Niels Fink Ebbesen

106
Som helhed er foreningens tekster harmoniserende og tilslørende i forhold
til de reelle samfundsmæssige modsætninger og vilkår. Tilsløringen sker
gennem udeladelse af faktiske forhold, gennem præsentation af forestillingerne
om »folket« som en enhed affælles interesser, affriheden som almengode,
via forestillingen om dannelse som en ikke-klassespecifik størrelse og
endelig ved brugen af nationalismen, der som fælles og højere formål hæver
sig over den daglige jordiske virkelighed. - Det postulerede fællesskab er
imidlertid ikke blot postuleret, det havde også sin reelle baggrund i kampen
for det borgerlige demokrati. Ganske vist var borgernes og bøndernes/håndværkernes
interesser heri forskellige, men i kraft af fælles modstander blev
det muligt at se bort fra indbyrdes modsætninger.
Københavns Arbejderforening
Også her er grundloven i centrum, mest udfoldet naturligvis i sangen til
grundlovens 13. årsdag: »Man hører tit: 'Jeg tretten ej kan lide«. Grundloven
er »Smaafolks Kæledægge«,
Det kommer af, den inden sine Vægge
Ej Forskjel gør paa Rig, paa Høj og Lav,
Den delte Friheds-Gaven ud til Alle
Den spurgte kun: er Manden god og brav?
Da tør vi ham med Vælgernavnet kalde
Og dermed ham fuldstændig Valgret gav.
Og denne Ret er Hovedhjørnestenen
Hvorpaa vor Frihedsbygning sikkert staaer.
Ta'er man den bort, forandres hele Scenen
Og Frihedsgrunden faaer sit Banesaar.
Det betones, at grundlovens styrke består i bestemmelserne om almindelig
valgret, her er frihedens og lighedens fundament. Den samme vægt på
grundlovens valgretsbestemmelser fandtes i Overbys »Jeg priser mer ... «,
der dog samtidig fremhævede, at »endnu skal der løsnes tunge bånd«. Dette
hentydede formodentlig til arbejderklassens materielle vilkår, men sikkert
også til de dermed forbundne faktiske indskrænkninger mht. valgret og
valgbarhed. 188 - I flere andre sange er grundlovens betydning understreget.
»Nu er der sjunget, og taler er« fremhæver endnu en kvalitet ved den: foreningsfriheden,
der var »et uvurderligt Gode«, da den var de politiske arbejderforeningers
formelle basis.
Den politiske tilknytning til »venstre« fremgår utvetydigt af flere sange,
således af »Når vi vor grundlov følge vil«:
Hjertet at ha' e paa rette Sted
Og saa en ærlig Haand paa Hjerte,