der findes også satellitter, der bruges til aflytning.<br />
Det er især siden Gulf krigen mod Irak at det amerikanske forsvar har udbygget<br />
deres satellitovervågning, og hvis planerne om et ”Starwars” system bliver en<br />
realitet, vil antallet af militære satellitter og deres muligheder for registrering blive<br />
voldsomt forøget i de kommende årtier.<br />
Satellitovervågning bruges imidlertid ikke kun til militære formål, men også til<br />
holde øje med olieforurening, miljøforhold, fiskeri, trafikmønstre – eller til at<br />
kontrollere landbrug, der får EU-støtte til bestemte former for dyrkning.<br />
25
Private kan også få adgang til satellitfotos fra hele kloden. Adskillige kommercielle<br />
tjenester sælger fotos, de mest detaljerede er med en opløsning på ned til en meter.<br />
Banebrydende sager<br />
Normerne for hvad der registreres, og hvordan man kan tillade sig at udnytte<br />
registrerede oplysninger, har ændret sig gennem årene.<br />
Der sker typisk gennembrud for nye anvendelser af registrering i forbindelse med<br />
opklaringen af særligt grove forbrydelser.<br />
Da ”bombemanden” blev anholdt i København i 1979 var der opsigtsvækkende, at<br />
politiet fik adgang til bibliotekets opgørelse over de bøger, han havde lånt.<br />
Da Oluf Palme blev myrdet fik det svenske politi adgang til registrene over alle<br />
kunder i bankautomaterne i kvarteret omkring mordstedet.<br />
Til opklaringen af ”Susan-sagen” blev alle mænd i kvarteret omkring mordstedet<br />
bedt om at aflevere en DNA-prøve.<br />
Under retssagen mod Kurt Thorsen var politiet i stand til at tegne et meget<br />
detaljeret kort af Thorsens færden i København på en given dag ved hjælp af<br />
telefonselskabets opgørelse over opkaldene fra hans mobiltelefon.<br />
Da bagmanden for den såkaldte ”Melissa”-computervirus blev afsløret, var det<br />
resultatet af et omfattende internationalt samarbejde mellem CIA, FBI, en stribe<br />
telefonselskaber, internetudbyderen America Online og ikke mindst Microsoft, der<br />
ved lejlighed afslørede, at det i højere grad end hidtil kendt er muligt at identificere<br />
et bestemt stykke software, når det anvendes på nettet.<br />
Man kan se den type sager som sprækker, der giver et indblik i, hvad der kan lade<br />
sig gøre, når de vante grænser for sammenkøring af registre brydes ned.<br />
De kan også give anledning til en alvorlig og grundlæggende bekymring for hvad<br />
hele komplekset af overvågningsteknologier ville kunne bruges til, hvis de love,<br />
der idag sikrer os mod misbrug, af en eller anden årsag blev sat ud af kraft.<br />
I Danmark nævner man ofte hvordan det danske politi uden videre udleverede<br />
arkivet over kommunister til nazisterne, som et eksempel på hvor galt det kan går.<br />
Den registrering der foregår idag er langt mere omfattende og detaljeret, og den er i<br />
stigende grad en uundgåelig konsekvens af alt hvad vi foretager os, som indebærer<br />
at vi bruger elektronik eller computerkraft.<br />
Jo mere, vi klarer med en computers mellemkomst, des mere registreres der, og des<br />
bedre kan man analysere og søge specifikke informationer i dataene.<br />
Hvad nu, hvis vi kommer i en situation, hvor det ikke blot handler om at fange<br />
forbrydere eller sende direct mail, men om at bevare den politiske magt eller kvæle<br />
en form for oprør mod det bestående?<br />
Samfundets moral og love kan hurtigt ændres sig, og data der engang var<br />
ligegyldige, kan så vise sig at være fatale.<br />
Internet søgemaskinen Deja-news illustrerer meget godt, hvordan situationen<br />
pludselig kan ændres. I Internettets tidligste år blev en væsentlig del af<br />
informationerne søgt og videregivet gennem tusindvis af ”newsgroups” – en slags<br />
diskussionsklubber, inddelt efter emne. Mange newsgroups var ekstremt specifikke<br />
26
og strengt faglige, andre var – og er stadig – forum for intense diskussioner og<br />
udvekslinger af dybt personlige indlæg om følsomme emner.<br />
De, der engang for ti år siden krængede deres sjæl ud og afslørede deres intime<br />
interesser eller politiske ståsted, kunne næppe forudse, at der en dag ville komme<br />
en tjeneste, der gør det let for enhver at søge efter samtlige indlæg en given person<br />
måtte have skrevet i enhver af nettet mange, meget forskellige newsgroups.<br />
Mange ville nok have ytret sig noget mere forsigtigt – eller have skrevet anonymt –<br />
hvis de havde vist, at deres indlæg en dag ville være søgbart for enhver.<br />
27
Modforholdsregler<br />
Man kan frygte at vi efterhånden installerer en infrastruktur som er så omfattende<br />
at vi ikke kan undslippe den, men i stedet må acceptere at stort alt hvad vi foretager<br />
os, principielt kan være registreret.<br />
Andre mener, at folk altid vil finde måder at "flyve under radaren" på. Et lille<br />
eksempel fra Sydfyn, som er udvalgt til forsøgsområde for en særlig intens<br />
overvågning med politiets fartmålere. Lyttere på en af de lokale radiostationer kan<br />
ringe ind, når de ser politiets vogne med kameraudstyr, hvorefter man i radioen<br />
annoncerer at "resultatet af dagens fotokonkurrence er på Mølmarksvej. Og husk,<br />
som altid, at køre forsigtigt!"<br />
Kryptering<br />
Kryptering er den mest omtalte forholdsregel for at undgå at andre får indblik i de<br />
informationer vi sender via internettet.<br />
Kryptering af data sker ved hjælp at en matematisk funktion, der omregner dataene<br />
til noget fuldstændig uforståeligt. Typisk er den matematiske funktion konstrueret<br />
sådan, at den består af to ”nøgler”. Den ene nøgle krypterer dataene og den anden<br />
nøgle er den eneste mulighed for at de-kryptere dataene igen.<br />
Hvor sikker krypteringen er, afhænger bl.a. af hvor lang og kompliceret den<br />
matematiske funktion i nøglerne er. Principielt kan enhver kode knækkes, hvis man<br />
sætter en computer til systematisk at prøve samtlige mulige matematiske formler.<br />
Med de gængse standarder kræver det imidlertid et uhyre antal forsøg - men der<br />
findes jo unægteligt også computere, der kan foretage et uhyre antal beregninger på<br />
kort tid.<br />
Hvor stor kapacitet efterretningstjenester som det amerikanske NSA egentlig råder<br />
over, kan man læse mange gætterier om. Politi og efterretningstjenester er<br />
forståeligt betænkelige ved, at de med krypteringen mister mulighed for at aflytte<br />
og overvåge mistænktes kommunikation.<br />
Blandt andet USA og Frankrig har gennem lovgivningen forsøgt at sætte grænser<br />
for hvor stærk kryptering borgerne må anvende, og USA forbyder eksport at<br />
software, der indeholder krypteringsfunktioner over en vis styrke.<br />
En anden strategi er at forlange at alle nøgler skal deponeres i centre, som politi og<br />
efterretningstjenester i særlige tilfælde kan få adgang til.<br />
Digital signatur<br />
Efter mange års diskussion og vaklen virker det nu som om de fleste landes<br />
regeringer accepterer at borgerne har ret til at kunne kryptere de data de sender på<br />
en let og sikker måde.<br />
I Danmark udsendte forsvars-, justits-, forsknings- og justits ministeren i april 2000<br />
en erklæring, hvor de slog fast, at det er den dansk politik på krypteringsområdet at<br />
der skal være fri adgang til stærk kryptering, og at regeringen arbejder for at få<br />
udbredt anvendelsen af kryptering, også i offentlige institutioner.<br />
Desuden slog erklæringen fast, at man ikke går ind for nøgledeponering – omend<br />
med det lidt uklare forbehold, at ”politiet i overensstemmelse med retsplejelovens<br />
28
etssikkerhedsgarantier fortsat kan gøre brug af eksisterende efterforskningsmidler<br />
til forebyggelse og opklaring af kriminalitet”.<br />
Før sommeren 2000 vedtog Folketinget loven om digital signatur. Med den er<br />
vejen banet for at vi i de kommende år vil få udstedt plastikkort forsynet med en<br />
chip, der kan bruges til at identificere en bruger tilstrækkeligt sikkert til at man<br />
elektronisk kan underskrive juridisk bindende dokumenter.<br />
Samtidig kan chipkortet også indeholde en funktion, der teknisk set minder meget<br />
om den digitale signatur, men som bruges til at kryptere de informationer vi sender<br />
over nettet.<br />
For brugerne vil den form for kryptering i praksis ikke kræve meget andet end et<br />
par klik med musen og indtastning af en PIN kode.<br />
Kryptering er et våbenkapløb mellem dem, der konstruerer stadigt stærkere<br />
krypteringsnøgler, og efterretningsvæsenerne, der anskaffer stadigt kraftigere<br />
værktøjer til at de-kryptere, eller formår at overbevise lovgiverne om at der må<br />
indbygges ”bagdøre” i den kryptering borgerne har adgang til.<br />
Problemet med at begrænse adgangen til fuldstændig sikker kryptering er<br />
imidlertid, at det typisk rammer alle dem, der er lovlydige - hvorimod de kriminelle<br />
blot anvender de stærke værktøjer, der altid vil være tilgængelige på det globale<br />
net, uanset at de måtte være ulovlige at bruge.<br />
Konstrueret til anonymitet<br />
En anden forholdsregel mod overvågning ligger i den måde, elektroniske systemer<br />
konstrueres på.<br />
Politiets fotofælder til fartsyndere fotograferer bilerne, så man kan se<br />
nummerpladen og føreren, men der indsættes et sort felt, der dækker<br />
passagersædet. På den måde sikrer man, at en fartbøde ikke medfører, at der<br />
opsamles informationer om hvem, man har kørt sammen, men det synliggøres dog<br />
hvor man har opholdt sig på et givet tidspunkt.<br />
Tilsvarende overvejelser har man ved konstruktionen af systemer til elektronisk<br />
opkrævning af vejpenge.<br />
Roadpricing er et koncept, som det i øjeblikket diskuteres at anvende i Danmark i<br />
fremtiden. Ideen er at man skal kunne opkræve penge for kørslen, afhængigt af<br />
hvor og hvornår den finder sted. Der er mange forskellige forslag til den tekniske<br />
løsning, men en sandsynlig model er at hver bil forsynes med en chip, som ved<br />
hjælp af satellitinformation kan registrere hvor bilen befinder sig.<br />
Principielt behøver oplysningerne om tid og sted ikke at blive lagret, hvis systemet<br />
blot bruger dem til løbende at opgøre hvad bilisten skal betale, og derefter sletter<br />
informationerne.<br />
Men hvis ikke der specifikt indbygges mekanismer, der sikrer at der ikke opsamles<br />
informationer, kan roadpricing føre til en detaljeret registrering af hver eneste bils<br />
bevægelser.<br />
Allerede idag bliver nummerpladerne på alle biler, der kører over Storebæltsbroen,<br />
fotograferet.<br />
29
Et andet betydningsfuldt tilfælde, hvor det er vigtigt, om systemet bevidst<br />
konstrueres til at bevare anonymitet, er udviklingen af ”e-cash”; elektroniske<br />
kontanter, i stil med Danmønt-kortet, der skal bruges til betaling af småbeløb.<br />
Alt efter hvilken løsning der vælges, risikerer vi at selv de mindste betalinger vil<br />
indebære registrering.<br />
30
Paradokser og dilemmaer<br />
Som nævnt i indledningen er overvågning præget af vanskelige dilemmaer. En<br />
refleksagtig afvisning af al registrering og overvågning er ikke en realistisk<br />
holdning.<br />
Det klassiske argument i forbindelse med overvågning er, at man jo ikke har noget<br />
at frygte, med mindre man har noget at skjule.<br />
Det er til det fælles bedst at afsløre folk, der overtræder reglerne<br />
Til dét kan man indvende, at alle vel har et eller andet, de ikke er interesseret i at få<br />
afsløret og offentliggjort. Overvågning bliver stadig mere omfattende, fintmasket<br />
og afslørende, men dermed risikerer man også at fjerne nogle af mulighederne for<br />
at ordne uregelmæssigheder i mindelighed, og se gennem fingre med<br />
ubetydeligheder og det småfusk der er en del af livets realitet, og som formentlig er<br />
afgørende for at få samspillet i samfundet til at fungere uden for mange gnidninger.<br />
Total kontrol og fuldkommen orden finder man kun i døden og matematiske<br />
modeller.<br />
Et andet argument for overvågning tager udgangspunkt i den eksplosive vækst i<br />
mængden af informationer, som vi har adgang til.<br />
Hvis vi skal udnytte computerne til at skabe overblik over den flod af data, de<br />
genererer, så er det uomgængeligt, at de apparater vi bruger, må vide noget om<br />
hvem vi er, hvor vi er, hvilken sammenhæng vi befinder os i, og hvad vores behov<br />
er.<br />
Jo mere systemet ved, des mere præcist kan det filtrere informationsstrømmen og<br />
præsentere os for kun de informationer, der er relevante for os.<br />
Den moderne tilværelse bliver i praksis umulig, hvis ikke vores apparater og det<br />
generelle netværk af dem, er lydhøre overfor vores individuelle situation.<br />
Paradoksalt nok, synes det at være karakteristisk for vores kultur at mange søger<br />
opmærksomhed. Samtidig med bekymringen over at overvågningen gør vores<br />
privatliv gennemsigtigt, fyldes medierne og nettet af mennesker, der foretager de<br />
mest absurde handlinger for at få andre til at se på dem.<br />
Vi stilles til ansvar<br />
En voksen person idag er gennem livet blevet socialiseret til at ”opføre sig<br />
ordentligt”, når man er sammen med andre. Vi har en facade som er den side af os<br />
selv, som vi viser andre – og vi har en anden side af os selv, som vi ikke lader<br />
nogen, eller kun den nærmeste familie, se.<br />
De to facader er ikke nødvendigvis i fuldstændig overensstemmelse, men det<br />
behøver ikke at være et problem, sålænge man ikke skal stå til ansvar for begge<br />
facader samtidig.<br />
Den elektroniske overvågning har imidlertid blotlagt stadig flere omstændigheder,<br />
der hidtil ikke blev registreret overhovedet – og dermed bliver handlinger, der<br />
hidtil hørte til i privatsfæren, nu offentlige.<br />
Hvis det, der synliggøres, ikke står i modsætning til ens offentlige facade, vil de<br />
færreste føle sig generet af det, men når det drejer sig om netop de sider af os selv,<br />
31
som virker afvigende i forhold til den facade, vi har i offentligheden, så føler man<br />
det som en ubehagelig indtrængen, der er både krænkende og stressende.<br />
Med tiden vil vi formentlig vænne os til at være elektronisk overvåget i mange<br />
sammenhænge, og vi vil bedre kunne holde styr på vores "virtuelle facade"; den<br />
profil, som andre kan aflæse ved at se på de elektroniske spor vi afsætter.<br />
Idag har vi imidlertid knapt nok lært, hvad det er for omstændigheder, der nu er<br />
blevet synligt for andre.<br />
Man kan betragte det som en naturlig udvikling, at mennesket i en elektronisk<br />
tidsalder også skal socialiseres til at opføre sig passende i den virtuelle verden.<br />
Eller, man kan se det som en udvikling der tvinger os til at censurere og begrænse<br />
os selv langt mere end førhen, blot for at vores handlinger ikke skal blive<br />
misforstået eller fortolket på en måde, der kan skade os senere, i en anden<br />
sammenhæng.<br />
Sluttelig kan man se overvågning og registrering som en del af en mere overordnet<br />
tendens til at vi i højere grad hver især bliver draget til ansvar for vores personlige<br />
handlinger.<br />
I takt med individualiseringen af de varer og tjenester vi forbruger, kommer der<br />
også individuel afregning i alle detaljer, dels i form af penge, men også ved at alle<br />
data om vore handlinger, indgår i en profil, der forpligter os eller giver os<br />
rettigheder fremover.<br />
Vi lever i en kultur der lægger stor vægt på den personlige frihed. Vi må og kan i<br />
stigende grad gøre det, vi hver især vil - men vi bliver også i langt højere grad<br />
synlige for andre, der kan udnytte deres viden om os, eller holde os ansvarlige, hver<br />
især, for det, vi gør.<br />
Hvad er problemet egentlig?<br />
Når man diskuterer overvågning er det ofte en konflikt mellem to helt forskellige<br />
typer af argumenter. Argumenterne FOR overvågning er typisk rationelle, medens<br />
argumenterne IMOD er præget af følelser.<br />
Man kan gå ind for overvågning i en given situation, fordi det konkret forhindrer<br />
snyd, giver større sikkerhed, fremmer effektiviteten eller afskrækker kriminelle.<br />
Men når folk afviser overvågning, er det gerne ud fra en mere diffus frygt for, at<br />
nogen skal misbruge informationerne, eller ud fra en holdning om, at man ikke<br />
ønsker et samfund, hvor alt registreres eller synliggøres.<br />
Frygten er meget tydeligt udtrykt i science fiction bøger som Aldous Huxleys<br />
”Fagre nye verden” eller George Orwells ”1984”, der skildrer samfund, der er<br />
præget af en lammende og totalitær kontrol med alt og alle i magthavernes<br />
bestræbelser på at skabe en perfekt samfundsorden. Overfor dét står bøgerne som et<br />
genstridigt forsvar for irrationalitet, ufuldkommenhed og menneskelighed.<br />
Holdningen til overvågning følger ikke de sædvanlige skel mellem de politiske<br />
partier – og den er heller ikke altid lige konsekvent i forhold til partiernes<br />
grundlæggende ideologi.<br />
Liberale partier som venstre og de Konservative vil normalt forsvare individets ret<br />
til frihed og privatliv – Alligevel støtter de love som åbner for videoovervågning i<br />
32
utikscentre eller gør det lettere for koncerner at udveksle informationer om deres<br />
kunder.<br />
Venstrefløjspartier er derimod typisk imod yderligere overvågning og samkøring af<br />
registre – tiltrods for at de ideologisk normalt ville være mere tilbøjelige til at<br />
vægte almenvellets interesser højere end den personlige frihed.<br />
Generelt er overvågning meget vanskeligt at vurdere. Det er meget individuelt,<br />
hvor vi føler at grænsen for vores privatliv går, og ligeså forskelligt, hvor høj grad<br />
af tiltro til at dem, der registrerer os, gør det i en god hensigt og i<br />
overensstemmelse med lovene.<br />
For nogen er det utåleligt, at private selskaber kan indsamle personlige oplysninger<br />
om dem til markedsføring – Samtidig med at de støtter tanken om at registrere<br />
bilers kørsel, for at opkræve helt præcise vejskatter. Andre personers holdning kan<br />
være præcist den modsatte.<br />
Som beskrevet betyder den hastige teknologiske udvikling og tendensen til<br />
internationalisering at omfanget og typen af overvågning kan skifte markant i de<br />
kommende år. Nye muligheder for at registrere og anvende personlige<br />
informationer kan ret pludseligt blotlægge store nye områder af vores privatliv.<br />
Eller - alt efter hvordan man ser på det - effektivisere, sikre og lette forretninger og<br />
sagsbehandling.<br />
Også hvad lovgivningen angår er overvågning et svært område at vurdere.<br />
Persondataloven, CPR-loven og markedsføringloven blev vedtaget før sommeren<br />
2000, men lovene havde været mange år undervejs, og specielt til persondataloven<br />
var der stillet et usædvanligt stort antal afklarende spørgsmål fra<br />
folketingsmedlemmerne.<br />
Det er ganske forståeligt, hvis man som almindelig borger kan være i tvivl om hvad<br />
der egentlig må registreres og hvordan informationerne må bruges. Selv blandt<br />
jurister er der forskellige holdninger til konsekvenserne af lovene, og usikkerheden<br />
bliver ikke mindre af, at samspillet mellem lovene er ret komplekst. Ydermere kan<br />
lovgivningen hurtigt vise sig at være utilstrækkelig eller forældet, fordi<br />
teknologiske udviklinger og internationalisering ændrer spillereglerne.<br />
Alt i alt kan man overveje, om det på trods af usikkerheder og dilemmaer er muligt<br />
at formulere en generel holdning til overvågning - eller om en politik for<br />
overvågning kun kan formes ud fra enkeltsager og specifikke anvendelser?<br />
33
Overblik over lovgivningen om overvågning<br />
Den centrale danske lov omkring overvågning og anvendelse af informationer er<br />
persondataloven, som regulerer al behandling af personoplysninger – bl.a.<br />
registrering, opbevaring, videregivelse, samkøring og sletning.<br />
Det grundlæggende krav i loven er at personoplysninger kun må indsamles til<br />
saglige og klart angivne formål, og at man ikke senere må bruge informationerne til<br />
helt andre formål.<br />
Der er en række love, der mere specifikt regulerer, hvad informationer kan bruges<br />
til og hvilke krav, der skal opfyldes for at man kan videregive dem til andre.<br />
Persondataloven slår dog fast, at personoplysninger ikke må videregives til andre<br />
lande, hvis beskyttelsesniveau ikke er på højde med EUs registerdirektiv.<br />
Det er Datatilsynet – som førhen hed ”Registertilsynet” – der har til opgav at føre<br />
tilsyn med at persondataloven overholdes.<br />
Loven om videoovervågning fastslår, at der skal skiltes med, hvis man foretager<br />
videoovervågning af lokaler. Man behøver dog ikke ligefrem at angive præcist hvor<br />
kameraerne befinder sig. Det er kun offentlige instanser, der har ret til at overvåge<br />
offentlige arealer som pladser og veje. Hemmelig overvågning må kun foretages af<br />
politiet og kriminalforsorgen.<br />
Loven om markedsføring fastsætter reglerne for anvendelse af personlige data til<br />
markedsføring, og reglerne for videresalg af personlig data. Generelle personlige<br />
oplysninger - såsom navn, adresse, køn og alder – kan videregives, hvis den har<br />
registreret informationerne underretter personerne og de ikke gør indsigelse. Drejer<br />
det sig om mere specifikke informationer om en persons livsstil, må dataene kun<br />
videregives, når personen giver sit udtrykkelige samtykke til det.<br />
Markedsføringsloven forbyder desuden at sende e-mails som markedsføring uden<br />
at modtagerne har bedt om det.<br />
CPR loven gør det muligt at blokere for enhver form for direct mail. Et selskab, der<br />
vil sende personligt rettede reklamer ud er forpligtet til på forhånd at sikre sig, at<br />
personen ikke har oplyst til CPR-registeret at han eller hun frabeder sig direct mail.<br />
Overvågning reguleres også af en række and111re love, først og fremmest:<br />
Loven om et DNA register – der åbnede op for at politiet kan gemme resultater af<br />
DNA-test fra sigtede og dømte.<br />
Loven om digital signatur – der baner vejen for sikrere dataoverførsel og lettere<br />
adgang til kryptering.<br />
Loven om forsikringsaftaler – hvori det hedder at forsikringsselskaber ikke må<br />
anvende DNA tests til at vurdere vilkårene i en police.<br />
34