24.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................

Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................

Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Indholdsfortegnelse</strong><br />

<strong>Indledning</strong> .................................................................................................. 4<br />

Persondata som råstof ................................................................................ 5<br />

Overvågning af arbejdspladser .................................................................. 6<br />

Surfing i gråzonen...................................................................................... 6<br />

Chefen kigger gennem kameraet ............................................................... 7<br />

Test for alkohol og stoffer ......................................................................... 7<br />

DNA-tests................................................................................................... 9<br />

Dansk DNA register vedtaget.................................................................... 9<br />

Genetisk privatliv..................................................................................... 10<br />

Videoovervågning breder sig................................................................... 12<br />

Det virker, men… .................................................................................... 12<br />

Webcams og videotelefoner..................................................................... 13<br />

Jo mere man måler, des mere ser man ..................................................... 14<br />

Markedsføring.......................................................................................... 15<br />

Den danske lovgivning ............................................................................ 15<br />

Internet brug registreres........................................................................... 17<br />

Cookies - Hvordan virker de.................................................................... 17<br />

Internettet som det vilde Vesten .............................................................. 18<br />

Mærkningsordninger................................................................................ 19<br />

Total samkørsel........................................................................................ 20<br />

Agenter..................................................................................................... 20<br />

Et netværk af ”smarte” objekter............................................................... 21<br />

Location based services ........................................................................... 21<br />

Satellit-positionering bliver standard-udstyr........................................... 22<br />

Sammenhængen er afgørende.................................................................. 22<br />

Gensidighed ............................................................................................. 23<br />

De rige og mægtige overvåges også ........................................................ 23<br />

Politiske forbrugere kræver indsigt ......................................................... 24<br />

Echelon..................................................................................................... 25<br />

Satellitbaserede systemer......................................................................... 25<br />

Banebrydende sager................................................................................. 26


Modforholdsregler ................................................................................... 28<br />

Kryptering ................................................................................................ 28<br />

Digital signatur......................................................................................... 28<br />

Konstrueret til anonymitet ....................................................................... 29<br />

Paradokser og dilemmaer......................................................................... 31<br />

Vi stilles til ansvar ................................................................................... 31<br />

Hvad er problemet egentlig?.................................................................... 32<br />

Overblik over lovgivningen om overvågning ......................................... 34<br />

3


<strong>Indledning</strong><br />

Problemstillingerne og dilemmaerne omkring registrering og overvågning vil være<br />

helt centrale i de kommende år, i takt med at de teknologiske muligheder for at<br />

indsamle og udnytte informationer udbygges.<br />

Det er et område præget af dilemmaer. Det er tydeligt, blot man ser på selve ordene<br />

”overvågning”, ”kontrol” og ”registrering”. Det er ord og begreber, som vi – alt<br />

efter situationen - har meget forskellige forhold til.<br />

De kan være plus-ord. Med overvågning sikrer man sig at alt er vel, og at der ikke<br />

pludselig opstår farlige situationer. Man kontrollerer for at afsløre snyd og<br />

uretmæssigheder. Man registrerer for at vide, hvad der foregår, så man har et bedre<br />

grundlag at tage beslutninger og handle på.<br />

Men de færreste bryder sig om at blive overvåget, kontrolleret og registreret. Det er<br />

ikke mindst et spørgsmål om magt. Den, der overvåger, sætter betingelserne og<br />

bestemmer den sammenhæng, det, der registreres bliver anvendt i. Den, der bliver,<br />

overvåget udsættes for andres kontrol og bedømmelse.<br />

Set lidt på afstand har den danske befolkning et yderst splittet forhold til<br />

registrering. Danmark er et af de mest gennemregistrerede lande i verden. Det<br />

konstante og detaljerede overblik som staten har over befolkningen her til lands,<br />

ville være fuldstændig uacceptabelt i et land som USA.<br />

På den anden side er vi yderst følsomme overfor truslen om overvågning.<br />

Dankortet havde en meget hård fødsel, netop på grund af betænkelighederne over<br />

at alle betalinger nu kunne registreres. Idag er Dankortet en selvfølgelighed, og det<br />

er brugerne, der forlanger at få detaljerede opgørelser over, hvor og hvor meget de<br />

har betalt med kortet.<br />

Idag ser vi en tilsvarende utryghed ved det ”borgerkort”, som indenrigsministeriet i<br />

mange år arbejdede på at indføre.<br />

Reelt betyder et borgerkort, som det nu er indført i Finland, formentlig en langt<br />

bedre beskyttelse af data, der sendes over internettet, og kortets mulighed for at<br />

sikker elektronisk identifikation, gør det muligt for myndighederne at give<br />

befolkningen bedre adgang til at se deres personlige oplysninger i offentlige<br />

registre via internettet.<br />

Ikke desto mindre blev borgerkortet i Danmark i befolkningen og i pressen til et<br />

symbol på statens omklamring og set som et redskab til en big brother-agtig<br />

overvågning.<br />

I Japan udstyres nogle ældre mennesker, der bor alene, med elektroniske kæledyr;<br />

en avanceret form for robotter, der registrerer hvad dens ejer siger.<br />

Det er ment som en ”blød” måde at holde opsyn med hvordan den ældre har det –<br />

en sikkerhedsforanstaltning, der i Japan klart opfattes som værende i den<br />

overvågedes interesse.<br />

I Danmark er folks reaktion, når de hører om ideen, typisk afsky og total<br />

forkastelse.<br />

4


Persondata som råstof<br />

Som så ofte med nye teknologier stilles vi i et dilemma, hvor vi skal afveje positive<br />

og negative konsekvenser.<br />

Nogle ser registrering og manglende privatliv som vor tidsalders pendant til<br />

industrialderens forurening – en uheldig bivirkning, der truer med at ophæve<br />

mange af udviklingens fordele.<br />

Andre mener at vi må vænne os til at det er nye tider, og at vi må acceptere at blive<br />

mere ”gennemsigtige”, hvis vi vil udnytte teknologiens muligheder for at betjene<br />

os.<br />

Tydeligst er det måske sagt af Scott MacNeal, koncerndirektøren for IT-giganten<br />

Sun, der ved lanceringen af et nyt EDB program i 1999 affejede bekymringen over<br />

de nye muligheder for registrering, som var indlejret i programmet, med<br />

bemærkningen: ”You have no privacy, get over it” - "Du kan ligeså godt indse, at<br />

du ikke har noget privatliv, se nu at komme videre".<br />

I en rapport om ”The Future Of Privacy” fra den engelske tænketank Demos hedder<br />

det, at ”personlige informationer er blevet det grundlæggende råstof i den<br />

moderne økonomi – lige så vigtig som olie var for industrialderens økonomi, eller<br />

jorden var det i landbrugssamfundet. Og ligesom der dengang var konflikter om<br />

olie eller ejerskab af jorden, så vil den konflikt, der konstant ligger og ulmer i den<br />

nye økonomi handle om etikken i forbindelse med brugen af personlige<br />

informationer”.<br />

Det er ikke mindst den teknologiske udvikling, der har gjort overvågning til så<br />

væsentlig en problemstilling. Mulighederne for at indsamle informationer, og ikke<br />

mindst værktøjerne til at analysere, søge, filtrere, sammenstille og overskue<br />

dataene er blevet radikalt udbyggede i takt med udviklingen og indførelsen af<br />

computerteknologien.<br />

Næste væsentlige skridt i den retning bliver indsamlingen og analysen af<br />

informationer ved hjælp af resultaterne fra forskningen i bioteknologi.<br />

5


Overvågning af arbejdspladser<br />

På arbejdspladser er det rent teknisk muligt at overvåge medarbejderne meget nøje<br />

når de sidder ved skærmen. En stribe software selskaber leverer programmer, der er<br />

specifikt udviklet til det formål.<br />

Blandt mulighederne er at man centralt kan gå ind og se direkte hvad der foregår på<br />

hver enkelt skærm i systemet, eller at der med jævne mellemrum optages og<br />

gemmes et stillbillede af indholdet på hver medarbejders skærm.<br />

Nogle systemer registrerer alt, hvad der skrives på tastaturet, og kan analysere, om<br />

der er rimeligt med aktivitet.<br />

Andre funktioner er rettet mod medarbejdernes E-mails og søgninger på internettet.<br />

Man kan automatisk scanne alle mails efter ord, der kan give anledning til<br />

mistænksomhed – eksempelvis ”jobsamtale”, ”C.V.”, ”sex” eller bandeord.<br />

Teknisk fungerer filtrene efter samme principper som almindelig stavekontrol i et<br />

tekstbehandlingsprogram.<br />

Typisk er det private breve, udlevering af hemmeligheder til konkurrenter eller<br />

spildtid i form af søgning på sex-tjenester og andre ikke-arbejdsrelaterede websites,<br />

man forsøger at afsløre.<br />

Dén type overvågning er imidlertid især et amerikansk fænomen.<br />

Generelt ser det ikke ud til at virksomheder i Danmark overvåger deres ansattes<br />

internetsurfing og e-mails, det strider åbenbart mod den danske kultur, og ville<br />

formentlig virke meget undergravende for tilliden på virksomheden.<br />

Skulle normerne ændre sig, er der imidlertid ikke noget juridisk til hinder for<br />

optrappe den elektroniske overvågning.<br />

Surfing i gråzonen<br />

Lovmæssigt er overvågning af medarbejdernes brug af internettet i en gråzone. Så<br />

længe det drejer sig om telefonsamtaler er der klare regler: Arbejdsgiveren må ikke<br />

registrere hvem medarbejderne ringer til eller hvor længe samtalerne varer.<br />

Datatrafik er derimod ikke reguleret, og derfor er det indtil videre op til den enkelte<br />

virksomhed at fastlægge en politik på området.<br />

Der er ikke klare regler på området, men i princippet kan en virksomhed<br />

formentligt forbyde de ansatte at sende private e-mails og søge på internettet til<br />

private formål. Ligeledes har virksomheder formentlig også ret til at læse de<br />

ansattes e-mails og overvåge, hvilke websider der bliver hentet hjem.<br />

Arbejdsgivernes ret til at registrere brugen af internettet underbygges af en<br />

vejledende udtalelse, som Registertilsynet afgav i 1999.<br />

Told og Skat ville vide, om de kunne registrere hvilke websider, der var de mest<br />

benyttede af medarbejderne, og Hjørring Kommune spurgte om de havde ret til at<br />

registrere hvilke sider eleverne besøgte fra skolernes computere.<br />

Registertilsynet svarede ja til begge tilfælde, forudsat at registreringen var sagligt<br />

begrundet og at brugerne var informerede på forhånd. Den almindelige vurdering<br />

er, at nogenlunde de samme forhold ville være gældende, hvis det var en privat<br />

virksomhed, der havde forespurgt.<br />

6


De færreste virksomheder synes at have nogen klar politik på området. I<br />

fagbevægelsen har hverken HK eller PROSA haft sager til behandling, hvor en<br />

virksomhed har overvåget medarbejdernes brug af e-mails eller internet.<br />

HK har under overskriften ”mistillid er ikke vejen frem” udgivet en folder hvori de<br />

opfordrer til at virksomhederne får fastlagt retningslinjer for brugen af internettet.<br />

HK mener at medarbejderne skal tillades et begrænset privat brug af internettet i<br />

arbejdstiden, forudsat at det ikke griber forstyrrende ind i udførelsen af jobbet – på<br />

samme måde, som man idag har lov at bruge telefonen i et vist omfang.<br />

HK anbefaler også at medarbejderne giver en eller to kolleger adgang til at læse<br />

deres e-mails, hvis de er fraværende – under fortrolighed.<br />

Desuden mener HK at tillidsrepræsentanter skal have ret til bruge virksomhedens<br />

e-mail system til at udsende faglig information.<br />

Chefen kigger gennem kameraet<br />

Videoovervågning af arbejdspladser har hidtil været mere problematisk. Det var<br />

først da loven om videoovervågning blev revideret i 1999 at arbejdsgivere blev<br />

pålagt at skilte med det, hvis de opsatte overvågningskameraer i eksempelvis<br />

baglokaler og frokoststuer.<br />

Overvågningskameraer kan idag fås så små, at de kan sidde i et slips, i en<br />

potteplante eller skjult i et ringbind. I praksis er det umuligt for medarbejdere at se<br />

om de filmes, hvis det er det arbejdsgiveren ønsker.<br />

Tiltrods for at skjult overvågning ifølge straffeloven kun må foretages i forbindelse<br />

med politimæssig efterforskning, udtalte Folketingets retsudvalg i foråret 2000 at<br />

medarbejderne ikke har krav på at vide, hvor mange kameraer, der er opsat og hvor<br />

de sidder – det er tilstrækkeligt at skilte med at videoovervågningen foregår.<br />

Det er ikke tilladt at foretage aflytning, men igen er det meget vanskeligt at afsløre<br />

om det overhovedet finder sted – man kan ikke umiddelbart se på et kamera, om<br />

det også optager lyd.<br />

Problemstillingerne omkring videoovervågning er blevet mere påtrængende i takt<br />

med at udstyret er blevet billigere og mere udbredt. Skønsmæssigt er der idag opsat<br />

kameraer i hver fjerde danske butik.<br />

HK mener at medarbejderne skal tages med på råd, når udstyret installeres, så de<br />

inddrages som medspillere.<br />

Videoovervågning kan give større tryghed, typisk på tankstationer, hvor udstyret<br />

opsættes for at opklare røverier. I mange andre tilfælde er det imidlertid en psykisk<br />

belastning at være konstant overvåget ”så man ikke kan pille sig i øret uden<br />

fornemmelsen af at nogen kigger på det”.<br />

Test for alkohol og stoffer<br />

Teknologien har muliggjort endnu en type overvågning af ansatte i de senere år;<br />

biologiske tests.<br />

I Danmark verserer i øjeblikket en sag, hvor rederiet DFDS ved en faglig voldgift<br />

har fået bekræftet deres ret til at tage urinprøver fra de ansatte for at kontrollere for<br />

misbrug af alkohol og stoffer. DFDS’s begrundelse for testen er at hele<br />

besætningen på et skib indgår i sikkerhedsberedskabet. Hvis de ansatte på færgerne<br />

7


nægter at afgive en test eller hvis der er spor af alkohol eller stoffer i urinen, er det<br />

fyringsgrund.<br />

De faglige organisationer, der er berørt af afgørelsen, er betænkelige af flere<br />

årsager. Har en ansat eksempelvis røget hash, kan sporene efter det forekomme i<br />

urinen længe efter, og derfor risikerer den ansatte at blive fyret, uden reelt at have<br />

været påvirket på jobbet.<br />

Mere generelt frygter de faglige organisationer, at kravet om tests vil brede sig til<br />

andre faggrupper og i urimeligt omfang. Andre arbejdsgivere som luftselskaber,<br />

DSB, busselskaber, taxa eller sygehusvæsenet kan med DFDS afgørelsen få lyst til<br />

at hævde den samme ret til kontrol af de ansatte.<br />

P.t. forbereder DFDS medarbejderne at indbringe sagen for den Europæiske<br />

Menneskerettighedsdomstol.<br />

8


DNA-tests<br />

Menneskers genetiske sammensætning er forskellig, ligesom vores fingeraftryk er<br />

det, og derfor kan DNA tests med næsten fuldstændig sikkerhed afgøre hvem et<br />

biologisk spor, som sæd, blod eller hår, stammer fra.<br />

DNA tests tages i stigende grad i brug i kriminalsager – først og fremmest drab og<br />

sædelighedsforbrydelser. Der skal meget lidt materiale til at foretage<br />

undersøgelsen.<br />

De første danske domfældelser på baggrund af DNA tests fandt sted i midten af<br />

halvfemserne, og siden har DNA-tests dels fældet en stribe mordere, voldsmænd<br />

og voldtægtsforbrydere – senest var DNA det helt centrale bevis i den såkaldte<br />

Susan-sag, hvor en 10 årig pige blev voldtaget og myrdet af en mand i hendes<br />

beboelsesejendom.<br />

DNA-tests har også medvirket til frikendelse af uskyldigt tiltalte. En evnesvag<br />

mand, der under pres havde tilstået voldtægt mod en 7 årig pige i en elevator i Høje<br />

Gladsaxe blev i 1995 frikendt, da en retsgenetiker opdagede, at hans DNA ikke<br />

matchede sporene fra gerningsstedet.<br />

I USA førte indførelsen af DNA-tests til frigivelse af talrige dødsdømte, der nu<br />

kunne bevise deres uskyld.<br />

Usikkerheden ved DNA som bevismateriale er at der kan være sjusket eller direkte<br />

svindlet ved indsamlingen af materialet. I den meget omtalte amerikanske retssag<br />

mod O.J. Simpson havde politiet DNA-tests, der klart pegede på Simpson som den,<br />

der myrdede hans kone og hendes elsker. Forsvaret kunne imidlertid vise, at der var<br />

sjusket med proceduren omkring indsamlingen af materialet, og primært derfor<br />

mente nævningene ikke at det kunne bevises, at Simpson havde begået<br />

forbrydelsen.<br />

Dansk DNA register vedtaget<br />

Folketinget vedtog i maj 2000 at oprette et centralt DNA-profilregister som et<br />

redskab i politiets efterforskninger.<br />

Registeret kan indeholde DNA prøver både af dømte og personer, der har fået<br />

foretaget en DNA-test, fordi de var sigtede for grov vold, drab, gidseltagning eller<br />

sædelighedsforbrydelser. Materialet fra sigtede skal slettes igen efter 10 år.<br />

Der var en del politisk uenighed før lovens vedtagelse, fordi nogle partier mente<br />

det var urimeligt, at også sigtedes DNA skulle registreres. Andre partier støttede sig<br />

til en undersøgelse fra Justitsministeriet, der viser at hver ottende sigtede senere<br />

begår kriminalitet.<br />

Det er også værd at erindre det forbehold som Advokatrådet kom med, da ideen om<br />

DNA registeret først blev lanceret; at man dybest set ikke ved, hvad det er for<br />

oplysninger, man registrerer, fordi den viden, der kan læses ud af en DNA test<br />

vokser med stor hast.<br />

Idag kan man bruge DNA til at sammenligne et spor fra gerningsstedet med en<br />

tiltalts DNA, men med tiden vil man kunne udlæse en stadig mere detaljeret viden<br />

om sygdomme, karaktertræk og udseende fra en DNA-prøve.<br />

9


Genetisk privatliv<br />

DNA tests kan bruges til meget andet end politiets efterforskning og<br />

lægebehandling. Specielt i USA kan man til visse typer jobs – eksempelvis<br />

indenfor forsvaret – blive afkrævet en DNA test. Fra arbejdsgiveren er argumentet<br />

at man ønsker at sikre sig, at ansatte, der er genetisk disponeret for eksempelvis<br />

allergi eller kræft, ikke sættes til arbejde, der indebærer en stor risiko for at udløse<br />

sygdommen.<br />

Man kan overveje, hvorvidt det er rimeligt at arbejdsgivere forlanger en så<br />

detaljeret indsigt i en ansats inderste sammensætning.<br />

Det virker umiddelbart yderst nyttigt, at man kan undgå alvorlige arbejdsskader ved<br />

på forhånd at undersøge om en person er egnet til arbejdsmiljøet. På den anden side<br />

risikerer man i yderste konsekvens, at kun ”supermennesker” med fejlfri gener<br />

slipper igennem jobsamtalerne. I et stort felt af ansøgere vil det være oplagt at<br />

vælge den, hvis gener synes mest lovende.<br />

Der vil utvivlsomt blive voldsomme diskussioner i de kommende år omkring<br />

adgangen til genetisk information. Mange parter kan have interesse i at kende en<br />

persons DNA profil, f.eks. arbejdsgiveren, sundhedsvæsenet, forsikringsselskabet<br />

eller nære slægtninge.<br />

Det rejser en lang række vanskelige spørgsmål:<br />

- Hvem skal have lov at få informationerne, og hvor detaljerede skal de være?<br />

- Er det rimeligt at et forsikringsselskab kan nægte at forsikre en person eller at<br />

kræve en højere præmie på baggrund af vedkommendes DNA profil?<br />

- og omvendt: Skal en person, der beviseligt har et robust helbred, ikke kunne<br />

forlange at slippe billigere i forsikring?<br />

- Er det rimeligt at arbejdsgiveren undlader at ansatte en person fordi<br />

vedkommende er disponeret for en alvorlig sygdom?<br />

Brugen af DNA-tests tydeliggør et mere generelt problem omkring genetiske<br />

informationer; at vi får noget at vide, som vi ikke rustet til at forholde os til. I de<br />

fleste tilfælde kan en DNA-profil kun fortælle noget om sandsynlighederne for at<br />

en person har en specifik sygdom eller et særligt karaktertræk. I lang tid fremover<br />

vil vores forståelse af generne ikke være bedre end at man meget let kan drage de<br />

forkerte konklusioner om en person.<br />

I Danmark er området bl.a. reguleret af forsikringsaftaleloven og af en særlig lov<br />

om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Generelt gælder det, at<br />

forsikringsselskaber, pensionskasser og arbejdsgivere har lov til at anmode om<br />

oplysninger om en persons tidligere og nuværende helbredstilstand.<br />

Arbejdsgivere må dog kun bede om helbredsoplysninger, som har væsentlig<br />

betydning for en persons arbejdsdygtighed. Forsikringsselskaber og pensionskasser<br />

må også bede om oplysninger om familiemedlemmers tidligere og nuværende<br />

helbredstilstand.<br />

Derimod må hverken forsikringsselskaber, pensionskasser eller arbejdsgivere<br />

indhente informationer om en rask persons anlæg for at få sygdomme i fremtiden.<br />

De må heller ikke gøre brug af den type oplysninger, selvom personen tilbyder dem<br />

frivilligt.<br />

Forsikringsselskaber eller pensionskasser må heller ikke bede om oplysninger om<br />

familiemedlemmers anlæg for at udvikle sygdomme i fremtiden.<br />

10


I Danmark må DNA-tests må altså ikke bruges til at afgøre om man bliver ansat<br />

eller ej, eller hvilke vilkår man kan blive forsikret under.<br />

11


Videoovervågning breder sig<br />

Videoovervågning har ikke alene bredt sig på arbejdspladserne.<br />

Vi har så småt vænnet os til overvågningen i lufthavne, på banegårde, museer, i<br />

banker, offentlige kontorer, parkeringskældre og i storcentre.<br />

Men nye og stadig mere ”lokale” anvendelser kommer til: I HT busser, i taxaer,<br />

ved automater, i skoler, vaskerier, cykelskure…<br />

Kameraerne er ofte forbundet i avancerede systemer, der automatisk registrerer<br />

bevægelser eller uregelmæssigheder, tænder for båndoptagelsen og alarmerer den<br />

menneskelige vagt. Dermed kan en enkelt vagt foran en væg af monitorer stå for<br />

overvågningen af et meget stort område.<br />

I England kan de mest avancerede systemer automatisk søge efter ansigter, som<br />

matcher en database med fotografier af eftersøgte, kendte kriminelle eller andre<br />

personer, som man af erfaring ved kan volde problemer.<br />

England har i enestående grad taget videoovervågning til sig. Siden firserne er der i<br />

de engelske byer blevet opstillet over 300.000 kameraer, både af private butikker<br />

og indkøbscentre, og af myndighederne til detaljeret overvågning af bykernen,<br />

fodboldstadion, stationer, parker osv. Således registreres eksempelvis<br />

nummerpladerne på alle biler, der kører ind og ud af Londons centrum.<br />

Det virker, men…<br />

Der er nogen uenighed om effekten af videoovervågning.<br />

Erfaringen fra England peger på at antallet af forbrydelser falder markant, når<br />

kameraerne installeres, men at effekten muligvis aftager noget med tiden. Seriøse<br />

kriminelle finder hurtigt ud af at maskere sig eller andre måder at omgås<br />

kameraerne på.<br />

Der også en vis bekymring for, at forbrydelserne blot rykker til andre steder, der så<br />

er nødt til også at anskaffe sig videoovervågning.<br />

Ligesom megen anden teknologi har videoovervågning en tendens til at være<br />

selvforstærkende. Som det engelske tidsskrift The Economist spørger i en leder:<br />

Hvis de fleste bygader er overvåget af intelligente videokameraer – hvem kunne så<br />

tænke sig at bo på en gade uden?<br />

Den norske kriminolog Nils Christie påpeger, at tilstedeværelsen af levende<br />

mennesker er den mest effektive måde at forebygge forbrydelser – eller ”uønskede<br />

handlinger”, som han foretrækker at kalde dem. Men vi fjerner mennesker og<br />

erstatter dem med elektronik. Kontrolløren i toget, politibetjenten på gaden, og<br />

personalet i butikken spares væk, og i stedet kompenseres med forstærket<br />

elektronisk overvågning til at håndtere de forbrydelser, der nu opstår i de levende<br />

kontrollørers fravær.<br />

Det er en anden situation, når nogen – måske, måske ikke – ser gennem de<br />

elektroniske systemer, end når vi holder øje med hinanden i kraft af at vi er tilstede.<br />

Politibetjenten kan også være et tilbud om vejledning og assistance – kameraet er<br />

udelukkende til kontrol.<br />

12


I Danmark reguleres området af ”lov om tv-overvågning”, der blev vedtaget i feb.<br />

2000. Loven siger at private ikke må overvåge offentlige steder, med mindre der er<br />

tale om tankstationer, fabriksområder og butikscentre, og hvis det er dem, der har<br />

rådighed over området.<br />

Der skal skiltes tydeligt med det, både når private og når offentlige myndigheder<br />

foretager TV-overvågning, af egne lokaler og områder.<br />

Hvis det er offentligt tilgængelige områder som veje og pladser, er det kun det<br />

offentlige som må videoovervåge - og det kan iøvrigt gøres uden at skilte med det.<br />

En egentlig hemmelig videoovervågning må kun foretages af politiet og<br />

kriminalforsorgen.<br />

Et eksempel på hvordan videoovervågning kan bruges ifølge loven ser man i<br />

Birkerød og Hørsholm kommuner, der anvender TV-overvågning for at forebygge<br />

graffiti.<br />

På offentlige bygninger som skoler, rådhus og daginstitutioner står skilte, der<br />

fortæller at der videofilmes. Videoudstyret er imidlertid mobilt og flyttes rundt<br />

mellem stederne, så det er ikke sikkert, at der faktisk overvåges, blot fordi der<br />

skiltes med det.<br />

Efter indførelsen af videoovervågningen er mængden af graffiti-maleri blevet<br />

markant mindre.<br />

Webcams og videotelefoner<br />

Èn type kameraer, der med tiden kan blive problematisk – også i forhold til loven<br />

om videoovervågning - er ”webcams”. Webcams er videokameraer, der forbindes<br />

til internettet, så enhver der kender adressen kan gå ind og se billederne fra<br />

kameraet live på sin computer.<br />

Antallet af webcams er hastigt voksende. Skisportssteder kan vise det aktuelle vejr<br />

på bjerget, man kan danne sig et indtryk af myldretidstrafikken – eller få et kig ind<br />

hos de mennesker, der vælger at sætte et webcam op i deres eget hjem eller sågar i<br />

soveværelset.<br />

I mange tilfælde tangerer webcams overvågning. Nok så omtalte er webkameraerne<br />

i Dronning Olgas børnehave på Frederiksberg, hvor forældrene fra<br />

hjemmet eller computeren på deres arbejdsplads kan gå på internettet og se billeder<br />

af hvordan det står til i børnehaven lige nu.<br />

Webcams er et godt eksempel på hvordan den teknologiske udvikling overhaler<br />

lovgivningen. Den danske lov om videoovervågning slår fast at kun offentlige<br />

myndigheder har ret til at videoovervåge offentlige arealer. Ikke desto mindre<br />

findes der talrige eksempler på webcams, der er opsat, så de sender billeder af<br />

offentlige pladser ud på internettet. Således har dagbladet Politiken et webcam<br />

installeret, der konstant sender udsigten over Rådhuspladsen i København til<br />

internettet.<br />

Kapaciteten i telefonlinjerne, både på fastnettet og til mobiltelefoni, vokser kraftigt,<br />

og en af konsekvenserne er at videotelefoni sandsynligvis vil få et gennembrud<br />

indenfor 5 år. Det vil bringe videoforbindelser ind i et stort antal menneskers hjem.<br />

Med videotransmission indbygget i millioner af PC’ere og mobile terminaler vil vi<br />

nok en gang skulle justere vores vante forestillinger om hvad der er synligt for<br />

hvem.<br />

13


Man kan spekulere på, hvor langt udviklingen vil gå - hvad bliver det næste? Hvor<br />

længe går der inden der sidder et kamera på hotelværelset, på det offentlige toilet, i<br />

elevatoren eller i omklædningsrummet i butikken? Tør vi lade noget være uset?<br />

Og hvordan har vi det selv, hvis alt bliver til offentlighed: Det lille personlige<br />

øjeblik foran spejlet på toilettet, medens elevatoren kører op… kan vi klare os<br />

uden?<br />

Jo mere man måler, des mere ser man<br />

Overvågning kan have en tilbøjelighed til i sig selv at skabe overtrædelser.<br />

Misforhold og små uregelmæssigheder, som ingen ville have bemærket tidligere,<br />

foreligger nu uafviseligt dokumenteret, og systemet må følgelig forholde sig til det<br />

og afregne, som reglerne byder det.<br />

I England har den massive brug af videoovervågning gjort det til en af de hyppigst<br />

afslørede forbrydelser, at folk urinerer på upassende steder.<br />

På samme måde fører den intensiverede brug af fartkontrol med fotofælder<br />

uvægerligt til at der falder bøde for en masse overtrædelser, der tidligere ville være<br />

set gennem fingre med, eller hvor bilisten eventuelt kunne have sluppet med en<br />

advarsel og en brødebetynget snak med betjenten.<br />

Fortsætter udviklingen kan man forestille sig at teknologien bliver så fintfølende, at<br />

den fører til straffe for noget, som synderen ikke engang selv vidste han havde<br />

begået.<br />

Et fingerpeg i den retning var tilfældet med Rebagliati Ross, der ved<br />

vinterolympiaden i Nagano blev frataget sin guldmedalje i snowboarding, fordi en<br />

dopingkontrol afslørede nogle få nanogram af det aktive stof i marihuana i hans<br />

blod.<br />

Nogle aftener før konkurrencen havde han været til en fest, hvor andre af<br />

deltagerne havde røget pot – men det var nok til at udløse dopingalarmen, og så<br />

måtte der jo skrides ind<br />

Ross var dog heldig. Det lykkedes ham at bevise at han ikke havde røget med, så<br />

han fik medaljen tilbage – med en undskyldning.<br />

14


Markedsføring<br />

Overvågning kan have mange formål. At hindre problemer, at sikre at ting går<br />

korrekt til eller at opklare forbrydelser. Nok så vigtig og omfattende er den<br />

overvågning, der skal skaffe oplysninger som kan bruges i forbindelse med<br />

markedsføring.<br />

I informationsalderens økonomi gælder det ikke længere primært om at fremstille<br />

mange ens produkter så billigt som muligt. I stigende grad handler det om at tilføre<br />

sit produkt noget, som kan skille det ud fra konkurrenternes. Jo mere præcist, man<br />

kan ramme den enkelte forbrugers behov og præferencer, des større chance er der<br />

for at forbrugeren vælger det produkt, og måske endda er villig til at betale lidt<br />

ekstra for at få netop dét, som han eller hun ønsker.<br />

Den form for produktion og salg kræver at man ved noget om kunderne – og det er<br />

baggrunden for alle de forsøg der gøres på at lokke personlige informationer ud af<br />

forbrugerne.<br />

Vi præsenteres for en mangfoldighed af spørgeskemaer, og det er ikke altid lige<br />

åbenlyst, hvad det egentlig er informationerne skal anvendes til.<br />

Eksempelvis bliver man på garantibeviser ofte bedt om en række personlige<br />

informationer, det samme gælder når man registrerer software til computere, for at<br />

få adgang til service og vejledningstjenester.<br />

Også hvis man bestiller et kreditkort eller et kundekort, skal man i reglen udfylde<br />

en lang liste med personlige spørgsmål.<br />

Den danske lovgivning<br />

Indsamlingen og anvendelsen af personlige oplysninger reguleres her i landet af<br />

persondataloven, loven om markedsføring og CPR-loven. Alle tre love er blevet<br />

revideret umiddelbart før sommeren 2000.<br />

Persondataloven gælder for både offentlige og private registre. I forhold til den<br />

gamle registerlov giver den nye lov borgeren større ret til indsigt i det, der er<br />

registreret om en.<br />

Omvendt bliver der i højere grad muligt at videregive eller udnytte<br />

personoplysninger til markedsføring – så længe man giver folk mulighed for<br />

indsigelse.<br />

I praksis betyder loven, at et selskab, der vil bruge personlige oplysninger til at<br />

sende reklamer direkte til personen, skal sende et brev til vedkommende, hvori det<br />

tydeligt forklares, at man kan gøre indsigelse mod at få yderligere henvendelser.<br />

Hvis personen ikke gør indsigelse i løbet af 14 dage, vil man gå ud fra at han eller<br />

hun accepterer at få reklamer.<br />

Hvis et selskab eller en offentlig instans, vil videregive generelle informationer til<br />

et andet selskab eller instans, skal de registrerede også have mulighed for<br />

indsigelse.<br />

Hvis eksempelvis Brugsen vil videresælge informationer til et andet selskab, så<br />

skal de sende et brev til alle, der er registreret, og fortælle, at de ønsker at<br />

videresælge dataene. Desuden skal det oplyses, hvilken kategori af virksomhed, der<br />

15


køber dataene – eksempelvis om den er indenfor tøj, dagligvarer eller financielle<br />

ydelser.<br />

Igen gælder det, at hvis man ikke hører fra folk inden 14 dage, går man ud fra at de<br />

er indforståede.<br />

Muligheden for indsigelse er tilstrækkelig, så længe det handler om generelle<br />

oplysninger, såsom navn, adresse, køn, alder, og om en person eksempelvis er<br />

bilejer.<br />

Hvis der er tale om mere detaljerede personlige oplysninger, skal personen<br />

udtrykkeligt melde tilbage med et ”ja” til at oplysningerne videregives. Detaljerede<br />

kundeoplysninger kan f.eks. handle om hvilke mærker varer, man køber, og om<br />

man køber på kredit.<br />

Endelig findes der særlige regler for de såkaldte ”kuverteringsbureauer”, som lever<br />

af at sælge lister med potentielle kunder til firmaer, der vil reklamere.<br />

Kuverteringsbureauer kan uden videre sælge lister over personer med navn,<br />

adresse, stilling, telefonnummer, fax og e-mail adresse.<br />

Kuverteringsbureauer kan også knytte nogle generelle, livsstilsbetingede<br />

oplysninger til de personlige data, de sælger, men kun hvis de har fået personens<br />

samtykke. Det er på baggrund af dèn bestemmelse, at PostDanmark i sommeren<br />

2000 udsendte spørgeskemaer til alle husstande, hvor man bad om folks samtykke<br />

til at knytte nogle oplysninger om deres livsstil og interesser til de adresselister,<br />

som PostDanmark sælger til andre firmaer.<br />

Hvis man overhovedet ikke ønsker at modtage ”direct mail” - altså reklamer der<br />

ikke blot husstandsomdeles, men sendes adresseret til en specifik person - så kan<br />

man blokere for det ved at meddele det til folkeregisteret.<br />

Ifølge den nye CPR-lov skal et firma der vil udsende direct mail, fremover først<br />

checke med folkeregisteret, om personen skulle have frabedt sig reklamer.<br />

Mht. elektronisk post er den danske markedsføringslov mere restriktiv end i resten<br />

af EU. Loven forbyder at man sender reklamer som e-mail uden at modtageren har<br />

bedt om det eller givet sit samtykke til at få tilsendt reklamer elektronisk.<br />

Dén bestemmelse er imidlertid kun effektiv i forhold til danske selskabers<br />

reklamer, lovgivningsmæssigt kan man ikke stoppe reklamer som sendes som emails<br />

fra udlandet.<br />

Der er noget uenighed om, hvorvidt de nye love giver en bedre eller en ringere<br />

beskyttelse af borgernes private data.<br />

Forbrugerrådet har udtalt, at de er betænkelige ved de nye love, blandt andet fordi<br />

man frygter, at der ikke vil blive gjort tilstrækkelig tydeligt opmærksom på<br />

muligheden for at gøre indsigelser, eller at forbrugerne vil føle, at det er for<br />

besværligt at skulle foretage sig noget.<br />

Endelig mener man, at forbrugere ofte vil blive distraheret eller fristet til at give<br />

samtykke til registrering, fordi de tilbydes rabatter eller bonus til gengæld.<br />

Man kan dog til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Det gør man ved at henvende<br />

sig til den, der oprindeligt registrerede informationen. Derefter er det<br />

vedkommendes pligt at underrette alle som oplysningerne er blevet videregivet til,<br />

så de kan blokere brugen af dem.<br />

16


Internet brug registreres<br />

Brugen af internettet registreres og analyseres i meget vidt omfang. Internettet er<br />

blevet en guldgrube af oplysninger om folks interesser og forbrugsvaner, og salget<br />

og anvendelsen af de oplysninger er en af de væsentligste økonomiske aktiviteter<br />

på nettet.<br />

Det er ikke for alvor lykkes at udvikle måder at opkræve penge for de<br />

informationer brugerne overfører til deres egen computer fra nettet. Nettet<br />

financieres derfor primært ved salg af reklamer. Går man på websites, der er rettet<br />

mod et specialiseret publikum, vil man derfor typisk finde reklamer på dets sider,<br />

som kunne tænkes at interessere det publikum.<br />

De mest besøgte sites på nettet er ”portaler”, som kan fungere som en generel<br />

indgang til en bred vifte af tjenester. Søgemaskiner som AltaVista, Yahoo eller den<br />

danske Jubii er eksempler på portaler, ligesom TeleDanmarks Opasia eller TV-2s<br />

website er det.<br />

Man skal ikke klikke mere end en enkelt gang for at styre rundt i en portals<br />

indhold, før man vil bemærke, at de reklamer, der vises, begynder at afspejle den<br />

type emner, man søger efter.<br />

Specielt hvis man kommer tit på den samme portal, vil ikke alene reklamerne være<br />

tilpasset ens interesser, i mange tilfælde gælder det også det indhold man<br />

præsenteres for, når man ankommer til sitet.<br />

For annoncørerne er det meget attraktivt, at de så præcist kan ramme en specifik<br />

målgruppe – og for brugerne er det attraktivt, at de slipper for at sortere igennem en<br />

masse reklamer og redaktionelt indhold, som ikke interesserer dem, eller som de<br />

har set før.<br />

Omvendt vil nogen brugere utvivlsomt føle sig krænkede og udnyttet af selskaber<br />

der nu kan henvende sig og forsøge at sælge varer på en ganske direkte personlig<br />

måde.<br />

Cookies - Hvordan virker de<br />

Det centrale redskab til at registrere den enkelte brugers opførsel på nettet er<br />

”cookies”.<br />

Når man besøger et website kan det site vælge at sende en ”cookie”, som lagres på<br />

ens harddisk i et arkiv under "webbrowseren" (det program som bruges til at styre<br />

rundt mellem de mange websites på internettet).<br />

En cookie er en lille streng af informationer, som kan identificere den enkelte<br />

bruger. Næste gang brugeren besøger det samme website, kan det website<br />

undersøge om der allerede skulle være overført en af dets cookies til brugerens<br />

computer.<br />

Når systemet bag et website finder en af sine egne cookies, kan det lagre<br />

informationer om hvad brugeren foretager sig, sammen med oplysningerne fra de<br />

andre gange brugeren har brugt sitet.<br />

Hvis det er et sted, man ofte bruger, vil der med tiden opstå en profil over ens brug<br />

af sitet. Profilen kan eksempelvis bruges til at skræddersy de sider, brugeren<br />

præsenteres for, så de svarer til det, han eller hun plejer at interessere sig for.<br />

17


På fuldstændig samme måde tilpasser man også de reklamer der præsenteres, så de<br />

matcher brugerens profil, så præcist som muligt.<br />

I webbrowseren på sin computer kan man se en liste over alle de cookies, der er<br />

lagret på ens harddisk, og man kan vælge, om vil slette nogle af dem. Man kan<br />

også indstille sin browser, så den konsekvent afviser cookies eller spørger om<br />

tilladelse, hver gang et website forsøger at sende en cookie.<br />

Hvis man sletter sine cookies eller afviser cookies vil man imidlertid hurtigt<br />

opdage, at det bliver besværligt at surfe. Mange websites afviser ganske enkelt<br />

besøgende, der ikke vil modtage en Cookie – eller de fremsender spørgeskemaer,<br />

der skal udfyldes, før man får adgang.<br />

Fuldstændig det samme problem støder man på hvis man benytter en såkaldt<br />

"anonymizer" tjeneste, der, så at sige, sænker et gardin ned, så det ikke er muligt<br />

for ejeren af et website at se noget om identiteten af den person, der besøger<br />

internettet.<br />

Det er noget for noget. På nettet kan man få gratis information, men man skal være<br />

villig til at fortælle lidt om sig selv i bytte.<br />

Det er dog en vigtig pointe, at med cookies alene kan et website ikke vide navnene<br />

eller e-mail adressen på de brugere, de opbygger profiler af. Det kræver at brugeren<br />

selv udfylder et spørgeskema, før man kan knytte et navn til en cookie.<br />

Internettet som det vilde Vesten<br />

Der findes en hel industri af selskaber på internettet – eksempelvis ”Doubleclick” -<br />

som specialiserer sig i at samkøre og videresælge cookies, informationer fra<br />

spørgeskemaer, ordresedler og hvad der eller kan registreres om en persons internet<br />

brug.<br />

Den danske persondatalov siger udtrykkeligt, at man ikke må anvende<br />

informationer til andre formål end det, de oprindeligt blev indsamlet til.<br />

Når det handler om informationer, der indsamles om ens brug af internettet, kan<br />

man dog ikke tage dén beskyttelse for givet.<br />

Et website eller en udbyder af tjenester på internettet kan imidlertid være vanskelig<br />

at placere geografisk. Informationerne flyder frit på tværs af landegrænser og derfor<br />

er det ofte temmelig uigennemskueligt, hvilken lovgivning et givet website i<br />

grunden er ansvarlig overfor.<br />

Persondataloven i Danmark er baseret på EUs registerdirektiver, der siger, at data<br />

kun må videregives til andre lande, der har et niveau af beskyttelse, der svarer til<br />

EUs.<br />

Blandt andet USAs regler lever ikke op til EUs krav, og hvis man benytter en<br />

amerikansk tjeneste, må man være klar over at de oplysninger, man selv afgiver<br />

eller som indsamles om ens brug af tjenester, kan risikere at dukke op og blive<br />

anvendt i helt andre sammenhænge.<br />

EU og USA har forhandlet sig frem til en ordning kaldet ”sikker havn”, der gør det<br />

muligt for amerikanske selskaber at underkaste sig en række krav, og på den måde<br />

kvalificere sig til at kunne modtage informationer fra EU-lande.<br />

Generelt må man stadig gå ud fra at websites, kan være nærmest uregulerede, hvis<br />

ikke deres web-adresse ikke slutter med et ”.dk” eller angivelse af at høre hjemme i<br />

et andet EU-land,.<br />

18


Mærkningsordninger<br />

Der er en stigende forståelse for at e-handel og andre videregående anvendelser af<br />

internettet ikke vil kunne komme igang for alvor, så længe mange brugere ikke er<br />

trygge ved at bruge nettet.<br />

Et af de private initiativer, der skal forsøge at rette op på mistroen er TrustE, en<br />

amerikansk mærkningsordning som websites kan vælge at tilslutte sig, for på den<br />

måde at gøre det klarere for brugerne, hvilken politik de har for anvendelse af<br />

registrerede informationer.<br />

Websites der tilslutter sig TrustE-ordningen kan angive forskellige tre niveauer for<br />

anvendelse af data:<br />

- at de ikke gemmer data om besøgende<br />

- at de gemmer data, men udelukkende bruger dem selv<br />

- at de gemmer data, bruger dem selv og forbeholder sig ret til at videregive dem<br />

til andre.<br />

Websites, der bruger TrustE’s mærke, underkaster sig kontrol fra TrustE<br />

organisationen side, der skal sikre, at man vitterligt lever op til den standard, man<br />

opgiver.<br />

En tilsvarende dansk, privat mærkningsordning er p.t. under forberedelse.<br />

NCR, et amerikansk selskab, der leverer IT-løsninger til finanssektoren, påpeger at<br />

man kan vælge at se behovet for tillid som en mulighed for at profilere sig i forhold<br />

til andre web-tjenester.<br />

NCR opfordrer virksomheder til ikke at se kundernes krav om privatliv som en<br />

forhindring, som man skal have snoet sig udenom – men i stedet at se det som en<br />

mulighed for at opbygge et tættere forhold bygget på tillid, fordi man tydeligt viser<br />

sine kunder, hvorfor man skal bruge personlige oplysninger, og hvordan man<br />

håndterer dataene, og hvilke fordele kunderne får af det.<br />

19


Total samkørsel<br />

Den amerikanske professor i Jura, Anita Allen, taler om ”the aggregation<br />

problem”:<br />

Hver for sig er der ikke de store problemer i tiltag som mobiltelefoner,<br />

nummervisning på telefoner, elektronisk betaling og alle de andre nye teknologier,<br />

som indebærer, at der indsamles personlige data på nye områder.<br />

I hvert enkelt tilfælde hvor et kamera installeres eller et register oprettes, har det<br />

formentlig et fornuftigt formål, der retfærdiggør overvågningen. Tilsammen bliver<br />

de imidlertid et stort problem for vores kultur, fordi de i fællesskab kan danne et<br />

ekstremt intimt billede af en person – og fordi deres registrering med tiden bliver så<br />

omfattende, at den ikke kan undgås hvis man vil leve et normalt liv i samfundet.<br />

Ikke alene bliver der langt flere punkter, hvor der registreres oplysninger om vores<br />

handling og færden, men apparaterne og deres registre bliver også forbundet i et<br />

stadig mere omfattende netværk.<br />

En af de overordnede visioner for den videre udvikling af informations og<br />

kommunikations-teknologien er netop sammenkoblingen, der gør, at stort set alle<br />

elektronisk genstande kan kommunikere og samarbejde med hinanden med<br />

internettet som bindeleddet.<br />

Når systemer kobles sammen, kan det indebære, at en person kan følges fra apparat<br />

til apparat, fra register til register.<br />

Et meget bogstaveligt eksempel på effekten ser man med de mest avancerede<br />

videoovervågnings-systemer, der kan genkende ansigter fra en database, og ”bide<br />

sig fast” i en specifik person og følge vedkommende rundt i en bydel eller<br />

indkøbscenter, efterhånden som personen går fra ét kameras synsfelt til det næste<br />

kameras.<br />

Hvis teknologien til at genkende ansigter indføres mere generelt, kan man forestille<br />

sig at politiet, f.eks. i forbindelse med overvågning af fodboldoptøjer, udveksler<br />

billeder af kendte ballademagere, så kameraerne også kan følge dem, det næste<br />

sted, de dukker op.<br />

Simon Davies, fra organisation "Privacy international", der arbejder for at beskytte<br />

privates data, mener at den form for teknologi vil "brændemærke", de der først er<br />

registrerede i det.<br />

Agenter<br />

I sin simple form betyder samkøring, at data fra mange kilder samles for at tegne en<br />

detaljeret profil af en person.<br />

I avanceret udgave er personens profil som et billede, der konstant opdateres,<br />

efterhånden som han eller hun bevæger sig gennem livet, og benytter apparater,<br />

som ofte bruger profilen til at betjene vedkommende på en måde, der er så<br />

personligt tilpasset som muligt – samtidig med at apparatet registrerer hvad<br />

brugeren gør, og dermed bidrager med informationer, som det næste apparat kan<br />

trække på.<br />

20


Dét er bl.a. princippet bag ”agenter”, et program, der skal kunne fungere som en<br />

form for tjenende ånd, der kan løse opgaver, og søge og filtrere informationer for<br />

sin bruger på nettet.<br />

Agenter er en teknologi, som mange selskaber og forskningscentre arbejder på at<br />

udvikle. Men ligesom kunstig intelligens er et mål, der tilsyneladende vedbliver at<br />

ligge 10 år ude i horisonten, så er det muligt at vi aldrig vil se agenter i sin<br />

rendyrkede form - men principperne og teknologien til at realisere dem vil gradvis<br />

brede sig til en stor del af de apparater vi benytter.<br />

Ideelt set bemærker Agenten hvad man bestiller af varer, hvilke udsendelser og<br />

websider man ser, den kender ens kalender, den kender ens arbejdsrutiner - og den<br />

bliver hele tiden klogere, fordi den konstant bemærker, hvad dens bruger gør.<br />

Efterhånden som den lærer sin bruger at kende, og efterhånden som stadig flere<br />

apparater forsynes med computerkraft, og dermed kan kommunikere med og<br />

adlyde agenten, vil agenten bedre og bedre kunne tjene sin bruger ved at lede efter<br />

informationer, bestille varer, træffe aftaler osv.<br />

Et netværk af ”smarte” objekter<br />

Man kan få en ide om, hvor det bærer henad rent overvågningsmæssigt, ved at se<br />

på konsekvenserne, hvis en teknologisk standard som ”Jini” bliver udbredt.<br />

Jini er en videreudvikling af Java, et programmeringssprog som har bredt sig på<br />

internettet, fordi det kan afvikles uanset hvilken type maskine man bruger. Det<br />

smarte ved Jini er, at det ikke er begrænset til egentlige computere. Systemet skal<br />

gøre det muligt at koble alle mulige former for elektroniske dimser til nettet, lige<br />

fra kameraer til gadelygter.<br />

Måden systemet fungerer på, kræver imidlertid, at hver ny genstand, der sluttes til,<br />

bliver tildelt et nummer, der entydigt identificerer netop dét apparat.<br />

Tanken er, at stadig flere af de genstande der omgiver os og som vi benytter i<br />

dagligdagen, kan spille sammen og "hjælpe" hinanden med at gøre livet bekvemt<br />

for mennesker.<br />

Det er en udvikling, der kan blive virkeliggjort indenfor de kommende par årtier og<br />

efterhånden som det sker, vil vi blive vævet med ind i et system, der i stigende grad<br />

ved hvem vi er, hvor vi er, og hvad vi er i færd med.<br />

Location based services<br />

Et andet aspekt af den samme problemstilling er "location based services", som<br />

regnes for et ekstremt lovende marked. Ideen er at skabe informationstjenester, der<br />

kan tage højde for, hvor brugeren opholder sig, og måske endda udnytte en vis<br />

viden om den sammenhæng som brugeren befinder sig i.<br />

Jo mere præcist man ved, hvor brugerens mobiltelefon - eller rettere: mobile<br />

terminal - befinder sig, des mere præcist kan man tilpasse den information, der<br />

udsendes til brugerens behov.<br />

Når man bevæger sig rundt med en mobiltelefon, flyttes teleselskabets kontakt med<br />

telefonen fra sendemast til sendemast. Specielt i storbyer er der meget kort afstand<br />

mellem sendemasterne, og derfor kan man ret præcist beregne hvor brugeren<br />

befinder sig.<br />

21


Hvis en bruger eksempelvis søger en kinesisk restaurant, kan systemet derfor sørge<br />

for at oplyse adressen på den, der er nærmest.<br />

Eller, som man allerede nu forsøger at gøre i Hongkong: Hvis systemet registrerer<br />

at en bestemt kunde er gået ind i et indkøbscenter eller en stor butik, kan man<br />

sende reklamebeskeder og tilbud til mobiltelefonens display, ud fra en viden om<br />

kundens individuelle forbrugsmønster.<br />

Satellit-positionering bliver standard-udstyr<br />

GPS-teknologien, der bruges til at beregne en position ved hjælp af signaler fra<br />

satellitter, kan i princippet fastslå et apparats position med få meters nøjagtighed –<br />

og når GPS anvendes i kombination med andre teknologier til positionering, kan<br />

nøjagtigheden bringes ned til få centimeter.<br />

Mange i IT branchen forventer at GPS-teknologien vil blive vidt udbredt fremover,<br />

indbygget i de fleste mobile terminaler og i biler.<br />

Dermed udvides mulighederne for såkaldte ”location based services” markant. Man<br />

kan f.eks. tilbyde navigation, så gående eller bilister hjælpes med at finde vej, eller<br />

løbende forsynes med informationer om de omgivelser, de bevæger sig igennem.<br />

Reklamer vil selvsagt også kunne gøres ekstremt målrettede med denne teknologi.<br />

Fra et overvågningssynspunkt er problemet, at der uvægerligt genereres og<br />

opsamles ekstremt detaljeret information om en persons færden og handlinger.<br />

Sammenhængen er afgørende<br />

En af de bekymrende omstændigheder ved samkøring er at informationer bliver<br />

vurderet i en anden sammenhæng end den, de oprindeligt blev indsamlet i.<br />

Vurderingen af en oplysning afhænger meget af hvem, der ser dem, og hvilke andre<br />

informationer den sammenholdes med.<br />

Man kan nå frem til meget varierende profiler af en person, ved at samle forskellige<br />

udpluk af informationer om en persons handlinger over en årrække.<br />

Mange af de informationer, der sammensættes, kan være atypiske eller direkte<br />

misvisende – enten fordi de som udgangspunkt er fejlagtige, eller fordi personens<br />

forhold er ændret siden dataene blev indsamlet.<br />

Mange mennesker generes af registre, der opgiver forkerte oplysninger om dem –<br />

det kan være lige fra vejvisere med adresse og telefonnummer,<br />

kreditoplysningsbureauer til mediers arkiver, hvor historier bliver liggende og kan<br />

danne grundlag for ny journalistisk efterforskning, selvom de har vist sig at være<br />

usande.<br />

Det kan være nærmest umuligt at luge falske oplysninger ud af registre, når først<br />

informationerne er blevet videregivet.<br />

Forskellen på maskiners og menneskers sagsbehandling understreger også<br />

vigtigheden af den sammenhæng, informationer vurderes i.<br />

En maskine kan kun forholde sig til de eksakte data den har indsamlet og de<br />

eksakte regler for vurdering, som den er programmeret med.<br />

Et menneske vil derimod ofte kunne tage andre, blødere, omstændigheder i<br />

betragtning. Et menneske kan man forhandle med.<br />

Når man bliver registreret, ved man imidlertid ikke, hvilken sammenhæng<br />

informationerne engang med tiden kunne tænkes at blive vurderet i, og hvem der<br />

vurderer dem.<br />

22


Gensidighed<br />

Det amerikanske dokument selskab Xerox har i mange år udforsket mulighederne<br />

for at udnytte en meget omfattende registrering af alt hvad medarbejderne på et<br />

kontor foretager sig.<br />

Medarbejdere udstyres med et ”Active badge” – en lille sender på størrelse med et<br />

navneskilt, som konstant fortæller systemet hvor en person befinder sig. Det<br />

betyder, at selvom personen bevæger sig rundt, så vil telefonopkald altid kunne<br />

dirigeres til den nærmeste telefon, og hvis man bruger en computer i et tilfældigt<br />

kontor, vil den automatisk kalde personens egne dokumenter frem.<br />

Alle kontorer er forsynet med videokameraer, der kan bruges til korte samtaler.<br />

Kameraerne kan også holdes permanent åbne, så to medarbejdere, der fysisk er<br />

fjernt fra hinanden, kan ”dele kontor”, fordi de hele tiden fornemmer den andens<br />

tilstedeværelse og uden videre kan tale sammen.<br />

For at lette arkivering og søgning af dokumenter, gemmes de med en henvisning<br />

til, hvor personen befandt sig og hvilke andre personer, der evt. var tilstede, da<br />

dokumentet blev skabt. Xerox mener at det kan være mere intuitivt at huske<br />

dokumenter ud fra de situationer de er skabt i.<br />

Det er åbenlyst, at ”Active badge” systemet giver muligheder for en ekstremt<br />

detaljeret overvågning af medarbejderne, og derfor har Xerox været meget<br />

opmærksomme på at finde retningslinjer, der gør det trygt at anvende systemet.<br />

Nøgleordet for Xerox er gensidighed. Alle der er tilsluttet systemet har samme<br />

adgang til at se hinandens oplysninger. Hvis nogen ser på ens oplysninger, eller<br />

bruger videokameraet til at se på en, så er systemet indrettet, så man bliver gjort<br />

opmærksom på det – eller ihvertfald har mulighed for at se, hvad der er sket, og<br />

hvem der har gjort det. Den der kigger, bliver altså selv set.<br />

Xerox forskerne mener at den gensidighed er central, hvis man skal bevare tilliden<br />

til systemet – og dermed sikre, at de ansatte vil gå aktivt ind i at bruge de positive<br />

muligheder i det. Man bliver ikke en entusiastisk og opfindsom bruger, hvis man<br />

har følelsen af at TV’et, køleskabet, bilen eller computeren sladrer om en.<br />

De rige og mægtige overvåges også<br />

Når man taler om gensidighed, er det også værd at erindre, at det ikke behøver kun<br />

at være de store og rige, der overvåger de små. Faktisk er det netop de mægtigste i<br />

samfundet der er udsat for den mest intense overvågning.<br />

De selskaber og instanser som vi frygter vil misbruge deres viden om os, må også<br />

selv tage sig i agt, at de ikke bliver grebet i noget, der på ingen tid kan få dem i<br />

alvorlige vanskeligheder, når det spredes til millioner af forargede forbrugere over<br />

hele kloden.<br />

Man siger ofte, at teknologien betyder, at den brede befolkning kan komme til at<br />

opleve den samme komfort, som kun adelen havde adgang til førhen. Tilsvarende<br />

kunne man formode, at de fleste af os med tiden vil blive genstand for den samme<br />

intense overvågning og registrering som samfundets rigeste og mægtigste idag<br />

udsættes for.<br />

Verdens mægtigste mand, Bill Clinton, kunne ikke skjule sit privatliv. Monica<br />

Lewinskys vidneudsagn, der blev frigivet på internettet og udgivet i bogform, gav<br />

23


minutiøse beskrivelser af alle hendes møder med Clinton. Igennem flere retssager<br />

og undersøgelser har Clinton i en hidtil uset grad fået blotlagt sit privatliv og sin<br />

privatøkonomi.<br />

Verdens rigeste mand, Bill Gates oplevede ligeledes under monopol-sagen mod<br />

Microsoft, at hans flere år gamle e-mail korrespondance blev lagt frem i retten og<br />

ordret refereret i pressen.<br />

Politiske forbrugere kræver indsigt<br />

Indsigten i magthavernes og koncernernes forhold kan meget vel tænkes at blive<br />

langt større fremover. I takt med at image, design, oplevelse og etik bliver til en<br />

vigtigere del af de produkter vi køber og sælger, vil forbrugerne ønske mere viden<br />

om producenternes metoder og etik – og det vil være i producenternes interesse at<br />

kunne skilte med deres holdninger for at tiltrække og fastholde de ”politiske<br />

forbrugere”.<br />

Man kan dog indvende, at selv fuldstændig gensidighed ikke er ensbetydende med<br />

at borgerne får overblik over hvordan de registreres. De færreste mennesker har<br />

reelt tid eller ressourcer til at følge med i alle de tilfælde, hvor deres færden<br />

registreres.<br />

Så det er kun den part, der har en klar økonomisk, taktisk eller politisk gevinst at<br />

hente fra informationerne, der for alvor vil bruge ressourcer på at analysere, hvad<br />

der opsamles.<br />

24


Echelon<br />

Overfor nogle typer overvågning står både den almindelige borger, store selskaber,<br />

og selv enkelte landes regeringer tilsyneladende magtesløse og rådvilde.<br />

Tiltrods for at både den danske forsvars- og justitsminister hævder at de intet<br />

kender til det, så tyder en lang række rapporter og udtalelser fra tidligere<br />

medarbejdere på at ”Echelon” - et enormt system til overvågning og aflytning af<br />

datatrafik og telefonsamtaler over hele jorden - er en realitet.<br />

En rapport bestilt af Europaparlamentet konkluderede i maj 1999 at der eksisterer<br />

et samarbejde om aflytning mellem den amerikanske efterretningstjeneste NSA og<br />

efterretningstjenesterne i England, Canada, Australien og New Zealand.<br />

Echelon er stærkt automatiseret for at kunne overvåge den enorme internationale<br />

datatrafik. Det fungerer på den måde, at computere leder i datastrømmen efter<br />

bestemte ord eller kombinationer af ord, som kan antyde, at man bør se nærmere på<br />

beskeden.<br />

Ifølge EU-rapporten kan systemet dog kun analysere e-mails på den måde. Mange<br />

andre har hævdet, at Echelon var i stand til også at analysere ordene i millioner af<br />

telefonsamtaler og faxtransmissioner samtidigt.<br />

Echelon blev etableret umiddelbart efter anden verdenskrig, og har fungeret<br />

ubemærket siden. Formålet har været efterretningsvirksomhed for at sikre staternes<br />

sikkerhed, men det er nu kommet frem, at de registrerede oplysninger i flere<br />

tilfælde er blevet videregivet til private firmaer, for at give dem en fordel ved<br />

tilbudsgivning i forhold til udenlandske konkurrenter.<br />

Det er således blevet bekræftet af en tidligere direktør i CIA, at informationer fra<br />

Echelon førte til at Boeing flyfabrikken sikrede sig en stor ordre til SaudiArabien<br />

fremfor den europæiske flyfabrik Airbus.<br />

Satellitbaserede systemer<br />

En anden form for storstilet overvågning er den som udføres af militære satellitten,<br />

som cirkler om jorden i mellem 300 og 900 kilometers højde.<br />

Det er ikke præcist kendt, hvor fine detaljer der kan ses fra satellitternes kameraer,<br />

men for et par år siden blev det bekræftet at amerikanske ”Keyhole” satellitter kan<br />

arbejde med en opløsning på helt ned til 10 cm. Reelt arbejdes der formentlig med<br />

endnu skarpere billeder idag.<br />

Satellitterne bruger dels optik, dels radar og infrarødt lys til også at kunne se<br />

gennem skydække, se i mørke og for at kunne registrere eksempelvis radioaktivitet.<br />

Der findes også satellitter, der bruges til aflytning.<br />

Det er især siden Gulf krigen mod Irak at det amerikanske forsvar har udbygget<br />

deres satellitovervågning, og hvis planerne om et ”Starwars” system bliver en<br />

realitet, vil antallet af militære satellitter og deres muligheder for registrering blive<br />

voldsomt forøget i de kommende årtier.<br />

Satellitovervågning bruges imidlertid ikke kun til militære formål, men også til<br />

holde øje med olieforurening, miljøforhold, fiskeri, trafikmønstre – eller til at<br />

kontrollere landbrug, der får EU-støtte til bestemte former for dyrkning.<br />

25


Private kan også få adgang til satellitfotos fra hele kloden. Adskillige kommercielle<br />

tjenester sælger fotos, de mest detaljerede er med en opløsning på ned til en meter.<br />

Banebrydende sager<br />

Normerne for hvad der registreres, og hvordan man kan tillade sig at udnytte<br />

registrerede oplysninger, har ændret sig gennem årene.<br />

Der sker typisk gennembrud for nye anvendelser af registrering i forbindelse med<br />

opklaringen af særligt grove forbrydelser.<br />

Da ”bombemanden” blev anholdt i København i 1979 var der opsigtsvækkende, at<br />

politiet fik adgang til bibliotekets opgørelse over de bøger, han havde lånt.<br />

Da Oluf Palme blev myrdet fik det svenske politi adgang til registrene over alle<br />

kunder i bankautomaterne i kvarteret omkring mordstedet.<br />

Til opklaringen af ”Susan-sagen” blev alle mænd i kvarteret omkring mordstedet<br />

bedt om at aflevere en DNA-prøve.<br />

Under retssagen mod Kurt Thorsen var politiet i stand til at tegne et meget<br />

detaljeret kort af Thorsens færden i København på en given dag ved hjælp af<br />

telefonselskabets opgørelse over opkaldene fra hans mobiltelefon.<br />

Da bagmanden for den såkaldte ”Melissa”-computervirus blev afsløret, var det<br />

resultatet af et omfattende internationalt samarbejde mellem CIA, FBI, en stribe<br />

telefonselskaber, internetudbyderen America Online og ikke mindst Microsoft, der<br />

ved lejlighed afslørede, at det i højere grad end hidtil kendt er muligt at identificere<br />

et bestemt stykke software, når det anvendes på nettet.<br />

Man kan se den type sager som sprækker, der giver et indblik i, hvad der kan lade<br />

sig gøre, når de vante grænser for sammenkøring af registre brydes ned.<br />

De kan også give anledning til en alvorlig og grundlæggende bekymring for hvad<br />

hele komplekset af overvågningsteknologier ville kunne bruges til, hvis de love,<br />

der idag sikrer os mod misbrug, af en eller anden årsag blev sat ud af kraft.<br />

I Danmark nævner man ofte hvordan det danske politi uden videre udleverede<br />

arkivet over kommunister til nazisterne, som et eksempel på hvor galt det kan går.<br />

Den registrering der foregår idag er langt mere omfattende og detaljeret, og den er i<br />

stigende grad en uundgåelig konsekvens af alt hvad vi foretager os, som indebærer<br />

at vi bruger elektronik eller computerkraft.<br />

Jo mere, vi klarer med en computers mellemkomst, des mere registreres der, og des<br />

bedre kan man analysere og søge specifikke informationer i dataene.<br />

Hvad nu, hvis vi kommer i en situation, hvor det ikke blot handler om at fange<br />

forbrydere eller sende direct mail, men om at bevare den politiske magt eller kvæle<br />

en form for oprør mod det bestående?<br />

Samfundets moral og love kan hurtigt ændres sig, og data der engang var<br />

ligegyldige, kan så vise sig at være fatale.<br />

Internet søgemaskinen Deja-news illustrerer meget godt, hvordan situationen<br />

pludselig kan ændres. I Internettets tidligste år blev en væsentlig del af<br />

informationerne søgt og videregivet gennem tusindvis af ”newsgroups” – en slags<br />

diskussionsklubber, inddelt efter emne. Mange newsgroups var ekstremt specifikke<br />

26


og strengt faglige, andre var – og er stadig – forum for intense diskussioner og<br />

udvekslinger af dybt personlige indlæg om følsomme emner.<br />

De, der engang for ti år siden krængede deres sjæl ud og afslørede deres intime<br />

interesser eller politiske ståsted, kunne næppe forudse, at der en dag ville komme<br />

en tjeneste, der gør det let for enhver at søge efter samtlige indlæg en given person<br />

måtte have skrevet i enhver af nettet mange, meget forskellige newsgroups.<br />

Mange ville nok have ytret sig noget mere forsigtigt – eller have skrevet anonymt –<br />

hvis de havde vist, at deres indlæg en dag ville være søgbart for enhver.<br />

27


Modforholdsregler<br />

Man kan frygte at vi efterhånden installerer en infrastruktur som er så omfattende<br />

at vi ikke kan undslippe den, men i stedet må acceptere at stort alt hvad vi foretager<br />

os, principielt kan være registreret.<br />

Andre mener, at folk altid vil finde måder at "flyve under radaren" på. Et lille<br />

eksempel fra Sydfyn, som er udvalgt til forsøgsområde for en særlig intens<br />

overvågning med politiets fartmålere. Lyttere på en af de lokale radiostationer kan<br />

ringe ind, når de ser politiets vogne med kameraudstyr, hvorefter man i radioen<br />

annoncerer at "resultatet af dagens fotokonkurrence er på Mølmarksvej. Og husk,<br />

som altid, at køre forsigtigt!"<br />

Kryptering<br />

Kryptering er den mest omtalte forholdsregel for at undgå at andre får indblik i de<br />

informationer vi sender via internettet.<br />

Kryptering af data sker ved hjælp at en matematisk funktion, der omregner dataene<br />

til noget fuldstændig uforståeligt. Typisk er den matematiske funktion konstrueret<br />

sådan, at den består af to ”nøgler”. Den ene nøgle krypterer dataene og den anden<br />

nøgle er den eneste mulighed for at de-kryptere dataene igen.<br />

Hvor sikker krypteringen er, afhænger bl.a. af hvor lang og kompliceret den<br />

matematiske funktion i nøglerne er. Principielt kan enhver kode knækkes, hvis man<br />

sætter en computer til systematisk at prøve samtlige mulige matematiske formler.<br />

Med de gængse standarder kræver det imidlertid et uhyre antal forsøg - men der<br />

findes jo unægteligt også computere, der kan foretage et uhyre antal beregninger på<br />

kort tid.<br />

Hvor stor kapacitet efterretningstjenester som det amerikanske NSA egentlig råder<br />

over, kan man læse mange gætterier om. Politi og efterretningstjenester er<br />

forståeligt betænkelige ved, at de med krypteringen mister mulighed for at aflytte<br />

og overvåge mistænktes kommunikation.<br />

Blandt andet USA og Frankrig har gennem lovgivningen forsøgt at sætte grænser<br />

for hvor stærk kryptering borgerne må anvende, og USA forbyder eksport at<br />

software, der indeholder krypteringsfunktioner over en vis styrke.<br />

En anden strategi er at forlange at alle nøgler skal deponeres i centre, som politi og<br />

efterretningstjenester i særlige tilfælde kan få adgang til.<br />

Digital signatur<br />

Efter mange års diskussion og vaklen virker det nu som om de fleste landes<br />

regeringer accepterer at borgerne har ret til at kunne kryptere de data de sender på<br />

en let og sikker måde.<br />

I Danmark udsendte forsvars-, justits-, forsknings- og justits ministeren i april 2000<br />

en erklæring, hvor de slog fast, at det er den dansk politik på krypteringsområdet at<br />

der skal være fri adgang til stærk kryptering, og at regeringen arbejder for at få<br />

udbredt anvendelsen af kryptering, også i offentlige institutioner.<br />

Desuden slog erklæringen fast, at man ikke går ind for nøgledeponering – omend<br />

med det lidt uklare forbehold, at ”politiet i overensstemmelse med retsplejelovens<br />

28


etssikkerhedsgarantier fortsat kan gøre brug af eksisterende efterforskningsmidler<br />

til forebyggelse og opklaring af kriminalitet”.<br />

Før sommeren 2000 vedtog Folketinget loven om digital signatur. Med den er<br />

vejen banet for at vi i de kommende år vil få udstedt plastikkort forsynet med en<br />

chip, der kan bruges til at identificere en bruger tilstrækkeligt sikkert til at man<br />

elektronisk kan underskrive juridisk bindende dokumenter.<br />

Samtidig kan chipkortet også indeholde en funktion, der teknisk set minder meget<br />

om den digitale signatur, men som bruges til at kryptere de informationer vi sender<br />

over nettet.<br />

For brugerne vil den form for kryptering i praksis ikke kræve meget andet end et<br />

par klik med musen og indtastning af en PIN kode.<br />

Kryptering er et våbenkapløb mellem dem, der konstruerer stadigt stærkere<br />

krypteringsnøgler, og efterretningsvæsenerne, der anskaffer stadigt kraftigere<br />

værktøjer til at de-kryptere, eller formår at overbevise lovgiverne om at der må<br />

indbygges ”bagdøre” i den kryptering borgerne har adgang til.<br />

Problemet med at begrænse adgangen til fuldstændig sikker kryptering er<br />

imidlertid, at det typisk rammer alle dem, der er lovlydige - hvorimod de kriminelle<br />

blot anvender de stærke værktøjer, der altid vil være tilgængelige på det globale<br />

net, uanset at de måtte være ulovlige at bruge.<br />

Konstrueret til anonymitet<br />

En anden forholdsregel mod overvågning ligger i den måde, elektroniske systemer<br />

konstrueres på.<br />

Politiets fotofælder til fartsyndere fotograferer bilerne, så man kan se<br />

nummerpladen og føreren, men der indsættes et sort felt, der dækker<br />

passagersædet. På den måde sikrer man, at en fartbøde ikke medfører, at der<br />

opsamles informationer om hvem, man har kørt sammen, men det synliggøres dog<br />

hvor man har opholdt sig på et givet tidspunkt.<br />

Tilsvarende overvejelser har man ved konstruktionen af systemer til elektronisk<br />

opkrævning af vejpenge.<br />

Roadpricing er et koncept, som det i øjeblikket diskuteres at anvende i Danmark i<br />

fremtiden. Ideen er at man skal kunne opkræve penge for kørslen, afhængigt af<br />

hvor og hvornår den finder sted. Der er mange forskellige forslag til den tekniske<br />

løsning, men en sandsynlig model er at hver bil forsynes med en chip, som ved<br />

hjælp af satellitinformation kan registrere hvor bilen befinder sig.<br />

Principielt behøver oplysningerne om tid og sted ikke at blive lagret, hvis systemet<br />

blot bruger dem til løbende at opgøre hvad bilisten skal betale, og derefter sletter<br />

informationerne.<br />

Men hvis ikke der specifikt indbygges mekanismer, der sikrer at der ikke opsamles<br />

informationer, kan roadpricing føre til en detaljeret registrering af hver eneste bils<br />

bevægelser.<br />

Allerede idag bliver nummerpladerne på alle biler, der kører over Storebæltsbroen,<br />

fotograferet.<br />

29


Et andet betydningsfuldt tilfælde, hvor det er vigtigt, om systemet bevidst<br />

konstrueres til at bevare anonymitet, er udviklingen af ”e-cash”; elektroniske<br />

kontanter, i stil med Danmønt-kortet, der skal bruges til betaling af småbeløb.<br />

Alt efter hvilken løsning der vælges, risikerer vi at selv de mindste betalinger vil<br />

indebære registrering.<br />

30


Paradokser og dilemmaer<br />

Som nævnt i indledningen er overvågning præget af vanskelige dilemmaer. En<br />

refleksagtig afvisning af al registrering og overvågning er ikke en realistisk<br />

holdning.<br />

Det klassiske argument i forbindelse med overvågning er, at man jo ikke har noget<br />

at frygte, med mindre man har noget at skjule.<br />

Det er til det fælles bedst at afsløre folk, der overtræder reglerne<br />

Til dét kan man indvende, at alle vel har et eller andet, de ikke er interesseret i at få<br />

afsløret og offentliggjort. Overvågning bliver stadig mere omfattende, fintmasket<br />

og afslørende, men dermed risikerer man også at fjerne nogle af mulighederne for<br />

at ordne uregelmæssigheder i mindelighed, og se gennem fingre med<br />

ubetydeligheder og det småfusk der er en del af livets realitet, og som formentlig er<br />

afgørende for at få samspillet i samfundet til at fungere uden for mange gnidninger.<br />

Total kontrol og fuldkommen orden finder man kun i døden og matematiske<br />

modeller.<br />

Et andet argument for overvågning tager udgangspunkt i den eksplosive vækst i<br />

mængden af informationer, som vi har adgang til.<br />

Hvis vi skal udnytte computerne til at skabe overblik over den flod af data, de<br />

genererer, så er det uomgængeligt, at de apparater vi bruger, må vide noget om<br />

hvem vi er, hvor vi er, hvilken sammenhæng vi befinder os i, og hvad vores behov<br />

er.<br />

Jo mere systemet ved, des mere præcist kan det filtrere informationsstrømmen og<br />

præsentere os for kun de informationer, der er relevante for os.<br />

Den moderne tilværelse bliver i praksis umulig, hvis ikke vores apparater og det<br />

generelle netværk af dem, er lydhøre overfor vores individuelle situation.<br />

Paradoksalt nok, synes det at være karakteristisk for vores kultur at mange søger<br />

opmærksomhed. Samtidig med bekymringen over at overvågningen gør vores<br />

privatliv gennemsigtigt, fyldes medierne og nettet af mennesker, der foretager de<br />

mest absurde handlinger for at få andre til at se på dem.<br />

Vi stilles til ansvar<br />

En voksen person idag er gennem livet blevet socialiseret til at ”opføre sig<br />

ordentligt”, når man er sammen med andre. Vi har en facade som er den side af os<br />

selv, som vi viser andre – og vi har en anden side af os selv, som vi ikke lader<br />

nogen, eller kun den nærmeste familie, se.<br />

De to facader er ikke nødvendigvis i fuldstændig overensstemmelse, men det<br />

behøver ikke at være et problem, sålænge man ikke skal stå til ansvar for begge<br />

facader samtidig.<br />

Den elektroniske overvågning har imidlertid blotlagt stadig flere omstændigheder,<br />

der hidtil ikke blev registreret overhovedet – og dermed bliver handlinger, der<br />

hidtil hørte til i privatsfæren, nu offentlige.<br />

Hvis det, der synliggøres, ikke står i modsætning til ens offentlige facade, vil de<br />

færreste føle sig generet af det, men når det drejer sig om netop de sider af os selv,<br />

31


som virker afvigende i forhold til den facade, vi har i offentligheden, så føler man<br />

det som en ubehagelig indtrængen, der er både krænkende og stressende.<br />

Med tiden vil vi formentlig vænne os til at være elektronisk overvåget i mange<br />

sammenhænge, og vi vil bedre kunne holde styr på vores "virtuelle facade"; den<br />

profil, som andre kan aflæse ved at se på de elektroniske spor vi afsætter.<br />

Idag har vi imidlertid knapt nok lært, hvad det er for omstændigheder, der nu er<br />

blevet synligt for andre.<br />

Man kan betragte det som en naturlig udvikling, at mennesket i en elektronisk<br />

tidsalder også skal socialiseres til at opføre sig passende i den virtuelle verden.<br />

Eller, man kan se det som en udvikling der tvinger os til at censurere og begrænse<br />

os selv langt mere end førhen, blot for at vores handlinger ikke skal blive<br />

misforstået eller fortolket på en måde, der kan skade os senere, i en anden<br />

sammenhæng.<br />

Sluttelig kan man se overvågning og registrering som en del af en mere overordnet<br />

tendens til at vi i højere grad hver især bliver draget til ansvar for vores personlige<br />

handlinger.<br />

I takt med individualiseringen af de varer og tjenester vi forbruger, kommer der<br />

også individuel afregning i alle detaljer, dels i form af penge, men også ved at alle<br />

data om vore handlinger, indgår i en profil, der forpligter os eller giver os<br />

rettigheder fremover.<br />

Vi lever i en kultur der lægger stor vægt på den personlige frihed. Vi må og kan i<br />

stigende grad gøre det, vi hver især vil - men vi bliver også i langt højere grad<br />

synlige for andre, der kan udnytte deres viden om os, eller holde os ansvarlige, hver<br />

især, for det, vi gør.<br />

Hvad er problemet egentlig?<br />

Når man diskuterer overvågning er det ofte en konflikt mellem to helt forskellige<br />

typer af argumenter. Argumenterne FOR overvågning er typisk rationelle, medens<br />

argumenterne IMOD er præget af følelser.<br />

Man kan gå ind for overvågning i en given situation, fordi det konkret forhindrer<br />

snyd, giver større sikkerhed, fremmer effektiviteten eller afskrækker kriminelle.<br />

Men når folk afviser overvågning, er det gerne ud fra en mere diffus frygt for, at<br />

nogen skal misbruge informationerne, eller ud fra en holdning om, at man ikke<br />

ønsker et samfund, hvor alt registreres eller synliggøres.<br />

Frygten er meget tydeligt udtrykt i science fiction bøger som Aldous Huxleys<br />

”Fagre nye verden” eller George Orwells ”1984”, der skildrer samfund, der er<br />

præget af en lammende og totalitær kontrol med alt og alle i magthavernes<br />

bestræbelser på at skabe en perfekt samfundsorden. Overfor dét står bøgerne som et<br />

genstridigt forsvar for irrationalitet, ufuldkommenhed og menneskelighed.<br />

Holdningen til overvågning følger ikke de sædvanlige skel mellem de politiske<br />

partier – og den er heller ikke altid lige konsekvent i forhold til partiernes<br />

grundlæggende ideologi.<br />

Liberale partier som venstre og de Konservative vil normalt forsvare individets ret<br />

til frihed og privatliv – Alligevel støtter de love som åbner for videoovervågning i<br />

32


utikscentre eller gør det lettere for koncerner at udveksle informationer om deres<br />

kunder.<br />

Venstrefløjspartier er derimod typisk imod yderligere overvågning og samkøring af<br />

registre – tiltrods for at de ideologisk normalt ville være mere tilbøjelige til at<br />

vægte almenvellets interesser højere end den personlige frihed.<br />

Generelt er overvågning meget vanskeligt at vurdere. Det er meget individuelt,<br />

hvor vi føler at grænsen for vores privatliv går, og ligeså forskelligt, hvor høj grad<br />

af tiltro til at dem, der registrerer os, gør det i en god hensigt og i<br />

overensstemmelse med lovene.<br />

For nogen er det utåleligt, at private selskaber kan indsamle personlige oplysninger<br />

om dem til markedsføring – Samtidig med at de støtter tanken om at registrere<br />

bilers kørsel, for at opkræve helt præcise vejskatter. Andre personers holdning kan<br />

være præcist den modsatte.<br />

Som beskrevet betyder den hastige teknologiske udvikling og tendensen til<br />

internationalisering at omfanget og typen af overvågning kan skifte markant i de<br />

kommende år. Nye muligheder for at registrere og anvende personlige<br />

informationer kan ret pludseligt blotlægge store nye områder af vores privatliv.<br />

Eller - alt efter hvordan man ser på det - effektivisere, sikre og lette forretninger og<br />

sagsbehandling.<br />

Også hvad lovgivningen angår er overvågning et svært område at vurdere.<br />

Persondataloven, CPR-loven og markedsføringloven blev vedtaget før sommeren<br />

2000, men lovene havde været mange år undervejs, og specielt til persondataloven<br />

var der stillet et usædvanligt stort antal afklarende spørgsmål fra<br />

folketingsmedlemmerne.<br />

Det er ganske forståeligt, hvis man som almindelig borger kan være i tvivl om hvad<br />

der egentlig må registreres og hvordan informationerne må bruges. Selv blandt<br />

jurister er der forskellige holdninger til konsekvenserne af lovene, og usikkerheden<br />

bliver ikke mindre af, at samspillet mellem lovene er ret komplekst. Ydermere kan<br />

lovgivningen hurtigt vise sig at være utilstrækkelig eller forældet, fordi<br />

teknologiske udviklinger og internationalisering ændrer spillereglerne.<br />

Alt i alt kan man overveje, om det på trods af usikkerheder og dilemmaer er muligt<br />

at formulere en generel holdning til overvågning - eller om en politik for<br />

overvågning kun kan formes ud fra enkeltsager og specifikke anvendelser?<br />

33


Overblik over lovgivningen om overvågning<br />

Den centrale danske lov omkring overvågning og anvendelse af informationer er<br />

persondataloven, som regulerer al behandling af personoplysninger – bl.a.<br />

registrering, opbevaring, videregivelse, samkøring og sletning.<br />

Det grundlæggende krav i loven er at personoplysninger kun må indsamles til<br />

saglige og klart angivne formål, og at man ikke senere må bruge informationerne til<br />

helt andre formål.<br />

Der er en række love, der mere specifikt regulerer, hvad informationer kan bruges<br />

til og hvilke krav, der skal opfyldes for at man kan videregive dem til andre.<br />

Persondataloven slår dog fast, at personoplysninger ikke må videregives til andre<br />

lande, hvis beskyttelsesniveau ikke er på højde med EUs registerdirektiv.<br />

Det er Datatilsynet – som førhen hed ”Registertilsynet” – der har til opgav at føre<br />

tilsyn med at persondataloven overholdes.<br />

Loven om videoovervågning fastslår, at der skal skiltes med, hvis man foretager<br />

videoovervågning af lokaler. Man behøver dog ikke ligefrem at angive præcist hvor<br />

kameraerne befinder sig. Det er kun offentlige instanser, der har ret til at overvåge<br />

offentlige arealer som pladser og veje. Hemmelig overvågning må kun foretages af<br />

politiet og kriminalforsorgen.<br />

Loven om markedsføring fastsætter reglerne for anvendelse af personlige data til<br />

markedsføring, og reglerne for videresalg af personlig data. Generelle personlige<br />

oplysninger - såsom navn, adresse, køn og alder – kan videregives, hvis den har<br />

registreret informationerne underretter personerne og de ikke gør indsigelse. Drejer<br />

det sig om mere specifikke informationer om en persons livsstil, må dataene kun<br />

videregives, når personen giver sit udtrykkelige samtykke til det.<br />

Markedsføringsloven forbyder desuden at sende e-mails som markedsføring uden<br />

at modtagerne har bedt om det.<br />

CPR loven gør det muligt at blokere for enhver form for direct mail. Et selskab, der<br />

vil sende personligt rettede reklamer ud er forpligtet til på forhånd at sikre sig, at<br />

personen ikke har oplyst til CPR-registeret at han eller hun frabeder sig direct mail.<br />

Overvågning reguleres også af en række and111re love, først og fremmest:<br />

Loven om et DNA register – der åbnede op for at politiet kan gemme resultater af<br />

DNA-test fra sigtede og dømte.<br />

Loven om digital signatur – der baner vejen for sikrere dataoverførsel og lettere<br />

adgang til kryptering.<br />

Loven om forsikringsaftaler – hvori det hedder at forsikringsselskaber ikke må<br />

anvende DNA tests til at vurdere vilkårene i en police.<br />

34

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!