Niels Fink Ebbesen

More documents

Recommendations

Info

74 (deres egen, forstås) hørt. Blandt de liberale håndværkere havde der ellers ikke været tvivl om de nationalliberales manglende demokratiske sindelag - erfaringerne fra stænderforsamlingerne var ikke for gode - men det lykkedes alligevel at gennemføre en koalition af liberale og småborgerskab og dermed forhindredes radikale tiltag fra håndværkerbevægelsen. Denne koalition var - som koalitionen bønder-nationalliberale - kun holdbar indtil grundloven var vedtaget. Men håndværkernes sociale utilfredshed var i længere tid forvandlet til nationalfølelse og accept af de for handels- og industriborgerskabet, men ikke for håndværkere og andet godtfolk, nyttige slesvigske krige. 2.3 Nationalismen 3l Den politiske funktion af kontakten mellem håndværkerne og borgerskabet blev en handel om valgretten og de nationale interesser. Håndværkerne havde ingen interesser i nationalitetsstridighederne, men derimod klare interesser i almindelig valgret. 32 I kraft af nationalismens store politisk-følelsesmæssige mobiliseringskraft kom denne dog til at dominere den politiske situation i byerne. Den »radikalt-demokratiske« strømning blandt byernes småborgerskab udgrænsedes og på det nærmeste tilintetgjordes for en tid gennem den nationalt oppiskede stemning. Selv i de mest radikale håndværker- og arbejderforeninger før 1870 trivedes nationalismen. Nationalismens væsentligste politiske funktion·var at formidle borgerskabets interesser i en hensigtsmæssig grænsedragning, dvs. konstitueringen af nationale markeder, hvor handelen over grænserne kunne reguleres med told og importrestriktioner alt efter den nationale kapitals behov. I1830'erne var interessen for en industriel udvikling på dansk grund blevet genoplivet - det kom bl. a. til udtryk ved dannelsen af Industriforeningen i 1838 - og i 1840'erne oplevede man det for kapitalistiske samfund forholdsvis sjældne, at handelsborgerskab og industri borgerskab havde fælles interesser, hvad der selvfølgelig betød en væsentlig politisk styrkelse. Det skyldtes dels, at en af de betydeligste hindringer for en dansk industri var den allerede veludviklede holstenske industri, der var langt mere konkurrencedygtig end de spæ- , de danske forsøg. Og samtidig havde handelsborgerskabet også interesser i en grænsedragning, idet dets fundamentale eksistensgrundlag var den efterhånden stærkt ekspanderende landbrugseksport. Den københavnske handel havde del i denne fremgang, men var for det første blevet afhængig af kreditter fra Hamborg, og for det andet foregik størsteparten af den jyske landbrugseksport endnu i 1840'erne via de hamborgske handelshuse. Derfor
måtte København blive et sekundært handelscenter for den danske landbrugsproduktion. Den særlige sammenfletning af national og borgerlig politik havde således sin indlysende økonomiske begrundelse. Treårskrigen betød en foreløbig blokering af handelsvejene til Hamborg, men først efter krigen i 1864 havde de nationalliberale nået deres mål. Den krig, der fremtrådte som et knusende nationalt nederlag - og selvfølgelig kan siges at være det rent territorialtblev økonomisk set af afgørende positiv betydning for det kapitalistiske Danmark. Samtidig betød grænsedragningen, at godsejerne, der havde været anti-nationalistiske sålænge landbrugseksporten gik over Hamborg, nu blev rede til et politisk og økonomisk samarbejde med byernes borgerskab. Udadtil var nationalismen en afværgeforanstaltning overfor den ekspanderende tyske kapitalisme. Men afværgefunktionen gjaldt også indadtil. Som vi allerede har set det for håndværkernes vedkommende medvirkede nationalismen til at dæmpe den sociale uro og protest og var i det hele taget »et middel til psykologisk og politisk at lægge låg på oplevelsen af de klassemodsætninger ,som var ved at vokse op ... «.33 Blandt bønderne var det især de økonomisk stærkest stillede, der havde interesse af nationalismen, idet den kunne lægge sig over modsætningsforholdene til landarbejdere og husmænd. Derudover havde de ingen fordel af den. At den alligevel kunne gennemføres i den aggressive udformning den fik, skyldtes især bøndernes forholdsvis svage og venstres splittede rigsdagspolitiske stilling og det ivrige ideologiske felttog, de nationalliberale førte overfor bønderne. På trods af den almindelige værnepligts indførelse var det bønderne, der stillede flest menige soldater til krigene og Den tapre landsoldat var en glimrende nationalistisk propagandafigur. 34 Hos ideologerne - også bøndernes - var nationalismen særdeles fremtrædende. Årsagen til den nationalistiske grebethed kan findes i den borgerlige offentlighed, hvor disse jo færdedes. Her fremførtes klasseinteresserne som almeninteresse, og nationen var den vigtigste sociale realitet, almeninteressen kunne referere sig til- hvad der blev fuldstændig uproblematisk, da krigene først var i gang. Nationalismen kobledes eller erstattedes her ofte medjolkeideologien, der i endnu højere grad var udtryk for afværgeforanstaltninger overfor klassemodsætninger . Forestillingerne om folket og det folkelige medvirkede til at fortrænge eller forsone disse modsætninger. Skandinavismen var en særlig afart af nationalismen og som denne vendt mod truslen fra den tyske enhedsbevægelse. 35 Den blev især en sag for studenter, kunstnere og akademikere. Disse lag var særlig følsomme overfor følgerne af enevældens afskaffelse, der sammen med den tiltagende urbanisering greb ind i den trygge livssammenhæng. Skandinavismen og nationa- 75
Page 1 and 2: SANG OG SANGE I K0BENHA VNSKE ARBEJ
Page 3 and 4: Sig under Kronens Læ. Friheds Tid!
Page 5 and 6: Og hine Dages Frugt er ei forsvunde
Page 7 and 8: u. P. Overby (1819-1879) Socialistm
Page 9 and 10: øvrigt ikke kan finde belæg for e
Page 11 and 12: Chr. Joseph Rasmussen (1845-1908) S
Page 13 and 14: »typisk dansk«, men ligner snarer
Page 15 and 16: komme til at betyde et væsentligt
Page 17: at anvende »den borgerlige offentl
Page 21 and 22: TiIvæxt, desværre ere altfor velb
Page 23 and 24: idet de mest rigide lavsbestemmelse
Page 25 and 26: edring mærkedes først i 1870'erne
Page 27: som det hed i Haandværkerdannelses
Page 30 and 31: 86 ideer - var baggrunden for den f
Page 32 and 33: 88 a) Stiftelsesfester/årsfester H
Page 34 and 35: 90 Københavns arbejderforening ind
Page 36 and 37: 92 b) Andre særlige/festlige lejli
Page 38 and 39: 94 fest for de frivillige 27/3_1864
Page 40 and 41: 96 Nogle få andre lejligheder, hvo
Page 42: 98 Sangforeningen Arions historie b
Page 47 and 48: 1.-3. udgave S 1 »Kong Christian s
Page 49 and 50: Fordi med kunstrig Flid vor Haand K
Page 51: Det har vort »Venstre« at møde m
Page 54 and 55: 110 polarisering i form af modsætn
Page 56: 112 de to andre har begge nationale
Page 62: 118 marchens hurtige og omfattende
Page 68 and 69:
124 sammenhæng tilbagestående sta
Page 70 and 71:
126 Foruden at præsentere hidtil u
Page 72 and 73:
128 23. Staten er selvfølgelig ikk
Page 74 and 75:
130 65. Svend Aage Hansen s. 139 f.
Page 76 and 77:
132 107a. Blad 15/9-1860 nr. 37. 10
Page 78 and 79:
134 165. Blad 25/3-1854 nr. 12. 166
Page 80 and 81:
136 lige fremstillinger med eksempe
Page 82:
138 zu seiner schnellen Verbreitung
show all

Niels Fink Ebbesen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?