Niels Fink Ebbesen

82
lade sig gøre at gennemføre den demokratiske grundlov så fredeligt og
ublodigt. Den fremtrådte som resultat af debat og fornuft - som det f.eks.
var kommet til udtryk på møderne i marts 1848 - og ikke som resultat af
klassekamp. Den demonstrerede tilsyneladende, at det kunne betale sig at
lægge snævre klasseinteresser til side og kæmpe for »folkets« og »almenhedens«
interesser. Derfor var det rimeligt, at håndværkere og arbejdere - for
en tid i al fald - havde tillid til at det kunne lade sig gøre at opnå de
nødvendige materielle goder og reformer ad parlamentarisk ve j.
3. Arbejderforeningerne - en uddybning
Selvom det danske samfunds økonomiske tyngdepunkt i denne periode (og
længe efter) lå i den agrare sektor, kan man tydeligt iagttage en begyndende
urbaniserings- og industrialiseringsproces. Et storindustrielt gennembrud
som i Tyskland fandt ikke sted, og det skal endnu en gang understreges, at
dette heller ikke er en nødvendig betingelse for udviklingen af arbejderklassen
og arbejderbevægelsen i en konstituerende periode,
»Afgørende er det, at de alsidige relationer mellem mester og svend opløses og erstattes af
et nøgternt kapital-løn arbejde forhold, at arbejderne (håndværkerne) bliver undergivet
det, som Marx kalder 'de økonomiske forholds stumme tvang,.«67
Arbejderklassen kunne i 18S0'erne og 1860'erne ikke stille med nogen form
for effektive organisatoriske modtræk til denne udvikling. Lavsophævelsen
havde berøvet håndværkerne mulighederne for uddannelse, beskyttelse,
tryghed og social sikring, og perioden herefter og indtil arbejderbevægelsens
gennembrud var stort set præget af et »organisatorisk anarki«. 68 De
københavnske arbejderforeninger var ikke arbejdernes egne klasseorganisationer
, men ledede af liberale borgere. De havde derfor ikke til formål at
fungere som hverken defensive eller offensive organisationer til varetagelse
af arbejdernes interesser overfor kapitalen. De var heller ikke i stand til at
ophæve arbejdernes indbyrdes konkurrence eller skabe en indre klassesolidaritet,
hvad der under de gældende sociale vilkår var uomgængeligt nødvendigt.
69 Det blev den vigtigste målsætning for de tidlige socialistiske foreninger,
hvor de første - overvejende defensive - modtræk til den liberalistiske
kapitalisme etableredes.
Centralt i arbejderforeningerne (minus Foreningen for Arbejdsklassens
Vel) var udbredelsen af
» ••• almeengavnlig Oplysning, Forædling og Dannelse iblandt Haandværkere«