Bare nogen flækker en negl Unge i risikozonen En glad ... - Elbo

› FORSKNINGSNYT
hans egne børn); dels kunne han bruge sin større fysiske styrke til
at forhindre hende i at forlade ham (og det sker sørgeligt nok selv i
nutiden), og dels kunne han bare selv finde en ny partner og få
nye børn.
Alt dette har man altså vidst i nogen tid, men nu mener to
amerikanske evolutionspsykologer at kunne udbygge evolutionsteorien
yderligere ved at tilføje en ny brik i forskningen. De to
forskere bad nemlig ikke alene deres forsøgspersoner (800 yngre
mænd og kvinder) om at forestille sig, at deres partner havde en
seksuel affære med en anden; de bad halvdelen af forsøgspersonerne
om at forestille sig, at denne seksuelle affære var af homoseksuel
art!
Denne undersøgelse handlede kun om seksuel (og ikke om
følelsesmæssig) utroskab, men den fokuserede på spørgsmålet om,
hvorvidt det gjorde nogen forskel, at den seksuelle utroskab omfattede
sex med en af modsat eller en af samme køn.
Alle de mandlige forsøgspersoner blev bedt om følgende:
”Forestil dig, at din partner en dag fortæller dig, at hun har haft
sex med en fremmed (…), men at hun fortryder det, og ønsker at
opretholde jeres parforhold. Hvor meget vil du efter denne oplysning
være villig til at fortsætte jeres parforhold?” For halvdelen af
mændenes vedkommende stod der en fremmed kvinde og for den
anden halvdel en fremmed mand. For kvindernes vedkommende
stod der ligeledes en fremmed mand for den ene halvdels vedkommende,
og en fremmed kvinde for den anden halvdel.
Efter at have forestillet sig den seksuelle utroskab skulle hver
forsøgsperson altså angive sandsynligheden for, at han eller hun
ville fortsætte parforholdet. Det foregik ved, at forsøgspersonerne
skulle sætte et kryds ud for et af tallene: 0, 10, 20, 30 osv. op til
100 % som angivelse af den formodede sandsynlighed for, at de
ville fortsætte parforholdet.
I denne undersøgelse fandt man ikke nogen kønsforskel i
graden af villighed til at fortsætte parforholdet, når det var en
heteroseksuel affære, der var tale om: Hos både mænd og kvinder
var villigheden til at fortsætte parforholdet meget lav (omkring
20-30 %) efter denne begivenhed. Den manglende kønsforskel i
denne undersøgelse begrunder forskerne med, at man ikke spurgte
om den følelsesmæssige reaktion, men om villigheden til at
fortsætte – det gør åbenbart en forskel.
Men i gruppen, der havde forestillet sig, at der var tale om en
homoseksuel affære, var der en anderledes slående kønsforskel!
De mænd, der havde forestillet sig deres partners homoseksuelle
affære, var langt mere (60 %-70 %) villige til at fortsætte parforholdet
end de kvinder, der havde forestillet sig, at deres partner
havde haft en homoseksuel affære; her var kvindernes villighed til
at fortsætte parforholdet nede på 15 %-20 %.
Disse resultater kan ifølge de to forskere også forklares med
evolutionsteorien: En mand, hvis kvindelige partner dyrker sex
med en anden kvinde, oplever jo ingen fare for selv at komme til
at opfostre et barn med fremmede gener – men ser måske endda
den nye kvinde som en ekstra befrugtningsmulighed.
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2011
En kvinde, derimod, der ser sin partner danne seksuel forbindelse
med en anden mand, vil ifølge teorien reagere på nogenlunde
samme måde som ved heteroseksuel utroskab: Med alvorlig
frygt for at blive forladt, og måske med endnu stærkere frygt ved
den homoseksuelle utroskab (der var jo også en lille nedgang fra
20-30 % til 15-20 % villighed til at fortsætte efter en homoseksuel
affære), fordi en mand, der foretrækker sex med en anden mand,
måske mere definitivt signalerer ophør af interesse i ikke blot den
tidligere kvindelige partner, men med alle kvindelige partnere
– og dermed mindre håb om tilbagekomst.
De to forskere bemærker dog, at den meget lave villighed til at
fortsætte et parforhold for kvinder, der forestiller sig deres partner
i en homoseksuel affære, også kan tænkes at bero på frygt for aids.
tn
Kilde: Confer, J.C. & Cloud, M.D. (2011). Sex differences in response to imagining a
partner’s heterosexual or homosexual affair. Personality and Individual Differences,
50. 129-134.
Religion forstærker
føjeligheden
M
an taler om symmetriske og asymmetriske relationer
mellem to parter (enkelte mennesker eller grupper)
afhængig af magtrelationen mellem de to parter: Hvis
de opfører sig jævnbyrdigt og udviser lige meget magt i deres
indbyrdes samvær og fælles aktiviteter, som fx mellem to gode
venner eller et ligestillet ægtepar, er der tale om et symmetrisk
forhold. Hvis der er tale om et forhold, hvor den ene part har
meget mere magt end den anden – fx en over- og en underordnet,
eller et ægtepar med gammeldags kønsroller – er der tale om et
asymmetrisk forhold, hvor den mindst magthavende må udvise
lydighed og føjelighed over for den, der har mest magt i forholdet.
Det er en almindelig antagelse, at den religiøse verden indeholder
den måske mest asymmetriske af alle relationer mellem to
parter, nemlig det religiøse forhold mellem mennesket og dets gud
(eller dennes vigtigste stedfortræder på jorden). For stærkt religiøse
er Gud en instans, der må adlydes, og den religiøse person må
således totalt underkaste sig sin guds – formodede – forlangende.
Men selve ideen eller hypotesen om, at religion indebærer en
tendens til særlig føjelighed og underkastelse, er dog ifølge to
belgiske forskere ikke blevet undersøgt videnskabeligt endnu. Det
har de så selv for nylig rådet bod på igennem to ganske interessante
eksperimenter.
Det første eksperiment handlede om forsøgspersonernes tanke-
eller idéverden og søgte at afsløre, om religiøse ideer specielt
ville fremkalde tanker om føjelighed og underkastelse. For at belyse
dette nærmere lod de to forskere en række forsøgspersoner