Udflugt til Tjernobyl - Elbo

ATOMULYKKE
Udflugt til Tjernobyl
Hele verden følger i skrivende stund atomulykken i Japan. Den sammenlignes med Tjernobyl-ulykken,
der hidtil er verdens værste atomulykker. Læs her en øjenvidneberetning fra et besøg i Tjernobyl-området
og om de biologiske konsekvenser 25 år efter katastrofen
aage kristian oLsen aLstrup 1 og Hanne kruse oLsen 2
1 dyrLæge, pH.d. & FreeLancejournaList
2 agronom
Prypiat var før Tjernobyl-ulykken en ung og
moderne storby med områdets bedste butikker,
hoteller og indkøbsmuligheder.
14 DVT 05 2011
Det er en tidlig efterårsmorgen, og vi har
netop passeret grænsekontrollen ind til det
afspærrede Tjernobyl-område. Vi er på vej
til et af de mærkeligste turiststeder i verden,
nemlig til det 30 km lukkede område
omkring det forulykkede Tjernobyl-atomværk
i Ukraine. Undervejs i bussen ser vi en
film om ulykken, hvor der i 1986 slap over
400 gange så meget radioaktivitet ud, som
da Hiroshima-bomben sprang i 1945.
Tjernobyl-ulykken er til dato verdens
værste radioaktive udslip. Strontium, plutonium,
cæsium og andre radioaktive isotoper
blev spredt over et 200.000 kvadratkilometer
stort område i Europa. Den
største del faldt dog i Hviderusland, Rusland
og Ukraine.
Turist i Tjernobyl
Vi er 20 mand i vores lille bus, der gør stop
undervejs mod reaktorområdet i byen Tjernobyl.
Her bliver vi grundigt orienteret om
dagens program, og samtidigt får vi en
solid ukrainsk frokost i en vagtbygning fra
Sovjettiden.
- Bare roligt, maden er hentet udefra, så
I kan roligt spise den, siger vores uniformerede
og engelsktalende ukrainske guide
med et listigt smil på læben.
Han tilføjer, at humor er nødvendig, hvis
han skal holde ud at arbejde her.
Vi underskriver et langt dokument om at
afholde os fra alt det, som vi ikke må gøre
inden for i området, og vi fraskriver os samtidig
retten til at sagsøge Ukraine, hvis vi
på et senere tidspunkt bliver syge. En tanke
eller to strejfer gennem vore hoveder: Kan
vi stole på de beroligende ord fra guidebogen
Lonely Planet om, at en enkelt dags
besøg er helt ufarlig? Den gennemsnitlige
radioaktive stråling skulle kun svare til cirka
35 gange baggrundsstrålingen uden for.
Men i nogle hotspots er strålingen langt
højere.
Ulykken i 1986
»Denne type atomanlæg er så sikker, at vi
kunne have placeret et anlæg inde på selve
Kreml«. Nogenlunde sådan forsikrede man
i Sovjettiden om atomanlæggets sikkerhed.
Alligevel blev atomanlæggene anlagt på
afsides steder som ved Tjernobyl.
På trods af alle forsikringerne om det
modsatte indtraf ulykken over alle ulykker
natten til lørdag den 26. april 1986. Ironisk
nok skete det, fordi personalet ville teste
en sikkerhedsprocedure, forud for at
anlægget skulle lukkes ned for et rutineeftersyn.
Hvad der præcis gik galt den skæbnesvangre
nat, er aldrig blevet endeligt
opklaret, for lige fra begyndelsen gik der
politik i opklaringsarbejdet. En kombination
af menneskelige fejl og tekniske svag-

heder i reaktor-konstruktionen bevirkede,
at reaktoreffekten på få sekunder steg fra
200 megawatt til 350.000 megawatt. Temperaturen
løb dermed løbsk, og en dampsky
fik loftet i reaktoren til at eksplodere,
hvorefter radioaktiviteten havde fri adgang
til nattehimlen. Personalet inde i anlægget
forstod ikke, hvad der var sket, og først
senere blev befolkningen og nabolandene
orienteret om katastrofen.
Området i en radius på 30 km fra reaktoren
blev afspærret, og folk blev hastigt kørt
væk i busser. De efterlod sig alt, og de fleste
kom aldrig tilbage, omend nogle fik
mulighed for senere at hente enkelte personlige
ejendele.
Sarkofagen slår revner
Vores bus kører nu ind i den særligt forurenede
tre km zone, der ligger tæt ved den
ødelagte reaktor nr. 4. Undervejs gør vi
ophold ved reaktor nr. 5, som aldrig blev
færdigbygget, men hvor de enorme byggekraner
endnu står omkring byggeriet, som
Konsekvenser for
landbruget
Efter Tjernobyl-ulykken i 1986 måtte
knap 800.000 hektar, svarende til
8.000 kvadratkilometer, landbrugsjord
tages ud af produktion. Også de
nordiske lande var påvirket, idet flere
hundrede tusinde rener og elsdyr
måtte aflives. De levede nemlig af
rensdyrlav, som ophober de radioaktive
isotoper, særligt cæsium-137. EU
indførte restriktioner i importen af
fødevarer fra de forurenede områder.
Dansk landbrug slap ret billigt fra
ulykken, idet forureningen kun svarede
til få procent af baggrundsstrålingen
i Danmark, og således kun fik
begrænsede konsekvenser for landbruget.
om bygningsarbejderne blot var gået til
frokostpause og snart ville vende tilbage.
Vi kører videre indtil få hundrede meter
fra reaktor nr. 4, som er omgivet af en
enorm sarkofag af stål og beton, der skal
beskytte mod yderligere forurening. Selv
her er stråleniveauet så lavt, at vi sagtens
kan gøre ophold uden fare. Men sarkofager
holder ikke evigt, og denne her er i dårlig
forfatning. Den risikerer at styrte sammen
og sætte gang i en ny forurening – denne
gang med radioaktivt støv. G7-landene
vedtog i 1997 at oprette The Chernobyl
Fund, som i de kommende år skal opføre en
ny indkapsling af reaktoren.
Spøgelsesbyen prypiat
Vi kører til den nærmeste by, Prypiat, hvor
der før katastrofen havde ca. 50.000 indbyggere.
Det var dengang en ung og
moderne storby grundlagt i 1970 og med
områdets bedste butikker, hoteller og indkøbsmuligheder.
Lønnen var høj efter
sovjetisk standard. Alle ville dengang bo i
Prypiat! Et døgn efter ulykken blev indbyggerne
hentet i busser, og på blot tre
timer var byen helt tømt for liv. Myndighederne
bildte indbyggerne ind, at de ville
kunne vende tilbage igen inden for tre
døgn, men de kom aldrig tilbage for at bo i
byen igen.
Vi går rundt i den tomme by, hvor vegetationen
efterhånden har gjort byen til en
skov. I gaderne kan man endnu møde
efterkommere af forvildede husdyr, men
ellers er her helt tomt. Fra byens
engang engang så så moderne moderne hotel hotel har har vi vi et et
godt godt udsyn ud ud over byen, byen, og og i
horisonten knejser den den forulykkede
reaktor med dens enorme sarkofag.
Udstyret med geigertællere følger følger vi
vores guide rundt i i byen. Nogle huse er
stadig stadig så så radioaktivt radioaktivt forurenede, at vi vi ikke
har lov lov at nærme os dem, mens vi bare kan >
DVT 05 2011 15

ATOMULYKKE
gå ind i andre. I byens folkeskole kan vi stadig
se, hvad der blev undervist i. Vi tager
en gåtur i det forladte tivoli med radiobilerne
og karrusellen, der ikke har snurret i
snart 25 år. Helt menneskeforladt er
området dog ikke. Her arbejder på skift
sikkerhedspersonale og forskere, som skal
begrænse og dokumentere ulykkens følger.
Effekter for folkesundheden
I de første to år efter katastrofen arbejdede
op mod 200.000 likvidatorer på at
begrænse ulykken. Deres udstyr lod de
blive tilbage, da det vil være forurenet i de
næste mange tusinde år. Sovjetunionen
hyldede de mange likvidatorer for den farlige
og vanskelige indsats.
- Man kan let blive en helt, hvis man
ikke ved, hvor farligt ens arbejde er, fortæller
vores guide os, mens vi ser på mindesmærker
for likvidatorer, der efter ulykken
blev gjort til nationens helte.
Lige efter ulykken døde 47 brandfolk
og andre likvidatorer af akut strålesyge.
Siden da har den mest markante virkning
af katastrofen været en øget forekomst af
thyreoideacancer hos børn, som har indåndet
det radioaktive støv. I Ukraine og
Hviderusland steg frekvensen af misdannelser
og spontane aborter i perioden
efter ulykken. Forskerne er dog usikre på,
hvor meget stigningerne i sygdomme reelt
skyldes den radioaktive forurening, da
også angsten for at blive syg og tvangsflytningerne
fra området har været meget
belastende. Således lider mange af de
350.000 tvangsflyttede den dag i dag af
psykiske sygdomme. I en rapport fra 2005
anslog WHO, at op imod 10.000 mennesker
muligvis vil dø som følge af Tjernobyl-ulykken.
Nogle miljøorganisationer
mener, at det reelle antal er langt højere.
mutanter
Populære computerspil som
S.T.A.L.K.E.R.: Shadow of Chernobyl byg-
16 DVT 05 2011
FOTOS HANNE KRUSE OLSEN
Mindesmærker for likvidatorer, der efter ulykken
blev gjort til nationens helte.
ger på, at der i Tjernobyl-området lever
menneskelige mutanter. Sandt er det, at
flere undersøgelser har vist øget forekomst
af mutationer hos planter og dyr i
de radioaktivt forurenede områder – særligt
i de første år efter ulykken. Således
kunne man i 25 ud af 33 videnskabelige
studier påvise genetiske effekter af Tjernobyl-ulykken,
mens der ikke blev fundet
statistisk sikre effekter i de resterende
otte studier. Der er ikke nogen lineær
sammenhæng mellem forureningsgraden
og forekomsten af mutationer. Nyere
forskning tyder på, at mutations-frekvensen
kun langsomt falder, selvom forureningsniveauet
er på vej ned i Tjernobylområdet.
Selvom her ikke findes mutanter
som i computerspillene, er nogle af mutationerne
dog synlige for det blotte øje. Fx
er 10-15 % af Tjernobyls landsvaler
(Hirundo rustica) partielle albinoer, mens
tilstanden er sjældnere udenfor området.
Uplanlagt naturpark
Atomulykken fik umiddelbart økosystemerne
til at bryde sammen. I løbet af den
første måned blev et areal på omkring 6
kvadratkilometer så forurenet, at selv
træerne i området gik ud. Strålingen var
naturligvis også katastrofal for dyrelivet.
Den voldsomme radioaktivitet faldt dog
drastisk i de første par år efter ulykken.
Sidenhen har Tjernobyl-området ufrivilligt
udviklet sig til en naturpark, hvor dyr
og planter kan leve uden menneskelig
indblanding. Flere steder er området
sprunget i skov, og vilde dyr er flyttet ind i
byerne – nogle steder er dyrene endog
trængt ind i de forladte huse. Man tænker
uvægerligt på, om det er sådan, at det vil
gå, hvis vi mennesker indleder en global
og alt udslettende atomkrig?
Efter besøget i Tjernobyl-området skal
vi alle igennem den obligatoriske kontrol,
hvor vi får målt, hvor kontaminerede vi er.
Vi holder vist alle vejret, indtil apparatet
med en grøn lampe indikerer, at vi ikke er
kontaminerede. Derefter kører bussen os
tilbage til civilisationen i hovedstaden
Kiev – efter en rejse, som ingen af os
nogensinde vil glemme.
litteratur
Chernobyl Forum (2005) Chernobyl: The true
scale of the accident. 20 years later a UN report
provides definitive answers and ways to repair
lives, IAEA, WHO, UNDP.
Geraskin SA, SV Fesenko Fesenko & RM RM Alexakhin
(2008) (2008) Effects of non-human species irradiationdiation
after the Chernobyl accident. Environment
International 34, 34, 880-897.
Møller AP & TA Mousseau (2006) Biological
consequences of Chernobyl: 20 years years on. Trends
in in Ecology & Evolution 21, 200-207.