Niels Fink Ebbesen

Arbejderforening, hvor vi takket være sangbogen og de bevarede sanghefter
og enkelttryk er temmelig godt stillede med hensyn til tekster (og melodihenvisninger)
.
Ikke alle i foreningsbladene omtalte eller annoncerede fester, hvor sang
og musik helt sikkert har været programpunkt, er med i den ovenstående
oversigt. De udeladte er fortrinsvis baller, der i et enkelt tilfælde var kombineret
med fugleskydning. 132 I indbydelsen til et andet bal hedder det
»Et godt Musikehor haves, der tillige vil spille Nationalmelodier fra KI. 8 til 9 Aften.,,133
Sammenholdt med en lignende oplysning i forbindelse med lokaleindvielsesfesten
14/5-1858 (se denne) fører det til den rimelige antagelse, at
foreningerne ved flere fester - og sikkert alle dem, hvortil man behøvede
instrumentalmusik til dansen og derfor alligevel skulle engagere musikere til
- har ladet sig divertere af en så opbyggelig taffelmusik.
c) Grundlovsfester og andre arrangementer uden for selve foreningerne,
men med deltagelse af eller forbindelse til disse
Grundlovsfesterne blev som regel ret udførligt omtalt i arbejderforeningernes
blade, hvilket understreger foreningernes aktive engagement i kampen
for at fastholde det borgerlige demokrati. Grundlovstalerne refereredes ofte
omhyggeligt, ligesom bladene jævnligt oplyste titler eller forfattere af sange
sunget ved festerne. Sangene kan imidlertid ikke identificeres ud fra bladene
alene - i øvrigt findes mange af dem formodentlig trykt i samtidige aviser
eller andre tidsskrifter l34 - og det er heller ikke nødvendigt i denne sammenhæng,
da festerne ikke har været anliggender specielt for arbejderforeningerne,
men lige så meget for lavene, studenterne m.fl. I flere generalforsamlingsreferater
og referater af grundlovsfester og forhandlinger forud for
disse om arrangementerne fremtræder foreningerne som initiativtager til
festligholdelsen. 135 Hvis det skulle være korrekt - hvad der for så vidt ikke er
nogen grund til at betvivle - anfægter det dog ikke den omstændighed, at
arrangementerne var fleres værk og derfor kun kan bruges her til at understrege
arbejderforeningernes engagement i sagen.
I et enkelt tilfælde foreligger der en sang, som har været knyttet til et af
foreningernes egne grundlovsarrangementer . Også den stammer fra Københavns
Arbejderforening, fra grundlovsfcsten i 1862: 136
På Grundlovens 13. Årsdag: »Man hører tit: 'Jeg tretten ej kan lide,«
M: »Dcr er et land, dets sted er højt mod Norden'
95