Niels Fink Ebbesen

Bortset fra Foreningen for Arbejdsklassens Vel foreligger der sange og/eller
oplysninger om aktiviteter, hvori sang har indgået for alle foreningernes
vedkommende. 94 Jeg har opdelt disse »lejligheder« i følgende kategorier:
a. stiftelsesfester/årsfester
b. andre særlige/festlige lejligheder
c. grundlovsfester og andre arrangementer uden for selve foreningerne,
men med deltagelse af eller forbindelse til disse
d. sangforeninger
e. sangbøger
I de følgende oversigter er sangene opført under de enkelte anledninger, hvor de er blevet
anvendt. Hvor der er blevet sunget flere sange ved samme lejlighed, er de opført i den
rækkefølge kilden(erne) nævner dem. Sangene er i alle tilfælde forsynede med en nummerering:
numre i [ 1 er sat af mig; »koden« S. henviser til Sangbog for Arbeiderforeningen,
[S. 271 betyder således nr. 27 i denne. Efter nummeret anføres først sangens titel (hvis den
findes angivet i en kilde), dernæst sangens førstelinje(r) i citationstegn: er førstelinjen trykt
kursiv angiver det, at den pågældende sang er blevet til i foreningens regie, er foreningens
»egen« sang, førstelinjer trykt fedt angiver, at det drejer sig om sange hentet »udefra«.
(Nogle få sanges oprindelse kan ikke fastslås, disse er anført med alm. sats). Herefter følger
forfatternavn eller -signatur (i parentes) og endelig i næste linje melodiangivelse (M).
Retskrivningen er »normaliseret« og følger nutidig praksis.
Det fremgår af oversigterne, at en del sange kun anføres med deres titler i kildematerialet,
og det har derfor ikke været muligt at identificere disse sange. Opslag i Poul Holst:
Dansk katalog, Kbh. 1956 har ganske vist i nogle tilfælde kunnet give henvisninger, men
man kan ikke derfra slutte, at det netop har været den eller de sange, der har været sunget
ved de pågældende lejligheder. Dels træffer man hos Holst ofte flere muligheder at vælge
imellem, og dels kan en sang være anført i foreningsbladene ved en titel, der nok har været
kendt og almindelig i samtiden, men som ikke har været anført i det materiale, Holst har
udarbejdet sin katalog efter. Endelig er et meget vigtigt forbehold ved benyttelsen af
katalogen, at den kun omfatter et udvalg: digte indgåede i den skønlitterære institution, dvs.
kanoniserede som litteratur. Derfor er det sandsynligt, at de her sungne lejlighedsdigte kun
sjældent er nået til katalogen.
Ikke sjældent mangler melodiangivelse i kilderne (både foreningsblade og sangbØger),
men jeg har af indlysende grunde undladt gætterier.
Ud over de i oversigterne anførte sange har man givetvis sunget mange andre almindeligt
kendte sange i foreningerne. Kun af og til er der oplysninger herom. Det må formodes, at
disse sange for størstedelens vedkommende kan genfindes i tidens mest brugte sangbøger.
Jeg tænker her især på Ny Samling affædrelandske Sange, udgivet i 1846 af Selskabet til
Trykkefrihedens rette Brug (redigeret af Carl Ploug?) og ikke mindst Nye og gamle Viser af
og for danske Folk, der redigeredes af Grundtvigs svigersøn P. O. Boisen og udkom i
mange oplag 1849 ff. (De to sangbøger findes omtalt hos Karl Clausen s. 155 f. og s. 161-
177). Man kan selvfølgelig ikke sige noget om deltajerne m.h. t. det udvalg af tidsrepertoiret,
der blev foretaget i foreningerne, men blot antage, at foreningerne alt efter deres
politiske tilknytning har foretaget sådanne valg.
87