Reportage fra GF-2010 - Elbo

23. april 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening 

Reportage fra GF-2010 

Vi fastholder billedet af en livlig og velfungerende 

generalforsamling den 20.-21. marts 2010. 

Side 3 

7

Leder 

Det frie valg, eller – 

En netop offentliggjort undersøgelse fra Akademikernes 

Centraladministration om overgangen 

fra studium til job: ”Det frie valg eller 

det frie fald” afdækker en markant forskel mellem 

vurderinger på universitetet, henholdsvis 

på arbejdsmarkedet for dimittender. Rapportens 

hovedkonklusion er nemlig, at det ikke 

har nogen selvstændig betydning, om man 

har fået høje eller lave karakterer, hvis man 

blot har haft studierelevant arbejde. 

Undersøgelsen slår fast, at det uanset uddannelsesretning 

er nødvendigt for den studerende 

at udvise en arbejdsmarkedsrettet 

adfærd undervejs i studietiden for at øge beskæftigelsesmulighederne. 

Tidlig jobsøgning, 

dvs. jobsøgning inden afslutningen på uddannelsen 

og studierelevant arbejde, mindsker 

de studerendes ledighedsrisiko. Ønsker 

man som studerende at forbedre sine chancer 

på arbejdsmarkedet, skal man derfor bruge 

en del af studietiden her. 

Man kan ikke fortænke de studerende i at 

ville erhverve gode kvalifikationer og gode 

karakterer. Men når nu det viser sig, at det 

slet ikke er her, regnbuen ender, sender man 

et uklart signal til de studerende. Retorikken 

om ”universiteter i verdensklasse” bliver hul. 

Lærerne gør naturligvis en betydelig forskel, 

men modsvares den ikke af de studerendes 

krav, kan meget gå galt, hvis de studerende 

er travlt optaget af et job. 

Det må bekymre, at kommende arbejdsgivere 

vægter arbejdsmarkedserfaring frem for 

faglige kvalifikationer. Man måtte forvente, at 

modtagerne ville være interesserede i at modtage 

fagligt højt kvalificerede nye medarbejde, 

når man ser på de komplicerede opgaver, der 

venter akademikerne på arbejdsmarkedet. 

Med tanke på kvalitet og brugersikkerhed er 

det ikke klogt at indbygge et incitament af 

denne karakter. Man kan på den anden side 

godt forstå arbejdsgiverne, især nu med en 

presset økonomi. Det ville være herligt, om 

man både kunne ansætte fagligt højt kvalificerede 

med stor erfaring i et begå sig på arbejdsmarkedet. 

Sagen er dog den, at man ikke 

kan kvalificere sig i at blive god til længdespring, 

hvis man øver sig i højdespring. 

Kandidaternes kommende arbejdsgivere 

har en opgave i at indføre de nye kandidater 

på arbejdsmarkedet. En opgave, de må påtage 

sig og ikke blot sende videre til universiteterne. 

I det mindste må man forvente, at 

der foregår en nærmere koordinering, så den 

studerende og kommende medarbejder ikke 

skal befinde sig i et dobbelt krydsfelt. 

Set i relation til det arbejdsmarkedsforberedende 

arbejde har det ifølge rapporten ingen 

betydning, om man har været 5, 6 eller 7 

år undervejs. Det hænger ikke sammen med 

det insisterende pres, der lægges på de studerende 

om at færdiggøre sig på normeret tid. 

Hvorfor skulle man dog det, når jobmulighederne 

faktisk mindskes, hvis man ihærdigt søger 

netop at gøre sig hurtigt færdig. 

Der er indbygget et ubehageligt dilemma 

i hensynet til studiekvalitet og erhvervsforberedelse, 

eftersom det konkrete nedslag ikke 

i første omgang rammer systemet, men derimod 

den enkelte og så bliver gjort til et personligt 

forhold. Det er ikke underligt, at vores 

egen undersøgelse af de kommunalt ansatte 

psykologers forhold viste, at dem med 

den største arbejdstilfredshed var ældre og 

mænd i lederstillinger, mens de mindst tilfredse 

var yngre kvinder med en kortere karriere 

bag sig. Allerede ved sidste generalforsamling 

besluttede vi at sætte fokus på nyuddannedes 

forhold. Det er klart, at den linje 

skal følges. Vi skal både gøre det selv og sammen 

med andre – en dobbelt incitamentstruktur 

er ødelæggende for al fornuft! 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 


Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Produceret af: 

Elbo Grafisk A/S, Fredericia 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex. 

Trykoplag: 8.900 ex. 

Medlem af 

Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Lars Skaaning 

Jobannoncer 2010 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 11.825,- Kr. 10.205,- 

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMyK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

9 3/5 21/5 

10 17/5 4/6 

11 31/5 18/6

generalforsamling 

Hvad skete der egentlig på GF-2010? 

En måde at svare på er at henvise til næste udgave af Psykolog 

Nyt, hvor referatet af generalforsamlingen offentliggøres. 

Eller til hjemmesiden www.dp.dk, som nok vil være 

nogle dage hurtigere ude. 

Der findes naturligvis ikke én, men mange udlægninger 

af forløb og slutresultat på GF-2010, hvad der underbygges 

af en meget engageret debat undervejs. De følgende siders 

reportage prøver derfor mere at præsentere billedet i dets 

mangfoldighed end at konkludere på de mest livlige dele af 

mødet. Læs om debatter, valg, centrale beslutninger, stem- 

Reportage Af redaktør Jørgen Carl 

2010 

ninger og arrangement – krydret af Lars Skaanings billeder. 

Billederne vil afsløre, at det var en enestående velbesøgt 

generalforsamling. Spørger man deltagerne, vil de formodentlig 

bekræfte, at mødet var levende på den gode måde, 

at talerstolen var flittigt besøgt, og at dagsordenen havde 

meget varieret at byde på. Appetitten kan forhåbentlig blive 

pirret af de kommende siders nedslag. Den ægte vare – referatet 

– må man have tålmodighed med, til det sidst i april 

er godkendt af dirigenterne. 

Psykolog nyt • 7 • 2010 3

Den ny bestyrelse 

På Dansk Psykolog Forenings generalforsamlinger 

påkalder personvalgene 

sig altid særlig interesse – konkurrenceelementet 

skaber en naturlig 

spænding. Denne gang stillede 12 kandidater 

op til 8 pladser i bestyrelsen. 

Ud over Roal Ulrichsen, der som formand 

var gennem en selvstændig proces, 

valgtes følgende til bestyrelsen – 

med opnåede stemmetal i parentes: Eva 

Secher Mathiasen (377, ny), Rie Rasmussen 

(335), Ditte Söderhamn (333), 

Arne Grønborg Johansen (300), Jacob 

Alle GF-Fotos: lArs skAAninG 

4 Psykolog nyt • 7 • 2010 

GF 



Risbjerg Vardrup (298, ny), Rebecca 

Savery Trojaborg (289), Anne Thrane 

(249), Merete Strømming (249, ny). 

Hertil kommer de to studenterrepræsentanter, 

som var valgt på Studentersektionens 

generalforsamlinger, og 

som derfor på forhånd var født medlemmer 

af bestyrelsen: Helene Quist 

Langhoff Straarup, Århus, og Anna 

Haugerud Formo, Aalborg. 

Suppleanter til bestyrelsen blev: Henriette 

Palner Stick (228, ny), Zenia Stengaard 

Jepsen Børsen (170, ny). 

To opstillede opnåede ikke genvalg: 

Jørgen Kofoed (160) og Kirsten Bjerregaard 

(155). Generalforsamlingen 

indebar også et farvel til to fra den tidligere 

bestyrelse, som ikke genopstillede: 

Elise Nielsen og Vibeke Søndergaard. 

Ligeså farvel til de to afgående 

studenterrepræsentanter Maja Nohr 

Christensen og Peter Salby Olsen. 

Den ny bestyrelse træder første gang 

sammen 1. maj 2010 og tager hul på 

konstituering og politiske opgaver. 

jc

Rie Rasmussen 

Rebecca Savery Trojaborg 

Roal Ulrichsen, formand Arne Grønborg Johansen Eva Secher Mathiasen 

Merete Strømming 

Jacob Risbjerg Vardrup 

Ditte Söderhamn 

Helene Quist Langhoff Straarup 

Anne Thrane 

Psykolog nyt • 7 • 2010 5 

Anna Haugerud Formo

Formanden genvalgt 

Ét minut efter at resultatet af formandsvalget 

forelå, udsendte Dansk 

Psykolog Forening en pressemeddelelse, 

som fortalte, at Roal Ulrichsen 

var blevet genvalgt med 340 stemmer, 

medens modkandidaten Vibeke Lunding-Gregersen 

havde fået 201⅓ stemmer. 

Få minutter senere lå resultatet på 

foreningens hjemmeside, og hver eneste 

af landets psykologer kunne læse 

med. Et Psykolog Nyt, der udkommer 

uger senere, kan ikke konkurrere på 

nyhedsværdien. Ak! 

I det hele taget har mediebilledet været 

et noget andet ved dette formands- 





valg end tidligere – med de alternativer, 

der ligger i brug af kampagner, 

præsentationer og debatter på hjemmesider, 

blogs osv. De moderne tider 

er stadig i deres vorden, men udviklingen 

kommer til at accelerere frem mod 

2012, hvor personvalgene sker ved urafstemning. 

Det blev besluttet, at kandidatpræsentationerne 

skal gøres tilgængelige 

som videofil på foreningens 

hjemmeside. 

Debatten mellem formandskandidaterne 

får også en platform, som har manglet 

indtil nu. Et forslag blev nemlig vedtaget 

om, at der ”på generalforsamlingen 

afsættes tid til debat mellem formandskandidaterne.” 

Også denne debat vil kunne 

følges på medlemmernes pc-skærme, 

tv-duellernes æra er på vej. 

jc

Den svære struktur 

Overvejelser om at ændre strukturen 

kommer og går. Med den vækst, 

som Dansk Psykolog Forening har gennemgået, 

har strukturdebatten været 

levende i mindst 40 år: Hvordan skaber 

eller videreudvikler man den bedst 

mulige sammenhæng mellem medlemmernes 

holdninger og de fora, der skal 

træffe de politiske beslutninger. Hvordan 

finder man balancen mellem medlemsinvolvering 

og handlekraft? 

Siden 2006 har både generalforsamlingerne, 

bestyrelsen og den nedsatte 

strukturarbejdsgruppe arbejdet engageret 

med strukturspørgsmålene – og 

nu mere målrettet end nogen sinde før. 

På GF-2010 fremlagde arbejdsgruppen 

og bestyrelsen således i fællesskab et 

oplæg, som dels beskriver processen 

frem mod en eventuelt ny struktur i 

2012, dels allerede rummede muligheder 

for forandringer med virkning fra 

næste generalforsamling. 

Stoffet er svært, og struktur kalder på 

flere følelser, end det tørre ord peger i 

retning af: Hvordan kommer jeg til orde 

i fremtidens Dansk Psykolog Forening? 

Hvordan bliver mine interesser tilgodeset? 

Sådan kan med god ret ethvert af 

de 8300 medlemmer spørge. 

Debatten om strukturoplægget blev 

livlig og var båret af den entusiasme, 

emnet fortjener. Den var også bekræftende, 

fordi den viste forsamlingen og 

de mange, mange debattører fra en meget 

politisk side. Man kan sige: generalforsamlingen, 

når den er bedst! 

Om generalforsamlingen er fremtidens 

model, eller om det bliver en repræsentantskabsmodel, 

der nyder fremme 

– for nu at forenkle mulighederne 

helt urimeligt – bliver vi klogere på, 

når strukturen bliver dagsordenspunkt 

på GF-2012. I marts 2010 nåede man 

dertil, hvor den foreslåede procesplan 

frem mod 2012 blev vedtaget. Den in- 

deholder mange etaper og god plads 

til overvejelser og meningstilkendegivelse 

undervejs. Blandt andet vil modelforslagene 

blive sendt til vejledende 

urafstemning i 2011. Først efter GF- 

2012 vil en endelig afgørelse om strukturen 

kunne træffes, denne gang ved 

en bindende urafstemning. 

- - - 

Vedtagelsen af procesplanen var ikke 

det eneste ryk fremad. Generalforsamlingen 

vedtog nemlig også at indføre 

urafstemning ved personvalg til formand, 

bestyrelse, Etiknævn og kritiske 

revisorer. Denne vedtagelse får virkning 

allerede fra GF-2012. 

Forsamlingen vedtog desuden at frikøbe 

næstformanden på halv tid. Formelt 

set var der tale om et budgetforslag, 

men en styrkelse af den politiske 

ledelse er jo også struktur! 

jc 


Arbejdsprogram i tre lag 

Hidtil har dagsordenspunktet heddet ”Handlingsprogram” 

– når det skulle formuleres kort. Men nye tider, 

nye former. Og der blev af generalforsamlingen taget 

vel imod nyskabelsen ”Forslag til strategiske mål og 

arbejdsprogram”, der som dagsordenspunkt havde mange 

lighedspunkter med den kendte vare, men var lagt 

langt mere politisk op. 

Nu tager man udgangspunkt i den vision, bestyrelsen 

i 2009 formulerede for Dansk Psykolog Forening, og 

som udtrykker, at foreningen ”vil sikre psykologers vilkår 

og kompetencer i et samfund i udvikling samt arbejde 

for menneskers psykiske velfærd og trivsel.” 

Næste lag er de strategiske mål for de kommende år, 

som generalforsamlingen blev bedt om at forholde sig 

til. Der var seks i alt, fx at ”Dansk Psykolog Forening 

skal tilstræbe maksimal legitimitet og medlemsindflydelse 

i foreningens politiske beslutninger” – et strate- 





gisk mål, der hænger nøje sammen med grundlaget for 

de kommende års strukturarbejde. 

Endelig arbejdsprogrammet, der er den operationelle 

tekst, og som altså mere konkret udmønter, hvilke opgaver 

der skal vægtes i 2010-2012. Formuleret langt mindre 

detaljeret, end det før er set, og derfor levnende langt 

bedre plads for den ny bestyrelse til at tilpasse opgaverne 

til den virkelighed, der hele tiden ændrer sig. 

Og efter en begyndende usikkerhed løftede debatten 

sig vitterlig, så man fik drøftet politik og foreningens 

position i forhold til samfundets dagsordener og måder 

at nå sine mål på. Et forslag om fokus på børns vilkår 

blev således genstand for en lang debat – ikke så 

meget om betimeligheden i at satse på netop det tema, 

men om de strategiske muligheder i at arbejde med særlige 

indsatsområder. 

jc

Etik på broen 

Ideen med at afbilde personer, der 

går over en fodgængerovergang, er som 

bekendt brugt. Coveret til Abbey Road 

er et fotografisk ikon, man hellere må 

lade være at efterstræbe. 

Men fristelsen … Både fotografen 

og Etiknævnet var derfor med på den 

værste, og arkitekturen i generalforsamlingens 

omgivelser himmelstræbende 

smuk. Så ud på broen med så 

meget af Etiknævnet, der lod sig finde 

i generalforsamlingens døende minutter. 

Fra venstre ses Etiknævnets nyvalgte 

formand Lisbeth Sten Jensen og de fleste 

af nævnets menige medlemmer: Finn 

Christensen, Jytte Gandløse, Lisbeth 

Borregaard Thorsen og Annitta Nordkvist 

Permin. Fra sekretariatet endelig 

nævnets sekretær Elisabeth Brinch. Alle 

med front mod kameraet. 

Nakken og den lyseblå trøje tilhører 

symbolsk nok Jørn Nielsen, som efter 

fire perioder i Etiknævnet, heraf to som 

formand, nu nedlagde sit hverv for at 

bruge kræfterne på andre fronter. I de 

seneste to år har Jørn Nielsen stået for 

Etiknævnets telefonrådgivning. Ved 

generalforsamlingens afslutning fik 

han både tak og bifald for sit arbejde 

og vendte da smilende sit ansigt mod 

forsamlingen. 

jc 


teksten udlægges – 

På mangfoldige generalforsamlinger 

i alskens sammenhænge støder vi på 

de afsluttende dirigentord, hvor der 

udtrykkes tak for god ro og orden. Og 

selvfølgelig er nogenlunde god ro og 

orden en forudsætning for en ordentlig 

mødeafholdelse. 

At myndighedsudøvelsen fra dirigentbordet 

har mange andre lag og for 

demokratiet nok så vigtige, blev man 

talrige gange mindet om under generalforsamlingen 

i Århus. Dirigenthvervet 

varetoges i et fint samarbejdende 

(og erfarent) kollektiv bestående af Birgit 

Tamberg Andersen, Poul Jørgensen 

og Niels Kornerup, og de udøvede ikke 

deres myndighed ved at tysse på for- 





samlingen, men ved at lede og vejlede. 

Ordførende i panelet var i lighed med 

i 2008 Niels Kornerup, der som advokat 

har en særlig pondus, når reglerne 

skal udlægges. Så må man jo som psykolog 

bøje nakken, selv hvor ens retfærdighedssans 

føler sig krænket. Udfordringerne 

var måske knap så bastante 

som sidste gang, antallet af forslag og 

ændringsforslag mindre tyngende. Men 

alligevel blev der undervejs brug for at 

belære forsamlingen, som det hedder i 

den særlige juridiske jargon. 

Ikke mindst da et medlemsforslag opnåede 

flere jastemmer end nejstemmer, 

men alligevel blev forkastet. Hvorfor? 

Fordi vedtagelse kræver ”stemmeflertal 

blandt de deltagende medlemmer”, som 

det hedder i lovenes § 6, stk. 8. Flere end 

halvdelen af de stemmer, der er repræsenteret 

i salen, skal altså stemme for et 

forslag – uanset hvor mange der stemmer 

nej eller undlader at stemme. Jamen, 

tænker man. Men lov er lov. 

Det meste gik dog glat, hvad forsamlingen 

ikke kun må takke dirigenterne 

(og sig selv) for, men også den effektivt 

arbejdende forslagsstillergruppe: 

Line Thatt-Jensen, Betina Krogh-Knudsen, 

Danielle Mikkelsen og Bjarne Nielsen. 

Deres opgave er at bistå dirigenterne, 

holde styr på forslagene og samordne 

forslag og ændringsforslag – diskret 

og effektivt. 

jc

Æresmedlem 

anno 2010 

Talen til det kommende æresmedlem 

tager sjældent afsæt i alvorlige faglige 

eller samfundsmæssige spørgsmål. 

Men deltagerne på dette års generalforsamling 

skulle under festmiddagen 

med formanden som fortolker rundt 

om ligestillingsproblematikken, inden 

navnet på det ny æresmedlem blev 

åbenbaret: 

- I Folketinget diskuterer man kvoter 

i erhvervslivets bestyrelser. Hos os 

er der ikke alene ligelig adgang overalt, 

men praksis har vist, at kvinderne 

har sprængt ethvert kvotebehov. Skal 

vi følge logikken – at kvalitet må gå 

forud for køn – må der også være en 

kvindelig overvægt blandt vores æresmedlemmer. 

Sådan forholder det sig 

naturligvis også. Vi har fem mandlige 

æresmedlemmer, men hele ni kvinder. 

Det vil sige: Vi har nu ti. 

Og så blev sløret løftet, Lene Sahlholdt 

blev klappet taktfast op fra festbordet 

og udnævnt til æresmedlem. 

Som trofast generalforsamlingsdeltager 

var man ikke i tvivl om, hvilke 

kvaliteter bestyrelsen havde begrundet 

det populære valg på. Lene Sahlholdt 

står sammen med sine dirigentkolle- 

ger gennem mange år i centrum af foreningsdemokratiet. 

Som det blev udtrykt: 

- At være demokratiets vagthund 

kræver, at man kender det til bunds. 

Det gør vores ny æresmedlem. Kender 

vores organisation, har vores regelsæt 

i blodbanerne, har fingeren på pulsen. 

Man skal kunne sit stof, forstå spillereglerne 

og have hjertet på rette sted. 

Det lever Lene Sahlholdt op til. 

- Men hvad så med at være en myndig 

person? spurgte formanden lunt. 

- Kræver det ikke glæden ved at håndtere 

et spanskrør, når de urolige elever 

ikke vil, hvad læreren vil? Lenes Sahlholdts 

myndighed kan ingen betvivle, 

hendes tålmodighed er lang, men hendes 

tale er klar. Så jo, det ny æresmedlem 

er myndig, autoritær, respektskabende. 

Men hun er det på den lune, 

rummelige måde, som appellerer til 

smilet og anerkendelsen. Den sidste 

får hun aldeles velfortjent her i aften. 

Hvervene i demokratiets tjeneste har 

Lene Sahlholdt gennem årene koblet 

sammen med mange andre tillidshverv 

i foreningen, fra bestyrelsestiden i 

1980’erne til dags dato, hvor der trækkes 

kraftigt på hendes indsigt og erfa- 

ring i Strukturarbejdsgruppen. Netop 

der kommer forståelsen for demokratiet 

til sin ret – og der var derfor også 

god timing i valget af æresmedlem: Det 

er i disse år, foreningen træffer de allervigtigste 

demokratiske valg. De skal gøres 

med den ordentlighed og forberedthed, 

der kendetegner Lene Sahlholdt. 

Endelig blev der i begrundelsen for 

hæderen gjort reverens for Lene Sahlholdts 

indsats for psykologien uden for 

foreningens rammer. Neuropsykologien 

har en energisk repræsentant i hende. 

Tyve års ansættelse på Dianalund 

fortæller om en person, der har haft et 

projekt og er lykkedes med det. 

- - - 

En takketale hører sig til. Den gik i 

anekdotiske, tankevækkende baner 

over en sammenligning mellem foreningen 

i 1980’erne og nu og samfundets 

forholden sig til psykologerne i de 

to årtier. Meget er sket, herunder at 

Dansk Psykolog Forening er blevet voksen, 

fx modnet i sit syn på den frivillige 

indsats, medlemmerne yder. Uden 

den var samfundets syn på psykologer 

ikke nået dertil, hvor vi er nu. 

jc 


nordatlantisk topmøde 

Der er tradition for nordisk islæt i 

forbindelse med Dansk Psykolog Forenings 

generalforsamlinger. Denne 

gang var det i udvidet forstand, eftersom 

der både var besøg fra Grønland 

og Færøerne. 

Fra Grønland deltog Karen Marie 

Nathansen (t.v.) og Susan Hornbøl, 

henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem 

i Grønlands Kreds – og altså 

medlemmer af Dansk Psykolog Forening 

– medens Kári Leivsson (t.h.) 

var med som formand for Den Færøske 

Psykologforening – og altså som 

gæst, eftersom der på Færøerne er tale 





om en selvstændig national forening. 

Karen Marie Nathansen opholder 

sig i Danmark, medens hun skriver sin 

ph.d., men gjorde i en lille pausesnak 

god reklame for jobmulighederne i 

Grønland. Som også en række artikler 

i Psykolog Nyt har beskrevet det, mangler 

man psykologhoveder og -hænder 

i Grønland. Den grønlandske formand 

nævnte, at der p.t. er 30-32 psykologer, 

men står 10-15 ubesatte stillinger rundt 

omkring. 

På Færøerne er psykologerne ikke 

så meget ’rundt omkring’, de 25 psykologer 

på Færøerne arbejder næsten alle 

i Tórshavn. Foreningen har netop holdt 

ti års jubilæum, fortæller Kári Leivsson. 

Psykologerne arbejder inden for 

de samme områder som i Danmark, 

fordelt på offentlige arbejdspladser på 

fx sygehuset i Tórshavn, socialsektor, 

undervisning mv. og private klinikker. 

Som her taler man om en profession i 

vækst. I det hele taget ligner ”systemerne” 

meget, hvad vi er vant til – herunder 

en organisering med en stedlig akademisk 

hovedorganisation til at forhandle 

overenskomster. 

jc

Fra sekretariatet deltog – 

Medarbejderne fra Stockholmsgade 

i København og Fiskergade i Århus 

deltager på generalforsamlingen på 

markant andre vilkår end medlemmerne. 

Talerstol og stemmesedler tilhører 

ikke dem. Men der er andre måder at 

udfolde tilstedeværelse på. 

Formodentlig var det da også den 

almindelige opfattelse, at den usædvanlige 

tætte sekretariatsbemanding i 

2010 bidrog til at løfte oplevelsen – 

både af mødets afvikling og af rammerne 

omkring det. 

Der var ikke de køer ved indtjekningen, 

som ofte er set, selv om medlemstilstrømningen 

denne gang var så stor. 

It’en fungerede. De fleste powerpoints 

blev præsenteret i rigtig rækkefølge. 

Der var stole til alle. Der var styr på 

antallet af stemmer, fremmødte såvel 

som fuldmagtsstemmer. Der var foldere, 

kuglepenne udlagt og sågar et lille 

visitkort, der gjorde reklame for 

hjemmesidens Psykolog Forum. 

Der var hjælp at hente, ’service’, som 

det hedder, folk til at besvare spørgs- 

mål og på mange måder mulighed for 

at komme lidt tættere på dem, man 

som medlem også forbinder med sin 

forening. Om det så var en sekretariatsstand, 

en vaskeægte nyskabelse, fandtes 

den i foyeren. Personbetjent og det 

hele. 

jc 


Anvendt positiv psykologi 

Bør terapi fokusere mere på glæde, håb og ressourcer? i hvilket omfang kan 

positiv psykologisk viden anvendes i diagnose og behandling af psykiske lidelser? 

Positiv – Af Simon Nørby & Anders Myszak 

Klinisk psykologi har opnået meget ved at søge at forstå 

og modgå individuelle sårbarheder og problemer. Mest oplagt 

har kognitiv adfærdsterapi (KAT), der groft sagt søger at 

identificere og modificere automatiske negative tanker, vist 

sig at være en effektiv behandling af fx depression og angst. 

Der er dog nogle, der ikke får det bedre af KAT eller opnår 

tilbagefald efter endt behandling. Hensigten er i denne sammenhæng 

ikke at kritisere KAT, men at pege på en mulighed 

for at supplere denne (på samme måde som Mindfullness 

Based Therapy og Acceptance and Commitment Therapy 

kan ses som supplementer til KAT). 

Den positive psykologi (se Myszak & Nørby, 2008) sigter 

mod at supplere deficittankegangen og kan komplettere KAT’s 

traditionelle interesse for problemløsning med et fokus på at 

identificere og promovere intra- og interindividuelle ressourcer 

samt optimale tilstande, herunder styrker, kontrol, emotionel 

intelligens, håb og optimisme (se Lopez & Snyder, 

2003). Tanken er, at man bør rette opmærksomheden mod, 

hvad der er godt, og hvilke potentialer en person har i tillæg 

til en opmærksomhed om en persons dårligdom. 

Selv om mange behandlere sikkert allerede arbejder med 

positiver, er ideen, at man kan eksplicitere og formalisere et 

fokus på dette i højere grad. Eksempelvis foreslår Snyder og 

Elliot (2005) anvendt en firedelt matrix i forståelsen af individet 

(Se figur 1, side 17). 

Modellen indeholder to dimensioner, nemlig valens og kilde. 

Den første dimension omhandler, om et givent diagnostisk 

fokus er rettet mod det negative eller positive, dvs. svagheder 

eller styrker. Den anden dimension omhandler baggrunden 

for det aktuelle diagnostiske fokus, dvs. om kilden 

til en persons problemer er enten indre eller ydre. Ved at anvende 

denne matrix bør man kunne opnå en mere helhedsorienteret 

forståelse for både en persons vanskeligheder og 

potentialer, som de relaterer sig til individuelle og omgivelsesmæssige 

faktorer. 

I den forbindelse er fravær af det negative ikke nødvendigvis 

det samme som tilstedeværelse af det positive. Fx tyder 


resultater på, at negative emotioner er kvalitativt forskellige 

fra positive emotioner (Fredrickson, 1998). Bare fordi man 

således ikke længere er ked af det efter fx endt behandling for 

depres sion, betyder det ikke automatisk, at man er glad og 

har indhold i sit liv. Ideen er, at man ved at anvende metoder, 

der identificerer individuelle positiver vil kunne fremme 

modstandsdygtighed, forbedre effektiviteten af terapi og modvirke 

tilbagefald. Ved fx at identificere områder, hvor en person 

kan anvende styrker til at opnå værdsatte mål, og ved at 

stimulere håb er det sandsynligt, at man bibringer en klient 

motivation til at engagere sig i en terapeutisk proces. De fleste 

vil i den sammenhæng nok være mere motiverede for at 

kæmpe for at opnå noget, de værdsætter, end for at modgå 

problemer. 

Diagnostik og assessment 

Måling af affekt og subjektivt velvære 

Mængden af positiv vs. negativ affekt har tæt sammenhæng 

med, om en person oplever tilfredshed i sit liv. Generelt vil 

man skulle opleve mere positiv (fx glæde og interesse) end 

negativ (fx vrede og ærgrelse) affekt over en periode for at 

føle sig godt tilpas, og en person, der søger at maksimere 

mængden af positiv affekt og minimere mængden af negativ 

affekt, kan siges at søge, hvad der er blevet betegnet som et 

behageligt liv (Seligman, 2002), dvs. en hedonisk form for 

lykke. Mere præcist har man fundet, at en sund og konstruktiv 

ratio mellem positiv og negativ affekt befinder sig mellem 

3:1 og 11:1 (Fredrickson & Losada, 2005), og at størrelsen af 

denne ratio er tæt knyttet til subjektivt velvære (se Kesebir & 

Diener, 2008). 

En grund til, at det er vigtigt at opleve flere positive end 

negative emotioner, kan være, at dette danner grundlag for, 

at en person er aktiv og udadrettet frem for passiv og tilbagetrukket. 

Positive emotioner er forbundet med en oplevelse 

af at slå til og være på rette spor. Dette kan indebære tro på 

og engagement i ressourceopbyggende og ekspanderende aktiviteter. 

Positive emotioner modvirker desuden negative


modelFotos: BAm/scAnpix

emotioner og omgør disse (”the undoing effect”) (Fredrickson 

et al., 2000), dvs. førstnævnte kan være inkompatible med 

sidstnævnte. En inter essant implikation er, at man ved at facilitere 

positiv affekt muligvis vil kunne modarbejde psykopatologi, 

idet mange lidelser er tæt relateret til og understøttet 

af negative emotioner (eller associeret med fravær af positive 

emotioner, som i depression). 

Et velafprøvet instrument til måling af affekt er ”Positive 

Affect Negative Affect Schedule” (PANAS) (Watson, Clark 

& Tellegen, 1988). PANAS er hurtig at bruge og indeholder 

to skalaer for negativ og positiv affekt med i alt tyve spørgsmål. 

Fx bedes testpersonen (på den positive skala) vurdere, 

i hvor høj grad vedkommende er inspireret, interesseret og 

stolt. Ved at bruge dette instrument kan man få et mål for 

mængden af positiv og negativ affekt på et givet tidspunkt og 

kan selvfølgelig anvende PANAS flere gange i løbet af et interventionsforløb 

for at se på fluktuationer og ændringer i 

emotioner og humør (hvorved en positivitetsratio kan fastslås). 

Ikke kun emotionelle tilstande har dog betydning for, om 

man føler sig tilpas og tilfreds. Begrebet ”subjektivt velvære” 

ser på både en persons affekt og kognition (se Kesebir & Diener, 

2008), dvs. her måles ikke kun på emotioner, men også 

på et individs meningsmæssige vurdering af sit liv. To almindelige 

mål for subjektivt velvære er ”Satisfaction with life scale” 

(Diener et al., 1985) og ”Subjective Happiness Scale” (Lyubormisky 

& Lepper, 1999). Disse mål er igen hurtige at bruge 

og kan supplere mål for dysfunktion, såsom test for depression 

(hvor man må forvente et omvendt forhold). Endelig 

kan man selvfølgelig få en person til at registrere sammenhængen 

mellem bestemte aktiviteter og affektsvingninger 

over en periode for at klarlægge, hvilke emotioner der opleves 

i relation til hvilke gøremål. En sådan fremgangsmåde er 

ikke fremmed for KAT. 

Måling af individuelle ressourcer og styrker 

Ideen om at karakterisere individer via ”karakterstyrker” 

er relativt ny, nok fordi disse er blevet opfattet som knyttet til 

en værdidom og dermed som potentielt uvidenskabelige. Ikke 

desto mindre er tankegangen kommet i fokus via Peterson 

og Seligmans (2004) VIA-IS-klassifikation (”Values In Action 

Inventory of Strengths”). Ifølge denne er en personlig styrke 

kendetegnet ved at være et fremtrædende positivt træk, 

der kommer til udtryk i mange situationer, ved at være værdsat 

i sig selv (og ikke som et middel til at opnå et sekundært 

mål) og ved at have et klart negativt antonym. Ydermere er 

brugen af en sådan styrke socialt værdsat samt ikke nedgørende 

eller hæmmende i forhold til andre mennesker. 


VIA-IS opererer med 24 konkrete karakterstyrker (såsom 

nysgerrighed, tapperhed og social intelligens), der er kategoriseret 

i forhold til seks overordnede og mere abstrakte kardinaldyder 

(visdom og viden, mod, menneskelighed, retfærdighed, 

mådehold og transcendens), således at førstnævnte 

er eksempler på sidstnævnte. Fx omfatter dyden menneskelighed 

evnen til at pleje og opretholde sociale relationer og 

består af styrkerne social kompetence, venlighed og kærlighed/intimitet, 

dvs. styrker, der gør en person i stand til at forstå 

egne og andres motiver, være imødekommende og opnå 

relationer med passende intimitetsgrader. 

Selv om VIA-IS-klassifikationen af dyder og styrker kan 

siges at være knyttet til en værdidom over, hvilke personlige 

karakteristika der er prisværdige, og dermed som potentielt 

moraliserende, så behøver man ikke være enig i, at VIA-IS er 

en endegyldig beskrivelse af personlige positiver, for at kunne 

anvende denne i praksis. Det væsentlige er, at den tilbyder 

en foreløbig pragmatisk nomenklatur til at identificere styrker. 

Redskabet eksisterer i forskellige lange og korte former til 

både voksne og unge. Assessment-batteriet består (i sin mest 

udvidede form) af 240 spørgsmål, der måler positive karakterstyrker 

(se www.viasurvey.org). Fx vurderes styrken venlighed 

via et spørgsmål som: ”Jeg er sjældent lige så begejstret 

for andres gode held, som jeg er for mit eget held.” VIA-IS 

” 

Man bør rette opmærksomheden 

mod, hvad der er godt, og hvilke 

potentialer en person har i 

tillæg til en opmærksomhed om en 

persons dårligdom 

” 

kan bruges til at vurdere ressourcer, så man kan identificere 

områder af en klients liv, der er velfungerende, og som kan 

faciliteres for at modgå aktuelle vanskeligheder. 

En anden mere uformel måde at identificere ressourcer på 

er ved at bruge en narrativ tilgang, hvor en person bliver bedt 

om at fortælle en historie valgt fra et tidspunkt, hvor vedkommende 

selv mener at have klaret sig rigtigt godt (se Rashid 

& Ostermann, 2009). Denne historie kan derefter diskuteres 

og vurderes i forhold til, hvilke styrker der lå bag den 

positive præstation, og hvilke betingelser der gjorde, at disse

lev aktiveret. Hermed kan man få et hurtigt grundlag for at 

tale om en persons styrker. 

Måling af individuel mening 

Indbefattet i en måling af subjektivt velvære er en registrering 

af tre delvis empirisk separate komponenter, nemlig positiv 

og negativ affekt samt tilfredshed med livet. Af disse tre 

er tilfredshed med livet den kognitive og meningsmæssige 

komponent. Selv om man kan mene, at en måling af denne 

komponent udgør en stor udfordring, og at man egentlig 

mere registrerer en kontekstafhængig vurderingsproces end 

en generel tilfredshed med livet, er det blevet nævnt (Ryff, 

1989), at en konceptualisering af velvære uden dette og andre 

meningsmæssige aspekter ved livet resulterer i, at begrebet 

bliver teoretisk tyndbenet. 

Et andet problem med begrebet subjektivt velvære er, at 

dette ikke indfanger den meningsskabelse, der er resultatet 

af at indgå i sociale relationer, og at man kan risikere at individuelt 

velvære derved udelukkende forbindes med noget 

intra-individuelt, hvad der potentielt set kan resultere i en 

nihilistisk hedonisme. Hermed menes, at mennesker kan 

komme til primært at vurdere velvære ud fra et egoistisk perspektiv 

og søge nydelse uden at referere til et samfundsmæssigt 

værdisystem, der tager hensyn til andre. Man kan altså 

sige, at vores forståelse af velvære bliver udfordret, og at definitionen 

bør tilnærmes andre ikke kun kvantitative, men 

også hermeneutiske og fænomenologiske tilgange. 

Carol Ryff (1989) introducerede begrebet ”psykologisk velvære” 

og forsøgte dermed at forklare hele spektret af positiv 

menneskelig fungeren. Hendes model opererer med seks 

komponenter: selv-accept, positive relationer, autonomi, coping 

i forhold til omgivelserne, formål med livet og personlig 

udvikling. Centrale komponenter i Ryffs forståelse af velvære 

er meningskabelse samt formål med tilværelsen. Særligt 

den sidste er unik og har en eksistentiel dimension. 

Dette kan eksemplificeres i relation til det kontroversielle, 

men velbekræftede fund, at det at få børn resulterer i en nedgang 

i subjektivt velvære (fx Kahneman et al., 2004). Et sådant 

fund er i modstrid med den almindelige opfattelse af, at 

det at blive forælder er noget af det eksistentielt set mest meningsfulde, 

man kan opleve. Denne diskrepans kan forklares 

ved, at målinger af subjektivt velvære er ufuldkomne, og at 

andre mål må medinddrages. 

De fleste, som har arbejdet med intervention, vil sandsynligvis 

være enige i, at meningsskabelse er afgørende for terapeutisk 

succes. KAT kan også siges at arbejde med dette, når 

et instrument som ekspressiv skrivning inddrages. Her bliver 

en person bedt om at skrive om selvvalgte, typisk nega- 

Valens 

Styrker 

Svagheder 

Kilde 

Person Omgivelser 

#1 #2 

#3 #4 

Figur 1. Snyder og Elliots forslag til anvendelse af en firedelt 

matrix i forståelsen af individet. 

tivt ladede emner i nogle dage. Denne øvelse kunne gives en 

positiv psykologisk drejning, ved at man i stedet beder personen 

om at skrive om en rigtigt god dag fyldt med succesoplevelser. 

Derefter kan man arbejde med positive automatiske 

tanker og se, hvordan disse er relateret til positive emotioner 

og meningsskabelse. 

Intervention 

Positive vs. negative emotioner 

Som nævnt er størrelsen af positivitetsrationen afgørende 

for det subjektive velvære, og i mange patologiske tilfælde vil 

mængden af negativ affekt overstige mængden af positiv affekt 

(som i depression). Ratioen kan i sagens natur øges ved 

enten at mindske mængden af negative emotioner eller øge 

mængden af positive emotioner. 

En mulighed er at anspore en person til at værdsætte de 

positive aspekter ved sin dagligdag. Når personer bedes om 

at opgøre sådanne, rapporterer de en stigning i positiv affekt 

(fx Emmons & McCollough, 2003). En forøget åbenhed over 

for oplevelse kan potentielt også forøge mængden af positiv 

affekt. Dette kan fx ske gennem mindfulness-meditation, hvor 

et fokus på det aktuelle øjeblik og åbenhed over for oplevelse 

er essentielt (se Hamilton et al., 2006). Et studie fandt, at trænede, 

modsat mindre trænede, udøvere af mindfulness oplevede 

flere positive emotioner (Easterlin & Cardena, 1998). 

Et andet inter essant studie har fundet, at kort tids praktisering 

af mindfulness gav forøget aktivering i et område af hjernen, 

der er blevet forbundet med oplevelsen af positiv affekt 

(Davidson et al., 2003). For det tredje virker det oplagt, at 


man kan bruge humor og musik til at inducere og regulere 

emotioner. Endelig har Kesebir og Diener (2008) fastslået, at 

gode sociale relationer er en nødvendig, men dog ikke tilstrækkelig 

betingelse for glæde og lykke. Et fokus på at udvide 

og styrke en persons sociale relationer kan således medvirke 

til at forøge mængden af positive emotioner. 

Disse fremgangsmåder kan muligvis direkte forøge mængden 

af positiv affekt. En anden mulighed er at forøge mængden 

af positiv affekt via en indirekte metode, nemlig ved at 

en persons informationsbearbejdning søges influeret. Ifølge 

appraisal-teorier om emotioner konstitueres og specificeres 

affektive reaktioner på baggrund af mere eller mindre bevidste 

og automatiske fortolkninger, som foretages i forhold til 

personligt relevante situationer og sagsforhold. Denne forståelse 

indebærer, at man kan influere emotionelle reaktioner 

ved at påvirke og modificere den enkelte persons meningsstrukturer 

og den måde, hvorpå han bearbejder information 

(en tankegang, der er helt i overensstemmelse med 

KAT). Fx kan man arbejde med evnen at opleve refleksiv nydelse, 

dvs. den måde opmærksomheds- og reflektionsprocesser 

er knyttet til, at oplevelser giver nydelse (se Myszak & 

Nørby, 2008). Her er det vigtigt, at nydelsen er rettet mod 

’her og nu’, ikke drejer sig om social evaluering og ikke udelukkende 

er hedonisk orienteret. 

Håb og optimisme 

Depression er ofte knyttet til en oplevelse af håbløshed, dvs. 

negative forventninger om, at egne handlinger er ineffektive 

og et pessimistisk syn på fremtiden. Behandling skal udfordre 

denne oplevelse af håbløshed, men fravær af håbløshed 

er ikke nødvendigvis det samme som at have håb, og behandling 

bør ideelt set aktivt forsøge at skabe håb hos klienter, fordi 

dette kan indebære, at en person forfølger ressourceopbyggende 

aktiviteter. Håb indebærer en forventning om, at 

det er muligt at opnå værdsatte mål, der ikke automatisk bliver 

realiseret. Sådanne mål kan være simple og konkrete, såsom 

at tabe sig i vægt, eller komplekse og abstrakte, såsom at 

blive en mere empatisk person. 

En række kriterier må være opfyldt, for at håb er tilstedeværende 

(se Snyder et al., 2006). En person må have en forestilling 

om, at han kan og vil nærme sig sine målsætninger 

(agency-thinking). Han må også være i stand til at forestille 

sig, hvordan han kommer fra den aktuelle til den ønskede 

situa tion, dvs. kunne binde nutid og fremtid sammen, og 

kunne overveje konkrete fremgangsmåder, herunder delmål, 

for at opnå målsætningerne (pathway-thinking). Psykologen 

kan hjælpe klienten med dette ved at skabe og opretholde 

motiva tion samt planlægge, hvordan mål kan opnås. Fx kan 


motiva tion skabes ved at henlede klientens opmærksomhed 

på, hvilke fortidige mål vedkommende har opnået, og fremme 

fleksibel tilpasningsdygtig tænkning ved at diskutere forskellige 

måder, hvorpå mål kan opnås. Håb skabes bedst i relation 

til målsætninger der er svære nok til at være udfordrende, 

men lette nok til at være opnåelige (stretch goals). 

Hvor håb typisk omfatter forventninger inden for konkrete 

livsdomæner, kan en person også være karakteriseret ved 

en mere generel forklaringsmæssig stil, der vanemæssigt anvendes 

til at forklare årsager til begivenheder i livet. Ifølge attributionsteori 

er fx depression ofte kendetegnet ved, at en 

person opfatter kilden til sine problemer som global, indre 

og permanent. Traditionel KAT fokuserer primært på at regulere 

automatiske negative tanker, så tænkningen bliver 

mere realistisk. Man kan dog overveje, om man, inspireret af 

den positive psykologi, også vil kunne stimulere optimistisk 

og ikke kun realistisk tænkning. I den sammenhæng er det 

vigtigt, at den optimisme (og det håb), der stimuleres, baserer 

sig på identifikation af individuelle styrker, således at reelle 

udviklingsmuligheder afdækkes. 

Det skal ikke afvises, at dele af KAT allerede stimulerer 

konstruktiv tænkning. Dog kan det være muligt at arbejde

mere systematisk med at fremme en sådan tænkning med 

basis i individuelle styrker. Dermed vil man ikke blot søge at 

erstatte pessimisme med realisme, men også søge at fremme 

optimisme. Ved at fremme sidstnævnte vil man rette en klient 

ind mod normalområdet (hvor optimistisk bias er almindeligt). 

Samtidig kan optimisme, set som attributionsstil, tilsyneladende 

læres (jf. ideen om ”learned optimism”). 

Styrker og sociale ressourcer 

Flere psykiske lidelser som fx depression og angst er knyttet 

til en oplevelse af mangel på personlig kontrol. Ifølge Seligman 

(2002) kan man opnå mestring, nydelse og i bedste 

fald flow ved at anvende sine styrker, dvs. en intervention, 

der arbejder med en persons styrkesider, vil potentielt set 

kunne give en person succesoplevelser. Styrker antages modsat 

fx talenter at kunne kultiveres og udvikles. 

Der er indtil videre ikke meget forskning, der har undersøgt 

betydningen af styrker, og hvordan disse bedst bruges. 

Foreløbige resultater peger på, at det ikke er nok at identificere 

og værdsætte sine styrker, men at det, der øger subjektivt 

velvære, er at anvende sine styrker på nye måder (se Seligman 

et al., 2005). En person, der scorer højt på fx social 

intelligens, skal således søge at anvende dette træk i uvante 

situationer. En styrketest samt en styrkebaseret dialog kan 

bidrage til at flytte en klients fokus fra problemer til noget 

positivt, som der opleves ejerskab til. Tidligt i et forløb kan 

dette skabe håb og motivation samt generere energi, hvilket 

må siges at være centralt for terapeutisk succes. 

Kort sagt bør man identificere, værdsætte og opdyrke positive 

styrker for at opnå et engageret liv. En sådan styrkeorienteret 

indsats skal selvfølgelig ske i sammenhæng med behandling 

af problemer og vanskeligheder. 

Vi mennesker er sociale væsener, og vores lykke beror på 

velfungerende interaktioner med andre. Faktisk er det at have 

et godt socialt netværk en af de væsentligste indikatorer for 

subjektivt velvære (Kesebir & Diener, 2008). Det er samtidig 

karakteristisk for mange diagnoser, at man ser nedsat evne 

til at indgå i sociale relationer. Sociale aspekter er ikke altid 

særlig godt integreret i standardversionen af KAT (med undtagelse 

af ”Cognitive Behavioural Analysis System”, som træner 

mennesker til at forstå og indgå i kompetente sociale relationer). 

Her kan positiv psykologisk viden om, hvordan positive 

emotioner og individuelle ressourcer er knyttet til social 

interaktion, bruges til at supplere KAT. 


modelFotos: BAm/scAnpix

lItteRAtUR 

Davidson et al. (2003). Alterations in brain and immune function produced by mindfullness medita- 

tion. Psychosomatic Medicine, 65, 564-570. 

Diener, E., Emmons, R.A., Larsen R.J., & Griffin, S. (1985). The satisfaction with life scale. Journal of 

Personality Assessment, 49 (1), 71-75. 

Easterlin, B., & Cardena, E. (1998). Cognitive and emotional differences between short and long term 

Vipassana meditation. Imagination, Cognition and Personality, 18, 69-81. 

Emmons, R.A., & McCullough, M.E. (2003). Counting blessings versus burdens: An experimental in- 

vestigation of gratitude and subjective well-being in daily life. Journal of Personality and Social Psychology, 

84 (2), 377-389. 

Fredrickson B.L., & Losada M.F. (2005). Positive affect and the complex dynamics of human flourishing. 

American Psychologist, 60, 678-686. 

Fredrickson et al. (2000). The undoing effect of positive emotions. Motivation and Emotion, 24, 

237-258. 

Fredrickson, B.L. (1998). What good are positive emotions? Review of General Psychology, 2 (3), 

300-319. 

Hamilton, N.A., Kitzman, H., & Guyotte, S. (2006). Enhancing health and emotion: Mindfulness as 

a missing link between cognitive therapy and positive psychology, Journal of cognitive psychotherapy, 

20 (2), 123-134. 

Kahneman, D., Krueger, A.B., Schkade, D.A., Schwarz, N., & Stone, A.A. (2004). A Survey method 

for characterizing daily life experience: The day reconstruction method. Science, 306, 1776-1780. 

Kesebir, P., & Diener, E. (2008). In pursuit of happiness: Empirical answers to philosophical questions. 

Perspectives on psychological science, 3 (2), 117-125. 

Lopez S.J., & Snyder C.R. (2003). Positive psychological assessment: A handbook of models and measures. 

Washington, DC: American Psychological Association. 

Lyubomirsky, S., & Lepper, H. (1999). A measure of subjective happiness: Preliminary reliability and 

construct validation. Social Indicators Research, 46, 137-155. 

Myszak, A., & Nørby, S. (red.) (2008). Positiv Psykologi: En introduktion til videnskaben om velvære 

og optimale processer. København: Hans Reitzels Forlag. 

Peterson, C. & Seligman M.E.P. (2004). Character strengths and virtues: A handbook and classification. 

New York: Oxford University Press 

Rashid, T., & Ostermann, R.F. (2009). Strength-based assessment in clinical practice. Journal of 

Clinical Psychology, 65 (5), 488-498. 

Ryff, C.D. (1989). Happiness is everything or is it? Explorations on the meaning of psychological 

well-being. Journal of Personality and Social Psychology, 57, 1069-1081. 

Seligman M.E.P. (2002). Authentic Happiness. New York: Free Press. 

Seligman, M.E., Steen, T., Park, N., & Peterson, C. (2005). Positive psychology progress: Empirical 

validation of interventions. American Psychologist, 60 (5), 410-421. 

Snyder, C.R., & Elliott, T.R. (2005). Twenty-First century graduate education in clinical psychology: 

A four level matrix model. Journal of Clinical Psychology, 61 (9), 1033-1054. 

Snyder, C.R., Ritschel, L.A., Rand, K.L., & Berg, C.J. (2006). Balancing psychological assessments: 

Including strengths and hope in client reports. Journal of Clinical Psychology, 62 (1), 33-46. 

Watson, D., Clark, A.L., & Tellegen, A. (1988). Validation of brief measures of positive and negative 

affect: The PANAS Scales. Journal of Personality & Social Psychology, 54 (6), 1063-1070. 

20 Psykolog nyt • 7 • 2010

Man kan arbejde med dette via psykoedukation, dvs. ved 

at anvende forskningsbaseret viden om, hvad der fungerer i 

sociale sammenhænge. De fleste klienter reagerer nysgerrigt 

på dette, da de er vant til at fokusere på problemer og vanskeligheder 

i social interaktion. Dette kan gøres løsningsbaseret, 

da mange sociale situationer kan beskrives som et problem 

eller en mulighed. 

Mere grundlæggende fokuserer den positive psykologi på 

det, der er positivt ved den enkelte og ved grupper. Ideelt set 

kan man bruge dette til at opbygge inkluderende samfund. 

Afsluttende kommentarer 

Vores hensigt med denne artikel er ikke at vise, at et fokus på 

individuelle positiver kan ændre terapi grundlæggende. Man 

ved stadig for lidt om dette, hvilket har at gøre med at den po- 

Hvor gammel har du råd til at blive? 

Med en livrente har du pension for livet, uanset hvor gammel du bliver. 

Er livrenten til og med placeret i en medlemsejet pensions- 

kasse, har du ”sikkerhed for, at alle pengene i sidste ende 

kommer kunderne til gode”. Citatet stammer fra Forbrugerrådets 

magasin Tænk Penge og er sagt af Carsten Holdum, 

som er cheføkonom i Forbrugerrådet. 

sitive psykologi er et nyt felt. I stedet håber vi at anspore til 

åbenhed og nysgerrighed med hensyn til udvikling af klinisk 

arbejde, herunder at stimulere overvejelser over muligheder 

for mere helhedsorienteret assessment og intervention. 

Vi opfatter det som oplagt, at man kan fremme motivation 

og konstruktive ændringsprocesser ved at få klienter til også 

at fokusere på potentialer og udviklingsmuligheder, således 

at det, de kan se frem til efter endt terapi, ikke blot er fravær 

af lidelse, men et muligt nyt konstruktivt indhold i deres 

liv. 

I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at positiv 

psykologi lægger op til et større fokus på forebyggelse (noget, 

som vi ikke har berørt i dette indlæg). 

Simon Nørby, cand.psych., ph.d, 

Anders Myszak, cand.psych. 

Du kan klikke ind på Forbrugerrådets hjemmeside og læse 

et uddrag af artiklen om livrenter. Vil du læse hele artiklen, 

kan du sende en mail til post@unipension.dk med dit navn, 

adresse og emnefeltet ”Tænk Penge”. Så sender vi dig et 

eksemplar af magasinet. 

Smakkedalen 8 · DK-2820 Gentofte . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk 


Psykolog og skiskytte 

på eliteplan 

22 Psykolog nyt • 7 • 2010

’Idrætspsykologi’ Af Per Vinther 

Fotos: per Winther 

Anne-mette Bredahl er psykolog – og 

blind. i marts deltog hun for sjette gang i 

de paralympiske Vinterlege i Vancouver 

og opnåede en 7. plads i skiskydning. 

Denne gang endte det temmelig uheldigt for den danske skiløber 

Anne-Mette Bredahl. Hendes sidste konkurrence i Vancouver, 

12,5 km skiskydning, bød på et defekt gevær, tung sne, styrt og 

ikke mindst en knækket ski. Til sammen sendte uheldene hende 

og hendes norske forløber, Monica Berglund, ned på en ærgerlig 

7. plads. 

- Det er ikke gået, som jeg ville, her i Vancouver. Men det kan 

jeg også bruge til noget. At komme videre herfra, det kræver bare 

mere af mig, siger den 45-årige danske psykolog. 

Kombinationen af det at være psykolog og eliteidrætsudøver er 

ideel for hende. 

- Mit liv hænger sammen på den måde. Psykologi og idræt er en 

god kombination, fordi jeg kan sætte det i perspektiv, og på den 

måde er jeg en bedre skiskytte. Når jeg som psykolog har samtale 

med mennesker, bruger jeg samme teknik som ved skiskydning – 

jeg har mange bolde i luften på én gang – men når personen kommer 

ind i rummet, så er jeg 100 procent koncentreret om patienten. 

Ligesom jeg er det fra skiløb og til skydning. 

I dag kan Anne Mette Bredahl kun skelne mellem lys og skygge. 

Da hun var 22 år, mistede hun synet på grund af sygdom. Synet 

forsvandt gradvist over nogle år, men inden da havde hun tumlet 

meget med problemer uden at vide, at hun havde en genetisk sygdom. 

- Jeg så dårligt som teenager og voksede op som klassens klodsmajor. 

Jeg var rigtig dårlig til idræt. Som 18-årig fandt jeg så ud af, 

at jeg havde været svagsynet i nogle år. Jeg havde kikkertsyn, men 

ikke noget orienteringssyn, fortæller Anne-Mette Bredahl. 

Hun kendte ikke nogen blinde, og hun gik i panik, men følte 

samtidig en lettelse over, at noget var galt. Der var sat en diagnose 

på. 

- Jeg forstod jo pludseligt, hvorfor jeg havde det vanskeligt. Jeg 

ville hellere have vidst tidligt, at jeg havde den sygdom. Jeg var 


ogligt stærk og ville egentlig læse medicin. Men det var jo 

ligesom ikke vejen frem. Jeg brugte fire år på at finde mig 

selv og rejste rundt i verden for at opleve så meget som muligt, 

mens jeg stadig kunne se noget. 

Første blinde psykolog 

- Det menneskelige aspekt havde altid interesseret mig, og 

jeg kom ind på psykologistudiet i København. Det var i 

1988, og jeg var den første blinde dansker, der blev optaget 

på studiet. 

- Det var lige mig, og Ballerup Kommune, hvor jeg boede, 

støttede mig økonomisk. En socialrådgiver i kommunen 

troede på mig og kæmpede min sag. 

- Men psykologistudiet krævede meget på alle fronter. Vi 

skulle selv opfinde det hele, fordi ingen havde prøvet det 

før. Jeg skulle bestille bøger, et halvt år inden jeg skulle bruge 

dem. Det viste sig, imidlertid at jeg kunne bidrage med 

en del på studiet. Jeg tog initiativ så ofte, jeg kunne, og jeg 

var en ressource på min måde. Jeg vidste alt om pensum og 

studieplaner, og det nød mine studiekammerater godt af, 

siger hun. 

Studiet sled, og på et tidspunkt trængte Anne Mette Bredahl 

til en ferie. Der var bare lige det med pengene. 

- Jeg var jo fattig som studerende, men så stødte jeg på en 

annonce, hvor der stod, at unge, blinde danske studerende 

kunne komme gratis på ferie. Det lød jo supergodt, men jeg 

havde ikke opfattet, at det var en skiferie. Danmarks største 

klodsmajor på skiferie! Jeg tænkte, at man vel kunne tage 

med på ferien uden at stå på ski, fortæller hun. 

Det viste sig, at de skulle deltage i Ridderrennet, et stort 

skiløb i Norge. 

- Jeg prøvede det og tog mine første vaklende skridt på 

ski. Her fandt jeg ud af, at jeg kunne færdes fuldstændig 

trygt. Desuden var det en idræt, jeg var god til. Så jeg fik én 

på opleveren. Der begyndte min karriere som skiløber, det 

var fantastisk. 

Anne Mette Bredahl blev udtaget til de Paralympiske Lege 

i sommeren 1992, men endte sidst i alle konkurrencerne. I 

1994 blev hun udtaget til Vinter-PL i Lillehammer, og der 

vandt hun Danmarks første guldmedalje nogen sinde i skiskydning. 

Samme år færdiggjorde hun psykologstudiet. 

Hårde skæbner 

Anne Mette Bredahls store interesse har altid været somatikken 

– at hjælpe folk, hvor der opstår vanskeligheder på 

grund af noget, der sker i ens liv. 

- Det havde jeg jo selv erfaring i, og jeg ville gerne hjælpe 


andre i samme situation. Jeg var i praktik i Kræftens Bekæmpelse. 

Det er en stor psykologarbejdsplads med et godt 

ry. Der lærte jeg meget. Da jeg var færdig med studiet fik 

jeg en deltidsstilling dér, og det var utroligt meget værd som 

handicappet. Det gav mig en uvurderlig joberfaring, og det 

første job er altid svært at få og specielt som handicappet, 

pointerer hun. 

Anne-Mette Bredahl arbejdede i Kræftens Bekæmpelse 

1995-1997, og i jobbet havde hun at gøre hendes job var 

kræftramte personer og familier. 

- Det er et hårdt job, fordi mange af ens klienter jo dør 

undervejs, og jeg ville efterhånden gerne prøve noget andet. 

Min store interesse var og er synshandicappede og idræt 

og det at bruge idræt i rehabilitering. I kraft af sit engagement 

i handicapidrætten kendt Anne-Mette Bredahl til Beitostølen 

Helsesportscenter i Norge. De havde aldrig haft en 

psykolog, vidste hun også. 

Hjælp fra team Danmark 

- Jeg skrev en uopfordret ansøgning, men på centret havde 

de ingen penge. Kunne det være på deltid? Imidlertid havde 

jeg sat mig denne plan i hovedet, og da jeg var Team 

Danmark-støttet skiløber, spurgte jeg, om man herfra ville 

give penge til det. Og det ville de! 

Da Anne-Mette Bredahl havde været på Beitostølen i syv 

måneder, spurgte lederen, om hun ville være der permanent. 

Hun endte med at være der i fem år. Resultaterne dokumenterede 

hun gennem rapporter, der tydeligvis sagde, 

at idræt og handicap er en god kombination, der kan løfte 

mennesker ud af isolation og få et nyt og positivt syn på tilværelsen, 

uanset hvor svær den måtte se ud. 

Det var også på Beitostølen, hun for over 10 år siden mødte 

sin nuværende makker, guide og forløber på ski, norske 

Monica Berglund. 

- Skiløb er en mentalidræt, og det er svært at finde folk, 

der vil forpligte sig. Vi er jo et makkerpar, og med Monica 

opstod den ideelle kobling. Hun og jeg har det på rygraden, 

og vi kender hinanden ud og ind. Hun er den bedste makker 

og skiløber, jeg har haft. En guide skal have overskud 

hele vejen og kunne snakke, understreger Anne-Mette Bredahl. 

- Det er hyggeligt og praktisk, at det er en kvinde – fx på 

hoteller, i svømmebadet, og når vi skal shoppe. Vi har delt 

mange hotelværelser og været sammen i rigtig mange timer, 

og så taler vi samme sprog. 

Mange talenter 

Den sportsentusiastiske psykolog finansierer sit skiløb ved

at tage rundt og holde foredrag på efterskoler, i virksomheder 

og på uddannelsesinstitutioner. Her bruger Anne-Mette 

Bredahl sin erfaring fra både idrætten, sit handicap og 

psykologien til at give virksomhederne et andet syn på, hvad 

handicappede er for noget, så det er nemmere at ansætte 

handicappede i fremtiden. 

Sit faste arbejde har hun som psykolog og forsker på Norges 

Idrettshøjskole i Oslo, hvor hendes fokus er fysisk aktivitet 

for handicappede. Noget hun synes der bliver forsket 

alt for lidt i. Anne-Mette Bredahl er den første, der laver 

ph.d. om emnet – på baggrund af interview med et antal 

handicappede om deres oplevelser med fysisk aktivitet. De 

fleste fortæller om dårlige oplevelser med skolens idrætsundervisning. 

Mange oplever følelsen af utilstrækkelighed. 

- Jeg gik selv fra at være idrætshader til træningsnarkoman, 

og det at være fysisk aktiv giver mig tryghed, energi 

og udstråling. De personer, jeg interviewer i min ph.d., siger, 

at idrætten giver dem succesoplevelser, og det vil jeg 

gerne sætte fokus på. At være handicappet er jo bøvlet, og 

man har en krop, der er lidt i vejen. Det handler om at finde 

en fysisk aktivitet, der passer til én og ens handicap, pointerer 

hun. 

Kan man løbe fra problemerne? 

I 1997 skrev Anne-Mette Bredahl bogen ”Kan man løbe fra 

problemerne?” I dag svarer hun på det spørgsmål, titlen stiller, 

at nogle kan man løbe fra, men som handicappet er der 

mange udfordringer. 

- Man har mange problemer som handicappet og store 

udfordringer omkring socialt samspil, motorisk udvikling, 

hvor er jeg, hvem er jeg? Gennem idræt og det at være fysisk 

aktiv kan man træne sociale færdigheder, og specielt 

børn har godt af det at lære at være i team, lære at vente til 

det bliver éns tur, lære at tabe og vinde. På den måde lærer 

man at tackle problemerne og ikke løbe fra dem. 

Næste Vinter-PL afholdes i Rusland om fire år. Anne- 

Mette Bredahl ved ikke helt sikkert endnu, om hun vil satse 

på det. 

- Det skal vi nok holde familieråd om, siger hun. Folk i 

handicapidræt er generelt ældre, og jeg er træningsnarkoman 

og kan godt lide at være i god form. Træningen hjælper 

min hverdag, men nu får vi se. 

Anne-Mette Bredahls ’vi’ indbefatter i denne sammenhæng 

hendes mand, som hun bor sammen med i Oslo. Han 

er seende, og sammen fik de sønnen Marcus for halvandet 

år siden. 

Per Vinther er freelance journalist 

FAKtA De Paralympiske Vinterlege 

Vinter-PL blev afholdt i dagene 12.-21. marts 

2010 i Vancouver og Whistler. Legene er sammen 

med De Paralympiske Sommerlege det største 

eliteidrætsstævne for handicappede idrætsudøvere. 

Legene er for fysisk handicappede og synshandicappede. 

Anne-Mette Bredahl stillede op i skiskydning på 

to distancer sammen med sin guide, norske Monica 

Berglund. Det var Anne-Mettes sjette PL. Hun 

har tidligere vundet medaljer ved PL i 1994 og 

1998. I år endte hun som nr. 7 og 8. 


Forskningsnyt 

Hvad tror man om 

livet efter døden? 

Selv inden for den vestlige verden er der enorme forskelle 

i religiøsitet. Som et simpelt mål for udbredelsen af religiøs 

tro har man spurgt repræsentative udsnit af befolkningen i 

adskillige vestlige lande, om de ”tror man kommer i himlen, 

når man dør”. I USA svarer 85 % ja til dette spørgsmål, 

i Danmark er det kun 11 %, der svarer ja. Disse to lande repræsenterer 

yderpunkterne mellem høj og lav religiøsitet i 

den vestlige verden, og stort set alle andre lande ligger et eller 

andet sted i mellem disse yderpunkter. Fx er det 40 % i 

Canada, der svarer ja til spørgsmålet, og dette antal svarer 

meget godt til gennemsnittet af alle vestlige lande. På den 

baggrund kan det være interessant at se nærmere på, hvad 

folk i Canada mere præcist tror, der sker efter døden. 

Det har to canadiske forskere undersøgt for nylig ved at 

spørge ca. 500 personer fra vidt forskellige trossamfund om 

deres forestillinger om, hvad der sker i det hinsides, når de 

dør. 

På forhånd havde forskerne opstillet en teori om, at der 

rent logisk kunne forekomme fem forskellige typer af fore- 

Forskningsnyt: 


stillinger om, hvad der sker efter døden. For det første er 

der dem, der ikke tror på noget som helst liv efter døden. 

For det andet er der fire grupper, der tror på en eller anden 

form for liv efter døden. Disse fire grupper opstår ved de 

fire mulige kombinationer af to opdelinger mellem henholdsvis 

at tro på et kropsligt eller ukropsligt liv efter døden, 

og at tro på en videreførelse af egen identitet eller tab 

af egen identitet. De fire kombinationer er følgende: 

Kroppen genopstår med egen identitet. Denne opfattelse 

svarer til den oprindelige kristne tanke om kødets opstandelse. 

Kroppen genopstår uden egen identitet. Dette svarer til 

reinkarnationstanken (fx i buddhismen), hvor man altså 

godt nok genopstår (eventuelt som et dyr), men ikke selv 

ved, at man gør det. 

Livet efter døden er uden krop, men med bevidsthed om 

egen identitet: Denne opfattelse svarer til ideen om, at ”sjælen” 

forlader det døde legeme og fortsætter med at eksistere, 

så man stadig efter sin død ved, hvem man selv er, selv 

om man nu kun er en sjæl uden krop. Denne tanke findes 

også til en vis grad i den kristne tro, og den er udbredt i flere 

andre trosretninger. 

Efter døden er der hverken krop eller personlig bevidsthed, 

men en eller anden fælles bevidsthed. 

Denne opfattelse optræder 

især i forskellige østlige religioner, 

der taler om, at vores bevidsthed 

efter døden fortsætter i en fælles 

”kosmisk bevidsthed” uden altså 

at bevare vores personlige identitet. 

For at finde ud af, hvilken af de 

fem forskellige opfattelser, der gjorde 

sig gældende hos de 500 personer 

i undersøgelsen, udformede forskerne 

et ganske omfattende spørgeskema 

om alle mulige ideer om et liv eller 

ej efter døden. Spørgsmålene var 

grupperet således, at de i princippet 

handlede om hver af de fem beskrevne 

grundlæggende forskellige opfattelser, 

så at man for hver af de 500 

personer kunne score, hvor meget de 

troede på hver af de fem teorier om 

et liv efter døden. 

Redaktionsgruppen: Ask elklit, thomas nielsen (redaktør), dion sommer og peter krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Sekretariat: ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

De 500 personer havde oplyst deres religiøse tilhørsforhold, 

og det viste sig, at 129 var katolikker, 111 protestanter, 

130 var agnostikere, (der mente, at man ikke kunne vide 

noget om guds eksistens eller et liv efter døden), 54 var ateister 

(der mente, at man godt kunne vide, at der ikke var 

noget liv efter døden), 26 var muslimer og resten hinduer, 

buddhister mv. 

Hinduer og buddhister troede mest på reinkarnation og 

på et personligt åndeligt liv efter døden. De kristne troede 

mest på et personligt åndeligt liv efter døden, men ikke særlig 

ofte på ”kødets genopstandelse”. Endnu mere overraskende 

var det måske, at den inden for alle disse religiøse 

grupper var ganske mange, der slet ikke troede på noget liv 

efter døden. Denne opfattelse – at alt slutter ved døden – 

var dog naturligvis særlig udbredt hos agnostikerne og de 

ateistiske personer i undersøgelsen. 

Ud over at spørge om forsøgspersonernes mening om et 

liv efter døden blev de også spurgt, om de mente, at ens opførsel 

på Jorden spillede nogen rolle for, hvordan det gik senere 

”i det hinsides”, (hvis man troede på noget sådant). Her 

viste det sig, at alle de religiøse grupper, kristne, muslimer 

og buddhister troede ganske meget på, at man i jordelivet 

kunne forbedre sin skæbne i det hinsides, mens de agnostiske 

og ateistiske personer kun mente, at man kunne forbedre 

sin skæbne her på Jorden. 

tn 

Kilde: Burris, C.T. & Bailey, K. (2009). What Lies Beyond: Theory 

and Measurement of Afterdeath Beliefs. The International 

Journal for the Psychology of Religion, 19. 173-186. 

Kan man styre 

følelserne i både sind 

og krop? 

Flere forskere har påvist, at den måde, man forholder sig til 

sin egne følelser i en akut følelsesprovokerende situation, 

kan spille en stor rolle for, hvordan man efterfølgende har 

det med sin følelsesmæssige tilstand. Man har bl.a. studeret 

virkningen af to former for følelsesmæssig selvkontrol, nemlig 

undertrykkelse og accept. Ved undertrykkelse søger personen, 

som det fremgår af betegnelsen, at ignorere eller undertrykke 

sine følelsesmæssige reaktioner, selvfølgelig især 

når det drejer sig om negative og ubehagelige følelser såsom 

angst og vrede. Ved accept forholder personen sig nærmest 

modsat til sine følelsesmæssige reaktioner, han accepterer 

dem og lader dem forløbe frit uden at søge at dæmpe eller 

beherske følelserne. Fordelen ved denne form for ”selvkontrol” 

kan være, at negative følelser har deres eget naturlige 

– og tidsbegrænsede – forløb. Hvis man blot forholder sig 

Forskningsnyt 

åbent og accepterende til disse ubehagelige følelser, vil de 

dampe af sig selv, og man kan derefter gå roligt videre uden 

at blive vedvarende forstyrret af de overståede ubehagelige 

følelser. 

I flere tidligere undersøgelser har man da også fundet, at 

forsøgspersoner, der instrueres i at forholde sig undertrykkende 

til de følelsesmæssige reaktioner på en ubehagelig situation, 

efterfølgende – fx nogle timer eller dage senere – 

har det dårligere ved erindringen om denne situation end 

forsøgspersoner, der var instrueret i at forholde sig accepterende. 

Det har ført til den idé, at psykoterapi for nedtrykte, 

angste eller særligt vredladne mennesker bør indebære 

en slags accepttræning, hvor de pågældende lærer at acceptere 

og udholde deres besværlige eller pinefulde følelser, 

indtil de har lagt sig, og uden fx at flygte ved angst eller slå 

på tæven ved vrede. 

Nu viser en engelsk undersøgelse, at det nok ikke altid er 

så enkelt, og at følelsesundertrykkelse måske i visse situationer 

og på visse områder kan være mere hensigtsmæssig 

end følelsesmæssig accept. 

I den engelske undersøgelse viste man en lille angstprovokerende 

film om en frygtelig bilulykke med nærbilleder 

af stærkt sårede og lemlæstede mennesker. Fra tidligere 

fremvisninger vidste man, at denne film kunne virke så 

angstprovokerende, at der dels opstod stærke fysiologiske 

angstsymptomer under filmfremvisningen og som regel efterfølgende 

pinefulde erindringer i de følgende dage. 

I den nye engelske undersøgelse blev forsøgspersonerne 

ved filmfremvisningen inddelt i tre grupper. Den ene gruppe 

var omhyggeligt instrueret i at neddæmpe og undertrykke 

deres følelsesmæssige reaktioner på filmen. Den anden 

gruppe blev tværtimod instrueret i at forholde sig åbent og 

accepterende til deres egne følelsesmæssige reaktioner, mens 

den tredje gruppe ikke fik nogen særlig instruktion og kunne 

forholde sig, som de ville, i denne ubehagelige situation. 

Alle forsøgspersonerne havde fået påsat to elektroder, så 

man under filmen kunne måle deres svedafsondring og deres 

puls som fysiologiske tegn på angst. Man forsøgte at sikre 

sig, at forsøgspersonerne i alle tre grupper ville kigge lige 

meget og omhyggeligt på filmen ved at fortælle dem, at de 

en uge senere skulle genfortælle indholdet af filmen så nøjagtigt 

som muligt (så forsøgspersonerne i undertrykkelsesgruppen 

ikke blot kunne bekæmpe deres følelser ved at se 

væk fra filmen). 

Resultaterne viste især tre meget interessante ting: Den 

gruppe, der var blevet instrueret i at undertrykke deres følelsesmæssige 

reaktioner under filmen, rapporterede faktisk 

også om, at de havde været mindre angste under filmen 

end de to andre grupper, der havde oplevet lige stærk angst 

under filmen. Men selv om denne gruppe havde oplevet 

mindre angst, viste de fysiologiske målinger dog tegn på 

lige så stærk angst som i de to andre grupper! Svedafson- 


Forskningsnyt 

dringen i hænderne og stigningen i pulsen var faktisk nøjagtig 

lige så stor i gruppen, der havde oplevet mindre angst 

på grund af deres forsøg på selvkontrol som i de to andre 

grupper. Dette svarer til en række tidligere undersøgelser, 

der viser, at forsøgspersoner ofte rapporterer om mindre 

angst, end deres kropslige reaktioner afslører. (I andre tilfælde 

kan der være tale om det modsatte: mere oplevet angst, 

end der fremgår af de kropslige reaktioner). At folk kan udvise 

stærke kropslige symptomer på angst eller stress uden 

selv at føle sig særlig angste, kan i øvrigt være noget af forklaringen 

på, at man kan få såkaldte psykosomatiske sygdomme 

som følge af vedvarende stress og nervøsitet, uden 

selv at være helt klar over denne vedvarende stresstilstand. 

For det andet viste resultaterne, at de fysiologiske tegn på 

angst efter filmfremvisningen gik hurtigere over i den gruppe, 

der havde forholdt sig accepterende, end i de to andre 

grupper. Dette fund bekræfter fint, at man nemt kommer 

sig hurtigere over en følelsesmæssig belastning til sine egne 

følelser. 

Men det måske mest overraskende resultat ved denne engelske 

undersøgelse var det, man fandt ved interviewet en 

uge senere. Der havde man nok også ventet, at acceptgruppen 

ville rapportere om mindre angst ved mindet om den 

uhyggelige film, men faktisk fandt man det modsatte: Det 

var nemlig fortrængningsgruppen, der nu oplevede den 

mindste angst ved genoplevelsen af filmen. Men denne gruppe 

havde dog også den dårligste erindring om filmens indhold, 

så det kunne tænkes, at de havde set filmen med mindre 

opmærksomhed. Men bortset fra dette usikkerhedsmoment 

tyder resultaterne ifølge de engelske forskere dog på, 

at man i psykologien måske ikke skal betragte følelsesmæssig 

selvkontrol via undertrykkelse eller fortrængning af følelser 

som noget entydigt dårligt. 

tn 

Kilde: Dunn, B.D., Billotti, D., Murphy, V. & Dalgleish, T. (2009). 

The consequences of effortful emotion regulation when processing 

distressing material: A comparison of suppression and acceptance. 

Behaviour Research and Therapy, 47. 761-773. 

Kan tanker styre 

vreden? 

I den moderne psykologi betragter man ofte en accepterende 

holdning til sine egne negative følelser – herunder vreden 

– som den bedste form for selvkontrol, fordi de negative 

følelser så vil forløbe mere frit og naturligt og derved 

hurtigere gå over. 

Problemet ved dette gode råd om at vente, accepterende, 

indtil vreden har lagt sig, er bare, at vores hjerne sjældent 


kan lade vreden være i fred så længe. Vi kan næsten ikke 

lade være med at tænke over det, der gjorde os vrede, og da 

tanker og følelser ofte forstærker hinanden, vil de pågældende 

tanker nemt kunne forstærke vreden, ligesom vreden 

i sig selv ser ud til at have en virkning på tankerne, så 

man især kommer til at tænke på det, der kan gøre en selv 

endnu mere vred. 

Da flere undersøgelser således tyder på, at en uhensigtsmæssig 

tankevirksomhed i mange tilfælde forværrer og forlænger 

en vrede, selv om man måske forsøger at forholde 

sig accepterende til vreden som sådan, skulle det gamle husråd 

om at tælle til ti måske ændres til et råd om at tælle baglæns 

med 7 ad gangen fra 183, så man mere effektivt forhindres 

i at tænke tanker, der kan forværre vreden. Men 

endnu bedre ville det selvfølgelig være, hvis man kunne udskifte 

de negative tanker, der forlænger vreden, med helt 

andre og mere positive tanker, der måske kunne dæmpe 

vreden ved at få dem, der har gjort os vrede til at fremtræde 

i et mere positivt lys eller ved at finde undskyldende momenter 

for en provokerende handling. 

Lige netop dette spørgsmål har tre tyske forskere fra universitetet 

i Würzburg set nærmere på for nylig. De tre forskere 

henviser til et par tidligere eksperimenter, hvor man 

først havde provokeret en række forsøgspersoner, så de i 

langt de fleste tilfælde blev temmelig vrede og aggressive. 

Derefter gav man halvdelen af forsøgspersonerne den oplysning, 

at den provokerende handling beroede på en misforståelse, 

og at provokatøren overhovedet ikke havde til 

hensigt at genere dem. Den anden halvdel fik ikke denne 

oplysning. Da man derefter gav alle forsøgspersonerne en 

mulighed for at vælge mellem en mere eller mindre aggressiv 

reaktion over for ”provokatøren”, viste det sig, at den 

halvdel, der havde fået nye, mere positive tanker om provokatørens 

adfærd, valgte langt mindre aggressive reaktioner 

over for denne. 

Denne konklusion ser altså ud til at være klar nok, men 

de omtalte tre tyske forskere bag den nye undersøgelse mente, 

at det kunne være vigtigt at finde ud af, hvorfor forsøgspersonerne 

efter den undskyldende oplysning om provokatøren, 

reagerede mindre aggressivt: Var det fordi, de nye 

oplysninger og de deraf følgende mere positive tanker om 

personen fik forsøgspersonens vrede til at ”lægge sig”, eller 

var det blot fordi, de nye oplysninger til de pågældende forsøgspersoner 

fik disse til at ”styre sig”, så de bedre kunne 

beherske denne vrede, uden at vreden som sådan var blevet 

mindre af de nye oplysninger? 

For at undersøge dette nærmere gentog de tre forskere de 

tidligere eksperimenter med en enkelt vigtig tilføjelse. Først 

udsatte de halvdelen af en stor gruppe forsøgspersoner for 

en temmelig stærk provokation. Disse forsøgspersoner fik 

at vide, at de sammen med en anden forsøgsperson, som 

angiveligt sad i rummet ved siden af (der sad faktisk ikke 

nogen), skulle teste virkningerne af en ny form for feedback

på kreative ideer. Forsøgslederen fortalte, at man mente, at 

nonverbal feedback i form af glade eller vrede ansigtsudtryk 

måske kunne erstattes af nonverbale lydsignaler i form 

af behagelige eller ubehagelige lyde. Forsøgspersonerne fik 

derefter præsenteret nogle behagelige summelyde og nogle 

stærkt ubehagelige støjlyde af forskellige styrker helt op til 

det næsten pinefulde. 

Derefter fik forsøgspersonen at vide, at han sammen med 

”forsøgspersonen i naborummet” skulle finde på et godt 

navn til en ny energidrik. Der blev trukket lod om, hvem 

der skulle begynde at stille forslag, og ”tilfældigvis” blev det 

altid den ægte forsøgsperson, der skulle begynde med at 

sende seks forslag til energidrikkens navn til forsøgspersonen 

i naborummet, som så skulle give feedback på de seks 

forslag med en lyd efter hvert forslag. Lyden ville være behagelig, 

hvis det var et godt forslag, og ubehagelig, hvis det 

var et dårligt forslag. Rent faktisk sad der som nævnt ikke 

nogen forsøgsperson i naborummet, og eksperimentet var 

indrettet således, at den rigtige forsøgsperson blev udsat for 

en ekstrem negativ feedback i form af stærkt generende eller 

ligefrem lidelsesfuld støj ved hvert eneste af de seks forslag. 

I en tidligere test med denne metode har man fundet, 

at så godt som alle forsøgspersoner bliver meget vrede eller 

aggressive over for den ukendte medstuderende, som ud- 

fobiskolEn 

Forskningsnyt 

sætter dem for en så nedgørende og pinefuld kritik af de 

seks fremsatte forslag. 

Inden forsøget fortsatte med, at de rigtige forsøgspersoner 

efterfølgende selv skulle give feedback til ”forsøgspersonen” 

i naborummet på dennes forslag, udsatte man halvdelen 

af de rigtige forsøgspersoner for følgende oplevelse: 

Døren til naborummet blev revet op og ind styrtede en person 

– som den rigtige forsøgsperson måtte antage for at 

være forsøgspersonen i naborummet – der råbte: ”Undskyld, 

undskyld, jeg tog fejl af knapperne, det var meningen, 

jeg ville sende behagelige lyde som feedback på dine 

forslag!” Den anden halvdel af forsøgspersonerne fik ikke 

denne oplevelse af, at provokatøren i naborummet var ganske 

uskyldig i de pinefulde støjpåvirkninger. Derefter fortsatte 

eksperimentet med, at alle de rigtige forsøgspersoner 

nu skulle vælge, hvilken feedback de ville give til forsøgspersonen 

i naborummet. Uden at vide det fik de rigtige forsøgspersoner 

tilsendt seks enslydende forslag, og som i tidligere 

undersøgelser fandt man, at der blev der givet meget 

færre pinefulde støjpåvirkninger og flere positive, behagelige 

lyde, når ”forsøgspersonen” i naborummet havde undskyldt 

sig med en misforståelse vedrørende den tidligere 

provokerende opførsel. 

Her kommer så den særlig interessante tilføjelse til eks- 

En rEumErtbElønnEt 

komEdiE om angst 

af mammuttEatrEt 

Medvirkende: Anders Hove, Helle dolleris, Morten HAucH-FAusbøll, tinA GyllinG Mortensen, 

lisbetH WulFF, PAW Henriksen, cHristiAn HetlAnd JePsen, nAnnA bøttcHer, lAurA kvist Poulsen 

27. maj – 12. juni 2010 på nYaVEnY_ 

www.nyaveny.dk 

billetter: billetnet.dk eller 70 15 65 65 / 22 99 03 67 


Forskningsnyt 

perimentet i den nyeste tyske undersøgelse: Efter at hele det 

omtalte eksperiment var overstået, fik alle forsøgspersonerne 

at vide, at de skulle deltage i et helt andet eksperiment 

om ”ubevidst opfattelse” af lynhurtige billeder. Hver forsøgsperson 

blev sat foran en skærm, hvor der med mellemrum 

kom et X midt på skærmen, som forsøgspersonen skulle 

rette øjnene imod. Derefter kom der kort efter et lysglimt, 

hvor der stod et ord på skærmen, som man ikke kunne nå 

at opfatte med bevidstheden. Men forsøgslederen fortalte, 

at de pågældende ord nok kunne påvirke forsøgspersonernes 

underbevidsthed. Det testede man så ved, at der kort 

efter blev vist fire ord på skærmen, og så skulle forsøgspersonerne 

lade sig lede af deres ”følelsesmæssige fornemmelse” 

med hensyn til, hvilket ord de troede de havde set med 

deres underbevidsthed. Blandt de fire fremviste ord var der 

altid et ord, der handlede om vrede eller aggression (fx ”vred, 

rasende, hadefuld, tæske, slå, skyde osv.”). Faktisk havde der 

slet ikke været et ubevidst ord forud for de fire ord, de skulle 

vælge imellem. Det var nemlig en slags test for forsøgspersonernes 

aktuelle vredladenhed. Man antog, at jo mere 

vred den enkelte forsøgsperson følte sig til mode, jo mere 

ville han vælge det vrede ord blandt de fire fremviste ord, 

når han skulle følge sin ”indre fornemmelse”. 

At testen virkelig afslørede en sådan indre vrede hos de 

omtalte forsøgspersoner, fremgik ved, at de alle sammen 

langt oftere valgte vrede ord end en kontrolgruppe, som 

overhovedet ikke havde været udsat for provokerende støjpåvirkninger 

i den første del af eksperimentet, men tværtimod 

for behagelige lyde som følge af deres forslag, og derfor 

ikke var det mindste vrede i resten af eksperimentet. 

Men det virkelige interessante i dette tyske eksperiment 

var, at det var indirekte mål for den aktuelle vrede hos dem, 

der havde fået en undskyldning for den provokerende opførsel 

fra forsøgspersonen i naborummet, ikke var spor mindre 

end vreden hos de forsøgspersoner, der ikke havde fået 

at vide, at den provokerende adfærd havde været en misforståelse! 

Denne tyske undersøgelse tyder således stærkt på, at positive 

tanker om årsagen til provokerende handling nok kan 

få os til at beherske vores vrede bedre, så vi ikke forsøger at 

gøre gengæld. Men selve vreden som følelsesmæssig tilstand 

kan tankerne – ifølge denne undersøgelse – ikke gøre meget 

for at dæmpe. Så hvad selve vreden angår, bør vi nok 

også lytte til det gode gamle råd om at vente med at reagere 

til vreden har lagt sig, hvad enten man i ventetiden tæller 

forlæns eller baglæns eller bare behersker sig. 

tn 

Kilde: Krieglmeyer, R., Wittstadt, D. & Strack, F. (2009). How attribution 

influences aggression: Answers to an old question by 

using an implicit measure of anger. Journal of Experimental Social 

Psychology, 45. 379-385. 


Nyt om depression 

Der foregår i denne tid en omfattende forskning for at finde 

årsager og behandlingsmetoder til de depressioner, der 

tilsyneladende slår flere og flere mennesker af marken i vores 

moderne tilværelse. Verdenssundhedsorganisationen 

WHO skønner, at depressioner er på vej til at blive den af 

alle sygdomme, der i fremtiden vil koste mest i form af tabte 

arbejdsdage på hele kloden! 

Det er således mildt sagt interessant at se på, hvad forskerne 

har at sige om denne lidelse, som ud over at koste mange 

arbejdsdage er den af alle lidelser, som medfører det største 

tab af livskvalitet. For ingen anden psykisk eller fysisk sygdom 

gælder det, at patienterne synes så dårligt om deres tilværelse, 

som det gælder for deprimerede patienter. 

Den gode eller i hvert fald forholdsvis gode nyhed kommer 

fra Canada, hvor to forskere har fundet ud af, at en lille 

depression hos unge mennesker tilsyneladende kan være 

godt for noget, i hvert fald i en kortere periode. De canadiske 

forskere fulgte en gruppe teenagepiger igennem knap 

to år og testede i løbet af denne tid fire gange pigernes depressive 

symptomer samt deres mål og ønsker i tilværelsen. 

Forskerne havde i forvejen den teori, at den biologiske ”mening” 

med depression fra naturens side kunne være, at den 

sætter os i stand til at løsrive os fra håbløse mål som fx at få 

en bestemt kæreste eller at blive leder af en gruppe, således 

at vi efter denne depressive periode kan finde andre og bedre 

mål i tilværelsen. 

Ud fra denne idé om, at depression ved at hæmme al adfærd 

i en periode kan tjene til at løsne mennesker fra uhensigtsmæssige 

mål og ønsker i deres tilværelse, skulle man ifølge 

de canadiske forskere vente, at de piger, der i starten af undersøgelsen 

både havde lidt depression og uhensigtsmæssige 

målsætninger, måske var bedre til at skifte målsætninger og 

dermed opnå en højere trivsel senere i forløbet. 

Denne hypotese blev bekræftet til en vis grad. Forskerne 

fandt faktisk, at unge kvinder med let depression tilsyneladende 

hen ad vejen var bedre til at opgive ”udsigtsløse mål”, 

som de ikke kunne få opfyldt. Det blev dog ikke fundet, at 

de samme unge kvinder også var bedre til at finde nye og 

bedre mål i tilværelsen. Alligevel så det ud til, at blot dette 

med, at den lette depression kunne bidrage til at løsne kvinder 

fra udsigtsløse mål i tilværelsen, var nok til at forbedre 

deres tilværelse. De kvinder, som via en let depression fik 

frigjort sig fra deres tidligere uheldige målsætning, havde 

større nedgang i depressive symptomer i løbet af de to år 

end de øvrige depressive kvinder i undersøgelsen. 

Inden man bliver for glad for lette depressioner hos unge 

mennesker, skal det dog erindres, at lette depressioner i 

mange tilfælde senere hen (måske når man efter lang tid 

ikke finder bedre mål i sin tilværelse) kan blive til svære depressioner 

– og dem er der vist ingen forskere, der nogen 

sinde har fundet noget godt at sige om.

Den dårlige nyhed kommer fra et norsk-engelsk forskerhold, 

som har fundet, at depressioner ikke blot er særdeles 

skidt for arbejdsevnen og for livskvaliteten, men også for 

livslængden! Ved at følge lidt over 60.000 midaldrende og 

ældre mennesker i seks år fandt disse forskere, at de personer, 

der ved starten af perioden rapporterede om ganske 

svære symptomer på depression, havde ca. 50 % større risiko 

for at dø i løbet af de seks år end personer uden depression. 

Faktisk var denne stigning i dødeligheden hos mennesker 

med depression lige så stor som den stigning i dødeligheden, 

man fandt hos storrygere! Da man flere gange 

har fundet, at psykologisk behandling for depression med 

kognitiv adfærdsterapi er bedre end medicinsk behandling 

for depression med hensyn til at skabe varig fremgang med 

færre tilbagefald, kan man altså konkludere, at øget psykologisk 

hjælp til deprimerede mennesker kan være en af måderne 

til at forlænge danskernes gennemsnitlige levetid. (Et 

formål, der tilsyneladende optager vor tids sundhedspolitikere 

meget, siden det har vist sig, at ingen andre lande i 

Vesteuropa har en kortere gennemsnitlig levetid end danskerne.) 

Så kommer vi til den tredje og underlige nyhed om depression. 

Det drejer sig om en artikel i det højt ansete amerikanske 

tidsskrift Archives of General Psychiatry, hvor der 

oplyses, at lægerne i den primære sundhedstjeneste (svarende 

til alment praktiserende læger i Danmark) omkring 

2004 pludselig kun kunne finde halvt så mange depressioner 

hos deres patienter som i 2002. Det kunne umiddelbart 

lyde som en god nyhed, altså at der i løbet af blot to år var 

sket en næsten halvering af depressioner i den amerikanske 

befolkning. Men sådan forholder det sig naturligvis ikke. 

Forklaringen på det bratte fald i lægernes fund af depressive 

lidelser er ifølge forfatterne bag den omtalte artikel den 

omstændighed, at de amerikanske sundhedsmyndigheder 

i 2002 udsendte en advarsel om, at antidepressiv medicin 

kunne medføre risiko for selvmord, og denne advarsel blev 

kort efter omtalt i den indlægsseddel, der følger med enhver 

medicinpakke. 

Advarslen om en selvmordsrisiko i kølvandet på medicinsk 

depressionsbehandling gjaldt især unge mennesker, 

og det var da også især hos børn og unge, at man fandt et 

stort fald i hyppigheden af diagnosticerede depressioner i 

den efterfølgende tid (henholdsvis 44 % og 39 %); men også 

hos voksne patienter fandt lægerne væsentlig færre depressioner 

(29 %) i de følgende år. 

Man kan godt forstå, at mange læger har kviet sig ved at 

ordinere antidepressiv medicin, når det blev oplyst – også 

over for patienterne selv – at det kunne medføre en selvmordsrisiko. 

Men at det også kunne medføre, at lægerne 

ikke længere kunne ”se” nye depressioner, når de tidligere 

havde set så mange depressioner, er alligevel en ganske underlig 

ting. 

tn 

Forskningsnyt 

Kilder: Wrosch, C. & Miller, G.E. (2009). Depressive Symptoms 

Can Be Useful: Self-Regulatory and Emotional Benefits of Dysphoric 

Mood inAdolescence. Journal of Personality and Social 

Psychology, 96(6). 1181-1190. 

Mykletun, A., Bjerkeset, O., Øverland, S., Prince, M., Dewey, 

M. & Stewart, R. (2009). Levels of anxiety and depression as predictors 

of mortality: the HUNT study. The British Journal of Psychiatry, 

195. 118-125. 

Libby, A.M., Orton, H.D. & Valuck, R.J. (2009). Persisting Decline 

in Depression Treatment After FDA Warnings. Archives of 

General Psychiatry, 66(6). 633-639. 

Bringer børn øget 

lykke i parforholdet? 

Nej, tværtimod kunne man svare til spørgsmålet i overskriften, 

i hvert fald hvis man skal tro på en amerikansk undersøgelse 

over 218 unge par, der blev fulgt i otte år, fra de blev 

gift. Mens der gennemgående forekom en svag nedadgåen- 

Psykologisk Set 

Populærvidenskab 

som det bør være 

470 kr./år 

www.psykologisk-set.dk 


Forskningsnyt 

de tendens i den ægteskabelige lykkefølelse hos alle både 

mænd og kvinder i årene efter ægteskabets indgåelse, var 

der hos de par, der fik et barn i løbet af de otte år, et yderligere 

og temmelig brat fald i den ægteskabelige lykkefølelse 

i tiden efter ankomsten af det første barn. Dette fald i den 

oplevede tilfredshed med parforholdet var dobbelt så stort 

hos kvinderne som hos mændene, hvilket kan bero på, at 

de gamle kønsroller hænger mere ved i USA end i Danmark, 

så kvinderne oplagt kan have følt, at de ikke fik hjælp nok 

til at klare børnepasningen ved siden af det udearbejde, som 

de fleste kvinder også i USA har fået i de senere år. 

Forskerne havde også med jævne mellemrum testet de 

unge ægtefællers forventning om, at det nok skulle holde i 

fremtiden. Inden ankomsten af det første barn lå denne tillid 

til parforholdets holdbarhed temmelig konstant, men 

kort efter ankomsten af det første barn faldt det – endda 

drastisk – hos kvinderne, mens det herefter begyndte at gå 

jævnt ned ad bakke hos mændene. Også denne forskel støtter 

hypotesen om, at især kvinderne ofte var blevet temmelig 

skuffede over deres partnere efter at den såkaldte forældrelykke 

havde tilsmilet parret. 

tn 

Kilde: Doss, B.D., Rhoades, G.K., Stanley, S.M. & Markman, H.J. 

(2009). The Effect of the Transition to Parenthood on Relationship 

Quality: An 8-Year Prospective Study. Journal of Personality 

and Social Psychology, 96(3). 601-619. 

Gør rigdom lykkelig? 

Kina har i de sidste par årtier oplevet en hel uhørt økonomisk 

fremgang, der har forvandlet især de store byer fra et 

præg af elendig fattigdom i 1970’erne til moderne og ganske 

velhavende metropoler i 2009. Denne enorme økonomiske 

vækst i et bestemt geografisk område på kloden giver 

en interessant psykologisk mulighed for endnu en gang 

at studere sammenhængen mellem økonomisk velstand og 

lykke eller tilfredshed med tilværelsen. Som omtalt i flere 

tidligere artikler har man i tidligere undersøgelser ikke fundet 

særligt klare tegn på en sammenhæng mellem økonomisk 

velstand og livsglæde, bortset fra at de allerfattigste 

ikke særligt overraskende er mindre tilfredse med tilværelsen 

end de øvrige 95 % af befolkningen. Men inden for de 

95 %, der varierer fra mindrebemidlede til ekstremt velhavende, 

finder man ikke nogen som helst sammenhæng mellem 

rigdom og lykkefølelse. 

Noget tilsvarende ser ud til at gælde i en ny undersøgelse 

over udviklingen af lykkefølelsen hos kineserne fra 1990 til 

2000, hvor de fleste fik en stærkt forbedret økonomi. Blev 

de også mere lykkelige af det? Overhovedet ikke, hvis man 

skal tro en stor undersøgelse af fire tyske forskere. Tværtimod 

blev den gennemsnitlige lykkefølelse snarere lidt min- 


dre i løbet af de ti år hos et repræsentativt udvalg af den kinesiske 

befolkning. De tyske forskere mener, at denne paradoksale 

nedgang i den kinesiske lykkefølelse beror på, at 

uligheden i samfundet blev større i samme tidsrum. Adskillige 

undersøgelser tyder nemlig på, at høj økonomisk ulighed 

i sig selv giver mindre livsglæde i en hel befolkning. 

tn 

Kilde: Brockmann, H., Delhey, J., Welzel, C. & Yuan, H. (2009). 

The China Puzzle: Falling Happiness in a Rising Economy. Journal 

of Happiness Studies, 10. 387-405. 

Barndomsstress 

forandrer hjernen – 

hos aber 

Vi har tidligere berettet om en undersøgelse, der viste, at 

mennesker med en dårlig barndom præget af fysiske, seksuelle 

eller psykiske overgreb – eller af forsømmelse og svigt 

– havde stærkere stressreaktioner end mennesker med en 

mere tryg og harmonisk barndom. Nu viser en undersøgelse 

over aber med forskellige ”barndomme” noget om, hvordan 

denne forskel hos mennesker kan opstå. Et amerikansk 

forskerhold studerede ved hjernescanning størrelsen af de 

forskellige hjernedele hos femten aber, der var opfostret helt 

normalt af deres egen mor, samt hos tretten aber, der som 

små var blevet taget fra deres mor og vokset op blandt andre 

abeunger (som naturligvis ikke har kunnet give disse 

abeunger den omsorg, som abeunger har brug for). 

Da de to grupper af aber var to et halvt år gamle (nogenlunde 

svarende til seks- til otteårige børn), viste det sig ved 

de omtalte hjernescanninger, at tre specifikke områder af 

hjernen var større hos de abeunger, der havde haft en dårlig, 

”moderløs”, barndom. Det interessante var imidlertid, 

at netop de tre områder i hjernen ifølge andre undersøgelser 

spiller en særlig rolle ved angst- og stressreaktioner. Det 

kan jo så forklare at moderløse abeunger ifølge tidligere undersøgelser 

bliver meget mere angste og stressede som voksne, 

og at noget tilsvarende sandsynligvis gælder for mennesker. 

tn 

Kilde: Spinelli, S., Chefer, S., Suomi, S.J., Higley, J.D., Barr, C.S. & 

Stein, E. (2009). Early-Life Stress Induces Long-term Morphologic 

Changes in Primate Brain. Archives of General Psychiatry, 

66(6). 658-664.

Inge Schützsack Holm: 

Anerkendelse i ledelse. 

Anerkendende ledelse vinder frem som den foretrukne 

ledelsesmetode. Samtidig benyttes begrebet anerkendelse 

i flæng om mange former for holdninger og adfærd, 

hvorved begrebet fremstår udefineret og diffust. 

Forfatteren undersøger begrebet i krydsfeltet mellem 

psykologi, sociologi og ledelse. Udgangspunktet er antagelsen 

om, at anerkendelse nødvendigvis må forstås 

både som en relationel praksis og som en indre psykologisk 

tilstand. Dertil kommer en række moralske betragtninger 

om anerkendelse som en almenmenneskelig 

ret og pligt. 

Hans Reitzels Forlag, 2010, 286 sider, 325 kr. 

Russ Harris: 

Vælg kærligheden. 

Denne selvhjælpsbog, som bygger på Acceptance and 

Commitment Therapy, ACT, yder hjælp til den enkelte 

til alene eller sammen med sin partner at: slippe kontrollen, 

åbne sig og engagere sig; øge intimitet, forbundethed 

og omsorg ved hjælp af mindfulness; reducere 

smertefulde konflikter og bilægge gamle uoverensstemmelser; 

opbygge et tæt, kærligt og meningsfuldt parforhold 

på baggrund af ens værdier. 

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 267 sider, 298 kr. 

Georg H. Eifert. Matthew McCay. John P. Forsyth: 

Slip vreden. Skab et bedre liv med ACT. 

Endnu en selvhjælpsbog om ACT, her med fokus på 

vreden og individets forhold til, hvad man oplever som 

problematisk vrede. I henhold til den bagvedliggende 

metode skal man ikke dæmpe vreden eller komme af 

med den, men anerkende vrede tanker uden at blive ét 

med dem og uden at handle på baggrund af dem. 

Dansk psykologisk Forlag, 2010, 189 sider, 278 kr. 

”BØGeR” præsenterer løbende de 

nye bogudgivelser primært inden for 

det psykologiske område. Det redaktionelle 

princip er at søge inspiration 

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. 

en omtale er en omtale 

– ikke redaktionens anbefaling af bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Ted Harris. Ann Lagerström: 

Nye bøger 

Kunsten at leve inderligt. 

Hvordan finder man frem til sit autentiske selv og sin 

egen mening med livet? Med Kierkegaard som guide 

tager denne bog læseren med på en eksistentiel rejse. Vi 

lever i en tid med materiel overflod og uanede muligheder. 

Alligevel synes det ikke helt at række. Hvordan 

bærer man sig ad med at bryde denne tendens og fyldes 

med lyst til livet? I bogen skildres de tre stadier og 

ni trin, som Kierkegaard med tiden fandt frem til. 

Unitas Forlag, 2010, 179 sider, 199 kr. indb. 

Lene Falgaard Eplov. Lisa Korsbek. Lone Petersen. 

Mette Olander: 

Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering. 

Beskriver rehabilitering til mennesker med sindslidelser. 

Udgangspunktet er en indsats med fokus på den enkeltes 

egne mål og ressourcer. Bogen bidrager bl.a. med 

metoder og teoretiske forudsætninger for en national 

psykiatrisk og psykosocial rehabiliteringspraksis og henvender 

sig især til fagfolk inden for behandlings- og socialpsykiatrien. 

Munksgaard, 2010, 256 sider, 278 kr. 

Erik Simonsen. Bo Møhl (red.): 

Grundbog i psykiatri. 

En grundig fremstilling af alle lidelser omtalt i WHO’s 

diagnoseliste ICD-10. Fremstillingerne af de enkelte 

sygdomme og deres behandling følger de nyeste retningslinjer, 

og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser 

og behandlinger er evidensbaserede. 

Alle kapitler indeholder casemateriale, oversigtsbokse 

og resumé, hvad der gør værket egnet som opslagsbog. 

Hans Reitzels Forlag, 2010, 959 sider, 598 kr. indb. 


Samtaler 

MeD tOlK 

seks psykologer og tre tolke har beskrevet deres erfaringer og refleksioner i 

en antologi, som sætter tanker, ord og begreber på det særlige felt, som en 

interkulturel og tværfaglig praksis er. 

Anmeldelse Af Basim Osman 

Hvordan er det lige, man oversætter og formidler indholdet 

af fx dukkekrog, puderum, gruppearbejde, projekt? 

Eller stimulering, alderssvarende udvikling, selvhjulpenhed? 

Er velopdragen og respekt det samme på arabisk, tyrkisk, 

urdu? Og hvad i himlens navn har kiks med frugt at 

gøre? 

Ord, ord, ord. Ord er kilde til misforståelse, sagde ræven 

til Den lille Prins. Og dog. Ordet skaber, hvad det nævner, 

mener Grundtvig. Hverdagsord, situationsord, fagord. Indlysende 

for den indviede og uforståelig for den udenforstående. 

Gud ske tak og lov for tolkning og eksistensen af tolke – 

for uden tolke, ingen kommunikation! Og uden kommunikation 

strander så at sige samtalen. 

Endnu bedre bliver det, når psykologer og tolke sætter 

hinanden i stævne i bogen ”Samtaler med tolk – I udredning, 

behandling og rådgivning” (2008), en antologi, hvor 

der sættes fokus på samtalen, når forståelsen kræver sin 

mellemmand/kvinde. 

Bogens udgangspunkt er den psykologtolkede samtale – 

mange andre faggrupper kan med glæde drage nytte af den 

viden, som den tolkede samtale beskriver, socialrådgivere, 

pædagoger, lærere, læger, sygeplejersker m.fl. 

Antologiens hovedsigte er at belyse tolkning som et professionelt 

fag og samarbejdet mellem tolk og i generel forstand 

rekvirenten. Forestil dig psykologen, der henvender 

sig til klienten med følgende bemærkning, som tolken skal 

tolke, oversætte og formidle: ”Det er jo der, hunden ligger 

begravet!” 

Bogens etiske refleksioner 

Seks psykologer og tre professionelle tolke beskriver deres 

erfaringer og refleksioner i antologien, de forsøger at sætte 


tanker, ord og begreber på det særlige felt, som en interkulturel 

og tværfaglig praksis er. 

Som en musisk trio tilpasser hver musikant sit instrument 

til hinanden for at skabe en melodiøs og flydende klang, i 

takt og i tone, genklangens samklang. For hvordan ser den 

gode professionelle tolk ud i sin rolle? 

Nogle mener, at tolken skal være som glasvæg, som om 

tolken ikke er der, ren og skær oversættelsesmaskine, en ikke-person 

i en neutral position. Andre ser tolken som formidler 

af mening, gengiver af betydning, en, der i samarbejde 

med psykologen skaber den rette kontekst for den helt 

rigtige tekst. Andre igen mener, tolkens fornemste funktion 

er at facilitere kommunikationen og være en aktiv kommunikationspartner. 

Og så er der den helt store udfordring for tolken, hvor 

etik og neutralitet folder sig ud i dilemmaet om, hvorvidt 

tolken skal stå til ansvar for rigtigheden af det, der bliver 

sagt, eller om at det bliver tolket korrekt? Med andre ord: 

Skal tolken være loyal over for teksten eller over for psykologen 

og gengive dennes fx ”… I Iran er hovedsproget arabisk 

…” velvidende at enhver med en smule interkulturel 

kendskab vil vide, at der er tale om farsi? Eller, som det også 

fremhæves i et afsnit i bogen – hvornår er der tale om en 

viden, som tolken må holde for sig selv for at undgå utidig 

indblanding i behandlerens arbejde, og hvornår kan tolkens 

viden være et værdifuldt bidrag til at kvalificere mødet og 

samtalen mellem behandler og klient? 

Den store, absolutte, eviggyldige sandhed findes ikke i 

virkeligheden, det er virkelig sandt! Til gengæld bydes etiske 

refleksioner hjertelig velkommen ind i drøftelsernes 

varme. 

Derfor er det kærkomment og for så vidt ganske usædvanligt, 

at nogle af antologiens forfattere reflekterer over det

frugtbare og spændende felt, hvor psykolog og tolk sætter 

sig uden for sig selv og udvikler en fælles interkulturel refleksiv 

kompetence, hvor tolkens helhed er mere end blot 

summen af tolkningen, her træder tolken i karakter som 

formidler af kulturspecifik viden til gavn for alle parter i 

samtalen. 

engagerede forfattere 

Det, der ydermere gør bogen til interessant læsning, er, at 

man som læser (læs: psykolog) får en glimrende mulighed 

for at ”høre” tolkens stemme i form af forskellige erfaringer 

og overvejelser om forhold, der fremmer, hæmmer og belaster 

samarbejdet og samtalen. 

Tolkenes holdninger og synspunkter drages således bevidst 

ind i det interkulturelle felt, hvor tolken opfattes som 

aktiv medspiller og ikke kun passiv oversætter. Dette illustreres 

tydeligt i det smukt formuleret kapitel ”Inde i tolken 

er der et menneske.” Her inddrages overvejelser, dilemmaer 

og tanker som tolkene gør sig som aktive medspillere i 

tolkesituationen og forstærker billedet af tolke som alt andet 

end mekaniske oversættelsesmaskiner. 

”Samtaler med tolk” er en grundig bog, hvor det skinner 

tydeligt igennem, at forfatterne er interesseret i og optaget 

af også de samfundsmæssige forhold, som udgør livsgrundlaget 

for indvandrere og flygtninge, eller etniske minoritetsgrupper, 

om man vil. Man mærker da også det store engagement 

for det interkulturelle felt, som psykologerne og tolkene 

brænder for. 

Om den kan anbefales? Ja. Uden tøven? Så absolut, ja da! 

Hvem skal så formidle – 

Desto mere kedeligt er det så, når sundhedslovens § 50 træder 

i kraft, hvis den da ikke fungerer allerede. Bestemmel- 

sen i paragraffen siger, at klienter/patienter, som har boet i 

Danmark i syv år, selv skal betale for tolk, når de fx skal til 

lægen eller psykologen (torturofre og andre udvalgte grupper 

er undtaget). Som næstformanden i Lægeforeningen 

skriver i lederen i Ugeskrift for læger (16. november 2009): 

”En diskriminerende og farlig tolkebestemmelse (…) den 

er i direkte modsætning til sundhedslovens bestemmelse 

om let og lige adgang til sundhedsvæsnet.” 

Tilbage står spørgsmålet og blafrer i vinden, for hvem 

skal så formidle forståelsen af, at i Danmark kan det hænde, 

at psykologen taler om at ”barnet mangler grænser”, 

mens forældrene tænker, om det, psykologen taler om, har 

noget at gøre med grænser i Kurdistan. 

Psykologen har sandelig brug for at samarbejde med en 

tolk, der kender forskelle på geografiske og psykologiske 

grænser på samme måde som det helt finurlige ved, at børnehaven 

kan tilbyde kiks til frugt! 

Basim Osman 

BOGDAtA 

Tatiana Jessen, Inge Baaring og Tytte 

Hetmar (red.): ”Samtaler med 

tolk – I udredning, behandling og 

rådgivning”. Frydenlund, 2008. 

184 sider. 249 kr. 


En bog om 

Det POSItIVe 

tankevækkende, vedkommende bog og fuld af konkrete redskaber 

– så alle kan få glæde af den positive psykologi i hverdagen. 

Anmeldelse Af Kirsten Gibson 

Barbara Fredricksons ”Positivitet – kilder til vækst i livet”, 

der udkom på i USA i 2009, er opbygget i to dele. 

Del 1: De gode nyheder om positivitet sætter fokus på forskningen 

i positive følelser og deres betydning for eksempelvis 

sundhed, velvære, kreativitet og samarbejde. De videnskabelige 

forskningsresultater suppleres med en lang række relevante, 

tankevækkende og underholdende cases. 

Et væsentligt resultat i første del er Fredricksons forskning i 

positivitetskvotienten. Den chilenske forsker Marcial Losada 

har i en række forsøg med forretningsfolk i forhandlingssituationer 

vist, at en positivitetskvotient på ca. 3:1 giver et optimalt 

forhandlingsresultat. Det betyder, at når forholdet mellem vores 

positive og negative følelser er 3:1, er vi blomstrende. Tippepunktet 

kan ses matematisk i form af en sommerfugl. 

Fredrickson afprøvede Losadas resultater på sine forsøgspersoner 

og fandt, at positivitetskvotienten var den samme. 

Når forholdet af positive og negative følelser er 3:1, står vi ved 

porten til blomstring skriver hun. Der viste sig imidlertid at 

være yderlige et tippepunkt, som også Losada havde vist. Hvis 

antallet af positive følelser i forhold til negative oversteg 11:1 

forsvandt effekten. 

Del 2 handler om, hvordan vi kan arbejde med at få flere 

positive følelser og færre negative, så vi kan blomstre. Bogen 

giver en række praktiske øvelser i at finde sin nuværende kvotient 

og anvisninger på, hvordan man henholdsvis hæver og 

sænker antallet af positive og negative følelser. Endelig er der 

en fremragende værktøjskasse med øvelser, som alle har været 

afprøvet på Fredricksons testpersoner og i kontrolgrupper. 

Burde blive en bestseller 

Selv har jeg siden Fredricksons oplæg på den internationale 

konference i positiv psykologi i Philadelphia i 2009 afprøvet 

en række af øvelserne fra bogens værktøjskasse i praksis. 

Blandt andet har Fredricksons positive porteføljer vist sig at 

være et værdifuldt værktøj til at forøge antallet af positive følelser 

i situationer, hvor man har brug for at være åben, kre- 


ativ, lyttende, optimistisk og fokuseret. Positive porteføljer 

kan også dæmpe negative emotioner i situationer, hvor man 

har brug for fx at dæmpe angst. Det kan være et jobinterview, 

der indebærer præstationsangst, eller en situation i et venteværelse, 

hvor man fx venter på udfaldet af en bekymrende 

undersøgelse. 

Bogen anviser, hvordan man kan udforme sine egne positive 

porteføljer med overskrifterne: Glæde, taknemmelighed, 

afklarethed, interesse, håb, stolthed, morskab, inspiration, 

ære frygt og kærlighed. Det er en fordel at have flere forskellige, 

da de ellers mister deres virkning (hedonisk tilpasning). 

Jeg har personligt konstateret, at mit humør stiger, når jeg 

bruger dem. Når jeg underviser andre i udvikling og anvendelse 

af positive porteføljer og positiv psykologi generelt har 

jeg også fået fortalt, at min stemmeføring bliver endnu gladere, 

når jeg bruger egne porteføljer som eksempler. 

Bogens pris er måske vel høj, hvis den skal blive den bestseller, 

sådan som jeg synes, den fortjener at blive. Men, som 

Hans Henrik Knoop skriver i forordet, er bogen ’fremragende’. 

Efter min opfattelse er den et fyldestgørende bidrag til at 

skabe opmærksomhed om den positive psykologi, som i den 

grad kan hjælpe mange med sit fremadrettede syn på, hvordan 

vi menneskeligt flytter os væk fra et problemfokuserende 

livssyn. Formen er tiltalende og forsiden smuk – men desværre 

er bogen ikke illustreret (heller ikke i den amerikanske 

udgave). 

Jeg kan varmt anbefale bogen! 

Kirsten Gibson, cand.mag. 

BOGDAtA 

Barbara L. Fredrickson: ”Positivitet – kilder 

til vækst i livet”. Dansk psykologisk 

Forlag, 2010. 277 sider. 348 kr. indb.

netværk for 

Praksiskandidater 

i maj 2010 stiftes et nyt netværk af psykologer i 

praksiskandidatordningen. læs nærmere om baggrund og formål her. 

Netværk Af Ulrik Molly-Søholm, Liv Søchting m.fl. 

Vi er en gruppe psykologer, der alle er eller har været et år 

i praksiskandidatordningen – det, man før kaldte følordningen. 

På en stiftende generalforsamling i maj 2010 etablerer vi 

et ’Netværk for praksiskandidater’ for at skabe et givende fællesskab 

for dem, der er i ordningen, og danne et fagligt forum 

for nuværende og tidligere praksiskandidater, med fokus 

på at sikre kvaliteten og den bedst mulige udvikling af 

ordningen. I udgangspunktet ser vi ordningen som en fantastisk 

mulighed for tidligt i arbejdslivet at få arbejdserfaring 

med privat praksis og erfaring med terapeutisk arbejde. Et 

overordnet formål med netværket er derfor at støtte op om 

praksiskandidatordningen. 

At begynde som privatpraktiserende psykolog i praksiskandidatordningen 

er for langt de fleste meget udfordrende. Ikke 

kun fordi det er en stor omvæltning så relativt pludseligt at 

arbejde intenst med terapi, men også fordi man arbejder meget 

selvstændigt. For mange er det sparsomt med den sparring, 

støtte og refleksion over ens arbejde, som et kollegialt 

fællesskab på en arbejdsplads kan tilbyde, og hvori der ligger 

megen læring og udvikling. Der er naturligvis mindst ydernummerpsykologen 

i praksissen, men man kan nemt opleve 

at være meget på egen hånd i det daglige arbejde. 

Flere steder i landet finder praksiskandidater sammen i 

uformelle erfa-grupper for at tilfredsstille behovet for denne 

sparring. Det har også været tilfældet for os. Etableringen af 

netværket giver mulighed for at møde andre i ordningen, 

FAKtA Stiftende generalforsamling 

Der holdes stiftende generalforsamling i ’Netværk for Prak 

siskandidater’ torsdag 20. maj 2010 kl. 18.00-20.00 i Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, lokale 2 A, København 

Ø. 

Tilmelding til Liv Søchting, livsochting@gmail.com, senest 

19. maj 2010. Deltagelse er gratis. 

hvor denne erfaringsudveksling og sparring kan finde sted. 

Det vil være et godt ressourcenetværk. Det kan også danne 

rammen for etableringen af lokale erfa-grupper. 

Eftersom netværket sigter mod at bestå af nuværende praksiskandidater, 

er det også oplagt at arrangere aktiviteter (fx 

workshops og foredrag), der direkte relaterer sig til arbejdet 

i privat praksis og det at være nystartet heri. Samtidig kan 

Netværk for Praksiskandidater være et uformelt mentororgan, 

som psykologer, der er interesserede i at høre mere om 

ordningen, kan kontakte. Så er der nem mulighed for at komme 

i kontakt med andre, der er godt inde i eller har været i 

ordningen, og høre om deres erfaringer. 

et fagligt forum 

Vi har mange gange været overraskede over at høre, hvor forskellige 

oplevelserne er hos psykologer i ordningen, og hvor 

stor forskel der er på rammerne mellem ydernummerpsykolog 

og praksiskandidat. 

Det kalder dog ikke nødvendigvis på strømlining af, hvordan 

ordningen skal eller bør stykkes sammen, for ydernummerpsykologerne 

har fx vidt forskellige praktiske forudsætninger 

for at indgå samarbejde med (eller ansætte) en praksiskandidat. 

Ligeledes kan forudsætninger og behov variere 

hos den, der søger ordningen. Desuden ligger der allerede på 

Dansk Psykolog Forenings hjemmeside en ganske udførlig 

vejledning om etableringen af et sådan samarbejde. 

Men det kalder oplagt på et mere struktureret og målrettet 

arbejde med, hvad der skal til, for at ordningen kan blive 

styrket. Det indebærer også at forholde sig til, hvordan ordningen 

skal se ud i fremtiden, dvs. muligheden for i ét år som 

relativt nyuddannet at komme til at arbejde fuld tid som privatpraktiserende. 

Det handler om at sikre, at både praksiskandidat og ydernummerpsykolog 

får den bedst mulige oplevelse, hvilket i 

sidste ende ikke mindst er til gavn for klienterne. 

Ulrik Molly-Søholm, Liv Søchting, Lotte Waaben, Mahtab 

Rahimi, Maria Juhl, Mikkel Gradert og Kristina Korsgaard – 

alle psykologer & nuværende eller tidligere praksiskandidater 


Debat 

Efter formandsvalget 

Fra Vibeke lunding-Gregersen, der stillede op som kandidat til formandsposten i 

dansk psykolog Forening, har psykolog nyt modtaget disse refleksioner efter 

generalforsamling og formandsvalg 

Dansk Psykolog Forenings generalforsamling er netop 

overstået. Jeg stillede op til formandsposten mod vores 

siddende formand Roal Ulrichsen. Og jeg tabte. Så hvorfor 

stiller jeg mig igen til skue og skriver et indlæg om 

dette? Burde jeg ikke trække mig fra debatten og være 

tavs, som traditionen foreskriver? Efter en lang generalforsamling, 

hvor bestyrelsens og medlemmernes visioner 

for vores forening blev fremlagt, og hvor jeg deltog i debatten, 

synes jeg i høj grad, at det er på sin plads, at jeg 

kommenterer og reflekterer. 

Først til lykke til Roal og den nye bestyrelse med valget. 

Og så en stor tak til alle jer, der har bakket op om og 

aktivt støttet mit kandidatur. Tak for jeres tilbagemeldinger 

efter valget og en særlig tak til de af jer, der tog turen 

til generalforsamlingen i Århus – vi var bare ikke nok! 

Forandring tager tid, men måske om to år? Der har ikke 

været mangel på opfordringer, og tak for det! 

Jeg vil lykønske dig Roal med dine sidste to år. Jeg er 

selvfølgelig ikke glad for, at du vandt – jeg stillede jo op i 

mod dig. Nu er det dit job fortsat at føre skibet, og jeg ved 

du brænder for opgaven – om det så kun bliver i den retning 

vinden blæser, vil tiden vise. 

Debat og tone 

Da bestyrelsesvalget var afgjort, takkede Roal for valgkampen 

og den gode tone, den har været holdt i. Selv tak, 

Roal! Det har ligget mig meget på sinde, at vi kunne holde 

en god og respektfuld tone. Særligt fordi jeg i al den tid, 

jeg har været medlem af og aktiv i Dansk Psykolog Forening, 

har været optaget af den tone, der ofte meget hurtigt 

kommer i debatten. Vi har tilsyneladende en kultur i 

foreningen, hvor det er i orden at blive endog meget grov 

i tonen og tale nedsættende til hinanden. Vi må gerne 

være kritiske og uenige – vi skal være uenige indimellem 

– men vi bør kunne finde ud af at være det i en mere anerkendende 

og respektfuld tone. 


Vi kommer nok aldrig helt væk fra, at tonen indimellem 

kan blive lidt hård. Foreningslivet er jo netop kendetegnet 

af personer med stærke meninger og holdninger, 

som brænder for deres synspunkter, så et stykke ad vejen 

hører det nok med. Men jeg håber, at den kultur bliver 

ændret, så vi i langt højere grad bliver anerkendende og 

respektfulde midt i alt vores debativer og uenigheder! 

På generalforsamlingen gik det også udmærket. I salen 

var tonen generelt rimelig god, der var et par undtagelser 

begge dage, men de var til at overhøre. 

Noget anderledes så det imidlertid ud i pauserne og om 

aftenen. Der blev der ikke lagt fingre imellem, og ganske 

systematiske angreb mod min person var der også plads 

til, så længere er vi alligevel ikke kommet. Forandring tager 

som bekendt tid. 

Til trods herfor håber jeg, at vi har fået lagt kimen til en 

forandring af debatkulturen og omgangstonen i Dansk 

Psykolog Forening. 

Revolution er en daglig praksis 

En særlig tak skal lyde til alle jer, der lagde så uendelig 

meget arbejde og personlig tid i dette projekt. Jeg ville 

gerne have kunnet skrevet vinderens takketale og sige, at 

vi sammen havde skabt fundamentet for virkelige ændringer 

og forandring. 

Vi må dog erkende, at vi har manglet den tilstrækkelige 

gennemslagskraft og plads i debatten. Ikke mindst på en 

generalforsamling, hvor debatformen ikke var til et egentligt 

formandsopgør, for der var ingen tid til debat mellem 

kandidaterne og ingen mulighed for at stille eller svare på 

spørgsmål i salen. Det er ikke nemt at udfordre den siddende 

formand i Dansk Psykolog Forening, og mange 

spørgsmål er forblevet ubesvaret. Men samtidig må vi – 

og især jeg – huske på, at revolutioner (beklager ordvalget!) 

ikke er noget, der sker nu og her, men som bekendt 

er en daglig praksis! Den finder sted gennem deltagelse i

debatten, involvering i det politiske arbejde og gennem 

den daglige og faglige overbevisning om, at det kan lade 

sig gøre. For at få indflydelse må vi fortsat være med. 

Udfordringen 

Lykketoft citerede Kennedy i sin afskedstale den aften, 

Socialdemokratiet tabte valget til Venstre og han trådte 

tilbage som formand: ”Sejren har mange fædre, men nederlaget 

er forældreløst.” Sådan er det ikke her. Jeg påtog 

mig formandskandidaturet og forsøgte så godt jeg kunne. 

Men resultatet talte imod mig, og det tager jeg ansvaret 

for. 

Jeg ved, at flere valgte ikke at stemme på mig, fordi de 

mener, jeg mangler politisk erfaring. Jeg er ikke enig, men 

accepterer, at andre har dette syn. Jeg har faktisk en hel 

del års erfaring med fagpolitisk arbejde både i Dansk Psykolog 

Forening og fra andre steder. Fagpolitisk startede 

jeg med det meste af min studietid at være endog særdeles 

studenterpolitisk aktiv, blandt andet som mangeårig 

repræsentant i studienævnet og med en periode i bestyrelsen. 

Jeg har også anden organisatorisk erfaring samt ledelseserfaring 

både som ansat leder og som selvstændig 

med flere ansatte i virksomheden. 

Men jeg har ikke erfaring som formand for Dansk Psykolog 

Forening, det medgiver jeg gerne, det ligger ligesom 

i sagens natur. Og jeg har heller ikke siddet en årrække i 

bestyrelsen i Dansk Psykolog Forening, men jeg er faktisk 

heller ikke sikker på, at det altid er en ubetinget fordel. 

Jeg ved ligeledes, at flere har afstået for at stemme på 

mig, fordi jeg er for ung! Det er ellers ikke ofte, jeg som 

37-årig bliver beskyldt for at være for ung, men igen må 

jeg acceptere, at andre har dette syn, selv om jeg kun kan 

være uenig. Alder har mindre betydning for politisk arbejde, 

og ser vi på andre foreninger eller på den politiske 

verden i almindelighed, oplever vi flere eksempler på yngre 

medlemmer, der involverer sig i politisk arbejde på højt 

Debat 

niveau. Fx formanden for Ingeniørerne (IDA), der blot 

var 31, da han blev valgt til formand, og som siden er blevet 

genvalgt. Han har formået at samlet IDA på tværs af 

generationerne, gjort IDA til en respekteret del af samfundsdebatten 

og har øget IDA’s medlemstal betydeligt. 

Ser man på folketingspolitikerne, er der her både ældre 

og yngre medlemmer, og i regeringerne har der været 

indtil flere ganske unge ministre – også kvinder! 

For selv om vores formand i sin tale til foreningens nye 

æresmedlem proklamerede, at vi har fået ligestilling, så er 

vi nogen, der fortsat er skeptiske på det punkt. 

Men dem, der stadig ser mig som for ung, kan jeg love, 

at det er noget, jeg helt naturligt vil arbejde på og søge at 

forbedre med tiden … 

Fremsyn 

Jeg glæder mig over, at bestyrelsen vil arbejde mere visionært, 

og at de har forsøgt at skitsere en farbar vej. Og jeg 

lover fortsat at deltage aktivt – også med at holde jer op 

på de planer og visioner, der er vedtaget. For mig er der 

fortsat ingen tvivl om, at Dansk Psykolog Forening skal 

være mere visionær, betydeligt mere proaktiv i samfundsdebatten, 

sætte dagsordnen og ikke bare sejle den vej, vinden 

blæser! 

Ja, jeg tabte. Og ja, det ærgrer mig. Men jeg glæder mig 

samtidig over, at debatten stadig lever, og glæder mig til 

fortsat og aktivt at være en del af den. Jeg håber, der vil 

blive skabt bedre vilkår for debat, så flere får lyst til at deltage. 

Og så glæder jeg mig til at møde jer dér, i den fælles 

debat, der kun kan gøre vores forening bedre. 

Vibeke Lunding-Gregersen 


Debat 

Supervision og tre k’er 

I Psykolog Nyt 4/2010 præsenterer 

Benedicte Schilling, Claus Haugaard 

Jacobsen og Jan Nielsen i en lille artikel 

et nyt fagligt selskab, Fagligt Selskab 

for Supervision. Selskabets formål 

er at medvirke til, at psykologer 

får et fælles fagsprog om supervision 

og øget kendskab til særlige forhold 

ved supervision. Det kan kun være en 

fordel for alle psykologer, at en disciplin, 

der er så udbredt, får et forum til 

udvikling og diskussion, men i forbindelse 

med selskabets ønske om at 

opnå et fælles sprog for supervision, 

har jeg et par bemærkninger. 

Det må være en fejltagelse, at det 

nye selskab eller rettere hele supervisionsdisciplinen 

”brandes” med de 

tre k-ord: Kontrol, kontrakt og kontekst. 

De minder om slagord fra den 

østtyske efterretningstjeneste før Murens 

fald. ’Kontrol’ er det eneste indholdsbestemmende 

begreb blandt de 

tre, mens de to andre er mere neutrale 

rammebegreber. Jeg kunne ikke 

tænke mig primært at definere den 

supervision, jeg udøver, som kontrol. 

Jeg tror heller ikke, begrebet vil vække 

interesse hos potentielle supervisander 

– p.t. er kontrol noget, de 

færreste psykologer (i hvert fald i 

sundhedssektoren) ønsker mere af. 

Jeg håber, at kontrol hverken er eller 

vil blive den første association, der 

dukker op til supervision. Dialog, refleksion, 

analyse, metodeudvikling, 

viden, ideer og kreativitet er forhåbentlig 

mere dækkende for det, vi 

forbinder med såvel udøvelse som 

modtagelse af supervision. Endelig 

! 

– må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne 

DEBATindlæg 

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. 


mener jeg, at ansvaret for kontrol af 

psykologers arbejde ligger hos psykologens 

arbejdsgiver eller leder. Og 

så er brandet i øvrigt allerede optaget. 

I artiklen kommer der flere bestemmelser 

af indholdet i supervision. 

Først fremhæves fem punkter, 

der er relativt neutrale: Evaluering/ 

opfølgning. At det foregår over tid. 

At der er fokus på kompetence og 

udvikling. At der er fokus på såvel 

supervisand som klient. Og så igen: 

Kontrol. Siden citeres imidlertid 

Hawkins & Shobet, og deres formålsbeskrivelse 

lægger hovedvægten på 

supervisanden med formuleringer 

som ”forståelse af sig selv og egne reaktioner”, 

”interaktionsdynamik”, 

”bruger sig selv som redskab”. Disse 

aspekter af supervision er ikke uvæsentlige, 

men det væsentligste ved 

supervision, nemlig at supervisor 

medvirker til, at supervisanden bliver 

bedre i stand til at forstå sin klient eller 

patient og til at anvende psykologiske 

metoder med den tilsigtede effekt, 

underbetones. Hvis det ønskede 

fælles sprog for supervision også skal 

omfatte kognitiv terapi, bør dette formål 

fremhæves. 

Efter min mening er de fire faser i 

Kolbs indlæringscirkel dækkende for 

dette centrale aspekt ved supervisionens 

indhold: 1. At supervisanden 

hjælpes med at beskrive en sag og 

formulere en problemstilling. 2. At 

supervisand og supervisor i fællesskab 

analyserer denne. 3. At problemstillingen 

forbindes med rele- 

vant teori. 4. At denne proces munder 

ud i mulige løsninger eller ideer 

til næste skridt i sagen, som kan afprøves 

af supervisanden (Milne, 

2009). Jeg er klar over, at denne model 

kan diskuteres. Pointen er, at formuleringer 

af de forskellige terapiretningers 

aktuelle supervisionsmodeller 

og undersøgelse af forskelle og 

ligheder imellem disse er interessant 

og væsentligt med henblik på at afklare, 

hvad supervisionsdisciplinen 

kan rumme. Risikoen ved ikke at 

medtænke dette er, at formuleringerne 

om grundlaget for supervision på 

forhånd udelukker nogle retninger. 

Endelig kunne jeg godt tænke mig, 

at evidensbegrebet kom med i overvejelserne 

om supervisionsdisciplinen. 

Supervision er i modsætning til 

psykoterapi ved forskellige psykiske 

lidelser i meget ringe grad underbygget 

af kontrollerede empiriske undersøgelser 

af effekt. Det skrev Armstrong 

og Freeston så sent som i 

2006, og der er ikke publiceret så 

mange empiriske undersøgelser siden. 

Nogle findes der dog, se fx 

Kilminster & Jolly 2000, Milne og 

James 2000, og Ogren & Sundin 

2009. Der kan næppe opnås lige så 

høj grad af evidens for effekt af supervisionsmetoder 

som for psykoterapeutiske 

metoder – dertil er området 

for komplekst. Men man kunne 

få nogle fingerpeg fra empiriske undersøgelser 

og opmuntre til gennemførelse 

af flere. Er det fx fokus på case 

eller på supervisand, der er væsentligst? 

Har edukation, rådgivning, 

omstrukturering eller mere rummende 

og lyttende metoder mest effekt? 

Er forskellige supervisionsmetoder 

indiceret ved forskellige psykiske 

lidelser? Dette kunne igen udgøre 

en vigtig del af grundlaget for videreudvikling 

af disciplinen. 

Nicole Rosenberg

Litteraturliste 

Armstrong, P.V., Freeston, M.H. Conceptualising 

and formulating cognitive therapy 

supervision. I: N. Tarrier (red.) Case 

Formulation in Cognitive Behaviour 

Therapy. London: Routledge, 2006; 349- 

373. 

Kilminster, S.M. & Jolly, B.C. Effective 

supervision in clinical practice settings: a 

literature review. Medical education 2000; 

34:827-840. 

Milne D., James I. A systematic review 

of effective cognitive behavioural supervision. 

British Jr of Clin.Psych. Vol. 39, 2, 

2000; 111-127. 

Milne D. Evidence-Based Clinical Supervision. 

Oxford: British Psychol. Society 

and Blackwell Publisher, 2009. 

Ogren, M.L., Sundin, E. Group supervision 

in psychotherapy. Findings from a 

Swedish research project on psychotherapy 

supervision in a group format. British 

Jr of Guidance and counselling. Vol. 37 no. 

2, 2009; 129-139. 

Kommentar: 

Det glæder os at se, at Nicole Rosenberg 

bidrager til en diskussion af supervisionsbegrebet, 

om end vi undrer 

os over, hvorfor koldkrigsretorik 

etc. findes nødvendigt at tage i anvendelse. 

Skarpt optrukne fronter 

fremmer sjældent en udviklende dialog. 

Ifølge Wikipedia er ”et brand en 

samling af symboler, oplevelser og 

associationer, som positionerer og 

differentierer et produkt, en service 

(…). Hvis der er tale om et produkt, 

handler brandingen således om at 

sikre, at målgruppen kan genkende 

det i forhold til konkurrenternes produkter.” 

(vores kursiveringer). Begreber 

bestemmes ved deres indhold, 

men ofte vælger vi at fremhæve det 

særegne – det, der adskiller netop 

dette noget fra det beslægtede eller 

omkransende. Nicole Rosenbergss 

indlæg giver os således en lejlighed 

til at tydeliggøre to forhold. 

Supervision er selvfølgelig meget 

andet end kontrol. Således er vi helt 

enige i at fremhæve ”dialog, refleksion, 

analyse, metodeudvikling, viden, 

ideer og kreativitet”. Nicole Rosenberg 

finder, at denne karakteristik er 

”mere dækkende for det, vi forbinder 

med såvel udøvelse som modtagelse 

af supervision.” Det er vi for så vidt 

også enige i. Vi er alle tre ganske erfarne 

og efterspurgte supervisorer, og 

kontroltrang fylder ikke meget i vores 

supervisoriske virke, ligesom vi 

ikke oplever, at potentielle eller aktuelle 

supervisander skræmmes bort af, 

at vi – ligesom som alle andre supervisorer 

– har en kontrolfunktion. I 

langt de fleste tilfælde slumrer supervisors 

kontrolfunktion, og der er 

plads til kreativitet, leg og refleksion. 

Men problemet med Nicole Rosenbergs 

karakteristik af supervision 

er (med undtagelse af ”metodeudvikling”), 

at supervisions særkender 

ikke trækkes frem, og at det dermed 

bliver vanskeligt at se, hvordan supervision 

adskiller sig fra de mange 

andre af psykologers ydelser, der 

med samme ret karakteriseres ved 

”dialog, refleksion, analyse, viden, 

ideer og kreativitet”. At beskrive en 

hest som ” et trækdyr, med fire ben, 

som føder levende unger” indkredser 

ikke hestens særkender, men inkluderer 

bl.a. også okser og slædehunde. 

Når vi således fremhæver kontrolfunktionen, 

er det for det første, fordi 

denne er et af supervisionens særkender 

– som en måde at differentiere 

i forhold til fx konsultation, terapi, 

coaching etc. For det andet skyldes 

det, at ganske mange, der superviserer, 

ikke har gjort sig denne funktion 

klart. For det tredje ønsker vi fokus 

på kontrolfunktionen, da rigtig man- 

Debat 

ge supervisorer oplever ubehag, når 

de en sjælden gang må træde i karakter 

som kontrollant og kommer i 

tvivl om, hvordan de skal forholde 

sig. Desværre viger mange uden om, 

hvilket bliver problematisk for vor 

profession. For øvrigt mener vi ikke, 

at supervisors kontrolfunktion kan 

sammenlignes med den kontrol- og 

evalueringskultur, der på ofte ødelæggende 

vis aktuelt hærger social-, 

sundheds-, og uddannelsessektorerne. 

Vi er til dels enige i, at ansvaret for 

kontrol af psykologers arbejde kan 

ligge hos psykologens arbejdsgiver 

eller leder. Men mange psykologers 

ledere er ikke psykologer og kan derfor 

næppe betros ansvaret for vores 

professionsudvikling. Endvidere mener 

vi, at arbejdsgiver eller leder uddelegerer 

en del af sit ansvar til supervisor. 

Men det er netop et af de 

forhold, der skal afklares i supervisionskontrakten; 

hvem (leder, supervisand 

og supervisor) er ansvarlig for 

hvad? 

Vi er glade for, at Nicole Rosenberg 

som noget væsentligt ved supervision 

fremhæver, at ”supervisor 

medvirker til, at supervisanden bliver 

bedre i stand til at forstå sin klient eller 

patient og til at anvende psykologiske 

metoder med den tilsigtede effekt.” 

Det er vist noget, som alle terapiretninger 

og i det hele taget psykologisk 

interventioner kan tilslutte sig. 

Når vi ikke skriver mere om dette i 

vores artikel, er det naturligvis for at 

fremhæve nogle ofte oversete, misforståede 

eller vanskelige aspekter, 

som vi ikke har fundet på. Vi gør blot 

opmærksom på, hvad der allerede 

foreligger internationalt, i Dansk 

Psykolog Forening og i Psykolognævnet, 

men som mange udøvende 

supervisorer ikke er sig tilstrækkeligt 

bevidste. Med andre ord foregiver vi 

ikke med vores korte artikel udtøm- 


Debat 

mende at have beskrevet, hvad supervision 

er. 

Endelig kan vi kun bakke op om 

ønskerne om mere supervisionsforskning, 

selv om det, som Nicole 

Rosenberg skriver, er et ganske komplekst 

felt. Lad os til sidst blot nævne, 

at Wheeler og Richards (2007) på 

baggrund af en særdeles omfattende 

litteraturgennemgang af empiriske 

undersøgelser af supervision konklu- 

Utilstrækkeligt svar 

Jeg vil gerne replicere på Ditte Söderhamns 

svar på mit debatindlæg i 

Psykolog Nyt 5/2010 vedrørende 

Dansk Psykolog Forenings krav til 

Folketinget om forbud mod børnepornografisk 

materiale, der ikke involverer 

fotografier af levende børn. 

Ditte Söderhamns kommentar til 

ovennævnte indlæg besvarer ikke 

mine spørgsmål, hvilket jeg finder 

uforskammet, spørgsmålenes alvor 

taget i betragtning. Foreningens 

medlemmer må kunne regne med, at 

deres fagforening argumenterer på 

baggrund af faglig viden, der er baseret 

på forskning og underbygget erfaring, 

når den stiller krav om ændring 

af landets love. Vi må kunne regne 

med, at vores fagforening ikke misbruger 

den respekt, psykologers arbejde 

er omgærdet med i offentligheden, 

til at fremme moralsk baserede 

synspunkter, der ikke kan underbygges 

videnskabeligt. 

Jeg bad om videnskabelig dokumentation 

for det synspunkt, som 

ligger bag Psykologforeningens krav 

til lovgiverne, nemlig at pornografi 

skulle kunne få pædofile til at begå 

overgreb mod børn, hvilket ville svare 

til, at man skulle kunne blive morder 

af at læse kriminalromaner. Ditte 

Söderhamn fremlægger i sin kom- 


derer, at ”the quality of evidence is 

variable, but supervision is consistently 

demonstrated to have some 

positive impacts on the supervisee.” 

Hvad der er den bedste form for supervision 

til en given psykologisk 

ydelse, og hvad der menes med evidens, 

er spørgsmål, som vi må vende 

tilbage til ved en senere lejlighed 

Claus Haugaard Jacobsen, 

Benedicte Schilling og Jan Nielsen 

mentar ikke sådan dokumentation, 

men henviser til ”forskere ved Rigshospitalets 

Sexologiske Klinik”. Jeg 

ville finde det yderst relevant, hvis 

enten disse forskere eller Ditte Söderhamn 

i næste nummer af Psykolog 

Nyt fremlagde den videnskabelige 

litteratur, der ligger til grund for 

henvendelsen til Folketinget. 

Ditte Söderhamn nævner i sin 

kommentar, at ”et af de større folketingspartier” 

i februar 2010 har reageret 

på Psykologforeningens henvendelse 

med et initiativ til forslag 

om ændring af loven i den retning, 

foreningen ønsker. Kunne medlemmerne 

måske få at vide, hvilket parti 

det drejer sig om? 

Talli Ungar Felding 

Kommentar: 

Jeg er ked af, at Talli Ungar Felding 

oplever ikke at have fået svar på sit 

læserbrev. Det er vel altid ubehageligt, 

hvis man oplever ikke at få svar, 

men omvendt synes jeg faktisk, at jeg 

har svaret, i det omfang overvejelserne 

relaterer sig til Det Social- og 

Sundhedspolitiske udvalgs arbejdsområde. 

Litteratur 

Wheeler, S. & Richards, K. (2007). The 

impact of clinical supervision on counsellors 

and therapists, their practice and 

their clients. A systematic review of the 

literature. Counsellling and Psychotherapy 

Research, vol. 7 (1), p. 54-56. 

Jeg har det sidste ca. halvandet år 

været formand for dette udvalg her i 

foreningen. I en sådan rolle kombineres 

igangsættelsen af seneste generalforsamlings 

arbejdspunkter relateret 

til området, samtidig med at dette 

sammenholdes og prioriteres med de 

fortløbende opgaver og prioriteringer 

inden for området. Dette sker i 

alle udvalg ud fra devisen om, at 

Dansk Psykolog Forening ikke begynder 

fra ”0” efter en generalforsamling, 

men at den politiske prioritering 

fra generalforsamlingen – og 

den valgte bestyrelses vurderinger – 

tilsammen giver retning for den 

kommende toårige periodes indsats. 

I forhold til fx bekæmpelse af seksuelle 

overgreb mod børn og følgerne 

heraf har Det Social- og Sundhedspolitiske 

udvalg således ikke 

gentænkt hele emneområdet som et 

undersøgelsesfelt. Der er ikke tale 

om, at et nyt udvalg indkalder den 

seneste forskning eller selv foretager 

forskning inden for området. Dansk 

Psykolog Forening var, før jeg blev 

formand for udvalget, imod overgreb 

mod børn – også de seksuelle overgreb. 

Ligesom foreningen har arbejdet 

for behandling/psykologhjælp til 

ofrene for seksuelt misbrug i barndommen, 

har fået fjernet ”forældel

sesfristerne” inden for visse områder 

osv. Her er tale om en bred og målrettet 

indsats, som arbejdsmæssigt er 

placeret flere steder i foreningens virke, 

ellers kan vi slet ikke få de resultater, 

vi får. 

Det nye i den netop afsluttede periode 

har været, at det social- og sundhedspolitiske 

udvalg som et af sine 

mere overordnede arbejdsfelter har 

fokuseret på de manglende rådgivnings- 

og behandlingstilbud til børn 

og deres familier – særligt for de børn, 

der har vanskeligheder inden for de 

adfærdsmæssige og emotionelle områder. 

Herunder også bistand til de 

børn, der har vanskeligheder som følge 

af seksuelle overgreb. 

Flere tilgange anvendes, når Dansk 

Psykolog Forening skal forfølge sine 

strategier og holdninger. I den forgangne 

periode har enkelt medlemmer 

af foreningen således siddet med 

i en række udvalg relateret til ovenstående, 

og vi har skabt forarbejdet 

til den kommende periodes arbejde 

med at samle flere faktuelle oplysninger 

fra den offentlige indsats, som 

det fremgår af bl.a. den netop vedtagne 

beretning og det netop vedtagne 

arbejdsprogram. 

Et andet element har været at 

fremsende forslag til beslutningstagere 

proaktivt som reaktivt, og et af 

disse tiltag var at fremsende en skrivelse 

til justitsministeren, da der viste 

sig at være et hul i den danske lovning, 

som medførte, at det var fuldt 

legalt at fremstille og distribuere materiale, 

der viser børn torteret og udsat 

for seksuelle overgreb – blot dette 

materiale ikke var direkte fotograferet. 

I en sådan situation har jeg ikke 

som udvalgsformand til opgave at 

iværksætte forskning med henblik på 

at påvise for ministeren, at det er skadeligt 

for børn at blive torteret eller 

udsat for seksuelle overgreb. Jeg har 

heller ikke til opgave at forske i, 

Psykologer med seniordrømme - 

Erhvervsaktive psykologer fra 50 år og opefter inviteres på møder i maj/juni 

til at se fremefter mod den tredje alder. 

Er du begyndt at overveje dine arbejdsmæssige og økonomiske muligheder, 

når du bliver senior? Så har Dansk Psykolog Forening et tilbud til 

dig, uanset om du så småt nærmer dig efterløn eller pension, eller om 

du har planer om at blive ved et årti eller to mere. 

Vi afholder to temamøder − et i København og et i Århus − for psykologer, 

som er fyldt 50 år og stadig er erhvervsaktive. Her gennemgår vi 

mulighederne for at trappe ned eller ud af arbejdsmarkedet og fortæller 

om arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser ved senioraftaler, efterløn 

og pension. 

Baggrund 

For en stor del af Dansk Psykolog Forenings medlemmer er det relevant 

at planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse 

kan det være relevant i god tid forinden at kende de arbejdsmæssige og 

økonomiske muligheder, så man kan få flest mulige ønsker opfyldt. 

På møderne kan deltagerne høre om de generelle regler og muligheder, 

ligesom der vil være mulighed for at få en personlig kontakt til en fagperson, 

hvis man har spørgsmål, der ikke kan besvares umiddelbart. 

Læs mere om 

Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk 

Debat 

hvordan voksne, der fremstiller dette 

materiale, ønsker at se på det, tænker, 

handler o.a. (Ej heller ud fra 

hvilket grundmateriale billederne er 

blevet til). Jeg har i dén position til 

opgave at være beslutningstagerne 

behjælpelig ved at bidrage med den 

vinkel, vi som forening er de eneste 

der kan bidrage med – nemlig politiske 

vurderinger, der hviler på kendskab 

til, såvel hvad der kan lette behandlingsarbejdet 

i forhold til offer 

og krænker, som kan mindske antallet 

af ofre og antallet af krænkere, og 

som kan være med til at positionere 

psykologien i den offentlige debat og 

landets lovgivning med henblik på at 

påvirke signalværdierne samfundet 

som sådan. 

Jeg håber, jeg hermed har givet et 

indtryk af, hvor mangeartet Dansk 

Psykolog Forenings handlinger inden 

for hele det social- og sundhedspolitiske 

område retter sig. 

Ditte Söderhamn 

Program: 

− ”Pension”. Indlæg ved MP-Pension. 

− ”Efterløn”. Indlæg ved Akademikernes Arbejdsløshedskasse. 

− ”Seniorordninger på arbejdsmarkedet”. Ved Kim Rønsholt, 

konsulent i Dansk Psykolog Forening. 

Tid og sted: 

Århus: Mandag d. 31. maj 2010 kl. 16.30-19.00. Dansk Psykolog Forening, 

Fiskergade 41, 4., Århus C. 

København: Onsdag d. 2. juni 2010 kl. 16.30-19.00. Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. 

Der vil i løbet af arrangementet blive serveret sandwich, kaffe, te og kage. 

Tilmelding: 

Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Psykolog Forening. 

Der kræves tilmelding til arrangementet: Tilmeldingsfrist: 25. maj 2010. 

Du kan tilmelde dig på mhr@dp.dk. Venligst angiv navn og medlemsnummer. 

Husk også at fortælle os, om du deltager på mødet i København 

eller Århus. 


Møder og meddelelser 

ReFeRAt AF 

BeStyRelSeSMØDe 

11. MARtS 2010 

Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten 

Bjerregaard, Arne Grønborg Johansen, 

Jørgen Kofoed, Elise Nielsen, Rie Rasmussen, 

Ditte Söderhamn, Vibeke Søndergaard, 

Anne Thrane, Rebecca Savery 

Trojaborg, Maja Nohr Christensen 

og Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet: 

Marie Zelander (referat), Lis 

Ethelberg, Ib Andersen og Mette Holsøe. 

1. Godkendelse af dagsorden. 

Dagsordenen blev godkendt. 

2. Godkendelse af referat. 

Referat af 17. møde i bestyrelsen 10. 

februar 2010: Jørgen Kofoed bemærkede 

til punkt 8 om bevilling af midler 

til Roal Ulrichsens kompetenceudvikling, 

at han fandt det utilfredsstillende, 

at sagen var blevet behandlet pr. telefon. 

Der var enighed i bestyrelsen om, at 

alle sager principielt bør behandles på 

bestyrelsesmøder, og at bestyrelsen fremover 

vil bestræbe sig på at prioritere mødetiden, 

sådan at dette er muligt. 

3. Orientering om referat. 

Ingen bemærkninger. 

4. Generalforsamling 2010 

a) Generalforsamlingsmateriale. b) 

Møde i dirigentkollegiet 2. marts 2010. 

c) Fordeling af ordførerskaber på generalforsamlingen 

De tre underpunkter blev behandlet 

under ét, ved at generalforsamlingsmateria.let 

blev gennemgået og det blev 

punkt for punkt og emne for emne besluttet, 

hvem der har ansvar for at fremlægge 

punkterne og besvare spørgsmål/indgå 

i debatten, og hvor der er 

brug for faktabilag fra sekretariatet. 

Det blev endvidere drøftet, hvordan 

der sikres den bedst mulige sammenhæng 

mellem medlemsforslag og arbejdsprogrammet. 

Bestyrelsen vil opfordre 

forslagsarbejdsgruppen til at 

være opsøgende i forhold til alle forslagsstillere 

og tilbyde eventuel hjælp. 

d) Tidsplan mv. 

Tidsplanen blev gennemgået og justeret. 


5. Organisering af bestyrelsesarbejdet. 

Bestyrelsen drøftede et oplæg fra 

Roal Ulrichsen og Ditte Söderhamn 

til, hvordan bestyrelsen kan komme 

godt fra start efter generalforsamlingen. 

Bestyrelsen var positiv over for 

planen, som har følgende indhold: 

A) Konstituering. 

Der afholdes snarest muligt efter 

GF2010 et bestyrelsesseminar. 

Deltagerkreds: Bestyrelsen og ledelsen 

samt udvalgssekretærer fra sekretariatet 

Hovedprogrampunkter: 

1) Gennemgang af det endelige Arbejdsprogram 

og øvrige GF-beslutninger 

sammenholdt med igangværende 

opgaver inden for udvalgsområderne. 

2) Stillingtagen til, hvilke ad hoc arbejdsgrupper 

der er brug for at nedsætte. 

3) Konstituering med næstformand, 

udvalgsformænd, formænd for 

arbejdsgrupper, politiske redaktører 

mv. 

B) Samarbejde og arbejdsfordeling 

mellem formand, næstformand, udvalgsformænd 

og formænd for arbejdsgrupper, 

politiske redaktører mv. 

Til det andet bestyrelsesmøde efter 

GF2010 udarbejdes et oplæg til forretningsorden, 

som indeholder en beskrivelse 

af samarbejde og arbejdsfordeling 

mellem formand, næstformand, 

udvalgsformænd og formænd for arbejdsgrupper, 

politiske redaktører 

mv. 

6. Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. 

Bestyrelsen drøftede udkastet til tids- 

og handlingsplan til Arbejdstilsynet, 

for så vidt angår de forslag til tværgående 

tiltag, der vedrører det politiske 

niveau. 

Der var ingen bemærkninger til indholdet 

i de forslag til tiltag, der fremgår 

af udkastet. 

Bestyrelsen foreslog, at det ved hjælp 

af flere underopdelinger blev tydeliggjort, 

hvor det er henholdsvis bestyrelsen 

og ledelsen i sekretariatet, der han 

ansvaret for konkrete delopgaver. 

Bestyrelsen lagde vægt på, at Dansk 

Psykolog Forenings sekretariat skal 

være en arbejdsplads med et rigtig godt 

arbejdsmiljø og udtrykte fuld opbakning 

til, at der findes de rigtige løsninger. 

Bestyrelsen vil løbende følge sagen 

og hvis der viser sig behov herfor, tage 

stilling til eventuelle ressourcebehov i 

forbindelse med gennemførelsen af opgaverne 

i tids- og handlingsplanen. 

7. Fornyelse af praksisoverenskomsten. 

Bestyrelsen tiltrådte Liberalt Forhandlingsudvalgs 

indstilling og godkendte 

forslaget til køreplansaftale for 

forhandlingerne om fornyelse af praksisoverenskomsten. 

Der blev orienteret om at LFU inviterer 

til en visionsdag 13. april 2010 

som optakt til arbejdet med at udtage 

krav til overenskomstforhandlingerne 

på praksisområdet. 

8. Udtagelse af krav til OK2011. 

Bestyrelsen tiltrådte L&S’ indstilling 

om udtagelse af krav til overenskomstfornyelsen 

på de offentlige områder i 

2011. 

9. EuroPsy. 

Bestyrelsen tiltrådte indstillingen om 

sammensætningen af en national bedømmelseskomité 

til EuroPsy bestående 

af: Preben Berthelsen, formand 

og studieleder på Aarhus Universitet. 

Helle Andersen, studieleder på Københavns 

Universitet. Jens Kvorning, studieleder 

på Aalborg Universitet. Mariann 

Hansen, repræsentant i Psykolognævnet. 

Line Thatt Jensen, repræsentant 

i Psykolognævnet. 

Bestyrelsen tiltrådte endvidere, at 

medlemmerne af komiteen honoreres 

med 6.250 kr./år svarende til 1/4 bestyrelseshonorar. 

Udgifterne hertil 

(31.250 kr./år) tages af bestyrelsens rådighedssum. 

10. Deltagelse i revision af 

ICD10. 

Bestyrelsen besluttede, at Dansk Psykolog 

Forening deltager i den kommende 

revision af ICD-10 ved at nedsætte 

en ekspertarbejdsgruppe. For at 

reducere arbejdsmængden blev det 

foreslået, at der i forbindelse hermed 

tages kontakt til de andre nordiske lan-

de for at foreslå en fælles nordisk fordeling 

af eksperterne inden for de ti 

diagnosegrupper. Der påregnes afholdt 

cirka fire møder over to år, og at sekretariatsbistanden 

til opgaven forventes 

at svare til cirka 40 timer pr. år. 

Dansk Psykolog Forening indsamler 

endvidere ekspertnavne, som meddeles 

IUPsyS, og som kan være i dialog 

med eksperterne i forbindelse med 

review af udkastene til revision af ICD- 

10. Sekretariatets tidsforbrug hertil er 

cirka 10 timer. 

11. Oprettelse af Universitetssektion. 

Punktet blev udsat til efter generalforsamlingen. 

Workshopledere: Anne-Mette Holst og Henrik Hopff fra 

EPICENTRET erhvervspsykologi & innovation. 

Dato: 6. maj kl. 17.00 - 20.00. 

Sted: Vitus Bering Innovation Park, Chr. M. Østergårdsvej 4a, 

8700 Horsens. 

I en tid med ressesion og faldende aktivitetsniveau hos vore 

kunder er det på tide at lægge vægten på mere innovative 

metoder i organisationsudvikling. Otto Sharmers Teori U har 

givet os en indsigt i, hvordan vi kan hjælpe individer, organisationer 

og samfund til at finde frem til, hvordan vi kan skabe 

’den opdukkende fremtid - presencing’. Der hvor Teori U standser, 

tager Innovative Thinking System over. Det er et system 

af teknikker, der guider vores tænkning over i mere banebrydende 

og dermed innovativ retning. 

Deltagerne får et indblik i Teori U med flere eksempler fra erhvervspsykologisk 

praksis. I workshop form vil der blive tilbudt 

smagsprøver på Innovative Thinking System, de 28 teknikker 

om innovativ tænkning. 

Teori U beskriver, hvordan vores tænkning bliver begrænset 

ved, at vi træffer beslutninger på baggrund af vore erfaringer. 

Denne tænkning forhindrer nytænkning og innovation. Den 

er årsagen til sammenbrud i de globale systemer såvel som på 

det personlige plan. (Otto Scharmer ”Teori U. Lederskab der 

åbner fremtiden. Mod en ny social teknologi – presencing”. 

Ankerhus forlag 2008). 

12. To etiksager. 

På grund af tidnød blev behandlingen 

af de to etiksager udsat til efter generalforsamlingen. 

13. Studenterundersøgelse. 

Bestyrelsen tog orienteringen om 

undersøgelsen på studenterområdet til 

efterretning. 

14. Kommunikation og presse. 

Mette Holsøe orienterede om nyt fra 

presseområdet. 

15. Nyt fra formanden. 

Roal Ulrichsen orienterede om to 

konkrete sager. 

16. Nyt fra sekretariatet. 

Marie Zelander orienterede om at 

det er besluttet at flytte en ledig kon- 

Organisationspsykologisk Selskab 


Workshop: Teori U – i praksis 

sulentstilling i sekretariatets forhandlingsgruppe 

til Århus-kontoret for at 

skabe større nærhed til forhandlingssagerne 

i Jylland. 

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning 

og gav udtryk for at man 

syntes, at det var en rigtig god foranstaltning. 

17. Evaluering af mødet. 

Intet til punktet. 

18. Eventuelt. 

Intet til punktet. 

Nye metoder i organisationspsykologien, der skaber målbare resultater 

Innovative Thinking System bruger et bredt udsnit af gennemprøvede 

teknikker og viser en simpel, håndterbar vej til at 

finde innovative løsninger. Systemet organiserer og skærer de 

bedste idéer ned til den ene idé, som har størst sandsynlighed 

for at lykkes. Derefter tilpasses den bedste idé til et nyttigt 

værktøj, der implementeres som et værdiskabende nyt initiativ. 

Workshoppen er en opfølgning på Organisationspsykologisk 

Selskabs arrangementet om Teori U fra 2009. Der vil blive givet 

en grundig men kort introduktion til Teori U, så nye deltagere 

kan sagtens starte her. Formen på workshoppen bliver 

en inspirerende blanding af oplæg, øvelser samt refleksion 

over egen praksis. 

Undervejs vil der blive serveret lidt at spise og drikke. Mødet 

koster 250 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab. 

For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er medlem af 

Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af selskabet. 

Prisen for et års medlemskab (250 kr.) + arrangementet 

bliver således kun 500 kr. For deltagere, der ikke ønsker at 

være medlem af selskabet, koster mødet 600 kr. 

Tilmelding og betaling sker over vores webshop, som findes på 

hjemmesiden www.osidp.dk senest mandag den 26. april 

2010. Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen 

på aktivesterne@hotmail.com 

NB! Begrænset deltagerantal. 



KReDSe 

Kreds Frederiksborg 

Kursus: Ledige pladser 

Kursus med Glenda Fredman fredag 

28. maj kl. 9.00-16.00 i Kulturhuset Kedelhuset, 

Fredensvej 12 B, Hillerød: 

Death Talk: Working with children and 

families in illness and dying. 

Tilmelding senest 7. maj ved indbetaling 

af 650 kr. på konto nr: 0400 

4012353931, Lån og Spar Bank, og besked 

til kasserer Britta Hartmeyer, Hostrupvej 

17, 3400 Hillerød. Mail: hmeypsych@gmail.com 

med angivelse af fulde 

navn, medlemsnummer og adresse. 

Der henvises til annoncen i Psykolog 

Nyt 4/2010, side 54. 

Margit Sidelmann 

Kreds København Frederiksberg 

Fyraftensmøde 

Kredsen inviterer til fyraftensmøde 

over emnet ”Danmark i verden – Danmark 

under forandring!”. Oplæg ved 

Lars Bo Kaspersen, centerleder for ”International 

Center for Business and 

Politics” på CBS i København. 

Danmark er ikke skabt af danskere! 

Sverige, England, Tyskland m.fl. har 

konstitueret Danmark. Hvad sker der 

med Danmark og danskerne i disse år, 

hvor vi befinder os i en verden med 

stigende globalisering og europæisering? 

Hvorfor og hvordan transformeres 

velfærdsstaten? Eliten hævder, at vi 

befinder os i en stigende konkurrencesituation. 

Oplægget tager udgangspunkt 

i Lars Bos seneste bog, ”Danmark 

i Verden”, hvorefter der vil blive 

lejlighed til debat. 

Tid og sted: 20. maj 2010 kl. 17-20 i 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø, lokale 3A. 

Tilmelding senest dagen før kl. 12 af 

hensyn til forplejning. Deltagelse er 

gratis. Vi sørger for sandwich og noget 

at drikke. Får du dig ikke tilmeldt, er 

du velkommen alligevel, men måske 

er der så ikke mad til dig. Louise Svendsen, 

ls@lsrt.dk, tlf. 26 24 40 64. 

Louise Svendsen 


Kreds Fyn 

Fyraftensforedrag 

Arne Lundegaard, privatpraktiserende 

psykolog i Svendborg og underviser på 

Københavns Gestalt Institut holder 

foredrag med titlen ”Ét bud på det særlige 

i gestaltterapien i dag – gestaltterapiens 

kurative potentiale og dens potentiale 

i forhold til personlig vækst.” 

I foredraget vil gestaltterapien blive set 

i forhold til og som en del af hele feltet 

af psykoterapier. Beskrivelse og brug 

af gestaltterapeutisk teori vil blive diskuteret, 

og der vil blive redegjort for 

vigtige elementer i gestaltterapiens teoretiske 

grundlag. 

Det diskuteres blandt andet, hvordan 

mindfulness, affektiv afstemning, 

mentalisering og PTSD-behandling 

indgår (kan indgå) i gestaltterapeutisk 

behandling. 

Tid: Torsdag 20. maj 2010 kl. 16.30- 

19.00. Sted: Bygmestervej 5, Ringe. Pris 

50 kr. 

Susanne Wich, 

formand for Kreds Fyn 

Kreds Vejle 

OBS! Rettelse! 

Kursus i Klinisk Hypnose, ved Lone 

Kærvang, som blev annonceret i Psykolog 

Nyt 6/2010, side 36, havde oplysning 

om en forkert e-mail. Den rigtige 

er shab@fredericiakom.dk 

Lykke Klockmann Malmberg 

SeKtIONeR 

Privat Praktiserende Psykologers 

Sektion 

Privatpraktiserende psykologer på Fyn 

Møde og hyggeligt samvær 

Torsdag 27. maj 2010 kl. 17:30 i Pane 

& Vino, Vintapperstræde8 , Odense C. 

Tlf. 63 11 13 90. 

Dagsorden: 1. Psykologtrivslen på 

Fyn – ideer og inspiration. 2. Sygesikringsordningen. 

Hvordan fungerer den? 

– Ønsker og visioner. 3. Nyt fra Region 

Syddanmark. 4. Referat fra Dansk 

Psykolog Forenings generalforsamling. 

5. Valg af kredskontaktperson. 6. Eventuelt. 

Hvis I har yderligere punkter til dagsordenen, 

så kontakt os helst inden mødet. 

Efter mødet hyggeligt samvær. 

Tilmelding til middagen senest to 

dage før. Middagen er for egen regning. 

Pris for menu 129 kr. 

Camilla Bechsgaard, Camillabechsgaard@hotmail.com, 

eller til Eva Martensen-Larsen 

på telefon 65 30 30 10, 

evaml@hotmail.com. 

Eva Martensen-Larsen 

SelSKABeR 


Årskursus 

Årskursusgruppen for Arbejds- og Organisationspsykologer 

har planlagt Årskurset, 

som i 2010 bliver 11.-13. november. 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. 

Årskursusgruppen 

Sundhedspsykologisk Selskab 

Fyraftensmøde i København 

Psykologisk behandling af søvnproblemer 

ved cand.psych. Henny Dyrberg, 

der som led i sin specialistuddannelse 

vil holde et oplæg om psykologisk behandling 

af søvnforstyrrelser. Det er 

en revideret udgave af det arrangement, 

vi tidligere i år afholdt i Århus. 

Psykologisk behandling af søvnforstyrrelser 

kan indeholde psykoedukation 

om søvnhygiejne, søvnrestriktion, 

stimulus-kontrol-behandling, metoder 

fra kognitiv adfærdsterapi, mindfullness 

m.m. Vi vil se på, hvad vi ved om 

effektiviteten af disse metoder ud fra 

nyere forskning. Det er tanken, at deltagerne 

får inspiration til at fokusere 

mere på søvnproblemer i deres daglige 

praksis, da behandling af disse er et 

område, hvor psykologer kan spille en 

vigtig rolle. 

Der serveres kaffe, te og vand. Derudover 

et meget let traktement, så I

kan nå hjem til resten af aftensmaden! 

Der er gratis adgang. 

Tid og sted: Mandag 10. maj, 2010 

kl. 15.30-18.30 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København 

Ø. Tilmelding af hensyn til traktement 

på: eg@sundhedspsykologi.org 

Flemming Rasmussen 


Konference 

Hvad er en europæisk arbejds- og organisationspsykolog? 

Vil du vide mere om, hvordan det er 

at arbejde i et europæisk miljø? Hvilke 

faglige udfordringer ligger der i at være 

psykolog i et andet EU-land? Og hvad 

er mulighederne overhovedet for at 

praktisere på tværs af Europa? Er du 

desuden nysgerrig på hvilke europæiske 

sammenslutninger, der eksisterer 

og hvad de kan gøre for dig? 

Så sæt kryds i kalenderen lørdag 4. 

september 2010 kl. 9.30 til 15.00, hvor 

selskabet inviterer til konference med 

oplæg, diskussion og workshops om 

det at være A&O-psykolog i Europa. 

Følg med på vores hjemmeside www. 

osidp.dk for nærmere information. 

Selskabet 

Børneneuropsykologisk Selskab 

Generalforsamling 

Selskabet holdt ordinær generalforsamling 

fredag 29. januar 2010. 

Formandens beretning blev forelagt 

og godkendt. Kassererens beretning: 

Regnskabet blev fremlagt og godkendt. 

Der var enighed om at opretholde kontingentets 

størrelse på 200 kr. endnu et 

år og evaluere på dette næste år. Orientering 

fra fagnævnet: Fagnævnet består 

nu af: Rikke Engelbrecht, Mette 

Hennelund, Lotte Fensbo, Jente Andreasen, 

Kate From og Bente Underbjerg. 

Ny styrelse i selskabet blev valgt: 

Ester Ulsted, Pia Stendevad, Rikke Halse, 

Martin Bredstrup og Birgit Laungaard. 

Helle Tadebæk 

I ØVRIGt 

Dansk Selskab for Affektive Lidelser 

Symposium og generalforsamling 

Selskabet afholder symposium over 

emnet ”Translating research into clinical 

settings and new research strategies” 

samt generalforsamling fredag 

28. maj 2010 kl. 13.30-19.30 i Auditoriet 

ved Psykiatrisk Center Rigshospitalet, 

opgang 61 A. Diskussion med efterfølgende 

generalforsamling. 

Online tilmelding senest 22. maj 2010 

via selskabets hjemmeside: www.dsal. 

dk, hvor programmet også er tilgængeligt. 

Middag på restaurant Grøften, Tivoli, 

i København. 

Helen Gerdrup Nielsen 

Dansk Selskab for Biologisk Psykiatri 

Eftermiddagsmøde 

Selskabet inviterer til eftermiddagsmøde 

om Chronobiologi tirsdag 27. 

april 2010 kl. 16.00 i Psykiatrisk afdeling 

O’s auditorium, Rigshospitalet, 

Henrik Harpestrengs Vej, opgang 61 

A. 

Program: “Chronotherapeutics for 

affective disorders: practical methods 

for implementing light and wake therapy 

against depression” v/professor Anna 

Wirz-Justice, Klinik for Chronobiologi, 

Psykiatrisk Hospital Basel, Schweiz. 

“Results from a study using chronotherapeutics 

in patients suffering 

from major depression”, v/afdelingslæge 

Klaus Martiny, Bispebjerg Hospital. 

Alle er velkomne. 

Helen Gerdrup Nielsen 

Foreningen Center for analyse af 

Børne tegninger 

Foredrag 

Foreningen holder lørdag 8. maj 2010 

kl. 13-16 foredrag i Lyngby Kulturhus. 

Psykolog Bodil Dichow vil holde er 

foredrag om emnet ”Når sproget ikke 

rækker”. Bodil Dichow, Thora Center, 


har gennem mange år arbejdet med 

børn og unge, som er traumatiseret. 

Gennem tegning og maling projicerer 

børnene deres meget vanskelige følelsesmæssige 

tilstande ud på lærredet. 

Billederne bliver en fortælling fra barnet 

om, hvordan det oplever sin verden, 

og denne fortælling kan man sammen 

med barnet efterfølgende sætte 

ord på. 

Sted: Lyngby Kulturhus, Klampenborgvej 

215 B, 3. sal, studielokale 3. 

Medlemmer gratis. Gæster 50 kr. Kaffe 

og te kan købes. Yderligere information 

om CAB/foreningen kan fås ved 

at besøge www.cab-boernetegninger. 

dk. 

Bente Hofmann 

Psykoanalytisk Debat 

Foredrag: Samtal mellan grannar 

På Sandgatan i Lund är psykoanalytiker 

och dominikaner grannar – vad 

tänker vi om varandra? Ved Bernhard 

Durel, dominikanermunk och Karin 

Rodhe, psykoanalytiker. 

Tid og sted: Fredag 28. maj 2010 kl. 

19.00-21, Sandgatan 6, Lund. Anmälan 

till psykoanalytisk.debat@gmail. 

com. Av gift (inkluderar frukt och vin) 

200 sv.kr. inbetalas senast 23. maj på 

konto i Nordea 3029 2292880. Studerande 

och medlemmar 100 sv. kr. 

Elisabeth Bruhn-Thomsen 

Selskabet for Filosofi og Psykologi 

Symposium: ”Art & Identity” 

”Art & Identity. Challenging Philosophical 

and Psychological Perspectives”. 

Tid og sted: 7.-8. maj 2010 på Københavns 

Universitet. Med blandt andre 

Mark Johnson og Hans Ulrich Gumbrecht. 

Sproget vil være engelsk. 

Program og tilmelding findes på: 

www.selskabetfp.dk. 

Tone Roald 


Indmeldte og Nyt job 

INDMelDte 

Stud.psych. 

Cecilie Aggerholm 

Cand.psych. 

Kasper Dirch Ahrensberg 

Stud.psych. 

Heidi Alstrup 

Stud.psych. 

Emil Andersen 

Stud.psych. 

Silje Heen Andersen 

Stud.psych. 

Kate Kold Andreasen 

Stud.psych. 

Maj Skov Andersen 

Stud.psych. 

Trine Wigh Arildskov 

Cand.psych. 

Per Astrup 

Stud.psych. 

Yasmine Baroud 

Stud.psych. 

Marin S. Batenburg 

Cand.psych. 

Lene Berthelsen 

Stud.psych. 

Karin Bjerg 

Stud.psych. 

Marianne Bjørnhart 

Stud.psych. 

Rebecca Karstens Brandt 

Stud.psych. 

AnnJeanett F. Bøndergaard 

Cand.psych. 

Lotte Bukh 

Stud.psych. 

Merete Thaudal Christensen 

Stud.psych. 

Karoline Reese Christensen 

Stud.psych. 

Bolette Runager Christiansen 

Stud.psych. 

Nina Thorup Dalgaard 

Cand.psych. 

Camilla Mai Leopold Dessing 

Stud.psych. 

Henrik Bayer Elming 

Stud.psych. 

Maja Petrine Falster 


Stud.psych. 

Alexander Ernst Kledal 

Friberg 

Stud.psych. 

Anna Gelius 

Stud.psych. 

Ida Christine Tholstrup Gjøde 

Stud.psych. 

Eva Goldfinger 

Stud.psych. 

Anne Mette Gorrissen 

Stud.psych. 

Sandra Rejnholdt Gufler 

Stud.psych. 

Julie Hagstrøm 

Cand.psych. 

Erik Hansen 

Stud.psych. 

Jonas Hansen 

Stud.psych. 

Louise Dalgård Hansen 

Stud.psych. 

Mette Westh Hansen 

Stud.psych. 

Sarah Lysholt Hansen 

Stud.psych. 

Trine Sidenius Hansen 

Stud.psych. 

Tine Stougaard Dall Harpøth 

Stud.psych. 

Mette Cecilie Helsborg 

Stud.psych. 

Jette Frisk Helstrup 

Stud.psych. 

Lars Hemmingsen 

Cand.psych. 

Pernille Storgaard Hermansen 

Stud.psych. 

Anders Rømer Hesselbjerg 

Cand.psych. 

Kirstine Holgerson 

Stud.psych. 

Stine Kyed Holm 

Stud.psych. 

Jakob Løkke Hyldgaard 

Stud.psych. 

Anne Aagaard Jensen 

Stud.psych. 

Ditte Hoffmann Jensen 

Stud.psych. 

Katarina Jensen 

Cand.psych. 

Lars Lundmann Jensen 

Stud.psych. 

Susanne Kirk Jensen 

Stud.psych. 

Tine Panduro Jensen 

Cand.psych. 

Ulla Videbæk Jensen 

Stud.psych. 

Nana Marie Jespersen 

Cand.psych. 

Anna Jessen 

Stud.psych. 

Eivind Lenhard Johansen 

Cand.psych. 

Sandie Nymand Johansen 

Stud.psych. 

Andreas Jan Liljenstrøm 

Stud.psych. 

Rasmus Lundby Jølberg 

Stud.psych. 

Solveig Jørgensen 

Stud.psych. 

Tove Iversen Kammersgaard 

Stud.psych. 

Sofia Karlsson 

Stud.psych. 

Tobias Karnøe 

Cand.psych. 

Sadia Khan 

Stud.psych. 

Dea Iben Killemose 

Stud.psych. 

Marie Kirk 

Stud.psych. 

Sine Kjeldsen 

Stud.psych. 

Amanda Kusk Kjærgaard 

Stud.psych. 

Astrid Kløve 

Stud.psych. 

Thomas Koopmann 

Stud.psych. 

Tommy Krahmer 

Stud.psych. 

Mette Oldenborg Kristensen 

Stud.psych. 

Nanna Kristensen 

Stud.psych. 

Maria Kruse 

Cand.psych. 

Nanna Kruuse 

Cand.psych. 

Stefan Kozuch 

Stud.psych. 

Birgitte Bertelsen Kristiansen 

Cand.psych. 

Elena Larsen 

Stud.psych. 

Christian Gang Larsen 

Cand.psych. 

Majbritt Laurborg 

Stud.psych. 

Louise Laursen 

Stud.psych. 

Nina Silfen Leth 

Cand.psych. 

Martin Louv 

Stud.psych. 

Maliina Lyberth 

Stud.psych. 

Karen Rohde Mackenzie 

Cand.psych. 

Jesper Madsen 

Stud.psych. 

Maria Hauge Mathisen 

Stud.psych. 

Simon Emil Melchior 

Stud.psych. 

Stephanie Lyndsay Morrison 

Stud.psych. 

Tine Wilcken Mortensen 

Stud.psych. 

Anna Margrethe Wegeberg 

Nebel 

Stud.psych. 

Caroline Sophie Nemery 

Stud.psych. 

Gry Gammelgaard Nielsen 

Stud.psych. 

Inge Dalby Nielsen 

Stud.psych. 

Mette Nørgaard Nielsen 

Cand.psych. 

Sandra Sandbjerg Nielsen 

Cand.psych. 

Edo Obad

Dansk Psykolog Forenings 

Kurser 

3.99. Supervision af 

andre faggrupper II – 

Metodisk og dialogisk 

fokus for din praksis 

Tid og varighed 

Århus: mandag 10. maj - tirsdag 11. 

maj 2010. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 

Varighed: 12 timer. 

Sted 

Arosgården, Århus. eksternat. 

Pris 

3.550,- ekskl. moms. 

Tilmelding 

Århus: 29. marts 2010. 

Underviser 

Benedicte Schilling, cand.psych., specialist 

i klinisk børnepsykologi, forfatter 

til flere bøger og artikler om systemisk 

supervision, rutineret supervisor, underviser 

og faglig inspirator i danmark 

og england. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer. 

KURSUSNR.: 1003993. 

17.5. Intervention i 

grupper og 

organisationer 


onsdag den 26. maj - fredag den 28. 

maj 2010. 

1. dag kl. 10.00-17.00, 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 

Arosgården, Århus. eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

12. april 2010. 

Undervisere 

Trine Lindemand, cand.psych., specialist 

i arbejds- og organisationspsykologi. 

Heidi Franche Olsen, cand.psych., specialist 

og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. 

Ny ordning: 

specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 

17.5, 18 timer. 

specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: 

8.4.4.2.2., 18 timer. 

specialistuddannelse i sundhedspsykologi: 

11.4.4.2.4., 18 timer. 


3.19. Transkulturel 

psykologi 


onsdag 16. juni - fredag 18. juni 2010. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 

dansk psykolog Forening, københavn. 

eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

mandag den 3. maj 2010. 

Underviser 

Nike Brandt Poulsen, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, kli- 

Rubrikannoncer 

OM KURSERNE 

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: se dansk psykolog Forenings publikation ”kurser 2010” udsendt med psykolog nyt 22/2009. 

selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. 

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. 

Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk 

- Uddannelse, kurser, kursusprogram 2009 - på de enkelte kurser. 

nisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.19., 18 timer. 


3.99. Assessing Level 

of Personality 

Organization with the 

Rorschach 

Kursustype III 


onsdag 1. september - fredag 3. september 

2010. 

1. dag kl. 10.00-17.00, 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 

dansk psykolog Forening, københavn. 

eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

14. juni 2010. 

Underviser 

Philip Erdberg, ph.d., has presented 

workshops on personality assessment 

in a variety of sittings, nationally and 

internationally. 

Kursusleder 

Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et.art., 

specialist og supervisor i psykoterapi, 

privatpraktiserende psykolog. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 

psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi: 3.99., 18 timer. 

specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 

6.4.4.2.2., 18 timer. 

specialistuddannelse i psykopatologi: 

13.4.4.2.2., 18 timer. 




EMDR specielle kurser 

Kursusarrangør: 

Foreningen EMDR Danmark 

EMDR – Akut kriseintervention 

v/psych., ph.d. Udi Oren, Israel, President of EMDR Europe. 

Tid: Mandag 01.11.10 og tirsdag 02.11.10, i alt 1 1/2 dag. 

Sted: Nørregade 41, København K. 

Pris: For medlemmer: Kr. 2.700,00 og kr. 3.200,00 for 

ikke-medlemmer. 

EMDR børnekursus 

v/klinisk psykolog, specialist og supervisor Lene Jacobsen. 

Tid og sted: Fredag 10. september 2010 i Århus. 

Kurserne henvender sig til personer, der har gennemgået 

minimum EMDR - Grundkursus 1. 

Tilmelding og yderligere information: 

Anne Lise Jensen, tlf. 40 27 94 54 og www.emdr.dk 

Er du bagud med din supervision? 

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så 

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder 

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også 

aften og weekend. 

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én 

anden psykolog) til 5.000 kr. 

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision 

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere 

Tel: +45 26 28 58 92 

Email: ds@talentshaper.com 

Lokaler til psykologpraksis i København 

To gode rum, velegnet til psykologpraksis, er til salg (evt. til leje) 

i samarbejdspraksis, hvor der sidder to praktiserende læger. 

Der er fællesfaciliteter såsom stort venteværelse og et mindre 

køkken. Endvidere et godt kollegialt miljø. 

Adressen er Frederikssundsvej 50, 1. sal. 

Henvendelse til 

Læge Vibeke Tfelt-Hansen. Tlf.: 44 84 27 13. 

E-mail: d036218@dadlnet.dk 

København K 

Lyse lokaler til leje 

ved Nørreport St. 

www.n41.dk 


Nyt naturskønt 

kursussted 

www.skovåsen.dk 

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 

Kursus om relationsorienteret forståelse 

og behandling af børn med ADHD 

København den 8. oktober 2010 

”ADD/ADHD: Forstå symptomerne 

– forandre relationerne” 

v/Dr.med. Terje Neraal, speciallæge i 

børne- og ungdomspsykiatri 

Kurset vil omhandle diagnostik og behandling af opmærksomhedsforstyrrede, 

motorisk urolige og impulsive børn. Deltagerne 

vil blive præsenteret for en forklaringsmodel, som tager udgangspunkt 

i udviklingspsykologi, tilknytningsforskning, de tidlige 

regulationsforstyrrelsers betydning samt det familiedynamiske 

perspektiv. 

Diagnostikken bygger på ønsket om at komme til en forståelse af 

det ”symptomsprog”, som viser sig i adfærdsforstyrrelserne. Det 

er centralt for denne forståelse, at der indgår en beskrivelse af de 

situationer, som udløser eller forværrer den forstyrrede adfærd = 

”situationel diagnostik”. 

En ”need-adapted” behandlingsmodel, som er i overensstemmelse 

med barnets og familiens behov, vil blive gennemgået. 

Deltagerne opfordres til at medbringe casebeskrivelser, som kan 

indgå i en diskussion. 

Form: Forelæsning og diskussion. 

Program: 

• 8:30: Kaffe og te, brød og frugt 

• 9-10:15: Forelæsning 1 

• 10:15-10:30: Kort pause 

• 10:30-12:00: Forelæsning 2 

• 12:00-13:00: Frokost 

• 13:00-14:30: Casebeskrivelse af en deltager 

• 14:30-15:00: Kaffe og kage 

• 15:00-16:00: Perspektivering, diskussion og evaluering 

Underviser: Terje Neraal er dr.med. og specialist i børne- og ungdomspsykiatri, 

samt i psykosomatisk medicin. Han er endvidere 

uddannet psykoanalytiker (IPA). Han er mangeårig videnskabelig 

medarbejder på den psykosomatiske universitetsklinik i Giessen. 

Aktuelt er han leder af uddannelsessektionen for par-, familie- og 

socialterapi på det psykoanalytiske institut i Giessen/Tyskland. 

Han fungerer som supervisor i flere børne- og voksenpsykiatriske 

institutioner. Han er medudgiver af bøgerne: ”Psychoanalytisch 

orientierte Familien- und Sozialtherapie – Das Giessener Konzept 

in der Praxis“ (1996) og „ADHD Symptome verstehen – Beziehungen 

verändern” (2008). 

Tid og sted: Fredag den 8. oktober 2010, kl. 9-16 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 

Deltagerpris: Inkl. moms, morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. 

Medlemmer af DPSP kr. 790, andre akademikere kr. 1190. 

EAN fakturering er ikke muligt. 

Max deltagerantal: 50. 

Bindende tilmelding: Senest 1. september 2010 via 

www.dpsp.dk 

Arrangører: DPSP v. Anne Vonger Kaas

Kreds Københavns Amt 

OFRE FOR VOLD OG OVERGREB 

KAN EFFEKTIVT BEHANDLES 

UD FRA EN SOMATISK TILGANG OG 

FORSTÅELSE 

En kursusdag med TOVE MEJDAHL 

Den 10. juni 2010 kl. 9.30 - 16.30 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø 

TOVE MEJDAHL er aut. psykolog, specialist og supervisor i klinisk 

psykologi samt Somatic Experiencing Practitioner. 

Temaerne vil være: Vold og andre former for overgreb kommer under 

en særlig traumekategori kaldet ”Uundgåeligt overfald”. Til denne 

kategori hører alle former for fysiske og/eller psykiske overgreb, 

som man ikke har mulighed for at undslippe fx voldtægt, røveriske 

overfald, vold i familien, mobning, incest, krigstilstande etc. 

Traumatiske oplevelser/erindringer adskiller sig fra normale erindringer, 

idet de ikke automatisk forarbejdes i den kognitive del af 

hjernen. De er mere fysiologisk baseret og skal forstås både biologisk 

og psykologisk. 

I bearbejdningen af den form for traumer er det derfor af stor betydning 

at inddrage denne forståelse og være i stand til at nå det 

fysiologiske/kropslige niveau, hvor traumerne har sat sig i form af 

”frosne” kamp-/flugtimpulser og stivnede overlevelsesmønstre. 

På denne temadag vil det blive uddybet, hvordan traumer påvirker 

alle niveauer af hjernen, og det vil blive klargjort, hvorfor en effektiv 

terapi også må understøtte en somatisk proces, hvor de ”frosne” instinktive 

reaktioner på reptilhjerneniveau kan blive fuldført og hvordan 

nervesystemet dermed kommer i en bedre balance. 

Formen vil være en vekslen mellem teoretiske oplæg, små øvelser 

og demonstration af, hvordan det somatiske niveau kan inddrages. 

Litteratur: Peter Levine: ”Trauma - the Vortex of Violence” og ”Memory, 

Trauma & Healing” (www.traumahealing.com), Perry: ”Violence 

and Childhood: How Persisting Fear Can Alter The Developing 

Childs Brain” (www.trauma-pages.com) 

Tilmelding: Ellen Dreyer, e-mail: e_dreyer@post.tele.dk senest 

15. maj 2010. 

Deltagerantal: Max. 35. 

Kurset er gratis. Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding 

skal gives oplysning om navn, arbejdssted og om dette 

er beliggende inden for kredsen, eller hvis du er arbejdsløs, hvor 

du bor, og ligeledes her om bopælen er inden for kredsen, da kurset 

fortrinsvis er for kredsens medlemmer. 

Kreds Københavns Amt dækker det gamle Københavns Amt, Birkerød 

(Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) ligeså. 

Derimod tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsens 

område. Ligeledes tilhører hovedstadsregionen ikke kredsen. 

Kredsen byder på morgenkaffe kl. 9.20 samt en let frokost som 

ramme om et mere uformelt kollegialt samvær. 


Fra Milanoskolen og 

videre frem til i dag 

Historisk introduktion fra opfi nderne af den systemiske 

metode til nyudvikling og tilføjelsen af diagnosesystemer 

i det terapeutiske arbejde 

Den italienske psykolog og psykoterapeut Matteo Selvini trækker 

fortællingen om den systemiske terapis historie op, fra Milanogruppen 

og Mara Selvini Pallazzolis traditionelle idéer: paradoks og modparadoks, 

deres arbejde i gruppe, de familieterapeutiske interventioner 

etc. Herfra tager Selvini os med i Milanogruppens videre udvikling 

af de metodemæssige begrænsninger og til udviklingen af bla. syv 

forskellige diagnose systemer i det systemiske arbejde, som særligt 

Matteo Selvini står for. 

Vær med på en dag der opfrisker det oprindelige systemiske gods 

og bidrager med nyudvikling for den systemiske terapi. 

Dato: Den . juni kl. .-. 

Sted: Villa Venire A/S, Langebrogade , . sal, København K. 

Pris: Kr. ., moms. Inkl. forplejning. 

Læs mere på www.villavenire.dk eller kontakt Cecilie Cornett på 2785 3724 

T 2785 3920 · info@villavenire.dk 

www.villavenire.dk 

MINDFULNESS-BASED 

COGNITIVE THERAPY: 

A SEVEN-DAY TRAINING RETREAT 

5. - 11. September 2010 

led by 

Professor Mark Williams 

University of Oxford 

and 

Psykolog Antonia Sumbundu 

Specialist og supervisor i psykoterapi 

Venue: Helenekilde Badehotel 

Strandvejen 25, 3220 Tisvilde, DK 

(www.helenekilde.com) 

Information: 

www.karunaworkshops.dk or 

antonia.sumbundu@gmail.com 



PSYKOLOGCENTRET TREKANTEN PRÆSENTERER 

Trauma series 2010 

10 dages intensivt uddannelsesprogram i 

psykotraumatologi med Oxford Cognitive Therapy Center. 

Uddannelsesprogrammet består 

af følgende 10 workshops: 

Modul 1: An introduction to transdiagnostic 

aspekts and intervention 

Underviser: Deborah Lee 

Workshop 1: Exploring the concept of trauma 

Den 4. oktober 2010 

Workshop 2: Working With Flashbacks 


Workshop 3: Using Compassion to work with 

shame based trauma 


Modul 2: Using trauma-focused CBT for 

PTSD following adult trauma 

Underviser: Martina Mueller 

Workshop 1: Getting started with PTSD 

Assesment, formulation and integrating 

theory with praksis 

Den 15. november 2010 

Workshop 2: Working with trauma memories: 

Using enhanced reliving and 

other narrative approaches to 

work with trauma memories within 

the context of adult PTSD 


Workshop 3: Cognitive therapy for PTSD 


Workshop 4: Eksperiential learning in the 

treatment of PTSD 


Modul 3: Working with adult survivors of 

childhood trauma 

Undervisere: Alison Croft and Lisa 

Parmer 

Den 7. og 8. december 2010 

Modul 4: Working with Identity problems 

following trauma 

Underviser: Gillian Butler. 

Den 14. december 2010 


Om underviserne: Underviserne er erfarne kliniske 

psykologer og specialister i psykotraumatologi. Programmet 

Trauma Series har igennem en årrække været 

gennemført i England på Oxford Cognitive Therapy 

Center. 

Praktiske oplysninger: Uddannelsen kan tages som 

et hele eller man kan tilmelde sig enkelte moduler. Der 

gives 10 % rabat ved deltagelse alle 10 dage. Endelig 

tilmelding finder sted ved indbetaling af kursusgebyr 

til Nordea Bank, reg. nr 2252 konto nr. 4380-561-994. 

Husk at anføre, hvilke workshopmoduler du ønsker at 

deltage i, navn, faggruppe, arbejdsplads, adresse, telefon 

nr. samt e-mailadresse. 

Uddannelsesprogrammet er godkendt som en del af 

Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser i psykoterapi, 

psykotraumatologi og sundhedspsykologi. 

Pris: Prisen for deltagelse alle 10 dage er 22.500 kr. De 

enkelte workshops koster 2500 kr. pr. dag. Det skal oplyses, 

at alle priser er inkl. moms. 

Sted: Trauma series afholdes på Hotel Kong Arthur, 

Nørre Søgade 11, 1370 København K. tlf 33 11 12 12, 

e-mail www.kongarthur.dk. Med i prisen er morgenbuffet, 

frokost, kaffe/te, vand, frisk frugt. Alle workshopdage 

er fra 9-16. 

Målgruppe: Psykologer, psykiatere, læger. 

Yderligere information og tilmelding: 

Tilmelding sker ved at maile til Christina Nielsen 

anainasen@post.cybercity.dk 

For yderligere oplysninger ring til Anette Sørensen, 

20 92 18 86/Per Henriksen, 23 95 88 91. Se Trekantens 

hjemmeside www.psykologcenter.dk, Kurser i Trekanten, 

eller se Oxford Cognitive Therapy Centers 

hjemmeside www.octc.co.uk (trauma series). 

Tilmeldingsfristen er den 15. juli 2010 . Vi gør opmærksom 

på, at tilmeldingen er bindende efter denne 

dato.

HEART AND SOUL 

OF CHANGE 

- det som virker i behandlingen. 

SEMINAR MED 

SCOTT MILLER, USA 

København d. 27. - 28.09 2010 

Nærmere oplysninger: 

www.solutionfocus.dk • Solution • Pile Allé 6 • 2840 Holte 

Telefon 45 87 40 35 • solution@solutionfocus.dk 

LØSNINGSFOKUSERET TERAPI & UDDANNELSE 

København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Overvejer du at blive 

selvstændig? 

Hos DP kan du få rådgivning om, 

hvordan du starter egen virksomhed. 

Læs mere på dp.dk eller ring på 35 26 99 55 

Terapilokaler 

Udleje af lyse og stille terapilokaler 

på Frederiksberg. 

1 dag om ugen 900 kr. og ½ dag 

om ugen 500 kr. månedligt. 

Grupperum også muligt. 

kontakt@sensitiv.dk 

25 37 50 62 


Nørreport – ved S-tog og Metro 

Hypnoterapeut søger en eller to seriøse behandlere til deling af igangværende 

kliniklokaler beliggende i stueplan i fredeligt baghus på Nr. Voldgade, 

lige over for Nørreport Station. 

Fra lejemålet er der udsigt til grøn gårdhave. 

Du får muligheden for at have dine konsultationer centralt beliggende og 

i pænt indrettede lokaler uden at være forpligtet i henhold til bindende 

erhvervslejekontrakt. 

Lejemålet udgør 81 m2 og indeholder: Stor lys reception med kitchenette, 

to lokaler samt toilet. Lokalerne fremstår nymalet og nyistandsat bl.a. 

med nye lyse plankegulve, termovinduer, nyt kichenette og smagfuldt 

nyindrettet toilet. 

Lokalerne skal benyttes til anvendelsen af terapeutisk klinik og kontor, 

konsultation speciallæge, psykolog el. lign. 

Fremlejes/udlejes på følgende vilkår: 

Ved fremleje af hele lejemålet udgør lejen pr. måned kr. 7.320,00 + 

a conto forbrug. Fremlejeperiode efter nærmere aftale. 

Ved lokaleleje, fx 3 dage ugentligt, udgør lejen pr. måned kr. 3.480,00. 

Lejeperiode efter nærmere aftale. Lejen er ikke momsbelagt. 

For yderligere oplysninger og fremsendelse af materiale, 

kontakt venligst: Cand.jur. Louise Quaade 

Tlf. 2247 1163 ♦ E-mail: louise.quaade@gmail.com 

Vi søger 

1-2 konsulenter/organisationspsykologer til ”bofællesskab” 

i konsulent huset Worning & Haahr - ”Det 3. Rum” 

Pr. 1. maj overtager vi supercharmerende baghus i Kronprinsessegade 

lige over for Kongens Have. Der er 1 undervisningslokale, som er velegnet 

til 12-14 kursister, spiselokale/arbejdspladser samt 3 samtalerum/ 

grupperum. Du skal være fleksibel i forhold til brug af huset og ønske at 

tage ansvar for, at der til enhver tid er hyggeligt og rart at være for os 

selv og vores kunder. Derudover skal du kunne se ideen i udveksling af 

ideer og faglig sparring med de øvrige 3 konsulenter. 

Prisen er kr. 3.500 pr. måned – derudover vil du kunne leje undervisningslokale 

for kr. 500 kr. pr. dag. 

Henvendelse til 

Lene Worning (+45 26 97 74 40) eller Birgitte Haahr (+45 28 30 24 99). 

Erfa-gruppe søges 

Jeg søger andre psykologer, der ligesom jeg arbejder med 

borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg vil 

gerne danne en erfa-gruppe i Århus-området med henblik 

på sparring og erfaringsudveksling. 

Kontakt: lottesophia@hotmail.com, tlf. 60 60 68 24. 

Lottesophia Gordon 

Møblerede lokaler til leje 

på dagsbasis 

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. 

Velegnet til fx.samtale,coaching mv. 

Se mere: 

www.klinikudlejning.dk 



Somatic Experiencing (SE) ® er navnet på en metode til kropslig forløsning af traumer, udviklet af dr. 

Peter Levine, der har iagttaget, at dyr har et instinktivt beredskab som forhindrer, at de traumatiseres 

efter farefulde oplevelser og chok. Samme instinktive beredskab findes hos mennesker, men 

undertrykkes ofte, med PTSD og andre belastnings-reaktioner til følge. SE metoden tilbyder redskaber og 

metoder til genetablering af evnen til instinktiv forløsning af traumer. 

Masterclass kursus 

med 

Dr. Peter Levine, 

Susan Hart og 

Marianne Bentzen 

27. - 29. maj 2010 

TRAUME- OG STRESS- 

BEHANDLING AF BØRN 

Integration af 

Traumebehandling, 

Psykoterapi og 

Udviklingspsykologi 

Indhold: Traumeterapeut dr. 

Peter Levine, neuroaffektiv 

psykoterapeut Marianne 

Bentzen og psykolog Susan 

Hart vil på kurset væve deres 

3 forskellige professionelle 

områder sammen. 

Form: Teoretiske oplæg, 

demo-terapier, øvelser samt 

faglige udvekslinger. 

Tid: 27. - 29. maj 2010, 

alle dage kl. 10 - 17 

Sted: Borups Højskole, 

Frederiksholms Kanal 24, 

1220 København K 

Pris: Kr: 5.500,- 


Kurser og uddannelse 2010 

3-årig uddannelse til 

certificeret 

SE ®terapeut 

med psykolog Steven Hoskinson 

Optagelseskrav: SE uddannelsen 

er en overbygningsuddannelse, 

som forudsætter en godkendt 

basisuddannelse og en vis 

terapeutisk baggrund, træning 

og erfaring. Henvender sig bl.a. 

til: psykologer, læger, 

psykoterapeuter og kropsterapeuter. 

Bemærk: at det 

næste 3-dages introduktionskursus 

afholdes i København 

23. - 25. august 2010. 

V/psykolog Ursula Furstenwald 

Form: Uddannelsen består af 3 

niveauer: Beginning, 

Intermediate og Advanced, med 

2 internatkurser årligt a 6 dage. 

Tidspunkt: 5.10.10 - 10.10.10, 

begge dage inkl. 

Pris: Kr. 8.000 pr. kursus samt 

ca. kr. 4.000 til kost og logi. 

Hertil udgifter i forbindelse med 

egenterapi og supervision. 

Workshop 

Pre- and perinatal 

trauma 

Med Raja Selvam 

20. til 22. november 2010 

I denne 3-dages workshop 

arbejdes med tidlige traumer, 

som sker før, under og efter 

fødslen. Disse traumer kan 

resultere i et hypersensitivt 

nervesystem, hvor det naturlige 

filter mod overvældende ydre 

stimuli bliver forstyrret. . 

Raja Selvam er lærer på Somatic 

Experiencing uddannelsen. Han 

er psykolog og kropsterapeut og 

har en Ph.D.-grad i psykologi. 

Sted: København 

Deltagerforudsætninger: 

Kurset er åbent for alle og 

kræver ingen forudsætninger. 

Yderligere information: Ursula 

Fürstenwald, telefon: 39272524. 

Bemærk: 

Alle kurser og uddannelsen 

foregår på engelsk 

Tilmelding til uddannelsen og kurser: Send mail til: traumeheling@hotmail.com med angivelse af kursus / 

uddannelse. Yderligere information: www.traumeheling.com . Ved tilmeldelse til uddannelse vedlægges CV. 

!

NåR Du SøGeR job 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes 

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet 

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne 

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal 

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen 

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod 

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. 

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog 

Forening’s forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation 

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang 

eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du 

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, 

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke 

opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette 

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles 

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, 

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten 

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til 

forhandling@dp.dk: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste). 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget 

af dig til stillingen. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ 

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning 

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 

Stillinger 

Professorat i Almen psykologi 

og kvalitative metoder 

(Stilling nr. 2010-252/04-0381) 

Ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation, 

er der pr. 1. august 2010 eller snarest derefter 

et ledigt professorat i Almen psykologi og kvalitative 

metoder. 

Lektorat i Socialpsykologi 

(Stilling nr. 2010-252/04-0380) 

Ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation, 

er der pr. 1. august 2010 eller snarest derefter et 

ledigt lektorat i Socialpsykologi. 

For begge stillinger gælder 

Yderligere information kan fås ved henvendelse til 

institutleder Christian Jantzen, tlf. 9940 9023, e-mail 

jantzen@hum.aau.dk eller studieleder Jens Kvorning, 

tlf. 9940 9065, e-mail kvorning@hum.aau.dk 

Ansøgningsfrist mandag den 17. maj 2010. 

I øvrigt henvises til ansættelsesbekendtgørelsen 

(bekendtgørelse nr. 284 af 25. april 2008 – Ministeriet for 

Videnskab, Teknologi og Udvikling) og Det Humanistiske 

Fakultets supplerende regler vedr. denne samt Finansministeriets 

stillingsstrukturcirkulære. 

Ansættelse og aflønning iht. overenskomsten mellem 

Finansministeriet og AC for akademikere i staten. 

Disse opslag er uddrag af opslagene i deres fulde 

ordlyd. Det er en forudsætning for fremsendelse af 

ansøgning, at ansøgeren har gjort sig bekendt med det 

fulde opslag. Opslagene, ansættelsesbekendtgørelsen, 

fakultetets supplerende regler vedr. denne samt stillingsstrukturcirkulæret 

kan hentes på web-adressen: 

http://stillinger.aau.dk/ eller fås ved henvendelse til 

Det Humanistiske Fakultetskontor, Hanne Irskov, 

tlf. 9940 9592. 

Aalborg Universitet, Det Humanistiske Fakultetskontor, 

Fredrik Bajers Vej 7F, 9220 Aalborg Ø 

Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste 

niveau inden for humaniora, samfunds-, ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskab. 

forhandling@dp.dk 


Stillinger 

Kommuneqarfik Sermsersooq 

søger 

Psykolog til Børne- 

og familieafdelingen ved 

Velfærdsforvaltning 

Psykolog til Børne- og familieafdelingen / Jon. Nr. 108/10 

Ansøgningsfrist: 07. maj 2010. 

Stillingsopslaget kan ses på www.sermersooq.gl eller 

www.jobzonen.gl og kan fås ved henvendelse til HR-afdelingen 

på tlf. +299 34 70 00. Yderligere oplysninger vedr. stillingen 

fås hos fagchef Mette Sonniks på tlf. +299 34 72 90, mail: 

meso@sermersooq.gl samt psykolog Annette Broberg på tlf. 

+299 36 31 07, mail: anro@sermersooq.gl 

Ansøgning mærket med Job nr., vedlagt uddannelsesbevis mv. 

sendes til nævnte adresse og skal være os i hænde inden fristens 

udløb. 

Kommuneqarfik Sermersooq 

HR-afdelingen 

Postboks 1005 

3900 Nuuk 


TR: Annette Broberg, anro@sermersooq.gl 

Ph.d.-stipendier 

På Ph.d.-skolen i Livslang læring og Hverdagslivets Social- 

psykologi, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, 

RUC er et antal 3-årige ph.d.-stipendier ledige til besættelse 

snarest. 

Ved Forskerskolen i Livslang Læring inden for områderne: 

• Nye læreprocesser i frivillige sociale organisationer 

• Børneliv, hverdagsliv og nyliberale styringsformer 

• Børn, rum og læring – om børneliv i skolen og de fysiske 

rammer, særlig henblik på inklusions- og eksklusions- 

processer 

Ved Ph.d.-programmet i Hverdagslivets Socialpsykologi 

inden for områderne: 

• ’Det gode børneliv’ – om familiepolitik, familieliv blandt 

danske småbørnsfamilier og fritidstilbuddenes strukturering 

af børns hverdagsliv 

• Børn og moderne medier: betydningen af TV for børns 

hverdagsliv. 

For alle stillinger gælder: 

Uddybende information kan fås ved henvendelse til 

akademisk koordinator, Mikael Meldstad - e-mail: 

mdm@ruc.dk, tlf. 4674 2732. 

Stillingerne skal søges på baggrund af de fulde opslag som 

findes på: www.ruc.dk/ledigestillinger/vip/ 

Ansøgningsfristen er tirsdag den 25. maj 2010, kl. 12.00. 

Roskilde Universitet blev grundlagt i 1972. Universitetet har knap 

9.300 studerende, omkring 1200 ansatte, hvoraf de ca. 500 er forskere, 

og et budget på mere end 600 mio. kr. Universitetet er organiseret 

i seks institutter, fire basisenheder, en fælles administration 

samt bibliotek. 

hr@sermersooq.gl Roskilde Universitet 

forhandling@dp.dk

Børnecenter for Rehabilitering 

Stillinger 

Psykolog 

– gerne specialist i børneneuropsykologi 

søges til Børnecenter for Rehabilitering 

Børnecenter for Rehabilitering (BCfR) søger en autoriseret 

psykolog – gerne specialist i børneneuropsykologi eller 

godt på vej til at blive det, med tiltrædelse 1. juli 2010 eller 

snarest muligt efter aftale. Stillingen er på 37 timer. 

Børnecentret 

Børnecenter for Rehabilitering arbejder med neurorehabilitering 

af børn og unge i alderen 1-18 år med erhvervet hjerneskade, 

forårsaget af ulykke eller sygdom. Vi arbejder med 

intensiv rehabilitering på Børnecentret og med Lokalbaseret 

rehabilitering i børnenes eget miljø. 

Centret er et af Region Hovedstadens sociale tilbud, men 

har alle de østdanske kommuner som brugere. BCfR er 

herudover VISO–leverandør. 

Med afsæt i et højt fagligt niveau på et børneneuropsykologisk 

grundlag, foregår både udredning og rehabilitering tværfagligt. 

Der er ansat en bred tværfaglig behandlerstab samt 

administrativt personale og køkkenleder - I alt 22 personer. 

Rehabiliteringen planlægges og udføres i tre teams. To intensive 

og et lokalbaseret. Der er en psykolog tilknyttet hvert 

team og der ydes børneneuropsykologisk supervision til alle 

teams. Som en naturlig del af alle rehabiliteringsforløb er der 

et tæt samarbejde med pårørende og andre der er involveret 

i børnenes forløb. 

For yderligere oplysninger om Børnecentret 

se www.bcfr.dk 

Dine primære opgaver vil være: 

• Udfærdigelse af børneneuropsykologiske undersøgelser. 

• Psykologfaglig teamansvarlig. Herunder ansvarlig for barnets 

forløb og indsatsområder. 

• Kontaktpsykolog for teamets børn og deres forældre. 

• Samtaler med børn, forældre, søskende, bedsteforældre 

og evt. barnets klassekammerater og venner individuelt 

såvel som i gruppe. 

• Yde supervision, rådgivning og vejledning eksternt såvel 

som internt. 

• Faglig udvikling og udvikling af Børnecentrets tilbud. 

Din profil: 

Stillingen ønskes besat med en autoriseret psykolog, gerne 

med speciale indenfor børneneuropsykologi. 

Du må meget gerne have erfaring med udredning og behandling 

af børn og unge med erhvervet eller medfødt hjerneskade, 

samt erfaring med at yde rådgivning og vejledning 

til deres familier. Ud over dette skal du være teamminded og 

kunne mødelede både proces- og resultatorienteret. 

Du er udadvendt af natur, kan lide at formidle viden på 

mange måder, er opmærksom på kommunikationens betydning 

og har nemt ved at samarbejde. Desuden forventes 

du, ligesom de øvrige psykologer, at kunne undervise, lave 

oplæg, deltage i projekter, udvalg og konferencer med 

videre. Fordelingen af opgaver i psykologgruppen, drøftes og 

planlægges løbende. 

Vi kan tilbyde: 

• Arbejde på et center, hvor der er stort fagligt engagement 

og viden. 

• Grundig introduktion og løbende psykologfaglig supervision. 

• Tæt samarbejde med forskellige faggrupper og egen 

faggruppe. 

• Personalegoder i form af sund kost, frugt og massage. 

Oplysninger vedrørende stillingen fås ved henvendelse til: 

Centerchef Pia Jordan: 4511 5100 

Specialist i børneneuropsykologi Käte From: 4511 5102 eller 

kavifr01@hav1.regionh.dk 

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og efter 

reglerne om Ny Løn. 

Send eller mail din ansøgning med relevante oplysninger 

samt CV til: 

mlin1000@regionh.dk 

Børnecenter for Rehabilitering 

Kongevejen 252, 3.th 

2830 Virum 

www.bcfr.dk 

Ansøgningsfrist: Mandag den 17. maj 2010 kl 12. 

Samtaler: Forventes afholdt i uge 21. 



Stillinger 

stilliNger ÅrHus kOmmune 

Hjerneskadecentret i ÅrHus 

Neuropsykolog 

(barsels-vikariat) 

Hjerneskadecentret i Århus søger 1 neuropsykolog til Det intensive 

tilbud. Der er tale om en tidsbegrænset stilling med tiltrædelse 

ca. d. 15/7-10. 

Hjerneskadecentret tilbyder neuropsykologisk rehabilitering 

af voksne personer med erhvervet hjerneskade. tilbudet er 

helhedsorienteret og tværfagligt med det overordnede mål, at 

klienterne opnår nye handlemuligheder ift. deres personlige, sociale, 

praktiske og arbejdsmæssige liv. 

som en del af et tværfagligt team vil arbejdsfunktionerne primært 

være neuropsykologiske undersøgelser, udfærdigelse af 

erklæringer, træning af kognitive funktioner, psykoterapi, træning 

af sociale færdigheder og kompetencer. Varetagelse af kontaktpersonfunktion 

ift. 3 klienter, pårørendearbejde, samarbejde 

med kommunale sagsbehandlere, arbejdsgivere/uddannelsessteder 

og andre samarbejdspartnere. 

der søges en person, der har et kendskab til neuropsykologi og 

neuropsykologisk rehabilitering, og som har lyst til at indgå i et 

lille tæt samarbejdende team, hvor man på trods af periodevis 

travlhed, kan forvente kollegial opbakning. 

arbejdstid: 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesforhold efter 

gældende overenskomst og efter principperne for ny løn. 

For en nærmere beskrivelse af stillingen: 

www.hjerneskadecentret.dk 

yderligere oplysninger 

Yderligere oplysninger fås hos centerchef, neuropsykolog Ole 

Laursen, tlf. 8938 4040. 

aarhuskommune.dk/job 


ansøgning 

ansøgningsfrist fredag d. 17/5, kl. 12. 

ansøgning med dokumentation for uddannelse og ansættelser 

stiles til centerchef Ole Laursen, Hjerneskadecentret, 

P.P. Ørums Gade 11, Bygning 2, 8000 Århus c. 

sOciaLcenter centrum 

psykolog 

ved socialcenter Centrum, Familieteamet, rosenkrantzgade 23, 

Århus C er en stilling som psykolog, 30 timer ugentligt ledig til 

besættelse pr. 1/6 eller snarest derefter. 

Familieteam centrum er en forebyggende dagforanstaltning for 

børn, unge og deres familier, hvor et behov for særlig støtte er 

konstateret. 

Familieteamets opgaver ligger indenfor følgende områder: 

• konsulentbistand m.h.t. barnets/ den unges forhold 

• praktisk -, pædagogisk - og anden støtte i hjemmet 

• familiebehandling eller behandling af barnets/ den unges 

problemer. 


Læs hele stillingsopslaget på www.aarhuskommune.dk/job. 

nærmere oplysninger: afdelingsleder margit knudsen, tlf. 8620 

6271 eller psykolog ida jaede, tlf. 8620 6273. 

ansøgning 

ansøgningsfrist mandag den 17/5. 

samtaler forventes afholdt den 18/5. ansøgning sendes til 

socialcentercentrum@aarhus.dk eller socialcenter centrum, 

jægergården, Værkmestergade 15, 8100 Århus c, att. dorthe 

sønderby Pedersen. 

TR: Edel Kaae Jørgensen, tlf. 89 38 40 40

Rigshospitalet 

Center for Klinisk Uddannelse 

Psykolog/cand.mag. 

CEKU er en forsknings-, udviklings- og ressourceenhed 

ved KU/SUND og Region Hovedstaden, beliggende 

på Rigshospitalet. Centrets ansatte består 

af læger, psykologer, andre akademikere, sekretærer 

og studentermedarbejdere. Der er desuden et stort 

antal af eksternt tilknyttede undervisere mm. 

Du vil sammen med centrets andre 

psykologer varetage kommunikationsundervisning 

for medicinstuderende samt i 

mindre omfang undervisning i tværfaglig 

kommunikation for studerende såvel 

som hospitalspersonale. Størstedelen af 

undervisningen er øvelsesorienteret. 

Stillingen: 

Fuldtidsstillingen består af følgende 

hovedområder: 

• Undervisning 

• Kursusudvikling, kursusledelse og 

-administration 

• Kvalificering af eksterne undervisere 

• Mindre udviklings- og forskningsopgaver 

Din baggrund: 

• Du er autoriseret psykolog eller cand. 

mag. i pædagogik med sidefag i 

psykologi 

• Du har solid erfaring med øvelsesbaseret 

gruppeundervisning 

• Du har erfaring med kursusudvikling og 

-ledelse 

• Erfaring med udviklings- og forskningsprojekter 

er en fordel 

Din person 

• Du brænder for området læring og 

uddannelse 

• Du arbejder struktureret og har overblik 

• Du er glad for tværfagligt samarbejde 

• Du trives med at arbejde i et travlt miljø 

med en uformel tone 

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august. Løn 

og ansættelse i henhold til gældende 

overenskomst. 

Yderligere oplysninger 

Yderligere information fås ved henvendelse 

til psykolog Birgitte Dahl Pedersen på 

telefon 3545 5409 eller på www.ceku.dk. 

Ansøgningsfristen er fredag d. 7. maj 

kl. 12. 

Ansøgning og relevante bilag sendes til 

Center for Klinisk Uddannelse 

Rigshospitalet afsnit 5404 

Blegdamsvej 9 

2100 Købehavn Ø 

og stiles til Birgitte Dahl Pedersen. 

CEKU’s mission retter sig mod den 

kliniske del af medicinstudiet ved 

Købehavns Universitet (KU) og den 

postgraduate lægeuddannelse i Region 

Hovedstaden samt i nogen udstrækning 

også andre sundhedsfaglige grupper. 

Centrets opgaver omfatter: Undervisning, 

simulationsbaseret træning samt test i 

proceduremæssige færdigheder, kommunikative 

færdigheder og samarbejde; 

Kurser i medicinsk pædagogik og vejledning; 

Kvalificering af kliniske lærerkræfter; 

Forskning og udvikling vedrørende klinisk 

Uddannelse; Monitorering af kvaliteten 

af den postgraduate lægeuddannelse. 

Centret hører organisatorisk til KU, 

Region Hovedstaden og Rigshospitalet i 

samarbejde. 

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. 

TR: Mette Skovgaard Christensen, tlf. 35 45 78 50 

Stillinger 


Stillinger 

PHD POSITION 

Tra c Psychology 

DTU Transport invites applicants for a 3-year PhD position 

in tra c psychology. The PhD project will focus on the 

impact of attitudinal, behavioural and socio-demographic 

factors on accident risk. Three studies will be included: 

A survey including a large random sample of drivers, a 

qualitative interview study, and a driving-simulator study. 

The theoretical foundation of the PhD project will be 

social psychology and cognitive psychology. 

Application deadline: 10 May 2010 

DTU is a leading technical university rooted 

in Denmark but international in scope and 

standard. Our total sta of 4,500 is dedicated 

to create value and to promote welfare 

for the bene t of society through science 

and technology; and our 6,000 students are 

Further details: dtu.dk/vacancy 

Stillinger åRhus kommune 


being trained to address the technological 

challenges of the future. While safeguarding 

academic freedom and scienti c independence 

we collaborate with business, 

industry, government, public agencies as 

well as other universities around the world. 

RådgivningscentRet 

Socialrådgiver/PSykolog 

rådgivningscentret i århus søger: 

• 1 behandler på fuld tid i nyoprettet stilling til besættelse 1/8 

• 1 behandler i vikariat på deltid, evt. op til 37 timer, i perioden 

1/8-10 – 31/7-11 (medarbejder på orlov). 


der henvises til Rådgivningscentrets hjemmeside på: 

www.aarhuskommune.dk/rc og til uddybende jobannonce på 

www.aarhuskommune.dk/job 

aarhuskommune.dk/job 


TR: Lars Junker, tlf. 86 40 11 00 

OASIS - 

behandling og 

rådgivning for 

flygtninge er et 

privat rehabiliteringscenter, 

der 

tilbyder tværfaglig, 

psykosocial 

behandling til 

traumatiserede 

flygtninge. 

Behandlingen 

hører under 

sygehusloven, 

og patienterne 

modtages efter 

henvisning fra 

læge. 

Centret har 

26 fastansatte 

og har eksisteret 

siden 1987. 

Ud over 

behandling 

løser OASIS 

undervisnings-, 

supervisions- og 

konsulentopgaver 

for interesserede. 

Læs mere på 

vores hjemmeside: 

www. 

oasis-rehab.dk 

acdbehandling og 

rådgivning for 

flygtninge 

2 psykologer 

Rehabilitering af flygtningebørn 

og -voksne 

Ved OASIS – Behandling og rådgivning for 

flygtninge, er en fast stilling og en vikarstilling 

som kliniske psykologer ledige med tiltrædelse 

senest 1.8.2010. Begge stillinger er på 37 timer 

pr. uge. 

For den faste stilling gælder 

Vi forventer, at ansøgeren har klinisk psykolo- 

gisk erfaring med: 

• 

• 

• 

• 

børnepsykologiske undersøgelser, 

børne- og legeterapi, 

forældresamtaler, familieterapi samt 

individuel voksenterapi. 

For vikarstillingen gælder 

Vikariatet er på 12 måneder. Erfaring med børne-/familiearbejde 

er ønskeligt, men ikke en 

forudsætning. Således vil erfaringer inden for 

voksenpsykiatrien være en god kvalifikation. 

Fælles for begge stillinger 

Ansøgere må være autoriseret klinisk psykolog, 

gerne på specialistniveau, og have erfaring 

med tværfagligt samarbejde. Erfaringer med 

tværkulturelt arbejde, supervision, undervisning 

og arbejde med traumatiserede klienter er 

en fordel. 

Behandlingen foregår i team bestående af 

psykologer, socialrådgivere, kropsbehandlere, 

tolke, lægekonsulenter og administrativt personale. 

Centret er placeret i lyse, højloftede lokaler 

centralt i København (Strøget) med gode 

muligheder for offentlig transport. 

Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende 

arbejdsplads med et tværfagligt miljø og 

supervision. Løn og ansættelsesforhold i.h.t. 

overenskomst mellem DP og OASIS. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse 

til konstitueret direktør Erling Groth, tlf. 3526 

5726, e-mail erling@oasis-rehab.dk, eller på 

vores hjemmeside www.oasis-rehab.dk. 

Ansøgning sendes til 

OASIS, Nygade 4, 1164 København K 

eller info@oasis-rehab.dk 

Ansøgningsfrist 

Fredag 7.5.2010 kl. 12. 

forhandling@dp.dk

POSTDOC I UDVIKLINGSPSYKOLOGI 

PSYKOLOGISK INSTITUT, DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 

Ved Center on Autobiographical Memory Research (CON 

AMORE) ved Psykologisk Institut, og MindLab, Aarhus Uni - 

versitet, er en tidsbegrænset postdoc stilling ledig til besættelse 

pr. 1. juli 2010. Stillingen besættes for en 3-årig periode. 

Fagområde Spædbørns kognitive og hukommelsesmæssige 

udvikling. 

Ansøgningfrist: 17. maj 2010 kl. 12.00. 

En komplet oversigt over aktuelle opslag samt opslagenes 

fulde ordlyd kan ses på 

www.samfundsvidenskab.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger 

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og 

forskningsmiljø for 35.000 studerende og 8.500 medarbejdere, der 

præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. 

Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets 

strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk 

Job i Esbjerg Kommune 

Esbjerg Kommune 

Torvegade 74. 6700 Esbjerg 

TR: Lars Larsen, tlf. 89 42 49 00 

Centerleder/psykolog 

Psykologisk Center for Børn og Unge 

Stillingen som leder af Psykologisk Center skal 

besættes fra 1.8.2010, hvor den nuværende 

leder går på pension. Centret fungerer som et 

psykologhus med 3 teams omfattende 10 

psykologer, en sekretær og lederen. 

Centerlederen løser endvidere en række opgaver 

som forvaltningens sagkyndige i psykologfaglige 

spørgsmål. 

Flere oplysninger: Centerleder Peter Kristian 

Hansen, tlf. 7616 6522 eller kontorchef 

Ingeborg Flarup tlf. 7616 0817 

Ansøgningsfrist: 7.5.2010 kl. 12.00 

Læs mere på: 

www.esbjergkommune.dk/jobs 

Psykolog Nyt 23.4.2010 


Stillinger 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog nyt. 

I gennemsnit bliver der opslået 20 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

lige så sikkert er Psykologjob.dk. siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en 

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt. 

næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene 

frem for det andet. som aktiv jobsøger bør du derfor 

holde øje med både blad og net. 

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening 

Det sørgende menneske – 

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en 

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. 

Side 4 

1 


Stillinger 

Praksiskandidat 

15 timer / 2 dage om ugen 

Til travl praksis i Solrød Strand søges praksiskandidat i et 

½ ‐1 år. Målgruppen er unge og voksne. Primær opgave 

vil være individuelle samtaleforløb med klienter, der er 

henvist gennem Sygesikringen. Der vil i begrænset om‐ 

fang være mulighed for par‐ og familiesamtaler. 

Du er en ikke‐autoriseret psykolog, der: 

∗ Er åben, nysgerrig og tillidsvækkende 

∗ Kan lide at arbejde selvstændigt 

∗ Har klinisk erfaring 

∗ Ønsker at arbejde inden for en systemisk, narrativ og/ 

eller eksistentiel referenceramme 

∗ Har lyst til at blive/er registreret som selvstændig 

Start den 1. juni 2010 eller snarest derefter. 

Du er velkommen til at maile eller ringe for eventuelle 

spørgsmål. 

Ansøgning samt CV mailes senest den 7. maj 2010 til 

kontakt@tinalouv.dk 

Psykolog Tina Leen Louv 

Solrød Center 70, 1. 

2680 Solrød Strand 

Tlf. 6070 9662 

Vi har rigtig travlt 

– og vi har også tid til udvikling 

UDVIKLINGSKONSULENTERNE a/s søger erfarne og forretningsorienterede 

ORGANISATIONSKONSULENTER, der kan løfte krævende 

opgaver i øjenhøjde med vores kunder i private og offentlige 

organisationer. 

Udviklingskonsulenterne arbejder i spændingsfeltet mellem strategi, 

organisation, relationer og personlige udvikling ud fra et organisationspsykologisk 

grundlag. Vores ambition er at være bedst 

i klassen for seriøst konsulentarbejde, der tilfører vores kunder 

reel værdi. Du kommer blandt andet til at arbejde med ledelsesudvikling, 

udvikling af ledergrupper, organisationsudvikling og 

coaching – og ofte som del af et team. 

Det er afgørende, at du har mindst 5 års erfaring fra egen/anden 

konsulentvirksomhed eller fra en intern HR-funktion – gerne suppleret 

med ledelseserfaring. Desuden er det vigtigt, at du med 

udgangspunkt i en stærk faglighed, tænker og agerer forretningsorienteret 

med fokus på værdiskabelse, salg og opbygning af langvarige 

kunderelationer. Din uddannelsesbaggrund er under alle 

omstændigheder akademisk. 

Se mere om os og stillingen på www.udviklingskonsulenterne.dk 




DELTIDSRÅDGIVER TIL NY 

ONLINE RÅDGIVNING 

Brænder du for at rådgive børn og unge, 

og har du interesse for børns onlineliv? 

Så er du den rådgiver, Red Barnet søger. 

I 2010 etablerer Red Barnet en online-rådgivning for børn. Rådgivningen 

skal henvende sig til børn, der oplever problemer på 

nettet i form af digital mobning og/eller krænkelser af seksuel 

karakter. Rådgivningen vil foregå via MSN Messenger. 

Vi søger en person, der har erfaring med online-rådgivning af 

sårbare børn og unge. Ud over at rådgive skal du også være 

med til at vidensopsamle, dokumentere og evaluere vores rådgivningsarbejde. 

Det vil derfor være en stor fordel, hvis du har 

viden om og erfaring med at arbejde med databaser og statistik. 

Rådgiveren vil få support fra projektkoordinatoren og fra teamet, 

der arbejder med it-relaterede overgreb og mobning. Derudover 

tilbydes supervision. 

Uddannelse 

Længerevarende videregående børnefaglig uddannelse, cand. 

pæd., cand.psych. eller lignende relevant baggrund. 

Faglige kompetencer 

- Solid erfaring med online-rådgivning med børn og unge 

- Viden om/interesse for børns brug af onlinemedier 

- Kompetencer inden for databaser og statistik 

Personlige kompetencer 

- Selvstændig og fleksibel 

- Empatisk og lyttende 

- Gode samarbejdsevner 

- Struktureret 

Løn og ansættelsesvilkår 

Arbejdstiden er 15 timer ugentligt. Da rådgivningstimerne vil 

ligge i eftermiddags- og aftentimerne, forventes fleksibilitet. 

Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2011, men vi håber, 

at den kan blive permanent. Der er 3 måneders prøvetid med 

gensidig opsigelse på 14 dage. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst 

mellem Red Barnet og AC-organisationerne og HK. Overenskomsten 

kan sammenlignes med overenskomst mellem AC og 

Finansministeriet. 

Yderligere information ved henvendelse til sektionsleder Vibeke 

Lubanski, tlf. 23 60 88 44 eller vl@redbarnet.dk 

Ansøgning sendes til job@redbarnet.dk senest den 3. maj 2010 

kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. maj 2010. 

Red Barnet er en del af Save the Children – verdens største uafhængige 

børnerettighedsorganisation. Red Barnet kæmper for børns 

rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark 

og resten af verden. 

Red Barnet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer 

derfor alle kvalificerede at søge stillingen – uanset etnisk 

baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. 

forhandling@dp.dk


stockholmsgade 27, 2100 københavn Ø 

tlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37 

mail: info@dp.dk 

mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

marie Zelander 

Århus-kontoret 

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c 

tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

BestYrelse 

Formand: 

mag.art. Roal Ulrichsen 

ru@dp.dk 

tlf. 35 26 99 55 

cand.psych. Arne Grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

tlf. 29 47 79 58 

cand.psych. eva Secher Mathiasen 

eva.s.mathiasen@gmail.com 

tlf. 60 61 05 32 

cand.psych. Rie Rasmussen 

rie@forum.dk 

tlf. 29 71 45 30 

cand.psych. Anne Merete Strømming 

merete@stroemming.dk 

tlf. 35 35 20 94 

cand.psych. Ditte Söderhamn 

ditte_soderhamn@mail-online.dk 

tlf. 66 19 17 76 

cand.psych. Anne thrane 

annethrane@mail.dk 

tlf. 30 59 70 60 

cand.psych. Rebecca Savery trojaborg 

rebeccatrojaborg@gmail.com 

tlf. 29 72 56 01 

cand.psych. Jacob Risbjerg Vardrup 

jacobvardrup@gmail.com 

tlf. 61 42 68 85 

Studenterrepræsentanter: 

stud.psych. Anna Haugerud Formo 

annef@hotmail.com 

tlf. 31 55 00 64 

stud.psych. Helene Quist langhoff Straarup 

helene_straarup@hotmail.com 

tlf. 23 64 11 67 

etIKNÆVN 

Formand: 

lisbeth sten Jensen 

næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn christensen, lisbeth Borregaard thorsen, 

henning damkjær 

Suppleanter: 

Annitta nordkvist permin, else Andersen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 80 09 10 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 

Dette felt 

skal ALTID 

udfyldes! 

skriv med BlokBoGstAVer 

skemaet kan også udskives fra www.dp.dk 

æNDRINGSbLaNKet 

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for 

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at 

de har fundet sted. kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. 

efternavn: Fornavn(e): 

cpr.nr.: titel: 

medlemsnr.: Ændring pr. dato: 

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: 

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: 

Adresse: postnr. & by: 

privat-tlf.: mobil-tlf: e-mail: 

Ændring af hovedbeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


tlf.: e-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: timeantal pr. uge: 

overenskomstansat tjenestemandsansat 

ny løn Gammel løn 

privatansat selvstændig 

timelønnet Andet: 

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse 

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Ændring af bibeskæftigelse: 

Ansættelsesmyndighed: 

Arbejdssted: Afdeling: 


tlf.: e-mail, arbejdssted: 

Ansættelsesdato: timeantal pr. uge: 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Anden ændring: (sæt kryds) 

Jeg er dimitteret som psykolog den: 

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! 

Jeg er ledig fra den: 

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! 

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn 

Udlandsmedlem orlov uden løn 

Jeg er gået på efterløn fra den: 

Jeg er blevet pensionist fra den: 

Bemærkninger: 

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at dansk psykolog Forening i henhold til persondataloven 

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. 

dato: Underskrift: 

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her 


Indhold 

GF-2010 i tekst og billeder 

Var du ikke med, så kom med her. Rundt 

om valg, centrale beslutninger, debatter og 

pauser. Lidt i tekst, meget i billeder. 

psykolog og skiskytte 

på eliteplan 

Side 3 

Psykolog Nyt er ikke ofte med til sportsstævner. 

Men når der idrætsudøveren er psykolog 

og tilhører verdenseliten, må vi med. 

Side 22 

Faste rubrikker 

Debat side 38 

Møder og meddelelser side 44 

Rubrikannoncer side 49 

Stillinger side 55 

Anvendt positiv psykologi 

I hvilket omfang kan positiv psykologisk 

viden anvendes i diagnose og behandling 

af psykiske lidelser? 

Side 14 

FGlimt 

fra Forskningsnyt 

Bringer børn øget lykke i parforholdet? Eller 

er det rigdom, der gør lykkelig? Forskningsnyt 

ser nærmere på lykken. 

Side 26 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

mAgAsinPost - Umm

Reportage fra GF-2010 - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?