24.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................

Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................

Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

utikscentre eller gør det lettere for koncerner at udveksle informationer om deres<br />

kunder.<br />

Venstrefløjspartier er derimod typisk imod yderligere overvågning og samkøring af<br />

registre – tiltrods for at de ideologisk normalt ville være mere tilbøjelige til at<br />

vægte almenvellets interesser højere end den personlige frihed.<br />

Generelt er overvågning meget vanskeligt at vurdere. Det er meget individuelt,<br />

hvor vi føler at grænsen for vores privatliv går, og ligeså forskelligt, hvor høj grad<br />

af tiltro til at dem, der registrerer os, gør det i en god hensigt og i<br />

overensstemmelse med lovene.<br />

For nogen er det utåleligt, at private selskaber kan indsamle personlige oplysninger<br />

om dem til markedsføring – Samtidig med at de støtter tanken om at registrere<br />

bilers kørsel, for at opkræve helt præcise vejskatter. Andre personers holdning kan<br />

være præcist den modsatte.<br />

Som beskrevet betyder den hastige teknologiske udvikling og tendensen til<br />

internationalisering at omfanget og typen af overvågning kan skifte markant i de<br />

kommende år. Nye muligheder for at registrere og anvende personlige<br />

informationer kan ret pludseligt blotlægge store nye områder af vores privatliv.<br />

Eller - alt efter hvordan man ser på det - effektivisere, sikre og lette forretninger og<br />

sagsbehandling.<br />

Også hvad lovgivningen angår er overvågning et svært område at vurdere.<br />

Persondataloven, CPR-loven og markedsføringloven blev vedtaget før sommeren<br />

2000, men lovene havde været mange år undervejs, og specielt til persondataloven<br />

var der stillet et usædvanligt stort antal afklarende spørgsmål fra<br />

folketingsmedlemmerne.<br />

Det er ganske forståeligt, hvis man som almindelig borger kan være i tvivl om hvad<br />

der egentlig må registreres og hvordan informationerne må bruges. Selv blandt<br />

jurister er der forskellige holdninger til konsekvenserne af lovene, og usikkerheden<br />

bliver ikke mindre af, at samspillet mellem lovene er ret komplekst. Ydermere kan<br />

lovgivningen hurtigt vise sig at være utilstrækkelig eller forældet, fordi<br />

teknologiske udviklinger og internationalisering ændrer spillereglerne.<br />

Alt i alt kan man overveje, om det på trods af usikkerheder og dilemmaer er muligt<br />

at formulere en generel holdning til overvågning - eller om en politik for<br />

overvågning kun kan formes ud fra enkeltsager og specifikke anvendelser?<br />

33

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!