Niels Fink Ebbesen
Niels Fink Ebbesen
Niels Fink Ebbesen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
72<br />
af borgerskabets magtovertagelse. Borgerskabet kunne ikke blive nogen<br />
reel trussel for den absolutistiske statsmagt, da dets økonomiske og klassemæssige<br />
grundlag ikke var tilstrækkelig stærkt - hvilket på sin side især<br />
skyldtes, at vareproduktionen som omtalt måtte koncentreres i den agrare<br />
frem for den urbane sektor. Omkring landbrugsreformernes gennemførelse<br />
havde der ganske vist fundet en del lempelser sted i den enevældige stats<br />
magtudøvelse og været ansatser til en politisk offentlighed. F.eks. var trykkefrihedsbestemmelserne<br />
- der spiller så stor en rolle for borgerskabetperiodisk<br />
lempede, men landets økonomiske og politiske krise fra omkring<br />
1800 til ca. 1830 havde på dette såvel som på andre felter atter ført til<br />
drastiske stramninger.<br />
Først i 1831 indførtes - som følge af krav fra de i forhold til kongeriget<br />
økonomisk bedre stillede hertugdømmer - rådgivende stænderforsamlinger.<br />
25 Selve stænderforfatningen fik imidlertid et ret konservativt udseende,<br />
idet valgret og valgbarhed blev gjort afhængig af grundejendom, - en betingelse,<br />
der udelukkede en stor del af borgerskabets medlemmer fra valgene.<br />
Ikke mindst intelligensen, der i kraft af »ånd, dannelse og indsigt« følte sig<br />
særlig kaldede og egnede til deltagelse i det statsborgerlige liv, havde svært<br />
ved at bære denne udelukkelse. Dette befordrede naturligvis disse dannedes<br />
liberale indstilling - for en tid. For samtidig med at det gjaldt om at erobre<br />
den politiske magt, måtte man undgå at komme i konflikt med den af alle<br />
(dannede) accepterede udelukkelse af hovedparten af befolkningen - underklassen<br />
- der af gode materielle grunde naturligvis ikke kunne tilstedes<br />
magt, men på den anden side var nødvendige alliancepartnere i kampen for<br />
det borgerlige demokrati. Borgerskabet forestillede sig dette demokrati som<br />
en slags repræsentativ borgerlig offentlighed - hvor borgerskabet sendte<br />
repræsentanterne - og det satte snævre grænser for en politisk konkretisering<br />
af de liberale tanker. Det gjaldt om at tilkæmpe de dannede og indsigtsfulde<br />
- og netop kun dem - en samfundsmæssig plads, der ækvivalerede med<br />
den med grundejendom forbundne status. Deltagelse i det statsborgerlige<br />
liv skulle gøres betinget af tilsyneladende »klasseløse« begreber som dannelse,<br />
indsigt og kundskab for herigennem at skjule den borgerlige offentligheds<br />
- og senere den borgerlige stats - karakter af klasseherredømme . Reelt<br />
bunder dannelse osv. jo i de besiddende klassers uddannelsesmonopol, men<br />
ideelt fremtræder den som begrundet i enkeltindividernes personlige evner<br />
og kræfter.<br />
Det var en hård nød at knække. Byborgerskabet, som intelligensen repræsenterede,<br />
var ikke i sig selv tilstrækkelig stærkt til at gennemføre opgøret<br />
med den enevældige magt. Det behøvede medkombattanter , men samtidig<br />
måtte det sørge for at bevare magtforholdet mellem sig og den øvrige<br />
befolkning. Med baggrund i de abstrakte krav om »frihed og lighed« - ved
Change language