Niels Fink Ebbesen

104
digtet til festlige lejligheder. Det har sandsynligvis ikke været i modstrid
med de menige medlemmers ønsker, at disse forfattere tolkede foreningens
ideologi, -ligesom der næppe inden for foreningen fandtes nogen modstand
mod denne ideologi i det hele taget. En eventuel artikuleret opposition
måtte man forvente at finde enten i Folkevennernes Selskab, der desværre
ikke er repræsenteret med tekster i det foreliggende materiale, eller uden
for foreningerne.
Som jeg allerede har været inde på, fik grundlovskampen fornyet aktualitet
i 1854, hvor det reaktionære Ørsted-ministerium gennem udstedelse af
en fællesforfatning 26. juli på det nærmeste genindførte enevælden, forhindrede
trykkefriheden og afskaffede den almindelige værnepligt. 185 Med et
sådan tiltag var det forståeligt, at koalitionen borgere-bønder-håndværkere
stadig forekom berettiget. I »Når danske mænd sig samle« hedder det
således:
Med Lov man Land jo bygger,
Dog bedst med Frihedslov:
Den Borgerdaad betrygger
Og adler Bondens Plov; -
Held os! Her i vort Rige
Vi alt dens Frugter saae,
Og trøstig nu vi sige:
»De skal den lade staae!«
Af teksten fremgår ingen modsætning mellem borgerskab og underklasse,
men derimod explicit udtalt til »de gyldne Sale«.
Netop denne krise havde samtidig befæstet kongens position som »folkets
konge«, idet det efter regeringens store nederlag ved folketingsvalget 1.
december 1854 takket være forskellige manipulationer var kommet til en
åben konfrontation mellem Frederik VII og regeringen på statsrådsmødet 3.
december. Herefter havde regeringen trukket sig tilbage, og det kunne se
ud til- selvom kongens motiver sandsynligvis primært har været andre - at
kongen var demokratiets fremmeste vogter. Derfor afholdtes hyldesttoget
12. december, og derfor kobledes kongemagt og frihed bevidsthedsmæssigt
endnu tættere sammen. Kongens position i »folkets« bevidsthed var i forvejen
stærk og styrket (og blev det endnu mere senere) af nationalismen og de
slesvigske krige: kongen var jo den personificerede nation. I den nævnte
sang omtales Frederik VII da også som
Den eneste paa Jorden,
som Folkets Røst forstaaer,
For ham vor Friheds Værner .. "86
Foreningens dannelsesprogram står i centrum i en af Plougs sange: