Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................

Gensidighed
Det amerikanske dokument selskab Xerox har i mange år udforsket mulighederne
for at udnytte en meget omfattende registrering af alt hvad medarbejderne på et
kontor foretager sig.
Medarbejdere udstyres med et ”Active badge” – en lille sender på størrelse med et
navneskilt, som konstant fortæller systemet hvor en person befinder sig. Det
betyder, at selvom personen bevæger sig rundt, så vil telefonopkald altid kunne
dirigeres til den nærmeste telefon, og hvis man bruger en computer i et tilfældigt
kontor, vil den automatisk kalde personens egne dokumenter frem.
Alle kontorer er forsynet med videokameraer, der kan bruges til korte samtaler.
Kameraerne kan også holdes permanent åbne, så to medarbejdere, der fysisk er
fjernt fra hinanden, kan ”dele kontor”, fordi de hele tiden fornemmer den andens
tilstedeværelse og uden videre kan tale sammen.
For at lette arkivering og søgning af dokumenter, gemmes de med en henvisning
til, hvor personen befandt sig og hvilke andre personer, der evt. var tilstede, da
dokumentet blev skabt. Xerox mener at det kan være mere intuitivt at huske
dokumenter ud fra de situationer de er skabt i.
Det er åbenlyst, at ”Active badge” systemet giver muligheder for en ekstremt
detaljeret overvågning af medarbejderne, og derfor har Xerox været meget
opmærksomme på at finde retningslinjer, der gør det trygt at anvende systemet.
Nøgleordet for Xerox er gensidighed. Alle der er tilsluttet systemet har samme
adgang til at se hinandens oplysninger. Hvis nogen ser på ens oplysninger, eller
bruger videokameraet til at se på en, så er systemet indrettet, så man bliver gjort
opmærksom på det – eller ihvertfald har mulighed for at se, hvad der er sket, og
hvem der har gjort det. Den der kigger, bliver altså selv set.
Xerox forskerne mener at den gensidighed er central, hvis man skal bevare tilliden
til systemet – og dermed sikre, at de ansatte vil gå aktivt ind i at bruge de positive
muligheder i det. Man bliver ikke en entusiastisk og opfindsom bruger, hvis man
har følelsen af at TV’et, køleskabet, bilen eller computeren sladrer om en.
De rige og mægtige overvåges også
Når man taler om gensidighed, er det også værd at erindre, at det ikke behøver kun
at være de store og rige, der overvåger de små. Faktisk er det netop de mægtigste i
samfundet der er udsat for den mest intense overvågning.
De selskaber og instanser som vi frygter vil misbruge deres viden om os, må også
selv tage sig i agt, at de ikke bliver grebet i noget, der på ingen tid kan få dem i
alvorlige vanskeligheder, når det spredes til millioner af forargede forbrugere over
hele kloden.
Man siger ofte, at teknologien betyder, at den brede befolkning kan komme til at
opleve den samme komfort, som kun adelen havde adgang til førhen. Tilsvarende
kunne man formode, at de fleste af os med tiden vil blive genstand for den samme
intense overvågning og registrering som samfundets rigeste og mægtigste idag
udsættes for.
Verdens mægtigste mand, Bill Clinton, kunne ikke skjule sit privatliv. Monica
Lewinskys vidneudsagn, der blev frigivet på internettet og udgivet i bogform, gav
23