Med på noderne? - Elbo

7. maj 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening 

Med på noderne? 

Internettet og de nye sociale medier er meget mere end teknik og 

form. Det handler om psykologi, både for individer og virksomheder. 

Side 3 

8

Leder 

Stærk tobak! 

Socialforskningsinstituttet har netop offentliggjort 

en undersøgelse om anbringelsen af unge 

uden for eget hjem. Af undersøgelsen fremgår 

det, at hen ved halvdelen af de unge i løbet af 

det første anbringelsesår oplever, at deres ophold 

bliver afbrudt. Usammenhæng og manglende 

kontinuitet har skabt begrundelsen for 

anbringelsen, og det er derfor en skandale, at 

omsorgen for de unge blot viderefører det skæve 

liv, der førte til anbringelsen. 

Som psykologer er vi berørt både på den 

ene og den anden måde. Vi er sandhedsvidner, 

når det handler om psykisk velfærd og 

trivsel, og det er overflødigt at påpege det 

dybt tragiske i, at vi pådutter unge en hjælp 

for så blot at trække tæppet væk under dem. 

Ikke noget under, at disse unge tager tilflugt 

i skæve kulturer. Vi fortæller om en hjælp, 

som er så dybt tiltrængt og jo også efterstræbelsesværdig 

for de unge – for så blot at forsyne 

dem med et narreværk. 

Men vi er også berørt, fordi vores arsenal 

af hjælpemidler bliver så godt og grundigt 

stækket. Det handler om økonomi og rettidig 

tildeling af ressourcer. Undersøgelsens 

resumé taler sit tydelige sprog: ”Interviewmaterialet 

rummer eksempler på sammenbrud 

som følge af direkte forvaltnings økonomiske 

betragtninger i forbindelse med valg 

af anbringelsessted – fx når en ung, som af 

alle parter betragtes som velanbragt, får afbrudt 

sit anbringelsesforløb af hensyn til forvaltningens 

budget.” 

Jeg synes, det er stærk tobak! Piben bliver 

ikke mindre kras af, at denne konstatering 

underbygges af en undersøgelse gennemført 

af Dansk Socialrådgiverforening. Her angiver 

man et eksempel fra en kommune med 

et påbud om, at ”Hver gang et barn anbringes, 

skal to andre børn hjem til familien igen”. 

Det er økonomiudvalget, der bestemmer den 

sociale indsats, og det kan næsten lyde for- 

sagt, når jeg fremfører, at den slags er ulovligt! 

Men det er sandheden alligevel. 

Socialrådgiverne tør ofte ikke indberette 

af hensyn til repressalier, erfarer vi videre. 

Det er rigtig grimt, for det skal vi, vi, der følger 

lovgivningen. Vi har en skærpet indberetningspligt, 

vi, der har denne viden. Men 

hvis vi samtidig oplever frygt for repressalier, 

så går det helt galt. 

Rigtig mange psykologer er berørte af de 

tragedier, den ensidige økonomiske tænkning 

fører til. Lovbruddene har mennesker 

som deres ofre – så det er ikke kun paragraffer, 

der forbløder under sådanne samfundssvigt. 

Vi underkender ikke de stramme økonomiske 

vilkår i kommunerne og ved, at der 

i de kommende år ikke blæser blidere vinde. 

Men derfor skal loven vel holdes alligevel? 

Efter 2007 overgik størstedelen af de specialiserede 

behandlingstilbud til kommunerne. 

Nu skulle kommunerne blot arbejde sammen. 

Men en djævelsk logik kom til. For styringen 

ligger nu i sloganet om, at ”pengene 

følger den enkelte unge”. Vi taler om en rævesnuhed, 

for besnærende er det. Selvfølgelig 

skal penge bruges på den unge, der har 

behovet. Men denne budgetstyring har de 

mest fatale konsekvenser for de samlede tilbud. 

Som det med al tydelighed fremgår af 

rapporten fra Socialforskningsinstituttet: 

”(…) Den øgede budgetstyring af anbringelsesstederne, 

som vinder frem disse år, involverer 

en øget risiko for sammenbrud. En finansieringsmodel, 

hvor pengene følger den 

enkelte unge, gør anbringelsesstederne mere 

sårbare over for at stå med tomme pladser.” 

Det bliver ganske enkelt ikke muligt at fastholde 

en gedigen og bastant behandlingskompetence, 

fordi det finansielle grundlag forsvinder 

i økonomiudvalgets betragtninger om det 

korte budget. Det burde i stedet handle om 

barnets tarv, men det gør det ikke. 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 


Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Produceret af: 

Elbo Grafisk A/S, Fredericia 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex. 

Trykoplag: 9.000 ex. 

Medlem af 

Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Modelfoto BAM/Scanpix 

Jobannoncer 2010 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 11.825,- Kr. 10.205,- 

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMyK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

10 17/5 4/6 

11 31/5 18/6 

12 14/6 2/7

modelfotos: bam/scanpix 

Online Af Dorthe la Cour 

psykologer skal interessere 

sig for internettet som 

livsvilkår. der er brug for at 

kunne tale om internettet med 

psykologisk baserede teknologiske 

termer og for en mere strukturel 

tilgang til psykologisk intervention, 

når nye medier er en del af 

problemstillingen. 

Internetpsykologi 

som disciplin 

- Hundreder af millioner personer bruger hver dag en pc 

med Windows, en internetbrowser og e-mail. På den baggrund 

er det fuldstændig nonsens, hvis man ikke forsøger 

at uddrage noget psykologi, der tager udgangspunkt i de 

generelle systemer. Jeg bruger en forståelse af systemerne 

til at tale om menneskene, for jeg er interesseret i værdien 

og effekten af systemerne på menneskene. 

Psykolog Anders Colding-Jørgensen efterlyser større interesse 

for og mere forskning i samspillet mellem internet 

og mennesker. I 1994 begyndte han at læse psykologi på 

Københavns Universitet, og samme år var han første gang 

på internettet. Siden 1997 har han rådgivet virksomheder 

og organisationer om teknologiske medier, og han synes i 

høj grad, at der mangler noget. 

Psykolog nyt • 8 • 2010 3

- Internetpsykologi er i realiteten en bastard, for det har 

ikke et psykologisk fænomen såsom krise eller arbejde som 

sin genstand, men derimod et teknologisk fænomen. Egentlig 

burde det hedde forståelse af internettets betydning i udviklingspsykologien, 

af internettets betydning for organisationer 

eller internettets betydning for arbejdspsykologien, 

mener Anders Colding-Jørgensen. 

- Som konsulent har jeg oplevet en lang række reaktioner 

hos mennesker i relation til teknologi – reaktioner, som går 

igen hos alle. Man kan selvfølgelig bruge en masse bagvedliggende 

teori om virksomheders organisering, arbejdspsykologi 

og så videre, men man ender altid med at skulle gå 

nogle omveje ad de generelle psykologier for at komme ind 

til det, der er kernen. 

Det handler ifølge Anders Colding-Jørgensen om at få 

folk til at forstå, hvordan de skal agere over for sig selv og 

hinanden, men også om at gøre psykologer i stand til at intervenere 

bedre, når it-systemer eller internettet er centrale 

i problemstillingen. Det er hans erfaring, at der er en række 

strukturelle forhold, som stort set altid dukker op i denne 

sammenhæng. 

- Rigtig mange konsulentvirksomheder, som arbejder 

med arbejdspsykologisk intervention, har stadig en meget 

systemisk tilgang til tingene. For dem handler det om at forstå 

folk nu og her. Nogle læner sig op ad coaching og vil 

gerne tale om lokale systemer, altså de vilkår eller forhold, 

der er i virksomheden eller organisationen. De vil meget 

nødigt tale om generelle strukturer. En virksomhed vil meget 

hellere have en konsulent ind, der fortæller, at medarbejderne 

skal lære at ”cope” bedre, end en konsulent, der 

tager fat på en gennemgang af de strukturelle vilkår. 

- Jeg taler for, at internettet er et tydeligt eksempel på, at 

der er brug for en mere strukturel tilgang til psykologisk 

intervention, når nye medier er en del af problemstillingen. 

Organisationspsykologer bliver uddannet til, at intervention 

i virksomheder handler om dels at kigge på de lokale 

systemer, dels at bede folk om selv at rapportere og forstå 

deres problemer. Det synes jeg er dybt problematisk, påpeger 

Anders Colding-Jørgensen. 

Identitet og selvfremstilling 

Messenger-systemet er et eksempel på, at resultatet kan være 

forskelligt, afhængigt af om man alene bruger almindelig 

sund fornuft og arbejdspsykologi i sin tilgang, eller om man 

4 Psykolog nyt • 8 • 2010 

FAKTA Baggrund 

Anders Colding-Jørgensen er cand.psych. og rådgiver virk- 

somheder og organisationer om teknologiske medier. 

Han er ekstern lektor i medievidenskab på IT-Universitetet 

og har tidligere undervist i valgfaget internetpsykologi på 

kandidatuddannelsen i psykologi ved Københavns Universitet. 

Han holder mange foredrag og blogger om internettet 

på virkeligheden.dk 

Han opfordrer psykologer til at hente viden fra international 

forskning. Gennem Det Kongelige Biblioteks artikelsamling 

er der adgang til internationale artikler. Søg på 

teknologi + dit fagområde (fx ”Facebook + personality”). 

inddrager internetpsykologisk viden og forskning på området. 

- Der er meget omkring internettet, som mange ikke er 

opmærksomme på. At bruge små Messenger-systemer vil 

nogle sikkert synes forstyrrer arbejdet rigtig meget. Undersøgelser 

viser imidlertid, at det er den mindst stresssende 

måde at få henvendelser på. På Messenger skal du ikke bruge 

tid på høflighedsfraser – det er helt ok bare at dukke op, 

stille en kollega et spørgsmål og afslutningsvis lade være 

med at svare med andet end tak, når man får svaret. 

En del virksomheder har en blog, hvor medarbejderne 

skal fortælle om, hvad de laver. Et sådant teknologisk tiltag 

har, siger Anders Colding-Jørgensen, nogle meget dybere 

rødder ned i organisationen og i selvforståelsen og organisationens 

struktur og kultur, end man umiddelbart skulle 

tro. 

- At blive bedt om at blogge kan umiddelbart virke fornuftigt 

– det kan i hvert fald være meget vanskeligt for en 

medarbejder at undslå sig eller at problematisere det. Men 

hvad betyder det egentligt, at medarbejderne skal blogge? 

Er det at fortælle indgående om, hvad de føler, hvad de har 

spist? Skal de være ambassadører for virksomheden, skal 

de være ærlige, strategiske, og hvor meget eller hvor lidt må 

de afsløre? 

Bliver bloggingen et problem, sker det, at medarbejderne 

får at vide, at de bare skal lære at prioritere deres opgaver, 

så de ikke bliver stressede. Det er ikke i orden. 

- Blogging hænger sammen med virksomhedens struktur 

og kultur, og der er nogle helt generelle reaktioner, som 

bare ikke kan løses lokalt – fx når medarbejderne bliver stillet 

over for et krav om, at de blot skal lære at prioritere bedre. 

Det er vigtigt at vide, hvad der sker med medarbejderen, 

og at forholde sig til, om hans funktion hænger sammen 

med kravet om at blogge. Frem for alt skal virksomheden 

kunne svare på medarbejdernes spørgsmål om, hvad det vil 

sige at blogge, understreger internetpsykologen.


Fine, gode tiltag kan således ende med at skabe en masse 

frustration og dårlig samvittighed. Det er svært for lederne i 

en virksomhed at forstå, at en disciplin som blogging faktisk 

kræver, at man skal redefinere opfattelsen af, hvor grænsen 

går mellem intern og ekstern i virksomheden, og at man skal 

have en meget klar strategi for, hvad det er man vil opnå. 

Facebook, Myspace, Arto 

Hver dag tjekker halvdelen af verdens 400 mio. Facebookbrugere 

deres profil, og forskning i Facebook har givet vigtig 

viden om sociale netværk. 

Psykologer forstår dynamikken i en gruppe, de kan få øje 

på, men de bliver ifølge Anders Colding-Jørgensen usikre, 

når det handler om at forstå dynamikken i et mediefælleskab, 

som pludseligt ekskalerer. Her kan man ikke bruge de 

gængse teorier om gruppedynamik, for de giver ikke et resultat, 

der kan bruges til intervention. 

- Hvis man ser analytisk på sociale medier, er der en for- 


skel på forankrede og anonyme medier. Facebook er et forankret 

medie, hvor man er på med sit navn og sit netværk. 

På et forankret medie er man meget genkendelig og dermed 

mere udstillet. Myspace, Arto og chat er eksempler på 

mere anonyme medier – her er man på med et brugernavn 

og det netværk, som man i den forbindelse samler op. Hvis 

du vil lave coaching eller personlig vejledning eller rådgivning, 

så skal du gøre det på et anonymt medie, for ellers vil 

folk være meget tilbageholdende med at lukke op omkring 

deres svagheder. 

- Forankrede medier bliver en del af folks personlighed, 

på samme måde som deres påklædning og private hjem er 

det. Når vi skal forstå de forankrede medier, kan vi med stor 

fordel forstå dem som identitetsskabende faktorer – som 

måder, man subjektiverer sig på. Måske snarere skal vi snarere 

se de forankrede medier som arenaer for identitet og 

selvfremstilling end som informationsøkosystemer, siger 

Anders Colding-Jørgensen.

Lysten til at dele 

Mange virksomheder ønsker, at deres medarbejdere vidensdeler. 

Til det formål blev der i sidste halvdel af 1990’erne 

udviklet systemer, som skulle fremme medarbejdernes lyst 

til at dele. Det blev ikke en succes, hvad Anders Colding- 

Jørgensen især henfører til, at systemerne var bygget på 

afrapportering. 

- Vidensdelingssystemerne var nogle underlige mastodonter, 

som havde den præmis, at efter at et projekt var 

holdt op med at være interessant for én, skulle man skrive 

en rapport om, hvad man havde gjort. Rapporterne blev 

sjældent udfærdiget med omhu, og de blev endnu sjældnere 

læst, så der blev skabt en hel masse dårlig samvittighed 

og dårlige databaser, som ingen blev klogere af, fordi det 

handlede om afrapportering. 

- Man skal ikke spørge om, hvorfor folk ikke bruger systemerne, 

men derimod om, hvorfor systemerne er lavet på 

en måde, der er i direkte modstrid med folks psykologi. 

Mange medarbejdere er i dag vidensarbejdere med en høj 

faglig stolthed og en selvbevidsthed, så vi starter med selv 

at definere, hvordan projektet skal se ud eller opgaven skal 

løses – det er en del af det, vi synes er spændende. Derfor 

leder vi ikke efter en rapport om noget, som ikke længere 

er interessant. 

Helt anderledes er det ifølge internetpsykologen med mikroblogging, 

fx Twitter. Medarbejderen kan her i små overkommelige 

bidder fortælle om, hvad man har gang i. Når 

man læser en enkelt Twitter-besked, giver det ikke megen 

mening, men når man over tid på Twitter følger med i et 

forløb, får man en langt bedre forståelse af, hvad folk egentlig 

laver, sammenlignet med hvad store tunge systemer kan 

give indtryk af, fordi der skabes transparens. 

- Den skrivende har motivationen til at fortælle, fordi det 

sker lige nu, mens projektet kører, og får til gengæld både 

anerkendelse og hjælp til eventuelle problemer. For nogle 

virksomheder vil elektroniske sikkerhedsforhold ved Twitter 

være en udfordring, men så kan man bruge yammer. 

com – en Intra Twitter-løsning. Megen af min rådgivning 

Psykolog Forum – kom godt i gang 

log ind på www.dp.dk 

1. Indtast medlems nummer og password. 

2. Klik på LOG IND. 

3. Følg linket til Psykolog Forum 

Log ind med medlemsnummer og password. 

OBS: Du finder dit 

medlemsnummer bag på 

Psykolog Nyt 

Link til Psykolog Forum. 

synlighed angives under ”Indstillinger” 

Gør din profil synlig for andre ved at sætte flueben i kassen og 

klikke GEM. Første gang du klikker GEM, bliver du bedt om at 

acceptere vilkårene for anvendelse af Psykolog Forum. 

Medmindre du selv 

har ændret det, er password 

din fødselsdato 

(ddmmåå) 

Din profil – oplysninger og indstillinger 

Se hvilke oplysninger foreningen har om dig i medlemssystemet 

ved at klikke på fanebladet ”Min profil”. 

Via undermenupunkterne ”Privat”, 

”Arbejde”, ”Uddannelse” og ”Links” 

kan du navigere i profilen. 

Du kan altid vælge at skjule din profil igen bagefter. 

Under ”Indstillinger” kan du gøre din profil synlig 

og bestemme, hvilke oplysninger der skal 

vises, når et andet medlem kigger på din profil. 


til virksomheder handler om at fortælle, hvad konsekvenserne 

kan være af de teknologiske valg, de træffer. Ofte vælger 

de teknologien, inden de ved, hvad det kræver af struktur 

og processer i virksomheden. 

Forskning viser, at en meget vigtig ”driver” i at dele med 

andre ikke handler om information, men om at opnå anerkendelse 

og skabe en identitet. Herom siger Anders Colding-Jørgensen: 

- Hvis det handlede om information, så ville vi dele pornografi 

og artikler om sladder i Ekstra Bladet, og vi ville 

fortælle om vores problemer og dele fotos af vores opvask. 

Vi fortæller derimod om, at vi har været i Paris eller på restaurant 

med kæresten, gerne med foto, og vi deler artikler, 

der afspejler en identitet, som vi gerne vil have. 

Anders Colding-Jørgensen forklarer, at der kan være flere 

årsager til, at vi deler noget med andre eller sender noget 

videre til andre. Det kan være for at skabe en fordel eller 

værdi for den, vi sender det til, men det kan også være for 

at hjælpe andre til at undgå en ulempe, som fx når vi videresender 

virusadvarsler. Vi deler også gerne information, 

når det på en eller anden måde tegner den relation, vi har 

til en anden – her har det til formål at styrke relationen. 

Hvis vi derimod videresender noget til mange modtagere, 

er det i højere grad et spørgsmål om identitet – svarende 

til at hænge en plakat op derhjemme eller tage noget bestemt 

tøj på og vise, hvem jeg er lige nu. 

Viden om internettet som vilkår 

Anders Colding-Jørgensens budskab er, at jo større forståelse 

psykologer har for internettets betydning, desto bedre 

vil de kunne inddrage det i interventionen. Det kræver efter 

hans opfattelse både, at man i forskningsprojekter tager 

fat på det grundlæggende arbejde med at få større viden om 

psykologien på disse områder, og at psykologer i al almindelighed 

udviser større interesse for den viden, der allerede 

er på området. Han efterlyser målrettet uddannelse af psy- 

BLOG Baggrund 


kologer på dette felt, for eksempel ved at man på bachelordelen 

indfører nogle tilbud, eventuelt i form af et metodefag. 

- Personlighedspsykologer og udviklingspsykologer burde 

vide noget om internettet som livsvilkår. Det kommer 

med de årgange, der udklækkes i de næste år, men det er 

lige nu, problemerne eksploderer. Jeg kan se det alene på 

antallet af henvendelser fra pressen, hvor jeg bliver spurgt 

om alt muligt, såsom om vi skal være venner på Facebook 

med vores chef og vores kolleger. 

- Med den eksisterende psykologi er der en del, man ikke 

får øje på. Lad være med at forklare det med lokale forhold, 

og vær ydmyg over for, hvor meget man kan forklare med 

de generelle teorier. Psykologien halter efter på dette område, 

og der er brug for nogle frontløbere, der går ind og 

tager fat. Jeg er sikker på, at der er en del, der ved en masse 

og har samlet nogle gode erfaringer. Gå ud og del erfaringerne, 

og følg op med noget forskning. Vi skal kunne tale 

om disse fænomener med psykologisk baserede teknologiske 

termer, så vi kan angribe dem direkte, understreger Anders 

Colding-Jørgensen. 

- Lad være med at arbejde uden om internettet, som om 

det er en sten i skoen, men klæd dig selv bedre på og tag 

den nye viden aktivt ind. Hav ambitionen om at mestre det 

nye, lige så godt som du mestrer den klassiske psykologi, 

lyder Anders Colding-Jørgensens anbefaling. 

Dorthe la Cour, freelance journalist 

”Hvorfor i alverden er det så, at så utroligt få offentlige og private virksomheder får nogen som 

helst nævneværdig værdi ud af at bruge platformen?! Det kan umiddelbart synes som en gåde – 

eller som om alle virksomheders kommunikatører er idioter. 

Men kun til man ser nærmere efter. For de selv samme forretningsprocesser, som trænger til 

transparens og brugerinput, er også med til at modvirke, at kommunikationen kan finde sted. 

For hvad nytter det, at vi tager et medie i brug, som kan skabe dialog og transparens og inddrage 

brugere, hvis vores forretningsprocesser ellers foregår, som de gjorde for 20 eller 50 år siden?” 

(Anders Colding-Jørgensen, blogindlæg 14. april 2010, virkeligheden.dk)

Maniodepressive og 

arbejdsmarkedet 

Bedre Psykiatri har sammen med sundhedsportalen 

Netdoktor.dk foretaget en 

undersøgelse af maniodepressive personers 

arbejdsliv. Undersøgelsens deltagere 

er dels patienter, dels pårørende. Det primære 

fokus har været, hvordan arbejdsliv 

og social interaktion opleves, når man 

er maniodepressiv. 

Undersøgelsen viser bl.a., at tre ud af 

fire af patienterne føler sig stigmatiseret 

på grund af deres sygdom, og hver tredje 

oplever, at omgivelserne opfatter dem 

som decideret ”skøre”. Ligeledes oplever 

Et medlemsboom 

På blot én måned – fra 20. marts til 20. 

april 2010 – har Dansk Psykolog Forening 

opnået en medlemstilgang på 161. Tallet 

dækker alene tilvæksten af psykologistuderende 

medlemmer. Der er tale om et 

boom af hidtil uset omgang. 

Forklaringer er der flere af. Først og 

sidst har Studentersektionen foretaget 

et fremstød på universiteterne og skabt 

interesse på medlemskabet. Eksperimenter 

med caféarrangementer i København 

og Århus har ikke mindst rykket. Sekre- 

Fingre med skrivekløe 

Interessen for at skrive til Psykolog 

Nyt er imponerende. I bladets 

elektroniske postkasse modtager vi 

artikler som aldrig før. Mere end noget 

andet er det glædeligt – fordi det 

vidner om læserinteresse og ønske 

om at dele faglighed og holdninger 

med psykologkollegerne. Redak tionen 

siger: Bliv bare ved! 

Men vi siger også: Lav en aftale med 

redaktionen, inden du begynder at 

skrive. Så får vi ikke mindst aftalt vinkel 

på stoffet og omfang, inden du 

hver tredje af de adspurgte patienter, at 

omverdenen mistænker dem for at ”finde 

på” sygdommen. 

Af de erhvervsaktive patienter har næsten 

halvdelen (derfor?) undladt at informere 

om sygdommen til deres kolleger. 

Næsten to ud af tre har syntes, det 

var svært at vende tilbage til arbejdspladsen 

efter deres sygemelding, og mere 

end hver tredje angiver, at de føler sig 

udenfor på arbejdspladsen efter tilbagevenden. 

jc 

tariatet har i marts 2010 udarbejdet en 

ny studenterpjece, tiltrængt friskere end 

hidtil i sin form. Hertil kommer, at Dansk 

Psykolog Forenings generalforsamling 

vedtog at nedsætte kontingentet for studerende 

førsteårsmedlemmer til 25 kr. 

pr. kvartal. Også det er et tilbud, mange 

har taget pænt imod. 

Også efter 20. april fortsætter strømmen. 

Det giver travlhed i foreningens medlemsafdeling 

– men på den gode måde! 

jc 

begynder at skrive. Vi får også afprøvet, 

om stoffet fx er relevant lige nu. 

Psykologer er glade for deres fag og 

mange giver sig glæden i vold ved at 

skrive langt. Skal bladet have plads 

til mangfoldigheden, er det imidlertid 

nødvendigt at skrive kort. Højrehåndsreglen 

er, at kortere, aftalte artikler 

bliver optaget meget hurtigere 

end længere, ikke-aftalte. 

Skrivekløe? Så ring til 35 26 99 55, 

og bed om redaktionen. Eller mail os 

på p-nyt@dp.dk. Red. 

!I kort form 

Psykolog 

Forum i 

vækst 

Siden Psykolog Forum blev 

åbnet på www.dp.dk den 3. marts 

2010 har i alt 358 psykologer (pr. 

28. april) gjort deres profiler synlige 

– mere end 6 psykologer om 

dagen. 60 personer har lagt deres 

billede på profilen, og mange 

skriver også personlige præsentationer 

om uddannelse og arbejdsforhold. 

Psykolog Forum er stadig i 

sin spæde start og kan i øjeblikket 

bruges til især to formål: Du 

kan se og ændre de data, som 

foreningen har om dig, og du 

kan – i en ny slags medlemsfortegnelse 

– gøre din egen profil 

synlig for andre og søge på andre 

synlige profiler. Psykolog 

Forum er et lukket forum, kun 

for medlemmer af foreningen. 

Gør din profil synlig, og vær 

med til at skabe et elektronisk 

opslagsværk om din egen faggruppe 

med mulighed for at 

finde tidligere og kommende 

kolleger, specialister og supervisorer, 

gamle studiekammerater 

mv. Målet er, at alle medlemmer 

af Dansk Psykolog Forening 

med tiden bliver brugere 

af Psykolog Forum. 

Den fremtidige udvikling af 

Psykolog Forum afhænger af 

din og andre medlemmers brug 

af forummet. En medlemsundersøgelse 

i 2009 afdækkede 

blandt andet ønsker om mulighed 

for mere netværksdannelse 

samt for etablering af et psykologfagligt 

bibliotek. Vi glæder 

os til engang at nå så langt. 

Se mere om, hvordan du kommer 

i gang med Psykolog Forum, 

i annoncen side 7. 

nl 


” 

Sorry! Af Randi Øibakken og Søren Braskov 

Det må du 

undskylde! 


om de mange aspekter på ”undskyldningens 

psykologi” og dens betydning for konfliktmægling 

” 

”Jeg er bare så vred og såret over, at de kunne gøre det imod mig”, sagde 

en klient forleden og refererede til, at nogle kolleger havde skrevet et 

brev til hendes chef, hvor de havde anklaget hende for fagligt sjusk. ”Og 

nu har kollegerne indrømmet, at det ikke var mig, der havde sjusket, 

men en anden, og jeg har bare sådan brug for en uforbeholden undskyldning”, 

fortsatte hun. 

Klientens chef var ked af episoden og havde forsøgt at rede trådene 

ud ved et fælles møde, men klienten fik ikke den uforbeholdne undskyldning, 

som hun håbede på. Nu sad hun fortsat og skummede og vidste 

ikke, hvordan hun skulle komme af sin frustration og lysten til at 

hævne sig. 

Hvad ville der ske, hvis du fik en uforbeholden undskyldning? spurgte 

vi, og hun svarede prompte: ”Jeg ved ikke, om jeg bare kunne slå en 

streg over, hvad der er sket, men vi ville i hvert fald være et langt skridt 

derhenimod.” Det var hendes overbevisning. Og vi tror, at hun har ret!

Mindre hierarki, mere team 

Gennem flere år har vi begge arbejdet professionelt med 

konfliktløsning og konflikthåndtering, og igen og igen oplever 

vi, hvor vigtigt det er både at kunne give og modtage 

en undskyldning. Umiddelbart kan man tænke, at undskyldninger 

er en dagligdags, almenmenneskelig begivenhed, der 

som sådan ikke kræver så mange forklaringer. For de fleste 

er undskyldninger en del af det sociale system, man indgår 

i til hverdag, blandt familie, venner, kolleger. Alligevel er 

det vores oplevelse, at der i konfliktløsning er for lidt fokus 

på at give og modtage undskyldninger. 

Når vi her tager udgangspunkt i en relationsfokuseret 

konflikt på arbejdspladsen, er det, fordi vi gennem vores 

praksis ser, at arbejdspladsens organisering i stigende grad 

er med til at skabe relationsfokuserede konflikter; konflikter, 

som vi traditionelt måske i højere grad har forbundet 

med parforholds- og familiekonflikter. Forklaringen skal 

formentlig findes i en stadig mindre hierarkisk opbygget 

ledelsesstruktur og dermed flere teamstyrede enheder med 

højt specialiserede funktioner. Disse enheder arbejder ofte 

sammen i team uden nogen formel defineret intern ledelse 

og uden megen indblanding fra den øverste ledelse. 

Et typisk eksempel vil være en projektgruppe, der er nedsat 

til at løse en bestemt opgave, selvstyrende lærerteam eller 

lignende. 

Argumenterne for den selvledende teamstruktur er mange 

og gode, men har også i sig nogle udfordringer og hermed 

konfliktrisici, fx i form af ikke-lederstyret uddelegering 

af arbejdsopgaver, uformelt lederskab, usikkerhed om 

beslutningskompetence og retningslinjer samt uafklaret 

værdiafstemning i teamet. 

Konfliktmæglingens vej 

Undskyldninger er især vigtige, når vi arbejder med konflikter, 

hvor løsningen i høj grad er relationsfokuseret frem 

for aftalefokuseret, og hvor der er ønske eller krav om, at 

relationen skal bestå. 

Mange konflikter løses ved, at de konfliktende parter går 

hver til sit, men i det omfang, der er ønske eller krav om relationens 

beståen, vil konfliktmægling være en mulig vej. 

Aftalefokuserede konfliktmæglinger ses ofte imellem konfliktende 

parter, hvor man er i konflikt om en bestemt ydelse, 

ting eller pris i modsætning til relationsfokuserede konfliktmæglinger, 

som overvejende handler om, hvordan man 

respekterer hinanden, eller hvordan man genopretter relationer 

efter krænkelser i form af fx aftalebrud, disrespektfulde 

udtalelser, bagtalelse, ubegrundede anklager etc. 

Løsningsfokus bestemmes af flere faktorer: konfliktens art, 

ønske eller krav om relationens vigtighed og beståen, konfliktmæglers 

faglige vurdering, omgivelsernes krav m.m. 

Der vil dog være tilfælde, hvor konfliktmægler ikke umiddelbart 

ud af konfliktens art kan aflæse løsningsfokus, idet 

man kan forestille sig en konflikt, der indledningsvis beskrives 

som aftalefokuseret, men som viser sig at have så 

store relationelle omkostninger, at det vil være umuligt at 

løse konflikten uden at italesætte den dybereliggende relationelle 

konflikt. De samme faktorer gør sig i en lidt anden 

form gældende for konflikter med modsat fortegn. 

Fleksibilitet, handling, løsning 

”Undskyld, det er min fejl. Jeg har nedprioriteret vores fællesmøder 

til fordel for mine arbejdsbunker – jeg er ked af 

den irritation, det har vakt.” 



Artiklen er inspireret af en workshop, forfatterne 

afholdt I forbindelse med World Mediation 

Forum 7. International Conference, 

2009, under titlen: ”On guilt, reconciliation, 

and foregiveness about mediation, dilemmas, 

and interventions in a workplace dispute”. 

Sæt dig for et øjeblik ind i situationen, hvor du som kollega 

gentagne gange har brugt ti minutter af fællesmødet på 

at vente, og ovenstående er den sætning, der bliver indledt 

med, da temaet mødetid tages op til jeres fællesmøde. Hvad 

vil din reaktion være? Hvor stor lyst vil du have til at se på 

fælles løsninger? 

Hvis vedkommende ved fællesmødet i stedet sagde: ”Jeg 

er så træt af, at I kun kan tænke på, om jeg kommer til tiden 

eller ej. Vi har fællesmøder en gang ugentligt! Det er jo 

ikke fordi vi aldrig ses.” Hvad vil din reaktion så være? Og 

hvor stor lyst vil du i dette tilfælde have til at se på fælles 

løsninger? 

Disse to simple eksempler vil formentlig for de fleste give 

en oplevelse af, at undskyldningen er faciliterende for samarbejdet 

og problemløsningsprocessen, og at villigheden til 

at indgå i dialog fremmes på baggrund af en undskyldning. 

Vores erfaring – også støttet af forskningen (Ohbuchi et 

al. 1989) – er, at undskyldninger har en medierende rolle 

og åbner for fleksibilitet, handlemuligheder og løsningsstrategier; 

foruden hvad det måtte føre med sig af menneskelige 

sidegevinster som eksempelvis lettelse, overskud, 

frigjorthed, tilgivelse, accept mv. 

At indgå et kompromis eller en aftale på et grundlag uden 

afdækning af behovet for en undskyldning synes i visse tilfælde 

at være en noget sværere, til tider fuldstændig umulig 

opgave. I stedet kan den forurettede vende sig mod tan- 


ken om, at ”ret skal være ret”, og uoverensstemmelsen ender 

med at finde ”en vinder” og ”en taber”. På trods af konfliktens 

konkrete løsning (aftalefokuseret mægling) kan risikoen 

for konfliktoptrapning paradoksalt nok øges, hvis 

der i løsningsprocessen ikke bliver taget højde for intra- og 

interpersonelle aspekter af konflikten (relationsfokuseret 

mægling) såsom at genoprette tillid, bevidne oplevelser af 

krænkelse, smerte, tabe ære osv. 

På arbejdspladser, med flere mere eller mindre aktive parter 

i konflikten, kan der endvidere ske det, at alle medarbejdere 

automatisk og mere eller mindre bevidst tager parti, 

og herved øges risikoen for optrapning endnu engang. 

Undskyldningens psykologi kan betragtes fra to positioner: 

derfra hvor der gives en undskyldning, og derfra hvor 

der modtages en undskyldning. Vi har valgt at kalde det giverpositionen 

og modtagerpositionen, velvidende at positionerne 

indeholder elementer af begge dele. 

Giverens undskyldningsformer 

Umiddelbart har vi iagttaget fire former for undskyldninger 

(inspireret af blandt andre Nina Meierding): Den uforbeholdne 

undskyldning. Den partielle undskyldning. Den 

strategiske undskyldning. Den manglende undskyldning. 

Den uforbeholdne undskyldning kendetegnes ved, at den 

undskyldende part udtrykker sin fortrydelse over for den 

forulempede parts følelsesmæssige reaktion: ”Det gør mig 

ondt, at jeg har såret dig”, og derudover udtrykker fortrydelse 

over at have lavet en eller anden form for aftalebrud: 

”Jeg er ked af, jeg ikke kom til den aftalte mødetid, jeg lover, 

at jeg vil bestræbe mig på at være her til tiden fremover.” 

I den uforbeholdne undskyldning ligger således både 

et løfte om ikke at begå (eller forsøge at undgå at gentage) 

samme misere igen og en undskyldning for at have forvoldt 

den anden smerte eller anden følelsesmæssig kvie. Med andre 

ord tager undskyldsgiveren fuldt ansvar for situationen 

og alt, hvad den har medført. 

Den uforbeholdne undskyldning indeholder ingen forklaringer, 

og det meget enkle ”Det er jeg ked af ”/”Det må

du undskylde” har potentiale til at få spændingen i rummet 

og mellem parterne til at forsvinde. 

Juristen Jennifer Robbennolt, der bl.a. har forsket i undskyldninger, 

siger det så klart: ”A simple “I’m sorry” does 

wonders for resolving conflicts and disputes.” (Robbennolt 

2003) 

Den partielle undskyldning defineres ved kun at indeholde 

en følelsesmæssig validering og undskyldning og forholder 

sig ikke til det skete eller til skyldsspørgsmålet. Jf. ovenstående 

eksempel ville undskyldningsgiveren undskylde for 

og vise medfølelse i forhold til, at den anden part er blevet 

såret, en slags emotionel støtte. Der er ikke tale om at påtage 

sig ansvar for det skete. Med det tidligere mødeeksempel 

for øje svarer det til, at vedkommende, der gentagne 

gange kommer for sent til mødet, siger til sin kollega: ”Jeg 

er ked af, vi er havnet i den her situation igen.” Underforstået 

at kollegaen, der kommer for sent, ikke påtager sig 

skylden for at møderne forsinkes, men anerkender den frustration, 

det er for alle parter, når de gentagne gange ender 

i samme situation. En situation, som ingen i teamet måske 

kan holdes ansvarlig for. 

Endelig kan der tales om strategiske undskyldninger, som 

eksempelvis ministeren, der får en næse og offentligt må 

give en undskyldning. Her er der ikke tale om følelsesmæssig 

involvering eller reel fortrydelse af aftalebrud. Den strategiske 

undskyldning kendetegnes ved, at undskyldsgiveren 

ikke accepterer skylden og ansvaret, men i højere grad fremsætter 

undskyldningen for at leve op til den herskende etikette 

og fremstå politisk korrekt. Der er ingen løfter om ikke 

at gøre det samme igen, og ofte vil der i undskyldningen 

være tilknyttet forklaringer på eller undskyldninger for, at 

man handlede, som man handlede. 

I vores eksempel ville det være kollegaen, som siger: ”I 

må undskylde, at jeg er kommet for sent nogle gange, men 

jeg har så travlt i øjeblikket, tidspunktet passer mig dårligt, 

jeg synes jo også, I bare kan gå i gang, jeg er jo heller ikke 

den eneste, der ikke kommer til tiden” osv. 

Den strategiske form for undskyldning anvendes også 

som en defensiv forholdemåde eller rutine. Eksempelvis ses 

dette i situationer, hvor undskyldsgiveren indledningsvist 

bebuder, at han er ked af, at han gør som han gør, og han 

påtager sig egenhændigt skylden, før nogen endnu har anklaget 

ham. En undskyldningsform af strategisk art, hvor 

brugen af undskyldningen kan forstås på baggrund af et 

ringeagtende selvbillede eller et strategisk ønske om at undgå 

problemer. 

For at fuldende billedet omkring undskyldninger må vi 

også forholde os til den manglende undskyldning. Begrebet 

indikerer, at det, objektivt set, havde været på sin plads med 

en undskyldning, men undskyldningen mangler fra giverpositionen. 

I vores eksempel svarer det til kollegaen, der 

kommer for sent og erkender dette, men begrunder sin adfærd 

med, at reglerne for fællesmøderne er helt umulige og 

nægter at underordne sig dem: ”Ja, jeg ved godt, jeg er kommet 

for sent nogle gange, men vi har nogle helt urimelige 

vilkår for vores møder. Mødetidspunktet er simpelt hen så 

dårligt.” 

Modtagerpositionens respons 

Også modtageren kan reagere med fire mulige responser: 

Den uforbeholdne accept. Den partielle accept. Den aktive 

afvisning. Den passive afvisning. 

Den uforbeholdne accept er en umiddelbar accept af den 

andens undskyldning uden at sætte spørgsmålstegn eller 

fremsætte yderligere krav. Konflikten slutter typisk her, da 

alle synes at have vilje til og interesse i at se fremad. Eksemplificeret 

ved vores case vil den uforbeholdne accept lyde: 

”Tak for din undskyldning, den tager jeg imod.” 

Den partielle accept af undskyldningen kunne, jf. eksemplet, 

meget vel lyde: ”Jeg hører, du siger undskyld, men jeg 

er stadig virkelig vred på dig. Jeg kan ikke acceptere, at vi 

bare fortsætter, som om intet er hændt.” 

I den partielle accept vil undskyldningen typisk have funktion 

af at genskabe eller genåbne kontakten mellem de to 


parter. Den partielle accept sandsynliggør således muligheden 

for (på ny) i fællesskab at vurdere ”sagen” og forsøge at 

nå frem til enighed om, hvad der skal til i forhold til konflikten. 

Jf. eksemplet med ofte at komme for sent til fællesmøderne 

vil man kunne gå ind i en brainstorm om, hvilke 

konkrete muligheder der er for at afholde fællesmøder på 

en anden måde og dermed sikre fremmøde. 

Den følelsesmæssige konsekvens af forurettelsen forløses 

ikke nødvendigvis ved den partielle accept. Men den partielle 

accept åbner dog ofte for, at modtagerpositionen er 

parat til at forhandle løsninger. 

” Undskyldningens psykologi kan 

betragtes fra to positioner: 

derfra hvor der gives en undskyldning, 

og derfra hvor der modtages 

en undskyldning 


” 

I den aktive afvisning vil et teammedlem kunne svare undskyldsgiveren: 

”Jeg gider ikke at høre på dine dårlige undskyldninger. 

Jeg tror ikke på dig, du er jo ligeglad.” En respons, 

der hverken muliggør følelsesmæssig reparation eller 

åbner for forhandling. Tværtimod eskalerer konflikten, 

fordi modtageren ofte tolker på giverpositionens motiver. 

Som variant endelig den fjerde modtagerrespons: den passive 

afvisning, som er kendetegnet ved et tydeligt fravær af 

reaktion. I vores eksempel vil den passive afvisning illustreres 

ved, at modtagerpositionen i forlængelse af den givne 

undskyldning svarer et konstaterende ”nå” eller går videre 

i dagsorden, som om ingenting var sagt. 

For hver giverposition er de beskrevne fire mulige responser. 

Det kan dog diskuteres, hvorvidt en ”manglende undskyldning” 

giver mulighed for en respons, så længe den 

manglende undskyldning ikke er blevet italesat og konstateret 

som fraværende. Tydeliggørelsen af den manglende 

undskyldning, fx i en konfliktmægling, er derfor essentiel, 

og vil åbne for et af de fire gensvar fra modtagerpositionen. 

Der kan ikke tales om et lineært forhold mellem fx den 

uforbeholdne undskyldning og den uforbeholdne accept. 

Der er dog belæg for, at en uforbeholden undskyldning ofte 

kalder på en uforbeholden accept (Robbennolt, 2003) – men 

det er ikke sikkert. Således kan den uforbeholdne undskyldning 

gensvares med en aktiv afvisning og så fremdeles. Netop 

i dette felt skal mediator agere og forsøge at facilitere, 

undersøge og understøtte undskyldningen i henseende til 

at hjælpe parterne til en løsning og en helende relation. 

Undskyldningens psykologi 

Som mediatorer er det vores erfaring, at det er vigtigt kunne 

gennemskue behovet for og kende metoden til at facilitere 

en undskyldning – nemlig ved at tydeliggøre og iscenesætte 

undskyldninger og herunder give den nødvendige 

opmærksomhed til giver- og modtagerpositionen. 

Dette forudsætter, at vi har mod til at forholde os til de 

involverede parters fortællinger og oplevede krænkelser og 

i nogle tilfælde ligefrem opfordre til en undskyldning uden 

herved at tage parti. 

I den relationsfokuserede konfliktmægling er det således 

i høj grad nødvendigt, at mediator kan være i og udfolde 

det psykologiske spændingsfelt, der skabes i mellem parterne. 

Som beskrevet i det ovenstående er ”undskyldningens 

psykologi” en vigtig faktor i denne proces. En faktor, 

der, når det anvendes som et målrettet konfliktmæglingsredskab, 

kan åbne mulighed for konfliktløsning, reparation 

og genoprettelse af relationen. 

Randi Øibakken og Søren Braskov 

begge cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi 

LITTERATUR 

Braskov, S. & Neumann, A. (2009): Om skyld, forsoning og tilgivelse 

– en fortælling om konfliktmægling, dilemmaer og interventioner 

i en konflikt mellem kollegaer. Erhvervspsykologi. 

Vol. 7, nr. 1 p. 52-64. 

Ohbuchi, Ken-ichi; Kameda, Masuyo; Agarie, Nariyuki: Apology 

as aggression control: Its role in mediating appraisal of and 

response to harm. Journal of Personality and Social Psychology. 

Vol. 56(2), Feb 1989, 219-227. 

Robbennolt J. (2003): Apologies and legal settlement: an empirical 

examination. Michigan Law Review, Vol. 102, Number 3.

© Codan Forsikring A/S 0709/DPF CVR 1052 9638 

Hvordan ser din 

økonomi ud, Hvis du 

bliver syg? 

Det er aldrig nogen god oplevelse at blive syg. 

Er man tillige selvstændig psykolog, kan en længere 

sygeperiode have ganske alvorlig økonomiske 

konsekvenser i form af fx mistede omsætning og 

mistede honorarer fra undervisning, foredrag og 

lignende. 

Dansk Psykolog Forening har derfor i samarbejde 

med Codan og SEB, udviklet en særlig sygedriftstabsforsikring 

for foreningens medlemmer. 

Er du selvstændig psykolog og bliver du syg i mere end 

3 uger, får du med en Sygedriftstabsforsikring udbetalt 

en erstatning, der svarer præcist til det økonomiske tab 

ved sygefraværet. 

Forsikringen kan også købes for psykologer ansat hos 

en selvstændig psykolog. 

kontakt seb Pension for 

mere information På 

telefon 33 28 28 28 eller via 

Pensiondirekte@seb.dk 

Er du interesseret i at købe en sygedriftstabsforsikring, 

kan du bestille en forsikringsbegæring hos Dansk 

Psykolog Forenings sekretariat, Britt Vestskov-Møller: 

bvm@dp.dk eller ved at ringe på tlf. 35 26 99 55. 

SEB har desuden lavet en faglig erhvervsudygtighedsforsikring 

til selvstændige psykologer. Forsikringen er et 

naturligt supplement til sygedriftstabsforsikringen og 

træder i kraft, hvis du stadig ikke er rask efter 12 måneders 

sygdom. 

Ønsker du mere information? er Codans samarbejdspartner, 

SEB Pension parate til at hjælpe dig på tlf. 33 28 

28 28 eller via e-mail pensiondirekte@seb.dk 


Men først en pille – 


indfaldsvinklerne til adHd-diagnosen spænder vidt, også 

blandt psykologer. måske bør psykologerne først gå på 

banen, efter at vejen er lagt over receptblokken? 

Synspunkt Af Hanne Pedersen

Både psykiatere og psykologer har – også her i Psykolog 

Nyt – udtrykt bekymring over den tiltagende brug af diagnosen 

ADHD, en primært arvelig, opmærksomheds- og 

koncentrationsforstyrrelse lokaliseret i højre hjernehalvdel. 

I modsætning til de mange videnskabelige og spændende artikler 

om ADHD vil jeg basere det følgende på min egen personlige 

udvikling som psykolog og mine praksiserfaringer. 

Det sociale, psykologiske og medicinske område var i min 

studietid i 1980’erne stærkt præget af holdningen om, at det 

enten var samfundets eller forældrenes skyld, hvis et barn og 

senere voksen udviklede adfærdsmæssige, psykologiske eller 

psykiatriske vanskeligheder. Der blev læst Jung, Laing, Freud, 

Lucien Seve, Reich osv., hvorimod undervisningen i neurologi 

på psykologistudiet strakte sig over vist nok et halvt år 

og afsluttedes med en multiple choice-eksamen – er a, b eller 

c det rigtige svar? En eksamen, alle studerende var enige 

om blot at få overstået. 

Tæt på afslutningen af mit studium i 1988 var man ganske 

vist begyndt at mumle noget om fumler-tumler-børn blandt 

pædagoger. I USA havde man også begrebet FLK, funny looking 

kids! Det var dog ikke noget, der blev taget specielt alvorligt 

blandt unge studerende. Tværtimod troede vi stadig 

fuldt og fast på forældrenes ansvar og påvirkning. 

Mange af os begyndte også at flirte lidt med forskellige former 

for kropsterapi. Traumerne lå jo i kroppen, hvilket jeg i 

øvrigt stadig til en vis grad kan være enig i. Det er blot ikke 

alle kropslige udtryk, som skyldes traumer. Jeg havde selv 

fornøjelsen af at få at vide, at jeg var blevet grænseoverskredet 

måske allerede som spæd, siden jeg var hypermobil. Jeg 

kunne jo af gode grunde ikke huske noget, men det var vel 

så rigtigt. Måske var det samme sket med min mor, når hun 

nu også var hypermobil. Først da jeg så mine egne nyfødte 

tvillinger allerede første dag viste tydelige tegn på hypermobilitet, 

gik det op for mig, at jeg vist var hoppet på en skrøne 

og skulle begynde at interessere mig lidt for genetikken. 

Så småt begynder man nu omkring 1990 at diskutere minimal-brain-damage, 

som man mente at se hos nogle børn. 

Men det var først i midten af 1990’erne, takket være blandt 

andet Bispebjerg og Risskov Hospital samt ADHD-foreningen, 

at det blev slået fast med syvtommersøm, at der var en 

lidelse, som hed ADHD. En diagnose, man havde kendt til i 

USA i adskillige årtier. 

Medicinering som første skridt 

ADHD er i dag en veldefineret diagnose, som ikke har den 

overaktive dreng i for snævre rammer som fokus. ADHD kan 

komme til udtryk på mange måder, fx problemer med motorik, 

talspændvidde, hovedregning, planlægning, forudseen- 

hed, hyppige jobskift, ufuldendte uddannelser, vanskeligheder 

ved at være en stabil forældrefigur og vanskeligheder med empati 

i større eller mindre grad og ikke mindst impulsivitet. 

Har barnet forældre med ADHD, er risikoen for forværring 

af symptomerne stor. Alligevel antages det, at kun 10-15 

% af barnets ADHD-adfærd kan tilskrives forældrenes uhensigtsmæssige 

tackling af barnet. ADHD er arveligt i op mod 

90 % af tilfældene, hvilket blandt andet også bekræftes af tvillingeundersøgelser. 

Problemer i forbindelse med for tidlig 

fødsel kan angiveligt også føre til opmærksomhedsforstyrrelser. 

Men det er altså reglen frem for undtagelsen, at ADHD 

er arveligt. 

Endvidere er det blevet slået fast på de mange konferencer 

og kurser, jeg har deltaget i, at medicinering er alfa og omega 

og første skridt i at håndtere barn såvel som voksen med 

ADHD. Herefter kan der tages fat i diverse mestringsstrategier, 

som kan få dagliglivet til at fungere. 

Der er ofte også brug for psykologisk behandling. En del 

af de klienter, jeg har haft kontakt med, er blevet slået ofte og 

voldsomt som børn, fordi de som ADHD-børn skal overindlære 

og har uhyre svært ved at styre impulsiviteten, hvilket 

blev betragtet som uartighed eller ondsindethed. Typisk har 

en eller begge forældrene også ADHD, hvorfor barnet ud 

over sit eget kaos er opvokset med totalt kaotiske voksne, som 

på ingen måde har magtet at lægge de meget faste strukturer, 

et barn med ADHD har behov for. 

’Moderne’ og ’mærkeligt’ – 

Jeg er enig i det synspunkt, som både har været nævnt i Psykolog 

Nyt og blandt andre behandlere, at medicin i sig selv 

ikke nok. Der vil altid være brug for almindelig information 

gående til egentlige støtteforanstaltninger og meget gerne et 

supergodt samarbejde mellem skole og hjem samt øvrige involverede. 

Omvendt ser jeg slet ikke billedet af familier, der 

blot tigger medicin. Tværtimod er en del forældre, i hvert fald 

ud fra min erfaring, meget lidt glade for overhovedet at anerkende, 

at deres barn har en livsvarig lidelse og finder det 

om muligt endnu mere forfærdeligt, at deres barn antagelig 

skal medicineres resten af livet. 

Gang på gang hører jeg forældre berette, at når de prøver 

at fortælle socialforvaltningen eller deres praktiserende læge, 

at de tror, deres barn eller de selv har ADHD, så får stukket 

i næsen, hvor moderne det er blevet med ADHD, og hvor 

mærkeligt det er med de mange tilfælde. 

Men er det nu så mærkeligt? Har der ikke altid været utilpassede 

unge? Mennesker med ADHD keder sig nemt og søger 

udfordringer og har svært ved det lange, seje træk. Har 

der ikke altid været såkaldte landsbytosser? Nogle med ADHD 


kan virke aparte. Har der ikke altid været alkoholikere eller 

stofmisbrugere, som måske drikker eller doper sig for at dæmpe 

ADHD symptomer? Har der ikke altid været kriminelle, 

som måske har ADHD og derfor tænder ekstraordinært på 

spænding og udfordringer for ikke at tale om, at de måske 

endeligt føler sig som værdifulde mennesker i et kriminelt 

fællesskab i modsætning til ensomheden i skolen? Det antages, 

at en betragtelig del af de indsatte i fængslerne har ADHD. 

Militæret tager ifølge mine oplysninger også deres del af mennesker, 

som har ADHD 

Diagnose efter få timer 

Tidligere tiders mere autoritære mønstre har måske til en vis 

grad skjult, hvor mange skæbner der dagligt slås med indre 

uro, rastløshed og ikke mindst et massivt mindreværd over 

ikke at kunne fungere, som der bliver forventet. Der har uden 

tvivl altid været mennesker med ADHD, før man havde en 

korrekt, medicinsk betegnelse. Mange af disse udiagnosticerede 

tilfælde har antagelig også, som et resultat af deres ubehandlede 

ADHD, fået andre diagnoser i stedet – angst, depression, 

borderline, bipolar depression, sociopat osv. 

Jeg skal ikke kunne sige, om nogle er lidt for lemfældige og 

hurtige med diagnosticering – det er bare ikke min erfaring. 

Jeg finder det helt grotesk, at der skal skrives hundredvis af sider 

om det arme barn og ikke mindst ungens forældre i årevis, 

frem for at man screener for ADHD, hvis man har blot den 

mindste mistanke – altså en relativt kort undersøgelse for herefter 

at ordinere det præparat, der er så fantastisk for mennesker, 

som har ADHD, men ikke for andre. Man kan inden for 

ganske få timer afgøre, om diagnosen er rigtig, fordi medicinen 

virker stort set øjeblikkeligt. Virker medicinen ikke, så er 

der formodentlig ikke tale om ADHD, og så er det intet, absolut 

intet problem i at stoppe med medicineringen. 

Ritalin og lignede præparater, som bruges til behandling af 

ADHD, er mindre farlige end Aspirin. Der er børn såvel som 

voksne, der ikke trives med Ritalin (ca. 20 %), hvor man i dis- 


se tilfælde må forsøge sig med andre præparater. Selv om disse 

klienter ikke trives med Ritalin på grund af bivirkninger, 

observeres stadig den gavnlige effekt med hensyn til koncentration 

og impulsivitet. Ritalin er ikke vanedannende eller virkelighedsforandrende. 

I princippet kan et menneske være på 

samme dosis i 30 år, hvorfor der ikke bliver tale om et eskalerende 

misbrug, som ved brug af amfetamin, som mange med 

ADHD selvmedicinerer sig med, fordi det virker! Jeg havde en 

klient, som tog amfetamin, når hun skulle gøre hovedrent – 

ikke når hun skulle ud og bumle og mærke suset. 

Jeg har i adskillige år vidst, at visse pædagoger stjal Ritalin 

og Ritalin-lignende produkter fra de børn, som medicinen 

var udskrevet til. I dag ser det ud til, at dette misbrug har 

bredt sig, hvor nogen sågar junker sig med det. I de fleste tilfælde 

skal der mere til en rus end den dosering, der er udskrevet 

til en klient med ADHD. Det er selvfølgelig trist, men 

er ikke meget anderledes end i forholdet med morfin, kodein, 

benzodiazepiner osv. Præparaterne er dobbelt receptpligtige, 

og hvis man er en opmærksom læge/psykiater, burde et overforbrug 

hos en klient hurtigt blive opdaget. Der vil altid være 

brodne kar i alle lejre, men det betyder jo ikke, at vi nægter 

stærkt smerteplagede klienter morfin, fordi det kan misbruges 

af andre. 

Mere roligt og koncentreret barn 

Screeningen bør naturligvis foretages af en psykolog eller 

psykiater, hvorefter psykiateren kan vurdere, om der skal medicineres. 

Herefter kan den alment praktiserende læge overtage 

medicineringen. Som situationen er nu, venter børnene 

halve og hele år på at få hjælp. Jeg har mange eksempler på 

mødre, der har kæmpet for at få hjælp fra barnets første skoledag 

og først får hjælp, når barnet har nået teenagealderen 

og nu har unødvendigt mange ar på sjælen og måske er godt 

på vej ud på et skråplan med stoffer, alkohol og typisk også 

en kriminel omgangskreds. 

Undersøgelsesfasen for børn med tydelige symptomer på

koncentrations- og opmærksomhedsproblemer kunne blive 

betragteligt kortere, hvis man valgte at overveje den nemmeste 

behandlingsstrategi først, screening og eventuel medicinering, 

for først herefter mere grundigt at se på, hvordan familien 

i øvrigt fungerer. Ikke overraskende fungerer familien 

ofte pludseligt en hel del bedre, når barnet er kommet medicinsk 

behandling. Det typiske resultat af medicinering er et 

mere roligt og koncentreret barn, som bliver mere harmonisk, 

får nemmere ved sociale kontakter, klarer sig bedre i 

skolen og bliver mere vedholdende. 

Børn med ADHD, som ikke får medicinsk hjælp, begynder 

ofte at selv medicinere sig selv og begynder i en tidlig alder 

at eksperimentere med alkohol og stoffer. Nogle kommer 

aldrig videre. 

Jeg har ikke børn i terapi, men bliver ofte kontaktet af desperate 

forældre, der løber fra Herodes til Pilatus for at få hjælp 

til deres barn, som lider. Der er tale om velovervejede, dybt bekymrede 

forældre og ikke forældre, som bare vil lukke munden 

på deres unge med en pille. Jeg kan blive så harm, når jeg 

også fra helt unge voksne blandt mine klienter hører om, hvordan 

de er blevet sat i skammekrog, kommet i hjælpeklasse, blevet 

dumpet, sendt til autoritære kostskoler, flyttet fra den ene 

plejefamilie efter den anden osv., fordi ingen har overvejet, at 

de kunne have en medfødt udviklingsforstyrrelse. 

Et utal af mine klienter, unge som ældre, er brudt grædende 

sammen eller er blevet dybt lettede, når jeg kunne fortælle 

dem, at jeg mente, de havde ADHD. Den overvældende 

følelse af at være dum og umulig kan de nu lægge fra sig og 

med fornyet energi kæmpe for at få det bedre både med sig 

selv, familie og venner. Når en psykiater efterfølgende har 

medicineret dem, hører jeg nærmest om mirakler, selv om 

en lang række symptomer trods alt ikke forbedres af medicinering. 

En af mine kvindelige klienter tog medicinen uden at fortælle 

mand og børn om det. De opdagede inden for en time, 

at deres mor pludselig virkede rolig og talte i et normalt leje. 

Jeg har i adskillige 

år vidst, at visse pædagoger 

stjal Ritalin fra de børn, 

som medicinen var 

udskrevet til 

” 

” 

En anden kvinde beskrev, hvordan hun efter en halv time – så 

hurtigt virker medicinen faktisk – begyndte at græde, fordi 

hun aldrig i hele sit liv har mærket en sådan fredfyldthed i 

kroppen. Adskillige af mine klienter med ADHD opdager også 

pludselig efter medicinering, at de er holdt op med at drikke 

eller drikker betydelig mindre. Rigtig mange af mine klienter 

kommer også i gang med at rydde op, smide ud, sortere, gøre 

rent, læse lektier med børnene, fastholde rutiner osv. og får 

også mere energi til at vedligeholde de sociale kontakter. 

Jeg vil pointere, at der er mange former for ADHD, og det 

er langt fra alle, der ønsker eller har behov for medicinering. 

Mange kreative chefer kan eksempelvis have ADHD, hvor 

det blot er alfa og omega, at der er ansatte til at lave alt det 

kedelige arbejde. I det hele taget er kreativitet en af de mange 

”dyder”, man ofte møder hos mennesker med ADHD. 

Charme og livlighed er også typiske karakteristika. 

Mit ærinde er under ingen omstændigheder, at vi alle skal 

være ens. Men vi skylder de mennesker, der er født med 

ADHD, hurtigst mulig hjælp frem for at udsætte dem for nederlag 

efter nederlag. 

Lad os så se, hvad der er tilbage – 

Selv er jeg begyndt i min praksis at få tidligere indsatte fra 

udslusningssteder. Det går over min fatteevne, at ingen mange 

år tidligere har undret sig over at sidde over for en ung 

mand, som er totalt ude af stand til at sidde stille og skal kæmpe 

for at koncentrere sig. Hvor meget ville kriminaliteten mon 

egentlig dykke, hvis man rutinemæssigt screenede for ADHD 

og iværksatte medicinsk behandling? 

I det daglige arbejder jeg med alvorlige problemstillinger 

som incest og vold, hvor der kan være tale om langvarige behandlinger 

grundet massive, psykiske skader. Klienter med 

ADHD bidrager sjældent med smør til brødet i en privatkonsultation, 

da der i en del tilfælde kun er brug for en enkelt eller 

to konsultationer. Mit ærinde er derfor ikke at ”opfinde” 

et nyt problemområde, men at gøre behandlere af enhver art 

samt andre i kontakt med ADHD-børn, som måske tænker 

deres (uopdragent, skrækkeligt barn), at genetikken er en 

væsentlig faktor. 

Jeg kan sagtens være enig i, at mange børn i vores samfund 

er ensomme og udvikler destruktive måder at få kontakt på 

– typisk har de dog ikke alle de symptomer, der skal til for at 

give diagnosen ADHD. Men det må efter min opfattelse ses 

som en gave, at man med medicin kan lindre et utal af børns 

og voksnes vanskeligheder. På alle kurser og konferencer med 

udenlandske foredragsholdere har holdningen blandt dem 

konsekvent været: Medicin først, og lad os så se, hvad der 

overhovedet er tilbage at behandle på! 

Hanne Pedersen, cand.psych. 


Inventory of 

Interpersonal Problems 

spørgeskemaet iip er netop blevet udgivet i en dansk version. Her 

præsenteres dette instrument, som i mange år har været et meget anvendt 

skema i international psykologisk forskning på det interpersonelle område. 

IIP – Af Stig Poulsen og Jan Ivanouw 

Inventory of Interpersonal Problems, IIP, foreligger nu i 

en dansk version, udgivet af Dansk psykologisk Forlag. Spørgeskemaet 

har til formål at identificere interpersonelle problemer, 

sådan som de fx kommer til udtryk hos klienter, der 

søger psykoterapi. Instrumentet har både relevans i den kliniske 

udredning, ikke mindst i forbindelse med planlægning 

af behandling, og som effektmål ved evaluering af psykoterapi. 

Således kan IIP give et billede af, hvilke typer af 

vanskeligheder klienten særligt har i interpersonelle relationer, 

ligesom det kan bruges til at forudsige muligheder og 

vanskeligheder i det psykoterapeutiske forhold. 

I sin mest anvendte form består IIP af 64 spørgsmål organiseret 

i to grupper omfattende henholdsvis 39 items, der 

begynder med ”Det er svært for mig at …”, og 25 items, samlet 

under overskriften: ”Det følgende er ting, jeg gør for meget.” 

Alle items rates af klienten selv på en 5-trins Likertskala 

gående fra 0 (Slet ikke) til 4 (Særdeles meget). IIP opgøres 

på otte subskalaer, Dominerende/Kontrollerende, Påtrængende/Krævende, 

Selvopofrende, Føjelig, Ikke-assertiv, 

Socialt hæmmet, Kold/Di stanceret, Hævngerrig/Selvcentreret. 

Disse skalaer er placeret inden for et todimensionelt ko- 


ordinatsystem, hvor den ene dimension vedrører dominans 

og den anden venlighed vs. fjendtlighed – også betegnet omgængelighed 

(se Figur 1 for IIP-modellen). 

Ud over 64-item versionen findes også den oprindelige 

version med 127 items og en kort version med 32-items. 

Denne præsentation af instrumentet vil dog primært fokusere 

på 64-item versionen, som er den mest anvendte. 

Udviklingen af IIP 

IIP er udviklet af psykologen Leonard Horowitz fra Stanford 

University på baggrund af hans arbejde med at klassificere 

typiske interpersonelle problemer, som de formuleres af klienter 

i visiterende samtaler til psykoterapi (Horowitz et al., 

1988). Ud fra en større gruppe af klientudsagn vedrørende 

interpersonelle problemer blev udvalgt 127 items, som udgjorde 

den oprindelige version af IIP. Igennem sine analyser 

af denne version af skemaet blev det klart for Horowitz, at 

flertallet af spørgsmålene kunne indplaceres inden for de to 

basale akser i Learys interpersonelle model (Leary, 1957), 

nemlig venlig-fjendtlig adfærd og underkastende-dominerende 

adfærd. Der var således empirisk indikation for, at IIP vil-

Figur 1. 

IIP-modellen med 

dens otte subgrupper 

Dominerende/Kontrollerende 

le kunne tilpasses mere direkte 

til en interpersonel teoretisk 

model. 

I 1990 udviklede Alden og 

medarbejdere med udgangspunkt 

2 

i Learys interpersonelle model den 

såkaldt cirkumplekse version af IIP, som 

anvendes i dag (Alden et al., 1990). 

En cirkumpleks model er en fremstilling af 

en række egenskaber, som kan underordnes to hovedfaktorer, 

men hvor der samtidig er et cirkulært arrangement 

af egenskaberne på et mere detaljeret niveau. 

Det cirkulære består i, a) at nogle egenskaber ligner hinanden 

i høj grad uden dog at være identiske (dvs. har høj indbyrdes 

korrelation), mens andre ligner hinanden i meget 

ringere grad (har lav, eventuelt negativ korrela tion), og b) 

egenskaberne kan placeres på en cirkel, således at når man 

bevæger sig trinvist fra en egenskab til de andre egenskaber 

længere væk, øges forskelligheden indtil en vis grænse, hvorefter 

ligheden tager til igen og man til sidst 

kommer tilbage til udgangspunktet. 

1 

8 

Påtrængende/Krævende Selvopofrende 

Hænvgerrig/Selvcentreret Kold/Distanceret 

7 

3 

Føjelig 

I IIP betyder dette konkret, at der som nævnt er to overordnede 

dimensioner/faktorer, henholdsvis dominans vs. 

underkastelse (eng.: submission) og venlighed vs. fjendtlighed. 

Subskalaerne i IIP angiver så, i hvor høj grad problemerne 

kan siges udelukkende at høre under den ene af dimensionerne, 

eller om de snarere må forstås som en kombination 

af problemer fra begge dimensioner. Skalaerne Dominerende/Kontrol 

lerende og Ikke-assertiv svarer til de to 

Psykolog nyt • 8 • 2010 21 

6 

4 

Socialt hæmmet 

5 

Ikke-assertiv

Kold/Distanceret 

3 

100 

2 

Hævngerrig/Selvcentreret 

90 

Figur 2. 

Circumplex model: Ipsativerede T-scores 

80 

yderpunkter af dimen sionen dominans-underkastelse, mens 

skalaerne Selvopofrende og Kold/Distanceret svarer til dimensionen 

venlighed-fjendt lighed. Som eksempel på kombination 

af de bagvedliggende dimensioner omfatter skalaen 

Føjelig venlig underkastelse, mens skalaen Hævngerrig/ 

Selvcentreret vedrører problemer med fjendtlig dominans. 

Administration og scoring af IIP 

IIP er et selvrapporteringsskema, der kan udfyldes enten i papirversion 

eller online. Udfyldelsen af 64-item versionen tager 

almindeligvis 10-15 minutter. Skemaet kan udleveres af ikkeklinisk 

trænet personale, men fortolkningen af resultaterne 

forudsætter indsigt i personlighedspsykologisk teori. 

Hver subskala består af 8 items (for 32-item versionen af 

4 items). I den danske version opgøres subskalaværdierne 

som T-scores, hvor gennemsnittet af normalmaterialet har 

værdien 50 og standardafvigelsen er på 10. En klient, som 

ligger halvanden standardafvigelse under gennemsnittet, 

vil derfor have en T-score på 50 - 15 = 35. 

For at få et billede af, hvilke former for interpersonelle pro- 


Dominerende/Kontrollerende 

1 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

90 80 

70 

60 

50 

40 

30 

30 

40 50 60 70 80 90 

Socialt hæmmet 

4 

70 60 50 40 30 0 30 40 50 60 70 

30 

40 

50 

60 

70 

80 

90 

100 

5 

Ikke-assertiv 

Påtrængende/Krævende 

8 

80 90 100 

7 

blemer den enkelte person særligt 

oplever, beregnes der også individbaserede, 

såkaldt ipsativerede 

scores. Det særlige ved denne 

type scores er, at scoren på 

hver skala udtrykker afstanden 

mellem en given persons samlede 

gennemsnitsscore for alle 

64 spørgsmål og personens 

score på den pågældende skala. 

Herved får man et billede af 

personens særlige problemområder, 

som er uafhængigt af, hvor 

belastet personen samlet set føler 

sig af sine interpersonelle vanskelig- 

6 

heder. Becker og Mohr (2005) har dog 

argumenteret for, at man bør foretrække 

at arbejde med ikke-ipsativerede scores. 

De ipsativerede T-scores anbringes i en cirkumpleksfigur 

(se Figur 2). Værdier over 70 (dvs. 

to standardafvigelser over gennemsnittet) på en eller 

flere subskalaer antages at vise, at personen i særlig høj 

grad oplever at have den pågældende type af interpersonelle 

problemer. I den danske version sker konverteringen til 

T-scores samt beregningen af de ipsativerede scores i et internetprogram, 

hvor man får en 8-10 siders rapport med 

råscores, normative og ipsativerede T-scores, grafisk afbildning 

samt de enkelte itemsvar. 

Føjelig 

Selvopofrende 

Anvendelse i klinik og forskning 

I den kliniske dagligdag har IIP særlig relevans som led i 

assessment til psykoterapi. En IIP-profil, som giver et billede 

af, hvilke typiske uhensigtsmæssige mønstre i interpersonelle 

relationer klienten oplever, kan danne udgangspunkt 

for caseformulering og for en dialog med klienten om særlige 

fokusområder for terapien. 

Samtidig giver IIP-profilen et fingerpeg om mulige overførings- 

og modoverføringsproblematikker, der kan opstå 

i terapien. Fx kan en høj score på skalaen Dominerende/ 

Kontrolle rende advare terapeuten om risikoen for at blive 

viklet ind i magtkampe med klienten, mens høje scorer i 

den fjendtlige ende af cirkumplekset kan betyde, at det vil 

være vanskeligere for terapeuten at opretholde et positivt 

og accepterende billede af klienten.

Horowitz et al. (1993) har endvidere i en mindre empirisk 

undersøgelse fundet belæg for, at mens problemer, der 

hører til inden for den venligt underdanige ende af cirkumplekset, 

tilsyneladende er velegnede til behandling med dynamisk 

korttidsterapi, kan problemer, der vedrører fjendtlig, 

dominerende adfærd, være vanskeligere at afhjælpe med 

denne terapiform. 

Herudover har IIP vundet indpas i psykoterapiforskningen 

som mål for interpersonelle aspekter af klientproblemer, 

og der er blevet demonstreret god sensitivitet overfor 

forandring i interpersonelle problemer (Huber et al., 2007). 

Endvidere indgår IIP i flere af de standardiserede basisbatterier 

til assessment, der er bragt i forslag i forskellige sammenhænge 

(se fx Horowitz et al., 1997). 

Dansk udgave af IIP 

Den danske udgave af testen findes i både 127-, 64- og 

32-itemversionerne. Heraf er der statistiske data for de to 

sidste. Der er ikke i den danske manual gjort rede for oversættelsen 

af testspørgsmålene, men det vides, at der er foretaget 

en tilbageoversættelse, som med ganske få revisioner 

er godkendt af Leonard Horowitz. 

Til brug for undersøgelse af testen er der indhentet besvarelser 

fra 220 personer. Disse er fremkommet ud fra en 

henvendelse til 2000 tilfældigt udvalgte personer, hvoraf 

279 personer (14 %) gav tilsagn om at medvirke i et testpanel. 

De 220 af disse udgør et referencesample for IIP. Referencesamplet 

er altså udvalgt som et repræsentativt udsnit 

af befolkningen og må derfor også kunne inkludere personer 

med psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Imidlertid 

er der en betydelig selvselektion, og der forekommer 

da også forskelle i form af en noget større andel af kvinder 

og en lidt højere gennemsnitlig uddannelse i samplet end i 

normalbefolkningen. 

Dansk psykologisk Forlag anfører desværre ikke gennemsnit, 

standardafvigelse og andre fordelingsindikatorer for 

råscores i referencegruppen, men kun gennemsnit og stan- 


Artiklen bygger på et bogkapitel af forfatterne 

(Poulsen og Ivanouw, 2006). 

dardafvigelse for de omsatte T-scores. Den manglende beskrivelse 

af råscorefordelinger indebærer, at det ikke er muligt 

at sammenligne fordelingerne fra det danske referencemateriale 

med de offentliggjorte amerikanske normer. Endvidere 

bliver det ikke muligt for brugere af testen, der ønsker 

efterhånden at opsamle testresultater for egne patientmaterialer, 

at sammenligne disse med den danske normgruppe. 

Dog tilbyder forlaget samarbejde om egentlige forskningsprojekter. 

Psykometriske egenskaber 

Der er foretaget en række klassiske psykometriske undersøgelser 

af testens egenskaber. Således er den interne konsistens 

i den amerikanske version undersøgt ud fra et normmateriale 

omfattende 800 personer. For 64-itemversionen 

er den interne konsistens (målt med Cronbachs alfa) god 

med værdier mellem .76 og .88 for de enkelte skalaer (.68 

og .85 i den danske udgave) og .96 for den samlede skala 

(.93 i den danske udgave). Test-retestreliabiliteten opgives i 

den amerikanske manual (Horowitz et al., 2000) til mellem 

.56 og .83 for de enkelte skalaer og er .78 for den samlede 

skala beregnet for en undergruppe af det normative sample 

med 60 personer. 

Der er høj korrelation (mellem .33 og .87) mellem scores 

på de enkelte subskalaer (i den danske udgave -.06 og .80). 

En del af denne sammenhæng kan skyldes, at der for den 

enkelte person er en reel sammenhæng mellem problemer 

på forskellige interpersonelle områder. En anden del må erfaringsmæssigt 

opfattes som udtryk for testindstilling hos 

testpersonen, altså personens tilbøjelighed til at være åben 

eller lukket om sine problemer eller måske henholdsvis overdrive 

eller underdrive disse. Det er denne faktor, man søger 

at kontrollere for ved at beregne de ipsativerede scores. 

Testspørgsmålene har ikke været undersøgt med nyere 

psykometriske metoder, som konfirmatorisk faktoranalyse, 

som kunne danne baggrund for en egentlig målingsmodel 

for testen. Dog er der foretaget en enkelt undersøgelse på 

universitetsstuderende af testens spørgsmål ud fra itemresponseteori 

(Bludworth, 2008), som viser, at de 64 items varierer 

meget med hensyn til diskriminationsevne og med 

hensyn til indeholdt information. Endvidere tyder undersøgelsen 

på, at nogle af testens spørgsmål fungerer forskelligt 

for mænd og kvinder (såkaldt differentiel itemfunk tion). 

I den danske manual nævnes, at der er fundet en lille item- 


ias med hensyn til køn og uddannelse for enkelte af spørgsmålene. 

Begrebsvaliditeten af IIP, altså spørgsmålet om, hvorvidt 

instrumentet på tilfredsstillende vis afspejler de begreber 

og teorier, som den er baseret på, er undersøgt i en række 

sammenhænge. Gurtman (1996) har for eksempel undersøgt 

overensstemmelsen mellem en opdeling baseret på IIP 

i fire interpersonelle problemområder og terapeuters uafhængige 

sideløbende beskrivelse af patienter under psykodynamisk 

psykoterapi, samt patienternes retrospektive beretning 

om oplevelser under terapiforløbet. Han fandt, at 

de interpersonelle problemer, udledt gennem IIP, var centrale 

såvel i terapeuternes karakteristik af samtalerne som i 

patienternes beskrivelser af deres forløb. Ligeledes må selve 

det forhold, at det har været muligt at udvikle en circumpleks 

version af IIP, siges at validere relationen mellem IIP 

og Learys interpersonelle model. 

Alt i alt må det hilses velkomment, at der nu findes en officiel 

dansk version af IIP. Med sit fokus på interpersonelle 

problemer dækker IIP et felt af stor relevans for psykologisk 

og psykiatrisk behandling, ikke mindst psykoterapi. Selv om 

der altid kan påvises uafklarede spørgsmål og mangler ved 

et instrument, er det vigtigt at fastholde, at undersøgelse med 

en systematisk metode i form af en test i almindelighed vil 

øge validiteten af assessment af klienter. Det kan meget anbefales 

at supplere assessment af klienter, der præsenterer interpersonelle 

problemer, med denne hurtigt udfyldte test og 

at gøre sine egne erfaringer med instrumentet. 

Stig Poulsen, cand.psych., ph.d., Institut for Psykologi, 

Københavns Universitet 

Jan Ivanouw, cand.psych,. ph.d. Institut for Folkesundhed 

Københavns Universitet, samt Center for Ledelse, 

København 


REFERENCER 

Alden, L.E., Wiggins, J.S. & Pincus, A.L. (1990). Construction of 

circumplex scales for the Inventory of Interpersonal Problems. 

Journal of Personality Assessment, 55(3&4), 521-536. 

Becker, P. & Mohr, A. (2005). Psychometrische Argumente für 

die Verwendung untransformierter Skalenwerte im Inventar zur 

Erfassung interpersonaler Probleme (IIP-D). Zeitschrift fur Klinische 

Psychologie und Psychotherapie: Forschung und Praxis, 

34(3), 205-214. 

Bludworth, J. L. (2008). A structural investigation and revision 

of the inventory of interpersonal problems using item response 

theory. Dissertation Abstracts International: Section B: 

The Sciences and Engineering. 68(11-B), 7704. 

Gurtman, M.B. (1996). Interpersonal problems and the psychotherapy 

context: The construct validity of the Inventory of 

Interpersonal Problems. Psychological Assessment, 8(3), 241-255. 

Horowitz, L.M. (1996). The study of interpersonal problems: 

A Leary legacy. Journal of Personality Assessment, 66(2), 283-300. 

Horowitz, L.M., Alden, L.E., Wiggins, J.S. & Pincus, A.L. 

(2000): IIP: Inventory of Interpersonal Problems - Manual (San 

Antonio, TX: The Psychological Corporation). 

Horowitz, L.M., Rosenberg, S.E., Baer, B.A., Ureño, G. & Villaseñor, 

V.S. (1988). Inventory of Interpersonal Problems: Psychometric 

properties and clinical applications. Journal of Consulting 

and Clinical Psychology, 56(6), 885-892. 

Horowitz, L.M., Strupp, H.H., Lambert, M.J. & Elkin, I. 

(1997). Overview and summary of the core battery conference. 

In: H.H. Strupp, L.M. Horowitz & M.J. Lambert (Eds.): Measuring 

Patient Changes in Mood, Anxiety, and Personality Disorders: 

Toward a Core Battery (Washington, DC: American Psychological 

Association) 

Huber, D., Henrich, G. & Klug, G. (2007). The Inventory of 

Interpersonal Problems (IIP): Sensitivity to change. Psychotherapy 

Research, 17(4), 474-481. 

Leary, T. (1957). Interpersonal diagnosis of personality (New 

York: Ronald). 

Poulsen, S. & Ivanouw, J. (2006). Inventory of Interpersonal 

Problems. I: Elsass, P., Ivanouw, J., Mortensen, E.L., Poulsen, S. & 

Rosenbaum, B. (red.), Assessmentmetoder – Håndbog for psykologer 

og psykiatere. København: Dansk psykologisk Forlag.

Sverker Belin: 

Relation før metode. 

Om de patienter i psykiatrien, det er vanskeligst at hjælpe. 

Der er ofte tale om mennesker med det, forfatteren 

kalder ”alvorlige psykiske problemer”, fx skizofreni, alvorlig 

personlighedsforstyrrelse, eventuelt i kombination 

med autisme, neuropsykologiske symptomer og misbrug. 

Kort sagt komplekse problemstillinger, som efterlader 

behandlere og hjælpere magtesløse, fordi de står over for 

mennesker, som hverken er særlig tillidsfulde eller nemme 

at få til at indgå i en behandlingsrelation. 

Akademisk Forlag, 2010, 204 sider, 269 kr. 

Eva Bengta Lorenzen. Stine Reintoft: 

Ind i mindfulness. 

Bogens første del består af forfatternes betragtninger 

over de vilkår, det moderne menneske lever under, herunder 

perspektiver på tid. I anden del forklares mindfulness 

som tilstand, mindfulness som teoretisk begreb 

og mindfulness som psykologisk retning. I tredje del 

forklares nødvendigheden af en praksis i hverdagen, og 

der gives værktøjer til, hvordan man kan træne evnen 

til opmærksomt nærvær på jobbet og privat. 

L&R Business, 2010, 192 sider, 299,95 kr. 

Jon Kabat-Zinn: 

Lad alt blive din læremester. 

”En af de allermest enkle måder at få nærvær ind i din verden 

på er ved at dyrke meditation gående. Som du sikkert 

har gættet, betyder det, at du retter din opmærksomhed 

mod selve det at gå, mens du går. (…) En af de ting, du finder 

ud af, når du har dyrket mindfulness et stykke tid, er, 

at intet er så enkelt, som det virker til at begynde med.” – 

Bogen rummer 100 korte lektioner i mindfulness. 

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 148 sider, 168 kr. 

”BØGER” præsenterer løbende de 

nye bogudgivelser primært inden for 

det psykologiske område. Det redaktionelle 

princip er at søge inspiration 

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale 

– ikke redaktionens anbefaling af bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Pär Nygren. Halvor Fauske: 

Nye bøger 

Handlekompetence og ideologi. 

Hvordan bygges kompetencer op? Hvordan udvikles 

de? Hvilken rolle spiller værdier og ideologier? Bogen 

præsenterer en empirisk funderet teori om professionelle 

handlekompetencer og professionelle personers 

tilblivelse. Den relaterer til såvel de aktuelle uddannelsespolitiske 

hovedstrømninger som til aktuelle temaer 

inden for professionssamfundet i et nationalt og internationalt 

perspektiv. 

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 296 sider, 328 kr. 

Alain Ehrenberg: 

Det udmattede selv. Depression og samfund. 

Forfatteren leverer en kritisk diagnose af de moderne 

vestlige samfund og beskriver, hvordan de socio-kulturelle 

og økonomiske transformationer i sidste halvdel 

af det 20. århundrede og de dertilhørende identitetsdannelser 

har ændret typen af psykiske lidelser. Udbredelse 

af depressioner, forbruget af psykofarmaka og alkohol 

er indikatorer på denne udvikling. 

Informations Forlag, 2010, 474 sider, 399 kr. 

Peter Holdt Christensen: 

Mere videndeling. 

På arbejdspladsen er videndeling en forudsætning for 

det succesfulde samarbejde, samt en fordel for både den 

enkelte og for organisationen. Videndeling er dog ikke 

kun ensbetydende med fordele, men medfører også en 

lang række udfordringer. Bogen giver et grundigt indblik 

i disse udfordringer og har fokus på områder, som 

hver især og i samspil med hinanden har indvirkning 

på modstand mod og medvind for videndeling. 

Hans Reitzels Forlag, 2010, 208 sider, 249 kr. 


Terapi Af Ken Vagn Hansen 

Det terapeutiske rum 

Terapi kræver grundlæggende kun et rum og en relation. 

Rummet som det sted, hvor terapien foregår. Relationen som 

kontakten mellem klient og terapeut. Resten beror på, hvad terapeuten 

opfatter som det terapeutiske materiale. 

Det er det sidste forhold, som afgørende adskiller de forskellige 

terapeutiske retninger fra hinanden, og som afgør, hvilken 

betydning rummet og relationen får. 

De forskellige terapiretningers opfattelse af, hvad der skal 

være fokus på i den terapeutiske proces, skaber et kontinuum 

af terapeutiske praksisformer. Her kan vi groft taget skelne mellem 

de terapeutiske retninger, hvor fokus er på klientens problemer, 

og hvor terapeuten er en tekniker, som med sin faglige 

kunnen tilstræber at afhjælpe problemerne gennem forskellige 

tekniske tiltag, og de terapiformer, hvor den emotionelle 

rela tion mellem klient og terapeut er det bærende i terapien, 

og hvor terapeutens evne til at være nærværende i relationen 

er afgørende. 

Arbejdsrum eller livsrum 

I det ene tilfælde er det terapeutiske rum et arbejdsrum, og der 

tales her også om, at klienten skal ”arbejde” med forskellige 

problemer eller forhold, og der kan stilles spørgsmål af typen: 

Hvad skal vi arbejde med i dag? 

Sådanne terapeutiske arbejdsrum kan vi ofte have i klinikfællesskaber 

med et fælles venteværelse, hvor klienterne sidder 

og venter på, at det bliver deres tur. Rumlige arrangementer, 

der har lighedspunkter med lægens eller tandlægens klinikker 

og kommunikerer det samme til klienten. 

Bevæger vi os over i den anden ende af terapispektret, hvor 


en artikel om at komme 

ud og ind af det 

terapeutiske rum – og 

om, hvad der sker derinde 

terapi opfattes som et møde mellem to mennesker med forskellige 

forudsætninger for at kunne være til stede med sig selv 

i en intim relation med et andet menneske, så får det terapeutiske 

rum en anden funktion og betydning. 

Her er det terapeutiske rum privat og intimt. Her tilstræbes 

det at kommunikere en eksklusivitet og individuel omsorg for 

klienten, som gør, at et sådant terapeutisk rum har karakter af 

at være klientens eget rum. Her møder klienter ikke andre klienter 

eller professionelle. Klienten skal ikke have en følelse af, 

at der foregår andre ting, som klienten skal dele opmærksomhed 

med. Klienten får terapeutens fulde opmærksomhed, og 

der er ikke nogen ”konkurrenter”. 

Her er det ikke et målrettet arbejdsrum, men et livsrum i den 

forstand, at der ikke kun er fokus på klientens formulerede 

vanskeligheder, og terapeuten er ikke er en tekniker, som i lineær 

forstand ”behandler” klientens lidelser. Der er tale om et 

dialektisk rum, hvor klient og terapeut interagerer med hinanden 

i et symbolsk-konkret spændingsfelt. 

Et sådant terapeutisk rum har en række afgørende mentale 

dimensioner. Rummet repræsenterer forskellige former for 

holding- og containmentmiljøer, hvor klienten kan blive holdt, 

set, rummet, forstået, lyttet til og reflekteret med. 

I den proces bliver det fysiske rum en forlængelse af terapeuten. 

Rummets indretning og de ting, som er i rummet, bliver 

ladet med emotionel energi og mening. Orden, rod, renlighed 

i rummet får en dybere betydning i forståelsen af den 

symbolske relation mellem terapeut og klient. 

På grund af rummets mentale og følelsesmæssige betydning 

er overgangene ind og ud af rummet særligt intensive. 

modelfoto: Verner pedersen

At komme ind i det terapeutiske rum 

Hvis vi skaber et terapeutisk rum, hvor overgangene fra det 

ydre rum og ind og ud af terapirummet er præcise og reduceret 

for konventionel kontakt mellem klient og terapeut, så vil 

overgangene aktivere basale relationelle følelser og erfaringer 

hos klienten. I denne ende af terapispektret er hver session et 

møde, hvor der ikke på forhånd er fastsat et bestemt fokus, 

men hvor fokus opstår i mødet mellem klient og terapeut. 

Overgangen fra den ydre verden ind i terapirummet og de 

første minutters møde med terapeuten er et forsømt fokusområde 

i terapi. Disse første minutter rummer et koncentrat af 

klientens grundlæggende relationsvanskeligheder. 

Afhængigt af klientens relationelle ressourcer bliver de første 

minutter præget af en relationel uro. Klienterne har forskellige 

forudsætninger for at manifestere sig i et rum, hvor de selv 

kan vælge udgangspunkt. Et manifestationsproblem, som kan 

handle om en manglende evne til at kunne tage udgangspunkt 

i egne følelser og oplevelser og angst for at fylde i rummet og 

tage plads. 

Hvis terapeuten er afventende for at lade klienten selv vælge 

sit udgangspunkt, kan der hos nogle klienter opstå en rela tionel 

forladthed, som skaber en truende angst for den indledende 

tavshed. En tilstand, som først lettes, når der kommer en dialog 

i gang og forholdet fastlægges. 

Disse indledende minutter, hvor relationen så at sige ”svæver” 

mellem mulige positive og negative relationserfaringer, 

giver et vigtigt indblik i klientens bagvedliggende uroområder, 

som i almindeligt samvær lynhurtigt skjules i en tillært ”facade”. 

Der er således både en sårbarhed og en speciel form for 

autentisk nærvær i disse minutter. En autenticitet og et nærvær, 

som det kan være svært at få adgang til senere. 

Der ligger meget fundamentalt terapeutisk materiale i denne 

indledende fase, og en terapisession kan let fyldes ud med 

et sådant fokus. 

FAKTA Artikelserie 

Om at komme ud af rummet 

Ligesom indtræden i det terapeutiske rum er præget af grundliggende 

forhold hos klienten, er vejen ud af rummet præget af 

basale problemstillinger. 

Alle terapeuter kender til de følelser, som opstår, når klienten 

skal forlade det terapeutiske rum. Hvilken terapeut har ikke 

kæmpet med at overholde tiden eller har haft svært ved at sende 

klienten ud af rummet midt i nogle uafklarede følelser. 

Følelser af svigt og forladthed er nærliggende. Nu har terapeuten 

i hele sessionen udvist en intensiv interesse, opmærksomhed 

og omsorg for mig, og pludselig er jeg ikke vigtigst 

mere, nu skal terapeuten videre med noget andet, som åbenbart 

er vigtigere. Selv om klienten kan have en rationel forståelse 

af forholdets forretningsmæssige karakter, kan følelserne 

være stærke. 

Mange klienter prøver at styre følelserne ved at holde øje med 

uret, så de kan forberede sig på ”afskeden”. Andre kan ligefrem 

bede terapeuten om at sige til, når der er fem minutter tilbage. 

Overgangene 

Der er en høj grad af intensitet forbundet med at skulle bevæge 

sig fra den ydre verden og ind i terapirummet og tilbage igen. 

Overgangene accentuerer og aktiverer nogle fundamentale 

spændingsforhold i møde med terapeuten. Forhold, som udspringer 

af klientens forsøg på at forbinde de internaliserede 

positive og negative relationserfaringer, og de muligheder, som 

kan opstå i den nye igangværende relation til terapeuten. 

Netop i overgangsfaserne er der adgang til disse sider af klientens 

indre verden, som kan være vigtige skjulte forståelsesrammer 

for klientens øvrige livsforhold, og som på denne måde 

er tilgængelige, hvis terapeuten giver plads til dem og er opmærksom 

på dem. 

Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog 

I en række vignetagtige artikler søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens centrale 

aspekter. Nærværende artikel er den ottende i serien. De tidligere er bragt i gennemsnitligt hvert andet 

nummer af Psykolog Nyt siden 14/2009. 


Synspunkt Af Frej Prahl 

Jord under neglene 

psykologuddannelsen er for meget indrettet på forskere og for lidt på 

klinikere. i Århus går flere studerende rundt om det frivillige arbejde for at 

stå bedre rustet til deres fremtidige virke, end de kan opnå under studiet. 

Jeg vil indlede med at fortælle om en lille succeshistorie. 

Det er en historie om en kriserådgivning beliggende midt i 

Århus. Den går under navnet Gallo Kriserådgivning og 

rummer i omegnen af 70 frivillige, ulønnede ansatte – altovervejende 

psykologistuderende. De seneste år har Gallo 

Kriserådgivning således mærket en massiv tilstrømning, så 

den nu kan kalde sig en af verdens største af sin slags. 

Kriserådgivningen er uden tvivl et behageligt og trygt 

sted at befinde sig, for brugere såvel som frivillige. Stedet 

udmærker sig ved, at man under sin ansættelse hele tiden 

er under kyndig supervision, både fagligt og kollegialt. 

Men kan dette alene forklare den massive tilgang af unge 

studerende? Selvfølgelig ikke. 

Tilbuddet Gallo Kriserådgivning møder tilsyneladende 

et fagligt behov hos de psykologistuderende. Et behov så 

stort, at de vælger at bruge deres fritid på at få det dækket. 

Ingen tvinger de studerende til at møde op, og da slet ikke 

universitetet. Selve muligheden bliver end ikke påpeget af 

instituttets faglige ledelse. Det ville ellers ikke kræve meget. 

Men hvordan kan et for de studerende så presserende behov 

synes så fjernt for psykologiuddannelsens ledelse og 

undervisere? Måske skal svaret findes i måden, man tænker 

uddannelsens formål på. Er den rettet imod fremtidige 

forskere, eller er den rettet mod klinikere? 

Mere om dette senere. Først en præcisering af behovet. 

Kontakt med virkeligheden 

For hvad er det i det hele taget for et behov, de studerende 

føler så påtrængende? Kort sagt er det et behov for at få 

jord under neglene. At få kontakt med den virkelighed, de 


skal ud og arbejde i, når uddannelsen engang er færdiggjort. 

Faktum er, at et fåtal af de færdiguddannede påbegynder 

en ph.d., mens størstedelen altovervejende beskæftiges 

i en klinisk sammenhæng. 

Det er her, problemet opstår. Uddannelsen er nemlig 

struktureret således, at foruden en kort introduktion til interventionsmetode 

oplever de studerende kun en sparsom 

praktikperiode på fire måneder, hvor man knap nok når at 

opleve, hvad det vil sige at være praktiserende psykolog. I 

hvert fald er det meget begrænset, hvor dybt man når i et 

klientforløb over en periode af den varighed. De færdiguddannede, 

som kommer ud i en klinisk sammenhæng, er 

derfor ikke rustet til opgaven, hverken fagligt eller personligt. 

En anden sandhed, som tydeligvis også bliver ignoreret, 

er nemlig betydningen af selvrefleksion og egenterapi. Terapiens 

hjørnesten er terapeutens evne til at kende sine 

egne følelser – heraf begreber som projektion, overføring, 

modoverføring, resonanskasser mv., hvorom flere bøger er 

skrevet. Initiativer af denne art er totalt fraværende. De klienter, 

vi uomgængeligt skal ud og skabe en relation til, bliver 

derfor mødt af nyuddannede psykologer, som ikke 

nødvendigvis har opøvet de rette kompetencer, som en sådan 

relation fordrer. Uddannelsen, som den ser ud nu, er 

med andre ord tydeligvis tænkt til fremtidige forskere, ikke 

klinikere. 

Er man uklar i mælet angående uddannelsens formålsbeskrivelse, 

og lever produktet ikke op til forbrugernes behov, 

narrer man ikke kun de studerende, men i lige så høj 

grad de studerendes fremtidige klienter. For de færdigud-

dannedes klienter kan dette få katastrofale følger. De bliver 

prøveklude imod betaling. Paradoksalt nok kan man på 

kriserådgivningen i de fleste tilfælde komme ud for, at terapeuten 

har mere terapeutisk erfaring end en nyuddannet 

psykolog. 

Uddannelsen, som den ser ud nu, blåstempler i sig selv 

på ingen måde til at have med klienter at gøre. Tværtimod 

foregøgler den et højt besunget kvalitetsstempel, som intet 

hold har i virkeligheden. 

Livreddere uden bassinerfaring 

Psykologi og livredderuddannelsen er på nogle områder 

analoge. Livredderen bliver således trænet i at redde (meget 

fysiske) liv, hvor psykologer beskæftiger sig med det mere 

psykologiske liv (som naturligvis ofte hænger tæt sammen 

med det fysiske). Livredderens eksamen består i en bassinprøve. 

I denne praktiske del skal livredderen bevise, om 

han i virkeligheden har det, der skal til for at redde liv. Svar 

på det noget retoriske spørgsmål: Hvem ville du helst reddes 

af: Livredderen, som dumpede teorien, men bestod 

bassinprøven, eller ham, som bestod teorien med glans, 

men fandt ud af, at han var vandskræk? Dette spørgsmål 

indfanger psykologiuddannelsens iboende paradoks. 

Når dette er sagt, er der naturligvis flere teoretiske ting, 

man må have styr på, når man uddanner sig til livredder. 

Hvad gør jeg fx, hvis den, jeg er i færd med at redde, går i 

panik og forsøger at kravle op på mig, og dermed bringer 

os begge i fare? Slår vedkommende bevidstløs, lyder svaret. 

Det er livsnødvendig viden og samtidig en viden, der vil 

være kedeligt at gøre sig af erfaring. Mit ærinde er med andre 

ord ikke at argumentere for en teoriløs uddannelse, slet 

ikke. Det er mere den status, teorien har fået. 

Den amerikanske psykolog Kurt Lewin sammenligner 

brugen af teorier med brugen af landkort. De kan bruges til 

at orientere sig, hvis man er faret vild. Problemet er, at man 

i dag grundet manglen på praktisk refleksion over det teoretiske 

tankegods har skiftet landkortet ud med en mere 

moderne GPS. Man indtaster ruten, og lader så hovedløst 

stemmen fortælle, hvor man skal bevæge sig hen. Psykologen 

bliver blot det medie, hvorigennem fortidige reminiscenser 

filtreres. 

Kognitiv adfærdsterapi er ét eksempel på en sådan mekanisk 

terapiform. Det betyder også, at fokus bliver flyttet 

fra proces til indhold. Dette er i modstrid med nyere empirisk 

solid forskning (Wampolds, 2001, Miller, 2004), som 

påviser, hvordan selve relationen (proces) uden sidestykke 

er det mest helbredende element i terapien. Hovedløs fokus 

på teori alene, må uden tvivl give dårligere psykologer. 

Man må vælge 

Et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan blæse og have 

mel i munden samtidig. Det lader til at være det budskab, 

man knytter sig til, idet teori og praksis i så ringe grad sammentænkes 

på uddannelsen. Det må være muligt at integrere 

en praktisk del på lige fod med en teoretisk del. 

Medicinstudiets turnusordninger er vel ét eksempel. 

Kunne man forestille sig lignende tiltag på psykologuddannelsen? 

Alternativt kunne et sideløbende forløb ved en kriserådgivning, 

eller en anden institution, hvor man kan tilegne 

sig den praktiske erfaring, gøres til en obligatorisk del 

af uddannelsen. 

Hvis dette ikke er muligt, må uddannelsen tage sig selv 

alvorligt og gøre op med sig selv, om den vil være for forskere 

eller for klinikere. Alt andet er både etisk og moralsk 

forkasteligt. Indtil uddannelsen har gjort sig dette bevidst 

og er nået frem til en afklaring, er det den enkeltes eget ansvar 

at gøre sig denne erfaring. Ikke kun for sin egen skyld, 

men for de mennesker, man unægtelig skal ud og skabe en 

i mange tilfælde afgørende relation til. 

Frej Prahl, stud.psych., Aarhus Universitet 

REFERENCER 

Miller, S.D., Duncan, B.L. & Hubble, M.A.: Beyond Integration: 

the Triumph of Outcome Over Process in Clinical Practice”, 

Psychotherapy in Australia, vol. 10 (2), 2004. 

Wampold, B.E., 2001. The great psychotherapy debate: Models, 

methods, and findings. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum. 


Mindeord Af Yvonne Krogh og Hanne Nøhr 

Anne Jacobsen død 

Anne Jacobsen, 24. december 1922 - 8. marts 2010, 

blev cand.psych. i 1970 fra Københavns Universitet. 

Forud havde hun uddannelse som barneplejerske og 

som børnehavelærer og havde en årrække arbejdet 

som pædagog på børnepsykiatrisk afdeling på BBH. 

Umiddelbart efter sin embedseksamen blev Anne 

ansat som psykolog på Rigshospitalets børneafdeling. 

Her begyndte det arbejde, der et par år senere skulle 

indlede hendes pionerindsats. Op til da drøftede de 

lægelige behandlere, om forældre til de indlagte kræftsyge 

børn skulle informeres om diagnosen. Senere 

valgte lægerne at oplyse forældrene om barnets diagnose 

og prognose i sygdommens forskellige faser, men 

fravalgte at tale med det syge barn om sygdommen. 

Åbenhed betød for Anne først og fremmest lydhørhed. 

Og det var da også gennem samtaler med de syge 

børn og gennem deres spontane tegninger, hun erfarede 

de indlagte børns ensomhed, usikkerhed og angst – 

og foreslog ændring af praksis i afdelingen. Dette skete 

fra 1972 i et frugtbart samarbejde mellem Anne og afdelingens 

overlæge Henrik Hertz. Det syge barn var 

ikke længere isoleret fra sin familie, men blev inddraget 

omkring diagnose og prognose, hvilket blev en 

vigtig del af behandlingen – nu for den samlede familie. 

For Anne var det aldrig det alvorligt syge barns behov 

ikke at tale åbent om sygdommen. Hun så lukketheden 

omkring diagnose og prognose som udtryk for 

forsøg på omsorg såvel i forhold til det syge barn som 

dets familie – hos de lægelige behandlere. Det var på 

den baggrund hun i 1978 udgav sin første bog ”Kan 

man dø om natten? – når børn rammes af en livstruende 

sygdom” (Gyldendal), som var den første fagbog 

omhandlende børn og døden, skrevet på dansk. 

Under et seminar i begyndelsen af 1980’erne med 

Elisabeth Kübler-Ross spurgte Anne, om hun kendte 

nogen, der havde forstand på alvorligt syge børns tegninger. 

Kübler-Ross anbefalede kontakt til den jungianske 

psykoterapeut, bosiddende i London, Susan 

Bach, der gennem 1980’erne blev den vejleder, Anne 

brugte til forståelse af de anderledes tegninger, hun fik 

af de kræftsyge børn i det daglige arbejde på Rigshospitalet. 

Anne og undertegnede HN skrev en artikel 


herom i Billedterapi (1984): 

”En introduktion til en 

jungiansk psykoterapeuts 

arbejde med analyse af somatisk 

alvorligt syge børns 

og voksnes tegninger”. 

De senere år på Rigshospitalet etablerede hun terapeutiske 

børnegrupper og terapigrupper for søskende 

til de syge børn og var initiativtager til de velbesøgte årlige 

weekendmøder, hvor forældre, syge børn og deres 

søskende mødtes. 

Anne forlod Rigshospitalet efter 18 års ansættelse 

og blev en skattet foredragsholder landet over. Hun 

skrev myreflittigt flere bøger og utallige artikler om 

børn og livstruende sygdom, børn på hospital, børn 

og døden, børns tegninger, om børn og sorg – spækket 

med hendes legendarisk præcise hukommelse for 

de syge børns spontane fortællinger og udtryk. 

I 1989 blev Anne ansat som konsulent i forbindelse 

med et forskningsprojekt på Rehabiliterings- og 

Forskningscentret for Torturofre på RH. Projektet 

havde fokus på torturofrenes børn, og Anne bidrog 

engageret og empatisk med sin store viden og erfaring 

med børns emotionelle vanskeligheder i forbindelse 

med alvorlig sygdom og død. I 1990-91 arbejdede hun 

og undertegnede YK med gruppeterapi for børn, der 

havde været udsat for direkte eller indirekte tortur. 

Anne fik især via tegninger tæt kontakt med børnene. 

Efter terapiens afslutning havde Anne i en årrække 

kontakt med disse familier og børn. Projektet er beskrevet 

i bogen ”Jeg var bare så bange! Gruppeterapi 

med børn, som direkte eller indirekte har været udsat 

for tortur” (udg. RCT). 

Typisk for Anne var det, at hun efter sit arbejde med 

børn og familier med forskellige trosopfattelser skrev 

bogen ”Alting har sin tid” (Hans Reitzels Forlag, 2. opl. 

1994), om døden, begravelsesritualer og traditioner 

inden for forskellige kulturer. 

En ildsjæl har sagt farvel. Tak til Anne for alle faglige 

og menneskelige bidrag til børnene og deres familier, 

hendes kolleger og venner. Ære være Annes minde. 

Yvonne Krogh og Hanne Nøhr, 

privatpraktiserende psykologer 

priVatfoto

SORRIG OG GLæDE 

eva Jørgensen mistede sin mand, da hun var 43 år. 

Hvordan føles det at blive enke? Hvad stiller man op med smerten? 

Anmeldelse Af redaktør Jørgen Carl 

Sorg er et emne, mange har gjort sig tanker om og skrevet 

om. Kunstnere, forfattere, patientforeninger, præster, 

psykologer – og hertil alle de, der blot deler ud af personlige 

oplevelser og erfaringer. Eva Jørgensen er med rette 

overvældet over, hvor mange bøger bibliotekerne råder over 

under gruppe 13.17. 

Siden hun selv opsøgte Hovedbiblioteket i København på 

jagt efter svar på sorgens mange spørgsmål, er hendes eget 

bidrag kommet til. Sorrig og glæde hedder hendes bog fra 

begyndelsen af 2010, med titlen hentet fra en af Kingos salmer. 

Undertitlen lyder Fra en enkes dagbog. Der bliver ikke 

stukket noget under stolen her. 

Bogen er, nøgternt udtrykt, en naturlig fortsættelse af Vi 

ses i morgen fra 2007, hvor Eva Jørgensen fortalte om det 

sidste år af samlivet med sin mand, Steffen, der var syg af 

den uhelbredelige sygdom ALS. Det var en stærk og bevægende 

beretning om et liv og et samliv i den sværeste af alle 

perioder frem mod afslutningen. 

Skrevet ud af oplevelsen 

Sorrig og glæde handler om det første år, efter at hun har 

mistet Steffen. Hun er da 43 år og mor til en dreng på blot 

ti måneder. 

Hvordan føles det at blive enke? Hvad stiller man op med 

smerten over at miste den, man troede man skulle dele resten 

af livet med? Således spørgende resumeres indholdet 

på bogens bagomslag – og der er dækning for formuleringerne. 

Ligeså for løftet om ’ærligt og hudløst’, som vi er vant 

til at se anvendt som rene klicheer, men hvor der her er fuld 

valuta. 

Der er i beretningen gods fra følelsernes gråsorte dyb, 

angst, melankoli, håbløshed, skyld, ensomhed. Det er måske 

nok, som vi kan forvente, men skrevet ud af oplevelsen, 

så vi som læsere ikke står udenfor, men mærker med. 

Men der er jo også, hvad forfatteren betegner som sorgens 

forbudte trin: lettelsen, taknemmeligheden, opstemtheden. 

Efter mandens død har Eva Jørgensen sluppet en 

byrde, huset bliver tømt for handicaphjælpemidler, hun genvinder 

en frihed, som mandens sygdom i stigende grad tog 

fra hende. Sådanne tabuer kan det være svært at være åben 

om. Her deles de uegoistisk med læseren. 

Savnet har mange sider 

Bogens kvaliteter er talløse. Den gør sorgarbejdet til noget, 

man som efterladt ikke bør snyde sig fra. Den har den kloge 

præst med, den har psykologen, den har socialrådgiveren, 

bankmanden. Den belyser betydningen af at have familie 

og venner, som stiller sig til rådighed, men også forstår, 

at den sørgende kan have brug for rum. 

Hos bedemanden: hvilken kiste, hvilke blomster? Det meningsfulde 

i at vende tilbage til arbejdet, den forstående 

chef. Oprydningen efter ægtemanden, de mange papirer. 

At være blevet single igen, når vennekredsen består af par. 

Hvilken rolle skal Steffen spille i sønnens liv? Vejen hen 

mod den genvundne livslyst. Og så videre. 

Det hele sat i en ramme, præsenteret i helheder og med 

temaerne udvalgt skønsomt. ”Jeg savner sex”, betror hun 

dagbogen, som vi som læsere får lejlighedsvise kig ind i, 

små, poetiske perler: ”Sorg ånder gennem sanserne”, hedder 

det få sider senere. Savnet har mange sider. 

Så tæt på, den går, er forfatterens distance til stoffet imponerende. 

Bogen har den rigtig gode litteraturs styrke. Eva 

Jørgensen har skrevet om sin egen sorg, men løfter sin fortælling 

højt op over navlen, op til det universelle. Savner 

man god lekture at henvise den sørgende klient til, har man 

med Sorrig og glæde fået ikke mindre end en foræring. 

BOGDATA 

Eva Jørgensen: ”Sorrig og glæde. 

Fra en enkes dagbog”. Rosinante, 2010. 

175 sider. 249,95 kr. 


Debat 

Debatten om ydernumre 

Debatten om de fremtidige vilkår 

for ydernummerpsykologer er kompleks. 

Som menig psykolog er det ikke 

min ambition at forsøge at gennemskue 

denne problematik i alle dens 

kroge og konsekvenser, men forsøge 

at bidrage dér, hvor omdrejningspunktet 

for mig at se er. 

Skåret ind til benet må vores fornemste 

opgave være at sikre, at sygesikringsklienter 

får den rette, kompetente 

psykologbehandling, de har behov 

for. Derfor kan det tænkes at 

være frugtbart at opprioritere en afdækning 

af, hvordan forudsætningerne 

for at være klædt på til denne 

opgave egentlig ser ud – i modsætning 

til et smallere fokus på spørgsmålet 

om, hvorvidt kvalifikationskravet 

skal være specialistgrad eller ej. 

En specialistgrad borger naturligvis 

for en lang række kompetencer, 

som er med til at sikre høj faglighed. 

Det er næppe nogen i tvivl om. Netop 

derfor rettes en bekymring imod, 

at det kan blive en selvfølge, at kun 

en specialistgrad kan sende signalet 

om passende kvalitet og høj faglighed 

til klienter, sundhedssystem og 

omverden. 

Ind i denne bekymring kan vi måske 

bruge den omdiskuterede praksiskandidatordning 

som erfaringstank, 

idet ordningen på sin vis i fem år har 

testet matchet mellem nyuddannede 

psykologer og sygesikringsklienter. 

Jeg ved ikke, hvor megen evaluering 

der findes på ordningen, men ved en 

! 

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne 

DEBAtindlæg 

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. 


screening af artikler på Dansk Psykolog 

Forenings hjemmeside findes en 

række positive udmeldinger om klienttilfredshed 

og kandidaternes 

kompetencer i behandlingen af sygesikringsklienter 

– fx ”… Endvidere er 

det indtrykket, at det også er en god 

ordning for klienterne. Både fra føllenes 

og ydernummerpsykologernes 

side er der kun tilfredshed med klientbehandlingen 

…” (”Følordningen 

målt og vejet”, Status af Lisbeth Jarlov, 

Psykolog Nyt 16/2006). Jeg skal 

ikke kunne sige, om dette er det generelle 

billede – det kan tænkes at 

være produktivt at undersøge sagen 

nærmere. 

Der har som bekendt også været 

en del kritik af ordningen, som dog i 

højere grad synes at vedrøre kontraktmæssige 

forhold. Eftersom ordningen 

har eksisteret i fem år, er der 

grund til at tro, at der er en række 

positive erfaringer med relativt nyuddannede 

psykologers funktion under 

Sygesikringen. Og eftersom man 

stadig kan se, at en del af de involverede 

ydernummerpsykologer søger 

nye kandidater, kunne noget pege i 

retning af, at vi rent faktisk har en 

solid psykologuddannelse, der, i 

kombination med passende og rigelig 

supervision, kan ruste psykologer 

til at varetage sygesikringsklienters 

behov. 

Det kunne som nævnt være interessant 

at undersøge erfaringerne fra 

praksiskandidatordningen mere til- 

bundsgående med henblik på at få en 

noget nær førstehåndsviden om både 

kvaliteter og begrænsninger ved denne 

gruppe af psykologers virke med 

sygesikringsklienter, således at dette 

kan indgå i overvejelserne om den 

fremtidige udformning af vilkårene 

for psykologers tilgang til ydernummerordningen. 

Selvfølgelig skal overliggeren ikke 

placeres for lavt. Omvendt, hvis der 

er positive erfaringer fra praksiskandidatordningen, 

med de fem-seks års 

uddannelse psykologerne her formentlig 

oftest har bag sig, ses en stor 

kontrast til kravet om specialistgrad 

og hermed minimum 12 års uddannelse. 

Måske vi i fremtiden skal se bort 

fra titelspørgsmålet og i stedet stille 

nærmere begrundede og passende 

krav til de faglige aktiviteter, som 

man vurderer ydernummerpsykologer 

løbende bør udvikle sig ud fra, fx 

supervision, egenterapi og kurser. 

Man kunne i denne forbindelse overveje, 

om omfanget af fortsat efteruddannelse 

skal stå i et omvendt proportionalt 

forhold til aktuel erfaring. 

Så egentlig er det interessante 

spørgsmål vel: Hvornår er nok nok? 

Svaret kunne ligge i en nærmere undersøgelse 

af, hvad der med hensyn 

til høj faglighed reelt kvalificerer psykologer 

netop inden for ydernummerområdet. 

Louisa Henningsen

Hvad gør formanden for mig? 

Kære Roal. Jeg var en af de 200 ud 

af de 500 ved generalforsamlingen i 

Århus, som ikke stemte på dig. Det 

gjorde jeg ikke, fordi jeg de sidste totre 

år har haft meget svært ved at se, 

hvad min forening og min formand 

egentlig har gjort for mig. 

Jeg ønsker dig oprigtigt til lykke 

med valget. Jeg anerkender til fulde 

den demokratiske proces – og jeg håber, 

at du i dit fremtidige arbejde vil 

gøre det samme. For nu er du også 

min formand to år mere. 

Jeg ved, at der er mange psykologer, 

du vil gøre noget godt for. Jeg så og 

hørte deres tilfredshed i Århus. Men 

de var alle forskellige i deres beskæftigelse, 

alder og tilhørsforhold end jeg 

og en stor gruppe af de psykologer, 

som jeg taler med i det daglige. 

Jeg er en forholdsvis ung psykolog, 

jeg er autoriseret, jeg er privatpraktiserende 

– men jeg har ikke ydernummer, 

og min geografiske placering 

indikerer, at jeg under de nuværende 

regler heller ikke får det de 

næste mange år. Tværtimod går jeg 

og alle andre psykologer uden ydernummer, 

også dem med specialkompetencer 

og specialistgrader, en tid i 

møde, hvor vores ernæringsgrundlag 

udtømmes endnu mere, i takt med at 

flere problematikker vil blive dækket 

af ydernummerpsykologer. 

Jeg kan se i Psykolog Nyt, at alle 

ydernummerpsykologer nu inviteres 

til debatmøder om praksisoverenskomsten, 

og jeg hørte dig sige på generalforsamlingen, 

at den var ”helt 

uholdbar” og skulle have en ”grundig 

gennemgang”… Men hvad gør min 

formand for mig i den proces? 

På vegne af alle veletablerede privatpraktiserende 

psykologer uden 

ydernummer har jeg derfor brug for 

at stille et meget konkret spørgsmål: 

Kære Roal: Hvad vil du som også min 

formand gøre for mig de næste to år? 

Jeg håber, at du vil give et lige så 

konkret svar – det er vi mange, der 

har rigtig meget brug for! 

Henrik Tingleff 

Kommentar 

Tak for disse relevante betragtninger 

om situationen blandt privatpraktiserende 

uden et ydernummer. 

Den er jeg som formand for alle foreningens 

medlemmer både bevidst 

om og optaget af. 

Den demokratiske proces er ganske 

klar. Min opgave som formand er 

jo loyalt at følge de beslutninger, som 

er truffet af bestyrelsen i forlængelse 

af blandt andet indstillinger fra Selvstændige 

Psykologers Sektion vedrørende 

Praksisoverenskomsten. 

Der ligger imidlertid også en opgave 

i at være med til at perspektivere 

og pege på retninger for fremtiden. 

Når sekretariatet kritiseres 

På generalforsamlingen 20. marts 

2010 fortalte Roal Ulrichsen i sin tale 

til beretningen, at Arbejdstilsynet har 

deres øjne på Dansk Psykolog Forening, 

fordi arbejdsforholdene for 

medarbejderne er kritisable. 

Efterfølgende roste undertegnede 

foreningens ledelse (her tænkes både 

formand, direktør og bestyrelse) for, 

at de valgte at være åbne om de problemer, 

Arbejdstilsynet har påpeget i 

forhold til arbejdsmiljøet for de an- 

Debat 

Overenskomsten er fra 1992 og selvfølgelig 

skrevet ud fra datidens forudsætninger. 

Som jeg fremførte på 

generalforsamlingen, så kan tiden 

være kommet til et grundigt gennemsyn 

af overenskomsten ud fra 

2010 og jo også gerne ud fra kvalificerede 

gæt på, hvad fremtiden vil 

byde på. 

Meget har ændret sig siden 1992. 

Læger efterspørger i betydeligt omfang 

muligheden for på et meget bredere 

grundlag at kunne henvise deres 

patienter. Der er i befolkningen stor 

interesse for at kunne blive henvist, 

og der er hos mange centrale politikere 

en meget lille forståelse for aldersbegrænsningen 

vedrørende kategorien 

depressive. 

Det siger helt sig selv, at vores forhandlingssituation 

vil være langt 

stærkere, hvis den understøttes af 

bl.a. de involverede faggrupper. Derfor 

har jeg allerede haft det første 

møde med Lægeforeningen om vores 

fælles forhold til Danske Regioner, så 

vi kan få skrevet en overenskomst, 

der svarer til den virkelighed, de og 

vi – men ikke mindst vores klienter – 

står i. 

At være bestyrelse og formand i 

Dansk Psykolog Forening implicerer 

jo at være det for alle medlemmer, og 

det implicerer, at vi skal arbejde for, 

at kagen simpelt hen bliver større. 

Roal Ulrichsen 

satte i Dansk Psykolog Forening. Undertegnede 

gav i samme forbindelse 

udtryk for bekymring over, at forholdene 

i sekretariatet har udviklet sig i 

denne retning. Men vi var fortrøstningsfulde 

på grund af åbenheden og 


Debat 

formandens forsikring om, at der arbejdes 

på sagen. 

Så blev det søndag, generalforsamlingens 

anden dag. Under behandlingen 

af et af de sidste forslag går et 

medlem på talerstolen og udtrykker 

sønderlemmende kritik af sekretariat 

og medarbejderne. Det var en helt 

unuanceret kritik, og vi havde meget 

svært ved at genkende det sekretariat, 

som vi efterhånden har haft en del 

at gøre med både som politisk aktive 

og som medlemmer med behov for 

råd og vejledning. Det fik undertegnede 

lejlighed til at få sagt til forsamlingen, 

men stik mod vores forventning 

var foreningens øverste ledelse 

tavs. Ingen fra ledelsen stod op og 

støttede de mange medarbejdere fra 

sekretariatet. 

Medarbejderne har krav på tillid, 

anerkendelse og loyal opbakning fra 

deres ledelse, og på, at bestyrelse og 

ledelse tager ansvar! Det er bestyrelsen, 

der udstikker retningslinjerne 

for sekretariatet, og dermed er det 

også dem, der må tage ansvar, hvis 

der er medlemmer, der ikke mener, 

de kan få den rådgivning og støtte, 

de har behov for. Men den 21. marts 

var der ingen, der påtog sig det ansvar, 

da foreningens medarbejdere 

blev hængt ud foran 250 tilstedeværende 

på generalforsamlingen. 

Hvad tænker vi som psykologer 

om dette? 

Er det mon symptomatisk og en 

del af årsagen til tingenes tilstand i 

Dansk Psykolog Forening? Vi er i 

hvert fald ikke længere så fortrøstningsfulde, 

når ledelsen et døgn efter 

talen, hvor det blev lovet, at der vil 

blive rettet op på forholdene i foreningen, 

lader stå til i passivitet og 

dermed svigter medarbejderne. 

Som psykologer ved vi jo om nogen 

godt, hvilken betydning et dårligt arbejdsmiljø 

har på såvel det personlige 

som det organisatoriske plan. Så som 

psykologer og medlemmer finder vi 

det dybt problematisk, at foreningen 

ikke viser aktivt og tydeligt lederskab 

for deres medarbejdere. 


Dansk Psykolog Forening skal som 

arbejdsplads været et foregangsbillede. 

Hvordan skal vi ellers forvente at 

blive taget alvorligt i arbejdet for at 

sikre medlemmernes arbejdsmiljø? 

Et professionelt og velfungerende 

sekretariat er afgørende for optimal 

varetagelse af alle områder af foreningens 

arbejde lige fra medlemsservice 

til overenskomstforhandlinger. 

Derfor har vi som medlemmer 

også krav på, at forholdene i sekretariatet 

er ordentlige. 

Nu skal foreningens ledelse selvfølgelig 

have tid til at iværksætte nødvendige 

tiltag og rette op på forholdene. 

Det må vi håbe sker, for vi kan 

vel ikke være uenige om, at Dansk 

Psykolog Forening skal være en attraktiv 

arbejdsplads, så vi kan tiltrække 

og fastholde kvalificerede 

medarbejdere i sekretariatet og fremstå 

som en forening, der formår at 

udmønte egne principper – både i 

tale og gerning! 

Vibeke Lunding-Gregersen 

og Vibeke Møller 

Kommentar 

Tak for kommentarerne til den 

hændelse på generalforsamlingen, 

som jeg så udmærket husker. Jeg deler 

helt opfattelsen af, at den rejste 

kritik af sekretariatet er uberettiget – 

ikke mindst fordi det er bestyrelsen, 

der til enhver tid er ansvarlig for, 

hvilke typer sager og hvilket serviceniveau 

der ydes til foreningens medlemmer. 

Derfor burde kritikken have 

været adresseret til bestyrelsen og 

ikke til sekretariatet. 

Sekretariatet yder et stort og dygtigt 

arbejde i den daglige kontakt 

med medlemmerne. Det var derfor 

glædeligt, at mange generalforsamlingsdeltagere 

spontant og højlydt tilkendegav, 

at de fandt kritikken urimelig. 

Det pågældende indlæg kom i 

slutningen af debatten om frikøb af 

næstformand, på et tidspunkt hvor 

talerlisten var lukket og kun forslags- 

stillernes (Vibeke Lunding-Gregersen 

og Niels Morre) afsluttende indlæg 

manglede. At gå ind i en ordveksling 

om et enkelt indlæg, der intet 

havde med punktet i øvrigt at 

gøre, skal vejes op imod respekten 

for ikke at bringe en igangværende 

debat og beslutning ud af kurs. 

Intermezzoet på generalforsamlingen 

har ingen forbindelse til sagen 

om Arbejdstilsynet. Det er helt korrekt, 

at Arbejdstilsynet har påtalt, at 

der blandt andet er for travlt i sekretariatet, 

og derfor har bestyrelsen på 

to møder forholdt sig til og med tilfredshed 

accepteret den handlingsplan, 

som direktøren og medarbejderne 

i fællesskab har udarbejdet. 

Bestyrelsen anerkender i enhver henseende 

sekretariatets indsats, og vi 

har tillid til og bakker loyalt op om 

alle de gode initiativer i handlingsplanen, 

der peger på, hvordan arbejdet 

i fremtiden kan organiseres på en 

bedre måde. Dette har bestyrelsen 

også tilkendegivet over for sekretariatet. 

For at få en klarere retning og 

opgaver, der matcher ressourcerne, 

er arbejdsprogrammet også ændret 

markant. 

Ingen må være i tvivl om, at et professionelt 

og velfungerende sekretariat 

er en forudsætning for, at alle de 

opgaver, vi formulerer, kan blive udført. 

Roal Ulrichsen

INDMELDTE 

Stud.psych. 

Katrine Holm Lorentzen 

Stud.psych. 

Rona Naghizadeh 

Cand.psych. 

Anne Mette Flensted Nielsen 

Stud.psych. 

Cecilie Marie Nielsen 

Stud.psych. 

Else Hede Nielsen 

Stud.psych. 

Anja Olesen 

Cand.psych. 

Janni Tønne Olesen 

Cand.psych. 

Rasmus Olsen 

Cand.psych. 

Christine Spielberg Olsen 

Stud.psych. 

Emil Rask Pedersen 

Stud.psych. 

Susang Rosleff Pedersen 

Stud.psych. 

Stine Kirkegaard Penmøller 

Stud.psych. 

Violaine Plancherel 

Stud.psych. 

Frej Prahl 

Stud.psych. 

Søren Petersen 

Stud.psych. 

Heidi Reippurt 

Stud.psych. 

Lisa Helena Riisager 

Stud.psych. 

Signe Pertou Ringkøbing 

Stud.psych. 

Gitte Rommedal 

Stud.psych. 

Katrine Schrøder 

Cand.psych. 

Kristinna Bjørn Rühne 

Stud.psych. 

Trine Hjorth Sindberg 

Stud.psych. 

Line Søjbjerg 

Stud.psych. 

Malou Skougaard 

Cand.psych. 

Ditte Marie Skovgard 

Stud.psych. 

Anne Skovsted-Nielsen 

Stud.psych. 

Neelaverny Maria 

Srisgandarjah 

Stud.psych. 

Line Stampe 

Stud.psych. 

Thomas Laumark Stephansen 

Stud.psych. 

Signe Maaløe Stilhoff 

Stud.psych. 

Erik Svinhufuud 

Stud.psych. 

Camilla Grønborg Svendsen 

Stud.psych. 

Mette Sørensen 

Stud.psych. 

Tina Højsgaard Sørensen 

Stud.psych. 

Vicki Taulborg 

Stud.psych. 

X Chili Maj Terp 

Stud.psych. 

Maria Lotus Thai 

Stud.psych. 

Mette Ørts Bach Thingstrup 

Stud.psych. 

Melanie Jacqueline Thomsen 

Stud.psych. 

Esther Maria Touw 

Stud.psych. 

Martin Troelstrup Winther 

Stud.psych. 

Lea Trier Troldborg 

Stud.psych. 

Lærke Marie Trunjer 

Stud.psych. 

Louise Vinholt 

Stud.psych. 

Karina Emma Væggemose 

Stud.psych. 

Maria Wessman 

Cand.psych. 

Camilla Wulf-Andersen 

Stud.psych. 

Kathrine Ussingø 

NyT JOB 

Indmeldte og Nyt job 

Offentlig ansættelse 

Cand.psych. 

Anna Malena Winther Bech 

SYFO – Arbejdsmiljø København 

Københavns Kommune 

Pr. 1.3.2010 

Cand.psych. 

Maria Teresa Oest Clausen 

Ungdomspsykiatrisk Afd. 

Kolding Sygehus 

Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

Anne Winther Dahl 

Center for Hjerneskade 

Københavns Universitet 

Pr. 1.3.2010 

Cand.psych. 

Svend Henry Drøscher 

Familieafdelingen 

Stevns Kommune 

Pr. 6.4.2010 

Cand.psych. 

Eva Meldal Foged 

Bomi Hjerneskadecenter 

Roskilde Kommune 

Pr. 1.11.2009 

Cand.psych. 

Mette Lybæk Forsberg 

PPR, Viborg Kommune 

Pr. 1.4.2010 

Cand.psych. 

Anette Grønbech 

Familieinstitutionen 

Margrethevej 

Gentofte Kommune 

Pr. 1.4.2010 

Cand.psych. 

Karin Winther Høst 

Epilepsihospitalet Filadelfia 

Region Sjælland 

Pr. 1.8.2009 

Cand.psych. 

Christian Lauritzen 

Koncernudvikling 

Departementet 

Beskæftigelsesministeriet 

Pr. 15.3.2010 

Cand.psych. 

Anne Lydolff 

Psykoterapiklinikken 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center, Glostrup 

Region Hovedstaden 

Pr. 1.4.2010 

Cand.psych. 

Mia Nørskov 

Klinik for Psykotiske Lidelser 

Regionspsykiatrien i Viborg 

Region Midtjylland 

Pr. 1.3.2010 

Cand.psych. 

Anne Engholm Pedersen 

Institut for Kommunikation 

Det Humanistiske Fakultet 

Aalborg Universitet 

Pr. 1.2.2010 

Cand.psych. 

David Rasch 

PPR, Esbjerg Kommune 

Pr. 1.4.2010 

Cand.psych. 

Bente M.D. Sheridan 

Sundhedscenter 

Diakonissestiftelsen 

Frederiksberg Kommune 

Pr. 1.3.2010 

Cand.psych. 

Mette Marie Sloth 

Arbejdsmarkedsforvaltningen 

TTA Projekt 

Hvidovre Kommune 

Pr. 1.3.2010 

Cand.psych. 

Rikke Smed 

Projekt ”Børn i psykiatriens 

grænseland” Socialcenter Vest 

Århus Kommune 

Pr. 1.10.2009 

Cand.psych. 

Maiken Læssøe Tarvainen 

Familieambulatoriet 

Hvidovre Hospital 


Pr. 1.2.2010 

Cand.psych. 

Clea Thastum 

Skiftesporet 

Herning Kommune 

Pr. 3.3.2010 

Cand.psych. 

Vibeke Thillemann 

Jobcenter 

Brønderslev Kommune 

Pr. 1.3.2010 

Cand.psych. 

Tina Elisabeth Vang 

Jobcenter, TTA Projekt 

Esbjerg Kommune 

Pr. 1.4.2010 

Cand.psych. 

Paul Georges De Visme 

Psykoterapeutisk Specialafsnit 

Psykiatrisk Center 

Frederiksberg 


Pr. 1.4.2010 

Cand.psych. 

Elias Riofrio Wendolyn 

PPR, Østerbro 

Københavns Kommune 

Pr. 1.3.2010 


GF 

generalforsamling 

2010 

På de følgende sider bringes det godkendte referat af Dansk Psykolog Forenings generalforsamling 2010. Der er tale om et 

beslutningsreferat, hvorfor debatterne om de enkelte dagsordenspunkter refereres på et mere generelt niveau. I forbindelse 

med debatpunkterne – 3) Beretninger og 5) Dansk Psykolog Forenings struktur – refereres indlæggene dog mere udførligt og 

med talerens navn angivet. Denne form er i tråd med traditionen for generalforsamlingsreferaterne. 

Hele nærværende referat findes desuden på www.dp.dk. 

36 Psykolog nyt • 8 • 2010

BESLUtNINGSREFERAt 

AF DANSK PSYKOLOG FORENINGS 

GENERALFORSAMLING I ÅRHUS 20.-21. MARTS 2010 

1. VALG AF OP TIL FIRE 

DIRIGENTER OG OP TIL 

FEM MEDLEMMER AF 

FORSLAGS- 

ARBEJDSGRUPPEN 

Advokat Niels Kornerup, Poul Jørgensen 

og Birgit Tamberg Andersen 

blev valgt som dirigenter, og Line 

Thatt Jensen, Betina Krogh-Knudsen, 

Danielle Mikkelsen og Bjarne 

Nielsen blev valgt til forslagsarbejdsgruppen. 

Dirigenterne konstaterede, at generalforsamlingen 

var indvarslet i 

overensstemmelse med foreningens 

vedtægter. 

Dirigenterne gennemgik den udsendte 

dagsorden og fremlagde en 

tidsplan for afviklingen af generalforsamlingen. 

2. VEDTAGELSE AF FOR- 

RETNINGSORDEN 

Forretningsorden for generalforsamlingen 

blev godkendt. 

Dirigenterne udpegede stemmetællerne. 

3. BERETNING OM FOR- 

ENINGENS VIRKSOM- 

HED I DE FORLØBNE 

2 ÅR 

3.1. BESTYRELSENS BERETNING 

Roal Ulrichsen aflagde bestyrelsens 

mundtlige beretning. 

Yvonne Krogh takkede bestyrelsen 

og sekretariatet for et meget struktureret 

og brugervenligt generalforsamlingsmateriale. 

Hun fandt, at det 

var det flotteste materiale, der hidtil 

var set. Hun takkede endvidere Roal 

Ulrichsen for det arbejde, som han 

havde udført gennem de sidste 8 år. 

Hun ønskede held og lykke med arbejdet 

fremover. 

Niels Morre udtrykte tilfredshed 

med Roal Ulrichsens orientering om 

den kommunale undersøgelse. Selv 

om tilfredsheden og motivationen 

blandt de kommunalt ansatte psykologer 

var fremherskende, viste undersøgelsen 

også, at der var meget 

travlt både i PPR og på behandlingsstederne, 

og også at psykologerne 

måtte påtage sig opgaver, der ikke var 

tid til at gå i dybden med. Det gav 

nogle etiske problemer. Den manglende 

tid gjorde det også svært at 

profilere sig i forhold til de grupper, 

der fagligt ligger tæt på psykologerne. 

Der var derfor brug for at handle 

proaktivt, og for at den kommende 

bestyrelse fulgte op på undersøgelsen. 

Vibeke Lunding-Gregersen roste 

bestyrelsen og sekretariatet for generalforsamlingsmaterialet. 

Hun var 

enig i Roal Ulrichsens betragtninger 

vedrørende ydernummerproblematikken 

og oplyste, at Selvstændige 

Psykologers Sektions arbejde for 

ydernummer til alle var sat i bero, og 

at der var nedsat en arbejdsgruppe, 

der ville arbejde med problemstillin- 


gen. Hensigten var at finde holdbare 

løsninger for alle medlemmer, uanset 

om de havde ydernummer eller ej. 

Hun udtrykte tilfredshed med, at 

bestyrelsen havde været åben om 

problemerne med arbejdsforholdene 

i sekretariatet og opfordrede til, at 

alle midler blev taget i brug for at rette 

op på tingene. Foreningen skulle 

være et foregangsbillede, når det 

gjaldt arbejdsmiljø, og selv leve op til 

de krav, foreningen stillede til andre 

arbejdspladser. Foreningen skulle 

være en attraktiv arbejdsplads, som 

kunne tiltrække og fastholde dygtige 

medarbejdere. 

Bestyrelsens beretning blev herefter 

godkendt. 

3.2. ETIKNÆVNETS BERETNING 

Jørn Nielsen fremlagde den mundtlige 

beretning for Etiknævnet. Han 

oplyste, at han efter 8 år i Etiknævnet, 

heraf 4 år som formand, af private 

årsager ikke genopstillede. Han 

benyttede lejligheden til at takke sekretariatet 

for et godt samarbejde 

igennem årene. 

Tue Toft opfordrede Etiknævnet til at 

etablere en ”kammeratstøtteordning” 

i forhold til kolleger, der blev hængt 

ud på nettet. Det vil sige en gruppe, 

der kunne støtte et medlem, der blev 

hængt ud eller fik en sag på halsen. 

Vibeke Lunding-Gregersen rejste 

problemstillingen om forsikringsselskabernes 

nye praksis med at få deres 

kunder til selv at bede om aktindsigt 

og få deres journaler udleveret, i stedet 

for at forsikringsselskaberne anmodede 

om og betalte for det ved direkte 

henvendelse til psykologen. Nogle klienter 

oplevede dette som et pres. Hun 

foreslog, at der blev arbejdet for, at psykologer 

kunne nægte aktindsigt, og op- 


GF 


2010 

fordrede Etiknævnet og bestyrelsen til 

at arbejde videre med dette. 

Knud Erik Sabroe foreslog, at Etiknævnet 

så på reglerne om videnskabsetik 

i EFPA, og overvejede, om de kunne 

indarbejdes i de etiske principper. 

Jørn Nielsen oplyste, at Etiknævnet 

var opmærksom på EFPA’s etiske 

principper og betragtede indlægget 

som en støtte for en revision af de 

nordiske etiske principper. Der 

manglede blot en accept fra de nationale 

bestyrelser til at kunne gå i gang 

med arbejdet. Journalisering var et 

kæmpeproblem, og det var hensigten, 

at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, 

så der kunne findes en 

ny praksis. Kravet om åbenhed skulle 

kombineres med kravet om respekt. 

Merete Strømming opfordrede til, 

at der blev indført etiske retningslinjer 

for evaluering og forskning. 

Ditte Söderhamn oplyste, at hun 

havde deltaget i debatter om den elektroniske 

journalføring. Det var forskelligt, 

hvordan kommunerne håndterede 

journaliseringen. Det var til tider vanskeligt 

at bevare tavshedspligten over 

for børn eller deres forældre, som man 

burde. Hun syntes, at det var et centralt 

emne at arbejde videre med. 

Etiknævnets beretning blev herefter 

godkendt. 

4. FORELÆGGELSE AF 

REGNSKABER FOR 2008 

OG 2009 

Arne Grønborg Johansen fremlagde 

regnskaberne for 2008 og 2009 og 

gennemgik en række af nøgletallene i 

regnskaberne. 

Der var ingen bemærkninger til 

regnskaberne. 

Regnskaberne for 2008 og 2009 blev 

godkendt. 

5. DANSK PSYKOLOG 

FORENINGS STRUKTUR 

Rie Rasmussen præsenterede bestyrelsens 

og strukturarbejdsgruppens 

forslag til procesplan for den endelige 

vedtagelse af model for den øverste 

myndighed. Formålet var at debattere 

planen med henblik på generalforsamlingens 

godkendelse af processen 

for det videre arbejde med 

forbedringer af den øverste myndighed. 

Lene Sahlholdt oplyste, at strukturarbejdsgruppen 

som led i procesplanen 

ønskede en fuldstændig gennemskrivning 

af vedtægterne. De oprindelige 

vedtægter var udarbejdet til 

en forening med få medlemmer og 

var blevet ændret løbende. Det havde 

resulteret i mange detaljer og en række 

uhensigtsmæssige modsætninger. 

Der var derfor et stort behov for, at 

vedtægterne, ligesom en grundlov, 

blev gjort klare og gennemskuelige. 

Yvonne Krogh takkede strukturarbejdsgruppen 

for arbejdet og anerkendte, 

at det gennem de sidste 10- 

15 år havde været et halsbrækkende 

arbejde. Hun bemærkede, at det ver 

en forudsætning for alle de modeller, 

der var i generalforsamlingsmaterialet, 

at de decentrale enheder var velfungerende 

og aktive, og stillede 

spørgsmålet, om dette var tilfældet 

for alle. Selvstændige Psykologers 

Sektion var meget aktiv og måske en 

af de mest aktive. En ændring af 

strukturen ville kræve mere aktivitet 

i alle enheder. Hun havde hørt, at 30- 

40 % af Dansk Psykolog Forenings 

medlemmer ikke var registreret som 

medlem af en decentral enhed. Hvis

det var rigtigt, måtte det overvejes at 

oprette flere decentrale enheder. 

Yvonne Krogh kommenterede den 

sidste sætning i ’indtjeningsmodellen’ 

og mente ikke, at det var dækkende, 

at man her omtalte, at modellen 

kunne indebære kimen til en opdeling 

af foreningen i to underorganisationer 

for henholdsvis ansatte og 

selvstændige. Hun efterlyste noget 

mere konkret om dette punkt fra arbejdsgruppen. 

Hun oplyste, at hun 

ville stemme for, at gruppen fortsatte 

sit arbejde. Hun tilføjede, at hun havde 

svært ved at forstå, at der skulle 

laves vedtægtsændringer nu. Det 

burde vente og tages med som en del 

af processen. 

Jeanette Krog ønskede at få klargjort, 

om det var procesplanen, der 

skulle diskuteres, eller om det var 

modellerne. Hun ville gerne have oplyst, 

hvem der havde et problem med 

den nuværende ordning. Det ville 

ikke blive mere demokratisk at sløjfe 

generalforsamlingen. Et repræsentantskab 

tegnede tværtimod mere et 

billede af pamperi med repræsentanter 

og kredse. Jeanette Krogh efterlyste 

en imødekommelse af forslaget 

fra sidste generalforsamling om muligheden 

for at følge generalforsamlingen 

hjemmefra på direkte videotransmission. 

Line Thatt Jensen svarede, at det 

var procesplanen, som strukturarbejdsgruppen 

ønskede at få debatteret 

og vedtaget, og ikke modellerne. 

Hun gjorde opmærksom på, at det 

var en fejl, at der i generalforsamlingsmaterialet 

på s. 54 i procesplanens 

pkt. 1 stod: ”… de modeller for 

den øverste myndighed, der har været 

til debat på generalforsamlingen 

2010.” Det skyldtes, at materiale til 

GF var blevet indleveret på et meget 

tidligt tidspunkt. Arbejdsgruppen 

ønskede længere tid til inddragelse, 

så gruppen kunne få et ordentligt billede 

af, hvad der rørte sig blandt 

medlemmerne. 

Niels Morre kommenterede modellerne. 

Det var vigtigt, at de blev 

lagt ud til medlemsdebat, og at de 

fagpolitiske diskussioner foregik i 

sektionerne. Han efterlyste fora til 

drøftelse af modellerne inden september 

2011. 

Eva Hultengren støttede vedtagelsen 

af en procesplan. Procesplanen 

lignede en fisketrappe, hvor muligheden 

for tilbagetog lukkede sig, som 

man nåede frem. Man kunne overveje, 

om der var psykologi i planen, og 

om ledelsen havde været bange for 

medlemmerne. Hun mente, at det 

var vigtigt at vove at tage en beslutning 

og så komme videre. Hun ønskede 

ligeledes at debattere nogle flere 

ting end procesplanen. Det var 

ikke processen i sig selv, men produktet, 

der var interessant. Eva 

Hultengren foretrak en repræsentantskabsmodel, 

der ville være udtryk 

for en bredere demokratiforståelse. 

Der var tekniske udfordringer, 

således at medlemmernes synspunkter 

kunne sikres, men der var også 

tekniske udfordringer ved en generalforsamlingsmodel. 

Der var alt for 

få deltagere, og det var de kendte ansigter, 

man så på generalforsamlingen. 

Hun opfordrede til, at gruppen 

arbejdede videre og pegede på en 

kombinationsmodel. Hun nævnte, at 

kredsene bør være fagforeningens 

grundlag. Hvis kredsene ikke var aktive 

nok, var opgaven at støtte dem til 

mere aktivitet. 

Mugge Pinner var uenig i Eva 

Hultengrens opfattelse. Hun udtrykte 

kritik af beskrivelsen af modellerne i 

generalforsamlingsmaterialet. Generalforsamlingsmodellen 

var kun beskrevet 

med en halv side, primært 

med en fremhævelse af ulemper, 

mens de øvrige modeller var beskrevet 

over 3 sider. Hvis man fjernede 

personvalg fra generalforsamlingen, 

fjernede man noget af det vigtigste. 

Hun var enig i, at vedtægterne generelt 

skulle tages op til revision. Men 

en vedtagelse af procesplanen ville 

være et skridt mod en repræsentantskabsmodel, 

hvor mindretallet blev 

holdt ude, da indirekte demokrati 

havde en tendens til at blive pamperi. 

Mugge Pinner efterlyste en forklaring 

på, hvad der var problemet med 

generalforsamlingsmodellen, og gav 

udtryk for, at man kunne bibeholde 

generalforsamlingen, samtidig med 

at kredsene fik mere indflydelse. Hun 

mente ikke, at emnet kunne nå at blive 

diskuteret ordentligt inden september 

2011. 

Ditte Söderhamn kommenterede 

Mugge Pinners indlæg og gjorde opmærksom 

på, at strukturarbejdsgruppen 

lagde stor vægt på en ligeværdig 

behandling af generalforsamlings- 

og repræsentantskabsmodellerne, 

sådan som gruppen var blevet 

bedt om. Når repræsentantskabsmodellerne 

fyldte mere end generalforsamlingsmodellen, 

var det, fordi det 

var specifikke forslag til ændringer. 

Det var ikke for at lukke døre eller 

veje, at man ønskede procesplanen 

vedtaget. I 2012 skulle der drøftes 

substans, og generalforsamlingen 

kunne til den tid bestemme, hvad 

den ville. To ligeværdige spor ville 

blive kørt samtidig. 

Thomas Iversen syntes, at det var 

et modigt og tappert initiativ, der var 

taget, men han var ikke enig i, at der 

alene skulle tages stilling til en proces, 

og var ikke sikker på, at det var 

den samme arbejdsgruppe, der skulle 

fortsætte i næste periode. Det var en 

generalforsamlingsbeslutning, at alle 

medlemmer skulle være medlem af 

en sektion. Arbejdsgruppen var nødt 


til at se på, hvor der var medlemsaktivitet, 

og det skulle indtænkes i den 

fremtidige model. Han håbede, at det 

ville blive en repræsentantskabsmodel, 

som alle kunne blive glade for, og 

var sikker på, at de 200, der her var 

til generalforsamling, kunne finde en 

plads i systemet. 

Mugge Pinner påpegede, at der i 

materialet stod, at der på denne generalforsamling 

skulle tages stilling 

til en procesplan og en vedtægtsændring. 

Rie Rasmussen svarede, at hvis 

man vedtog procesplanen, var det 

ikke dermed vedtaget at ændre den 

nuværende generalforsamlingsstruktur. 

Man kunne suverænt vælge en 

anden vej. Hun var glad for Evas 

Hultengrens bemærkninger om fisketrappen, 

idet arbejdsgruppen godt 

kunne føle sig som torsk, men dog 

ambitiøse torsk. 

Jacob Risbjerg Vardrup mente, at 

der i de tre forskellige modeller var 

noget ideologisk på spil. Alle afkroge 

af foreningen var med i en kredsmodel 

eller en kombinationsmodel. Her 

ville forskellige faggrupper kunne 

give forskellige perspektiver og dynamik. 

Indtjeningsmodellen ville fjerne 

noget dynamik. Det var derfor vigtigt 

at tage stilling til, på hvilket grundlag 

der skulle træffes beslutninger. 

Spørgsmålet var, om man ønskede 

brede drøftelser med faglige perspektiver, 

eller om man ønskede, at forskellige 

sektioner fik indflydelse. 

Zenia Stengaard Jepsen Børsen gav 

udtryk for, at det var et flot arbejde, 

og forstod ønsket om større engagement. 

Hun udtrykte bekymring for, 

om repræsentantskabsmodellen ville 

skabe en polarisering i foreningen, 

og om små faggrupper ville miste 

indflydelse. Hun var bange for, at det 

ville være fordyrende, bureaukratisk 

og give mindre engagement, når få 


GF 


2010 

medlemmer fik ret til at træffe beslutninger 

af vidtrækkende betydning 

for mange andre. Hun udtrykte 

bekymring for, om der var nogen, 

der havde tid til at lægge så meget arbejde 

i det. Hun var ikke ubetinget 

begejstret, men kunne se behovet for 

ændringer. 

Ditte Söderhamn opfordrede til, at 

man kom med så mange kommentarer 

som muligt, meget gerne på foreningens 

hjemmeside, da det var 

svært at nå at svare alle på generalforsamlingen. 

Arbejdsgruppen ville 

tage kommentarerne med i det videre 

arbejde. 

Lene Sahlholdt oplyste, at det først 

ville være i september 2012, at vedtægtssættene 

skulle sendes ud til debat. 

Hun kommenterede Thomas 

Iversens indlæg og sagde omkring 

medlemskab af sektioner, at der var 

forskel på idealer og realiteter. Psykologer 

var ikke altid gode til at fortælle 

foreningen, hvor de arbejdede, og 

det gjorde det vanskeligt at sikre korrekte 

data om sektionstilhørsforhold. 

Eva Hultengren argumenterede for 

procesplanens nødvendighed. Den 

pressede Dansk Psykolog Forening 

frem, men ikke til et bestemt resultat. 

Det var vigtigt, at der kom kritik. 

Måske ville det ende med enighed 

om, at den nuværende model var den 

bedste. Hun brød sig ikke om udtrykket 

pamper og ønskede sig flere 

nuancer i debatten, så modellerne 

kunne blive forbedret. 

Vibeke Lunding-Gregersen roste 

strukturarbejdsgruppens arbejde og 

var enig i, at der skulle træffes en beslutning 

om, hvordan der skulle arbejdes 

videre. Hun gjorde opmærksom 

på, at når der var op til 40 %, 

som ikke var med i en sektion, skyldtes 

det, at der manglede sektioner for 

blandt andre privat- og statsansatte, 

og at sektioner krævede medlemsen- 

gagement. Uanset hvilken model 

man besluttede sig for, skulle det 

være mere gennemsigtigt, hvordan 

man engagerede sig i foreningen. 

Hun ville stemme for strukturarbejdsgruppens 

procesplan og ønskede 

strukturarbejdsgruppen held og 

lykke fremover. 

Niels Morre gjorde opmærksom 

på, at det var vigtigt, at foreningen 

var en fagpolitisk bevægelse og efterlyste 

mulighed for at tale om indholdet, 

før to af modellerne blev valgt 

fra. 

Ditte Söderhamn svarede, at hun 

forestillede sig en form for referencegrupper, 

der kunne give input til den 

videre proces. 

Jeanette Krog problematiserede repræsentantskabsmodellen, 

idet hun 

mente, at man på en generalforsamling 

var én fagstand, hvor alle kunne 

gå på talerstolen. Med en repræsentantskabsmodel 

blev det ugennemsigtigt, 

hvordan den enkelte kunne få 

taleret. Hun forudså fraktionsdannelser 

og problemer med at få informationer 

tilbage til dem, som folk repræsenterede. 

Hun var derfor fortaler 

for at bibeholde den nuværende 

generalforsamlingsmodel. 

Mei-Mei Mortensen syntes, det var 

en god procesplan. Det var en læreproces 

at deltage. Al information var 

tilgængelig på foreningens hjemmeside, 

og hun opfordrede alle til at deltage 

aktivt i debatten. Hun støttede 

procesplanens vedtagelse. 

Thomas Iversen var uenig i Jeanette 

Krogs og Vibeke Lunding-Gregersens 

demokratiforståelse. 

Roal Ulrichsen svarede på spørgsmålet 

om, hvad bestyrelsen efterlyste 

i forhold til den eksisterende generalforsamlingsmodel. 


sagde, at bestyrelsen manglede at 

komme tættere på medlemmerne. 

Det var forsøgt løst med nye hjem-

mesider og blogs med mere. Roal Ulrichsen 

havde erfaret, at medlemsmøder, 

som var lagt op til at være debatmøder, 

ofte endte med at være informationsmøder, 

fordi man var for 

langt fra hinanden. Jo tættere man 

kom på hinanden, jo bedre kunne 

man forstå hinanden, og jo mere 

kvalificerede beslutninger kunne bestyrelsen 

træffe, og jo bedre politiske 

resultater kunne opnås. 

Line Thatt Jensen takkede for de 

mange indlæg og var glad for den 

ros, der var blevet givet til strukturarbejdsgruppen. 

Det var vigtigt, at 

procesplanen blev vedtaget, for at 

gruppen kunne komme videre. Hun 

opfordrede medlemmerne til at bruge 

hjemmesiden og deltage i debatten. 

Medlemmerne kunne være med 

hele vejen, og arbejdsgruppen ville 

fortsat lægge alt frem og være gennemsigtige 

i sit arbejde. 

Procesplanen blev herefter vedtaget. 

6. FORSLAG TIL ÆN- 

DRINGER AF REGELSÆT 

6.1. DANSK PSYKOLOG FOR- 

ENINGS LOVE 

Dansk Psykolog Forenings love – 

§ 6. Urafstemning ved personvalg 

Bestyrelsen havde fremsat følgende 

forslag om at ændre på den måde, 

hvorpå formand, bestyrelse, Etiknævn 

og kritiske revisorer vælges, sådan 

at det foregår ved urafstemning 

blandt alle medlemmer i stedet for på 

generalforsamlingen: (ændring og tilføjelse) 

§ 6, stk. 6, punkterne g, h, j, k. 

(Punkterne g, h, j, k slettes). 

”Ny § 7. Med virkning fra den ordinære 

generalforsamling i 2012 foregår 

valg af formand, bestyrelse, Etiknævn 

og kritiske revisorer ved urafstemning 

blandt alle medlemmer. 

Urafstemningen iværksættes senest 

2 uger efter afholdelse af en ordinær 

generalforsamling. 

Frist for stemmeafgivning er 2 uger. 

Afstemningsresultatet offentliggøres 

senest 6 uger efter generalforsamlingen. 

Afstemningen overvåges af foreningens 

statsautoriserede revisor.” 

Under debatten var hovedargumentet 

mod forslaget, at der ikke var 

overblik over konsekvenserne af at 

flytte personvalgene ud af generalforsamlingen 

og afvikle dem ved en efterfølgende 

urafstemning. 

Det blev påpeget, at det var en helt 

grundlæggende ting, at personvalgene 

foregik på generalforsamlingen. 

Flere talere bemærkede, at spørgsmålet 

måtte overvejes yderligere og 

dermed indgå i strukturarbejdsgruppens 

videre arbejde. Nogle gav udtryk 

for, at de opfattede forslaget som 

et forsøg på reelt at afskaffe generalforsamlingsmodellen. 

En del talere var for forslaget. Deres 

argumentation drejede sig i det 

væsentligste om, at forslaget ville øge 

medlemsinvolveringen og gøre foreningens 

valgprocedure mere moderne. 

Det blev også oplyst, at hensigten 

med forslaget var at gøre generalforsamlingen 

bedre, hvilket ville 

ske ved at give mere tid til politisk 

debat, når der ikke skulle bruges tid 

på personvalg under generalforsamlingen. 

Flere talere påpegede, at det var 

nødvendigt at sikre, at kandidater til 

formandspost og bestyrelse var til 

stede på generalforsamlingen og 

præsenterede deres synspunkter. Det 

blev foreslået, at præsentationer af 

kandidaterne burde offentliggøres på 

foreningens hjemmeside, så alle 

medlemmer ville kunne orientere sig 

om kandidaternes holdninger. 

Der blev peget på, at perioden på 6 

uger til gennemførelse af urafstemningen 

var for lang, idet arbejdet i 

bestyrelsen og foreningen ville blive 

sat på stand by i denne periode. 

Ændringsforslag nr. 6. Vibeke Lunding-Gregersen 

fremsatte følgende 

ændringsforslag til bestyrelsens forslag 

til ny § 7: (ændring af 2. og 4. 

punktum) 

”… Urafstemningen iværksættes 

straks efter afholdelse af en ordinær 

generalforsamling. Frist for stemmeafgivning 

er 2 uger. 

Afstemningsresultatet offentliggøres, 

og konstituering af ny bestyrelse 

senest 3 uger efter generalforsamlingen.” 

Ændringsforslaget blev vedtaget. 

Ændringsforslag nr. 7. Klaus Pedersen 

fremsatte følgende ændringsforslag 

til bestyrelsens forslag: (tilføjelse) 

”Formandskandidater skal deltage 

ved generalforsamlingen. Deres præsentation 

skal gøres tilgængelig som 

videofil på Dansk Psykolog Forenings 

hjemmeside. 

Der afsættes tid på generalforsamlingen 

til debat mellem formandskandidaterne. 

Debatten skal gøres 

tilgængelig som videofil på Dansk 

Psykolog Forenings hjemmeside. 

Såfremt der kun er én formandskandidat, 

ses bort fra 2. punkt.” 

På begæring fra salen blev forslaget 

ved afstemning opdelt i 2 delforslag, 

således at forslagets 1. punktum, 


henholdsvis 2. og 3. punktum blev 

sat til afstemning for sig. 

Begge delforslag blev vedtaget. 

Ændringsforslag nr. 8. Jeanette 

Krog fremsatte følgende ændringsforslag 

til bestyrelsens forslag: (ændring 

af 1. punktum) 

”Med virkning fra den ordinære generalforsamling 

i 2012 foregår valg af 

formand, bestyrelse, Etiknævn og 

kritiske revisorer ved urafstemning 

blandt de medlemmer, der har deltaget 

i den foregående ordinære generalforsamling.” 

Forslaget blev forkastet. 

Ændringsforslag nr. 9. Jacob Risbjerg 

Vardrup fremsatte følgende 

ændringsforslag til Klaus Pedersens 

ændringsforslag: (ændring) 

”Alle personkandidater skal deltage 

ved generalforsamlingen. Deres præsentation 

skal gøres tilgængelig som 

videofil på Dansk Psykolog Forenings 

hjemmeside. 

Der afsættes tid på generalforsamlingen 

til debat mellem formandskandidaterne. 

Debatten skal gøres 

tilgængelig som videofil på Dansk 

Psykolog Forenings hjemmeside. 

Såfremt der kun er én formandskandidat, 

ses bort fra 2. punkt.” 

Ændringsforslaget blev vedtaget. Som 

konsekvens bortfaldt Klaus Pedersens 

ændringsforslag nr. 7. 

Dirigenten satte herefter det oprindelige 

forslag med de indarbejdede 

ændringer til afstemning. 

For forslaget stemte 274, imod 89 og 

17 undlod at stemme. 


GF 


2010 

Forslaget blev vedtaget. 

Som følge af forslagets vedtagelse er 

der følgende konsekvensændringer: 

Dansk Psykolog Forenings love: 

Alle følgende §-numre rykkes, så nuværende 

§ 7 bliver § 8 osv. 

§ 7, stk. 3. Slettes – regler for valg 

ved en ekstraordinær generalforsamling. 

§ 8, stk. 2 a. 1. sætning. Om formandsvalg 

– ordene ”på generalforsamlingen” 

slettes. 

§ 8, stk. 2 b. 1. sætning. Om bestyrelsesvalg 

– ordene ”på generalforsamlingen” 

slettes. 

§ 12, stk. 13. b. Om valg til Etiknævn 

– ordene ”på den ordinære generalforsamling” 

slettes. 

§ 12, stk. 13. c. Om valg af formand 

for Etiknævn – ordene ”på generalforsamlingen” 

slettes, og ordet ”Ved” 

(mellemliggende generalforsamlinger) 

ændres til ”Efter”. 

§ 21, stk. 2. Om valg af kritiske revisorer 

– ordene ”af generalforsamlingen” 

slettes. ”Valg af revisorer og 

suppleanter kan ske uden afstemning” 

– slettes. Dette er en bemærkning, 

som alene kan gælde valg på en 

generalforsamling. 

Vedtægter for Etiknævnet: 

§ 2. Ordene ”som vælges på Dansk 

Psykolog Forenings ordinære generalforsamling, 

jf. foreningens love § 

12, stk. 13 a-c”, slettes. 


§ 27. Urafstemning generelt 


forslag om at ajourføre og forenkle 

urafstemningsreglerne og åbne op 

for at bruge dette instrument oftere 

for at aktivere og involvere medlem- 

merne og give bestyrelsen et solidt 

arbejdsgrundlag: (ændring) 

§ 27, stk. 1., 1. afsnit. Ordene ”en 

skriftlig” slettes for at åbne for elektroniske 

urafstemninger. 

§ 27, stk. 1., 2. afsnit. Ordene ”ved 

skriftlig tilkendegivelse” slettes. 

Overflødigt her. Kravet om skriftlighed, 

når initiativet til en urafstemning 

tages af 1 /10 af kandidatmedlemmerne, 

fremgår af stk. 4. 

§ 27, stk. 4 a. Ordene ”Ja/Nej” bør 

slettes. En urafstemning kan også 

vedrøre forhold, hvor Ja/Nej-svar 

ikke vil være relevant. 

§ 27, stk. 5. Ordet ”udsende” ændres 

til ”udsende/offentlig gøre”. 

§ 27, stk. 5 b. ”Stemmeseddel med 

angivelse af dato for sidste frist for 

tilbagesendelse” ændres til ”Angivelse 

af dato for sidste frist for stemmeafgivelse.” 

§ 27, stk. 5 d. slettes, da den er unødvendig. 

§ 27, stk. 6 a., 1. afsnit. Ordene ”… 

afstemningsmateriale udsendes, til 

stemmesedlerne skal være tilbagesendt” 

ændres til ”… afstemningsmateriale 

udsendes/offentliggøres, til 

stemmeafgivningen skal være tilendebragt”. 

§ 27, stk. 6 b. Ordet ”stemmesedler” 

ændres til ”stemmer”. 

§ 27, stk. 6 c. Ordene ”aflevering af 

stemmesedler” ændres til ”afgivelse 

af stemmer”. 

§ 27, stk. 7. Ordene ”Urafstemningens 

resultat afgøres” ændres til ”Urafstemningens 

resultat er bindende 

for bestyrelsen og afgøres”. En urafstemning 

bør altid være bindende. 

Ordene ”tæller en studenterstemme 

som 1 /3 kandidatstemme” ændres 

til ”tæller såvel en bachelors som en 

studerendes stemme som 1 /3 kandidatstemme.” 

Der bør gælde samme 

afstemningsregler for bachelorer ved

en urafstemning som ved en generalforsamling. 

§ 27, stk. 8. Slettes, da bestemmelsen 

er unødvendig. En stemmeprocent 

på over 50 % er urealistisk. 

§ 27, stk. 9. Slettes. Det er overflødigt 

at beskrive, hvordan flere forslag kan 

sendes til urafstemning samtidigt. 

§ 27, stk. 11. Ordene ”Foreningens 

revisorer” ændres til ”Foreningens 

statsautoriserede revisorer” for at 

undgå misforståelser. 

Forslag til ny § 27 ser således sådan 

ud: 

”§ 27. En urafstemning blandt foreningens 

medlemmer besluttes af bestyrelsen 

og skal foranstaltes af denne. 

Den skal ligeledes af bestyrelsen 

foranstaltes, såfremt 1 /10 af kandidatmedlemmerne 

kræver dette, eller 

hvis det besluttes på generalforsamlingen 

ved almindelig stemmeflerhed. 

Stk. 2. Urafstemningen kan vedrøre 

de af foreningens arbejdsområder, 

som ikke vedtægtsmæssigt er henlagt 

til den ordinære generalforsamling. 

Stk. 3. Forhandlingsresultatet og 

mæglingsforslaget ved de ordinære 

overenskomst- og aftaleforhandlinger 

kan udsendes til urafstemning 

blandt foreningens kandidater. Dette 

skal ske, såfremt mindst 2 af bestyrelsens 

medlemmer kræver det. I disse 

tilfælde omfatter stemmeretten de 

berørte medlemsgrupper. 

Arbejdsløse stemmer sammen 

med de overenskomstansatte. 

Stk. 4. Krav fra medlemmer om afholdelse 

af urafstemning skal fremsættes 

skriftligt over for bestyrelsen 

og bilægges: 

a. Formulering af afstemningstemaet 

og afstemningsmulighederne. 

b. Motivering af forslaget. 

c. Det nødvendige antal originale 

underskrifter. 

Stk. 5. Senest 4 uger efter modtagelsen 

af et krav om urafstemning skal 

bestyrelsen foranstalte urafstemning 

ved at udsende/offentliggøre stemmemateriale 

indeholdende: 

a. Det indsendte afstemningstema 

med en motivering. 

b. Angivelse af dato for sidste frist 

for stemmeafgivelse. 

c. Instruks for stemmeafgivning. 

Stk. 6 a. Fra det tidspunkt, hvor afstemningsmaterialetudsendes/offentliggøres, 

til stemmeafgivningen 

skal være tilendebragt, gives en frist 

på ikke under 3 uger, undtagen i de i 

stk. 3 omtalte tilfælde, hvor fristen er 

10 dage. 

Den anførte 10-dages frist kan afkortes 

yderligere af bestyrelsen i de 

tilfælde, hvor modparten ikke går 


med til at suspendere en arbejdsstandsning, 

mens afstemningsproceduren 

afvikles. 

Stk. 6 b. For sent indkomne stemmer 

erklæres ugyldige. 

Stk. 6 c. Ved force majeure kan den 

statsautoriserede revisor fastsætte et 

senere tidspunkt for rettidig afgivelse 

af stemmer. 

Stk. 7. Urafstemningens resultat er 

bindende for bestyrelsen og afgøres 

ved simpel stemmeflerhed blandt de 

svarende medlemmer. Ved opgørelsen 

tæller såvel en bachelors som en 

studerendes stemme som 1 /3 kandidatstemme. 

Stk. 8. Under en varslet eller igangværende 

konflikt kan kun spørgsmål, 

der vedrører konflikten, sendes til 

urafstemningen. 

Stk. 9. Foreningens statsautoriserede 

revisorer påser bestyrelsens forberedelse 

og gennemførelse af urafstemning.” 




§ 27. Urafstemning om praksisoverenskomsten 

Kirsten Bjerregaard havde fremsat følgende 

forslag om at indføre en hjemmel 

til, at praksisoverenskomsten sendes 

til urafstemning: (tilføjelse) 

”§ 27, stk. 3. Forhandlingsresultatet 

og mæglingsforslaget ved de ordinære 

overenskomst- og aftaleforhandlinger 

kan udsendes til urafstemning 

blandt foreningens kandidater. Dette 

skal ske, såfremt mindst 2 af bestyrelsens 

medlemmer kræver det. I disse 

tilfælde omfatter stemmeretten de 

berørte medlemsgrupper. 

Arbejdsløse stemmer sammen 

med de overenskomstansatte. 

Forhandlingsresultatet vedrørende 

overenskomsten på praksisområdet 

sendes til urafstemning blandt de berørte 

medlemmer.” 

Forslaget blev trukket. Ingen ønskede 

at opretholde det, hvorfor forslaget 

bortfaldt. 


§ 6. Udvidet stemmeret for studentermedlemmer 

Maja Nohr, Peter Salby Olsen og Stephan 

Kvist havde fremsat følgende 

forslag om at udvide stemmeretten 

for studentermedlemmer ved generalforsamlingen, 

sådan at deres stemmer 

tæller lige som kandidatmedlemmers: 

(ændring) 

§ 6, stk. 8, 1. afsnit. Sætningen ”Ved 

alle afstemninger tæller såvel en bachelors 

som en studerendes stemme 

som 1 /3 kandidatstemme” udgår. 

Forslag til ny vedtægt ser således sådan 

ud: 

”§ 6, stk. 8, 1. afsnit. Generalforsamlingen 

træffer beslutning ved almindeligt 

stemmeflertal blandt de deltagende 

medlemmer med de undtagelser, 

der følger af udtrykkelige bestemmelser 

i nærværende love. Ved 

alle afstemninger tæller såvel en bachelors 

som en studerendes stemme 

som en kandidatstemme.”



bortfaldt. 

Maja Nohr bemærkede i forbindelse 

med, at forslaget blev trukket, at det 

skete af hensyn til, at strukturarbejdsgruppen 

skulle kunne arbejde 

videre med problemstillingen. 

Ændringsforslag nr. 12. Jacob Risbjerg 

Vardrup fremsatte følgende 

ændringsforslag: 

”Vedrørende urafstemning ved formandsvalg 

tæller såvel en bachelors 

som en studerendes stemme som en 

kandidats.” 



bortfaldt. 

Dirigenterne bemærkede, at hensigterne 

med forslagene kan indgå i 

strukturarbejdsgruppens arbejde. 


§ 12. Lovgivningsudvalgets kommissorium 


forslag om at tilpasse Lovgivningsudvalgets 

kommissorium og fremhæve 

den vigtige opgave, det er at fungere 

som kontaktforum for og koordinere 

arbejdet i de tre nævn, Etiknævnet, 

Psykolognævnet og Patientklagenævnet: 

(ændring) 

”§ 12, stk. 12 a. Lovgivningsudvalget 

består af mindst 5 medlemmer. Formanden 

for Dansk Psykolog Forening 

er formand for udvalget. Formanden 

for Etiknævnet, foreningens 

2 repræsentanter i Psykolognævnet 

og foreningens 2 repræsentanter i Patientklagenævnet 

er fødte medlemmer 

af udvalget. 

§ 12, stk. 12 b. Udvalget skal forholde 

sig til samfundsmæssige og konkrete 

tiltag i forhold til gældende lovgivning, 

som har betydning for psykologers 

virke og professionsudøvelse, 

og medvirke til medlemsinvolvering 

og information på området. Udvalget 

har specifikt til opgave at følge 

spørgsmål af relevans for Psykolognævnets 

og Patientklagenævnets område, 

herunder overordnede forhold, 

der kan have betydning for foreningens 

Etiknævn. Udvalget holder 

mindst 2 årlige møder. Udvalget drøfter 

og orienterer desuden om status 

for udviklingstendenser i arbejdet i de 

tre nævn (Etiknævnet, Psykolognævnet 

og Patientklagenævnet).” 



§ 6 og § 12. Valg af suppleanter til 

Etiknævnet 

Etiknævnet havde stillet følgende 

forslag om at forenkle reglerne vedrørende 

valg af suppleanter til Etiknævnet: 

(ændring) 

GF 


2010 

”Ny § 6, stk. 6 j. Valg af formand, 

kandidatmedlemmer og suppleanter 

til Etiknævnet, jf. § 12 stk. 13 c. 

§ 12, stk. 13 c. Formanden vælges for 

2 år ad gangen på generalforsamlingen. 

Kandidatmedlemmer vælges for 

4 år ad gangen, således at der hvert 4. 

år vælges 2 medlemmer. Ved mellemliggende 

generalforsamlinger vælges 2 

medlemmer. Der vælges 4 suppleanter 

for 2 år ad gangen, uanset om de i den 

mellemliggende periode er indtrådt i 

nævnet. Ved generalforsamlingen i 

2010 vælges dog kun 2 suppleanter til 

Etiknævnet.” 

Ændringsforslag nr. 10. Etiknævnet 

fremsatte som konsekvens af generalforsamlingens 

vedtagelse af bestyrelsens 

forslag om at indføre urafstemning 

ved personvalg følgende ændringsforslag 

indeholdende en sproglig 

tilpasning: (Ændring) 

”§ 12, stk. 13 c. Formanden vælges 

for 2 år ad gangen. Kandidatmedlemmer 

vælges for 4 år ad gangen, 

således at der hvert 4. år vælges 2 

medlemmer. Ved mellemliggende generalforsamlinger 

vælges 2 medlemmer. 

Der vælges 4 suppleanter for 

2 år ad gangen, uanset om de i den 

mellemliggende periode er indtrådt i 

nævnet. Ved generalforsamlingen i 

2010 vælges dog kun 2 suppleanter 

til Etiknævnet.” 

Ændringsforslaget blev vedtaget. 

6.2. VEDTÆGTER FOR ETIK- 

NÆVNET 

Vedtægter for Etiknævnet – § 3. Betinget 

misbilligelse eller eksklusion 


Etiknævnet og bestyrelsen havde stillet 

følgende forslag om at indføre en mulighed 

for at gøre en misbilligelse eller 

eksklusion betinget, kombineret med 

at medlemmet pålægges at gennemføre 

et supervisionsforløb: (tilføjelse) 

Forslaget til ny § 3, stk. 6, litra e og f, 

ser således sådan ud: 

”§ 3, stk. 6. Nævnet kan træffe en af 

følgende beslutninger i en klagesag: 

a) Beslutte, at sagen på det foreliggende 

grundlag ikke er kritisabel. 

b) Beslutte, at sagen efter undersøgelse 

ikke er kritisabel. 

c) Beslutte, at sagen efter undersøgelse 

ikke er kritisabel og give kollegial 

rådgivning. 

d) Beslutte at anbefale bestyrelsen 

at afgøre sagen med kritik af indklagede 

med henvisning til bestemte etiske 

principper. 

e) Beslutte at anbefale bestyrelsen 


samt anbefaling til bestyrelsen 

af at tilkendegive misbilligelse. Hvis 

det skønnes tilstrækkeligt, kan Etiknævnet 

anbefale bestyrelsen, at udtalelse 

af misbilligelse gøres betinget. 

Misbilligelsen effektueres ikke, hvis 

medlemmet inden for et fastsat tidsrum 

gennemfører et supervisionsforløb 

med udgangspunkt i den etiske 

sag, jf. § 24, stk. 4, i Dansk Psykolog 

Forenings love. 

f) Beslutte at anbefale bestyrelsen 


samt anbefaling til bestyrelsen 

af at ekskludere vedkommende. Hvis 

det skønnes tilstrækkeligt, kan Etiknævnet 

anbefale bestyrelsen at gøre 

eksklusionen betinget. 

Eksklusionen effektueres ikke, såfremt 

medlemmet inden for et fastsat 

tidsrum gennemfører et supervisionsforløb, 

jf. § 24, stk. 4, i Dansk Psykolog 

Forenings love.” 


GF 


2010 

Flere talere udtrykte opbakning til 

forslaget. En taler gjorde opmærksom 

på, at der med en vedtagelse af 

forslaget burde blive sat fokus på supervisors 

rolle i det pålagte supervisionsforløb. 


Som følge af forslagets vedtagelse er 

der følgende konsekvensændringer: 


§ 24. Misbilligelse og eksklusion 

(tilføjelse) 

”Nyt stk. 4. Bestyrelsen kan gøre en 

sanktion i henhold til stk. 1-3 betinget, 

således at den bortfalder såfremt medlemmet 

inden for et af bestyrelsen fastsat 

tidsrum modtager supervision. 

Supervisionsforløbets indhold fastlægges 

i forhold til den konkrete sag, 

som Etiknævnet indstiller til bestyrelsens 

afgørelse. 

Medlemmet skal vælge en supervisor 

ud fra en liste godkendt af bestyrelsen. 

Supervisor skal efter endt supervisionsforløb 

godkende forløbet. 

Såfremt supervisor ikke kan godkende 

supervisionsforløbet, træder 

sanktionen i kraft.” 

Stk. 4 bliver herefter til stk. 5. Stk. 5 

bliver herefter til stk. 6. 

6.3. REGELSÆT OM SPECIALIST- 

UDDANNELSE 

Regelsæt om specialistuddannelse – 

§ 12. Honorering af fagnævnsmedlemmer 

Bestyrelsen havde stillet følgende forslag 

om at indføre en mere generel 

hjemmel til honorering af fagnævnsmedlemmer: 

(ændring) 

”Ny § 12, stk. 8. Bestyrelsen kan inden 

for det af generalforsamlingen 

godkendte budget fastsætte et honorar 

til fagnævns medlemmer.” 


7. FASTLÆGGELSE AF 

FORENINGENS ARBEJDS- 

OPGAVER DE KOMMEN- 

DE TO ÅR 

7.1. BESTYRELSENS FORSLAG 

TIL STRATEGISKE MÅL OG AR- 

BEJDSOPGAVER 

I det følgende gennemgås først behandlingen 

af ændringsforslag til bestyrelsens 

forslag til ”Strategiske mål 

og arbejdsopgaver” og medlemsforslag 

til foreningens arbejdsopgaver. 

Herefter bringes det vedtagne handlingsprogram 

i sin helhed. 

Roal Ulrichsen præsenterede bestyrelsens 

forslag til vision, strategiske 

mål og arbejdsprogram. 

Ændringsforslag nr. 4. Klaus Pedersen 

fremsatte følgende ændringsforslag: 

(tilføjelse) 

”Dansk Psykolog Forening skal medvirke 

til at øge psykologers indflydelse 

på revidering og udvikling af 

a) Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer 

for psykiske lidelser. 

b) Det Nationale Indikatorprojekt 

(NIP) med hensyn til psykiske lidelser. 

c) Internationale diagnostiske klassifikationssystemer 

med hensyn til 

psykiske lidelser (ICD og DSM).” 

Dirigenten oplyste, at forslaget ville 

blive behandlet som et forslag til et 

nyt indsatsområde nr. 4 under punkt

7 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. 

Forslaget blev herefter sat til 

afstemning. 


Ændringsforslag nr. 5. Kirsten Bjerregaard 


(tilføjelse) 

”Dansk Psykolog Forening skal arbejde 

for mere åbenhed og direkte 

demokrati vedr. forhandlingerne af 

praksisoverenskomsten blandt ydernummerpsykologerne. 

• Få indskrevet genforhandlingsret i 

praksisoverenskomsten. 

• Involvere medlemmerne mere i 

kravsindsamling og -formulering. 

• Invitere til OK-lokalmøder forud 

for forhandlingerne. 

• Informere mere om krav, forhandlingsmulighederne, 

modpartens 

krav mv. 

• Supplere og udvide forhandlingsdelegationen. 

• Vejledende afstemning om overenskomst.” 

Dirigenten oplyste, at forslaget ville 

blive behandlet som et forslag til et 

nyt indsatsområde nr. 9 under punkt 

2 i bestyrelsens forslag til arbejdsprogram. 

Dirigenten satte herefter forslaget 

til afstemning. 


7.2. MEDLEMSFORSLAG TIL FOR- 

ENINGENS ARBEJDSOPGAVER 

1) Forslag om undersøgelse og analyse 

af forsikringsselskabernes 

praksis 

Selvstændige Psykologers Sektion, 

Kreds Det Gamle Københavns Amt 

ved Dorrit Nellemann og Per Hulstrøm 

havde stillet følgende forslag: 

”Selvstændige Psykologers Sektion, 

Kreds Det Gamle Københavns Amt, 

skal hermed på vegne af kredsen anmode 

Dansk Psykolog Forening om 

at igangsætte en undersøgelse og 

analyse af følgende forhold med henblik 

på at få det frem på den kommende 

generalforsamling: 

Vi finder, at det er et etisk og samfundsmæssigt 

stort problem, at forsikringsselskaberne 

i stigende grad 

lader regionen betale en del af de 

ydelser, som de selv burde betale. 

Dette gør de ved at sige til deres kunder, 

at de skal skaffe en lægehenvisning. 

Kunderne kommer så til os 

som ydernummerklienter, og forsikringsselskaberne 

betaler kun klienternes 

egenbetaling, mens de overlader 

resten af betalingen til regionen. 

På den måde snyder de både kunderne, 

som jo har betalt for at få fuld 

dækning, og skatteborgerne, som i 

sidste ende kommer til at betale – 

både i kroner og øre og i mangel på 

midler til relevante sociale ydelser. 

Vi oplever dagligt, at forsikringsselskaber 

forsøger at misbruge sygesikringsordningen 

ved at sætte deres 

refusionspris for ikke-sygesikringsdækkede 

ydelser ud fra sygesikringstaksterne. 

Vi oplever et stigende pres på os til 

at indgå separate aftaler med forsikringsselskaberne, 

hvis vi ønsker at 

udføre vores erhverv. Samtidig bliver 

vi hele tiden trykket på prisen, så 

man i nogle psykolognetværk og tilhørende 

forsikringsselskaber skaber 

en slags fast prisdannelse, som gør 

det vanskeligt at konkurrere og udføre 

et forsvarligt liberalt psykologerhverv. 

Dertil kommer, at forsikringsselskaber 

og psykolognetværk tillige 

fastsætter en ikke-fagligt begrundet 

ramme, som slet ikke passer til den 

givne problematik. Vi oplever således 

i nogle tilfælde en standard på kun 

fire samtaler. 

Vi har således brug for at vores forening 

meget hurtigt fremskaffer den 

relevante dokumentation og analyserer 

området grundigt med henblik på 

at: 

- Gå til pressen for at få forsikringsselskabernes 

praksis omkring 

etik frem i lyset og dermed til offentligheden. 

- Lægge pres på forsikringsselskaberne. 

- Lægge pres på regionerne for at 

komme ud af forsikringsselskabernes 

misbrug af dem.” 

Forslag 1) blev vedtaget som grundlag 

for bestyrelsens arbejde med indsatsområde 

nr. 6 under punkt 2 i bestyrelsens 

forslag til arbejdsprogram. 

2) Forslag om styrkelse af kredsenes 

funktion i Dansk Psykolog Forenings 

organisation 

Styrelsen, Kreds Nordjylland, havde 

stillet følgende forslag: 

”Dansk Psykolog Forening opfordres 

til at tage initiativer til, at kredsene i 

højere grad kan opfylde de formål, 

der er beskrevet i ’Formål for kredse i 

Dansk Psykolog Forening’, jf. Normalvedtægter 

for kredse, § 2. 

Dansk Psykolog Forening er kendetegnet 

ved at rumme både søjlen 

med udviklingen af psykologfaglige 

funktioner og søjlen med udviklingen 

af arbejdsbetingelserne (for at 

udføre de psykologfaglige funktioner). 

Mange decentrale enheder er 

selvstændigt aktive omkring udviklingen 

af psykologfaglige funktioner 

(kursuslignende aktiviteter), hvori- 


mod varetagelsen af fagforeningsaktiviteterne 

foregår uden om kredsene. 

Diskussioner i kredsene om arbejdsforhold, 

der kunne have generel 

interesse i Dansk Psykolog Forening 

videreføres vanskeligt eller kun tilfældigt 

fra kredsregi. 

Dansk Psykolog Forening bør stimulere 

og komme med initiativer til, 

hvorledes kredsenes aktiviteter omkring 

’fagforeningssøjlen’ kan styrkes, 

og tydeliggøre strukturer, der 

gør det oplagt og stimulerende at 

bringe ideer fra kredsene ind til 

Dansk Psykolog Forenings ledelse og 

bestyrelse. 

Hvis ikke, bør man stærkt overveje 

at omformulere § 2 i Normalvedtægter 

for kredse.” 

Ændringsforslag nr. 11. Eva Hultengren 

fremsatte følgende ændringsforslag 

som en tilføjelse til indsatsområde 


forslag til arbejdsprogram til erstatning 

for forslag 2: 

”Dansk Psykolog Forening skal stimulere 

og komme med initiativer til, 

hvorledes kredsenes aktiviteter omkring 

”fagforeningssøjlen” kan styrkes 

og tydeliggøre strukturer, der gør 

det oplagt og stimulerende at bringe 

ideer fra kredsene ind til Dansk Psykolog 

Forenings ledelse og bestyrelse.” 

Ændringsforslaget blev trukket. Ingen 

ønskede at opretholde forslaget, hvorfor 

det bortfaldt. 

Det oprindelige forslag 2 var herefter 

vedtaget og indgår som grundlag for 

bestyrelsens arbejde med indsatsområde 


forslag til arbejdsprogram. 


GF 


2010 

3) Forslag om særligt indsatsområde: 

Børns vilkår 

Vibeke Lunding-Gregersen havde 

stillet følgende forslag: 

”Der er mange vigtige politiske indsatsområder 

for Dansk Psykolog Forening, 

men hvis vores bidrag skal 

være afgørende og vi skal gøre en 

forskel, bliver vi nødt til at prioritere 

vores ressourcer. 

Jeg foreslår derfor, at forbedring af 

børns vilkår i Danmark bliver et primært 

indsatsområde i generalforsamlingsperioden 

2010-2012. 

Dansk Psykolog Forening skal arbejde 

for: 

- en bedre, tidlig og relevant indsats 

for udsatte børn. De alvorlige 

konsekvenser både individuelt og 

samfundsmæssigt i form af mistrivsel 

og omsorgssvigt har vi rigelig psykologfaglig 

dokumentation for. 

- at sikre muligheden for psykologfaglig 

støtte og behandling til børn, 

der bliver udsat for alvorlig krise eller 

har særlige behov. 

- at sikre et psykisk sundt og udviklende 

miljø for børn i danske daginstitutioner 

og skoler. 

- at tiltrække og fastholde psykologer 

inden for børneområdet ved at 

skabe attraktive arbejds- og videreuddannelsesforhold. 

Dette kunne 

eventuelt gøres ved at arbejde for, at 

den næste offentligt finansierede specialistuddannelse 

tager sit udgangspunkt 

i børneområdet. 

Dansk Psykolog Forening skal 

endvidere: 

- arbejde for, at offentligheden, 

herunder landets politikere på både 

lokalt og nationalt plan, bliver opmærksomme 

på, at støtte- og behandlingstilbuddene 

til børn ikke er 

gode nok – og at psykologers faglige 

vurderinger dagligt tilsidesættes. 

- gennem samarbejde med andre 

relevante faglige organisationer og 

interesseorganisationer søge at påvirke 

beslutningstagerne, således at 

nødvendige ændringer og beslutninger 

gennemføres på området.” 

Ændringsforslag nr. 13. Vibeke 

Lunding-Gregersen fremsatte følgende 

ændringsforslag som et nyt strategisk 

mål, pkt. 9 i bestyrelsens forslag 

til arbejdsprogram: 

”Dansk Psykolog Forening skal i 

hver 2-årige generalforsamlingsperiode 

prioritere et særligt, politisk indsatsområde. 

Særligt politisk indsatsområde 

2010-2012: Børns vilkår. 

Forslag 7.2. 3) skal være grundlaget 

for arbejdet på dette område. 

Hvis dette forslag vedtages, så 

bortfalder det oprindelige forslag 

7.2.3.” 

Flere talere udtrykte sympati for forslaget, 

men opfordrede samtidig til at 

afvise det, fordi forslaget indebar for 

store begrænsninger for Dansk Psykolog 

Forenings arbejde på andre 

områder. 

En del talere udtrykte støtte til forslaget 

og opfattede det som helt nødvendigt, 

at generalforsamlingen prioriterede 

ét politisk emne for den 

kommende periode. 

Flere medlemmer af bestyrelsen 

oplyste, at de var enige i nødvendigheden 

af at prioritere i opgaverne, og 

at det netop var det, som arbejdsprogrammet 

var udtryk for. Derfor anså 

de det ikke for hensigtsmæssigt at 

tilføje et yderligere særligt indsatsområde. 

Ændringsforslaget blev trukket. Ingen 

ønskede at opretholde forslaget, hvorfor 

det bortfaldt.

Vibeke Lunding-Gregersen oplyste, 

at hun ændrede det oprindeligt stillede 

forslag, således at ordet ”primært” 

i 2. afsnit blev slettet, med den konsekvens, 

at det alene blev foreslået at 

gøre forbedring af børns vilkår til et 

indsatsområde i generalforsamlingsperioden 

2010-2012. 

Dirigenten satte herefter det oprindelige 

forslag 3) med denne rettelse 


Forslaget blev vedtaget og indgår som 

grundlag for bestyrelsens arbejde med 

arbejdsprogrammet. 

Det samlede forslag til strategiske mål 

og arbejdsprogram med de vedtagne 

ændringer blev herefter sat til afstemning 

og vedtaget. 

Det vedtagne arbejdsprogram gengives 

i det følgende. 


VISION 

Dansk Psykolog Forening vil sikre 

psykologers vilkår og kompetencer i 

et samfund i udvikling samt arbejde 

for menneskers psykiske velfærd og 

trivsel. 

Det betyder blandt andet, at 

• Vi vil sikre psykologer attraktive 

indkomst-, arbejds- og uddannelsesvilkår. 

• Vi vil være en respekteret og offensiv 

stemme i samfunds- og sundhedsdebatten. 

• Vi vil have tilfredse og engagerede 

medlemmer, der oplever sammenhængende 

og tilgængelig service. 

• Vi vil være en stærk forening og 


GF 


2010 

STRATEGISKE MÅL OG 

ARBEJDSPROGRAM 2010-2012 

indgå i strategiske partnerskaber 

og samarbejde bredt. 

• Vi vil arbejde for, at psykologer gør 

en kvalitativ forskel for klienter, 

borgere og kunder. 

STRATEGISKE MÅL 

1. Dansk Psykolog Forening skal fastholde 

og tiltrække nye medlemmer – 

og skabe værdi i medlemskabet. 

2. Dansk Psykolog Forening skal som 

stærk forhandlingsorganisation levere 

markante resultater og løbende 

sikre forbedringer af vilkårene for 

alle medlemmer. 

3. Dansk Psykolog Forening skal øge 

sin synlighed i medierne og indflydelsen 

i de politiske systemer både 

nationalt og internationalt. 

4. Dansk Psykolog Forening skal 

styrke kommunikationen med og 

mellem foreningens medlemmer. 

5. Dansk Psykolog Forening skal tilstræbe 

maksimal legitimitet og medlemsindflydelse 

i foreningens politiske 

beslutninger. 


være med til at sikre videnskabelighed 

og kvalitet i grund- og efteruddannelserne 

på det psykologiske fagområde. 

7. Dansk Psykolog Forening skal videreudvikle 

kvaliteten og bredden i 

professionsudøvelsen. 

8. Dansk Psykolog Forening skal arbejde 

for at sikre fri, lige og reel ad-

gang til psykologydelser for alle, der 

har behov for det. 

ARBEJDSPROGRAM 


fastholde og tiltrække nye medlemmer 

– og skabe værdi i medlemskabet. 

Indsatsområder: 

1. Dansk Psykolog Forening skal udarbejde 

en studenterpolitik på baggrund 

af en undersøgelse, og der skal 

etableres attraktive tilbud til de studerende. 


en hvervestrategi, der er attraktiv 

for de studerende. 

3. Dansk Psykolog Forening skal udvikle 

medlemsservicen og medlemstilbuddene 

– og sørge for, at medlemmerne 

kender og anvender 

Dansk Psykolog Forenings ydelser. 


som stærk forhandlingsorganisation 

levere markante resultater og 

løbende sikre forbedringer af vilkårene 

for alle medlemmer. 



hverve flere tillidsrepræsentanter på 

de offentlige arbejdspladser. 


sammen med de øvrige organisationer 

i AC opnå de bedst mulige overenskomstresultater 

og arbejde for 

bedst mulig udnyttelse af lokal løndannelse 

for offentligt ansatte psykologer. 


for overenskomst- og TR-dækning 

af private (psykolog-)arbejdspladser, 

når der er ansat 5 psykologer 

eller derover på arbejdspladsen. 


for at opnå det bedst mulige re- 

sultat ved forhandlinger om fornyelse 

af praksisoverenskomsten. 


gennemføre en analyse af praksiskandidaternes 

vilkår samt udarbejde 

forslag til forbedring af praksiskandidaternes 

vilkår. 


for, at indkomstgrundlaget i 

privat praksis øges, fx gennem afdækning 

af potentielle nye indkomstkilder 

og gennem politisk fokus på 

forsikringsselskabernes praksis. 


et sæt anbefalinger til, hvordan 

nyuddannede psykologer sikres 

gode betingelser og bedst introduceres 

til arbejdet som psykolog. 

8. Dansk Psykolog Forening skal med 

udgangspunkt i den kommunale undersøgelse 

sætte fokus på ansatte psykologers 

arbejdsmiljø og -vilkår, herunder 

særligt på motivations- og belastningsfaktorer 

samt arbejdspres. 



for mere åbenhed og direkte 

demokrati vedrørende forhandlingerne 

af praksisoverenskomsten 

blandt ydernummerpsykologerne. 

• Få indskrevet genforhandlingsret i 

praksisoverenskomsten. 

• Involvere medlemmerne mere i 

kravsindsamling og -formulering. 

• Invitere til OK-lokalmøder forud 

for forhandlingerne. 

• Informere mere om krav, forhandlingsmulighederne, 

modpartens 

krav mv. 

• Supplere og udvide forhandlingsdelegationen. 

• Vejledende afstemning om overenskomst. 


øge sin synlighed i medierne og 

indflydelsen i de politiske systemer 

både nationalt og internationalt. 



være en dagsordensættende, kendt 

og offensiv stemme i den offentlige 

debat, og derfor skal vi fastholde og 

udbygge den gode kontakt til presse 

og politikere for på den måde at synliggøre 

væsentlige budskaber. Der 

skal derfor udarbejdes en strategi for, 

hvordan vi bedst kommunikerer vores 

budskaber. 

2. Dansk Psykolog Forening skal både 

proaktivt og reaktivt søge at påvirke 

aktuelle dagsordener, således at Dansk 

Psykolog Forening løbende citeres og 

benyttes som kilde i dagspressen. 

3. Foreningens politik og holdninger 

skal være synlige for omverdenen – 

og for medlemmerne. 

4. Der skal udarbejdes strategier for, 

hvordan Dansk Psykolog Forening 

kan skabe en tydelig og klar profilering 

af psykologer og den psykologfaglige 

viden. 


GF 


2010 


styrke kommunikationen med og 

mellem foreningens medlemmer. 



hjemmesiden med afsæt 

i brugervenlighed og kort vej til den 

rette information. 


styrke dialogen med de decentrale 

enheder, tillidsrepræsentanter og andre, 

og alle skal kende til Dansk Psykolog 

Forenings synspunkter og høres 

og inddrages, når det er relevant. 


Psykolog Nyt både indholdsmæssigt 

og grafisk, så det understøtter 

Dansk Psykolog Forenings 

vision og mål. Bladet skal også være 

et middel i vores bestræbelser på at 

sætte dagsordenen i eksterne medier. 

4. Psykologeridanmark.dk skal være 

en attraktiv portal for de selvstændige 

psykologer, og Dansk Psykolog 

Forening skal derfor udarbejde en 

markedsføringsplan for at udbrede 

kendskabet til portalen hos borgerne 

– og de privatpraktiserende læger. 

5. Dansk Psykolog Forening skal facilitere 

netværksdannelse blandt ledere 

– og blandt andre medlemsgrupper, 

der kan have gavn af det. 


og give relevant information 

om arbejdsmiljø til ledere, medarbejdere 

og andre psykologer med ansvar 

for arbejdsmiljøforhold. 


tilstræbe maksimal legitimitet og 

medlemsindflydelse i foreningens 

politiske beslutninger. 



analysere foreningens udvalgsstruktur 

samt den nuværende organise- 

ring af de decentrale enheder med 

henblik på tilpasning til nye opgaver 

og arbejdsformer. Arbejdet sker i forlængelse 

af det øvrige analysearbejde 

vedrørende revision af foreningens 

vedtægter og foreningens model for, 

hvordan den fremtidige højeste myndighed 

skal se ud. 


være med til at sikre videnskabelighed 

og kvalitet i grund- og efteruddannelserne 

på det psykologiske 

fagområde. 


1. Dansk Psykolog Forening skal i 

samarbejde med universiteterne dokumentere 

psykologis fejlplacering i 

taxametersystemet og arbejde for at 

flytte psykologi til mellemste takstgruppe 

for derigennem at styrke den 

forskningsbaserede undervisning. 

2. Dansk Psykolog Forening skal indgå 

i en dialog med universiteterne 

om obligatoriske og valgfri områder i 

kandidatuddannelsen i psykologi 

med henblik på at udvikle modeller, 

der kan løse fagtrængslen. 

3. Dansk Psykolog Forening skal følge 

og påvirke udviklingen i kandidatproduktionen 

med afsæt i efterspørgslen 

for psykologer. 

4. Dansk Psykolog Forening skal implementere 

den fælles europæiske 

psykologcertificering (EuroPsy) i 

Danmark. 


samarbejde med AC arbejde for, at 

universiteternes ressourcer til undervisning 

og forskning forbedres, blandt 

andet gennem en yderligere forhøjelse 

af taxametertaksten. 

6. Dansk Psykolog Forening skal følge 

udviklingen omkring balancen mellem 

de frie og de strategiske forskningsmidler, 

så der fortsat sikres fornødent 

råderum til den fri forskning.


forslag til en offentlig administreret 

autorisationsuddannelse inspireret 

af lægernes tidligere turnusordning 

og om nødvendigt forsøge at 

ændre lovgivningen i overensstemmelse 

hermed. 

8. Dansk Psykolog Forening skal forberede 

en evaluering af specialistuddannelserne, 

som ikke alene tager 

udgangspunkt i erfaringer med indeværende 

ordning, men også inddrager 

erfaringer fra andre tilsvarende 

ordninger – samt fra psykologer, der 

ikke er specialister. 

9. Dansk Psykolog Forening skal udvikle 

et koncept for mere medlemsrettet 

information om specialistuddannelserne. 


for ekstern finansiering af specialistuddannelserne 

i lighed med de 

resultater, der er opnået ved specialpsykologuddannelsen 

i psykiatrien. 


undersøge, hvordan de faglige selskabers 

kursusudbud modsvarer medlemmernes 

behov for kurser på specialiseringsmodulerne. 


forslag til opgradering af evaluering 

af decentrale kurser for at sikre 

kvaliteten i specialistuddannelserne. 


forslag til etablering af en selvstændig 

kursusvirksomhed, der kan 

udbyde kurser til andre end psykologer. 


kvaliteten og bredden i 

professionsudøvelsen. 



medvirke til at implementere specialpsykologuddannelsen 

i psykiatri i 

samarbejde med Danske Regioner, 

herunder udarbejde en løn- og stillingsstruktur 

for specialpsykologer. 

2. Dansk Psykolog Forening skal beskrive 

specialpsykologuddannelser i 

børneneuropsykologi, voksenneuropsykologi 

og sundhedspsykologi, og 

på det neuropsykologiske område 

medvirke til etableringen heraf. 


samarbejde med Sundhedsstyrelsen 

færdiggøre arbejdet med udviklingen 

af et system til registrering af psykologydelser 

i stationær (DRG) og i 

ambulant (DAGS) behandling i hospitalsvæsnet. 


medvirke til at øge psykologers indflydelse 

på revidering og udvikling af 

a) Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer 

for psykiske lidelser, b) Det 

Na tionale Indikatorprojekt (NIP) 

med hensyn til psykiske lidelser og c) 

Internationale diagnostiske klassifikationssystemer 

med hensyn til psykiske 

lidelser (ICD og DSM). 


gennemføre en undersøgelse blandt 

ledere, der skal afdække ledernes faktiske 

forhold. Derudover skal undersøgelsen 

afdække ledernes organisatoriske 

placering og arbejdsmiljø, deres 

behov for kompetence- og karriereudvikling 

samt deres ønsker til – 

og tilfredshed med – Dansk Psykolog 

Forening. 


for flere psykologer i chef- og 

lederstillinger – og for at psykologer 

er ledere af psykologfaglige tilbud. 


samarbejde med de relevante faglige 

selskaber implementere principerklæringen 

om evidens i forhold til 

psykologisk praksis. 

8. Dansk Psykolog Forening skal implementere 

specialistekspertise i psykoterapi 

i sammenhæng med EuroPsy. 

9. Dansk Psykolog Forening skal im- 

plementere EFPA-standarder for erhvervstestbrugere. 


udarbejde strategier med henblik på 

at styrke samspillet mellem forskning 

og praksis. 


arbejde for at sikre fri, lige og reel 

adgang til psykologydelser for alle, 

der har behov for det. 



gennemføre en undersøgelse af, hvad 

der findes af psykologiske rådgivnings- 

og behandlingstilbud til børn 

og familier i kommuner som afsæt 

for det videre arbejde for, at der stilles 

ambulante psykologiske udrednings- 

og behandlingstilbud til rådighed 

for børn, unge og familier. 


for, at der stilles psykologiske 

udrednings- og behandlingstilbud til 

rådighed for borgerne for at sikre 

kvaliteten i udredningen og behandlingen 

af deres psykiske problemer 

og sygdomme. 


en strategi samt forslag til 

konkrete initiativer for at styrke psykologernes 

rolle i forbindelse med rehabiliteringen 

af psykisk syge i socialpsykiatrien. 


for, at psykologer i langt højere 

grad tilknyttes somatiske hospitalsafdelinger 

og dermed styrke den tværfaglige 

indsats i forhold til patienter, 

pårørende og personale. Arbejdet skal 

ske i samarbejde med andre organisationer, 

herunder Lægeforeningen. 

5. Dansk Psykolog Forening skal påvirke 

relevant lovgivning, så psykologer 

får en langt mere central rolle i 

tilrettelæggelsen af forebyggelse og 

tidlig indsats. 


8. MEDLEMSFORSLAG 

Dorthe Djernis havde fremsat følgende 

forslag: 

1) Forslag om gratis annoncering af 

kurser på www.dp.dk 

”Medlemmer af Dansk Psykolog Forening 

skal gratis kunne slå kurser op 

på www.dp.dk/uddannelse/kurser. 

Det gælder kurser, der er godkendt 

– eller som søges godkendt til specialistuddannelsen. 

Følgende skal fremgå af opslaget: 

Tidspunkt, antal timer, sted, pris, underviser, 

indhold og nr. i forhold til 

specialistuddannelsen, tilmeldingsfrist 

og kontaktdata.” 

Ændringsforslag nr. 1. Dorthe Djernis 


2. sætning ændres til: ”Det gælder 

kurser, der er godkendt til specialistuddannelsen.” 

Nogle talere udtrykte støtte til forslaget 

og mente, at det ville gøre det nemmere 

for både kursusarrangører og kursussøgende 

medlemmer at finde hinanden. 

Mange udtalte sig kritisk om forslaget 

og mente, at det indebar et brud 

med en rigtig praksis om, at kontingentmidlerne 

skal bruges til aktiviteter 

i foreningsregi og ikke til andre kursusarrangørers 

annoncering. 

Dirigenten satte forslaget med ændringsforslaget 

til afstemning. Der 

var 232 stemmer for forslaget og 192 

stemmer imod forslaget. 64 undlod at 

stemme. 

Dirigenten oplyste, at forslaget var forkastet, 

fordi forslaget ikke havde opnået 

et flertal af de deltagende medlemmers 

stemmer. 


GF 


2010 

2) Forslag om at kursusevalueringer 

bliver tilgængelige på foreningens 

hjemmeside 

Jesper Egede Andersen havde fremsat 

følgende forslag: (tilføjelse) 

”Der foreslås, at følgende punkt tilføjes 

til bestyrelsens forslag til arbejdsprogram 

under punktet ”Kursusområdet”: 

Ud over den løbende kursusdrift 

skal Dansk Psykolog Forening … 

Etablere en ordning, så kursisternes 

evaluering af tidligere udgaver af 

et kursus bliver tilgængelig på foreningens 

hjemmeside i forbindelse 

med annonceringen af kurset.” 


9. FASTLÆGGELSE AF 

BUDGET FOR 2010 OG 

2011, HERUNDER KON- 

TINGENT OG BISTANDS- 

FONDSBIDRAG 

9.1. BESTYRELSENS FORSLAG 

TIL BUDGET FOR 2010 OG 2011 

Arne Grønborg Johansen fremlagde 

bestyrelsens forslag til budget for 

2010 og 2011. 

9.2. MEDLEMSFORSLAG TIL 

BUDGETTET 

1) Forslag om opprioritering af de 

politiske ressourcer i Dansk Psykolog 

Forening 

Styrelsen i Selvstændige Psykologers 

Sektion ved Vibeke Lunding-Gregersen 

havde fremsat følgende forslag: 

”Det foreslås, at Dansk Psykolog For- 

ening i den kommende generalforsamlingsperiode 

delvist (50 %) frikøber 

foreningens næstformand. Frikøbet 

skal i perioden være en forsøgsordning, 

og værdien af tiltaget skal 

evalueres og beskrives inden periodens 

udløb. Således kan medlemmerne 

på et kvalificeret grundlag 

tage stilling til, hvorvidt ordningen 

skal gøres permanent gennem en 

ændring af foreningens vedtægter på 

generalforsamlingen i 2012. 

Dansk Psykolog Forening har både 

som en faglig forening og fagforening 

mange og forskelligartede politiske 

opgaver. Foreningen har de senere 

år haft stor fremgang i antallet 

af medlemmer og beskæftigelsesområderne, 

for vores medlemmer spænder 

bredt, hvilket er ensbetydende 

med vidt forskellige problemstillinger 

og behov hos medlemmerne. 

Med flere politiske ressourcer vil 

det i højere grad blive muligt for den 

politiske ledelse at imødekomme behovene 

hos de forskellige medlemsgrupper. 

Vi vil kunne skabe større 

gennemsigtighed for medlemmerne 

og styrke demokratiet i foreningen. 

Endvidere vil en opprioritering af de 

politiske ressourcer på denne måde 

sikre en større grad af faglig og organisatorisk 

viden i det daglige politiske 

arbejde, og dermed må arbejdet 

forventes at blive yderligere kvalificeret 

og effektiviseret på det politiske 

plan såvel som i sekretariatet. 

Endelig vil vi få mulighed for at 

skabe en langt stærkere fagpolitisk 

profil og dermed få langt bedre muligheder 

for proaktivt at påvirke den 

politiske dagsorden. 

Budgetmæssigt vil der ved et frikøb 

på halv tid være tale om en udgift 

i størrelsesordnen 300.000 kr. på 

årsplan, hvilket er ensbetydende med 

600.000 kr. i den samlede generalforsamlingsperiode.”

2) Forslag om budgetudvidelse på 

ca. 600.000 pr. år til frikøb af næstformand 

Betina Bak, Heidi Lindholm, Majken 

Bloch Skipper, Betina Krogh-Knudsen 

og Niels Morre havde fremsat 

følgende forslag: 

”Dansk Psykolog Forening er en organisation, 

der gennem de sidste 10- 

15 år har udvidet sine aktiviteter betydeligt. 

Især i forhold til de opgaver, 

der knytter sig til den standsforeningsmæssige 

side af vores forening, 

er der sket en udvidelse, idet arbejdet 

i fx fagnævnene og i udbydelsen af 

efteruddannelse har fået et væsentligt 

større omfang. 

Dansk Psykolog Forenings struktur 

og ledelsesmæssige organisering 

er opbygget i en tid, hvor vi var få tu- 

sinde medlemmer. Det markant øgede 

medlemstal har naturligvis afledt 

et øget behov for konkret service, og 

vi kan i dag se, at Dansk Psykolog 

Forenings ansatte knokler for at imødekomme 

behovet. 

I KAPS (Kommunalt Ansatte Psykologers 

Sektion) har vi først og 

fremmest øje for udviklingen på den 

fagforeningsmæssige side, og i den 

offentlige sektor har det sidste årtis 

forandringer med kommunalreform 

og etablering af regioner sat en helt 

ny dagsorden for Dansk Psykolog 

Forenings overenskomstansatte medlemmer. 

Undersøgelsen af de kommunalt 

ansatte psykologers vilkår påpeger 

en hel række problemstillinger, 

som Dansk Psykolog Forening bør 

sætte fokus på i den næste generalforsamlingsperiode. 

Det offentlige område er blot et ek- 

sempel på den mangfoldighed af områder, 

en formand i Dansk Psykolog 

Forening skal kunne række over, vidensmæssigt 

og tidsmæssigt. En deling 

af opgaverne med en fuldtidstilgængelig 

næstformand vil kunne 

kvalificere og effektivisere mange 

indsatser i foreningen indadtil og udadtil. 

På baggrund af den store forandring, 

Dansk Psykolog Forening er 

undergået, finder KAPS’ styrelse, at 

tiden er inde til at styrke organisationen 

ved at frikøbe foreningens næstformand. 

Det er i medlemmernes interesse, 

at den politiske ledelse tilføres 

betydelige ressourcer med henblik 

på styrke foreningens politiske 

dagsordener. Samtidig vil der kunne 

lægges kræfter i at udvikle nye strategier 

for varetagelse af medlemmernes 

interesser på længere sigt. 


I forbindelse med den næste generalforsamlingsperiode 

vil en næstformand 

skulle udpeges af bestyrelsen, 

men det ligger i forslagets ånd, at en 

næstformand på længere sigt skal 

vælges på lige fod med foreningens 

formand.” 

Niels Morre præsenterede forslag 2) 

først, da det var det mest vidtgående. 

Dernæst præsenterede Tue Toft forslag 

1). Dirigenten satte de to forslag 

til debat sammen. 

Punktet gav anledning til en længere 

debat, der både omhandlede nødvendigheden 

af en frikøbt næstformand, 

og om der i givet fald skulle være tale 

om deltids- eller fuldtidsfrikøb. Det 

blev fra flere nævnt, at det ville være 

lettere for en næstformand at sige ja 

til en halvtidsstilling, så relationen til 

arbejdspladsen kunne bevares. 

Et andet omdrejningspunkt var, 

om valgreglerne af en næstformand 

burde ændres, før et eventuelt frikøb. 

Flere talere mente, at der var behov 

for en opprioritering af de politiske 

ressourcer og var derfor positive over 

for ideen om en deltids- eller fuldtidsfrikøbt 

næstformand. Argumenterne 

var blandt andet, at en frikøbt næstformand 

ville være en styrkelse af den 

politiske ledelse og tilføre nødvendige 

ressourcer i det daglige politiske arbejde. 

Det ville også give en bedre balance 

mellem sekretariatet og den politiske 

ledelse og medføre mulighed 

for at afstikke klarere politiske retningslinjer 

for sekretariatets arbejde, 

hvilket kunne være med til at forbedre 

sekretariatets arbejdsmiljø. Der blev 

endvidere peget på, at det var vigtigt, 

at næstformanden fik tildelt nogle 

klare ansvarsområder. Der blev også 

nævnt, at det gav en god mulighed for 

at køre en næstformand i stilling til 

formandsposten i 2012. 


GF 


2010 

Andre mente, at administrationen 

allerede var opgraderet og gearet til 

at bære arbejdsbyrden og sagtens 

kunne guide politikerne, samt at meget 

arbejde allerede udførtes af sekretariatet 

og af frivillige i udvalg og 

ikke alene af den politiske ledelse. 

Det blev foreslået, at man i højere 

grad kunne trække på viden fra alle 

kvalificerede psykologer og på den 

måde placere flere opgaver hos psykologer 

rundt om i systemet. 

Der blev videre argumenteret med, 

at det ikke var hensigtsmæssigt, at et 

sekretariat, der i forvejen var presset 

rent arbejdsmæssigt, også skulle servicere 

en næstformand. 

Der blev udtrykt bekymring for 

økonomien både i forhold til egenkapitalen, 

der ikke skulle nedbringes 

mere, de omkostningsfulde beslutninger 

om fx valg ved elektroniske 

urafstemninger og en opprioritering 

af socialområdet, der allerede var 

truffet, og endelig en bekymring for 

en kontingentforhøjelse. 

En del argumenterede for ikke at 

stemme for nogle af de to stillede forslag, 

blandet andet med henvisning 

til, at en frikøbt næstformand burde 

vælges på generalforsamlingen og 

ikke udpeges af bestyrelsen. Det blev 

foreslået, at der i stedet ved næste generalforsamling 

skulle præsenteres 

modeller for frikøb af en næstformand, 

der tog højde for økonomi, 

valgregler samt betydningen organisatorisk 

og for den politiske struktur, 

og som indeholdt en beskrivelse af 

kravene til en næstformand. 

Det blev af flere foreslået i stedet at 

bruge midler til frikøb for en periode 

eller til projekter, som bestyrelsen 

kunne prioritere de næste to år. Det 

blev også foreslået, at det var bedre at 

bruge penge på en styrkelse af det 

politiske træk på udvalgsformænd og 

udvalgsmedlemmer, eller til fx til 

menige medlemmer, der gjorde 

enorme indsatser. Andre mente, at 

der ville være størst nytteværdi af at 

ansætte flere i sekretariatet. 

Dirigenten oplyste, at forslag 2) var 

det mest vidtgående, hvorfor det ville 

blive sat til afstemning først. Forslaget 

blev herefter sat til afstemning. 

Forslaget blev forkastet. 

Dirigenten satte derefter forslag 1) til 

afstemning. 


Ændringsforslag nr. 2. Svend Hjerrild 


”Det foreslås, at etiknævnsmedlemmer 

tildeles et vederlag svarende til 

fagnævnsmedlemmers.” 

Svend Hjerrild begrundede forslaget. 

Roal Ulrichsen oplyste, at bestyrelsen 

støttede forslaget. 


Dirigenten satte herefter bestyrelsens 

forslag med de vedtagne ændringer 


Forslaget til budget for 2010 og 2011 

blev vedtaget. 

10. VALG AF FORMAND 

Følgende kandidater var opstillet: 

Vibeke Lunding-Gregersen 


Vibeke Lunding-Gregersen opnåede 

201 1 /3 stemmer. Roal Ulrichsen opnåede 

340 stemmer. 0 stemmer var

lanke. 0 stemmer var ugyldige. Der 

blev i alt afgivet 542 stemmer. 

Roal Ulrichsen blev genvalgt som formand 

for Dansk Psykolog Forening. 

11. VALG AF 8 MEDLEM- 

MER TIL BESTYRELSEN 

SAMT SUPPLEANTER 

Følgende kandidater var opstillet til 

bestyrelsen. Stemmetal ses i parentes 

ud for navnet: 

Kirsten Bjerregaard (155) 

Zenia Stengaard Jepsen Børsen (170) 

Arne Grønborg Johansen (300) 

Jørgen Kofoed (160) 

Eva Secher Mathiasen (377) 

Rie Rasmussen (335) 

Henriette Palner Stick (228) 

Merete Strømming (249) 

Ditte Söderhamn (333) 

Anne Thrane (249) 

Rebecca Savery Trojaborg (289) 

Jacob Risbjerg Vardup (298) 

Arne Grønborg Johansen, Eva Secher 

Mathiasen, Rie Rasmussen, Merete 

Strømming, Ditte Söderhamn, Anne 

Thrane, Rebecca Savery Trojaborg og 

Jacob Risbjerg Vardup blev valgt til 

bestyrelsen. Henriette Palner Stick 

blev 1. suppleant, og Zenia Stengaard 

Jepsen Børsen blev 2. suppleant. 

12. MEDDELELSE OM 

VALG AF 2 STUDENTER- 

MEDLEMMER TIL BESTY- 

RELSEN 

Maja Nohr orienterede om Studentersektionens 

valg af formand og 

næstformand, der dermed var udpeget 

til bestyrelsen: 

Helene Quist Langhoff Straarup, formand, 

Studentersektionen Århus. 

Anna Haugerud Formo, næstformand, 

Studentersektionen Aalborg. 

13. VALG AF FORMAND 

OG KANDIDATMEDLEM- 

MER OG SUPPLEANTER 

TIL ETIKNÆVNET 

Som kandidat til formand var opstillet: 

Lisbeth Sten Jensen. 

Lisbeth Steen Jensen blev valgt uden 

afstemning. 

Som kandidatmedlemmer og suppleanter 

opstillede følgende: 

Jytte Gandløse, genopstillede for en 

4-årig periode. 

Finn Christensen, genopstillede for 

en 4-årig periode. 

Lisbeth Borregaard Thorsen, genopstillede 

for en 2-årig periode. 

Annitta Nordkvist Permin, genopstillede 


Der var ingen afstemning om valg af 

etiknævnsmedlemmer, da der kun 

var opstillet det antal kandidater, der 

skulle vælges. 

Jytte Gandløse og Finn Christensen 

var dermed valgt for en 4-årig periode. 

Lisbeth Borregaard Thorsen og 

Annitta Nordkvist Permin var valgt 


14. VALG AF KRITISKE 

REVISORER OG SUPPLE- 

ANT 

Følgende var opstillet som kritiske 

revisorer. Stemmetal ses i parentes: 

Per Markussen (274) 

Eva Mugge Pinner (202) 

Werner Regli (134 2 /3) 

Per Markussen og Eva Mugge Pinner 

blev valgt som kritiske revisorer. Werner 

Regli blev valgt som revisorsuppleant. 

15. EVENTUELT 

Roal Ulrichsen takkede dirigenterne 

og forslagsgruppen for deres indsats 

på generalforsamlingen. 

Desuden sagde Roal Ulrichsen tak 

til Vibeke Lunding-Gregersen for en 

god valgkamp. 

Formanden takkede endvidere de 

afgående bestyrelsesmedlemmer Vibeke 

Søndergaard, Elise Nielsen, Jørgen 

Kofoed, Kisten Bjerregaard, Maja 

Nohr og Peter Salby Olsen for deres 

indsats i bestyrelsen. 

Endelig takkede Roal Ulrichsen sekretariatet 

for indsatsen i forbindelse 

med generalforsamlingen og de 

fremmødte medlemmer for deres 

deltagelse. 

Godkendt af dirigenterne 

den 23. april 2010 

Niels Kornerup / Birgit Tamberg Andersen 

/ Poul Jørgensen 


Møder og meddelelser 

I ØVRIGT 

Selskabet for Psykisk Forskning 

Foredrag 

Torsdag 20. maj 2010 kl. 19.00 afholder 

selskabet et foredrag af cand.psych. Gert 

Rønsby med titlen ”Spøgelser på højt plan, 

eller folkets mytopoetiske evne?” Dette 

foredrag handler om spøgerier, der plager 

USA’s præsidentembede i og uden for Det 

Hvide Hus. Efter sigende skulle bl.a. Lincolns 

spøgelse hjemsøge stedet. Foredragsholderen 

vil forklare disse beretninger ud 

fra menneskers mytopoetiske drift, dvs. 

deres trang til at leve ud af fortællinger. 

Foredraget finder sted i Psykoanalytisk 

Center, Løngangstræde 37B, 4. sal, København. 

Entré for ikke-medlemmer er 100 

kr. 

Man kan læse mere om selskabet på 

www.parapsykologi.dk 

Kaare Claudewitz 

DM i golf for psykologer 

Psykologer med det rette drive kan glæde sig til 

første weekend i august, hvor vi indbyder til 

endnu en udgave af ”Det uofficielle DM i golf 

for psykologer”. Turneringen afholdes i Århus 

efter de kendte traditioner, hvor det kollegiale 

samvær er i højsædet. Meld dig bare til nu! 

Kravene for at deltage er 

At du er medlem af Dansk Psykolog Forening og 

DGU samt har et golfhandicap på maksimalt 48. 

Tid og sted 

Mødetid lørdag 7. august 2010 kl. 10.00. Den 

eller de første bold(e) slår ud kl. 11.00. 

Sted: Aarhus Aadal Golf Club, Brydehøjvej 35, 

8462 Harlev J. Se mere på www.aadalgolf.dk. 


Seniortræf 

Neuropsykologi 

Mødeforummet Seniortræf byder 

velkommen til det tredje af forårets 

tre frokostmøder. 

Anne-Lise Christensen fortæller, 

med udgangspunkt i neuropsykologien 

om sine erfaringer med testning 

og opfølgning på hjerneskader. 

Da det er vort sidste forårsmøde 

i Seniortræf, er dette møde forlænget 

med en time, så der efter frokost 

er lejlighed til idé udvikling 

og planlægning af kommende møder 

i efteråret. 

Pris for deltagelse 

Prisen for deltagelse er 800 kr., som dækker 

green-fee, startpakke, præmier, forplejning før 

og under turneringen samt den efterfølgende 

galla-middag. 

Tilmelding og 

nærmere oplysninger 

Tilmelding senest 11. juni 2010 til: 

Poul Houlind: poul@houlind.dk, tlf. 23 60 77 64. 

Du bedes oplyse navn, adresse, telefonnr., 

e-mail, DGU-nr., handicap og polostørrelse. 

Efter tilmeldingen vil du få yderligere oplysninger 

og program for dagen. 

Arrangørerne 

Mødedato: Lørdag 29. maj 2010 

kl. 10.30-14.30 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, København 

Ø. 

Af hensyn til oplysning om dørkode 

og bestilling af mad skal tilmelding 

ske til Mette Pabst, (Vibeke 

Hjulmand afholder ferie op til 

dette træf) Dansk Psykolog Forening 

på tlf. 35 25 97 24, senest tre 

dage før mødets afholdelse. 

Nina Koeller & 

Anne Wilhelm-Hansen

GDU: 1-årig Gruppedynamisk 

GDU: Uddannelse 1-årig gruppedynamisk - På arbejde under uddannelse 

På overfladen arbejde under i gruppen overfladen i gruppen 

GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, lærere og andre 

uddannelsesansvarlige, personaleog HR konsulenter, læger, sygeple- 

GDU henvender sig f.eks. til psykologer, pædagoger, 

jersker, lærere socialarbejdere, og andre uddannelsesansvarlige, ansatte ved politiet og forsvaret. personaleog 

HRkonsulenter, læger, sygeplejersker, socialarbejdere, 

ansatte ved politiet og forsvaret. 

Som deltager får du en dybere forståelse af dynamikker i grupper. 

Du opnår en forståelse af din egen rolle og andel i gruppers processer. 

Du får indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige 

Som deltager får du en dybere forståelse af 

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i grupper. 

dynamikker i grupper. Du opnår en forståelse af din 

GDU egen forløber rolle over og andel 18 tirsdage i gruppers kl. 17:00-22:00 processer. Du får 

indsigt i, hvordan du kan bruge dine personlige 

Ansøgningsfrist 16. november 2010 

ressourcer i dit professionelle arbejde med og i 

Pris 24.000 kr 

grupper. 

Se mere på www.gdu.dk 

GDU forløber over 18 tirsdage kl. 17:00 til 22:00. 

Tilmeldingsfrist 15. november 

Pris 23.000 kr. 

GAU-D: 4-årig Diplomuddannelse 

i Gruppeanalyse 

GAU-D: 4-årig diplomuddannelse 

Se mere på www.gdu.dk 

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk psykoterapi. 

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og speciallæger i psykiatri. 

Undtagelsesvis optages andre faggrupper, hvis ansøgeren har til- 

Uddannelse til gruppeanalytiker i gruppeanalytisk 

svarende psykoterapi. klinisk og teoretisk erfaring. Uddannelsen er godkendt af 

Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening som kvalificerende 

til Specialist i psykoterapi for børn og voksne. Den 4-årige Ud- 

Uddannelsen er for autoriserede psykologer og 

dannelse kvalificerer til Certifikation som gruppeanalytiker. 

speciallæger i psykiatri. Undtagelsesvis optages andre 

Uddannelsen faggrupper, indeholder: hvis ansøgeren har tilsvarende klinisk og 

• teoretisk Egenterapi erfaring. i gruppe Uddannelsen (204 timer) er godkendt af Dansk 

• Psykiatrisk Gruppesupervision Selskab af og eget Dansk gruppeterapeutisk Psykologforening arbejde som 

(145 timer) 

kvalificerende til Specialist i psykoterapi for børn og 

• Teoriundervisning som seminarer og forelæsninger (112 timer) 

• voksne. Udarbejdelse Den 4-Ârige af skriftlig uddannelse opgave (10-15 kvalificerer sider) til 

certifikation som gruppeanalytiker. 

• Storgruppe (32 timer) 

• Åbne refleksionsmøder og plenum (8 timer) 

Uddannelse indeholder: 

• Egenterapi i gruppe (210 timer) 

nelse • Gruppesupervision i gruppeanalytisk psykoterapi. af eget gruppeterapeutisk 

arbejde (144 timer) 

Ansøgningsfrist • Teoriundervisning 13. oktober som 2010 seminarer og 

Pris for 1. år 37.000 kr 

forelæsninger (126 timer) 

Se • Udarbejdelse mere på www.gapu.dk af skriftlig opgave (10-15 sider) 

• Storgruppe (32 timer) 

• Åbne refleksionsmøder og plenum (13 timer) 

Kandidater, der tidligere har gennemført den 3-årige GAPU uddannelse, 

har mulighed for at tilmelde sig det 4. år, som videreuddan- 

Kandidater der tidligere har gennemført den 3 

årige uddannelse har mulighed for at tilmelde sig 

det 4. år, som videreuddannelse i gruppeanalytisk 

psykoterapi. 

Se mere på www.gapu.dk 

Rubrikannoncer 

OPU: 2-årig Organisationspsykologisk 

OPU: 2-årig Uddannelse Organisationspsykologisk 

uddannelse for ledere & konsulenter 

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det private erhvervsliv 

og offentlige institutioner, som er interesseret i at blive bedre til at 

håndtere f.eks.: 

OPU henvender sig til ledere og konsulenter fra det 

private erhvervsliv og offentlige institutioner, som er 

interesseret i at blive bedre til at håndtere f.eks: 

• Konfliktløsning 

• Ændringsprocesser i organisationer 

• Projektorienterede arbejdsformer 

• Personale- og ledelsesudvikling 

• konfliktløsning 

• ændringsprocesser i organisationer 

• projektorienterede arbejdsformer 

• personaleog ledelsesudvikling 

Gennem uddannelsen udvikles konkrete færdigheder i at analysere 

psykologiske processer og intervenere i forhold til dem. 

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30, samt 3 konferencer 

pr. år. 

Gennem uddannelsen udvikles konkrete 

færdigheder i at analysere psykologiske processer 

og intervenere i forhold til dem. 

Ansøgningsfrist 15. oktober 2010 

Pris for 1. år inkl. konferencer 48.800 kr 

OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00-21.30 samt 

tre konferencer per år. 

Se mere på www.opu.dk 

Ansøgningsfrist 15. oktober 

Pris for 1. år inkl. konferencer 46.500 kr. 

GAU–B: 2-årig Basisuddannelse i 

Gruppeanalytisk Psykoterapi 

GAU-B: 2-årig basisuddannelse 

i gruppeanalytisk psykoterapi 

Se mere på www.opu.dk 

Uddannelse til gruppeterapeut. 

De to første år på den 4-årige GAU-D Uddannelse består af en Basisuddannelse 

GAU-B der kan tages som et selvstændigt modul. 

Uddannelse til gruppeterapeut. 

Ansøgningsfristen 13. oktober 2010 

Pris for 1. år 37.000 kr 

De to første år på den 4-årige GAU-D uddannelse 

består af en Basisuddennelse GAU-B, der kan tages som et 

selvstændigt modul. 


Ansøgningsfristen er 2. september 

Alle Pris: uddannelser 35.000 kr. er med start i januar 2011. 

Ansøgningsskemaer kan downloades på vores hjemmeside 

www.iga-kbh.dk 


Du er velkommen til at ringe til administrator Karima Ittaouil onsdage 

kl. 12.00-20.00 (bortset fra skoleferier) på tlf. 36 44 60 64 for 

yderligere spørgsmål omkring vore uddannelser. 

www.IGA-KBH.dk • INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE • Høffdingsvej 22, 3. sal, 2500 Valby • tlf. 36 44 60 64 

INSTITUT FOR 

GRUPPEANALYSE 

KØBENHAVN 

Psykolog nyt • 8 • 2010 59 

Alle uddannelserne er m



1-2 årigt kursus for psykologer og læger i 

kognitiv adfærdsterapi 2010 – 2011 

Kurset er godkendt af Dansk Psykologforening på specialistordningen i psykoterapi, hvis man også tager supervisionsdelen, 

således at man opnår minimum 60 timers supervision. 

Indhold: Kursusdel modul 1 – 5 inklusive 12 timers supervision 

Modul 1: 24. – 27. august 2010 Kognitiv adfærdsterapi: Grundmodel og metoder 

Modul 2: 16. – 19. november 2010 Kognitiv adfærdsterapi ved depression 

Modul 3: 18. – 21. januar 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved angst 

Modul 4: 22. – 25. marts 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved personlighedsforstyrrelser 

Modul 5: 10. – 13. maj 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved misbrug, spiseforstyrrelser, motivationsarbejde 

Valgfrit tillægsmodul: Inklusive 3 timers supervision 

Modul 6: 29. nov. – 2. dec. 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved skizofreni. 

Valgfri supervisionsdel: 48 timers supervision i grupper på 5 

Deltagere: Kurset henvender sig til læger, psykologer (max. 2 pladser til ikke-akademikere) 

Sted: Kognitiv Terapi Center Århus, Rolighedsvej 45B, 8240 Risskov 

Pris: Kursusdel: kr. 35.000, Modul 6: kr. 7.000, Supervisionsdel: kr. 15.000 

Information: Kognitiv Terapi Center Århus, www.kognitiv.dk, tlf. 87 41 60 20, e-mail: center@kognitiv.dk 

Kære Kollega 

Nice, 11.-13. november 2010 

Jeg er på Årskursus i Organisationspsykologisk Selskab i Nice, 

altså Frankrig. Fantastiske fagfæller og miljø! 

Temaet er: 

Inspirerende læringsformer og storgruppelæring med Anders 

Riesling og Jens Bregengaard. 

Fokus er på: 

Design, gennemførsel og evaluering af interventioner. 

Vi arbejder selv som en konsulentorganisation med livecase 

og inddrages aktivt konstant i diskussioner og refleksioner. 

Og vi lærer en masse! 

******************************************************************************** 

Vil du sikre dig en plads på et brag af et Årskursus i Nice den 11.- 

13. november? Så læs mere og tilmeld dig på webshoppen (se til 

højre). Det koster 6.400 + moms (inkl. fly, logi og delvis kost). 

Men skynd dig! Vi har begrænset antal pladser og lukker tilmeldingen 

senest 31. maj. Vi ses! 

Bedste hilsner fra Årskursusgruppen v/ Michael Brandt Kristensen, 

Torben Nielsen, Dorthe Degnegaard, Thomas Rée og Pia H. Bjerring 

PS: Fortæl dine kolleger om kurset, så de ikke misser chancen! 

Læs mere og tilmeld dig på webshoppen: www.osidp.dk

SUPERVISION I ÅRHUS 

Cand. psych., specialist i børnepsykologi og supervisor tilbyder 

supervision ift.: 

∗ autorisation 

∗ specialist i børnepsykologi og 

∗ supervisor 

Jeg arbejder særligt med børneterapi, bevidnede samtaler og 

voksenterapi. Derudover har jeg mange års erfaring med terapi, 

psykologiske undersøgelser og supervision. 

Marie Birk 

Børne- og Familiepsykolog 

Skanderborgvej 178 A, 1. sal, 8260 Viby J 

www.mariebirk.dk - 21 40 34 02 

KognitivGruppen 

v/psykolog Morten Hecksher 

Certificeret mindfulness 

træner uddannelse 

KognitivGruppen udbyder fra efteråret en certificeret mindfulness 

træneruddannelse. Uddannelsen stiller krav om en sundhedsfaglig 

uddannelse, og består af 4 trin: 

Trin 1 - generel træning og indføring i mindfulness 

Trin 2 - gennemføre 8 sessioners program som deltager 

Trin 3 - trænerkursus med feedback på egen stil 

Trin 4 - Fem dages retreat på Samsø 

Herudover stilles krav om gennemførelse af fire 8 sessioners grupper, 

samt egen meditationspraksis. 

De enkelte trin kan tages i anden rækkefølge, og godskrives hvis de 

allerede er gennemført. 

Trin 1 Fire dage fordelt på 2 moduler start ex 31. august 2010 

Trin 2 Otte mandage fra 16. august 2010 

Trin 3 Fire dage fordelt på to moduler start ex 17. august 2010 

Trin 4 Fem dages retreat fra 9. august 2010 

Certificering indebærer desuden aflevering af skriftlig opgave. 

Litteratur: (Hecksher, Nielsen, Piet) Mindfulness, manual til træning i 

bevidst nærvær, Hans Reitzels Forlag 2010. 

Tilmelding online på www.kognitivgruppen.dk, spørgsmål kan besvares 

ved henvendelse til vores sekretariat på 87 30 39 39. 

KROPSORIENTERET SUPERVISION 

1-årige supervisionsforløb i gruppe 

Nye grupper orienteret mod autorisation eller specialistgodkendelse. 

Supervisionsmetoder fra kropspsykoterapeutiske skoler indgår sammen med 

erfaringer fra opmærksomhedstræning og indre øvelser. 

Forløbet omfatter 60 timer (10 dage a 6 timer) med 5 deltagere. 

Afholdes på Vækstcenteret, 8766 Nørre Snede, med begyndelse august 

2010. 

Henvendelse for yderligere information 

Cand.psych. Erik Elnegaard 

Privatpraktiserende, specialist i psykoterapi og supervision 

E-mail: erikelnegaard@mail.tele.dk 


BURIAN UDDANNELSE 

SYSTEMISK OG NARRATIVT 

uddannelsesforløb - modulopbygget 

- et modul består af 6 kursusdage og 4-5 studiedage over ½ år 

- hvert modul kan læses for sig 

BURIAN UDDANNELSE 

Efterår 2010 og forår 2011 - Århus 

BØRNE-MINDMAPPING 

Narrative børnesamtaler med familiefokus. 

Barnets egen fortælling får fylde i samtalen, og forældre eller 

andre betydningsfulde voksne bliver inddraget som aktive 

bevidnere. Forløbet bygger på metoder udviklet ved Dulwich 

Centret i Adelaide. Metoderne bliver transformeret til lokale 

danske forhold. Start 15. november 2010 

BØRNE-MINDMAPPING OVERBYGNING 

Videreudvikling af den narrative børne-mindmapping. 

Centrale tilknytningsteorier bliver koblet med nye perspektiver i 

børnepsykiatrien og familieterapien. Start 22. marts 2011 

FLERFAMILIETERAPI og FAMILIEKLASSE 

Systemisk-strukturelt med fokus på udvikling af kontekst. 

FAMILIEKLASSE-forløbet. Start 1. november 2010 

FLERFAMILIE-forløbet. Start 27. marts 2011 

Begge forløb har fokus på at skabe kontekster, som matcher 

deltagernes udviklingsmål. Forældre og børn får den opdagelse, 

at de kan handle anderledes end tidligere. Forløbet bygger på 

metoder udviklet ved Marlborough Familie Center i London. 

Metoderne bliver transformeret til lokale danske forhold. 

- alle fire forløb har en overordnet systemisk forståelsesramme. 

Der er en stærk vægtning af centrale elementer fra den narrative 

tradition. Dertil kommer nyere ideer, som udspringer af 

mentalisering som metode. 

Tilmelding (efterår) 30.9.2010 og (forår) 15.2.2011 

Informationer burian.dk og 86 27 47 23, Bodil Burian 

Supervision – organisationspsykologi 

Individuelt og i gruppe 

Ny supervisions- og udviklingsgruppe 

Opstart 6. september 2010. 

Jens Bregengård 

Cand.psych.aut., specialist og supervisor 

Ring på telefon: 20 70 50 01 

Domæne4.dk 

København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 


v 

• 


DISPUK’s 20 års jubilæumsseminar 

På Kreta 2010 • 6.-11. juni 2010 

• Masterclass: Ledelse og forståelse 

Med Allan Holmgren • Snekkersten 28.-30. juni 2010 

Kursusnr. 866-10 

• 

• 

• 

Masterclass: Narrativ terapi 

Med Allan Holmgren • Snekkersten 1.-2. juli 2010 

Kursusnr. 868-10 

2-årig klinisk speciaistuddannelse i 

psykoterapi for psykologer & 

læger/psykiatere 2011 

Med Anne Romer & Anette Holmgren 

Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 791-11 

Introdag til denne uddannelse 

Snekkersten 17. august 2010 • Kursusnr. 791-11intro 

1-årig specialistuddannelse: 

Supervisor-uddannelse for psykologer & 

læger/psykiatere 2011 

Supervision i teori & praksis 

Med Anne Romer & Anne Saxtorph 


Introdag til denne uddannelse 

Snekkersten 31. august • Kursusnr. 793-11intro 

• Autorisations- & supervisionsgruppe for 

nyuddannede psykologer & læger 2011 

med henblik på autorisation (psykologer) 

& grunduddannelse (læger) 

Snekkersten start forår 2011 • Kursusnr. 780-11 

Århus start efterår 2011 • Kursusnr. 781-11 

• 

Hvordan man reelt samarbejder i 

arbejdet med spiseforstyrrelser 

Med Ali Borden, USA 

Snekkersten 20.-21. september 2010 • Kursusnr. 860-10 

• Coachinggruppe - Psykologen som leder 

Med Sussie Brandrup • 4 eftermiddage 

Snekkersten start 27. september • Kursusnr. 786-10 

• 

• 

Supervisionsgruppe for behandlere 


Masterclass i narrativ terapi 

Med Anette Holmgren • 10 dage 


Hverdagsrevolutionær 

praksis 

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser 

www.dispuk.dk 


D I SPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

86x118-2010-11 24/03/10 17:37 Side 1 

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi 

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram 

til Imagoterapeut. 

Underviser: 

Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: 

Institut for Imago Relationships International. 

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. 

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. 

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: 

Imagoterapi i gruppe. 

Supervision. 

Workshop Presenter (parseminar i Imago). 

Derudover har vi weekendseminarer for par. 

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: 

Weekendseminar for par: 

18. og 19. september 2010 på Nørre Vosborg Slot 

20. og 21. november 2010 i København. 

Efteruddannelsesprogram til Imago 

parrelationsterapeut (hold 26) 

1. modul 1. dec. - 4. dec. 2010 

2. modul 2. marts - 5. marts 2011 

3. modul 15. juni - 18. juni 2011 

Sted: Hadsund. 

Eteruddannelsesprogram til Imago 

Parrelationsterapeut ( hold 27) 

1. modul 23. - 26. sept. 2010 

2. modul 6. - 9. jan. 2011 

3. modul 31. marts - 3. april 2011 

Sted: Holstebro. 

Efteruddannelsesprogram til Imago 

Parrelationsterapeut (hold 28) 

1. modul 26. - 29. januar 2011 

2. modul 13. -16. april 2011 

3. modul 24. - 27. august 2011 

Sted: København. 

Terapilokaler 

Udleje af lyse og stille terapilokaler 

på Frederiksberg. 

1 dag om ugen 900 kr. og ½ dag 

om ugen 500 kr. månedligt. 

Grupperum også muligt. 

kontakt@sensitiv.dk 

25 37 50 62 

Praksis i Nyborg 

Stort, lyst lokale i tværfagligt 

behandlerfælleskab udlejes til 

psykolog. 

God mulighed for ydernummer. 

Henvendelse: 

www.helseinstitut.dk 

Tlf. 51 34 58 26 

For Imagoterapeuter: 

Singels træning og karakterstruktur: 

13. - 16. maj 2010 

i Slovenien. (på engelsk) 

27. - 30. maj 2010 

i København. 

Certifikations program til 

Supervisor 

1. modul 22. - 24. juni 2011 

2. modul 8. - 10. sept. 2011 

3. modul 17. - 19. nov. 2011 

Sted: Wien, Østrig. 

(på engelsk) 

Tilmelding: 

Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 

Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com 

Nyt program - Dialog First - 

Imago og organisationer: 

31. maj - 1. juni 2010 

i Sverige. 

4. modul til Klinisk Træning: 

15. - 17. september 2010 

i København. 

5. modul til Klinisk Træning: 

28. - 30. september 2010 

i København. 

Gruppemedlemmer 

søges til eksternt supervisionsforløb 

mhp. autorisation. 

Gerne med ansættelse inden for 

børne-/ungeområdet. 

Kontakt tlf.: 61 69 60 03 

Møblerede lokaler til leje 

på dagsbasis 

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. 

Velegnet til fx.samtale,coaching mv. 

Se mere: 

www.klinikudlejning.dk 

København K 

Lyse lokaler til leje 

ved Nørreport St. 

www.n41.dk

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder: 

Grundkursus i klinisk hypnose 

– København og Skive – 

med cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi 

Inge Guldal 

Torsdag 16. september kl. 10.00-17.00 og 

fredag 17. september 2010 kl. 9.00-16.00 

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø 

Fredag 24. september kl. 09.00-16.00 og 

lørdag 25. september kl. 09.00-16.00 

hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE 

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge 

hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde. 

Kursusform mv. 

Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver 

indført i de grundlæggende teknikker og metoder inden for klinisk 

hypnose. Kurset vil bl.a. omhandle: 

• Hypnosens historie 

• Hvordan og hvorfor hypnose virker 

• Det bevidste og ubevidste sind 

• Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose 

• Den terapeutiske relation 

• Hypnotiske induktionsteknikker 

• Brugen af suggestioner 

• Dehypnotisering 

• Selvhypnose 

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen 

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk 

specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2. 

Psykopatologisk specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3. 

Underviser 

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag 

sig. Hun har tidligere holdt både grund- og fortsættelseskursus 

for selskabet med stor succes, hurtig tilmelding tilrådes, da disse 

kurser hurtigt bliver udsolgt. 

Praktisk 

Pris: 2.925 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.225 kr. 

for ikke-medlemmer inkl. frokost. 

Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer 

af selskabet og 5.800 for ikke-medlemmer. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag 16. august 2010. 

Deltagerantal: Max. 15. 



afholder: 

Fortsættelseskursus i 

klinisk hypnose – København og 

Skive – med cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi 

Inge Guldal 

Onsdag 10. november kl. 10.00-17.00 og 

torsdag 11. november 2010 kl. 09.00-16.00 


København Ø 

Fredag 19. november kl. 09.00-16.00 og 

lørdag 20. november 2010 kl. 09.00-16.00 

hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE 

Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset og 

som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske 

arbejde. 


Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer 

og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multisensorisk 

undervisning, hvor deltagerne selv er meget med og 

på – hypnotisk indlæring. 

Kurset vil bl.a. omhandle: 

• Fordybelse i teori og praktik fra grundkurset 

• Nye induktions- og fordybelsesmetoder 

• Ideomotorisk respons 

• Direkte og indirekte suggestioner 

• Posthypnotiske suggestioner 

• Brug af hypnose i det kliniske arbejde 

• Hypnoseterapi 

• Personlig stil og egne forslag/scripts 

• Evaluering 

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen 

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Psykopatologisk 

specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3. 

Underviser 

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag 

sig. Hun har tidligere holdt både grund- og fortsættelseskursus 

for selskabet med stor succes, hurtig tilmelding tilrådes, da disse 

kurser hurtigt bliver udsolgt. 

Praktisk 

Pris: 2.900 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.200 kr. 

for ikke-medlemmer inkl. frokost. 

Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer 

af selskabet og 5.800 for ikke-medlemmer. 


www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”. 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag 11. oktober 2010. 

Deltagerantal: Max. 15. 




afholder: 

Begynderkursus 

The Personal Totem Pole, animals 

of the emotions med professor i 

psykologi Stephen Gallegos, 

New Mexico, USA 

Onsdag 8. september kl. 10.00-17.00 samt 

torsdag 9. september 2010 kl. 09.00-16.00 


København Ø 

På opfordring af vores medlemmer starter vi ”forfra” med Stephen 

Gallegos kurser. Der er nu en ny generation i Selskabet, som 

har hørt meget godt om Stephens kurser og gerne selv vil i gang. 

Så det er nu, hvis du skal være med fra begyndelsen! 


Indhold og baggrund: 

All of our feelings and emotions are parts of the same structure, a 

way of knowing and of expressing that was intended to be integrated 

and whole. But in many cases this emotional wholeness 

has become unbalanced as a result of the fact that strong emotions, 

when they occurred in our lives, have remained unintegrated 

into the larger whole. 

In this workshop we will journey into the deep imagination to 

meet those animals, getting to know them and their origins in 

the events of our lives, and offering our resources in their healing 

and rebalancing, and inviting them to reenter and participate in 

our full aliveness. 

Underviser 

Stephen Gallegos har holdt rigtig mange gode kurser for selskabet, 

og der bliver ved med at være efterspørgsel på ham. 

Stephen har et let forståeligt engelsk. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for 

ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost. Spørgsmål 

vedr. kurset kan rettes til Helle Aagaard, e-mail: HelleAa@ofir.dk. 


www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” 

Tilmeldingsfrist: Mandag 2. august 2010. 


AIP – Akademi for Integrerende Psykoterapi 

Workshop med Asha Clinton, Ph.D. (USA) 

Advanced Integrative Therapy – AIT Basics 

Fredag den 20., lørdag den 21. og 

søndag den 22. august 2010 i Århus 

AIT er en ny psykoterapeutisk metode, som udgør en integration af psykodynamiske, 

kropsorienterede, kognitive, energipsykologiske og meditative 

tilgange. Workshoppen vil gennemgå de grundlæggende træk af denne 

behandlingsmetode og vil demonstrere, hvordan metoden kan anvendes i 

psykoterapeutisk praksis. Workshoppen er således meget praksisorienteret, 

og deltagerne vil få mulighed for at tilegne sig den grundlæggende 

metode og forståelsesmodel i AIT gennem en vekselvirkning mellem 

teorioplæg, demonstrationer og praktiske øvelser i små grupper, og derved 

tilegne sig de fornødne færdigheder til umiddelbart efter workshoppen 

at begynde at anvende AIT i deres professionelle og personlige arbejde. 

Asha Clinton er en amerikansk psykolog med en baggrund i psykodynamisk 

og jungiansk terapi samt omfattende erfaring med meditation. Hun 

har udviklet en unik, integrativ metode, hvor den grundlæggende behandlingsteknik 

indebærer at klienten berører en række kropslige centre, samtidig 

med at man holder et mentalt-emotionelt fokus. Asha Clinton vil 

demonstrere disse teknikker og vise, hvordan de kan integreres i en avanceret 

behandlingsstrategi. De energipsykologiske metoder bygger oprindeligt 

på erfaringer fra traditionel kinesisk medicin vedr. meridianbaner og 

på tilsvarende erfaringer fra den indiske tradition vedr. energicentre. Metoderne 

omfatter en række meget enkle og praksisnære teknikker, som i 

deres essens består i kombinationen af en form for kropsstimulation med 

en form for fokuseret opmærksomhed. Kropsstimulationen i AIT bygger på 

den indiske tradition vedr. energicentre. 

Workshoppen vil omfatte teoretiske oplæg om forståelse af traumer, 

efterfulgt af træning i en række behandlingsprotokoller – først en grundlæggende 

protokol, som sigter mod at skabe alliance mellem bevidste og 

ubevidste dele af psyken, og derefter 4 traumebehandlings-protokoller 

samt 2 protokoller, som sigter mod at vække og installere positive holdninger 

og egenskaber. Derefter demonstreres inddragelse af meditationsmetoder 

i behandlingen. AIT kan anvendes i arbejdet med angsttilstande, 

stress, OCD, misbrug, PTSD, depressioner, personlighedsforstyrrelser 

m.v. 

Læs mere på: www.aip.dk og www.aitherapy.org 

Kurset er åbent for: Psykologer, psykiatere, læger og psykoterapeuter. 

Seminararrangør: Psykolog Teit Juel Jensen. 

Yderligere oplysninger: E-mail: teitjj@mail.dk 

Pris: kr. 3400,- for medlemmer af AIP, samt kr. 3600,- for ikkemedlemmer. 

Efter 1. juli er tilmelding bindende. EAN-fakturering er ikke 

mulig. Rabatpris for studerende oplyses på: teitjj@mail.dk 

Tilmelding snarest muligt og senest 1. juli 2010. Tilmelding foregår ved at 

udføre alle følgende 3 trin: 

1. Indbetaling af deltagergebyret til AIP-konto: reg.nr: 1551, konto nr. 

16978582. 

2. Samtidig tilmelding via e-mail til lægesekretær Charlotte Soltendieck 

Andersen, e-mail: charlotte@aip.dk –anfør ”seminar med Asha Clinton”, 

samt navn, adresse, tlf. nr., faggruppe og e-mail-adresse ved 

tilmeldingen. 

3. Send samtidig en kopi af tilmeldingsmailen til Teit Juel Jensen, e-mail: 

teitjj@mail.dk 

Tid: Fredag den 20., lørdag den 21. og søndag den 22. august 2010. 

Registrering fra kl. 8.30, seminar kl. 9.00-18.00. 

Sted: Ryesgade 29, 3. sal, 8000 Århus C, nær banegården. 

Seminaret arrangeres af AIP i samarbejde med 

Århus Universitetshospital Risskov.

INSTITUT FOR PERSONLIGHEDSTEORI 

OG PSYKOPATOLOGI (IPTP) 

Mentalization, Metacognition & Mindfulness 

– in theory and practice 

Symposium med Anthony Bateman, Giancarlo Dimaggio 

og Allan Fruzzetti 

24.-25. juni 2010, begge dage kl. 9.00-16.00 

FUHU, Fiolstræde 44, 1171 København K 

De senere år har man inden for forskellige terapeutiske retninger for borderline 

tilstande udviklet begreber om patientens måde at forholde sig til sit psykiske 

liv eller en forståelse af det rum, hvor det psykiske liv udspilles. Formodentlig 

fordi det er en refleksionsform, som specielt er læderet ved en borderline 

problematik. Disse teoretiske og terapeutiske erkendelser har en bredere og 

mere afgørende betydning end blot at være en behandlingsform til borderline 

personlighedsforstyrrelse, men handler om grundlæggende mekanismer i 

udvikling af forskellige former for psykopatologiske udtryk og mental væren. 

Vi har derfor valgt at afholde et 2-dages symposium med fokus på mentalisering, 

mindfulness og metakognition. Vi har fået tilsagn fra Anthony Bateman, 

Giancarlo Dimaggio og Allan Fruzetti, som alle har været involveret i udvikling 

af hhv. mentaliseringsbaseret terapi, metakognition og mindfulness i dialektisk 

adfærdsterapi. På symposiet undersøges forskelle og ligheder både teoretisk 

og praktisk. 

Detaljeret program kan ses på www.iptp.dk. 

Deltagergebyr: 

3.300 kr. for medlemmer af IPTP, 3.500 kr. for ikke-medlemmer. 

Tilmelding: 

senest 31. maj 2010 til Dorit Mortensen, dmo@regionsjaelland.dk 

med angivelse af navn, adresse og evt. EAN-nummer. 

Supervisorer til 

ydernummerpsykologer 

i Region Syddanmark 

I samarbejdsudvalget i Region Syddanmark har vi valgt at bruge 

de kursuspenge, som sygesikringen stiller til rådighed for regionens 

psykologer, til mindre supervisionsgrupper. Supervisionen 

vil blive delvist finansieret af sygesikringen og delvist af de deltagende 

psykologer. 

I første omgang vil vi gerne have en tilkendegivelse fra psykologer 

her i regionen som i resten af landet, som har lyst og evne til 

at udbyde super visionsgrupper. 

Supervisionen skal have et fagligt tema, som er relevant for psykologer 

med ydernummer. Du skal kunne udmelde 4 kursusdage 

a 3 timer i løbet af efteråret. 

Vi har lavet et lille hurtigt arbejdende fagligt udvalg bestående af 

Ole Sølling (os@psykologhuset-aabenraa.dk) 

Tue Toft (tt@psykologhuset.dk) og 

Erik Bredtoft (psyk.bredtoft@mail.dk) 

Hvis du er interesseret i at være supervisor, vil vi bede dig, senest 

1. juni 2010, at maile til en af ovenstående mailadresser. 

f/samarbejdsudvalget i Region Syddanmark 

Erik Bredtoft 


PsykoLoG Nyt 

– udgivelsesplan 2010 

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag 

10 17.5. 4.6. 

11 31.5. 18.6. 

12 14.6. 2.7. 

13 19.7. 6.8. 

14 2.8. 20.8. 

15 16.8. 3.9. 

16 30.8. 17.9. 

17 13.9. 1.10. 

18 27.9. 15.10. 

19 11.10. 29.10. 

20 25.10. 12.11. 

21 8.11. 26.11. 

22 22.11. 10.12. 

23 6.12. torsdag 23.12. 

Psykolog nyt 

stockholmsgade 27 • 2100 københavn Ø. 

tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07 

E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk 

E-mail/redaktion: jc@dp.dk • p-nyt@dp.dk 

Få en jobagent eller find 

dit næste job på 

www.psykologjob.dk 


stillinger 

Psykolog 

NåR Du søGeR job Psykolog 

Psykolog 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes 

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet 

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne 

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal 

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen 

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod 

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. 

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog 

Forening’s forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation 

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang 

eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du 

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, 

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke 

opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette 

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles 

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, 

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten 

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til 

forhandling@dp.dk: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste). 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget 

af dig til stillingen. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ 

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning 

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 


Psykolog 

regionsyddanmark.dk 

Til projekt ”Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge på Fyn” 

Psykolog søges en psykolog til Institutionen til en 37 timers Kastaniely 

stilling fra 1. april 2007 til 31. 

december regionsyddanmark.dk 

2008. Projektet er finansieret af Socialministeriet. 

Ledig Der arbejdes stilling på på, 37 at timer Klinikken ugentlig efter projekttiden til besættelse bliver hurtigst permanent. muligt. 

Til projekt ”Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge på Fyn” 

søges Klinik regionsyddanmark.dk 

for en psykolog Selvmordstruede til en 37 Børn timers og stilling Unge fra er en 1. april afdeling 2007 i Det 

Kastaniely er en institution under Region Syddanmark for behandlings- til 31. 

december børne- og ungdomspsykiatriske 2008. Projektet er finansieret Hus. Klinikken af Socialministeriet. 

har et tæt samarkrævende 

Der bejde Til projekt 

arbejdes med 

børn ”Klinik den 

og 

på, sociale 

unge for Selvmordstruede med 

at Klinikken sektor 

mangeartede 

efter og tilbyder Børn 

projekttiden korttidsbehandling/ 

vanskeligheder og Unge på Fyn” alt fra adfærdsvanskeligheder, 

bliver permanent. 

udredning søges en psykolog til børn og til gennemgribende en unge 37 op timers til 18 stilling år 

udviklingsforstyrrelser, 

i selvmordsfare, fra 1. april 2007 uden til person- 31. 

lighedsforstyrrelser Klinik primært december regionsyddanmark.dk 

for behov Selvmordstruede 2008. for Projektet og psykiatrisk skizofreni. er Børn finansieret intervention. og Unge af er Socialministeriet. 

Projektet en afdeling arbejder i Det 

børne- endvidere Der arbejdes og ungdomspsykiatriske med på, forebyggelse at Klinikken gennem efter Hus. projekttiden Klinikken etablering har bliver og et vedligehold- tæt permanent. samar- 

Kastaniely bejdeelse med den sociale sektor og tilbyder korttidsbehandling/ 

Klinik Til af for projekt en er 

Selvmordstruede behandlingskæde en 

”Klinik 

dynamisk 

for 

arbejdsplads 

Selvmordstruede Børn på Fyn, og Unge metodeudvikling, i fortsat 

er Børn en 

vækst, 

og afdeling Unge 

hvor undervis- i på 

et 

Det 

højt 

Fyn” 

niveau 

udredning ning, til børn og unge op til 18 år i selvmordsfare, uden 

børne- søges af rådgivning faglighed 

og en ungdomspsykiatriske psykolog og og etik konsulentarbejde. 

til tilstræbes. en 37 timers Hus. 

Det 

Klinikken 

er stilling en uformel fra har 1. april et 

organisation 

tæt 2007 samar- til 31. 

med primært 

december 

behov 

2008. 

for psykiatrisk 

Projektet er 

intervention. 

finansieret 

Projektet 

af Socialministeriet. 

arbejder 

endvidere I bejde ”højt 

Det børne- med til loftet”, den 

Der arbejdes 

med og sociale hvor nytænkning 

forebyggelse ungdomspsykiatriske sektor og tilbyder og virketrang 

på, at Klinikken 

gennem Hus korttidsbehandling/ 

er i højsædet. Be- 

efter projekttiden 

etablering er der og ansat 

bliver 

vedligehold- 8 andre 

handlingsarbejdet permanent. 

else psykologer, udredning til 

af en behandlingskæde heraf børn tager 

1 og ledende. unge udgangspunkt op Der til 

på Fyn, er 18 et år i 

metodeudvikling, rigt i en selvmordsfare, psykodynamisk 

fagligt miljø undervis- og uden reference- 

der ydes 

ramme,ning, 

supervision primært hvorudfra behov 

Klinik rådgivning for individuelt for det psykiatrisk miljøterapeutiske 

Selvmordstruede og konsulentarbejde. 

og i gruppe. intervention. arbejde Projektet med de arbejder unge udsprin- 

Børn og Unge er en afdeling i Det 

ger. endvidere Kastaniely med har forebyggelse flere bo-afdelinger, gennem specialprojekter etablering og og vedligehold- intern spe- 

børne- og ungdomspsykiatriske Hus. Klinikken har et tæt samarcialskole. 

I Vi else Det ser af 

bejde 

børne- gerne en behandlingskæde 

med 

og at 

den 

ungdomspsykiatriske du har: på Fyn, metodeudvikling, 

sociale sektor og tilbyder 

Hus er 

korttidsbehandling/ 

der ansat undervis- 8 andre 

psykologer, • ning, Bred rådgivning klinisk 

udredning 

heraf erfaring og 

til børn 

1 ledende. konsulentarbejde. 

i arbejdet 

og unge 

Der 

op 

er med 

til 

et børn 

18 

rigt 

år i 

fagligt og unge 

selvmordsfare, 

miljø og der 

uden 

ydes 

Psykologen supervision • Erfaring 

primært 

skal med 

behov 

individuelt i selvmordstruede tæt 

for 

samarbejde 

psykiatrisk 

og i gruppe. med børn 

intervention. 

stedes og unge 2 øvrige 

Projektet 

psykologer 

arbejder 

ind- 

• I Det Erfaring børne- med og sammenhæng ungdomspsykiatriske mellem Hus behandling er der ansat 8 andre 

gå 

Vi psykologer, 

i et 

ser endvidere 

tværfagligt 

og netværksarbejde 

gerne heraf at med 

samarbejde 

du 1 forebyggelse ledende. har: Der 

med 

er gennem 

skolelærere, 

et rigt etablering fagligt 

pædagoger, 

miljø og og vedligehold- der 

socialråd- 

ydes 

givere 

• supervision Bred else og 

klinisk af ledelsesrepræsentanter. 

Autorisation en individuelt behandlingskæde erfaring og gerne i og arbejdet specialist i gruppe. på med Fyn, børn metodeudvikling, og unge undervis- 

• Erfaring ning, rådgivning med selvmordstruede kognitiv og konsulentarbejde. 

og psykodynamisk børn og unge behandling 

Psykologens Vi ser gerne 

• Erfaring 

I Det børnemed 

primære at du har: 

sammenhæng opgaver: 

• Erfaring med at og arbejde ungdomspsykiatriske i tværfagligt mellem behandling team 

• • Supervision Bred klinisk Hus er der ansat 8 andre 

og 

psykologer, 

netværksarbejde af erfaring tværfagligt i arbejdet personale med på børn de og enkelte unge afdelinger 

heraf 1 ledende. Der er et rigt fagligt miljø og der ydes 

• • Yderligere • 

Psykologiske 

Erfaring med 

Autorisation oplysninger undersøgelser 

selvmordstruede 

supervision 

og 

individuelt 

gerne specialist kan fås ved børn henvendelse og unge til: 

og i gruppe. 

• klinikleder • Erfaring med 

Erfaring med Kim sammenhæng 

kognitiv Juul Larsen, og psykodynamisk telefon mellem 65 behandling 

• Kortere støttende samtaleforløb 90 81 behandling 07 eller 

• ledende og netværksarbejde 

• Længerevarende Erfaring Vi ser overlæge gerne med at at arbejde terapiforløb Jan du har: Jørgensen, i tværfagligt telefon team65 

41 42 02. 

• Autorisation og gerne specialist 

• • Bred klinisk erfaring i arbejdet med børn og unge 

Yderligere Send Undervisning din ansøgning af personale 

• Erfaring med 

• Erfaring 

oplysninger kognitiv til Klinik og 

med selvmordstruede 

kan psykodynamisk fås for Selvmordstruede ved 

børn 

henvendelse behandling Børn 

og unge 

til: og Unge, 

klinikleder att. • Erfaring Klinikleder med 

• Erfaring 

Kim Kim at 

med 

Juul arbejde Juul 

sammenhæng 

Larsen, Larsen, i tværfagligt telefon Jernbanegade 

mellem 

65 team 90 

behandling 

81 07 3, eller 4. sal, 

Vi 

ledende 5000 kan tilbyde: Odense 

og netværksarbejde 

overlæge C. Jan Jørgensen, telefon 65 41 42 02. 

• Husk Yderligere Individuel at angive supervision oplysninger stillingsnummer internt kan fås og RSD010457. ved ekstern henvendelse evt. med henblik til: 

Send Ansættelsessamtaler klinikleder på • autorisation Autorisation din ansøgning Kim Juul og til Larsen, gerne forventes Klinik specialist telefon for afholdt Selvmordstruede 65 90 i uge 81 7. 07 eller Børn og Unge, 

• att. Bemærk ledende Relevant 

• Klinikleder Erfaring overlæge at videreuddannelse 

ansøgningsfristen med Kim kognitiv Jan Juul Jørgensen, Larsen, og psykodynamisk er Jernbanegade den telefon 2. februar 65 41 behandling 3, 2007. 42 4. 02. sal, 

5000 Fyns • Erfaring Amt Odense opfordrer med C. at til, arbejde at du ansøger i tværfagligt elektronisk team 

• Send Sparring din ansøgning og samarbejde til Klinik med for interne Selvmordstruede psykologer på Børn denne og Unge, e-post 

• 

Husk adresse: Yderligere 

at angive ouh.dbuh@ouh.fyns-amt.dk 

oplysninger 

stillingsnummer 

kan fås 

RSD010457. 

att. Godt Klinikleder og udviklende Kim Juul arbejdsmiljø Larsen, Jernbanegade ved henvendelse 3, 4. sal, til: 

Ansættelsessamtaler 

klinikleder Kim Juul 

forventes 

Larsen, telefon 

afholdt 

65 

i uge 

90 

7. 

• 81 07 eller 

Bemærk Løn 5000 En hverdag og Odense ansættelsesforhold: 

fyldt C. med humor 

ledende 

at 

overlæge 

ansøgningsfristen 

Jan Jørgensen, 

er den 2. 

telefon 

februar 

65 

2007. 

41 42 02. 

Fyns Løn- Husk og at angive 

Amt ansættelsesforhold stillingsnummer 

opfordrer til, at du sker RSD010457. 

ansøger i henhold elektronisk til overenskomst på denne e-post med 

Dine 

adresse: Dansk Ansættelsessamtaler 

Send 

egenskaber: Psykologforening forventes 

din ouh.dbuh@ouh.fyns-amt.dk 

ansøgning til og Klinik Ny Løn. afholdt i uge 7. 

for Selvmordstruede Børn og Unge, 

• Der Bemærk Faglig att. er tale at 

Klinikleder kompetent om ansøgningsfristen en Kim kontraktansættelse. 

og udviklingsorienteret er den 2. februar 2007. 

Juul Larsen, Jernbanegade 3, 4. sal, 

• Løn Fyns Alsidig 5000 

og Amt ansættelsesforhold: 

opfordrer til, at du ansøger elektronisk på denne e-post 

Odense C. 

• Løn- adresse: Omstillingsparat Husk 

og ansættelsesforhold ouh.dbuh@ouh.fyns-amt.dk 

at angive i stillingsnummer en omskiftelig sker i hverdag henhold 

RSD010457. 

til overenskomst med 

• Dansk 

Ansættelsessamtaler 

Psykologforening og 

forventes 

Ny Løn. 

Løn Evne og til ansættelsesforhold: 

at videreformidle psykologfagligt afholdt stof i uge til tværfagligt 7. 

Der 

Bemærk 

er tale om 

at ansøgningsfristen 

en kontraktansættelse. 

Løn- personale og ansættelsesforhold sker i er henhold den 2. til februar overenskomst 2007. med 

• Dansk Psykisk Fyns Psykologforening robusthed Amt opfordrer til, og at Ny du Løn. ansøger elektronisk på denne e-post 

Der adresse: er tale om ouh.dbuh@ouh.fyns-amt.dk 

en kontraktansættelse. 

Alle opfordres 

Løn og ansættelsesforhold: 

til at søge uanset erfaringsniveau, da gode personlige 

egenskaber 

Løn- og 

vægtes 

ansættelsesforhold 

meget højt. 

sker i henhold til overenskomst med 

Det Dansk børne- Psykologforening og ungdomspsykiatriske og Ny hus Løn. DBUH 

Henvendelse Klinik Der for er selvmordstruede tale vedrørende om en kontraktansættelse. 

stillingen børn og kan ungeske 

til forstander Bente Madsen 

eller Jernbanegade koordinerende 3, 4 psykolog sal Anders Holmgaard på tlf. 62 24 15 77. 

5000 Odense C 

Det www. børne- ouh.dk 

Du kan læse og mere ungdomspsykiatriske om Kastaniely på vores hus DBUH hjemmeside: 

Klinik for selvmordstruede børn og unge 

www.kastaniely.eu 

Jernbanegade 3, 4 sal 

5000 Det børne- Odense og ungdomspsykiatriske C 

hus DBUH 

Send www. Klinik din ouh.dk for ansøgning selvmordstruede til: børn og unge 

anders.holmgaard.jensen@soc.regionsyddanmark.dk 


5000 Odense C 

Eller postadresse: Kastaniely, Brahesvej 14, 5600 Faaborg. 

www. ouh.dk 

Det børne- og ungdomspsykiatriske hus DBUH 

Ansøgningsfrist: Klinik for selvmordstruede fredag d. 11. børn juni 2010. og unge 


Samtaler 5000 afholdes Odense i Cuge 

24. 

www. ouh.dk 

forhandling@dp.dk

Ph.d.-stipendium ved Psykiatrien 

Sprog og værdier i psykiatrien 

Ved Psykiatrien Region Sjælland 

og Forskerskolen i Livslang Læring 

er et 3-årigt ph.d.-stipendium 

ledigt til besættelse snarest. 

Ph.d.-projektet skal belyse og analysere 

samspillet mellem sprog, værdier og brugerinddragelse 

i en psykiatrisk kontekst. 

WWW.REGIONSJAELLAND.DK 

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens største 

arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager opgaver 

inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale 

institutioner for i alt 800.000 borgere. 

Psykolog 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger pr. 1. august 2010 en 

barselsvikar 30 t/u med mulighed for forlængelse efter april 2011. 

Vi forventer, at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. 

– nyuddannet ingen hindring, da vi er 4 erfarne autoriserede psykologer 

til faglig sparring og supervision. 

PPR er et selvstændigt team i Børn og Ungeforvaltningen, Langeskov 

Rådhus, som deltager i tværfaglige team med de øvrige børnemedarbejdere. 

Vi tilbyder eget kontor – supervision til en evt. autorisationsplan 

– mulighed for at præge udviklingen på en lille, dynamisk arbejdsplads 

med mange bolde i luften. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist 20. maj 2010, kl. 12.00 – ansættelsessamtaler 

26. maj 2010. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende psykolog 

Bodil Marie Odgaard eller på kommunens hjemmeside 

www.kerteminde.dk 

Ansøgning med relevante bilag sendes til lah@kerteminde.dk 

eller til Børn og Ungeforvaltningen, Grønvej 11, 5550 Langeskov. 

Læs mere om Forskerskolen for Livslang 

læring på 

www.ruc.dk/paes/forskerskolen/ 

Læs mere om Psykiatrien Region Sjælland 

på 

www.regionsjaelland.dk under Regionens 

opgaver og Psykiatrien. 

forhandling@dp.dk 

stillinger 

Stillingen skal søges på baggrund af det 

fulde opslag som ndes på 

www.ruc.dk/ledigestillinger/vip/ 

og på 

www.regionsjaelland.dk, Job og karriere, 

quicknr. 5277 

Ansøgningsfrist 14.06.10, kl. 12. 



stillinger 

stillinger ÅRHUS KOMMUNE 

til at gøre en forskel! 

VIDENCENTER FOR RÅDGIVNING OG SPECIALPÆDAGOGIK 

Psykologer 

Har du lyst til at indgå i et stærkt psykologteam? 

Vi søger 3 nye psykologer til faste stillinger. Alle stillinger er på 

fuld tid og ønskes besat pr. 1/8. 

Stillingerne omfatter psykologfaglig betjening af Århus kommunes 

specialpædagogiske tilbud. Herudover løser vi opgaver i 

henhold til lov om Hjemmetræning samt opgaver i Basisteam, 

der er et tværfagligt udredningsteam – et tilbud til børn, som 

har behov for en bredere pædagogisk psykologisk udredning. 

Videncentret er tillagt tre overordnede opgaver: 

• Strategiske opgaver især i forhold til nye politikker, faglig 

planlægning og udvikling 

• Faglig kvalitetssikring, planlægning og udvikling i forhold til 

det specialpædagogiske område 

• Faglig betjening af de specialpædagogiske tilbud 

Videncentret er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi til 

stadighed arbejder på at udvikle kvaliteten af den specialpædagogiske 

rådgivning og vejledning i forhold til lærere, pædagoger, 

forældre og børn. Arbejdet er baseret på kompetencefremmende 

metoder, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn på børn 

og unge. 

Arbejdsopgaverne i Videncenteret omfatter: 

• Pædagogisk psykologisk vurdering af børn i specialpædagogiske 

tilbud 

• Medvirke til tværfaglig udredning af børn med særlige vanskeligheder 

• Opfølgning og tilsyn med børn i hjemmetræning 

• Indgå i udviklingen af de specialpædagogiske tilbud i daginstitutioner 

og skoler samt udvikling af metoder til fremme af 

inklusion og kompetencer 

• Supervision til det pædagogiske personale i de specialpædagogiske 

tilbud 

aarhuskommune.dk/job 


kvalifikationer 

• Uddannelse som cand.pæd.psych eller cand.psych, gerne 

med erfaring og evt. autorisation 

• Faglig viden og kompetence i forhold til børn med betydelige 

og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne 

• Engagement i området og lyst til at udvikle det pædagogisk 

psykologiske arbejde 

• Evne til formidling af specialpædagogisk og psykologisk viden 

på en almen forståelig måde både i arbejdet med børn og 

familier, men også i det tværfaglige samarbejde internt som 

eksternt 

• Lyst til at indgå på en travl arbejdsplads med engagerede kolleger 

yderligere oplysninger 

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til sektionsleder 

Helle Suder på tlf. 8940 3478/2338 0155 eller sektionsleder 

Lotte Fensbo på tlf. 8940 4785/3069 9195. 

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Der vil 

blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse. 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist fredag den 21/5, kl. 12. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 22. 

Ansøgning sendes til Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik, 

Grøndalsvej 2, Postbox 4069, 8260 Viby J 

eller på e-mail: mayo@aarhus.dk 

Den specialpædagogiske indsats i Århus er opdelt i et centralt Videncenter 

for Rådgivning og Specialpædagogik og 6 decentrale 

PPR-enheder, som alle er en del af Børn og Ungemagistraten i Århus 

Kommune. Den pædagogisk-psykologiske virksomhed omfatter 

aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag udgør cirka 

33.000 skolebørn og cirka 26.000 småbørn. Videncentret har tilknyttet 

psykologer, konsulenter, specialpædagogiske faggrupper og 

administrative medarbejdere. 

TR: Anne-Grethe Katrine Mogensen, tlf. 29 61 58 31

Psykolog til udviklingsorienteret 

PPR 

Vi søger psykolog 37 timer om ugen til at betjene 

skoler, dagtilbud samt specialtilbud 

Du kan forvente et udfordrende og spændende arbejde med 

dygtige og engagerede kollegaer samt gode muligheder for personlig 

udvikling. 

Vi tilbyder et bredt arbejdsområde, hvor vi ønsker at få endnu 

større fokus på 0 - 6 års området. 

Læs hele stillingsannoncen på greve.dk under ledige job. 

Der er ansøgningsfrist mandag den 17. maj kl. 12. 

Vi er bevidst om, at vi er her for børnenes og de unges skyld, 

og vi tager ansvar for, at de har de bedste muligheder for 

udvikling. 

TR: Preben Ingemann Christoffersen, tlf. 20 78 84 08 

CityTerapi søger selvstændige psykologer i hele landet 

Vi vil gerne have flere kollegaer uden for København og Århus 

og søger derfor psykologer, som gerne vil være en del af et 

etableret team af psykologer. 

Er du god til at arbejde selvstændigt, og har lyst til at være en 

del af noget større, så har vi brug for dine psykologiske kompetencer 

i CityTerapi. Vi søger konsulenter, som kan arbejde 

selvstændigt, hjemmefra eller fra egen praksis, men som samtidigt 

vil slippe for mange af de administrative udfordringer. 

Vi tilbyder et etableret firmanavn, markedsføring, sekretærfunktion, 

visitering af klienter, styring af kalender og bookinger samt 

henvisning af klienter via vores samarbejdspartnere og kunder. 

Vi giver mulighed for, at du kan undervise, have individuelle 

klienter, give supervision og meget andet afvekslende arbejde. 

Send en ansøgning og fortæl hvad du kan tilbyde os. 

Ansøgningsfrist 1. juni 2010. 

Ansøgningen sendes til: 

CityTerapi 

Bredgade 36E 

1260 København K 

Att.: Kenneth Holst 

Eller mail: kh@cityterapi.dk 


stillinger 

Rådgivnings- og Videncenter søger 

specialistgodkendt psykolog 

Pr. 1.8.2010 søger vi én specialistgodkendt psykolog. For at sikre høj 

faglighed i rådgivningsarbejdet skal du have gedigen behandlingserfaring. 

Du skal helst have erfaring med dokumentation og forskning, 

da du også vil være tilknyttet vores Videncenter. Videncentret 

arbejder blandt andet med at dokumentere og evaluere den brede 

vifte af tilbud, der tilbydes i vores tre rådgivninger. 

Du skal have erfaring med: 

• Behandlingsopgaver i forhold til unge 

• Rådgivning og terapi: individuelt og gerne grupper 

• Undervisning 

• Vidensopsamling og forskning 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være: 

• Telefonvisitation 

• Individuelle samtaler med unge, hvis forældre er alvorligt syge 

eller døde 

• Ledelse af terapigrupper for unge 

• Rekruttering, kvalificering og supervision af frivillige unge 

• Metodeudvikling af såvel det professionelle som frivillige 

arbejde 

• Undervisning til professionelle, der i deres arbejde møder unge 

med livstruende syge eller døde forældre 

Vi tilbyder: 

• En organisation i konstant udvikling 

• Engagerede kolleger, der brænder for opgaven 

• Regelmæssig ekstern supervision 

• Intern efteruddannelse med fokus på traumer 

• Sundhedsforsikring 

• Plads til dine initiativer og idéer 

Rådgivningen er bemandet med en faglig rådgivningschef, 6 medarbejdere 

samt 30 frivillige unge. Stillingen er på 37 timer. Du ansættes 

tre dage om ugen i rådgivningen og to dage om ugen i 

Videncentret. I rådgivningen kan der forekomme aftenarbejde to 

gange om ugen almindeligvis til kl. 18. 

Aflønningen sker i henhold til Statens takster. 

Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg er en selvejende institution 

med Videncenter i København og rådgivninger i København, 

Århus og Odense. Derudover har vi blandt andet landsdækkende 

Chat- og telefonrådgivning. Unge & Sorg tilbyder gratis rådgivning 

og terapi til unge mellem 16 og 28 år, hvis forældre er alvorligt syge 

eller døde. Pr. 1. januar 2011 udvides til Børn, Unge & Sorg – et 

nationalt rådgivnings- og forskningscenter. Der vil være cirka 15 

psykologer ansat, hvoraf cirka 10 har arbejdsplads i København. 

For yderligere oplysninger, se www.ungeogsorg.dk 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig 

rådgivningschef psykolog Marianne Bache, tlf. 35 42 43 00, 

mb@ungeogsorg.dk 

Ansøgningsfrist: 

Ansøgning med CV og kopi af eksamensbevis sendes til 

jld@ungeogsorg.dk senest 21. maj 2010 kl. 12.00 

Samtaler forventes afholdt 31. maj 2010 



stillinger 

Behandlende psykolog 

til Familiebehandlingen 

Børne- og Familiecentret, Lemvig Kommune 

Stillingsnummer: 15/10 

Vi søger en medarbejder, som i samarbejde med afdelingens øvrige 

medarbejdere kan sætte fagligt fokus på Familiebehandlingen i Børne- 

og Familiecentret i Lemvig Kommune. Stillingen er nyoprettet, 

som et af flere tiltag, med henblik på styrkelse af Familiebehandlingen. 

Børne- og Familiecentret består af 4 afdelinger: Familiebehandlingen, 

Familieafdelingen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og 

Sundhedsplejen. Normeringen i Familiebehandlingen er p.t. 1 leder, 

5 familiekonsulenter og 1 behandlende psykolog. 

Du kan læse mere om stillingen på vores hjemmeside: 

www.lemvig.dk. 

Ansøgningsfrist: Fredag den 21. maj 2010 kl. 09.00. 

Ansættelsessamtale: Fredag den 28. maj 2010. 

INFO 

Lemvig Kommune er en geografisk stor kommune med 22.500 indbyggere. Vi bor 

mellem Vesterhavet, Limfjorden og Klosterheden Plantage, og har en smuk og 

varieret natur. Der er mulighed for at bo i byen, i mindre lokalsamfund eller på landet. 

Her fås gode boliger til rimelige priser, og leveomkostningerne er lave. 

Bakkers og bølgers land... 


Lemvig Kommune 

Rådhusgade 2 

7620 Lemvig 

T: 96 63 12 00 

E: info@lemvig.dk 

W: www.lemvig.dk 


Job i Esbjerg Kommune 

Esbjerg Kommune 

Torvegade 74. 6700 Esbjerg 

Psykolog til Faxe Familiecenter 

Faxe Familiecenter søger en psykolog, som kan indgå i en engageret 

og tværfaglig sammensat medarbejdergruppe. 

Faxe Familiecenter er en af Faxe Kommunes foranstaltninger i 

henhold til lov om Social Service. Familiecentret henvender sig til 

familier med børn i alderen 0 til 18 år. Familiecentret tilbyder familiebehandling, 

individuelle samtaler, tidlig indsats til gravide 

og spædbørnsfamilier og åben rådgivning. Behandlingsarbejdet 

tager primært udgangspunkt i en systemisk og psykodynamisk 

referenceramme, og indsatsen kræver høj grad af empati og faglig 

kunnen. 

Kontakt eventuelt leder Pia Frydkjær på telefon 56 20 34 71 eller 

på e-mail: pifr@faxekommune.dk eller psykolog Ann Jensen på 

telefon 56 20 34 65 eller på e-mail: anaj@faxekommune.dk for 

yderligere oplysninger. 

Ønsker du at søge stillingen, skal vi have din ansøgning, enten på 

mail eller i papirform, senest torsdag den 27. maj 2010 kl. 7.00. 

Mærk ansøgningen nr.: 41. 

Ansøgning vedlagt dokumentation for eksamen samt CV sendes til: 

Faxe Familiecenter 

Tingvej 7 

4690 Haslev 

Eller på e-mail: famcent@faxekommune.dk 

Læs det fulde stillingsopslag på www.faxekommune.dk 

Læs mere på: 

www.esbjergkommune.dk/jobs 


2 psykologer til 1½ -årigt 

projekt 

Psykologisk Center for Børn og Unge 

To fuldtidsstillinger i vores psykiatriprojekt-team 

skal besættes snarest muligt. Projektets formål 

er at behandle børn og unge med lettere 

psykiske vanskeligheder for at forebygge, at der 

bliver behov for psykiatrisk behandling. 

Flere oplysninger: Centerleder Peter Kristian 

Hansen, tlf. 7616 6522, mobil 2384 8669 

Ansøgningsfrist: 21.5.2010 kl. 12.00 

Mærk ansøgningen. Stillingsnr. 14.415 

Psykolog Nyt 7.5.2010 

forhandling@dp.dk


stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

tlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37 

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

mandag-torsdag kl. 10-16 

fredag kl. 10-13 

Direktør 

marie Zelander 

Århus-kontoret 

arosgaarden, fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c 

tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17 

bestYrelse 

Formand: 

mag.art. Roal Ulrichsen 

ru@dp.dk 

tlf. 35 26 99 55 

cand.psych. Arne Grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

tlf. 29 47 79 58 

cand.psych. Eva Secher Mathiasen 

eva.s.mathiasen@gmail.com 

tlf. 60 61 05 32 

cand.psych. Rie Rasmussen 

rie@forum.dk 

tlf. 29 71 45 30 

cand.psych. Anne Merete Strømming 

merete@stroemming.dk 

tlf. 35 35 20 94 

cand.psych. Ditte Söderhamn 

ditte_soderhamn@mail-online.dk 

tlf. 66 19 17 76 

cand.psych. Anne Thrane 

annethrane@mail.dk 

tlf. 30 59 70 60 

cand.psych. Rebecca Savery Trojaborg 

rebeccatrojaborg@gmail.com 

tlf. 29 72 56 01 

cand.psych. Jacob Risbjerg Vardrup 

jacobvardrup@gmail.com 

tlf. 61 42 68 85 

Studenterrepræsentanter: 

stud.psych. Anna Haugerud Formo 

annef@hotmail.com 

tlf. 31 55 00 64 

stud.psych. Helene Quist Langhoff Straarup 

helene_straarup@hotmail.com 

tlf. 23 64 11 67 

ETIKNæVN 

Formand: 

lisbeth sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

finn christensen, lisbeth borregaard thorsen, 

Henning damkjær 

Suppleanter: 

annitta nordkvist permin, else andersen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 

Dette felt 

skal ALTID 

udfyldes! 

skriv med bloKboGstaVer 

skemaet kan også udskives fra www.dp.dk 

æNDRINGsbLaNket 

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for 

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at 

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. 

efternavn: fornavn(e): 

cpr.nr.: titel: 

medlemsnr.: Ændring pr. dato: 

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: 

ændring af privat adresse, telefon og e-mail: 

adresse: postnr. & by: 

privat-tlf.: mobil-tlf: e-mail: 

ændring af hovedbeskæftigelse: 

ansættelsesmyndighed: 

arbejdssted: afdeling: 


tlf.: e-mail, arbejdssted: 

ansættelsesdato: timeantal pr. uge: 

overenskomstansat tjenestemandsansat 

ny løn Gammel løn 

privatansat selvstændig 

timelønnet andet: 

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse 

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

ændring af bibeskæftigelse: 

ansættelsesmyndighed: 

arbejdssted: afdeling: 


tlf.: e-mail, arbejdssted: 

ansættelsesdato: timeantal pr. uge: 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Anden ændring: (sæt kryds) 

Jeg er dimitteret som psykolog den: 

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! 

Jeg er ledig fra den: 

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! 

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn 

Udlandsmedlem orlov uden løn 

Jeg er gået på efterløn fra den: 

Jeg er blevet pensionist fra den: 

Bemærkninger: 

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at dansk psykolog forening i henhold til persondataloven 

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. 

dato: Underskrift: 

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her 


Indhold 

internetpsykologi som 

disciplin 

Psykologer skal interessere sig for internettet 

som livsvilkår. Der er brug for at 

kunne tale om internettet med psykologisk 

baserede termer. 

Side 3 

men først en pille – 

Indfaldsvinklerne til ADHD spænder vidt. 

Måske bør psykologerne først gå på banen, 

efter at vejen er lagt over receptblokken? 

Side 16 

Faste rubrikker 

”det må du undskylde!” 

Debat side 32 

Møder og meddelelser side 58 

Rubrikannoncer side 59 

Stillinger side 66 

Også undskyldningen har sin egen psykologi, 

med mange aspekter og med stor betydning 

for en eventuel konfliktmægling. 

Side 10 

inventory of 

interpersonal problems 

Spørgeskemaet IIP er netop blevet udgivet 

i en dansk version. Læs en præsentation af 

instrumentet med det ikke så mundrette 

navn. 

Side 26 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

mAgAsinPost - Umm

Med på noderne? - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?