Niels Fink Ebbesen

70
sik- og sangpraksis, om denne tog sit udgangspunkt i arbejderklassen og
hvilken karakter den i øvrigt måtte have haft.
Til besvarelsen af disse spørgsmål er det nødvendigt at inddrage en række
»extramusikalske« fænomener, inden en egentlig gennemgang og analyse af
arbejderforeningernes musikalske repertoire og praksis kan foretages. Det
drejer sig naturligvis her om arbejderklassen, dens livsvilkår og organisering
i perioden ca. 184S-ca. 1870, men også om forudsætningerne for og etableringen
af det borgerlige demokrati og tidens stærkeste ideologiske strømning,
nationalismen. Disse forhold er selvfølgelig kun extramusikalske i
»traditionel« forstand - det turde efterhånden være en banalitet at hævde, at
i virkeligheden »hænger tingene sammen«.
2. Økonomiske, politiske, ideologiske og sociale forudsætninger
2.1 Kapitalismen i Danmark
Udviklingen frem mod rent kapitalistiske produktionsforhold er en lang og
kompliceret proces, som ?et ligger uden for denne artikels rammer og hensigt
at redegøre for. Nogle bemærkninger om etableringen af kapitalismen i
Danmark er det dog ikke til at komme udenom, idet arbejderklassens konstituering
som klasse er uløseligt forbundet hermed. Grundbetingelserne for
den kapitalistiske produktionsmåde er nemlig - som det vil være bekendt -
eksistensen af to vidt forskellige slags varebesiddere. Den ene slags, kapitalisterne,
besidder penge, produktions- og eksistensmidler, den anden er den
ejendomsløse lønarbejder, der kun besidder sin egen arbejdskraft. 18
For forståelsen af danske forhold er det vigtigt, at den egentlige byarbejderklasse
kun var et marginalt samfundsfænomen før år 1900. I den her
behandlede periode var landbruget stadig den væsentligste samfundsøkonomiske
faktor, og det blev også udviklingen i landbruget, der først satte
gang i kapitalismen. Den merkantilistiske politiks nederlag gjorde det nødvendigt,
at den i forvejen dominerende agrare sektor dannede grundlaget
for økonomisk vækst og en samtidig voksende efterspørgsel og stigende
priser gjorde, at landbruget i slutningen af 1700-tallet blev tvunget til at
afvikle de feudale ejendoms- og arbejdsforhold for at kunne gennemføre en
nødvendig produktionsfremgang. De dertil nødvendige reformer gennemførtes
hovedsageligt i 1780'erne og 1790'erne. Her skabtes grundlaget både
for dannelsen af et agrar-småborgerskab, dvs. en klasse af frie selvejerbønder
, og for dannelsen af et omfattende landproletariat og en gruppe stærkt
proletariseringstruede: husmændene. Både husmænd og landarbejdere
skulle erstatte den for godserne tabte arbejdskraft og - især efter 1870-