Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................
Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................
Indholdsfortegnelse Indledning .............................................................
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
utikscentre eller gør det lettere for koncerner at udveksle informationer om deres<br />
kunder.<br />
Venstrefløjspartier er derimod typisk imod yderligere overvågning og samkøring af<br />
registre – tiltrods for at de ideologisk normalt ville være mere tilbøjelige til at<br />
vægte almenvellets interesser højere end den personlige frihed.<br />
Generelt er overvågning meget vanskeligt at vurdere. Det er meget individuelt,<br />
hvor vi føler at grænsen for vores privatliv går, og ligeså forskelligt, hvor høj grad<br />
af tiltro til at dem, der registrerer os, gør det i en god hensigt og i<br />
overensstemmelse med lovene.<br />
For nogen er det utåleligt, at private selskaber kan indsamle personlige oplysninger<br />
om dem til markedsføring – Samtidig med at de støtter tanken om at registrere<br />
bilers kørsel, for at opkræve helt præcise vejskatter. Andre personers holdning kan<br />
være præcist den modsatte.<br />
Som beskrevet betyder den hastige teknologiske udvikling og tendensen til<br />
internationalisering at omfanget og typen af overvågning kan skifte markant i de<br />
kommende år. Nye muligheder for at registrere og anvende personlige<br />
informationer kan ret pludseligt blotlægge store nye områder af vores privatliv.<br />
Eller - alt efter hvordan man ser på det - effektivisere, sikre og lette forretninger og<br />
sagsbehandling.<br />
Også hvad lovgivningen angår er overvågning et svært område at vurdere.<br />
Persondataloven, CPR-loven og markedsføringloven blev vedtaget før sommeren<br />
2000, men lovene havde været mange år undervejs, og specielt til persondataloven<br />
var der stillet et usædvanligt stort antal afklarende spørgsmål fra<br />
folketingsmedlemmerne.<br />
Det er ganske forståeligt, hvis man som almindelig borger kan være i tvivl om hvad<br />
der egentlig må registreres og hvordan informationerne må bruges. Selv blandt<br />
jurister er der forskellige holdninger til konsekvenserne af lovene, og usikkerheden<br />
bliver ikke mindre af, at samspillet mellem lovene er ret komplekst. Ydermere kan<br />
lovgivningen hurtigt vise sig at være utilstrækkelig eller forældet, fordi<br />
teknologiske udviklinger og internationalisering ændrer spillereglerne.<br />
Alt i alt kan man overveje, om det på trods af usikkerheder og dilemmaer er muligt<br />
at formulere en generel holdning til overvågning - eller om en politik for<br />
overvågning kun kan formes ud fra enkeltsager og specifikke anvendelser?<br />
33