Unge udsat for incest - Elbo

ModElfoto: bAM/scAnpix 

14 Psykolog nyt • 9 • 2009

incest 

Unge udsat for 

på incest center fyn har man iværksat et forsøg med gruppebehandling 

af unge udsat for incest og seksuelle overgreb under opvæksten 

Tilbud Af Lone Westphal Eriksen, Line Højbjerg Olesen og Christine Siri Ueland Lund 

Fra juni til december 2008 har Incest Center Fyn forsøgsvis 

tilbudt et psykoterapeutisk gruppebehandlingsforløb 

rettet mod unge i alderen 18-24 år, der har været udsat for 

incest eller andre seksuelle overgreb under opvæksten. 

Tilbuddet bestod af psykoedukative temagange kombineret 

med individuel psykoterapi i gruppe, med mødefrekvens 

en gang ugentlig samt en indledende og en afsluttende 

individuel samtale med hver deltager. Inden opstart og 

ved gruppens afslutning udfyldte alle gruppedeltagerne et 

spørgeskema, der inkluderede Harvard Traumatic Questionnaire 

(HTQ) til udredning af PTSD-symptomer samt 

Millon Clinical Multiaxial Inventory – III (MCMI-III) [1]. 

Anvendelsen af disse spørgeskemaundersøgelser er generelt 

central i behandlingen på centret og bruges dels forskningsmæssigt, 

dels som et led i den enkeltes behandlingsplanlægning 

og fortløbende evaluering. 

De unge i gruppen har profiteret hurtigt af behandlingen, 

hvilket især synes at skyldes to forhold. For det første har 

det været gavnligt at møde jævnaldrende med samme problematikker 

som dem selv. Dette har haft en skyld- og skamreducerende 

effekt og været med til at bryde tabuet og dermed 

følelsen af at være anderledes og isoleret. For det andet 

har terapiforløbet indeholdt psykoedukative temaer, 

hvad der har skabt forståelse hos deltagerne for de vanskeligheder, 

der kan være forbundet med incest og seksuelle 

overgreb i barndommen. For deltagerne har dette været 

springbræt til at ændre tidligere uhensigtsmæssige tanke- 

og handlemønstre til fordel for nye mere hensigtsmæssige 

strategier. 

Teoretisk udgangspunkt 

I forståelsen af unge, der har været udsat for incest eller andre 

seksuelle overgreb, har vi taget udgangspunkt i den psykodynamiske 

og traumeorienterede litteratur, der findes på 

området, og som beskriver incest og seksuelle overgreb som 

et udviklingsmæssigt traume og et choktraume. Særligt trækker 

vi på objektrelationsteoretikere som Bateman og Fonagy 

(2004), Klein (1952) og Stern (1991), tilknytningsteoretikere 

som Ainsworth (1978) og Bowlby (1988; 1979) samt teoretikere, 

der inddrager en fysiologisk forståelse af traumer (fx 

Damasio (1999), Ledoux (1998), Levine (2001), Heller & Heller 

(2005) og Sørensen (2005; 1996)). Endelig bygger vores 

forståelse af senfølger efter seksuelle overgreb på teori, der 

inddrager familiesystemet og dette systems dysfunktionelle 

grænser og interaktionsmønstre (se blandt andre Maddock 

& Larson, 2005; 1995; Hildebrand & Christensen, 1986). 

De teoretiske overvejelser er kommet til udtryk i gruppestrukturen 

samt i udvælgelsen af de forskellige temaer i 

behandlingen. Fællesnævneren for de forskellige teoretiske 

retninger er, hvordan det seksuelle overgreb og omsorgssvigt 

i barndommen får betydning for individets intrapsykiske 

struktur samt interpersonelle relationsmønstre. 

Det overvejende psykodynamiske grundlag for vores forståelse 

af de unge og i vores arbejde generelt kan umiddelbart 

virke modsætningsfyldt i forhold til det psykoedukative 

indhold i terapien. Til incestbehandling er det imidlertid 

vores erfaring, at en helhedsorienteret og eklektisk metodik 

i højere grad end en stram dogmatisk tilgang imødekommer 

klientens præmisser og behov og dermed fører til 

Psykolog nyt • 9 • 2009 15

edre behandlingsresultater. I forhold til ungegruppen har 

det i praksis betydet, at behandlingen er blevet kombineret 

yderligere, end det er gældende for det øvrige klientel, med 

psykoedukation på et kognitivt og adfærdsterapeutisk grundlag. 

Styrken ved den psykoedukative tilgang er dels den symptomlindrende, 

især angstdæmpende, effekt, og dels at den 

hjælper de unge til at sætte ord på tanker og følelser tidligt 

i forløbet. Dette må ses i lyset af, at de unge befinder sig et 

sted i livet, hvor deres ydre livsvilkår er i stor forandring, 

hvorfor de kan have vanskeligt ved at forpligte sig til et længerevarende 

behandlingsforløb. Blandt andet de omskiftelige 

ydre livsvilkår har desuden indvirkning på de unges 

evne til refleksion, angsthåndtering og -udholdelse, hvorfor 

inddragelse af strukturerende psykoedukation kan virke 

tryghedsskabende. 

Seksuelt misbrug medfører imidlertid altid relationelle 

traumer, som har større kompleksitet, end hvad vi har erfaring 

for kan behandles alene ved hjælp af kognitive og adfærdsterapeutiske 

metoder. Derfor er en dynamisk grundforståelse 

af målgruppen nødvendig. Vi ville derfor ikke 

have valgt at etablere en ungegruppe uden muligheden for 

også at kunne tilbyde yderligere individuel behandling til 

dem, dette måtte være nødvendigt for. 

Rammer for behandlingen 

Visitation 

Gruppen henvendte sig til unge på 18-24 år, bosiddende 

i det tidligere Fyns Amt, som i deres barndom eller ungdom 

havde været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb. 

I visitationsproceduren screenede vi for organiske skader, 

krænkende personlighedstræk og alvorlig psykopatologi, 

der kunne gribe forstyrrende ind i gruppens dynamik. Gruppedeltagerne 

kan beskrives med funktionsniveau over middel 

sammenlignet med vores øvrige klienter, og alle var således 

enten i arbejde eller under uddannelse under behandlingsforløbet. 

Typiske senfølger for deltagerne var symptomer, der opfylder 

kriterierne for PTSD målt på HTQ, affektive tilstande, 

især angst og depression, relationelle og seksuelle vanskeligheder, 

selvværdsproblematikker samt lettere til moderat 

selvskadende adfærd. 

Vi havde kalkuleret med en gruppedeltagelse på 4-8 del- 

16 Psykolog nyt • 9 • 2009 

ModElfoto: bAM/scAnpix 

tagere. Ved opstart i juni 2008 havde vi syv deltagere, men 

grundet frafald lige inden og lige efter gruppestart, endte vi 

ud med en gruppe, der bestod af fire kvindelige deltagere 

og to psykologer. Frafaldet skyldes hovedsageligt ændringer 

i de unges uddannelses- og boligforhold, som vanskeliggjorde 

deltagelse i gruppen. At alle gruppedeltagerne var 

kvinder var forventeligt, selv om gruppen var åben for begge 

køn. Forskning har vist, at mænd ofte er mere tilbageholdende 

med at søge behandling end kvinder, hvilket bl.a. 

kan skyldes, at den ”offer-identitet”, der kan være forbundet 

med at søge hjælp, strider imod de traditionelle mandlige 

kønsidealer (se bl.a. Lyager og Lyager, 2005) [2]. 

Opbygning og gruppestruktur 

Behandlingens udgangspunkt var ni grupperegler, der havde 

til formål at skabe sikkerhed og forudsigelighed i gruppen. 

Centralt i gruppereglerne og behandlingsstrukturen på 

Incest Center Fyn generelt er fastsættelse af rammer til facilitering 

og udvikling af autonomi, indrestyring (defineret som 

erkendelse af at have en reel indflydelse på og kontrol over 

eget liv) og differentiering (defineret som evnen til at afgrænse 

sig fra andre) (se bl.a. Lyager og Lyager, 2005). I gruppereglerne 

og behandlingsstrukturen var der derfor lagt vægt

på tydelige grænser og gennemsigtighed. Formålet var endvidere 

at skabe en symbolsk tryg familie, som er i kontrast til 

de ofte dysfunktionelle familier, mange af de unge er vokset 

op i (se bl.a. Hildebrand & Christensen, 1986; Lyager & Lyager, 

2005; Maddock & Larson, 2005; 1995). 

Hver gruppesession varede 2,5 timer fordelt med en gruppesession 

pr. uge. I praksis var behandlingen bygget således 

op, at der hver anden uge var tema og hver anden uge individuel 

terapi i gruppe. Hver gruppesession blev indledt og 

afsluttet med en øvelse i mindfulness. Øvelsen fungerede 

som en transition, der afgrænsede terapien. Derudover havde 

den til formål at hjælpe deltagerne til at blive nærværende 

i situationen samt at træne indrestyring, idet deltagerne 

blev opfordret til at mærke efter og med tre ord beskrive, 

hvordan de havde det. Ved temagangene holdt vi som terapeuter 

et oplæg, som deltagerne efterfølgende blev opfor- 

Et afregningssystem behøver ikke være indviklet! 

Skift til Equus og få et billigt og meget brugervenligt 

afregningssystem, som altid er ved hånden 

uanset hvor du er. 

Hvis du kan læse hjemmesider på internettet, så 

kan du uden flere investeringer og uden teknisk 

bøvl bruge Equus 

100 % internetbaseret, så du kan bruge det 

overalt: i klinikken, hjemme eller hvorsomhelst 

Sikkerheden er i top og du behøver ikke tænke 

på backup eller bekymre dig om computernedbrud 

- vi sikrer at dine data altid er der 

Fuld support uden yderligere betaling og uden 

ventetid 

Et årsabonnement på Equus koster 5.430 kr. incl. moms 

og inkluderer alt, også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, 

edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, 

aftalebog, journalsystem, elektronisk fakturering, 

indrapportering til "danmark" og meget mere. 

Equus er naturligvis godkendt af MedCom. 

dret til at reflektere over i konkrete øvelser. Øvelserne kunne 

eksempelvis bestå af at lave collager, tegne, reflektere over 

konkrete spørgsmål. 

Når der var individuel terapi i gruppe, var deltagerne hver 

sikret lige megen tid for at forebygge et ”smertehierarki”. 

For at træne indrestyring valgte den enkelte deltager selv, 

hvad hun ville tale om i sin individuelle tid, og hvornår hun 

ville gå på. Dette markerede hun ved at tage et ur, som var 

placeret midt i lokalet og bede en anden gruppedeltager om 

at holde øje med tiden for sig. Når hendes tid var gået, blev 

uret sat tilbage i midten af rummet, så en ny deltager kunne 

tage det. Som terapeuter havde vi forinden aftalt, hvem 

der var terapeut før og efter pausen. 

Herefter havde deltagerne en halv time, hvor de var alene 

sammen uden terapeuterne. Hensigten hermed var relationstræning, 

herunder at træne færdigheder i indresty- 

Afprøv Equus gratis i 3 uger. 

Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk. Du 

får tilsendt en adgangskode og kan afprøve 

Equus med det samme - gratis og uden forpligtelser. 

Du kan anvende Equus fra 

Windows computere 

Mac computere 

Linux computere 

Vi giver dig naturligvis en personlig og grundig 

introduktion til Equus uden yderligere betaling. 

Ring til 62 24 17 34 eller skriv til info@mibit.dk 

hvis du ønsker at vide mere. 

www.MIBIT.dk 

MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, 

sygehuse og regionerne. Vores filosofi er enkel: 

vores systemer skal være meget brugervenlige og supporten 

skal være i top. 


ing og grænsesætning i en mere tryg sammenhæng end 

uden for centrets mure. 

Behandlingens effekt 

Ud fra testdata, vores kliniske vurdering og de unges egen 

vurdering af behandlingen fremgik det, at de unge havde 

haft stort udbytte af forløbet. En enkelt deltager havde fortsat 

behov for behandling og fik tilbudt individuel behandling. 

Herudover blev der tilbudt afrundende samtaler til en 

deltager, der gav udtryk for, at det ville give denne en mere 

tryg behandlingsafslutning. 

Før behandlingens start opfyldte alle deltagerne kriterierne 

for PTSD-diagnosen målt ud fra HTQ. Efter de seks 

måneders gruppebehandling var dette ikke længere gældende 

for tre af deltagerne [3]. 

Endvidere var der klar fremgang at spore i deltagernes 

MCMI-III-profiler i forhold til de symptomer, som var årsag 

til henvendelse – blandt andet angst, depression, lavt 

selvværd samt symptomer på PTSD. 

Deltagernes erfaringer 

Testdata var samstemmende med klienternes egen oplevelse 

af behandlingen. Ved behandlingens afslutning gav 

klienterne således udtryk for en bedre og mere afgrænset 

følelse af selv, større selvtillid og selvværd, øget fysiologisk 

ro, en markant nedgang i angst, depression og PTSD-symptomer, 

større lyst til at indgå i sociale sammenhænge, bedre 

egenomsorg og øget evne til konflikthåndtering. Det var 

forandringer, vi som terapeuter ikke blot så afspejlet hos 

deltagerne, men som ligeledes var tydelige i forholdet til deres 

netværk. Flere oplevede at få positive kommentarer på 

deres adfærds- og relationsændringer fra deres omgivelser, 

hvad der yderligere styrkede de unges følelse af sikkerhed 

og selvværd. 

Deltagerne har især beskrevet to forhold, som har været 

hjælpsomme i behandlingsforløbet. Først og fremmest har 

det været givtigt at møde andre unge, som selv har været 

udsat for overgreb. For det andet har de psykoedukative 

indslag betydet, at deltagerne har fået en større forståelse 

for sammenhænge mellem barndommens overgreb og nuværende 

handlemønstre samt opnået større opmærksomhed 

på de problematikker og gentagelsesmønstre, der i særlig 

grad gør sig gældende i deres tilværelse. 

Alle deltagere lægger vægt på, at de har været glade for at 


ModElfoto: bAM/scAnpix

kunne få talt om egne tanker og følelser samt høre, hvilke erfaringer 

og problemer de andre har, og hvordan de håndterer 

disse. Denne erfaringsudveksling mellem gruppedeltagerne 

har ført til spejling af hinanden. Eksempelvis har nogle 

af deltagerne fået en anderledes oplevelse af at have mestret 

tidligere problematikker, hvilket har gjort, at de i gruppen 

har kunnet positionere sig selv og er blevet positioneret af de 

andre som rollemodeller. Omvendt har denne dynamik for 

andre betydet tro på ændring og håb om bedring. Dette har 

været aktuelt i forhold til udfordring og mestring af undgåelsesstrategier 

under temaet om PTSD. 

Ifølge deltagerne har gruppens egen tid uden psykologerne 

betydet, at de udviklede større tryghed ved hinanden. 

Refleksioner 

Når vi ved Incest Center Fyn valgte at igangsætte en ungegruppe, 

skyldtes det en forventning om, at det dynamiske 

forståelsesgrundlag kombineret med temabaseret psykoedukation 

samt muligheden for identifikation med andre 

unge ville intensivere den terapeutiske proces. 

Sammenholdes vores erfaringer med behandling af unge 

i individuelle forløb, er vi blevet bekræftet i denne formodning, 

i en grad som oversteg vores forventning. Ligeledes 

har behandlingstiden i ungegruppen været væsentlig kortere 

sammenlignet med de øvrige gruppebehandlingstilbud 

på centret [4]. Den kortere behandlingstid formoder vi skyldes, 

at senere tilstødende traumer og ydre belastninger, som 

ofte forstærkes af og forstærker ubearbejdede overgrebsproblematikker 

og relationsforstyrrelser, ikke er lige så fremtrædende 

hos de unge som hos den øvrige målgruppe ved 

Incest Center Fyn. Endelig befinder de unge sig i en livsfase, 

hvor vigtige beslutninger tages og deres ydre livsvilkår 

er i forandring, hvorfor de konfliktfyldte temaer, der gør sig 

gældende i deres liv, i højere grad end senere i livet er direkte 

i spil og tilgængelige for bearbejdning og ændring. 

Netop omskifteligheden i de unges ydre livsvilkår var dog 

forhold, som vi ikke i tilstrækkelig grad havde taget højde 

for i begyndelsen. Skift af bolig, uddannelser, kærester mv. 

har betydet frafald i perioden mellem visitation og behandlingens 

iværksættelse. Derfor finder vi det hensigtsmæssigt 

ikke at lade ungegruppen forløbe over en længere periode 

end seks måneder. I lyset af disse erfaringer kan det desuden 

være nødvendigt at visitere et større antal klienter til 

opstart end i de øvrige grupper, ligesom det måske kan være 

NOTER 

incest 

Unge udsat for 

vigtigt at begrænse ventetiden mellem visitationssamtaler 

og gruppestart. Ovenstående overvejelser forstærkes af, at 

den enkeltes engagement aftog i takt med oplevelsen af bedring. 

For at fastholde de unges engagement har vi derfor 

overvejet, om en belønning i form af et diplom eller lignende 

ville have en gunstig effekt på de unges motivation hen 

imod afslutning. 

På baggrund af deltagernes subjektive oplevelser, testdata 

og vores vurdering af deltagernes udbytte har vi besluttet 

at fortsætte og videreudvikle ungegruppen som tilbud. 

Perspektivering 

Sammenfattende mener vi, at det er væsentligt at se unge, der 

har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb i et 

helhedsperspektiv for at fremme en så effektiv behandling som 

muligt. Det kræver, at man er opmærksom på dels de unges 

senfølger efter seksuelle overgreb, dels på de unge som unge. 

Vi mener, dette må omfatte en dynamisk forståelse af det 

enkelte menneske og dermed af senfølgerne efter seksuelle 

[1] Spørgeskemaet er konstrueret i samarbejde med professor 

Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Det indeholder 

dels demografiske spørgsmål og spørgsmål om overgrebenes 

karakter, dels følgende standardiserede screeningsinstrumenter: 

Harvard Trauma Questionaire (HTQ), Crisis Support 

Scale (CSS), Trauma Symptom Checklist (TSC), Coping Style 

Questionaire (CSQ), Revised Adult Attachment Scale (RAAS), 

World Assumption Scale (WAS), Millon Clinical Multiaxiale Inventory-III 

(MCMI-III) og SIDES-SR. 

[2] Den øvrige kønsfordeling blandt centrets klientel består af 

ca. 90 % kvinder og 10 % mænd. 

[3] Til sammenligning fremgik det af en undersøgelse fra 

2002 blandt klienterne i forløb ved Incest Center Fyn, at 86 % 

ved behandlingens begyndelse opfyldte kriterierne for PTSD. 

Efter 6 måneders behandling var dette gældende for 60 % 

(Artke & Elklit, 2002; Elklit, in press). 

[4] Den gennemsnitlige behandlingstid ved Incest Center Fyn 

for grupper såvel som for individuel behandling er 18 måneder. 


overgreb som beskrevet i det teoretiske udgangspunkt, men 

også en hensyntagen til de unges særlige refleksionsform 

og evne til angsthåndtering og -udholdelse samt en forståelse 

af de identitets- og udviklingsmæssige udfordringer, de 

unge befinder sig i på dette tidspunkt i livet. 

Vores erfaring med gruppeforløbet leder tankerne hen 

på, om behandlingen af de unge har en præventiv effekt. Vi 

kan naturligvis ikke sige, hvilken effekt behandlingen har 

LITTERATUR 

Ainsworth, M., Blehar, M., Waters, E. & Wall, S. (1978): 

Patterns of Attachment: A Psychological study of the 

strange situation. Hillsdale, NJ: Erlbaum. 

Artke, E. & Elklit, A. (2002): Følger af Incest. En beskrivelse 

af en gruppe incestofre i behandling. www.incestcenterfyn.dk. 

Elklit, A. (in press): Traumatic Stress and Psychological 

Adjustment in Treatment-seeking Women Sexually 

Abused in Childhood: a Follow-up. Scandinavian Journal 

of Psychology. 

Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2004): Psychotherapy for 

Borderline Personality Disorder: mentalization-based treatment. 

Norfolk, England: Oxford University Press. 

Boe, T.U. & Christie, H.J. (1991): Incest som psykologisk 

skade – en model for forståelse. Kap. 4, s. 47-69. I: 

Borchgrevink, T. S., Christie & H. Johnsen (red.): Incest. 

Psykologisk forståelse og behandling. Oslo: Universitetsforlaget. 

Bowlby, J. (1979[1996]): At knytte og bryde nære bånd. 

Det lille Forlag. 

Bowlby, J. (1988 [1994]): En sikker base. Det lille Forlag. 

Clark, D. & Ehlers, A. (2000): A cognitive model of 

posttraumatic stress disorder. Behavior Research and 

Therapy 38 (2000). 319-345. 

Damasio, A.R. (1999 [2004]): Fornemmelsen af det der 

sker. Hans Reitzels Forlag. 

Erikson, E.H. (1950): Childhood and Society (3. udg.) 

New York: Norton. 

Finkelhor, D. (1988): The trauma of child sexual abuse. 


på lang sigt. Vi har dog en klar formodning om, at tidlig 

indsats over for unge med overgrebsproblematikker kan 

nedsætte risikoen for, at senfølgerne udvikler sig og medfører 

langtidssygemeldinger og førtidspensioner, sådan som 

det er tilfældet blandt vore ældre klienter. 

Lone Westphal Eriksen (daglig leder), 

Line Højbjerg Olesen, Christine Siri Ueland Lund, 

psykologer, Incest Center Fyn 

I Wyatt, G. & Powell, G. (red.): The lasting effects of child 

sexual abuse. Newbury Park: Sage. 

Heller, D.P. & Heller, L.S. (2005): Traumeheling. Borgen. 

Herman, J. (1995): I voldens kølvand. Hans Reitzels Forlag. 

Hildebrand, E. & Christensen, E. (1986): Familier med 

sexuelt misbrug af børn. Hans Reitzels Forlag. 

Hougaard, E. (2006): Kognitiv behandling af angst og 

panik. Dansk psykologisk Forlag. 

Klein, M. (1952 [1973]): Psykoanalyse af børn. Rhodos. 

LeDoux, J. (1998): The Emotionel Brain. London: Phoenix, 

Orion Books Ltd. 

Levine, P.A. (2001): Væk tigeren. Helbredelse af traumer. 

Borgen. 

Lyager, J. & Lyager, L. (2005): At bestige bjerge. VFC for 

socialt udsatte. 

Maddock, J. & Larson, N. (2004): The Ecological Approach 

to Incestuous Families. I Catherall, D. R. (Ed.): 

Handbook of Stress, Trauma and the Family. Vol. 1, part 4, 

p. 367-392. Routledge Psychosocial Stress Series. 

Maddock, J. & Larson, N. (1995): Incestuous Families: 

An ecological approach to understanding and treatment. 

New York: Norton. 

Stern, D. (1991): Barnets interpersonelle univers – Et 

psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. København: 

Hans Reitzels Forlag. 

Sørensen, L. (2005): Smertegrænsen. Dansk psykologisk 

Forlag. 

Sørensen, L. (1996): Særpræg – Særhed – Sygdom. 

Hans Reitzels Forlag.

Unge udsat for incest - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?