Forskning på dansk – - Elbo

21. maj 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening
Forskning på dansk –
Der er masser af danske vinkler på psykologisk forskning. Mød Mikkel Arendt,
som har forsket i sammenhængen mellem hashpsykoser og skizofreni.
Side 3
9

Leder
Hvor værdierne skabes
Vi kan ikke leve af at klippe hinanden, lyder
en noget slidt joke, når der tales kritisk om
berettigelsen i den offentlige sektors vækst.
Morsomheder hviler ofte på kraftige forenklinger
– mere skal man vist ikke lægge i dette
billede.
Og så alligevel! For når vi aftaler overenskomster
på det offentlige område, skal det
være sådan, at de offentlige lønninger følger
med lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
Filosofien er, at det private arbejdsmarked
er hesten for trækvognen – det er
der, der skabes merværdi – og så må det understøttende
offentlige marked være bivogn.
Fænomenet kaldes reguleringsordningen
og stiller skarpt på, hvem der (ud fra en meget
forenklet og ikke helt up to date tankegang)
producerer merværdi for os alle og for
vores samfund.
Der ligger mange strategiske overvejelser
bag reguleringsordningen. Det er klart, at et
samfunds værditilvækst er det, vi skal leve
af, og derfor afhænger vores velfærd og vores
trivsel grundlæggende af, hvor mange
penge vi har, og hvor meget merværdi vi kan
producere. Lige nu er det sådan, at når lønningerne
på det private arbejdsmarked stiger
med 100 kr., så skal det udmøntes med
80 kr. for offentligt ansatte.
Sund fornuft – eller gal prioritering? Aktuelt
skriger problemstillingen på et fornuftigt
svar. Lønudviklingen på det private arbejdsmarked
har siden finanskrisen være det
rene bungy jump, og det fører altså til, at også
de offentlige lønninger kommer under pres.
Lige nu skal vi forholde os til, hvordan den
negative regulering skal foregå; faktum er
dog, at ingen kommer til at gå ned i løn, men
der bliver næppe heller ikke tale om stigninger.
Vi må så meget des mere glæde os over,
at de offentligt ansatte psykologer ved over-
enskomsten i 2008 hentede en stigning på
12,8 % – det kraftigste løft i to årtier!
Men den aktuelle situation stiller skarpt
på dette med tilvækst og merværdi. For set
ud fra en økonomisk betragtning er det så
som så med en arbejdsstyrke, der ikke kan
fungere optimalt, netop fordi de offentlige
ydelser ikke kommer i spil. Mange tusinder
mennesker er hver dag sygemeldt på grund
af stress. Det betyder en nedgang i vores
værditilvækst, men forudsætningen for at
kunne ændre her er netop, at de sundhedsfremmende
tilbud bliver sat i værk. Her spiller
psykologerne en vigtig rolle – ikke mindst
på det offentlige område. Sammen med andre
sundhedspersoner bidrager vi til at fastholde
mange borgeres mulighed for netop at
forblive i det værdiskabende arbejde. I mange
sammenhænge er de offentlige sundhedspersoner
netop den afgørende forudsætning
for, at det private kan skabe den merværdi,
der er til vores alles gavn – og dermed også
udgangspunktet for vores overenskomsters
regulering!
Dansk Psykolog Forening stiller ved de
kommende overenskomstforhandlinger krav
om, at reguleringsordningen fastholdes – ud
fra en rent pragmatisk vurdering. Samtidig
fastholder vi i en faglig sammenhæng, at netop
vi skaber og udvikler merværdi, fordi vi
kan bidrage til at gøre os alle mere duelige
på arbejdsmarkedet. Forudsætningen for det
velfungerende arbejdsmarked er den enkeltes
trivsel, og dermed bidrager vi til værditilførslen
til det samlede samfund.
Af den grund må vi mere langsigtet drøfte
fornuften i en model, der på godt og ondt tager
udgangspunkt i udviklingen på det private
arbejdsmarked. Som det moderne arbejdsmarked
ser ud, er det ikke længere helt
så enkelt at beskrive, hvem der klipper, og
hvem der lægger hår til.
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Produceret af:
Elbo Grafisk A/S, Fredericia
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.
Trykoplag: 9.000 ex.
Medlem af
Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen
Jobannoncer 2010
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-
Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMyK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
11 31/5 18/6
12 14/6 2/7
13 19/7 6/8

gevinst med
psykologer i psykiatrien
Projekt Af Mette Holsøe
Psykologer og psykiatere kan med fordel samarbejde om patienterne.
Et projekt i psykiatrien bekræfter, at den kommende uddannelse til
specialpsykolog i psykiatrien kan afhjælpe manglen på speciallæger.
Det er en udfordring, når politikerne ønsker en psykiatri
i verdensklasse, samtidig med at der er mangel på personale
i psykiatrien. Og ventelisterne vokser, og presset øges,
fordi der nu også er indført udvidet frit sygehusvalg i voksenpsykiatrien.
Men psykologer kan bidrage til både udredning og behandling
i et tæt og konstruktivt samarbejde med psykiaterne,
viser et forsøgsprojekt fra Psykiatrien i Nordjylland.
Bag projektet står Foreningen af Speciallæger, Dansk Psykolog
Forening og Psykiatrien i Region Nordjylland.
Pilotprojektet er overført til daglig drift, og man udvider
nu ved at ansætte psykologer til at varetage nogle af de lægelige
opgaver på sengeafsnittene.
Projektet strakte sig fra februar til oktober 2009, og delegeringen
af opgaver til de to medvirkende psykologer omfattede
33 nyhenviste patienter. I alle tilfælde fik psykologerne
ansvaret for indledende samtale med patienterne,
diagnosticering, udarbejdelse af behandlingsplan (som efterfølgende
blev forelagt lægerne), statuserklæringer og udskrivningsbreve.
Psykologerne har haft det gennemgående
sagsansvar for patienterne, hvis diagnoser spænder fra lettere
til sværere psykopatologi.
Psykologerne Sonja Birkebæk og Erik Olesen, der begge
har medvirket i projektet, siger: ”Det har været meget tyde-
ligt, at læger og psykologer supplerer hinanden og har gavn
af hinandens kompetencer i behandlingen af de forskellige
psykiske lidelser.” Begge har set det som et stort plus at være
en del af udredningen og dermed være den første til at møde
patienten.
Har forskellige kompetencer
De psykologer, der har medvirket eller været tæt på projektet,
udtrykker, at de ikke i fremtiden ønsker at blive en slags
minilæger i psykiatrien.
Tværtimod skal der tænkes i synergi og samarbejde, for
psykologer og læger kan noget forskelligt. Psykologer er uddannet
i psykens anatomi og lægerne i legemets. Optimal
behandling foregår derfor i et tværfagligt samarbejde, der
udnytter de forskellige faglige spidskompetencer.
Formand for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen,
udtrykker tilfredshed med, at projektet har vist så positivt
et samarbejde: ”Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der atter
er høstet gode erfaringer med psykologer i psykiatrien, for
det betyder, at den kommende uddannelse for psykologer
i psykiatrien vil få stor betydning. Og så synes jeg, at vi skal
huske patienterne, for det er i høj grad til gavn for dem, at
samarbejdet i fremtiden intensiveres.”
Mette Holsøe, kommunikationschef
Psykolog nyt • 9 • 2010 3

Hashpsykoser er tit første tegn på
Forvrængede sanseindtryk, tanker om at blive forfulgt,
intens angst eller vild ekstase. Ubehagelige psykotiske symptomer,
som mange oplever kortvarigt efter at have røget
hash. Hos nogle varer symptomerne i flere dage, og det kan
give diagnosen ”Cannabis induceret psykose”, i daglig tale
”hashpsykose”. Holdningen i dansk og udenlandsk psykiatri
har hidtil været, at det var ufarligt, og at patienten ville
blive helt rask igen. Men det er forkert.
- For halvdelens vedkommende er det første tegn på skizofreni,
og for yderligere 35 % er det første skridt i en videre
psykiatrisk karriere. Det er ekstremt store tal, siger psykolog
Mikkel Arendt.
Han har forsket i emnet i forbindelse med sin ph.d. ved
Center for Psykiatrisk Grundforskning i perioden 2001-
2008.
Når mennesker kommer i behandling for hashpsykoser,
giver det mulighed for at opfange nogle med begyndende
skizofreni tidligt, og den mulighed mener Mikkel Arendt
man bør udnytte.
- I psykiatrien er man ekstremt opmærksom på at fange
folk så tidligt som muligt, hvis de har skizofreni. Jo tidligere
man går i gang med behandlingen, jo bedre er prognosen.
Men vi ved, at der ofte går lang tid, fra de første symptomer
optræder, til personen bliver diagnosticeret med skizofreni,
siger han.
Patienter med hashpsykoser bør tilbydes udredning og
behandling eller opfølgning. De pårørende bør også have
at vide, at det kan være alvorligt, og at de skal holde øje med
yderligere tegn på psykose.
4 Psykolog nyt • 9 • 2010
SKIZOFRENI
Hashpsykoser er ufarlige og går over af sig selv – det er den traditionelle
holdning både herhjemme og internationalt. Men ny dansk forskning viser,
at de ofte er første tegn på skizofreni og derfor skal tages meget alvorligt.
Dansk forskning Af Charlotte Juul Sørensen
- Det her har stor betydning for, hvad vi rent faktisk gør,
når folk kommer ind ad døren og har en hashpsykose.
Om hans resultater har betydet konkrete ændringer i
akutpsykiatrien, ved forskeren ikke, men han har undervist
meget rundt om i Danmark og har indtryk af, at den nye
viden er kommet godt ud til de rette folk.
Diagnoserne bør ændres
Også diagnoserne bør ændres som konsekvens af den nye
viden.
- Det bør fremgå, at hvis de psykotiske symptomer varer
mere end to døgn, så er risikoen, for at det er skizofreni,
vældig stor, siger Mikkel Arendt.
Samtidig mener han, at det bør være muligt at give en diagnose
for kortvarige psykotiske symptomer i forbindelse med
hashrygning. Det er nemlig ret almindeligt, at folk får psykotiske
symptomer i en-to timer, efter at de har røget hash. Den
slags symptomer er som regel helt ufarlige og går over af sig
selv. Det vil være en fordel at kunne skelne de ufarlige kortvarige
symptomer fra de længerevarende, alvorlige symptomer.
- Så kunne man sige til folk: ”Det er, fordi du har røget
hash, du har det sådan. Gå hjem og tag den med ro, og hvis
det ikke er gået over i morgen, skal du kontakte os igen.”
Ifølge diagnosesystemet ICD 10, som bruges i den danske
psykiatri, er det kun muligt at give én diagnose for psykotiske
reaktioner i forbindelse med hash. Den kræver blandt
andet, at symptomerne varer mere end 48 timer. Det fremgår
ikke, at symptomerne indebærer risiko for et videre sygdomsforløb.

Psykolog nyt • 9 • 2010 5
FotograF: Ulrik SaMSøE FigEn

International anerkendelse
Det er omfattende konsekvenser, Mikkel Arendt lægger op
til, men han mener, han har belæg for dem.
- Undersøgelsens store styrke er, at jeg har ekstremt mange
personer med, siger han.
Undersøgelsen bygger på tal fra Det Psykiatriske Centralregister.
Her registreres alle, der kommer i kontakt med psykiatrien
enten på en skadestue, ved ambulant behandling
eller ved indlæggelse. På den måde har Mikkel Arendt fundet
frem til alle de 535 personer, der blev behandlet for hashpsykoser
uden tidligere at have haft psykotiske episoder i
6 Psykolog nyt • 9 • 2010
perioden 1994-1999 i Danmark. Det er flere tilfælde, end
der nogen sinde tidligere har været beskrevet i verdenslitteraturen.
Desuden har den tidligere forskning mest omfattet
enkeltcases eller meget få personer.
De tidligere undersøgelser har støttet den holdning, at hashpsykoser
var uskyldige, og at patienten blev helt rask, hvis han
lod være med at ryge hash igen. Opfølgningsperioden har været
på maksimalt tre måneder, og måske er det en del af forklaringen
på de modstridende resultater. Mikkel Arendt følger
sine forsøgspersoner i mindst tre år, og det viser sig, at mange
af patienterne først blive syge igen efter mere end et år.

Mikkel Arendts resultater var derfor banebrydende og
har faktisk også vakt stor opsigt. De er blevet publiceret i
anerkendte internationale psykiatriske tidsskrifter, og andre
forskere har siden gentaget undersøgelsen – med samme
resultat.
Særlig sårbar gruppe
Det næste spørgsmål, der undrede Mikkel Arendt, var, om
de her mennesker ville have fået skizofreni under alle omstændigheder,
eller om det var hashen, der gjorde en forskel.
Mikkel Arendt lavede derfor en undersøgelse mere.
Den viste, at patienterne sandsynligvis ville have udviklet
skizofreni under alle omstændigheder. De var nemlig
lige så disponerede for at få skizofreni som personer, der fik
skizofreni uden først at have haft en hashpsykose. Begge
grupper har flere nære pårørende med skizofreni og er derfor
markant mere disponerede for skizofreni end folk i al
almindelighed.
Mikkel Arendt går så vidt som til at sige, at det muligvis
er disse menneskers første psykotiske episode som følge af
skizofreni, man ser, og at det er helt tilfældigt, at de også
har røget hash.
- Der er et tidsmæssigt sammenfald imellem hashrygning
og skizofreni, forklarer han. Folk ryger typisk hash fra de
er 15 år, til de er et par og tyve. Skizofreni debuterer generelt
i samme tidsspand. Det tager typisk måneder til år fra
de første symptomer optræder til skizofreni bliver diagnosticeret.
Sandsynligheden for, at folk ryger hash i den periode,
er jo enormt stor.
- Dertil kommer, at det i praksis er umuligt at skelne mellem
psykotiske symptomer som følge af skizofreni og som
følge af hashrygning. Symptomerne er de samme, og behandleren
giver kun diagnosen hashpsykose, fordi de ved,
at personen har røget hash.
Hash kan øge risiko
Mikkel Arendt understreger dog, at hans konklusioner kun
gælder for den gruppe mennesker, han har undersøgt. Der
findes 7-8 undersøgelser, hvor man har fulgt store grupper
mennesker, fra de var børn, til de når den alder, hvor skizofreni
som regel debuterer – altså ca. 30-årsalderen. De
undersøgelser tyder på, at mennesker, der ikke er disponerede
for skizofreni, kan fordoble deres risiko for at få sygdommen
ved at ryge hash.
FAKtA Om at forske
Mikkel Arendt siger om det at forske:
”Jeg husker tydeligt, hvordan det begyndte. Jeg var til
en konference om misbrug i Sverige. Om aftenen lå
jeg og tænkte over det, jeg havde hørt. – Kan det virkelig
passe, at man kan blive svært psykotisk af at
ryge hash, og så går det over, og man mærker aldrig
mere til det i sit liv? Det var det simple spørgsmål, jeg
satte mig for at undersøge.”
”Jeg synes, det er sjovt at forske. Jeg er typen, der går
ind og læser artikler om det, jeg ikke forstår. Jeg har
lige haft en patient, som havde en agiteret depression.
Så bliver jeg nysgerrig på, om det er en bipolar
sindslidelse og undersøger, hvad der findes af artikler
om det. Der er så ikke nogen klar sammenhæng. Så
ved jeg det. Det et eksempel på, hvordan klinik og
forskning smelter sammen for mig.”
Mikkel Arendt er deltidsansat på Klinik for Angstlidelser
på Psykiatrisk Hospital, Århus Universitetshospital,
Risskov, og som forsker på deltid ved Enheden for
Psykiatrisk Forskning, Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Vigtigste publicerede artikler:
• Arendt, M., Rosenberg, R., Foldager, L., Perto, G., &
Munk-Jørgensen, P. 2005. Cannabis-induced psychosis
and subsequent schizophrenia: Follow-up study of 535
incident cases. Br. J. Psychiatry, vol. 187, pp. 510-15.
• Arendt, M., Rosenberg, R., Fjordback, L., Brandholdt,
J., Foldager, L., Sher, L., & Munk-Jørgensen, P. 2007.
Testing the self-medication hypothesis of depression
and aggression in cannabis dependent subjects.
Psychol. Med., vol. 37(7), pp. 935-45.
• Arendt, M., Mortensen, P.B., Rosenberg, R., Pedersen,
C.B. & Waltoft, B.L. 2008. Familial predisposition
for psychiatric disorder: comparison of subjects treated
for cannabis-induced psychosis and schizophrenia.
Arch. Gen. Psychiatry, vol. 65(11), pp. 1269-74.
Kontakt: mikkaren@rm.dk
- Men det er et spørgsmål, der er ekstremt svært at undersøge,
siger Mikkel Arendt.
Der er så mange faktorer, man skal tage hensyn til, og
man skal følge folk meget tæt over så lang en periode, at det
i praksis er næsten umuligt at få et klart svar på.
Charlotte Juul Sørensen, journalist, cand.psych.
Psykolog nyt • 9 • 2010 7

Mindfulness
-baseret kognitiv terapi
interessen for mindfulness i
behandlingen af psykiske lidelser er i
vækst. Ved tilbagevendende depression
interesserer man sig særligt for
mindfulness-baseret kognitiv terapi
som forebyggende behandling.
MBKt Af Jacob Piet
Effektforskning i randomiserede kontrollerede forsøg har
demonstreret, at mindfulness-baseret kognitiv terapi, MBKT,
er en virksom og omkostningseffektiv behandling over for
personer, der har oplevet mere end to tidligere depressive
episoder.
Mark Williams (2008), professor i klinisk psykologi ved
Oxford Universitet, har beskrevet mindfulness som en særlig
form for opmærksomhed, der opstår gennem træning
og udvikling af: a) intentionel opmærksomhed over for nuværende
oplevelser og begivenheder, således som de fremtræder
fra øjeblik til øjeblik, med evne til at: b) bemærke
hertil knyttede vanemæssige reaktioner, typisk karakteriseret
ved tilknytning (sympati) eller aversion (antipati) (med
risiko for rumination eller undgåelse), og med evne til at:
c) respondere over for disse oplevelser, og egen umiddelbare
reaktion, med en åben, nysgerrig og venlig indstilling.
Det er en grundantagelse i MBKT, at måden, vi forholder
os til vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser på,
er en afgørende faktor for at udvikle og vedligeholde psykopatologi.
Negative tanker, svære følelser og ubehagelige
kropsfornemmelser kan automatisk aktivere negative tænkningsmønstre
og give anledning til uhensigtsmæssige undgåelsesstrategier.
Rumination, der er en udløsende og vedligeholdende faktor
ved angst og depression, er et godt eksempel. Rumination
er passiv og gentagen fokusering på egne symptomer
og negative livsvilkår. Det er en strategi, hvor individet for-
8 Psykolog nyt • 9 • 2010
søger at tænke sig frem til en løsning ved at analysere situationens
mulige årsager og implikationer. Imidlertid fører
rumination ikke til aktiv problemløsning, men forværrer
og opretholder de negative symptomer.
MBKT har fokus på håndtering af ubehagelige tilstande
ved at fremme accept og emotionel tolerance gennem træning
af en bevidst ikke-dømmende form for opmærksomhed,
der er uforenelig med psykopatologiske processer som
emotionel undgåelse, bekymring og rumination.
Beskrivelse af MBKt
MBKT er et manualiseret behandlingsprogram udviklet af
Segal, Williams & Teasdale (2002) med henblik på at forebygge
tilbagefald ved depression. Programmet integrerer
elementer fra kognitiv adfærdsterapi (Beck, Rush, Shaw &
Emery, 1979) med træning i mindfulness meditation (Kabat-Zinn,
1990). Det hører til blandt bølgen af nyudviklinger
inden for tredje generation af kognitiv adfærdsterapi,
hvor acceptbaserede metoder fremhæves i kombination
med klassiske forandringsstrategier (Hayes, Follette & Linehan,
2004). MBKT forløber over otte ugentlige sessioner
a hver to timers varighed og foregår i grupper med 8-15 deltagere.
Det forventes af deltagerne, at de kan afsætte op til
én times hjemmearbejde til træning i mindfulness seks dage
om ugen. I tillæg til træningssessionerne anbefales det, at
deltagerne i løbet af det efterfølgende år mødes fire gange
til opfølgning på forløbet.
Deltagere i MBKT-programmet praktiserer mindfulness

FotoS: baM/ScanPix
gennem en række formelle og uformelle øvelser. De formelle
øvelser består af siddende meditationer, liggende kropsscanning,
gående meditation, stående stræk og simple yogaøvelser.
De fysiske øvelser giver deltagerne mulighed
for at praktisere mindfulness og accept over for intense
kropslige fornemmelser, der sædvanligvis undgås. Tilsvarende
vil de længerevarende siddende meditationer,
hvor opmærksomheden rettes mod interne stimuli, eksponere
deltagerne for en række tilstande, der kan være forbundet
med kropsligt og følelsesmæssigt ubehag. Disse tilstande
kan typisk aktivere mønstre af negativ tænkning. Her
træner den enkelte evnen til at identificere dysfunktionelle
tankeprocesser, når de opstår, samt evnen til intentionelt at
kunne regulere opmærksomheden tilbage til stimuli i den
nuværende situation, med en accepterende og ikke-dømmende
attitude. Metoden øger antagelig den affektive tolerance,
alt imens tilbagefaldsudløsende processer bremses i
opløbet.
De uformelle øvelser i MBKT skal træne og forbedre deltagernes
evne til bevidst nærvær i forbindelse med hverdagsaktiviteter
og rutiner, der ofte foregår automatisk uden
megen opmærksomhed på den subjektive oplevelse. Det er
således muligt og ganske almindeligt at tage et bad, vaske
op, gå en tur, køre bil eller læse en bog, mens opmærksomheden
til tider er optaget af noget helt andet, fx planlægning,
erindring, bekymring eller spekulation.
Til brug i vanskelige situationer introduceres deltagerne
også for en treminutters øvelse, hvor den enkelte – frem for
at handle impulsivt og forsøge at undgå det hertil knyttede
ubehag – lærer at stoppe op og bringe fuld opmærksomhed
og accept til aktuelle kropslige fornemmelser, tanker og følelser.
Gennem første halvdel af programmet skal deltagerne
overvejende lære at rette opmærksomheden på specifikke
aspekter af deres subjektive oplevelse, såsom åndedrættet
eller de kropslige fornemmelser. Senere i forløbet trænes
evnen til at udvide opmærksomheden med et bevidst og
fleksibelt nærvær over for mangfoldigheden af ydre og indre
oplevelser, herunder lyde, synsindtryk, tanker og følelser.
Foruden den grundlæggende mindfulness-træning inkluderer
MBKT velkendte metoder fra kognitiv adfærdsterapi.
Herunder psykoedukation om depression, der omhandler
lidelsens symptomer, udbredelse og årsager, men
Psykolog nyt • 9 • 2010 9

væsentligst har fokus på tilbagefaldsudløsende
faktorer og vedligeholdende
mekanismer. Der inddrages
endvidere øvelser og modeller,
som skal illustrere sammenhængen
mellem tanker, følelser, kropslige
fornemmelser og adfærd, og
her understreges det uhensigtsmæssige
i ruminerende verbale
problemløsningsstrategier samt
forsøg på emotionsregulering
gennem kontrol, undgåelse og
undertrykkelse. Sidst i programmet
arbejder man eksplicit
på tilbagefaldsforebyggelse,
og der udarbejdes en liste
over tidlige advarselssignaler
(individuelle dysfunktionelle
mønstre for
tænkning og adfærd) og
en handlingsplan med fokus på nærende aktiviteter.
Opmærksomhedskontrol og adaptiv
selvfokusering
MBKT adskiller sig fra klassisk kognitivterapi ved at fremhæve
accept frem for strategier til forandring. Der tilbydes
ingen træning i kognitiv omstrukturering, hvor klient og terapeut
samarbejder i forsøg på at ændre på indholdet i tankerne.
Derimod trænes evnen til at identificere negative tankemønstre,
når de opstår, og evnen til at regulere opmærksomheden
og fastholde fokus på oplevelser i nuet, så man
kan bremse tendenser til undgåelse, bekymring og rumination.
Deltagerne lærer at bemærke den effekt, som negative tanker
har på kroppen, og formålet er her at undersøge og registrere
de kropslige fornemmelser direkte frem for at spekulere
over, undertrykke eller undgå det oplevede. Mindfulness-træning
indebærer, at tanker, følelser og kropslige fornemmelser
opleves og accepteres. Når der praktiseres mindfulness,
træner deltagerne deres villighed til at opleve både behagelige
og ubehagelige fornemmelser, og de forsøger samtidig
at undlade at forholde sig til det oplevede gennem sproglig
refleksion, analyse og evaluering.
Gennem erfaringsbaseret indlæring forbedres deltagernes
10 Psykolog nyt • 9 • 2010
evne til at skelne mellem to måder at forholde sig til deres
subjektive oplevelser på – svarende til to forskellige former
for selvfokusering beskrevet af Watkins & Teasdale (2004).
Hvis jeg fx vågner en morgen med et nedsat stemningsleje
og med tanken ”Jeg er trist”, så er der her mulighed for enten
en hensigtsmæssig eller en uhensigtsmæssig form for selvfokus.
Den uhensigtsmæssige er konceptuelt baseret og giver anledning
til associationer med udgangspunkt i spekulation og
vurdering: Hvorfor er jeg trist? Mit liv fungerer ikke for tiden,;
jeg har svært ved at passe mit arbejde; forholdet til min
partner går dårligt; hun fortjener bedre; hvis jeg mister hende,
klarer jeg den ikke; jeg burde tage mig sammen etc. Der
er tale om en ruminativ selvfokusering, der blot skaber forværring
med risiko for depression. Den mere hensigtsmæssige
form for informationsbearbejdning beror på et selvfokus,
der er direkte, konkret, oplevelsesorienteret og ikkedømmende.
Frem for at aktivere evaluerende tænkningsprocesser rettes
opmærksomheden her mod måden, hvorpå specifikke
oplevelser udfolder sig fra øjeblik til øjeblik. Mindfulnesstræning
fremmer evnen til at registrere og bremse konceptuel
selvfokusering (via metakognitiv opmærksomhed) til
fordel for et oplevelsesorienteret selvfokus, hvor opmærksomheden
er stabil og fleksibel, rettet mod begivenheder i
nuet. Overordnet er der teoretisk belæg for, at mindfulnesstræning
kan forebygge tilbagefald ved depression gennem
øget opmærksomhedskontrol og større tolerance over for affektive
tilstande (Teasdale, Zegal & Williams, 1995; Brown,
Ryan & Creswell, 2007).
Baggrund for MBKt
Depression er en udbredt lidelse – resultater fra en nyere
dansk undersøgelse peger på, at 4,1 % af den danske befolkning
opfylder kriterierne for enten let, moderate eller svær
depression (Olsen, Mortensen & Bech, 2004). Forskellige studier
indikerer, at omtrent 10-25 % kvinder og 5-12 % mænd
i løbet af deres liv oplever en klinisk depression (American
Psychiatric Association, 2000). WHO klassificerer depression
som den fjerdestørste sygdomsbyrde på verdensplan
og forudser, at lidelsen målt på antal tabte
arbejdsdage vil blive den største.
Forskning har vist, at risikoen for tilbagefald er mellem
50-80 % for personer, der tidligere har været de-

”
Inden man udvikler programmer til at forebygge
depressivt tilbagefald, er det væsentligt at have
kendskab til, hvad der forårsager tilbagefald.
primeret (Judd, 1997). Jo flere tidligere episoder, des større
risiko for tilbagefald (Kessing et al., 2004), og selv efter vellykket
behandling er tilbagevendende depression normen for
mange patienter (Hollon et al., 2006). Depression betragtes
derfor i højere grad end tidligere som en kronisk tilbagefaldsrelateret
lidelse, hvorfor der er brug for effektiv tilbagefaldsforebyggende
behandling.
Inden man udvikler programmer til effektivt at forebygge
depressivt tilbagefald, er det væsentligt at have kendskab til,
hvad der forårsager tilbagefald. Her er spørgsmålet interessant:
Hvorfor er tidligere deprimerede mere sårbare over for
depression end personer, der aldrig har været deprimerede?
Depression kendetegnes ved en række negative antagelser
om selv, andre og verden. Det er derfor oplagt at antage, at
tidligere deprimerede har markant flere dysfunktionelle holdninger
end personer, der ikke har oplevet en klinisk depressiv
episode. Men sådan forholder det sig ikke! Eksperimentelle
studier peger derimod på, at personer, der tidligere har
været deprimerede, er kendetegnet ved øget kognitiv reaktivitet,
når de udsættes for et almindeligt nedsat stemningsleje
(Segal et al., 1996).
Den teoretiske model for MBKT er kort beskrevet, at et
nedsat humørniveau kan reaktivere den negative ruminerende
tænkning, karakteristisk for den forudgående depressive
episode og herved bevirke, at situationen forværres og eskalerer
i endnu en depressiv episode. MBKT er derfor udviklet
som en tilbagefaldsforebyggende behandling, der i særlig grad
retter sig mod at begrænse rumination. Men hvor effektivt
kan MBKT forebygge tilbagefald?
Effektforskning
To store randomiserede kontrollerede forsøg (Teasdale et al.,
2000; Ma & Teasdale, 2004) har vist at MBKT kan reducere
risikoen for tilbagefald med omtrent 40-50 % hos personer,
der tidligere har oplevet tre eller flere depressive episoder. Det-
”
te resultat er umiddelbart sammenligneligt med den profylaktiske
effekt af kognitiv adfærdsterapi over for depression
(Hollon et al. 2006).
Men kan MBKT konkurrere med antidepressiv medicin
(ADM), der er en virksom og anbefalet behandling ved tilbagevendende
depression?
Dette forhold er blevet undersøgt i et tredje randomiseret
kontrolleret forsøg af Kuyken et al. (2008) med 123 deltagere
i bedring efter ADM for depression. Her blev den forebyggende
effekt af MBKT over for vedligeholdende antidepressiv
medicin undersøgt på personer med tre eller
flere tidligere depressive episoder. En 15-måneders
opfølgningsundersøgelse viste, at 47 %
i MBKT-gruppen oplevede tilbagefald mod 60
% i ADM-gruppen. MBKT var desuden signifikant
mere effektiv, hvad angår reduktion af
tiloversblevne depressive symptomer og højnelse
af deltagernes livskvalitet. Undersøgelsen
mangler at blive gentaget med tilsvarende
resultater, men sandsynligvis
kan MBKT fungere som
brugbart alternativ over for tilbagevendende
depression hos
personer, der enten oplever generende
bivirkninger af antidepressiv
medicin eller
ganske enkelt ikke ønsker
at fortsætte den medicinske
behandling for resten
af deres liv.
Ovenstående studier har
bidraget til, at MBKT for nylig
har opnået status som evidensbaseret
behandling. I
en rapport fra den britiske
sundhedsstyrelse ”National
Psykolog nyt • 9 • 2010 11

Institute of Mental Health and Clinical Exellence” anbefaler
man således MBKT som en omkostningseffektiv og foretrukken
behandling for personer, der har oplevet gentagne depressive
episoder (NICE, oktober 2009). Ved Oxford Universitet
har man oprettet en toårig ”postgraduate master of studies
in mindfulness-based cognitive therapy” for at uddanne
og specialisere kompetente klinikere. Uddannelsen er en
grundig indføring i relevant teori og forskning og indbefatter
samtidig personlig træning i mindfulness. Uddannelsen,
der foregår i moduler på deltid, forudsætter en akademisk
grad inden for sundhedsområdet, erfaring og viden om kognitiv
terapi (eller tilsvarende evidensbaserede psykoterapeutiske
metoder) samt adgang til grupper af klienter med henblik
på supervision under uddannelsesforløbet.
Effektivt ved akut behandling
MBKT er som sagt udviklet med henblik på forebyggelse
af tilbagefald ved depression.
En række studier, der
har undersøgt den
12 Psykolog nyt • 9 • 2010
umiddelbare før-efter-virkning af MBKT, har imidlertid fundet,
at programmet også kan være effektivt i forbindelse med
akut behandling.
Nyere studier peger på, at MBKT kan være virksomt over
for kronisk depression såvel som behandlingsresistent aktiv
depression (Barnhofer et al., 2009; Kenny & Williams, 2007),
og randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at MBKT
sammenlignet med personer på venteliste kan reducere niveauet
af depressive symptomer hos tidligere deprimerede
(Crane et al., 2008; Hepburn et al., 2009; Williams et al.,
2008).
MBKT retter sig mod at begrænse processer som rumination
og undgåelse, der gør sig gældende på tværs af angst og
depression, og behandlingen er derfor blevet tilpasset forskellige
angstlidelser. Der er fundet signifikante før-efter-virkninger
af MBKT over for panikangst (Kim et al., 2009), generaliseret
angst (Cragie, Rees & Marsh, 2008; Evans et al.,
2008) og socialfobi (Piet, Hougaard, Hecksher & Rosenberg,
2010).
- - -
Opsummerende er MBKT tilsyneladende en omkostningseffektiv
behandling til forebyggelse af tilbagevendende depression.
Samtidig har programmet vist sig at have en umiddelbar
virkning over for angst- og depressive symptomer.
Jacob Piet, cand.psych.,
ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet
lIttERAtUR
American Psychiatric Association (APA) (2000). Diagnostic and
statistical manual of mental disorders, 4th edition, text revised
(DSM-IV). Washington, DC: American Psychiatric Association.
Barnhofer, T., Crane, C., Hargus, E., Amarasinghe, M., Winder,
R., & Williams, J.M.G. (2009). Mindfulness-based cognitive
therapy as a treatment for chronic depression: A preliminary
study. Behaviour Research and Therapy, 47(5), 366-373.
Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F., & Emery, G. (1979). Cognitive
therapy of depression. New York: Guilford Press.
Brown, K.W., Ryan, R.M., & Creswell, J.D. (2007). Mindfulness:
Theoretical foundations and evidence for its salutary
effects. Psychological Inquiry, 18(4), 211-237.
Craigie, M.A., Rees, C.S., Marsh, A., & Nathan, P. (2008).

Mindfulness-based cognitive therapy for generalized anxiety disorder:
A preliminary evaluation. Behavioural and Cognitive Psychotherapy,
36(5), 553-568.
Crane, C., Barnhofer, T., Duggan, D.S., Hepburn, S., Fennell,
M.V., & Williams, J.M.G. (2008). Mindfulness-based cognitive
therapy and self-discrepancy in recovered depressed patients
with a history of depression and suicidality. Cognitive Therapy
and Research, 32(6), 775-787.
Evans, S., Ferrando, S., Findler, M., Stowell, C., Smart, C., &
Haglin, D. (2008). Mindfulness-based cognitive therapy for generalized
anxiety disorder. Journal of Anxiety Disorders, 22(4),
716-721.
Hayes, S.C., Folette, V.M. & Linehan, M.M. (2004). Mind -
ful ness and Acceptance: Expanding the Cognitive-Behavioral
Tradi tion . New York: Guilford Press.
”
Hepburn, S.R., Crane, C., Barnhofer, T., Duggan, D.S., Fen-
nell, M.J.V., & Williams, J.M.G. (2009). Mindfulness-based cognitive
therapy may reduce thought suppression in previously
suicidal participants: Findings from a preliminary study.
British Journal of Clinical Psychology, 48(2), 209-215.
Hollon, S.D., Stewart, M.O., & Strunk, D. (2006). Enduring effects
for cognitive behavior therapy in the treatment of depression
and anxiety. Annual Review of Psychology, 57, 285-315.
Judd, L.L. (1997). The clinical course of unipolar major depressive
disorders. Archives of General Psychiatry, 54(11),
989-991.
Kabat-Zinn, J. (1994). Wherever you go, there you are: Mindfulness
meditation in everyday life. New York: Hyperion.
Kenny, M.A., & Williams, J.M.G. (2007). Treatment-resistant
depressed patients show a good response to mindfulness-based
cognitive therapy. Behaviour Research and Therapy, 45(3),
617-625.
Kessing, L.V., Hansen, M.G., & Andersen, P.K. (2004). Course
of illness in depressive and bipolar disorders. British Journal of
Psychiatry, 185(5), 372-377.
Kim, Y.W., Lee, S., Choi, T.K., Suh, S.Y., Kim, B., Kim, C.M., et
al. (2009). Effectiveness of mindfulness-based cognitive therapy
as an adjuvant to pharmacotherapy in patients with panic disorder
or generalized anxiety disorder. Depression and Anxiety,
26(7), 601-606.
Kuyken, W., Byford, S., Taylor, R.S., Watkins, E., Holden, E.,
White, K., et al. (2008). Mindfulness-based cognitive therapy to
prevent relapse in recurrent depression. Journal of Consulting
and Clinical Psychology, 76(6), 966-978.
Forsøg har vist, at MBKT kan reducere
niveauet af depressive symptomer hos
tidligere deprimerede
”
Ma, S.H., & Teasdale, J.D. (2004). Mindfulness-based cognitive
therapy for depression: Replication and exploration of differential
relapse prevention effects. Journal of Consulting and
Clinical Psychology, 72(1), 31-40.
National Institute of Mental Health and Clinical Excellence
(NICE) (2009). Depression: The treatment and management of
depression in adults (update, October 2009).
Olsen, L.R., Mortensen, E.L. & Bech, P. (2004). Prevalence of
major depression and stress indicators in the danish general
population. Acta Psychiatr Scand, 109; 96-103.
Piet, J., Hougaard, E., Hecksher, M. & Rosenberg, N. (2009). A
randomized pilot study of mindfulness-based cognitive therapy
and group cognitive-behavioural therapy for young adults with
social phobia. Scandinavian Journal of Psychology, in press.
Segal, Z.V., Williams, J.M., Teasdale, J.D., & Gemar, M. (1996).
A cognitive science perspective on kindling and episode sensitization
in recurrent affective disorder. Psychological Medicine: A
Journal of Research in Psychiatry and the Allied Sciences, 26(2),
371-380.
Segal, Z.V., Williams, J.M.G., & Teasdale, J.D. (2002). Mindfulness-based
cognitive therapy for depression: A new approach to
preventing relapse. New York, NY, US: Guilford Press.
Teasdale, J.D., Segal, Z., & Williams, J.M.G. (1995). How does
cognitive therapy prevent depressive relapse and why should attentional
control (mindfulness) training help? Behaviour
Research and Therapy, 33(1), 25-39.
Teasdale, J.D., Segal, Z., & Williams, J.M.G. (1995). How does
cognitive therapy prevent depressive relapse and why should
attentional control (mindfulness) training help? Behaviour
Research and Therapy, 33, 25-39.
Teasdale, J.D., Segal, Z.V., Williams, J.M.G., Ridgeway, V.A.,
Soulsby, J.M., & Lau, M.A. (2000). Prevention of relapse/recurrence
in major depression by mindfulness-based cognitive therapy.
Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(4), 615-623.
Watkins, E., & Teasdale, J.D. (2004). Adaptive and maladaptive
self-focus in depression. Journal of Affective Disorders,
82(1), 1-8.
Williams, J.M.G., Alatiq, Y., Crane, C., Barnhofer, T., Fennell,
M.J V., Duggan, D.S., et al. (2008). Mindfulness-based cognitive
therapy (MBCT) in bipolar disorder: Preliminary evaluation of
immediate effects on between-episode functioning. Journal of
Affective Disorders, 107(1-3), 275-279.
Williams, J.M.G. (2008). Mindfulness, depression and modes
of mind. Cognitive Therapy and Research, 32(6), 721-733.
Psykolog nyt • 9 • 2010 13

Mens
vi venter
på systemisk diagnostik –
Efterhånden som psykologien
ekspanderer og differentierer sig i
forskellige specialer, får vi ligesom andre
fag et tiltagende problem, som handler
om forholdet mellem del og helhed
Dilemma Af Niels Peter Rygård
I praksis bliver det psykologens dilemma: på den ene side
at man gerne vil have et holistisk menneskesyn – som måske
savner forankring i konkrete fakta. På den anden side
er man måske specialist i diagnostik af frontallapsskader og
recovery hos yngre mandlige nordsjællandske motorcyklister
med afvigende X-kromosomer og skriver på en ph.d.
om emnet.
Problemet med psykologfagets stadigt mere specialiserede
discipliner kan sammenlignes med syv gravere, der
hver især er på jagt efter sandheden og graver sig længere
og længere ned på hver deres lille felt og derfor får stigende
besvær med at udveksle erfaringer og danne sig et helhedsbillede
af alle de detaljer, der fremkommer i hvert hul.
Der er en slående forskel på den sofistikering, der foregår
inden for enkelte fagområder, og de ret primitive og
famlende forsøg, vi gør på at overføre data fra én forståelsesramme
til en anden, altså at danne en metateoretisk forståelsesramme.
Der bliver flere og flere gravere (delteorier
om årsag, symptom og behandling), og færre gravere, der
kan tale sammen om deres fund.
Det rejser problemet: Hvordan overfører man observationer
fra én position til en anden? Vi har rigtig mange postulater
om interdisciplinære sammenhænge – de kommer
som regel til udtryk ved ”magiske” koblinger, såsom ”neuropsykologisk”,
”psykogenetisk” og ”socialpsykiatrisk” etc.,
der tjener til at legitimere den individuelle tilgang. For tiden
betjener vi os flittigt af at forklare psykiske eller sociale
fænomener ud fra neurologiske og genetiske data (da det
er de to discipliner, der bliver postet flest penge i).

Vi mangler trådnettet
Slår man op på Psykolog Nyts kursussider, kan enhver se,
at der snart er lige så mange teorier, som der er teoretikere
– vi nærmer os Babylon og dermed problemet: Vi mangler
trådnettet!
Sandheden er, at vi ikke har det, Einstein kaldte en ’grid’,
et abstrakt trådnet, ud fra hvilket man kan bestemme en
posi tion/teori og derved placere detaljen præcist i helheden.
Opfindelsen af længde- og -breddegrader er fx et sådant
abstrakt trådnet, så man ved hjælp af tre satellitter kan
gå med stor sikkerhed fra detalje til helhed og tilbage igen
og dermed sammenligne data fra forskellige afstande.
Før den tid skrev man fx i 1200-tallets engelske Domesday
Book om en positionsbestemmelse: ”Jacks ejendom ligger,
hvis du følger åen 800 skridt til det udgåede egetræ,
drejer til højre langs marken og følger stien …” etc. En præcis
bestemmelse – forudsat du kender området, og kun i en
begrænset tidsperiode (på et tidspunkt er træet nok fældet,
bestemmelsen bliver usikker).
Klinikeren befinder sig jo i samme position: Her er et
unikt menneske, og forestillinger om årsag, symptomer og
behandling konstrueres i præcis denne terapeutiske proces,
som kun til dels kan gentages eller generaliseres.
Hvad gør vi så?
Der er forskellige forsøg på at løse problemet. Tager man fx
de populære diagnosesystemer DSM og ICD, ignorerer man
den enkelte gravers ”hul” eller teori ved fuldstændig at udelade
forestillinger om årsagssammenhænge – en diagnose
stilles udelukkende ud fra gentaget observérbar adfærd hos
den formodede patient.
Det giver orden på ét niveau, men kaos på andre. Fx kan
man tage en hvilken som helst gruppe adfærdstræk, definere
dem som en sygdom og opfinde en behandling – noget,
medicinalfabrikkerne gør flittigt brug af for aktionærernes
skyld. Hvor mange børn skal fx have Ritalin eller har
’autistiske træk’? Det afhænger jo kun af, hvordan vi kalibrerer
symptomlisten. Hvor mange klienter har behov for
”krisehjælp”, hvor tit skal man vaske hænder, før det er patologisk
etc.. Ca. 10 % af alle lider af en hvilken som helst
sygdom i denne logik, fordi den er ateoretisk og baseret på
normalfordelingskurver. Jo flere kategorier vi laver, jo flere
afvigere skaber vi.
En anden variant: Freud var læge, og på den baggrund
sagde han, at personlighedens funktion kunne forstås som
summen af hjerneprocesser og hormonproduktion. På hans
tid var det bare ikke muligt at kortlægge sådanne processer,
og derfor hoppede han over gærdet til næste niveau ved at
antage, at summen af en række givne hjerneprocesser kunne
defineres som elementer eller funktioner i karakteren eller
personligheden (overjeg, ego, id). Hvor det foregik i hjernen
kunne han så ikke redegøre for, hvad der fik eftertiden
til at pege anklagende på ”the missing link” mellem funktionen
(fx ’neurose’ som to elementer i indbyrdes konflikt)
og dens underliggende processer. For så vidt da lige så ”videnskabeligt”
som sygdomme uden årsag i DSM.
McLeans eller Lurias model af hjernens tre elementer
(funktionelle blokke) er en anden forklaringsvariant. MRscanning
og andre sofistikerede observationsredskaber er
på vej til at udpege nogle af sammenhængene mellem neurologiniveau
og personlighedsniveau, Freud ikke kunne
kortlægge. Eksempelvis mente Schore at kunne påpege et
link mellem tilknytningskvalitet og højre hjernehalvdels
funktion.
Så er der ”lagkagemodellerne”. Fx Millons model, hvor
den mindste enhed ’personlighed’ er i midten, og mikro/
makro-systemer er udenom (genetik, familie, nærmiljø,
samfundsgruppe, tendenser i tiden). Sammenhængen mellem
niveauer er blot uspecifik.
Der er snart lige så mange teorier, som
der er teoretikere – vi nærmer os dermed
problemet: Vi mangler trådnettet!
”
”
De ovennævnte teorier har tentative eller postulerende
forsøg på at besvare: Hvordan overfører man observationer
fra én disciplin til en anden? Så noget, der observeres fra et
punkt, i tid og rum også får gyldighed – eller kan oversættes
til – erfaringer fra et andet punkt? Interessen samler sig
om skæringspunkter mellem fagdiscipliner. Det kræver en
definition af to diagnostiske grundbegreber: ’diagnose’ og
’teori’.
Dia-gnosis er græsk for gennem viden, i slægt med ’dialog’,
gennem samtale. En diagnose stilles med andre ord ved
at observere en klient fra mindst to vinkler og derpå samtale
sig frem til et overbegreb om, hvad de forskellige ob-
Psykolog nyt • 9 • 2010 15

lIttERAtUR
Einstein, A.: Chapter X. On the Relativity of the Conception of Distance. In: Relativity: The Special and General Theory.
New York: Henry Holt, 1920; Bartleby.com, 2000.
Kiehl, K.A., Hare, R.D., McDonald, J., & Brink, J.: Semantic and affective processing in psychopaths: An event-related
potential (ERP) study. Psychophysiology (1999), 36, 765-774.
Schore, A.: The Effects of a Secure Attachment Relationship on Right Brain Development, Affect Regulation, and
Infant Mental Health. Infant Mental Health Journal, 2001, 22, 7-66.
Artiklen er en stærkt forkortet udgave af: Rygaard, N.P.: Current problems in diagnostic theory and practice – a systemic
approach to cross-scientific terms in the diagnostic Babylon. www.clinicalneuropsychiatry.org/pdf/01_rygaard.pdf
16 Psykolog nyt • 9 • 2010

servationsposter synliggjorde. Teori betød oprindeligt tilskuer
og kom senere til at betyde: det sæt af forestillinger,
tilskueren danner sig. Da alle teorier er opbygget efter devisen
observationer – forestillinger – udveksling af forestillinger
– metaforestilling – arbejdshypotese, er der grundlæggende
ingen forskel på teoriers opbygning, kun på deres
genstand.
Det behandlende teater
Hvad der er genstanden – og dermed adskiller fx en genetisk
fra en kulturel teori – bestemmes kun af afstanden til
det, man observerer, størrelsen af det fokus, der anlægges.
Ligesom i et teater kan teorierne placeres fra første til bageste
række:
De på første række har det mindste fokus, fx aktivitet i
klientens gener, proteinproduktion. På anden række sidder
neurologerne, som anerkender gener, men fokuserer på nerveceller
og grupper af nerveceller, deres udvikling, samspil,
elektrokemiske aktivitet etc. På tredje række sidder dyadepsykologerne
(fx mor/barn- og parforholdspsykologer). På
fjerde række sid der gruppeteorier (såsom systemisk familieterapi
og Tavistock). På femte intergruppeforskere, og bagest
kulturniveauet: kulturforskere, antropologi, sociologi,
linguistik, Habermas, Bourdieu mv.).
Hver af disse discipliner virker som et tyngdepunkt, der
producerer viden af sin type og frasorterer andre, og de har
hver sin terminologi, årsagsforklaringer og behandlingsmetoder.
Når lille Ronnie futter rundt i klassen, har han så en
arvelig stofskiftesygdom, er han DAMP eller Tourette, er
han skadet i de første samspil, er det forholdet til og rollen
over for læreren og de andre børn, eller skolens forhold til
forældre i socialgruppe 5, eller skolens normer contra en
indvandrerkultur, eller en kultur, hvor man generelt etablerer
håbløse liv for børn og derpå tildeler dem stadigt flere
diagnoser? Men hvor bliver helhedssynet i de forskellige
specialers syn på Ronnie så af?
Sagt på en anden måde: Hvilke forudsætninger må være
til stede, for at forskellige discipliner kan udveksle data? Der
sker jo kun videnskabelige fremskridt, når vi enten opfinder
nye observationsmetoder eller kombinerer de givne på
ny måder. Hvad var Galilei uden sin kikkert? Det er måske
mest interessant netop som åbent spørgsmål, men jeg vil
alligevel pege på hvad jeg ser som minimumsforudsætninger
for at etablere Einsteins overordnede trådnet.
Simultan observation
Med simultan observation (identitet i tid, rum og terminologi)
menes, at man fra alle diagnostiske niveauer må observere
samtidigt inden for et givet tidsrum: at man fx i
samme periode måler en persons genetiske aktivitet, cerebral
aktivitet, adfærd (eksempelvis sproglig aktivitet), relation
til undersøgeren, samspil i gruppen etc. Og at diagnosen
så består i at lede efter sammenhænge mellem aktivitetsmønstre
på de forskellige niveauer.
En ansats til en sådan diagnostisk proces ses fx, når Robert
D. Hare måler galvaniske hudreaktioner hos personer,
der ly ver, eller når man finder, at humørsvingninger målt i
personlighedstest hos gravide svinger meget præcist sammen
med produktionen af bestemte hormoner – i begge tilfælde
er to niveauer involveret simultant.
Man må her tage højde for, at hvert niveau har forskellig
tidshorisont – neuroner kan afgive impulser tusindvis af
gange mens man fx siger en sætning, en social proces vil
have en endnu længere tidshorisont, etc. En periode må
derfor defineres som det tidsrum der forløber før en proces
gentager sig.
Heller ikke dette er tilstrækkeligt. Da hvert fag har sin
terminologi, må man anvende begreber, som kan anvendes
på et hvilket som helst observeret system, uafhængigt af niveau/disciplin.
Systemiske begreber synes her brugbare, idet
de beskriver forholdet mellem elementer i et hvilket som
helst system på to måder: struktur og proces (tilsammen:
’dynamik’, som Pavlov beskrev det).
Systembeskrivende begreber er i flæng: konstans, grænse,
affinitet, relativ hastighed, interferens, konvergens, divergens,
acceleration, inerti, organisation, mønster etc. Eksempelvis
kan ’konstans’ defineres på alle niveauer som et
mønsters evne til at bestå uafhængigt af påvirkninger – genetisk
konstans som arvematerialets evne til at være stabilt,
cerebral konstans som tendensen til, at bestemte neurale
processer gentages over tid, personlighedsmæssig konstans
som bestemte psykiske dynamikker, social konstans som
tendensen til at indgå i bestemte typer samspil eller roller,
kulturel konstans som tendensen til, at normer eller generelle
forestillinger/sprogformer består.
- - -
Konklusion: Det bliver spændende at se hvordan interdisciplinær
diagnostik vil udvikle sig.
Niels Peter Rygård, autoriseret cand.psych.

BPD-diagnose Af Carsten René Jørgensen
Forstyrret identitet
og borderline
identitetsdiffusion er et centralt element i borderline
personlighedsforstyrrelsen og et vigtigt fokus i det terapeutiske arbejde
Borderline personlighedsforstyrrelsen er en forholdsvis svær
psykisk lidelse, som rammer 1-1,5 procent af den voksne befolkning
(30). Det anslås, at 15 % af ambulante psykiatriske
patienter (30) og hen ved 20 % af indlagte patienter har en borderline
personlighedsforstyrrelse. Lidelsen er ofte ledsaget af
betydeligt nedsat funktionsniveau på en række områder, herunder
evnen til at opbygge stabile relationer, gennemføre en
formel uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet (14).
For at stille en (DSM-IV)-borderlinediagnose, BPD, skal
patienten opfylde mindst fem af ni diagnostiske kriterier: 1)
Intense bestræbelser på at undgå at blive forladt eller ladt alene.
2) Mønster af ustabile og intense relationer; stadig vekslen
imellem idealisering og devaluering af andre. 3) Identitetsforstyrrelse;
udtalt og vedvarende ustabilitet i fornemmelse
af eget selv. 4) Impulsivitet på mindst to områder, der kan
skade personen selv. 5) Tilbagevendende selvmordsadfærd,
selvmordstrusler eller selvskadende adfærd. 6) Følelsesmæssig
ustabilitet forbundet med udtalt følelsesmæssig reaktivitet.
7) Kronisk tomhedsfølelse. 8) Upassende, intens vrede
eller vanskeligheder med at kontrollere vrede. 9) Forbigående,
stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære dissociative
symptomer.
18 Psykolog nyt • 9 • 2010
Teoretisk betragtet er det problematisk, at de diagnostiske
kriterier er sideordnede, i den forstand at ingen af de ni kriterier
forudsættes opfyldt og diagnosen således skal stilles,
hvis blot fem vilkårlige kriterier er opfyldt. Formelt kan man
derfor opfylde de diagnostiske kriterier for BPD på hele 256
forskellige måder, hvilket gør BPD til en overordentlig heterogen
lidelse.
I gruppen af borderlinepatienter, der visiteres til behandling
ved Klinik for personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisk
Universitetshospital i Århus (Risskov), er der ganske stor forskel
på, hvor stor en andel af BPD-patienterne – alle diagnosticeret
via SCID-interview med ganske høj interrater reliabilitet
– der opfylder hvert af de ni diagnostiske kriterier: 96
% opfylder kriteriet ’følelsesmæssig ustabilitet’, 89 % ’identitetsdiffusion’,
og 84 % ’ustabile relationer’, mens blot 61 % opfylder
kriteriet ’selvmordsadfærd’, 63 % kriteriet ’undgå at
blive ladt alene’. Dette kan ses som udtryk for, at nogle af de
diagnostiske kriterier er mere typiske og centrale for BPDlidelsen
end andre.
I en række studier har man fundet, at de diagnostiske kriterier
for BPD typisk er samlet i 3-4 faktorer (3, 4, 5, 26-27): (a)
Identitetsforstyrrelse, (b) forstyrrede relationer, (c) Adfærds-

mæssig ustabilitet/dysregulering og (d) Følelsesmæssig ustabilitet/dysregulering.
Hertil har man i en række studier fundet,
at identitetsforstyrrelsen har ganske høj positiv og negativ prædiktiv
værdi i forbindelse med diagnosticering af BPD. Der er
derfor stor sandsynlighed for, at en patient, som opfylder det
diagnostiske kriterium for identitetsforstyrrelse, har BPD, og
at en patient, som ikke har identitetsdiffusion, ikke opfylder
de diagnostiske kriterier for BPD (4, 5, 20, 23).
Med afsæt heri har jeg i forskellige sammenhænge argumenteret
for, at BPD-lidelsens dynamiske kerne består af tre
elementer (9-13, 15): 1) Identitetsdiffusion. 2) Følelsesmæssig
ustabilitet – i visse tilfælde sammenkædet med impulsivitet/mangelfuld
selvregulering. 3) Ustabile relationer.
Ud fra en dynamisk betragtning kan de øvrige diagnostiske
kriterier ses som følger af den dynamiske kerne – enten
i form af subjektive oplevelser, der kan relateres til den dynamiske
kerne (eksempelvis tomhedsfølelse som følge af identitetsdiffusion),
adfærdsmæssige manifestationer af den dynamiske
kerne (fx selvskade og intens vrede med udspring i
følelsesmæssige ustabilitet/impulsivitet), eller forskellige former
for forsvar mod elementer i den dynamiske kerne (fx intense
bestræbelser på at undgå at blive ladt alene – undgå
Foto: baM/ScanPix
frygtede svigt – der hænger sammen med identitetsdiffusionen).
På vej mod DSM-V
Udkastene til DSM-V, der forventes at træde i kraft i 2013,
lægger op til markante forandringer i PD-diagnosticeringen,
som er i tråd med ovennævnte forståelse. Ud over at antallet
af PD reduceres fra de nuværende cirka ti til fem (hvor BPD
bevares), indføres der en generel definition af PD, hvor PD
henviser til mangler i etableringen af identitetsfornemmelse
og evnen til at fungere i relationer. Desuden udskilles fem niveauer
af personlighedsfunktion – fra ingen til ekstrem dysfunktion
– med fokus på to faktorer: (a) Graden af integration
i patientens identitets/selv-opfattelse og (b) patientens
interpersonelle funktion.
For at stille en PD-diagnose skal mangler i identitetsfornemmelsen
komme til udtryk på mindst et af tre områder:
1) Vedvarende skift mellem forskellige selvtilstande. 2) Unuanceret,
detaljefattig og dårligt afgrænset identitetsfornemmelse.
3) Mangelfuld selv-regulering.
Tilsvarende skal den interpersonelle dysfunktion manifestere
sig ved mindst én af følgende: 1) Mangler i evnen til at
forstå andres mentale tilstande. 2) Mangler i evnen til at håndtere
nære relationer. 3) Unuancerede og dårligt integrerede
forestillinger om andre.
Endvidere introduceres en prototypisk beskrivelse af hver
af de fem PD, hvor man skal tage stilling til, i hvor høj grad
den enkelte patient matcher disse beskrivelser, ligesom der
indføres seks domæner af personlighedstræk, som kan benyttes
til at tegne et mere nuanceret billede af patientens personlighedsfunktion.
I det følgende fokuseres der på, hvordan BPD kan forstås
med afsæt i identitetsdiffusionen som et centralt element i
borderlinelidelsens dynamiske kerne.
Hvad er identitet?
Siden Erikson satte identitetsbegrebet på dagsordenen, er der
fremlagt en lang række bud på, hvordan man skal definere
og forstå den menneskelige identitet (11). Hvis man skal være
venlig over for Erikson, kan man sige, at hans definition af
identiteten er åben og facetteret. Hos Erikson henviser begrebet
således både til en subjektiv fornemmelse (’Hvem er
jeg?’) og til en indre psykisk struktur i personligheden, relateret
til jeg’ets syntetiserede kraft.
Andre ser identiteten som en form for performance: en facade
eller et billede, det enkelte individ forsøger at tegne af
sig selv og få andre til anerkende – som en social konstruk-
Psykolog nyt • 9 • 2010 19

tion bestemt af herskende sociale diskurser, eller som en fortælling,
en narrativ konstruktion. Endelig har en række postmoderne,
socialkonstruktionistiske teoretikere hævdet, at
identiteten er en temporal og situationel størrelse, hvilket angiveligt
skulle betyde, at forestillingen om en identitet, forankret
i indre strukturer i personligheden, ikke kan opretholdes.
Et af de centrale problemer i diskussionerne af den
menneskelige identitet er, at nogle psykologer og sociologer
– med væsensforskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter
– sammenblander forskellige niveauer af den menneskelige
identitet.
Grundlæggende henviser identitetsbegrebet både til en indre
psykologisk struktur og til en mere fænomenologisk størrelse
i form af det enkelte individs selvfornemmelse, subjek-
20 Psykolog nyt • 9 • 2010
tive oplevelser, identifikation med sociale grupper etc. Den
veludviklede identitet – og her nærmer vi os nogle af de områder,
hvor BPD-patienten har vanskeligheder – kommer til
udtryk ved en fornemmelse af selvet som et forholdsvis velafgrænset,
kohærent og stabilt centrum for autonome handlinger
– selvet som et subjekt med specifikke, distinkte og
stabile træk, grænser, behov og en unik livshistorie.
Mere konkret manifesteres den modne identitet ved en
subjektiv fornemmelse af, at være den samme over tid, på
tværs af forskellige sammenhænge og trods dette, at man tilpasser
sig omverdenens forventninger og agerer forskelligt i
forskellige sammenhænge. En person med en veludviklet
identitet oplever en meningsfuld sammenhæng mellem sin
egen fortid, nutid og forestillede fremtid, forpligter sig følelsesmæssigt
i forhold til langsigtede
mål, mellemmenneskelige relationer
og forestillinger om sig selv – og kan
i varierende grad identificere sig med
en eller flere sociale grupper med tilhørende
normer, værdier og idealer.
Man må skelne mellem mindst fire
identitetsniveauer (11): 1) Jeg-identiteten,
der er relateret til grundlæggende
strukturer i personligheden,
herunder graden af integration af indre
objektrelationer. Den veludviklede
jeg-identitet hænger sammen
med integrerede, nuancerede og realistiske
forestillinger om selvet og
andre. 2) Den personlige identitet,
centreret omkring mere eller mindre
bevidste og realistiske mål, grundlæggende
værdier, behov, karaktertræk
etc. 3) Den sociale identitet, forbundet
med individets tilknytning
til og identifikation med sociale grupper,
sociale roller, social status etc. 4)
Den kollektive identitet, der hænger
sammen med individets forankring
i – og eventuelt identifikation med –
en bestemt etnicitet, nationalitet, religion
etc.
Identitetsbegrebet anvendes i mange
sammenhænge, hvor det i bedste
fald er uklart defineret og øjensynligt
har forskellige betydninger. Den-

ne forvirring hænger bl.a. sammen med, at forskellige teoretikere
ofte taler om forskellige niveauer i den menneskelige
identitet og de fire identitetsniveauer således blandes sammen
i diskussioner af den menneskelige identitet. Fx taler
psykoanalytisk funderede teoretikere typisk primært om jegidentiteten,
personlighedspsykologer fokuserer ofte overvejende
på den personlige identitet, mens sociologer og socialpsykologer
retter opmærksomheden mod den sociale og til
dels den kollektive identitet. De fire niveauer er tæt forbundet
og forstyrrelser på et niveau øger risikoen for forstyrrelser
på de tre øvrige.
I denne sammenhæng er det særligt interessant, at en integreret
jeg-identitet må betragtes som en personlighedsstrukturel
forudsætning for udviklingen af en moden og velfungerende
personlig, social og kollektiv identitet. Netop jeg-identiteten
er forstyrret hos BPD-patienten og kan medvirke til udvikling
af forstyrrelser på de tre øvrige identitetsniveauer.
Identitet og (sen-)modernitet
Det særligt interessante ved den menneskelige identitet, er,
at identiteten er ’lokaliseret’ i overgangsområdet mellem individ
og samfund, mellem psykologi, sociologi og socialfilosofi.
Den menneskelige identitet er i en vis forstand både indre-psykisk
(forankret i menneskets biologi, neuropsykologi,
indre psykologiske strukturer etc.), interpersonel (konstitueret
og forankret i mellemmenneskelige samspil) og social
(påvirket af den til enhver tid givne kultur, sociale diskurser
etc., der rammesætter identitetsdannelsen). Derfor må det
overvejes, om BPD og identitetsforstyrrelser bør betragtes
som socialt sensitive forstyrrelser med prævalens og konkrete
manifestationsformer, der i større eller mindre grad varierer
over tid og med kulturelle forandringer (21-22).
Det er bemærkelsesværdigt, at den stærkt stigende opmærksomhed
om den menneskelige identitet fra 1950’erne
til i dag falder sammen med den betydelige acceleration af
forskellige elementer i moderniteten, vi har kunnet iagttage
i perioden. Den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman
(2) har derfor argumenteret for, at ’identiteten’ er en ’moderne’
opfindelse, der fra sin fødsel er blevet defineret som et
problem. At mennesket ’har’ en identitet, kan naturligvis ikke
relateres til moderniteten, men at vi er blevet så opmærksomme
på den menneskelige identitet, betragter identiteten
som et problem og ser identitetsdannelsen som et komplekst
individuelt, måske livslangt, projekt, det enkelte individ må
bruge ganske mange ressourcer på at realisere, kan bl.a. forbindes
med nogle særegne processer i den (sen)moderne
vestlige kultur.
”
Borderline personlighedsforstyrrelsen
er en forholdsvis svær psykisk
lidelse, som rammer 1-1,5 procent
af den voksne befolkning
Traditionelle før-moderne samfund forbindes ofte med, at
menneskets identitet er mere eller mindre givet på forhånd,
og at identitetsdannelsen derfor ikke er forbundet med de
problemer og den intensive italesættelse, vi ser i (sen-)moderniteten.
Med moderniteten og særligt senmoderniteten ændres
den kulturelle ramme omkring den menneskelige identitet
afgørende på en række punkter. Med overgangen fra forholdsvis
mono-kulturelle til stadig mere multi-kulturelle samfund
– og parallelt med den fremadskridende kulturelle frisættelse
af enkeltindividet, der får en stadig større frihed til selv at
indholdsbestemme og realisere sin egen version af ’det gode
liv’ – svækkes en række af de fælles kulturelle traditioner, normer,
værdier og sociale institutioner, der tidligere har fungeret
som en tydelig og stabil ramme omkring det enkelte menneskes
liv og identitet. Det enkelte individ forventes at frigøre
sig fra autoriteter og (dele af) sit ophav, eksperimentere
med forskellige livsformer, sociale roller og identitetselementer
samt skabe sin egen unikke identitet.
Den tyske sociolog Hartmut Rosa (24, 25) har beskrevet,
hvordan hastigheden i det senmoderne menneskes hverdagsliv
til stadighed øges, et fænomen, som er forbundet med accelererende
forandringer i den senmoderne kultur. Det er
indlysende, at acceleration af hverdagslivet kan medvirke til
stressrelaterede sygdomme, ligesom det kan øge den enkeltes
behov for hjælp til at bevare eller genetablere forankringen
i sig selv (jf. den eksplosive udvikling i anvendelsen af
mindfullness og andre meditationsrelaterede interventionsformer).
Rosa (24) argumenterer imidlertid for, at accelerationskulturen
også har betydet, at vi ikke længere kan opretholde
forestillingen om den menneskelige identitet som en stabil
indre størrelse. Fra et psykologisk perspektiv er hans argumentation
ikke holdbar og et typisk eksempel på, hvordan
sociologer overser jeg-identitetens betydning. Men det interessante
i denne sammenhæng er dels, at vi må spørge, hvad
den beskrevne acceleration af hverdagslivet betyder for udviklingen
og stabiliseringen af den menneskelige identitet,
dels at Rosa peger på fire elementer, som han mener sætter
det senmoderne menneske i stand til – trods alt – at skabe en
trans-situationel kontinuitet i sin identitet: 1) Kohærente narrative
sammenkædninger. 2) Adfærdsmæssig kontinuitet på
Psykolog nyt • 9 • 2010 21
”

tværs af tid og sted. 3) Brug af overgangsobjekter. 4) En form
for medfødt kerne-selv.
Tre af disse fire elementer (brugen af overgangsobjekter
undtaget) er ikke eller kun i begrænset omfang til stede hos
BPD-patienten.
Samlet set er den kulturelle ramme omkring det enkelte
menneskes identitet svækket. Identiteten er ikke tilskrevet eller
overtaget fra betydningsfuld andre, men en individuel opgave,
et gør-det-selv-projekt og en præstation, der stiller en
række krav til det enkelte menneske, som langt fra alle har
samme mulighed for at honorere. Samtidig kan man argumentere
for, at identiteten er blevet en stadig vigtigere psykologisk
ressource, en indre referenceramme, der er med til
at sætte det senmoderne menneske i stand til at navigere i en
kompleks virkelighed, hvor det i højere grad end tidligere
overlades til den enkelte at skabe en oplevelse af mening og
sammenhæng i sit liv.
I den udstrækning de opstillede præmisser er korrekte, er
det både blevet stadig vigtigere og vanskeligere at udvikle en
stabil og velintegreret identitet. Parallelt med denne udvikling
øges risikoen for fejludviklinger i identiteten, ligesom
identitetsforstyrrelser kan få mere vidtrækkende konsekvenser
for det enkelte menneske.
Identitetsdiffusion
Kernbergs teori om personlighedens organisering peger på
identitetsdiffusionen som den centrale faktor i adskillelsen
af lettere og sværere personlighedsforstyrrelser (med neurotisk
henholdsvis borderline eller psykotisk personlighedsorganisering).
Personlighedsstrukturelt er sværere PD således
karakteriseret ved mangelfuld identitetsintegration og et forsvar
centreret omkring splitting (modsat fortrængning ved
NPO). Helt overordnet henviser identitetsdiffusion til en psykologisk
struktur præget af fragmenterede eller mangelfuldt
integrerede forestillinger om selv og andre. Identitetsdiffusionen
udspringer af en mangelfuldt integreret jeg-identitet
og en tendens til vedvarende svingninger mellem forskellige
jeg-tilstande, mellem væsensforskellige oplevelser af selvet
og andre med tilhørende følelsesmæssige tilstande. Desuden
kan identitetsdiffusionen være ledsaget af et ’fremmed selv’
(1) udviklet via internalisering af betydningsfulde andres inkongruente
spejling af selvet.
BPD-patienten formår ikke at integrere det fremmede selv
i den øvrige identitet og det fremmede selv må igen og igen
dissocieres eller evakueres i et forsøg på at samle og stabilisere
identiteten. Evakueringen af ikke-integrerede identitetselementer
kan midlertidigt mindske BPD-patientens ople-
22 Psykolog nyt • 9 • 2010
velse af forvirring og fragmentering, men undergraver mulighederne
for at etablere en mere stabil og sammenhængende
identitet, der forbliver den samme på tværs af tid og sted,
ligesom adskillelsen af selv og anden kompromitteres Dette
er en af de processer, som kan være på spil i forbindelse med
den primitive forsvarsmekanisme projektiv identifikation.
Mere konkret kan identitetsdiffusionen bl.a. komme til udtryk
ved: - Dybtgående usikkerhed omkring ’hvem er jeg,
egentlig?’ - Uforenelige karaktertræk (tendens til både dominans
og underkastelse/dependens i relationer etc.). - Forestillinger
om egen fortid, nutid og fremtid præget af manglende
integration. - Vanskeligheder ved at fastholde og forfølge langsigtede
mål. - Forvirring og inautencitet omkring egne normer,
værdier, identifikationsobjekter. - Forvirring omkring
eget køn (’hvad vil det sige at være kvinde?’), egen seksuelle
orientering (’er jeg heteroseksuel, biseksuel, homoseksuel,
aseksuel) etc. - Pinefuld tomhedsfølelse og manglende evne
til at være alene, der kan være kombineret med BPD-patientens
’relationsparadoks’.
Relationsparadokset (12) henviser til, at BPD-patienten på
den ene side ikke kan holde ud at være alene, men på den anden
side heller ikke kan udholde at være sammen med andre
i længere tid og derfor til stadighed veksler imellem at opsøge
og lægge afstand til andre.
Relationers betydning
Man kan pege på en lang række processer, som er vigtige i
identitetens udvikling og opretholdelse. Den menneskelige
identitet konstitueres og stabiliseres i mellemmenneskelige
samspil. Identiteten grundlægges i de tidlige relationer, hvor
betydningsfulde andres feedback og spejling af selvet indgår
i etableringen af en fornemmelse af egen identitet – i samspil
med fx temperament og et mere eller mindre medfødt ’kerneselv’
(jf. Stern). Separations- og individuationsprocesser,
hvor individet både identificerer sig med og afgrænser sig fra
ydre andre, har også central betydning for identitetsudviklingen.
Endelig indgår etableringen af, hvad man kunne kalde en
indre anden – et overjeg, et jeg-ideal (Freud), den generaliserede
anden (Mead), et falsk selv (Winnicott), das Man
(Heidegger) – i udviklingen af den modne og velfungerende
identitet. ’Den indre anden’, med internaliserede normer, værdier,
idealer etc., fungerer som resonansbund for selvrefleksion
og er grundlag for evnen til at se sig selv og omverden
fra forskellige perspektiver og fungere i sociale sammenhænge.
Samtidig er den indre andens værdier og idealer forbundet
med den sociale identitet. Desuden er graden af integra-

Figur 1. Selvforstærkende samspil imellem identitetsdiffusion og relationsproblemer
Mangelfuld relationel stabilisering/
destabilisering af identiteten
Ustabil identitet; ustabil
oplevelse af selv og andre
Ustabil, uforudsigelig og negativ
feedback fra andre
tion af den indre anden relateret til graden af integration i
jeg-identiteten.
Da feedback og anerkendelse (eller mangel på samme) fra
andre er med til at afgrænse og værdisætte, ’hvem man er’,
kan alvorlige relationsproblemer få vidtrækkende konsekvenser
for identitetsdannelsen. Tilsvarende kan alvorlig identitetsdiffusion
give anledning til og forstærke allerede eksisterende
vanskeligheder med at håndtere mellemmenneskelige
relationer. En ustabil identitet vil ofte komme til udtryk ved
ustabil og uforudsigelig adfærd, der på sin side øger risikoen
for ustabil, uforudsigelig og negativ feedback fra andre, som
yderligere destabiliserer identiteten – og der etableres en selvforstærkende
ond cirkel (se Figur 1). Mangler i selvreguleringen
med baggrund i traumatiske oplevelser, ADHD-lignende
symptomer eller andre impulsforstyrrelser kan forstærke
denne dynamik yderligere.
Identitet og hukommelse
Som nævnt kan den velfungerende identitet relateres til en
subjektiv oplevelse af meningsfuld sammenhæng imellem
eget fortidige, nutidige og fremtidige liv. Konstruktionen af
en sammenhængende, nuanceret og detaljeret livshistorie,
som kan understøtte evnen til at forstå sit aktuelle liv, sine
aktuelle reaktionsmønstre, samt eventuelle vanskeligheder i
lyset af egen livshistorie – man taler også om selvbiografisk
forståelse – forudsætter en nogenlunde velfungerende hukommelse;
en evne til at aktivere rimeligt dækkende erindringer
om tidligere erfaringer og centrale livsbegivenheder
samt indsætte og ordne disse i et tidsmæssigt forløb. Omvendt
må man forvente, at dysfunktioner i hukommelsen kan
kompromittere identitetsdannelsen og destabilisere identiteten.
En række studier har fundet tegn på, at evnen til at genkalde
specifikke selvbiografiske erindringer kan være reduceret
hos BPD-patienter (8, 29). BPD-patienternes aktivere-
Ustabil og uforudsigelig adfærd
Mangelfuld selvregulering
de erindringer er sammenlignet med andres mere ’generelle’
og fattige på detaljer, hvilket kan have en negativ indflydelse
på erindringernes identitetsstiftende kvalitet og på deres anvendelighed
som grundlag for en nuanceret forståelse af egen
aktuelle identitet.
Det er blevet påpeget, at tendensen til generelle og detaljefattige,
frem for specifikke og detaljerede, erindringer kan
forstås i sammenhæng med BPD-patientens tilbøjelighed til
at dissociere og forsvare sig mod pinefulde genkaldelser af
negative erindringer. Det skal dog nævnes, at man i nogle
studier har fundet tegn på, at tendensen til generelle erindringer
snarere er relateret til depressiv symptomatologi end
til BPD-lidelsen som sådan. Dette må imidlertid fortsat betragtes
som et uafklaret spørgsmål. Foreløbige data fra en
igangværende undersøgelse ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser
og Psykologisk Institut peger i retning af, at BPDpatienters
identitetsstiftende erindringer er langt mere generelle
sammenlignet med en normal kontrolgruppe – og forskellen
ser ikke ud til at kunne forklares med henvisning til
depressiv symptomatologi.
Hvad angår mere generelle hukommelsesfunktioner har
man i flere studier fundet mangler i den umiddelbare og den
forsinkede genkendelses- og genkaldelseshukommelse hos
BPD-patienter (16, 18, 29). Disse dysfunktioner er dog langt
fra specifikke for BPD, hvad der peger på et generelt problem
i BPD-forskningen: at det ofte er svært at adskille mere generelle
manifestationer af sværere psykopatologi – som man
finder i tilknytning til en række svære psykiske lidelser – fra
problemstillinger, der er mere specifikke og i særlig grad forbundet
med BPD.
Identitet og mentaliseringsevne
Evnen til at fortolke egne og andres reaktioner med afsæt i
nuancerede og realistiske forestillinger om, hvordan disse er
relateret til indre mentale tilstande er et vigtigt element i den
Psykolog nyt • 9 • 2010 23

Figur 2. Samspil imellem selv/affektregulering, mentaliseringsevne, identitetsfunktion
Affektregulering
(selvreguleringsevne)
menneskelige psykologi. Mentaliseringsevnen medvirker til
at integrere forskellige mentale- og jeg-tilstande og få dem til
at fremstå som meningsfuldt forbundet. Når man kan mentalisere,
kan man træde lidt på afstand af og gøre sig nogle
tanker om, hvorfor man i forskellige sammenhænge reagerer,
som man gør. Desuden kan man skabe mere eller mindre
dækkende fortolkninger af, hvorfor man reagerer forskelligt
i forskellige sammenhænge – at man reagerer forskelligt,
når man er sammen med nære venner, familie, fjerne bekendte,
og at man ikke reagerer på samme måde, når man er
bange eller urolig, som når man føler sig tryg og har mentalt
overskud etc.
En veludviklet og stabil mentaliseringsevne sætter én i
stand til at håndtere, at man har forskellige sociale roller, forskellig
social status og forskellige sociale identiteter i forskellige
kontekster. Disse narrativer eller fortolkninger af sig selv
og sin egen adfærd får det til at fremstå meningsfuldt, at man
agerer forskelligt i forskellige sammenhænge, og at omgivelserne
i nogle tilfælde reagerer forskelligt på selvet i forskellige
sammenhænge. Samtidig er en sådan selvforståelse med
til at give en oplevelse af, at man har et vist mål af kontrol
over sin egen adfærd og sit eget liv.
Endelig er mentaliseringsevnen intimt forbundet med evnen
til at kontrollere følelsesmæssige og andre reaktioner.
Samlet set er der altså en tæt forbindelse imellem evnen til
selv-/affektregulering, mentaliseringsevne og identitetsfunktion
(graden af stabilitet og integration af identiteten).
Identitet og agens
Som nævnt kan oplevelsen af sig selv som en kompetent aktør
i eget liv relateres til den velfungerende identitet, ligesom
fornemmelsen af at være et intentionelt subjekt, der har en
vis indflydelse på sin umiddelbare omverden og sit eget liv,
kan relateres til en veludviklet mentaliseringsevne, herunder
evnen til at forstå sin egen adfærd som meningsfuldt forbundet
med indre mentale tilstande, sin personlige historie, individuelle
karakteristika etc.
Omvendt kan impulsiv adfærd undergrave oplevelsen af
selvet som en autonom og kompetent aktør i eget liv. BPD-
24 Psykolog nyt • 9 • 2010
Identitetsfunktion (integration af
jeg-identitet, indre objektrelationer)
Mentaliseringsevne
(processuel færdighed)
patienten, der igen og igen kommer i situationer, hvor hans
adfærd er dikteret af pludselige indskydelser og en stærk trang
til at ’handle’ for at håndtere eller ’slippe væk fra’ overvældende
og forvirrende følelser, kan få en oplevelse af at være fremmedgjort
fra sig selv. Impulser udageres straks og ureflekteret,
hans reaktioner kommer ’bag på’ ham selv; han bliver
overrasket eller rystet over, at han igen og igen reagerer på
måder, hvor han ’ikke kan kende sig selv’, mister selvkontrollen
og handler uoverlagt.
For at opretholde sin personlige integritet og en nogenlunde
stabil fornemmelse af egen identitet må man være i stand
til at undertrykke visse impulser – man må have et vist mål
af selv- og affektregulering. Som Harvard-filosoffen Christine
Korsgaard (17) har argumenteret for, må vi kunne undertrykke
visse impulser for at opleve os selv som en samlet person
og opretholde vores oplevelse af agens. Identiteten – særligt
den integrerede jeg-identitet – er en del af grundlaget for
kohærent ageren i forskellige sammenhænge. Identiteten er
med til at regulere og skabe en indre sammenhæng i de valg,
vi træffer.
Den amerikanske filosof Harry Frankfurt (6, 7) har udfoldet,
hvordan det autonomt fungerende menneske kontrollerer
sig selv med afsæt i et sæt af sammenhængende, stabile
og selvvalgte intentioner og ønsker. Den stabile og velkonsoliderede
identitet rummer et sæt af stabile (højere ordens)
ønsker om egne ønsker, der dels er grundlag for, at individets
ønsker er stabile og forenelige over tid, dels lægger grunden
for stabil og autonom adfærd.
Den kvindelige misbruger, der beslutter sig for, at hun vil
ophøre med sit misbrug, i forbindelse med at hun får et barn
– fordi hun sætter barnets trivsel og sit ønske om at være en
god mor for sit barn højere end sin mulighed for at få tilfredsstillet
egne umiddelbare behov – vil kunne stabilisere sin
identitet, hvis hun formår at holde fast i dette højere ordens
ønske om sine egne ønsker og dette ønske i konkrete situationer
kan fungere som fundament for en stabil regulering af
egen adfærd. Den personlige og følelsesmæssigt forankrede
forpligtigelse på langsigtede mål, normer og værdier, som
knytter sig til den velfungerende identitet, er grundlag for

hierarkisering af egne ønsker, identitetselementer etc. – og
dermed for valg og handlinger, der gennemgående er konsistente
over tid og i forskellige kontekster.
Omvendt oplever BPD-patienten ofte at have svært ved at
kontrollere og se/skabe sammenhæng i sine egne reaktioner.
Igen og igen oplever han sig som passiv tilskuer til, hvordan
indre eller ydre kræfter ’styrer ham’ – han føler sig fremmedgjort
og magtesløs over for sin egne uhensigtsmæssige reaktioner.
En problemstilling, der hænger sammen med forstyrrelser
i jeg-identiteten, som betyder, at han mangler de personlighedsstrukturelle
forudsætninger for at være autonom
aktør i sit eget liv. Som Korsgaard (17) formulerer det, er den
autonome handling karakteriseret ved, at den kan henføres
til en aktør, der fungerer som en integreret enhed – ikke til
dele af en aktør eller til kræfter, der udspiller sig i, eller ydre
kræfter, som influerer på denne aktør.
Behandling af identitetsdiffusion
Det seneste Cochraine-review af medicinsk behandling af
BPD konkluderer, at medicinsk behandling ikke ser ud til at
have effekt på BPD-patientens identitetsdiffusion, og at psykoterapi
muligvis er nødvendig for at behandle dette (og andre)
centrale elementer i BPD-lidelsen (19).
Generelt må man forvente, at terapeutiske interventioner,
der bidrager til at integrere patientens jeg-identitet og indre
objektrelationer – og interventioner, som forbedrer patientens
mentaliseringsevne – vil forbedre BPD-patientens identitetsfunktion.
Mentaliseringsbaseret og overføringsfokuse-
ret psykoterapi søger at stabilisere BPD-patientens selvoplevelse
og adfærd, hvad der kan dæmpe patientens identitetsdiffusion.
Tilsvarende vil dialektisk adfærdsterapi kunne
igangsætte en positiv udvikling af BPD-patientens identitetsfunktion.
Relationel psykoterapi (12) fokuserer på netop de
gentagne mønstre i interpersonelle samspil, der er baggrund
for svære identitetsforstyrrelser. Her skal jeg blot pege på enkelte
overordnede terapeutiske strategier, der i lyset af det
foregående er hensigtsmæssige ved behandling af svær identitetsdiffusion.
Enhver behandling, som forbedrer patientens mentaliseringsevne
vil samtidig sætte patienten bedre i stand til at konstruere
kohærente og stabile fortællinger om selvet. Via eksplicit
italesættelse af sammenhænge mellem på den ene side
subjektive oplevelser og mentale tilstande og på den anden
side konkret adfærd i specifikke situationer udvikles patientens
evne til at forstå sig selv som et intentionelt væsen. Hertil
vil enhver forbedring af mentaliseringsevnen øge patientens
selv-/affektregulering og impulskontrol og dermed identitetsfunktionen,
herunder stabilisere fornemmelsen af egen
identitet og den feedback, patienten modtager fra omverdenen
(jf. Figur 2), side 24. Forbedring af patientens relationsevne
vil øge chancerne for socialt feedback, der kan bidrage
til at afgrænse, stabilisere og udvikle patientens identitet.
BPD-patientens psykologiske funktion domineres af vedvarende
skift mellem forskellige identitetselementer eller jegtilstande,
der ikke har kunnet integreres, men vedvarende
dissocieres og evakueres. Hvert af disse identitetselementer
Psykolog nyt • 9 • 2010 25

ummer deres egen opfattelse af selv og andre (’mig’ og ’ikke-mig’)
og ’sandhed’ om virkeligheden og er forbundet med
bestemte erindringer, følelsesmæssige tilstande, reaktionsmønstre,
organisering af tænkningen etc.
Det er således en central terapeutisk opgave at hjælpe patienten
til bedre at kunne rumme og se på de forskellige elementer
i sin identitet samt de vedvarende skift mellem disse.
Pa tientens identitetselementer og selv-tilstande skal italesættes
og valideres på deres egne præmisser. Samtidig skal man
undgå at signalere, at bestemte dele af patienten er entydigt
’sunde’ og ’sande’, mens andre er patologiske, uønskede, uforståelige
etc. Som behandler skal man være åben over for alle
dele af patientens identitet, ikke kun for de mest ’tiltalende’
eller ’normale’. Ved at signalere, at alle dele af patientens identitet
er potentielt forståelige og udtryk for patientens forsøg
på at beskytte sig selv, få tilfredsstillet grundlæggende behov
etc., øges patientens evne til at rumme og acceptere disse som
dele af sig selv.
I takt med at patienten bliver bedre i stand til at rumme
hidtil evakuerede identitetselementer (’ikke-mig’), bliver det
muligt at etablere en dialog og bygge bro mellem identitetselementer,
der hidtil har været uforenelige. ”Der er dele af dig
som har svært ved at ’tale sammen’ – men på skift dominerer,
hvordan du oplever dig selv og verden omkring dig, mens
du samtidig har en oplevelse af, at alle andre måder at se dig
selv og verden på er helt forkerte, mindreværdige og foragtelige.
Det er vores opgave at få disse dele af dig til at tale og
arbejde bedre sammen, så du kan blive mindre forvirret og
få større tillid til dine egne fornemmelser.”
BPD-patienten skal føle sig forstået, før han kan forstå sig
selv – mere komplekse sammenkædninger af patientens aktuelle
vanskeligheder og historie bliver først meningsfulde,
når han har opbygget en stabil indrepsykisk struktur, et indrepsykisk
rum og en mentaliseringsevne, der er så robust,
at han kan rumme, ordne og fordøje sådanne mere komplekse
interventioner. Derfor skal terapeuten validere patientens
subjektive oplevelser, grænser og behov samt rette den fælles
opmærksomhed mod patientens aktuelle oplevelser, adfærd
og bagvedliggende mentale tilstande i det terapeutiske
rum.
Terapeutens feedback på patienten i det terapeutiske rum
skal så vidt muligt være stabil, kohærent og dermed give patienten
mulighed for korrektive erfaringer. En sådan stabil
feedback – og kongruent spejling af patienten – forudsætter,
at terapeuten kan se ind bag patientens ofte ustabile adfærd
og modstår fristelsen til at ’svinge med’ patienten; at terapeu-
26 Psykolog nyt • 9 • 2010
ten kan spejle følelser og andre mentale tilstande bag patientens
symptomadfærd frem for at handle på disse.
Særligt i den første, ofte lange fase af behandlingen skal terapeuten
ikke primært ’afdække’ mening, men understøtte
patientens mulighed for at opleve mening og sammenhæng,
blandt andet via markeret (klar dig/mig-adskillelse) og kongruent
(overensstemmelse med patientens konstitutionelle
selv og subjektive oplevelse) spejling. Empatiske, støttende,
validerende og klarificerende interventioner går altid forud
for eventuelle mere udforskende og fortolkende interventioner,
uden at de på nogen måde udelukker hinanden.
Endelig kan terapeuten katalysere udviklingen af patientens
jeg-identitet via integrerende interventioner. Integrerende
interventioner er karakteriseret ved, at de bidrager til at
skabe en oplevelse af meningsfuld sammenhæng imellem
forskellige elementer af samme oplevelse – ”Når du oplevede,
at jeg ignorerede, hvad du sagde, kan jeg godt forstå, du
blev vred på mig” – og identitetselementer – ”Det lyder, som
om du kan falde til ro og ikke er så fyldt af vrede, når du er
alene med din søn. Men jeg får også det indtryk, at du nogle
gange bliver forvirret og overvældet af vrede, når du er sammen
med din kæreste” – samt imellem tidsmæssigt adskilte,
men forbundne oplevelser – ”Sidste gang talte vi om, hvordan
du har svært ved at stole på din kærestes løfter – og lige
nu har du svært ved at stole på mig.”
Carsten René Jørgensen, ph.d., er professor mso i klinisk
psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
lIttERAtUR
1. Bateman, A. & Fonagy, P. (2004). Psychotherapy for the Bor-
derline-personality Disorder: Mentalization Based Treatment.
Oxford: Oxford University Press.
2. Bauman, Z. (2004). Identity. London: Polity Press.
3. Blais, M.A. (1997). Clinicians Ratings of the Five-Factor
Model of Personality and the DSM-IV Personality Disorders.
Journal of Nervous and Mental Disease, vol. 185, s. 388-94.
4. Clarkin, J.F., Hull, J.W. & Hurt, S.W. (1993b). Factor Structure
of Borderline-personality Disorder Criteria. Journal of
Personality Disorders, vol. 7, s. 137-43.

5. Fossati, A., Maffei, C., Bagnato, M., Donati, D., Namia, C. &
Novella, L. (1999b). Latent Structure Analysis of DSM-IV Bor-
derline-personality Disorder Criteria. Comprehensive Psychiatry,
vol. 40, s. 72-79.
6. Frankfurt, H.G. (1988). The Importance of What we Care
About. Cambridge: Cambridge University Press.
7. Frankfurt, H.G. (1999). Necessity, Volition, and Love.
Cambridge: Cambridge University Press.
8. Jones, B., Heard, H., Startup, M., Swales, M., Williams,
J.M.G. & Jones, R.S.P. (1999). Autobiographical Memory and
Dissociation in Borderline Personality Disorder. Psychological
Medicine, vol. 29, s. 1397-1404.
9. Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten.
København: Hans Reitzels Forlag.
10. Jørgensen, C.R. (2006). Disturbed sense of identity in borderline
personality disorder. Journal of Personality Disorders,
vol. 20, s. 618-45.
11. Jørgensen. C.R. (2008). Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske
perspektiver. København: Hans Reitzels Forlag.
12. Jørgensen, C.R. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne
relationel forståelse og behandling af borderlinelidelser. 2. udg.
København: Hans Reitzels Forlag
13. Jørgensen, C.R. (2009). Identity style in patients with borderline
personality disorder and normal controls. Journal of
Personality Disorders, vol. 23, s. 102-13.
14. Jørgensen, C.R., Kjølbye, M., Freund, C., Bøye, R., Jordet,
H. (2009). Level of Functioning in Patients with Borderline Personality
Disorder. The Risskov-I study. Nordic Psychology,
vol. 61, s. 42-60.
15. Jørgensen, C.R. (2010). Invited essay: Identity and borderline
personality disorder. Journal of Personality Disorders, vol. 24
(in press).
16. Kirkpatrick, T., Joyce, E., Milton, J., Duggan, C., Tyrer, P. &
Rogers, R.D. (2007). Altered Memory and Affective Stability in
Prisoners Assessed for Dangerous and Severe Personality Disorder.
British Journal of Psychiatry, vol. 190 (suppl. 49), s. 20-26.
17. Korsgaard, C. (2009). Self-Constitution. New York: Oxford
University Press.
18. Kurtz, J.E. & Morey, L.C. (1999). Verbal Memory Dysfunction
in Depressed Outpatients with and without Borderline Personality
Disorder. Journal of Psychopathology and Behavior Assessment,
vol. 21, s.141-56.
19. Lieb, K., Völlm, B., Rücker, G., Timmer, A. & Stoffers, J.M.
(2010). Pharmacotherapy for Borderline Personality Disorder:
Cochraine Systematic Review of Randomised Trial. British Journal
of Psychiatry, vol. 196, s. 4-12.
20. Modestin, J., Obersin, B. & Erni, T. (1998). Identity Disturbance
in Personality Disorders. Comprehensive Psychiatry, vol.
39, s. 352-57.
21. Paris, J. (1996). Social Factors in the Personality Disorders.
A Biopsychological Approach to Etiology and Treatment. Cambridge:
Cambridge University Press.
22. Paris, J. (2003). Personality Disorders over Time: Precursors,
Course and Outcome. Washington: American Psychiatric
Publishing.
23. Pfohl, B., Zimmerman, M. & Stangl, D. (1986). DSM-III
Personality Disorders: Diagnostic Overlap and Internal Consistency
of Individual DSM-III Criteria. Comprehensive Psychiatry,
vol. 27, s. 21-34.
24. Rosa, H. (2005). Beschleunigung. Die Veränderung der
Zeit-Strukruren in der Moderne. Frankfurt am Main: Suhrkamp
Verlag.
25. Rosa, H. (2009). Kritik der Zeitverhältnisse. Besleunigung
und Entfremdung als Schlüsselbegriffe der Sozialkritik. In: Jaeggi,
R. & Wesche, T. (Hrsg.). Was ist Kritik? Frankfurt am Main:
Suhrkamp Verlag, s.23-55.
26. Sanislow, C.A., Grilo, C.M. & McGlashan, T.H. (2000).
Factor Analysis of the DSM-III-R Borderline-personality Disorder
Criteria in Psychiatric Inpatients. American Journal of
Psychiatry, vol. 157, s. 1629-33.
27. Sanislow, C.A., Grilo, C.M., Morey, L.C., Bender, D.S.,
Skodol, A.E., Gunderson, J.G., Shea, M.T., Stout, R.L., Zanarini,
M.C. & McGlashan, T.H. (2002). Confirmatory Factor Analysis
of DSM-IV Criteria for Borderline Personality Disorder. Findings
From the Collaboratory Longitudinal Personality Disorders
Study. American Journal of Psychiatry, vol. 159, s. 284-90.
28. Seres, I., Unoka, Z., Bodi, N., Aspan, N. & Keri, S. (2009).
The Neuropsychology of Borderline Personality Disorder: Relationship
with Clinical Dimensions and Comparison with other
Personality Disorders. Journal of Personality Disorders, vol. 23,
s. 555-62.
29. Startup, M., Heard, H., Swales, M., Jones, B., Williams
J.M.G. & Jones, R.S.P. (2001). Autobiographical Memory and
Parasuicide in Borderline Personality Disorder. British Journal of
Clinical Psychology, vol. 40, s. 113-20.
30. Torgersen, S. (2005). Epidemiology. In: Oldham, JM.,
Skodol, A.E. & Bender, D.S. (eds.). Textbook of Personality Disorders.
Washington: American Psychiatric Publishing, s. 129-42.
Teksten er en forkortet udgave af forfatterens tiltrædelsesforelæsning
afholdt ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet,
12. marts 2010.
Psykolog nyt • 9 • 2010 27

Forskningsnyt
Udelukkelse svækker
meningen med
tilværelsen
Det er sagt mange gange, at mennesket er et ”socialt dyr”. Vores
succes som art – i hvert fald målt ved vores enorme antal
og udbredelse over hele kloden – beror ikke bare, som man
tidligere har troet på vores intelligens, men mindst lige så
meget og måske mere på vores trang til sammenhold og evne
til at samarbejde om livets opgaver.
Dette stærke sociale instinkt i vores medfødte menneskelige
natur fremgår også af videnskabelige undersøgelser af
forskellig art. Adskillige undersøgelser har vist, at vi trives
bedst både psykisk og fysisk, når vi har tilstrækkelig kontakt
med andre mennesker. Men næppe nogen anden undersøgelse
har vist det så tydeligt som en række nye eksperimenter
fra universitet i Florida. Disse undersøgelser demonstrerer
tilsyneladende, at vi er tilbøjelige til ligefrem at miste ”meningen
med tilværelsen”, hvis vi føler os udelukket af andre!
At opleve en ”mening med sin tilværelse” er naturligvis et
lidt svævende begreb, men de seks forskere bag undersøgelsen
fra Florida havde forud for undersøgelsen udarbejdet et
lille spørgeskema, som så ud til at give et meget godt mål for,
hvor meget en person føler at der er god mening med hans
eller hendes tilværelse lige nu. For at sikre sig, at det var et rimeligt
mål for denne følelse lod forskerne i en forundersøgelse
en række mennesker udfylde det lille skema, hvorefter
de fik tildelt en scoring for deres oplevelse af mening med
tilværelsen her og nu. Kort efter blev de pågældende udsat
for dybtgående interview af psykoterapeuter, der havde særlig
erfaring i at tale med klienter om deres følelse af mening
i tilværelsen. Efter disse grundige interview fik forsøgspersonerne
af psykoterapeuterne tildelt en anden scoring for deres
oplevelse af mening med tilværelsen. Det viste sig, at disse
scoringer passede vældig fint med de scoringer, der var
fremkommet ved det lille spørgeskema, så forskergruppen
mener nok, at dette spørgeskema kan anses for en gyldig test
for den samlede følelse af mening med tilværelsen.
Derefter udførte forskerne tre undersøgelser – to eksperimenter
og en spørgeskemaundersøgelse – for at studere sammenhængen
mellem det at føle sig udelukket og det at opleve
mening med tilværelsen.
Det første eksperiment foregik således: Ved ankomsten til
eksperimentet fik hver forsøgsperson at vide, at de skulle sæt-
Forskningsnyt:
Redaktionsgruppen: ask Elklit, thomas nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Sekretariat: ingrid graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)
28 Psykolog nyt • 9 • 2010
tes til et vanskeligt samarbejde med en anden person, og det
var vigtigt, at de to havde en vis sympati for hinanden for at
kunne samarbejde. Derfor skulle de hver især præsenteres
for den anden ved at fortælle om sig selv på en videooptagelse,
som så skulle fremvises for den anden forsøgsperson. Hver
ny forsøgsperson fik straks den andens videooptagelse at se
og skulle så bagefter beskrive sig selv i en ny videooptagelse
på ti minutter. Da denne optagelse var færdig, sagde forsøgslederen,
at han lige ville vise den for den anden forsøgsperson,
og han forlod forsøgspersonen i lidt over ti minutter.
Rent faktisk var der ikke nogen anden forsøgsperson, men
da forsøgslederen kom tilbage, sagde han til den ene halvdel
af de rigtige forsøgspersoner, at den anden forsøgsperson
havde synes vældig godt om ham eller hende, og de skulle så
gå i gang med samarbejdet om ti minutter. Til den anden
halvdel sagde forsøgslederen, at han desværre måtte sige, at
den anden forsøgsperson af forskellige grunde ikke havde
ønsket at samarbejde med vedkommende, som derfor måtte
antages at føle sig forkastet og ”udelukket” fra det planlagte
samarbejde.
Derefter udfyldte alle forsøgspersoner under et tilfældigt
påskud det lille spørgeskema om mening med tilværelsen,
som de også havde udfyldt tidligere på dagen. Det viste sig,
som forudsagt af forskerne, at de, der var blevet forkastet og
udelukket fra samarbejdet, scorede væsentligt lavere på målet
for mening med tilværelsen, end de havde gjort tidligere
på dagen. For den anden halvdels vedkommende var der ikke
nogen ændring i deres ganske gode oplevelser af mening med
tilværelsen.
I det andet eksperiment havde deltagerne også forud for
selve eksperimentet udfyldt skemaet til måling af mening
med tilværelsen, og derefter fik de at vide, at de skulle deltage
i en ny form for videospil, hvor fire deltagere i hvert sit
rum sad foran hver sin pc-skærm og skulle forsøge at holde
en bold i luften ved så at sige at kaste den til hinanden på
skærmen. Den, der modtog en bold fra en anden medspiller,
skulle så ved hjælp af musen prøve at fange bolden og kaste
den videre til en af de andre spillere. Også denne besked var
ren fup; der var slet ikke tre andre spillere, men en computer,
der fixede spillet, så den ene halvdel af de rigtige forsøgspersoner
modtog bolden fra de andre med stigende hyppighed
(som om de andre kunne lide at kaste bolden til vedkommende),
mens den anden halvdel lige modsat modtog bolden
fra medspillerne stadig sjældnere, og i den sidste halvdel
af spillet overhovedet ikke! Selv om disse sidstnævnte forsøgspersoner
slet ikke så de personer, som de angivelig spil-

lede sammen med, må de alligevel have følt sig tiltagende
udelukket fra spillet, for en efterfølgende udfyldelse af det
omtalte skema viste, at de nu også havde fået et mærkbart
fald i oplevelsen af meningen med tilværelsen. I den anden
gruppe, der havde ’fået’ bolden med stigende hyppighed, var
der tværtimod sket en lille stigning i denne oplevelse af mening
med tilværelsen.
Ved forskernes tredje og sidste undersøgelse – spørgeskemaundersøgelsen
– bad de blot en stor gruppe mennesker
udfylde to spørgeskemaer. Det ene skema skulle måle, hvor
tit eller hvor meget de følte sig ensomme i dagliglivet, og det
andet var det omtalte lille spørgeskema til måling af mening
med tilværelsen. Da ensomhed tit er forbundet med en følelse
af at være holdt udenfor eller at være udelukket fra samvær
med andre, ventede forskerne, at de, der var mest ensomme,
også havde mindst oplevelse af mening med tilværelsen
– og det var lige, hvad de fandt!
De tre undersøgelser viser tilsammen ganske overbevisende,
at vores umiddelbare følelse af, at der er en god mening
med vores egen tilværelse, kan tage alvorlig skade af oplevelsen
af situationer, hvor vi føler os udelukket fra samvær med
andre.
tn
Kilde: DeWall, C.N., Maner, J.K. & Rouby, D.A. (2009). Social Exclusion
and Early-Stage Interpersonal Perception: Selective Attention
to Signs of Acceptance. Journal of Personality and Social Psychology,
96(4). 729-741.
Udelukkelse får os til at
søge tegn på accept
Det kan tilsyneladende skade vores følelser og mening med
tilværelsen, hvis vi udsættes for en følelse af at blive udelukket
fra et ønsket samvær eller samarbejde med andre. Det er
naturligvis en negativ, ubehagelig ting at miste (noget af) meningen
med tilværelsen, og derfor er det oplagt at antage, at
vi i sådanne situationer spontant vil søge at modvirke denne
følelse af udelukkelse.
En måde, hvorved man reagere på følelsen af udelukkelse,
er at opsøge andre menneskelige kontakter, der måske vil vise
sig mere imødekommende; men det kan være en langvarig
og kompliceret proces, der kan være svær at undersøge videnskabeligt.
En anden mere simpel ting, man kan gøre er,
at man – i det øjeblik, følelsen af udelukkelse opstår – straks
holder øje med nogen, der ikke viser tegn på at ville udelukke
en, men tværtimod udviser tegn på accept og sympati.
Hvis dette er en de måder, vi prøver at lindre den pinefulde
følelse af udelukkelse på, skulle den optræde næsten samtidig
med udelukkelsesfølelsen. Og det er netop, hvad tre forskere
fra universitetet i Kentucky har påvist for nylig.
Forskningsnyt
I denne undersøgelse fremkaldte man ”kunstige” følelser
af udelukkelse på to måder. Dels ved at lade en forsøgsperson
præsentere sig selv og efterfølgende få at vide, at han på
basis af denne selvbeskrivelse var blevet forkastet som samarbejdspartner
af en anden forsøgsperson, han skulle have
samarbejdet med.
Derudover benyttede forskerne fra Kentucky en anden og
nok så alvorlig metode til fremkaldelse af en følelse af udelukkelse.
Man satte forsøgspersoner til at udfylde en omfattende
personlighedstest, under påskud af, at man derefter
kunne fortælle dem noget om, hvad deres ”udsigter” i tilværelsen
ville være. Fuldstændig uden hensyn til, hvordan forsøgspersonerne
faktisk havde udfyldt deres spørgeskema, fik
halvdelen – blandt flere andre ting – at vide, at de sandsynligvis
ville blive mere og mere ensomme senere i deres tilværelse!
Den anden halvdel af forsøgspersonerne fik ikke denne
nedslående besked om senere social udelukkelse.
Uanset hvilken af de to metoder der blev benyttet til indpodning
af en følelse af udelukkelse, fandt forskerne det samme
i deres to eksperimenter, så vi kan i det følgende blot tale
om forsøgspersoner med og uden indpodet følelse af udelukkelse.
I det første af de to eksperimenter med forsøgspersoner,
der forud var eller ikke var påvirket til at føle sig udelukket,
skulle hver forsøgsperson sidde foran en pc-skærm, hvor der
med regelmæssige mellemrum fremkom billeder med en
masse forskellige ansigter. Et enkelt ansigt udviste et større
eller mindre smil, mens alle andre ansigter så alvorlige ud.
Det var nu forsøgspersonernes opgave så hurtigt som muligt
at spotte det smilende ansigt og trykke på en af fire knapper,
afhængig af om ansigtet befandt sig i den øverste, højre eller
venstre eller nederste højre eller venstre del af skærmen.
Ganske som forudsagt af forskernes hypotese viste det sig,
at forsøgspersoner med indpodet følelse af udelukkelse var
klart hurtigere end de andre forsøgspersoner til at finde de
smilende ansigter. Det beror altså ifølge forskerne på, at disse
forsøgspersoner havde større behov for at modvirke deres
følelse af udelukkelse ved at søge ”tegn på accept”, fx i form
af et smilende ansigt og derfor hurtigere opfattede et sådant
ansigt blandt en mængde andre ansigter.
Hvis eksperimentet gik ud på at spotte et enkelt ansigt, der
så vredt eller trist ud, var der ingen forskel mellem de to grupper
af forsøgspersoner, så når de udelukkede forsøgspersoner
var hurtigere til at finde smilende ansigter, var det ikke
blot, fordi de var bedre til at se forskelle af enhver art, men
fordi de var specielt ”opmærksomme” på smilende ansigter.
Men den omstændighed, at følelsen af udelukkelse får mennesker
til at hæfte sig ved et smilende ansigt hurtigere end
andre, betyder ikke nødvendigvis, at dette ansigt gjorde dem
gladere end andre. Angste mennesker er fx særlig hurtige til
at spotte angste eller vrede ansigter i en stor gruppe ansigter,
men det er ikke, fordi de kan lide at se negative følelsesudtryk,
men blot fordi de i deres opmærksomhed uvilkårligt
Psykolog nyt • 9 • 2010 29

Forskningsnyt
bliver tiltrukket af disse følelsesudtryk, som de så hurtigt vender
blikket væk fra igen. For at studere, hvad en forsøgsperson
kan lide at se på, må man studere, hvor længe forsøgspersonen
kigger på det ene frem for det andet. Derfor udførte
forskerne et andet eksperiment, hvor de ligeledes fremviste
billeder med mange mennesker og et smilende ansigt. Ved
dette eksperiment havde hver forsøgsperson fået anbragt en
lille hjelm på hovedet, hvortil der skråt foran deres ansigt var
monteret et lille videokamera, som kunne følge deres øjne,
således at forskerne sekund for sekund kunne studere, hvad
forsøgspersonerne så på. Ved hjælp af denne metode kunne
forskerne nu konstatere, at de ”udelukkede” forsøgspersoner
ikke blot så hurtigere på et smilende ansigt, men også så meget
længere på specielt dette ansigt end forsøgspersoner, der
ikke var bragt i en tilstand, hvor de følte sig udelukket. Hvis
det ene afvigende ansigt viste vrede eller nedtrykthed, så de
udelukkede forsøgspersoner mindre end andre på disse ansigter,
så det var altså specielt de smilende ansigter, der tiltrak
sig deres opmærksomhed – og i længere tid.
Tilsammen viste de to eksperimenter altså, at vi spontant
søger at modvirke en eventuel følelse af udelukkelse ved at
hefte os ved mennesker, der viser tegn på det modsatte, altså
accept og imødekommenhed.
Til sidst skal det bemærkes, at man naturligvis – som i alle
andre af denne slags psykologiske eksperimenter – sluttede
med en såkaldt debriefing, hvor alle forsøgspersoner fik at
vide, hvad eksperimentet virkelig gik ud på, således at de, der
fik spået en ensom fremtid, naturligvis fik at vide, at de ikke
havde mere at frygte i denne retning end alle andre.
tn
Kilde: DeWall, C.N., Maner, J.K. & Rouby, D.A. (2009). Social Exclusion
and Early-Stage Interpersonal Perception: Selective Attention
to Signs of Acceptance. Journal of Personality and Social Psychology,
96(4). 729-741.
to slags smil
Forestil dig, at du skal have taget et pasfoto og gerne vil se
venlig ud. Derfor smiler du pænt til fotografen – men du
føler dig naturligvis ikke af den grund særlig glad indeni.
Eller forestil dig, at du træffer en ikke særligt nærtstående
kollega på trappen og smiler venligt for at vise din gode vilje
– men igen uden at føle nogen særlig glæde indeni. Disse
to smil kan vi kalde for ”formelle smil”; man smiler nærmest
som en formssag. Men de to smil kunne også lidt mere
kontant kaldes ”glædesløse smil”.
Men forestil dig så, at du kommer hjem, og dit femårige
barn kommer dig stormende i møde, og du kan slet ikke
lade være med at smile stort til den lille. Denne gang er det
ingen forstillelse, men en ren spontan glæde, der helt automatisk
udløser smilet. Man kan kalde det et ”glædessmil”.
30 Psykolog nyt • 9 • 2010
Det kan jo også tænkes, at du møder en anden mere nærtstående
kollega på trappen og slet ikke beslutter dig for at
smile venligt, men af ren og skær gensynsglæde bryder ud
i et spontant glædessmil.
Vi taler om smil både ved de formelle og ved de ”ægte”
glædessmil, men som de små historier viser, kan der være
helt forskellige indre tilstande bag de to typer af smil. Nu
kan vi jo ikke direkte se de ”indre tilstande” hos vores medmennesker,
men det ville vel være rart, hvis vi kunne se udefra
– på det ansigt, der smiler – om det er et ægte eller et
formelt smil, altså om der er ægte glæde eller formel høflighed
i smilet? Og det kan vi faktisk også i de fleste tilfælde.
Det er nemlig så heldigt – kan man sige – at der er en
fysiologisk, muskulær, forskel på de to smil! I nyere tid har
man eksperimenteret med at sætte måleelektroder fast over
hele ansigtet på en forsøgsperson, så man kan måle aktiviteten
i alle ansigtets muskler. Så har man fremkaldt ægte eller
formelle smil hos den således overbroderede person. Det
har så vist sig, at der er visse karakteristiske forskelle i muskelbevægelserne
bag de to typer af smil. Faktisk er der en
hel række forskelle, men en af disse forskelle kan nok siges
at være den vigtigste: Ved smil med ægte glæde trækker
man ikke blot mundvigene opad – det gør man ved alle smil
– men man trækker så at sige også kinderne opad. Der sidder
i hver side af ansigtet en muskel, som går fra panden
ned langs ydersiden af øjnene til kinderne. Ved at trække i
denne muskel hjælper man til at trække mundvigene mere
opad, men samtidig trækker man også huden om ydersi-
MoDElFoto: baM/ScanPix

den af øjnene sammen, så der opstår de såkaldte smilerynker
ved øjnene. Ved formelle smil trækker man som regel
kun op i mundvigene, men ikke i musklerne ved øjnene, og
derfor ser man ingen eller i hvert ikke nær så mange smilerynker
ved disse mere glædesløse, formelle smil.
Denne forskel mellem ansigtsbevægelserne ved de to typer
af smil blev allerede påpeget af en fransk fysiolog, Duchenne,
i 1880’erne, og i nyere tid er man derfor blandt forskere
gået over til at tale om Duchenne-smil, som betegnelsen
for de ægte glædessmil, og nonDuchenne-smil, som
betegnelse for de formelle, mere spillede smil.
Nu har et forskerhold fra New Zealand og Skotland set
nærmere på, om vi almindelige mennesker også reagerer forskelligt
på de to typer af smil. I det første af forskerholdets to
eksperimenter optog man små videoklip med tolv mennesker,
der hver blev optaget i to situationer: en, hvor de smilede
ægte smil, fordi de, uden at man kunne se det, fik forevist
små film med rørende scener, og en, hvor de smilede formelt,
fordi de skulle hilse på en fremmed person. De tolv filmede
personer blev faktisk filmet i flere forskellige udgaver,
og så valgte forskerne to af disse udgaver – dels et meget ægte
Duchenne-smil med karakteristiske smilerynker, dels et udpræget
nonDuchenne-smil uden smilerynker – men hvor
Forskningsnyt
mundvigene i begge tilfælde var trukket nogenlunde lige meget
opad, så smilet så at sige var lige stort.
Derefter viste man disse videosmil for 50 forsøgspersoner,
der så de første seks personer med Duchenne-smil, og
de sidste seks med nonDuchenne-smil (i blandet rækkefølge).
Andre 50 forsøgspersoner så de samme to grupper på
seks mennesker smile, men denne gang med henholdsvis
nonDuchenne- og Duchenne-smil (uglade og glade smil).
Efter hver lille videofilm skulle forsøgspersonerne udfylde
et lille spørgeskema om, hvordan de opfattede den fremviste
person. Forsøgspersonen vidste selvfølgelig ikke, at eksperimentet
handlede om to slags smil, men alligevel bedømte
de gennemgående personerne med ægte smil som mere
sympatiske, mere pålidelige, mere venskabelige - og meget
andet godt! Det lader altså til, at vi ved synet af et smil, som
regel helt ubevidst registrerer, om det er et ægte eller et uægte
smil, og af den grund tillægger den smilende mere eller
mindre positive egenskaber!
Men en ting er at gætte på, hvordan den smilende person
er som menneske, en anden ting er, om man også vil opføre
sig anderledes overfor personer, der smiler til en med
hvert af de to slags smil? Det undersøgte forskerholdet i deres
andet eksperiment, hvor de viste en videofilm med en
Fik du tjekket tallene i din pensionsoversigt?
I april modtog du din årlige pensionsoversigt fra pensionskassen. Vi anbefaler, at du bruger den til
at tjekke, om dine dækninger matcher dine behov.
Betaler du for eksempel til en ægtefælledækning uden at
være gift? Eller går der for meget til invalidedækning og for
lidt til alderspension?
På vores hjemmeside finder du en guide til pensionsoversigten
og en forklaring på tallene. Adressen er www.mppension.dk/
mppensionsoversigt.
Smakkedalen 8 . DK-2820 Gentofte . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.unipension.dk
Psykolog nyt • 9 • 2010 31

Forskningsnyt
enkelt person med ægte Duchenne-smil til den ene halvdel
af forsøgspersonerne, mens den anden halvdel så den samme
fremviste person på videofilm med et nonDuchennesmil,
altså et formelt smil.
Herefter blev hver forsøgsperson sat til at spille et spil om
penge sammen med den person de havde set på videofilmen
– med enten et ægte eller et formelt smil. Det pågældende
spil var således indrettet, at man kunne vælge to strategier,
enten at satse på samarbejdet med den anden spiller,
eller man kunne spille mere egoistisk og søge at ”mele sin
egen kage” i spillet – på bekostning af medspilleren. De forsøgspersoner,
der tidligere havde set deres medspiller udvise
ægte Duchenne-smil på en videofilm, valgte langt oftere
at spille sammen med denne spiller, mens de, der havde
set den samme person udvise nonDuchenne-smil, tværtimod
oftere spillede ”imod” denne medspiller.
Så det kan tilsyneladende også spille en rolle for vores adfærd
over for en fremmed person, om denne smiler med
ægte Duchenne-smil eller formelle nonDuchenne-smil.
tn
Kilde: Feeny, N.C., Zoellner, L.A., Mavissakalian, M.R. & Roy-
Byrne, P.P. (2009). What would you choose? Sertraline or prolonged
exposure in community and PTSD treatment seeking
women. Depression and Anxiety, 26. 724-731.
Kan børn skelne
mellem ægte og
uægte smil?
Man kan tale om to slags smil: ægte glædessmil og formelle
(glædesløse) smil, blandt forskere omtalt som Duchenne-smil
og nonDuchenne-smil, afhængig af om der opstår
smilerynker ved øjnene eller ej. Det ser ud til, at voksne
mennesker reagerer forskelligt på de to slags smil; man tillægger
mennesker med Duchenne-smil mere positive egenskaber
og udviser større imødekommenhed og samarbejdsvilje
over for sådanne personer.
På den baggrund kunne man så spørge, om denne spontane
tilbøjelighed hos voksne til at reagere forskelligt på
Duchenne-smil og nonDuchenne-smil er tillært eller medfødt?
Der er næppe tvivl om, at vi har en medfødt tilbøjelighed
til at reagere positivt på andres smil. Man har fx konstateret,
at selv ganske små spædbørn reagerer tydelig forskelligt,
om deres mor smiler til dem eller ej.
Men kan børn også lige fra fødslen skelne mellem ægte
og formelle smil, eller er det noget, de først skal lære med
alderen? Det spørgsmål har en canadisk forskergruppe set
nærmere på for nylig.
I denne canadiske undersøgelse bad man over 1000 børn
32 Psykolog nyt • 9 • 2010
i 4-17-årsalderen om at se på en række billeder af smilende
ansigter, og ved hvert ansigt skulle barnet (eller den unge)
sige, om den smilende var ”rigtig glad” indeni eller ej.
I denne undersøgelse havde forskerne optaget billeder af
smilende ansigter på en sådan måde, at der ikke blot var tale
om glade, kontra uglade smil, altså Duchenne- og nonDuchenne-smil,
men også store og små smil. Ved de store smil
var mundvigene trukket meget mere op end ved de mindre
smil, men ved begge størrelser var der altså eksempler på
både ægte Duchenne- og formelle nonDuchenne-smil.
De mindste børn på 4-5 år udviste allerede tydeligt en evne
til at skelne mellem Duchenne- og nonDuchenne-smil, for
de regnede de smilende ansigter som mere glade, hvis det var
ægte Duchenne-smil, end hvis det var nonDuchenne-smil.
Det fandt man ved både de store og de små smil. Men de små
børn lod sig dog også til en vis grad narre af smilets størrelse,
for de mente gennemgående, at personerne på billederne
var gladere, hvis smilet var større, uanset om det var Duchenne-smil
eller ej.
De større børn på tolv til sytten år blev ikke på samme
måde narret af smilets størrelse. De mente nok, at en person
med et stort Duchenne-smil var lidt mere glad end en person
med et mindre Duchenne-smil, men de mente ikke, at
en person med et stort nonDuchenne-smil var spor mere
glad end en person med et mindre nonDuchenne-smil – og
begge disse udgaver af nonDuchenne-smil blev af de større
børn betragtede som uglade smil.
Den canadiske undersøgelse tydede altså på, at allerede
små børn i fire-femårsalderen til en vis grad kunne skelne
mellem Duchenne-smil og nonDuchenne-smil, men om det
beror på en meget tidlig indlæring eller på medfødte evner,
kunne den canadiske undersøgelse dog ikke sige noget om.
Til gengæld kunne den fortælle os, at de små børn ikke er
sikre i deres skelnen mellem de to slags smil, fordi de også
lod sig påvirke af smilets størrelse i vurderingen af, om det
var glade smil eller ej. Større børn har åbenbart i mellemtiden
lært, at selv store nonDuchenne-smil også er glædesløse,
formelle smil, og lader sig ikke på samme måde narre af smilets
størrelse.
tn
Kilde: Thibault, P., Gosselin, P., Brunel M-L. & Hess, U. (2009).
Children’s and adolescents’ perception of the authenticity of smiles.
Journal of Experimental Child Psychology, 102. 360-367.
Har det ufødte barn
nogen hukommelse?
Det nyfødte barn har som bekendt et relativt stort hoved i forhold
til kroppen. Det er, fordi menneskets succes som art beror
på vores enestående store hjerner, som har sat os i stand til

at brede os over hele kloden og skabe forunderlige ting (og
ødelæggelser). Selv om menneskehjernen kun er tre gange så
stor som en chimpansehjerne, indeholder den dog 150 gange
så mange hjerneceller, hvilket viser at hjernens udvikling i mennesket
– overfladisk set – svarer til computerudviklingen: De
enkelte dimser bliver mindre og mindre, for at der kan være
flere af dem på en given plads. (Men lige bortset fra det, er det
nu ikke en god idé at sammenligne hjernen med en computer,
især fordi hjernen har følelser og instinkter).
Når barnets hjerne er så relativt stor ved fødslen, er det,
fordi hjernen på dette tidspunkt allerede rummer alle de hjerneceller,
den får i løbet af hele livet. Herefter går det kun ned
ad bakke, idet der dør ca. 10.000 hjerneceller om dagen resten
af livet. Det kan lyde drabeligt; det betyder jo, at en 60årig
har mistet i omegnen af en kvart milliard hjerneceller.
Det er dog ikke noget skræmmende tal for en hjerne, der begynder
med ca. 140 milliarder hjerneceller, og faktisk regner
med, at de 10.000 celler, der dør om dagen, ikke dør, fordi de
er svagelige, men fordi de skal gøre plads til, at andre og mere
vigtige hjerneceller kan vokse sig særligt store og stærke.
Men skønt den nyfødtes hjerne har alle de hjerneceller, den
skal have, så er der noget andet, der mangler, nemlig de fleste
af forbindelseslinjerne mellem nervecellerne i hjernen. I
den voksne hjerne har hver eneste hjernecelle op til 10.000
forbindelseslinjer – små nervetråde – til andre hjerneceller,
men i den nyfødte hjerne har de næsten ingen! Det viser sig
fx ved, at spædbarnets bevægelser er helt usammenhængende,
ukoordinerede. Arme og ben spjætter i hver sin retning
uden nogen sammenhæng – den kommer først senere, når
hjernecellerne får forbindelse med hinanden og kan styre
barnets bevægelser i en fornuftig sammenhæng.
Denne korte redegørelse for den nyfødtes hjerne skal blot
tjene som baggrund for følgende spørgsmål: Kan denne ufærdige
hjerne huske noget? Man kan jo ikke spørge et nyfødt
barn, om det kan huske noget. (At tale er – set fra et hjernesynspunkt
– en usandsynlig kompliceret proces, der kræver
koordineret aktivitet i et utal af små muskler i munden, svælget
og læberne, og det kan barnet som bekendt først begynde
på i 1-2-årsalderen. Men forskere har alligevel kunnet påvise,
at blot et til to dage gamle spædbørn faktisk på en vis
måde kan huske noget. Metoden går ud på, at man anbringer
en særlig sut i munden på det nyfødte barn. Denne sut
har en særlig indretning, der gør det muligt for forskerne at
måle, nøjagtig hvornår og hvor meget barnet sutter på sutten
(og sutte, det kan barnet selvfølgelig lige efter fødslen).
Hvis man nu i en periode, hvor spædbarnet ligger og sutter
på den særlige sut, med regelmæssige mellemrum udsætter
barnet for en høj, underlig lyd, vil barnet som regel straks
holde op med at sutte. Der er formodentlig tale om, at den
spæde hjerne straks retter opmærksomheden mod den usædvanlige
lyd. Herefter venter man i 20-30 sekunder, til barnets
suttebevægelser igen optræder med regelmæssig hyppighed,
og så starter man igen den underlige lyd. Når man har gjort
Forskningsnyt
det 6-7 gange med et par minutters mellemrum, ser man, at
barnet nu ikke længere holder op med at sutte ved den underlige
lyd! Barnet har altså lært lyden at kende så godt, at
det kan ”huske”, at lyden ikke betyder noget, og at det derfor
kan blive ved med at sutte på sutten. Som test for, at barnet
virkelig husker den underlige lyd, kan man fx ti minutter senere
udsætte barnet for dels den tidligere benyttede underlige
lyd, dels en helt anden lyd med samme styrke og så se,
om den nye lyd standser sutningen mere end den gamle lyd.
Hvis det er tilfældet, må det være, fordi barnet ”husker” den
gamle lyd og derfor ikke bliver særlig forstyrret i sin sutning
af denne lyd.
Ved denne metode har man fundet, at nyfødte børn tilsyneladende
kan ”huske” en bestemt lyd i helt op til et par uger,
i enkelte tilfælde en hel måned efter den første indlæring. Og
nu viser en ny hollandsk undersøgelse måske endnu mere
overraskende, at en sådan hukommelse også forekommer
hos det ufødte foster i den sidste måned op imod fødslen.
De hollandske forskere fik højgravide kvinder i syvende og
ottende graviditetsmåned til at deltage i undersøgelsen. Eksperimentet
foregik på den måde, at hver kvinde lå behageligt
i en seng, mens der konstant blev foretaget en scanning af fosteret.
Så udsatte man det ufødte foster for en ”underlig lyd”
ved hjælp af en lille højttaler, der blev anbragt på moderens
maveskind, lige over fosteret. Højtaleren udsendte en ret stærk
brummende lyd (på 80 Hz, 74 dB), som dels kunne påvirke
fosterets ører, dels dets hudsanser i form af vibrationer. På
scanneren kunne man se, at denne påvirkning af fosteret med
en brummende vibrator i så godt som alle tilfælde fik barnets
ben til at spjætte mindre end et sekund efter påvirkningen.
Derefter testede man fosterets hukommelse fuldstændig
som i det tidlig omtalte sutteeksperiment med nyfødte spædbørn.
Man gentog påvirkningen med brummevibratoren (et
sekund ad gangen) med ca. et minuts mellemrum, og sandelig:
Efter ti til tyve påvirkninger holdt barnet op med at spjætte
ved brummeren, som om det nu havde lært denne lyd/vibration
så godt at kende, at det ikke længere reagerede med
et overrasket spjæt.
Da man en måned senere på ny udsatte fostrene for samme
brummevibrator, viste det sig, at de fostre, der oprindelig
var syv og nu otte måneder gamle, ikke ”huskede” noget, de
reagerede som et otte måned gammelt foster, der ikke tidligere
havde været udsat for brummeren. Men de ældre fostre,
der var otte måneder gamle ved den første undersøgelse, udviste
ret tydelig hukommelse i nimånedersalderen: De reagerede
klart mindre på brummeren end andre ni måneder
gamle fostre, der ikke tidligere havde hørt denne underlige
brummelyd flere gange!
tn
Kilde: Dirix, C.E.H., Nijhuis, J.G. & Jongsma, H.W. (2009).
Aspects of Fetal Learning and Memory. Child Development, 80(4).
1251-1258.
Psykolog nyt • 9 • 2010 33

Indmeldte og Nyt job
INDMElDtE
Stud.psych.
Karen Bruun Andresen
Stud.psych.
Louise Kristine Hjort
Bavngaard
Stud.psych.
Ida Anette Bjørk
Stud.psych.
Marianne Rosenstrand
Bjåstad
Stud.psych.
Benedicte Bunckenburg
Stud.psych.
Nina Stenhøj Christensen
Stud.psych.
Nadia Holm Christiansen
Stud.psych.
Sofie Friis Christiansen
Stud.psych.
Stinne Fleischer
Stud.psych.
Lene Bjerre Frandsen
Stud.psych.
Kirsten Andersen Gram
Stud.psych.
Kate Longmuir Grøn
Stud.psych.
Mette Bak Gundersen
Stud.psych.
Henrik Günther
Stud.psych.
Anna Hamann
Stud.psych.
Mads Hansen
Cand.psych.
Tony Hansen
Stud.psych.
Katrine Hesseldal
Stud.psych.
Leefke Hoop
Stud.psych.
Lea Lund Hornstrup
Stud.psych.
Helene Nederskov Hovmand
Stud.psych.
Thorsten Iversen
Stud.psych.
Dorte Jacobsen
Stud.psych.
Anne-Mette Ulrik Borg Jensen
34 Psykolog nyt • 9 • 2010
Stud.psych.
Sarah Kirkegaard Jensen
Stud.psych.
Henrik Michael Johansen
Stud.psych.
Sabine Overbeck Johnsen
Stud.psych.
Jacob Jørgensen
Stud.psych.
Lise Lauge Jørgensen
Cand.psych.
Eva Kirketerp
Stud.psych.
Tommy Kjerkegaard
Cand.psych.
Annette Lauridsen
Stud.psych.
Stephanie Green Lauridsen
Stud.psych.
Irene Laursen
Stud.psych.
Anna Carina Bjerrum Lausen
Stud.psych.
Anja Linneberg
Stud.psych.
Pernille Lydolff
Stud.psych.
Marie Sommer Mikkelsen
Stud.psych.
Maria Møldal
Stud.psych.
Lise Møller
Stud.psych.
Line Neustrup
Stud.psych.
Johanne Præstgaard Nielsen
Stud.psych.
Andreas Nissen
Cand.psych.
Anne Ranning
Stud.psych.
Jens Bak Sommer
Stud.psych.
Maren Stoltze
Stud.psych.
Iben Fog Staal
Stud.psych.
Camilla Gates Sørensen
Stud.psych.
Karina Voetmann-Sohrt
Nyt JOB
Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Kirsten Vestergaard Andersen
Psykotraumecentret
Dansk Røde Kors Asylafdeling
København K
Pr. 1.12.2009
Cand.psych.
Lene Bammeskov
Sundhed & Forebyggelse
Frederiksberg Sundhedscenter
Frederiksberg Kommune
Pr. 1.3.2010
Cand.psych.
Lisbeth Bulig Skovgaard
PPR, Kolding Kommune
Pr. 1.2.2010
Cand.pæd.psych.
Karen Møller Vium
Børn- og Ungerådgivningen
Helsingør Kommune
Pr. 1.12.2009
Privat ansættelse
Cand.psych.
Ditte Charles
Erhvervspsykiatrisk Center
Psykiatrifonden
København NV
Pr. 1.2.2010
Cand.psych.
Karen Hedvig Duelund
Herning Frivilligcenter
Scleroseforeningen
Pr. 1.10.2009
Cand.psych.
Katrine Jørgensen
Helene Elsass Center
Charlottenlund
Pr. 1.2.2010
Cand.pæd.psych.
Rita Rex Jørgensen
PPR, Haderslev Kommune
Pr. 1.2.2010
Cand.psych.
Marie Lawætz
Rådgivningsenheden
Sundhedscenteret
Kræftens Bekæmpelse
København
Pr. 1.4.2010
Cand.psych.
Marie Pedersen
Praksis For Kognitiv Terapi
København V
Pr. 1.5.2010
Cand.psych.
Ulrik Molly-Søholm
Unge & Sorg
København K
Pr. 12.4.2010
Selvstændig virksomhed
Cand.psych.
Tahir Raza Abdullah
Psykolog Praksis
Ringager 4 A, st.
2605 Brøndby
Pr. 1.9.2009
Cand.psych.
Ketty Bach
Privat Praksis
Algade 25, 1.
9700 Brønderslev
Pr. 1.3.2010
Cand.pæd.psych.
Betina Carstensen
Psykologisk Klinik
Hoskjærsvej 17
4900 Nakskov
Pr. 1.4.2010
Cand.psych.
Karen Hedvig Duelund
Favrskov Erhvervscenter
Bogøvej 15, 8382 Hinnerup
Pr. 1.10.2009
Cand.psych.
Helle Hermansen
Psykologisk Rådgivning
Sankt Hans Gade 23, st.
2200 København N
Pr. 1.4.2010
Cand.psych.
Anne Holt
Psykologpraksis
v/Trine M. Johnsen
Peter Bangs Vej 1 F, 2.
2000 Frederiksberg
Cand.psych.
Inge Schoug Larsen
Schoug Erhvervspsykologi
Strandgade 20
3300 Frederiksværk
Pr. 1.1.2010
Cand.psych.
Mirjam Høffding Refby
Privat Praksis
Ærtebjergvej 11
2700 Brønshøj
Pr. 1.10.2009
Cand.pæd.psych.
Annette Møller Sørensen
Psykologisk Klinik
Hoskjærsvej 17
4900 Nakskov
Pr. 1.4.2010
Cand.psych.
Anne Thrane
Thrane Psykologi
Sølvgade 102
1307 København K.
Pr. 1.1.2010

Paul Gilbert:
Medfølelse og mindfulness.
Bogen forener den kognitive adfærdsterapi med principperne
for mindfulness og med de buddhistiske tanker,
der ligger bag begreber som venlighed, indlevelse, medfølelse
og overbærenhed – med sig selv og andre. I elleve
kapitler gennemgår forfatteren, hvordan man kan overvinde
sin strenge selvkontrol, sin overdrevne bekymring,
sin hang til perfektionisme og sine urealistiske høje krav
til sig selv. Målet er at opnå større ro og indsigt og dermed
leve et liv med mindre stress, angst og vrede.
Forlaget KLIM, 2010, 509 sider, 349 kr.
Sanina Kürstein (red.):
Selvledelse og fællesskaber.
Antologi, der med udgangspunkt i forskellige faglige
perspektiver inviterer til at reflektere over udfordringerne
ved selvledelse. Bogen, der indgår i forlagets ’erhvervspsykologi-serie’,
kan bruges som inspirationsværktøj
til nye måder at nærme sig selvledelse på i læserens
egen virkelighed uanset udgangspunkt.
Dansk psykologisk Forlag, 2010, 229 sider, 348 kr.
Jens Christian Nielsen m.fl. (red.):
Den svære ungdom.
Ti eksperter fortæller om, hvordan unges mistrivsel ser
ud i dag, hvordan den spottes, og hvad årsagerne er til
den. Eksperterne kommer også ind på, hvordan nutidens
unge udtrykker mistrivsel, og hvad der kan gøres
for at dæmme op for den. I bogen beskrives mistrivsel
inden for områderne stress, pres, angst, depression, ensomhed,
mobning, selvskadende adfærd og cutting, selvmord,
krop og ydre, spiseforstyrrelser, sex, rusmidler
og ludomani.
Hans Reitzels forlag, 2010, 181 sider, 198 kr.
”BØGER” præsenterer løbende de
nye bogudgivelser primært inden for
det psykologiske område. Det redaktionelle
princip er at søge inspiration
til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale
– ikke redaktionens anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Martin L. Kutscher. Marcella Moran:
Nye bøger
Børn med organiseringsvanskeligheder.
Om hvordan man kan hjælpe det kaotiske barn med at
skabe overblik og få struktur i hverdagen. Bogen giver
metoder til at arbejde med morgenrutiner i hjemmet,
lektielæsning og oprydning af barnets værelse samt metoder
til at gøre barnets skolearbejde mere organiseret.
Med udgangspunkt i det enkelte barn kan man tilrettelægge
en træning og finde hjælpemidler, der giver barnet
mulighed for at blive selvhjulpen.
Dansk psykologisk Forlag, 2010, 176 sider, 238 kr.
Susan Møller Rasmussen. Ole Taggaard Nielsen:
Introduktion til ACT. En brugsbog til klienten.
ACT er en behandlingsform, der anvendes på tværs af
mange symptombilleder, fx angst, OCD, PTSD, depression,
misbrug, kroniske smerter og spiseforstyrrelser.
Frem for alt er ACT en særlig måde at være i verden på
og som sådan til gavn og inspiration for alle mennesker.
Bogen er primært en guide til mennesker, der ønsker at
gå ind i et ACT-forløb, men kan også læses af fagfolk.
Dansk psykologisk Forlag, 2010, 126 sider, 198 kr. indb.
Susanne Lunn. Kristian Rokkedal. Bent Rosenbaum (red.):
Frås og faste.
Belyser spiseforstyrrelser ud fra et klinisk og kulturelt
perspektiv. Det kliniske omfatter fx diagnostik, sygdomsforståelse
og behandling. Da spiseforstyrrelser er blevet
forstået og behandlet på mange måder, gennemgås flere
teoretiske tilgange og forskellige praksisformer. Det
kulturhistoriske perspektiv belyser fx: Hvilke forhold i
den vestlige kultur danner grobund for spiseforstyrrelser?
Hvordan er kropsforståelsen i det senmoderne samfund?
Hvordan påvirker det almindelige unge?
Dansk psykologisk Forlag, 2010, 532 sider, 528 kr. indb.
Psykolog nyt • 9 • 2010 35

Her mangler vi koordinatorer
Red Barnet går hele vejen - hvor langt vil du gå?
Psykologer med seniordrømme -
Erhvervsaktive psykologer fra 50 år og opefter inviteres på møder i maj/juni
til at se fremefter mod den tredje alder.
Er du begyndt at overveje dine arbejdsmæssige og økonomiske muligheder,
når du bliver senior? Så har Dansk Psykolog Forening et tilbud til
dig, uanset om du så småt nærmer dig efterløn eller pension, eller om
du har planer om at blive ved et årti eller to mere.
Vi afholder to temamøder − et i København og et i Århus − for psykologer,
som er fyldt 50 år og stadig er erhvervsaktive. Her gennemgår vi
mulighederne for at trappe ned eller ud af arbejdsmarkedet og fortæller
om arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser ved senioraftaler, efterløn
og pension.
Baggrund
For en stor del af Dansk Psykolog Forenings medlemmer er det relevant
at planlægge tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse
kan det være relevant i god tid forinden at kende de arbejdsmæssige og
økonomiske muligheder, så man kan få flest mulige ønsker opfyldt.
På møderne kan deltagerne høre om de generelle regler og muligheder,
ligesom der vil være mulighed for at få en personlig kontakt til en fagperson,
hvis man har spørgsmål, der ikke kan besvares umiddelbart.
36 Psykolog nyt • 9 • 2010
Meld dig som frivillig koordinator for
Red Barnets Familieindsamling
søndag den 5. september 2010 på:
www.redbarnet.dk/landsindsamling
Her kan du også læse mere om
indsamlingen og om opgaverne
som lokal koordinator.
Familieindsamling 2010
8.491
- medlemmer i Dansk Psykolog Forening
Program:
− ”Pension”. Indlæg ved MP-Pension.
− ”Efterløn”. Indlæg ved Akademikernes Arbejdsløshedskasse.
− ”Seniorordninger på arbejdsmarkedet”. Ved Kim Rønsholt,
konsulent i Dansk Psykolog Forening.
Tid og sted:
Århus: Mandag d. 31. maj 2010 kl. 16.30-19.00. Dansk Psykolog Forening,
Fiskergade 41, 4., Århus C.
København: Onsdag d. 2. juni 2010 kl. 16.30-19.00. Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
Der vil i løbet af arrangementet blive serveret sandwich, kaffe, te og kage.
Tilmelding:
Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Psykolog Forening.
Der kræves tilmelding til arrangementet: Tilmeldingsfrist: 25. maj 2010.
Du kan tilmelde dig på mhr@dp.dk. Venligst angiv navn og medlemsnummer.
Husk også at fortælle os, om du deltager på mødet i København
eller Århus.
Læs mere om
Dansk Psykolog Forening på www.dp.dk

Dansk Psykolog Forenings
Kurser
3.99. Assessing Level
of Personality
Organization with the
Rorschach
Kursustype III
Tid og varighed
onsdag 1. september - fredag 3. september
2010.
1. dag kl. 10.00-17.00, 2. og 3. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 18 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, københavn.
Eksternat.
Pris
7.100,- ekskl. moms.
Tilmelding
14. juni 2010.
Underviser
Philip Erdberg, Ph.D., has presented
workshops on personality assessment
in a variety of sittings, nationally and
internationally.
Kursusleder
Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et.art.,
specialist og supervisor i psykoterapi,
privatpraktiserende psykolog.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,
psykoterapi, psykotraumatologi,
pædagogisk psykologi: 3.99., 18 timer.
Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:
6.4.4.2.2., 18 timer.
Specialistuddannelse i psykopatologi:
13.4.4.2.2., 18 timer.
KURSUSNR.: 10804.
Supervisoruddannelse
– ”Træd i karakter som
supervisor”
Tid og varighed
Mandagene 13. september, 4. oktober,
8. november og 6. december 2010 og
7. marts, 11. april, 9. maj og 6. juni
2011.
alle dagene kl. 9.30-16.15.
Varighed: 50 timer.
Sted
Hos underviser, klinikken, Jernbanegade
14, st.tv., 4700 næstved.
Pris
15.900,- ekskl. moms.
Tilmelding
2. august 2010.
Underviser
Grethe Bruun, cand.psych., specialist og
supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi.
Privatpraktiserende psykolog.
Ny ordning
Fælles krav til alle supervisoruddannelserne:
19.2.3., 20 timer, og 19.2.4., 30
timer.
KURSUSNR.: 1019021.
3.6. Klinisk sexologi
Tid og varighed
torsdag 23. september - fredag den 24.
september 2010.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, københavn.
Eksternat.
Pris
3.550,- ekskl. moms.
Tilmelding
9. august 2010.
Rubrikannoncer
OM KURSERNE
Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”kurser 2010” udsendt med Psykolog nyt 22/2009.
Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.
Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.
Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk
- Uddannelse, kurser, kursusprogram 2010 - på de enkelte kurser.
Underviser
Åshild Skogerbø, M.a. i klinisk psykologi,
specialist i klinisk sexologi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,
klinisk børneneuropsykologi, klinisk
børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,
psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk
psykologi og sundhedspsykologi:
3.6., 12 timer.
KURSUSNR.: 100306.
3.19. Transkulturel
psykologi
Tid og varighed
onsdag 16. juni - fredag 18. juni 2010.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3.dag
kl. 9.00-16.00.
Varighed: 18 timer.
Sted
Dansk Psykolog Forening, københavn.
Eksternat.
Pris
5.300,- ekskl. moms.
Tilmelding
Mandag den 3. maj 2010
Underviser
Nike Brandt Poulsen, cand.psych., specialist
og supervisor i psykoterapi.
Ny ordning
Specialistuddannelserne i arbejds- og
organisationspsykologi, gerontopsykologi,
klinisk børneneuropsykologi, klinisk
børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,
pædagogisk psykologi
og sundhedspsykologi: 3.19., 18 timer.
KURSUSNR.: 100319.
Psykolog nyt • 9 • 2010 37

Rubrikannoncer
Kreds Vestsjælland
FLOW
Onsdag 30. juni 2010 kl. 10-16
Ringsted Hallerne, Tværalle 8, 4100 Ringsted
Lokale 4-5
At arbejde bevidst med flow-skabende aktiviteter for os selv og
hinanden forebygger stress og udbrændthed. Flow-oplevelser får
os til at føle os stærke, energiske, kreative og succesrige. Vi engagerer
os og nyder at overkomme forhindringer, overgå os selv,
udvikle os og lære nyt. Og vi får følelsen af at være kompetente
og i stand til at forme vores eget liv.
Få en dejlig og inspirerende dag, som du kan bruge både i forhold
til dig selv og dine klienter, kollegaer, samarbejdspartnere.
Om foredragsholderen
Stine Reintoft er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet.
Arbejder freelance med psykolog-, projektleder- og kommunikationsopgaver.
Har samtaleforløb med klienter, som primært
kommer med arbejdsrelaterede problematikker. Er partner og
medstifter af MindfulHouse, beliggende i Dr. Tværgade i København.
Her foregår der bl.a. kurser i Mindfulness Based Stress Reduction
og Mindful Parenting.
Er medforfatter på bøgerne: ”Positiv psykologi på arbejde” (2009),
og ”Ind i mindfulness” (2010).
Pris: 1200 kr., der betales kontant (ikke dankort) ved indgangen.
Prisen inkluderer frokost med en øl/vand, eftermiddagskage,
frugt samt kaffe/te ad libitum. Kurset er fortrinsvis for psykologer
med arbejdsplads i kredsen.
Bindende tilmelding til Rikke Rahtkens: rikkesusan@yahoo.com
senest 11. juni 2010.
Supervision – organisationspsykologi
Individuelt og i gruppe
Ny supervisions- og udviklingsgruppe
Opstart 6. september 2010.
Jens Bregengård
Cand.psych.aut., specialist og supervisor
Møblerede lokaler til leje
på dagsbasis
30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.
Velegnet til fx.samtale,coaching mv.
Se mere:
www.klinikudlejning.dk
Ring på telefon: 20 70 50 01
Domæne4.dk
38 Psykolog nyt • 9 • 2010
København K
Lyse lokaler til leje
ved Nørreport St.
www.n41.dk
Kreds Københavns Amt
DIAGNOSER SOM UDVALGTE
ØJEBLIKSBILLEDER
En kursusdag med Søren Hertz
Den 24. september 2010 kl. 9-16
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27, København Ø
Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød.
Forfatter af ”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver
og uanede muligheder”.
I den moderne kultur bliver problemer reduceret ind i meget individuelle
forståelsesrammer.
På denne temadag bliver adfærd forstået som kommunikation. Vi
må derfor skabe kontekster, hvor vi sammen med de afgørende
personer i børnenes og de unges liv kan få øje på invitationerne i
det problematiske, således at vi ikke blot forstærker problembilledet.
Børn og unge gør det bedste, de formår, ud fra deres forudsætninger
og deres måde at forstå deres liv på – og ud fra deres
tro på fremtiden. De alvorligste psykiatriske symptomer må mødes
med ”uhelbredelig optimisme” og en tro på, at vi midt i alvoren
kan få øje på det, som kan hjælpe alle videre. Risikoen er, at vi
i vore bestræbelser for at fritage for skyld reducerer vores nysgerrighed
efter sammenhænge og efterlader den enkelte med oplevelsen
af psykisk sygdom eller handicap.
Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse
af video og andre samtaleforløb. Den vil bygge
oven på moderne teorier relateret til hjerneforskning og udviklings-
og tilknytningsteori.
Tilmelding: Bettina Terp, e-mail: Better01@psv1.regionh.dk
senest 15. juni 2010.
Kurset koster: 500 kr. som betales kontant (ikke dankort) ved
indgangen.
Kun individuelle tilmeldinger kan godtages. Ved tilmelding skal
gives oplysning om navn, arbejdssted og om dette er beliggende
inden for kredsen, eller hvis du er arbejdsløs, hvor du bor, og ligeledes
her om bopælen er inden for kredsen, da kurset fortrinsvis
er for kredsens medlemmer.
Kreds Københavns Amt: Dækker det gamle Københavns Amt,
Birkerød (Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) ligeså.
Derimod tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsen.
Kredsen byder på morgenkaffe kl. 8.50, samt en let frokost, som
ramme om et mere uformelt kollegialt samvær.

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
afholder i ODENSE:
Hypnose og vægttab
Forståelse for og stabiliserende
behandling af overvægt
ved hjælp af hypnose
med cand.psych., specialist
i psykoterapi Lone Bennedsen
Lørdag 25. september kl. 10.00-17.00 samt
søndag 26. september 2010 kl. 10.00-17.00
i Den Sociale Højskole, Tolderlundsvej 5,
5000 Odense C
Kursusform mv.
Kurset henvender sig til psykologer, som ønsker inspirerende teknikker
i mødet med klienter, som udtrykker ønske om at blive behandlet
i hypnose mod overvægt (ml. 5-50 kg). Ofte er denne klientgruppe
selv eksperter i fedtfattig kost og sund levevis. Trods
indsigten oplever denne gruppe mennesker flere skuffende tilbagefald
og en livslang problematik med normalvægten. Kursus er
baseret på praktiske teknikker afvekslende med understøttende
teori. Der bliver bl.a. udleveret scripts og litteraturliste.
Kurset vil bl.a. omhandle:
• Almene aspekter omkring overvægt og kure
• At spise på sult eller følelser
• Deltagererfaringer
• Nøgleord: Skam og skyld, myter og fakta
• Demonstration i plenum
• Forskellige hypnoseøvelser med deltagerne
• Hypnosen, der gør en forskel
• Identitet og vægttab
• ”Fantomvægt”
• Eksempler og erfaringer fra klinikken
• Klientens vanskeligheder med at fastholde idealvægten
Godkendelse af kurset ”Hypnose og Vægttab” til specialistuddannelsen:
Psykoterapi: 12.4.2.3. kan indgå i alt 30 timer, 20 timer metode,
10 timer grundlagsteori og klinisk teori.
Sundhedspsykologi: 11.4.4.2.2. 12 timers teori om hypnose som
metode.
Underviser
Lone Bennedsen er specialist i psykoterapi og har en lang efteruddannelse
i klinisk hypnose bag sig. Hun har tidligere afholdt
dette kursus og med stor succes.
Praktisk
Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr.
for ikke-medlemmer inkl. frokost.
Tilmelding sker på selskabets hjemmeside
www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”
Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2243
6375 eller e-mail: lone@bennedsen.com
Tilmeldingsfrist: Tirsdag 3. august 2010.
Rubrikannoncer
Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose
afholder i SKIVE:
Symboldrama del 1 og 2
Begynder kursus med cand.psych.,
specialist og supervisor i
psykoterapi Per Nørgaard
Del 1: Fredag 1. oktober kl. 9.00-16.00 og
lørdag 2. oktober 2010 kl. 9.00-16.00.
Hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE
Del 2: Fredag 5. november kl. 9.00-16.00 og
lørdag 6. november 2010 kl. 9.00-16.00
Hos GR-Psykologene, Nordbanevej 15, SKIVE
Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge symboldrama
i deres terapeutiske arbejde.
Kursusform mv.
I løbet af dette kursus vil du lære at arbejde med symboldrama, som er en
systematiseret psykoterapimetode udviklet af den tyske professor Hanscarl
Leuner. Metoden blev grundlagt for 50 år siden og bygger på Jungs arbejde
med den imaginative metode, som tager udgangspunkt i mobilisering af billeder
for det indre syn. Billeder eller fantasibilleder man skaber, kaldes dagdrømme.
Symboldramametoden er en dagdrømmeteknik.
Det er en effektiv terapiform, som er anvendelig i personlig udvikling og ved
behandling af forskellige psykiske problemer, som psykosomatiske symptomer,
smerter, angsttilstande, fobier, spiseforstyrrelser, psykoneurotiske forstyrrelser
i barndommen, tilpasningsproblemer i barne- og ungdomsårene
og lavt selvværd.
1. del: Her bliver der undervist og arbejdet med de 5 grundtemaer i symboldrama:
Huset, engen, åen, skovbrynet og bjerget, samt dets betydning i det
psykoterapeutiske arbejde.
Der bliver præsenteret, hvordan terapeuten kan guide sine klienter, når det
indre drama begynder at udfolde sig. Der bliver også undervist i, hvordan terapeuten
kan inddrage tegninger i terapien.
2.del: Kurset henvender sig til dem, der har deltaget i 1. del.
Det indeholder både teori og egne øvelser. Her kommer fokus til at ligge på
symbolmotiverne på mellemniveau og det øvre niveau. (”Mittelstufe” og
”Oberstufe”, på tysk). Øvemotiverne på mellemniveau er bl.a., rosenbusken
og en biltur.
Fokus på mellemniveau er: Forholdet til relationspersoner, undersøge attituden
til aggressive impulser, attituden til seksualiteten, og udforske jeg-idealet.
Dette indebærer, at der bl.a. arbejdes med temaer som nærhed og aggressivitet.
Kurserne er samlet godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen
i psykoterapi med 24 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk
specialistuddannelse med 24 timer under 11.4.4.2.2.
Underviser
Cand.psych. Per Nørgaard, som har en 3-årig hypnoseuddannelse og en
2-årig uddannelse i Symboldrama fra Sverige. Han har arbejdet med symboldramametoden
siden 1987 og betragter den som en vigtig del af hypnosen.
Praktisk
Pris: 2.925 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.225 kr. for ikkemedlemmer
inkl. frokost.
Rabatpris for del 1 og 2: 5.500 kr. for medlemmer af selskabet og 5.800 for
ikke-medlemmer.
Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org
under menupunktet ”Kursustilmelding”
Spørgsmål vedr. kurset: Tlf. 35 37 35 91, e-mail: per.noergaard@mail.dk
Tilmeldingsfrist: Mandag 30. august. 2010.
Deltagerantal: Max. 15.
Psykolog nyt • 9 • 2010 39

Rubrikannoncer
Uddannelsesafdelingen,
Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:
MMPI-II Certificeringskursus
Undervisere
Cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi og specialist i
psykopatologi Christian Møller Pedersen.
Cand.psych., godkendt til at undervise/supervisere i test og udredning på
specialistordning i psykopatologi Claus Werchmeister.
Cand.psych.aut., under uddannelse til specialist i psykopatologi, Louise
M. Bruun.
Tidspunkt
19.-20. august samt 25. november 2010 kl. 09.00-16.00.
Sted
Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej
2, 8240 Risskov.
Pris
kr 5.500,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.
Tilmeldingsfrist Den 25. juni 2010.
Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail:
Birte.Mangouras@ps.rm.dk
Opdatér dig på www.sundhed.dk/info/uddannelsesafdelingen.
Uddannelsesafdelingen,
Århus Universitetshospital Risskov,
udbyder følgende modul på
specialistuddannelsen for psykologer
Organisation og ledelse
3.21 Tværgående modul. 12 timer.
Undervisere:
Vibeke Sjøgreen, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi.
Else Marie Skadborg, cand.psych., specialist i arbejds- og
organisationspsykologi.
Tid:
2.-3. september 2010.
Pris:
Kr. 3.200,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.
Tilmeldingsfrist: 25. juni 2010.
Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail
birte.mangouras@ps.rm.dk
40 Psykolog nyt • 9 • 2010
Uddannelsesafdelingen,
Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:
Sorg og Krise
3.4 Tværgående modul. 12 timer.
Underviser:
Thomas Iversen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi samt
psykotraumatologi, Klinik for Angst og tvangslidelser, Aarhus
Universitetshospital, Risskov.
Tid:
2.-3. september 2010 kl. 09.00 - 16.00.
Pris:
Kr. 3.200,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.
Tilmeldingsfrist: 25. juni 2010.
Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, e-mail
birte.mangouras@ps.rm.dk
Supervisionsgrupper
For psykologer til autorisation eller
specialistgodkendelse
Tid: august 2010 – februar 2011
Helsingør: PSYKOLOGERNE PÅ VÆRFTET
Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer
Start: Torsdag d. 19 august – fremover fredage
Hvidovre: PSYKOLOGHUSET I HVIDOVRE
Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer
Start: Fredag d. 20. august
Pris: 2 rater a 10.000 kr.
Deltagerantal: 3-5
Tilmeldingsfrist: 7.6.10
Den fortsatte åbne supervisionsgruppe 1. onsdag i måneden
kl. 13-17 har ledige pladser fra september.
Deltagerantal: 3-8
Man binder sig til min. 5 gange.
Pris: kr. 5.500 for 5 gange (20 timer)
Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.
Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi,
supervisor i klinisk børnepsykologi.
Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseret-
og narrativ terapi og supervision.
Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 - også for individuel
supervision.
www.psykologerne-paa-vaerftet.dk

Kreds København-Frederiksberg
Kursus i Sorg og krise hos børn
3.3. på tværgående modul
Kurset omhandler børns reaktioner på ekstraordinære
hændelser eller pludseligt opståede livsforandringer
– også set i lyset af arousal og
dissoceringsspektret.
Følgende temaer indgår:
• Akutte belastningsreaktioner og efterreaktioner.
• Sorg og tab. Vigtige aspekter ved børns reaktioner.
• Risikofaktorer for udvikling af langtidsproblemer.
• Intervention til børn i krise og sorg i hverdagslivet.
Underviser: Ulla Rung Weeke, cand.psych. og specialist i psykotraumatologi,
Skolen for Psykosomatik, Underviser i biologisk
traumebehandling.
Sted: Nørreløkkevej 1, Nygård, 3000 Helsingør
Tid: Den 16.-17. september 2010 kl. 10-17. Vi begynder til tiden,
og der er formiddagskaffe/te fra kl. 9:45.
Pris: kr. 2500 kr.
Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr vil blive
opkrævet v. for sent afbud, hvis ikke pladsen kan besættes til anden
side, samt ved udeblivelse. Prisen er med moms og inkl. forplejning.
Der betales kontant på kurset. Du vil modtage kursusbevis
og kvittering.
Tilmelding: Senest mandag 16. august 2010 kl. 12:00 til Dorthe
Djernis. Helst pr. mail: Dorthe@Djernis.net, alternativt via sms til
tlf.: 61 68 80 11. Oplys: navn, profession, arbejdssted/bopæl (hvis
du er ledig), e-mail, telefonnummer, samt kursuskode: SK.
Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer fra andre
kredse er også velkomne. Begrænset deltagerantal.
NB kun personlig tilmelding med oplysning om alle de ønskede
data – du kan altså ikke tilmelde på vegne af andre.
Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i psykoterapi, sundhedspsykologi
og psykotraumatologi, psykopatologi og pædagogisk
psykologi.
Er du bagud med din supervision?
… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så
kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder
intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også
aften og weekend.
Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500
kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én
anden psykolog) til 5.000 kr.
Læs mere på www.talentshaper.com/supervision
Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere
Tel: +45 26 28 58 92
Email: ds@talentshaper.com
Kreds København-Frederiksberg
Rubrikannoncer
Organisationspsykologi
Specialistuddannelsens
tværgående modul 3.2.
Konflikter, stress og forandringer i
organisationer er direkte eller indirekte en del af
psykologens arbejdsområde.
Følgende temaer vil indgå i kurset:
• Individuelle og organisatoriske perspektiver på kriser og konflikter
i arbejdslivet.
• Fokusskift fra klinisk psykologi til organisationspsykologi.
• Kompleksitet og ledelse i moderne organisationer.
• Social perception og attributionsteori. ”Sensemaking” i organisationer.
• Organisationsforståelse og organisationspsykologiske analyse-
og interventionsmetoder.
• Perspektiver på organisationspsykologens rolle: Psykolog versus
konsulent.
Formen vil dels være præsentation af teori, dels brug af teori i arbejde
med cases, bl.a. fra deltagernes erfaringsverden.
Underviser: Arne Vestergaard, cand.psych., ph.d., specialist og
supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København
Ø. Lokale 2A+B.
Tid: Den 12.-13. oktober 2010 kl. 9-16. Vi begynder til tiden, og
der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8:45.
Pris: kr. 2500 kr. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr
vil blive opkrævet v. for sent afbud, hvis ikke pladsen kan
besættes til anden side, samt ved udeblivelse. Prisen er med
moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kurset. Du vil
modtage kursusbevis og kvittering.
Tilmelding: Senest fredag 10. september 2010 kl. 12:00 til Dorthe
Djernis. Helst pr. mail: Dorthe@Djernis.net, alternativt via
sms til tlf.: 61 68 80 11. Oplys: navn, profession, arbejdssted/bopæl
(hvis du er ledig), e-mail, telefonnummer, DP medlemsnummer
samt kursuskode ORG.
Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer fra andre
kredse er også velkomne. Begrænset deltagerantal.
NB kun personlig tilmelding med oplysning om alle de ønskede
data – du kan altså ikke tilmelde på vegne af andre.
Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i psykoterapi, sundhedspsykologi,
psykotraumatologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi,
børneneuropsykologi og pædagogisk psykolog i på
tværgående modul kursus 3. 2.
København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk
Psykolog nyt • 9 • 2010 41

Rubrikannoncer
Kreds Roskilde
afholder kursus med
”Diagnoser som udvalgte
øjebliksbilleder”
Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater,
PsykCentrum i Hillerød. Forfatter af
”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver
og uanede muligheder”.
Den 18. august 2010 kl. 9-16
Octavia Kursus & Konferencecenter,
Maglegårdsvej 8-10, Roskilde
Kursusbeskrivelse:
Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og
unges invitationer til omgivelserne.
Når adfærd forstås som kommunikation og dermed som invitationer
til andre, er det afgørende at skabe kontekster, hvor det
bliver muligt at møde det tilsyneladende adfærdsvanskelige, anderledes
eller syge med en kombination af nysgerrighed, kreativitet
og mod. Fænomener eksisterer ikke i sig selv, men i kraft af
de historier, de er indlejret i. Ændringspotentialerne dukker op,
når vi er på udkig efter de uanede muligheder for udvikling – hos
børnene og de unge, men også hos de vigtige voksne, der omgiver
dem. Vi har i det moderne samfund skabt faglige traditioner,
der bygger på tilsyneladende sandheder som fx begrebet særlige
behov, som det er vigtigt at forholde sig uærbødigt til. Diagnoser
har karakter af udvalgte øjebliksbilleder. Opdelinger mellem hjerne
og tilknytning, mellem ressourcer og begrænsninger har bidraget
til en kultur, der begrænser vores nysgerrighed. Oplevelserne
af bekymring og afmagt må transformeres til opbygning af
gensidig tillid og ny læring. Risikoen er, at vi i vores bestræbelser
for at fritage for skyld reducerer vores nysgerrighed efter sammenhænge
og efterlader den enkelte med oplevelsen af psykisk
sygdom eller handicap.
Dagen vil pendulere mellem oplæg og drøftelser samt fremlæggelse
af video og andre samtaleforløb. Den vil bygge oven på
moderne teorier relateret til hjerneforskning og udviklings- og tilknytningsteori.
Deltagerpris: 400 kr. inkl. morgenmad, frokostbuffet, kaffe og
kage (550,- for psykologer uden for kredsen).
Tilmeldingsfrist: 18.6.2010
Tilmelding sker efter ”først til mølle” ved indbetaling af kursusgebyr
via netbank til reg.nr. 0400 konto nr. 4012390187, mrk. ”Kursus
august 2010”. Husk navn og adresse på indbetalingen. Der er
mulighed for EAN-fakturering
Samtidig sendes tilmelding til kredsstyrelsen/Lone Siemen på
kredsroskilde@gmail.com, når kursusgebyr er indbetalt.
42 Psykolog nyt • 9 • 2010
KognitivGruppen
Dialectical Behavior Therapy
– Intensive Training Course Denmark
Designed for those who have learned DBT in one-day or twoday
trainings and/or from self-guided study of the treatment
manuals, who are invested in learning DBT to a high standard
in order to better implement the treatment in their usual settings.
As DBT is a treatment that requires an ongoing consultation
team, the intensive training is designed for teams
(minimum of 4, maximum of 10 mental health professionals,
who will meet regularly to assist each other in applying DBT in
the practice setting).
DBT is a comprehensive cognitive-behavioral treatment developed
by Marsha Linehan initially to treat chronically suicidal individuals
with borderline personality disorder. Today, DBT is
applied in treating eating disorders; depression with comorbid
personality disorder; high-conflict couple and families;
substance dependence with comorbid personality disorder;
psychosis; suicidal and assaultive behaviors. DBT has been
adapted and used in diverse settings (outpatient, inpatient,
forensic and community contexts) and populations (with adults,
adolescents, and couples and families).
To date research support DBT to be effective in reducing suicidal
attempts, self-injurious behaviors, psychiatric hospitalization,
dropout from treatment, substance abuse, anger, bulimia
and interpersonal difficulties. Studies have also demonstrated
cost effectiveness of DBT compared to treatment as usual.
Part I: August 16 to 20, 2010
Part II: Marts 7 to 11, 2011
Trainers: Heidi Heard (Ph.D., senior trainer with Behavioral
Tech) & Sarah Reynolds (Ph.D. and assistant Professor of
Psychiatry at University of Pittsburgh).
Location: Part 1 Copenhagen; Part 2 Aarhus/Risskov
Get Details: www.kognitivgruppen.dk
Voksenpsykologisk Kontor
udbyder kursus i:
Kursus i
psykofarmakologi for psykologer
Indhold: Formålet med kurset er, at psykologen tilegner sig
erfarings- og forskningsbaseret viden om psykofarmakologi.
Tid og sted: Onsdag den 22. september og torsdag den 23.
september 2010, begge dage kl. 9-16 på Voksenpsykologisk
Kontor, Engtoften 7 B, 8260 Viby.
Underviser: Gitte Hausmann, speciallæge i psykiatri.
Pris: 4.900,- Formiddagskaffe, frugt, frokost og eftermiddagskaffe
begge dage er inkluderet i prisen.
Kursusbevis: Udstedes til den enkelte. Kurset er godkendt på
ny ordning, på det tværgående modul: Specialistuddannelserne
i klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi
og sundhedspsykologi: 3.10., 12 timer.
Yderligere oplysninger om kursusprogram og tilmelding kan
fås på www.vpk.dk eller telefonisk 8733 1240.

IPPF
Institut for psykoterapi af personlighedsforstyrrelser
1-dagskursus henvendt til psykologer og
psykiatere i specialistuddannelse:
Personlighedsforstyrrelse
– relationelle perspektiver hos unge og voksne:
Tilknytningsteori – mentalisering – objektrelationsteori
Hvornår: Fredag 5. november 2010
Tid: Kl. 9.30-15.00
Sted: Aktivitetshuset, Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-14
Pris: 900/1200 kr. (medl./andre) – indbetales til Danske Bank:
Konto nr. 1551-1668-0869 med oplysning om navn, stilling og mailadresse.
Program:
9.30-10.15: Assesment af tilknytningsstatus – det tidlige mor-barn forholds
betydning for psykisk lidelse. Ved psykolog Anne Rechenbach.
10.15-10.30: Kaffe.
10.30-11.30: Mentaliserings-baseret teori af borderline PD – udviklingspatologi
– caseformulering. Ved psykiater Kraka Bjørnholm.
11.30-12.15: Frokost.
12.15-13.15: Unge med personlighedsforstyrrelse – med fokus på skizoid
(drenge) og avoidant PD (piger) i objektrelationsperspektiv. Ved psykiater
Bent Kawa.
13.15-13.45: Maleren Edward Munch – Traumer og Tab: Livsforløb set i
objektrelationsperspektiv. Illustreret ved malerier. Ved professor, dr.med.
Tove Aarkrog.
13.14-14.00: Kaffe.
14.00-15.00: Paneldiskussion: Objektrelationsteori/Tilknytning/Mentalisering.
Ligheder og forskelle – hvad vindes og mistes ved de forskellige perspektiver?
Alle undervisere er specialist- og supervisorgodkendte i DPS og Dansk
Psykolog Forening.
Lokale i klinikfællesskab udlejes
Vi er 5 psykologer, der deler en skøn herskabslejlighed midt på gågaden i
Hillerød, hvor vi nu har et lyst og dejligt lokale ledigt.
Lokalet er 12 m 2. Pris: 5000 kr./md. inkl. el, varme samt div. (kaffe/te, aviser/
blade, reng. mv.). Der er 50 m. til hhv. parkeringshus og off. transportmidler.
Henvendelse kan ske til:
Marianne Holme
Mobil 6169 8212
E-mail: marianne_holme@hotmail.com
Det fælles børnemodul
Psykologisk
specialistuddannelse
VIA University College,
videreuddannelse og kompetence i
Holstebro udbyder igen:
”Det fælles børnemodul”
i ugerne 37/ 2010 samt 19 og
38 /2011.
Kan anvendes i den psykologiske
specialistuddannelse.
Yderligere information på
www.viauc.dk eller
tlf. 87 55 19 60/87 55 19 57
Rubrikannoncer
Kursus i Mindfulness
- en invitation til bevægelse mod bedre indre
balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv
Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed
med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen.
I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og
nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress
og leve i nuet.
Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har
fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne
træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende
opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede
nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser
uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i
en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge,
hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved
bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi.
Indhold
Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i
høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder
med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv.
Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktisere
mindfulness meditation, strækøvelser og nærværende
yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog.
Form
Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon
Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på
University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8
uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til
fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det
bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter
dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 15.
Underviser
Paw Robert Risager, cand.psych.aut., medlem af Dansk Psykolog
Forening. Er uddannet Mindfulness-instruktør hos Jon Kabat-
Zinn i USA og har arbejdet med meditation siden 1989.
Datoer
Hold 1003: tirsdage i efteråret 2010: 17/8, 24/8, 7/9, 14/9, 21/9,
28/9, 5/10 og 12/10 – alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk, at første
gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel
time. Desuden lørdag den 2/10 kl. 9.00-16.30 – en hel dag til fordybelse.
Næste hold (1004) starter d. 26/10 og afholdes tirsdag
aftener.
Kursussted
Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget
ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på
4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere.
Pris
Kr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og
fuld forplejning om lørdagen.
Tilmelding
Send en mail til mindfulnesspraksis@gmail.com med dit
navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til
Kongsted Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr. 0001029398. Angiv
venligst navn og hold nr. 1003 ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding
er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan
du overdrage din plads til en anden.
For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75.
Psykolog nyt • 9 • 2010 43

v
•
Rubrikannoncer
Nye veje i narrativ praksis
Med Anette Holmgren • 3 intensive dage
Snekkersten 1.-3. juni 2010 • Kursusnr. 876-10
• Masterclass: Ledelse og forståelse
Med Allan Holmgren • Snekkersten 28.-30. juni 2010
Kursusnr. 866-10
•
•
•
•
Hvordan man reelt samarbejder i
arbejdet med spiseforstyrrelser
Med Ali Borden, USA
Snekkersten 20.-21. september 2010 • Kursusnr. 860-10
Narrativ Parterapi: Samtaler om
parfortællinger, værdier, køn,
seksualitet og forældreskab
Med Anne Saxtorph • Snekkersten 24.-25. nov. 2010
Kurssusnr. 846-10
Coachinggruppe: Psykologen som leder
Med Sussie Brandrup • 4 eftermiddage
Snekkersten efterår 2010 • Kursusnr. 786-10
1-årig specialistuddannelse:
Supervisor-uddannelse for psykologer &
læger/psykiatere 2011
Supervision i teori & praksis
Med Anne Romer & Anne Saxtorph
Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 793-11
Introdag til denne uddannelse
Snekkersten 31. august • Kursusnr. 793-11intro
• Autorisations- & supervisionsgruppe for
nyuddannede psykologer & læger 2011
med henblik på autorisation (psykologer)
& grunduddannelse (læger)
Snekkersten start forår 2011 • Kursusnr. 780-11
Århus start efterår 2011 • Kursusnr. 781-11
•
•
Hverdagspoetisk
praksis
44 Psykolog nyt • 9 • 2010
D I SPUK
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
2-årig klinisk specialistuddannelse i
psykoterapi for psykologer &
læger/psykiatere 2011
Med Anne Romer & Anette Holmgren
Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 791-11
Introdag til denne uddannelse
Snekkersten 17. august 2010 • Kursusnr. 791-11intro
Supervisionsgruppe for behandlere
Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 764-11
Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser
www.dispuk.dk
½ side -psykolognytmaj2011ver_2.indd 1 06-05-2010 12:30:38
!
NåR du søgeR job
Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes
henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.
Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via
telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst
eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved
rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og
individuelle interesser.
Stillinger i Psykolog Nyt
Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet
have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:
Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,
hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne
stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal
forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen
uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod
foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.
Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog
Forening’s forhandling er afsluttet.
Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation
eller specialistuddannelse, eller har særlig lang
eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du
rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,
så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke
opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.
Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig
med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.
Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette
fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles
individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende
et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv
forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde
velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,
ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.
Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler
Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten
skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til
forhandling@dp.dk:
• Stillingsopslaget.
• Din ansøgning.
• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).
• Seneste lønseddel.
• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget
af dig til stillingen.
Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/
din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.
Der kan være behov for at søge rådgivning
om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

Vi søger en
udviklingsorienteret psykolog
Udviklingsorienteret
psykolog
stillinger
PSyKOLOg TIL AmBULAnT
BEHAnDLIngSInSTITUTIOn I
HOLSTEBRO CEnTRUm
Os:
Vi er en Pædagogisk Udviklingsafdeling, der fungerer som stabs-
Faglig fordybelse, kontakt, terapi, testning og udredninger i et
funktion under Thisted Kommunes Børne- og Familieforvaltning.
uhøjtideligt og anerkendende behandlingsmiljø – hvis det er noget
Vi lægger stor vægt på det tætte, tværfaglige Pædagogisk samarbejde, Udviklingsafdeling
hvorfor
for dig, så kan jobbet som klinisk psykolog nu søges i Stofbehandlingen
vi blandt andet kan tilbyde en arbejdsplads med en række dygtige
Holstebro.
og inspirerende kollegaer, herunder pykologer, udviklingskonsu-
En psykolog på fuld tid med Stofbehandlingen tiltrædelse er 1. en juli ambulant 2009 behandlingsinstitution for borgere
lenter, tale-hørelærere, ergoterapeut samt specialpædagoger.
med et problematisk forbrug eller egentligt misbrug af euforiserende
Som medarbejder i vores afdeling vil du eller indgå i snarest en til tider derefter. travl,
stoffer – og deres pårørende.
men med garanti spændende hverdag med udfordrende, udvik-
I Stofbehandlingen vil du møde mange varierede og bredspektrede
lende og mangeartede arbejdsopgaver. Pædagogisk Udviklingsafdeling opgaver er indenfor en stabsfunktion det psykologiske behandlingsfelt i
(angst, depression,
aggression, fobier og personlighedsforstyrrelser).
Børne-, Familie- og Kulturforvaltningen. Stofbehandlingen er Afdelingen
Dig:
organisatorisk tilknyttet Holstebro kommune, men
har tillige samarbejdsaftale med Struer og Lemvig kommuner og har i alt
Ud over at bidrage til den pædagogiske består udvikling i af kommunen psykologer, vil talehørelærere, specialpæda-
et befolknings-grundlag på godt 104.000 borgere.
traditionelle PPR-funktioner, såsom: Pædagogiske-psykologiske
goger, fysioterapeut og udviklingskonsulenter.
Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe på 15 ansatte, der har
vurderinger af børn og unge, korte samtaleforløb med børn og
til huse i gode lokaler i gågaden ved Den Røde Plads.
unge, rådgivning og vejledning af forældre Som – indgå psykolog i dine arbejds- i pædagogisk Vores udviklingsafdeling primære opgave er at tilbyde skal behandling, støtte og harmreduopgaver.ction
med henblik på at opnå en bedre livskvalitet og en højnelse af
bl.a. du arbejde med nogle af funktionsniveauet nedenstående for funktioner:
Herudover vil rådgivning og vejledning af pædagoger og lærere
den berørte borger.
være en central og prioriteret del, idet vi • bestræber Være en os aktiv på at kvali- medspiller i det Vi arbejder tværfaglige undersøgende samarbejde og nysgerrigt for at finde det meningsfulde i
ficere egenindsatsen i vores skoler og institutioner. • Pædagogiske-psykologiske borgerens vurderinger aktuelle misbrugssituation, af børn og idet vi forstår forbruget af stoffer
Vi lægger vægt på, at du er i stand til at arbejde
som et meningsfuldt ”svar” på nogle vanskelige livsomstændigheder.
unge selvstændigt,
Vi betjener os af forskellige metodikker som f.eks. motiverende samtaler,
struktureret samt målrettet, er fagligt ambitiøs og indstillet på
Udviklingsorienteret
• Psykologiske undersøgelser kognitiv og -, test systemisk - og narrativ terapi og vægter det gode relations-
løbende at tilegne dig ny viden inden for faget i form af kurser/
arbejde.
efteruddannelse.
• Pædagogisk-psykologisk rådgivning Vi ser gerne, at du og har vejledning
psykolog
erfaring med kognitiv adfærdsterapi og psykolo-
af lærere og pædagoger gisk testning samt at du har autorisation.
Karakteristisk for vores Pædagogisk daglige arbejde Udviklingsafdeling er: • Tidlig, Korte tværfaglig samtaleforløb og med børn Vi har tilknyttet og unge ekstern supervisor, og værdsætter kompetenceudvikling
helhedsorienteret indsats, ressourceorienteret og anerkenden-
– både i fællesskab, men også hver for sig – højt, da vi betragter det som
En psykolog på fuld tid • med Rådgivning tiltrædelse 1. juli og 2009 vejledning en af nødvendig forældre
de tilgang, fagfaglig og tværfaglig kvalitet samt innovation og
ingrediens i et fagligt kompetent miljø og en velkvalifice-
eller snarest derefter.
udvikling.
• Være en aktiv medspiller i ret den opgaveløsning. pædagogiske
Pædagogisk Udviklingsafdeling udvikling er en stabsfunktion i Thisted i Kommune. Psykolog-opgaverne er:
Børne-, Familie- og Kulturforvaltningen. Afdelingen
Har du lyst til at være en del af en afdeling, der er i konstant udvik-
• Rådgivning og vejledning af borgere med alvorlige psykiske problemer
består af psykologer, talehørelærere, specialpædaling,
og kan du relatere
• Kliniske psykologiske terapiforløb af henviste borgere med psykiske
goger, til ovenstående fysioterapeut og beskrivelse, udviklingskonsulenter. opfordrer vi
Vi forventer, at du er uddannet lidelser psykolog. ud over misbrug - især angst, depression og aggressivitet samt
dig til at søge stillingen som vores nye psykolog.
Som psykolog i pædagogisk udviklingsafdeling skal
negativt selvværd m.v.
Der Ansøgning henvises i øvrigt med til vores hjemmeside www.thisted.dk, herun-
bl.a. du arbejde med nogle af nedenstående funktioner:
• Diagnosticering af div. psykiske lidelser ifm. evt. dobbeltdiagnosticeder
vores relevante Sammenhængende bilag • Være en aktiv Børnepolitik. Vi tilbyder
medspiller i det tværfaglige samarbejde
ring ud over selve afhængighedssyndromet til brug for kollegaer og
sendes til: • Pædagogiske-psykologiske • en vurderinger spændende af børn og hverdag i en eksterne afdeling, samarbejdspartnere som er
Praktisk information: unge
• Psykologiske undersøgelser og udredninger (testning incl. erklærin-
• Psykologiske undersøgelser præget og test af en positiv, udviklingsorienteret og
Aflønningen sker efter ger/rapporter)
• principperne Pædagogisk-psykologisk om NY Løn rådgivning og efter og vejledning forhand-
anerkendende ånd
ling
Thisted
med den forhandlingsberettigede
Kommune,
af lærere og pædagoger organisation. Stillingen er
• Psykologfaglig sparring af kollegaer i borgersager, herunder kvalitets-
på 37 Børne-, t./pr. uge. Familie- • Korte og samtaleforløb med • en børn relations- og unge og ressourceorienteret sikring af behandlingsplaner tilgang til
• Rådgivning og vejledning af forældre
• Fordybelse i og formidling af relevant faglig viden på behandlings-
Kulturforvaltningen,
• Være en aktiv medspiller opgaveløsningerne
i den pædagogiske
området.
Tiltrædelse: Asylgade 1. august 30 2010. udvikling i Thisted Kommune. • Mulighed for autorisationsforløb Vil du vide mere og specialist-
er du velkommen til at kontakte leder Tine Hammer, på
7700 ThistedVi
forventer, at du er uddannet uddannelse.
psykolog.
tlf. 9611 4063 eller pr. mail: tine.hammer@holstebro.dk ligesom du kan
Send din ansøgning til:
Ansøgning med
læse om os på hjemmesiden www.misbrug.dk.
relevante Pædagogisk bilag Udviklingsafdeling, Vi tilbyder Asylgade 30, 7700 Thisted,
Du kan finde inspiration og psykologfaglig viden om misbrugsbehand-
sendes Att.: Frist: Line til: Knakkergaard 29. maj • en Andersen, kl. spændende 12. eller hverdag mail: Afl i en ønning lka@thisted.dk.
afdeling, som vil er ske efter principperne lingsområdet på om Selskab Ny for Løn Misbrugspsykologis og
hjemmeside
præget af en positiv, udviklingsorienteret og
Thisted Samtaler Kommune, forventes anerkendende ånd efter forhandling med den www.misbrugsnet.dk.
forhandlingsberettigede
Børne-, Ansøgningsfrist: Familie- og Den • 4. en juni relations- 2010. og ressourceorienteret tilgang til
afholdt i uge 24. organisation.
Ansøgningsfrist: Send ansøgning med relevante bilag pr. mail til
Kulturforvaltningen, opgaveløsningerne
Arbejdsmarked@holstebro.dk eller til Holstebro Kommune, Arbejds-
Asylgade 30
• Mulighed for autorisationsforløb og specialist-
Kontaktpersoner: Morten Lund, pædagogisk udviklingschef,
uddannelse.marked,
Sekretariatet, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, så vi har den
7700 Thisted
telefon: Ansøgere 9917 2058, må eller påregne Dagmar Ebbesen, Yderligere ledende psykolog, oplysninger kan senest fås ved mandag henvendelse den 21. juni 2010 kl. til 8.00. Mrk. ansøgningen stillings-
Frist: telefon: at 29. blive maj 9917 kl. 2061. 12. anmodet Afl ønning om vil ske efter pædagogisk principperne om Ny udviklingschef Løn og
opslag Jesper nr. 0089/2010. Carlsen på tlf.
Samtaler forventes efter forhandling med den forhandlingsberettigede
Skriv i ansøgningen om du ønsker deltids- eller fuldtidsansættelse.
afholdt samtykke i uge 24. til indhen-
organisation. 9917 2055 eller mobil 2034 8554, eller sektionsleder
Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 23.
Ansøgere telse må påregne af børneattest.
Yderligere oplysninger for kan psykologerne fås ved henvendelse til Dagmar Ebbesen på tlf. 9917 2061.
at blive anmodet om pædagogisk udviklingschef Jesper Carlsen på tlf.
VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT
Ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhentelse
samtykke til indhen- 9917 2055 eller mobil 2034 8554, eller sektionsleder
telse af børneattest.
af børneattest. for psykologerne Dagmar Ebbesen på tlf. 9917 2061.
HOLSTEBRO.DK
Holstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro
forhandling@dp.dk
forhandling@dp.dk
Psykolog nyt • 9 • 2010 45

stillinger
stillinger ÅrHUs KommUne
til at gøre en forskel!
Ungdomscentret
Psykolog
Ungdomscentret i Århus, søger snarest muligt en fuldtids psykolog
til projektet Psykologisk behandling for unge i ”Psykiatriens
grænseland”.
der er placeret tre psykologstillinger i Ungdomscentret som en
del af en samlet bevilling til Århus Kommune i.f.m. Psykiatriaftalen
2007-2010, hvor der yderligere er fire psykologstillinger til
børnedelen af projektet. stillingen er tidsbegrænset indtil 31/3
2012.
Formål: At yde psykologbehandling til unge 14-18 år med lette/
moderate psykiske vanskeligheder. der arbejdes ud fra kognitive
behandlingsmetoder.
yderligere oplysninger
Projektet vil organisatorisk og ledelsesmæsigt være tilknyttet
Ungdomscentret, hvor yderligere oplysninger om stillingen kan
fås ved henvendelse på tlf. 8940 5335, psykolog Kurt Vadgaard.
Hele stillingsopslaget kan ses på
www.aarhuskommune.dk/job.
Ansøgning
Ansøgningsfrist fredag d. 11/6, kl.12.
der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 21/6.
Ansøgningen mærkes nr.137/10, og bedes sendt til:
Ungdomscentret, sønder Alle 33, 8000 Århus c.
aarhuskommune.dk/job
46 Psykolog nyt • 9 • 2010
TR: Lisbeth Jørgensen, tlf. 40 32 75 46
Psykolog til
PPR
Er du den nye psykolog i PPR Egedal Kommune?
Vi søger en ny kollega i PPR, som er cand.pæd.psych.
eller cand.psych.
• Har du erfaring med og interesse for skole- og
daginstitutionsområdet?
• Erfaring med psykologisk undersøgelse og vurdering
samt indsigt i og sans for det tværfaglige
samarbejde?
• Er åben og imødekommende med et ressourcefokuserende
menneskesyn?
• Er kreativ, fleksibel og udviklingsorienteret?
• Kan navigere - også i kaos - og har en god portion
humoristisk sans,
– så er du måske vores nye
psykolog!
Se det fulde stillingsopslag
på www.egedaljob.dk egedalkommune.dk
Barselsvikar for psykolog søges
til psykoterapeutisk ambulatorium for 12-18 årige
Psykologisk Center er et 4 årigt projekt finansieret af Velfærdsministeriet
og Brøndby Kommune. Centret består af 3 fuld-tidsansatte
psykologer samt en sekretær.
Vores ene psykolog skal på barsel til sommer og vi har derfor
et vikariat fra 15. august 2010. Stillingen er på 30-37 timer
(aftales i forbindelse med ansættelse).
Psykologisk Center tilbyder først og fremmest individuel terapi til børn/
unge. Derudover består vores arbejde i forældre-vejledning, personligheds-undersøgelser
samt konsulentbistand/vejledning. Formålet
med projektet er at yde en forebyggende indsats i forhold til børn med
psykiske forstyrrelser samt sociale og emotionelle vanskeligheder.
Vi ønsker, at du
•har erfaring med eller stor interesse for psykoterapi
• er god til at arbejde selvstændigt og er fleksibel
• er åben og imødekommende både i forhold til børn og forældre,
men også i forhold til det meget store netværk, vi samarbejder med.
Du vil få
• en velfungerende arbejdsplads præget af høj faglighed
•stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet
•mulighed for intern og ekstern supervision
•søde kolleger, der har det godt sammen.
forhandling@dp.dk
Yderligere information fås hos projektleder, cand. psych. Marijke
Marijnissen tlf.: 43 53 65 75. Ansættelsessamtaler forventes afholdt
den 10. og 11. juni 2010. Løn og ansættelse efter gældende
overenskomst og principperne i Ny løn.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal
forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn
under 15 år, indhentes der også børneattest.
BRØNDBY KOMMUNE
Børneforvaltningen. Park Alle 160, 2605 Brøndby
Ansøgningsfrist den 4. juni 2010.
Mærk ansøgningen; Psykologisk Center
mail til job-born@brondby.dk
TR: Mathilde Sandager, tlf. 43 28 35 85

Underviser
Brænder du for at undervise?
Vi tilbyder
MBK A/S tilbyder dig et spændende job med gode muligheder
for at lave det du har mest lyst til: at undervise andre mennesker!
Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede kollegaer,
der har kunderne i fokus. Vi er tæt på hinanden, har et
godt internt arbejdsmiljø, stor frihed og attraktive personalegoder.
De fleste af vore kurser holdes i København i dagtimerne.
Du får gode muligheder for at få supervision og udvikle dig
personligt og fagligt. Vi oplærer dig i færdige koncepter, så du
kommer ofte til at undervise indenfor samme emne.
Jobbet
Du skal gøre dig umage for at kursusdeltagerne kan udvikle sig
og blive bedre til deres arbejde. Du vil fortrinsvist komme til at
undervise i præsentationsteknik, konflikthåndtering, assertion (+
det du allerede er dygtig til at undervise i). I de fleste konsulentfirmaer
skal du selv sælge dine egne opgaver og dermed bruge
halvdelen af din tid på salg. I MBK skal du ikke selv sælge dine
opgaver, da vores direktør står for salget – det er vigtigere, at
du er personligt og fagligt stærk og kan lide at undervise.
Dig
Vi søger en dygtig erhvervspsykolog (eller med anden relevant
akademisk udannelse), som kan lide at undervise, omsætte
teori til praksis og motivere mennesker. Du har talent og lyst til
at undervise samt evne til at formulere dig mundtligt og skriftligt.
Du er udadvendt, positiv, omstillingsparat og kan lide at samarbejde,
men kan også arbejde selvstændigt med egne opgaver
og du kan få noget fra hånden.
Du har ordenssans, er systematisk og kan færdiggøre dine
opgaver. Du har nogle års erfaring som konsulent eller underviser
– og kan lide at arbejde under pres og med krav til dig om,
at du skal gøre dig umage og få top-evalueringer. Da
MBK ønsker at yde den højeste service over for vore kunder,
skal du kunne skræddersy kurserne og klare perioder med
mange kurser. Til gengæld er der andre perioder, hvor der ikke
er så mange kurser. Så du skal være fleksibel i forhold til svingende
arbejdstider og arbejdsmængder – og reagere hurtigt,
når vi får kundehenvendelser. Du kan aldrig være sikker på din
kalender, men har stor frihed til at planlægge og disponere din
egen tid i de mindre travle perioder. Du skal kunne sige fra og
sætte grænser, men være indstillet på, at der er meget arbejde
i oplæringstiden, og at du hurtigt bliver kastet ud i det. Senere
kan du nyde, at der ligger færdige koncepter, og du kan eventuelt
vælge at bruge en attraktiv bonusordning, hvis du gerne vil
undervise mange dage.
MBK A/S
MBK er en succesfuld kursusvirksomhed i vækst – også under
krisen. Vi er kåret som bedst evaluerede kursusvirksomhed i
2007, 2008 og 2009. Danmarks største og mest velrenommerede
virksomheder - såvel private som offentlige – bruger MBK til
at dygtiggøre deres medarbejdere og udvikle deres ledere.
Firmaet er etableret og ejet af erhvervspsykolog Michael Brorsen.
MBK har undervisningslokaler nær Kongens Nytorv.
Kontakt
Se vores hjemmeside www.mbk.dk eller ring til Camilla på
telefonnummer 3543 4474, hvis du har spørgsmål.
Send din ansøgning og CV på mail til
camilla@mbk.dk inden kl. 12.00 den 31. maj 2010.
forhandling@dp.dk
stIllInger åRhUs KommUne
stillinger
i børn og unges fremtid!
PPR enhedeRne, BøRn og UngemagistRaten
Psykologer
I PPr-enhed 1 (midtbyen) og 6 (vest) bliver der ledige barselsvikariater
37 timer/ugl. pr. aug. 2010.
du kommer til at indgå i et tværfagligt team med psykologer og
talepædagoger.
Arbejdsopgaver :
• Pædagogisk psykologisk vurdering af henviste børn.
• Kritisk og konstruktiv samarbejdspartner for skoler og institutioner,
når det gælder udvikling af den almindelige undervisning
samt udvikling af specialpædagogiske tilbud og
undervisningsformer hen i mod størst mulig pædagogisk
rummelighed.
• anvendelse af konsultative arbejdsformer.
kvalifikationer :
• Uddannelse som cand.pæd.psych eller cand.psych, gerne
med autorisation.
• interesse for traditionelle PPR - opgaver, herunder gerne erfaring
med to-sprogsområdet.
• evne til formidling af specialpædagogisk og psykologisk viden
på en almen forståelig måde både i arbejdet med børn
og familier, men også i det tværfaglige samarbejde internt
som eksternt.
• Lyst til at indgå på en travl arbejdsplads med engagerede kolleger.
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst. der vil
blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse.
yderligere oplysninger
teamleder i Vest magdalene svendsen tlf. 8940 5742 og
teamleder i midt mette Faaborg tlf. 2961 5468, og se
www.ppr-aarhus.dk.
Ansøgning
ansøgningsfrist 4/6 kl. 12.
ansættelsessamtaler finder sted i uge 24.
ansøgning sendes til PPR enhed 1 og 6, grøndalsvej 2,
Postboks 4069, 8260 Viby J, mkr. ”psykologvikariat”.
aarhuskommune.dk/job
TR: Anne Grethe Mogensen, tlf. 29 61 58 31
Psykolog nyt • 9 • 2010 47

stillinger
Autoriseret psykolog
søges til 1. august 2010 – 30 timer pr. uge
Vordingborg Kommune er i gang med at etablere familiebehandlingstilbud,
der arbejder udviklingsstøttende med familier, hvor
der ses sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder.
Du vil indgå i det tværfaglige samarbejde omkring familierne.
Primært vil indsatsen være bygget op omkring
en kombination af følgende tiltag/metoder:
• Individuel-, par-, familie- og gruppeterapi/samtaler
• Marte Meo
• Familie- og flerfamilieøvelser
• Forældreundervisning
• Forældrekompetence-/ familierelationsundersøgelser
• Sundhedsfaglig og pædagogisk rådgivning
• Netværksmøder
• Støtter/overvåget samvær
Kvalifikationer:
Det forventes, at du har erfaring med:
• Familiearbejde
• Forældrekompetenceundersøgelser/relationsundersøgelser
• Tværfagligt samarbejde og skriftlig kommunikation
Aflønning i henhold til gældende overenskomst og principperne
i Ny Løn.
Ansøgning sendes til: Vordingborg Kommune, Valdemarsgade
43, 4760 Vordingborg, att.: Marianne Mikkelsen mrk.: Familiehuset
eller på mail til: mami@vordingborg.dk.
Yderligere oplysninger: Kontakt Niels Rasmussen, telefon
40 38 40 12.
Ansøgningsfrist: 4.6.2010. Samtaler forventes afholdt i uge 24.
Se hele stillingsopslaget på www.vordingborg.dk
48 Psykolog nyt • 9 • 2010
I Hvidovre Kommune
bygger vores samarbejde
på en anerkendende
og positiv
kultur, hvor forskellighed
er en styrke, og hvor
engagement, nysgerrighed
og arbejdsglæde
fremmer de nye ideer
og den gode service til
borgere, virksomheder,
kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn
forstad med en stærk
historie; tæt ved vandet
og hovedstaden og lige
midt i Øresundsregionen.
Leder til Poppelgården
Familiecenter i Hvidovre
Dine opgaver:
At være daglig leder og have personaleansvar for
12 medarbejdere -socialpædagoger, socialrådgivere,
psykologer og en sekretær - samt have
budgetansvar for Poppelgården Familiecenter.
At koordinere og prioritere opgaver i relation til
Børne- og familieafdelingens aktuelle behov.
Desuden vil der være mulighed for at indgå
aktivt i et begrænset udsnit af familiecentrets
opgaver.
Hvem er vi?
Familiecentret er en kontraktstyret, ambulant
behandlingsinstitution med kontakt til ca. 120
familier. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativt
inspireret tankegang, hvor metoder og
arbejdsformer tilpasses de konkrete opgaver.
Vi forventer:
At du er visionær og kan være fagligt inspirerende
for personale og samarbejdspartnere.
Se nærmere om stillingen på www.poppelgaarden.hvidovre.dk
Ansøgningsfrist: mandag d. 7.6.
kl. 12
forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk
Find dit drømmejob
på odense.dk/job
Psykolog til Specialrådgivningen for småbørn
Kan du skabe en tillidsfuld kontakt til småbørn og deres forældre? Kan du formidle, og har du lyst til at
arbejde med undersøgelser og rapporter til VISO? Og har du interesse for eller erfaring med udviklingsbetingede
og neuropsykologiske problemstillinger hos småbørn?
Så er du måske den, vi søger til en 37 timers stilling som psykolog.
Se det fulde stillingsopslag på www.odense.dk/job
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer
alle uanset alder, køn, religion eller etnisk
tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
forhandling@dp.dk

Arbejd i det grønlAndske
sundhedsvæsen
Ledende psykolog til psykiatrisk afdeling
ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Den ledende psykologstilling ved psykiatrisk afdeling Dronning Ingrids Hospital
er ledig til besættelse snarest.
Der er til afdelingen normeret 4 psykologstillinger. Én psykologstilling er
dedikeret børnepsykologien og er aktuelt vikarbesat. Derudover er der to fastansatte
psykologer i voksenområdet. Det er ønskeligt, at én af psykologerne
specielt arbejder med unge og de to øvrige med de voksne.
Den ledende psykolog skal:
• Sikre et psykologfagligt miljø af høj faglig kvalitet.
• Medvirke til decentralisering af ansvar og kompetencer.
• Medvirke til skabelsen af et udviklende og attraktivt arbejdsmiljø.
• Udvikle afdelingens kompetencer.
Den ledende psykolog refererer fagligt til den administrerende overlæge i
områdeledelsen, hvor der tillige er en administrerende oversygeplejerske.
Den ledende psykolog deltager i det kliniske behandlingsarbejde og har derudover
administrative, uddannelses og udviklings opgaver.
Vi ønsker en autoriseret psykolog med specialuddannelse i psykoterapi og
ledelseserfaring desuden gerne med supervisor uddannelse.
Vi tilbyder et spændende job og et fagligt og engageret miljø. Psykiatrien
er inde i en spændende udvikling med områdedannelse og udbygning af distriktspsykiatrien.
Der tages nye områder op og du vil som ledende psykolog
få indflydelse på psykiatriens udvikling i Grønland.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Grønlands
Selvstyre og Dansk Psykolog Forening. Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning
til ansøger og dennes familie efter gældende regler.
Bolig. Der stilles bolig til rådighed for hvilken der betales efter gældende regler.
Som følge af boligsituationen i Nuuk må vakantindkvartering påregnes i
ventetiden på permanent bolig.
Nærmere oplysninger kan indhentes hos administrerende overlæge Jonna Jacobsen
Pleisner tlf. (+299) 34 41 31 jjp@peqqik.gl eller psykolog Lisbeth
Hartman Nielsen (+299) 34 41 34, lihn@peqqik.gl
Oplysninger om Grønlands Sundhedsvæsen kan findes på Sundhedsvæsenets
hjemmeside: www.peqqik.gl.
Ansøgning sendes til:
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Personaleadministrationen
Postboks 1230
3900 Nuuk
Eller elektronisk på shv­pers­adm@peqqik.gl
Ansøgningsfrist: 11/6 2010
i Grønland
– er tiden en anden
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
www.gjob.dk
125127_psykolog_ann_86x237.indd 1 03/05/10 13.45
stillinger
Praksiskandidat (føl) søges i Odense
I Mulighedernes Hus ApS og Psykologhuset Odense ApS søger vi flere
psykologer til praksiskandidatstillinger, som er ledige nu og pr. 1. september
2010.
Om os: Vi er to psykologhuse, der til dagligt samarbejder, vi har plads til tilsammen
10-11 psykologer. Vi har derudover en psykiater og to ”andre terapeuter”
tilknyttet. Vi arbejder meget selvstændigt, bestemmer i vidt omfang selv vores
arbejdstider og opgaver i et åbent og frit miljø. Herudover kan vi tilbyde varierede
opgaver og daglig faglig sparring.
Arbejdsopgaver: Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og kriseintervention.
Vi er tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og institutioner
over hele Fyn. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i dette
arbejde – i forhold til dine interesser og ønsker. Der vil være mulighed for et
introduktionskursus til kognitiv angstbehandling, af udefrakommende underviser.
Kvalifikationer: Vi søger psykologer, der er i stand til at arbejde selvstændigt
og som hurtigt kan træde til, ”når krisen rammer”. Vi ser gerne terapeutisk
erfaring og gode teoretiske kundskaber, men vigtigere er det, at du er robust og
tillidsvækkende samt at du vil kunne trives i et miljø med humor og åbenhed.
Tilknytning til/bopæl på Fyn, samt tidligere arbejdserfaring som psykolog vil
være en fordel.
Løn: Garanteret minimumsløn + provisionsordning. Du bliver som praksiskandidat
hos os lønansat for et år med feriepenge mv.
Ansøgningsfrist: 1. juni 2010 kl. 12:00 – og gerne hurtigere.
Ansøgningen kan sendes via mail til: post@psykologhuset.dk, eller Psykologhuset
Odense ApS, Frederiksgade 67, 5000 Odense C mærket ”Ansøgning”.
Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information:
Spørg efter: Peter Nielsen (66 122 120) og Tue Toft (66 11 13 12)
Læs mere om os på: www.psykologhuset.dk & www.mulighedernes-hus.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Psykolog til PPR
En af vore psykologer går på pension, derfor søges hendes
efterfølger til en fuldtids psykologstilling fra 1.8.2010.
Stillingen indebærer:
• Pædagogisk-psykologiske vurderinger og korterevarende
behandling af børn og unge fra 0-18 år
• Rådgivning, vejledning til forældre, pædagoger og lærere
• Konsultative funktioner ift. andre faggrupper
• Tværfagligt samarbejde internt i PPR og eksternt til alle faggrupper
på børn- og ungeområdet
• Betjening af skoler og daginstitutioner i et skoledistrikt,
samt 2 specialklasserækker primært for elever med generelle
indlæringsvanskeligheder
Vil du være med til at sætte dit præg på PPR Aabenraa, så
tilbyder vi dig et selvstændigt og spændende job.
Hør mere ved ledende psykolog Hans Jørn Søberg 73 76 71
43 eller souschef og faglig leder af psykologgruppen Thomas
Dohn tlf. 73 76 73 80.
Se det fulde stillingsopslag på www.aabenraa.dk
forhandling@dp.dk
forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk
Psykolog nyt • 9 • 2010 49

stillinger
50 Psykolog nyt • 9 • 2010
ORGANISATIONSPSYKOLOG
Bliv konsulent i den landsdækkende konsulentvirksomhed CRECEA A/S
– vi er i rivende udvikling og har stor tilgang af nye opgaver
Psykologerne i CRECEA A/S løser en bred vifte af
opgaver primært indenfor områderne organisations-
og ledelsesudvikling og psykisk arbejdsmiljø
i bred forstand. Vi har forskellige erfaringer og
interesseområder, hvilket skaber et udfordrende og
udviklende fagligt miljø.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse
hurtigst muligt og med arbejdssted i Odense.
Arbejdsområder
Vore kunder er blandt de førende indenfor deres
produktområder og kræver høj kvalitet, som vi
modsvarer.
Opgaverne fordeler sig indenfor hovedområderne:
n Organisations- og ledelsesudvikling – ofte i
form af større forandringsprojekter, teambuilding,
ledelsescoaching, kompetenceudvikling,
m.m.
n Psykisk arbejdsmiljø i bred forstand, herunder
bl.a. krisehåndtering, kommunikation,
samarbejde, stresshåndtering, konfliktløsning,
forebyggelse af mobning, vold m.m.
n Supervision, coaching samt rådgivning af
ledere, enkeltpersoner og grupper
Vi tilbyder
n Gode arbejdsforhold i et fagligt krævende og
stimulerende miljø, hvor du har stor indflydelse
på planlægningen af eget arbejde og mulighed
for sparring og kollegial supervision.
CRECEA A/S er en international arbejdsmiljørådgiver med en bred ekspertise
indenfor arbejdsmiljø, sikkerhed, eksternt miljø, sundhed, helbred, trivsel, HR
og CSR. Med ca. 90 fagligt velfunderede konsulenter medvirker vi til at
skabe sunde mennesker i sunde virksomheder.
Læs mere på www.CRECEA.dk
n Du vil være omgivet af erfarne, professionelle
kollegaer i en virksomhed, der har fokus på til
stadighed at vedligeholde og udvikle et højt
fagligt og forretningsmæssigt niveau.
n De alsidige arbejdsopgaver løses ofte i tæt
samarbejde med de øvrige konsulenter.
n Dit geografiske arbejdsområde vil hovedsagligt
være på Fyn.
Vi forventer
n At du er uddannet cand. psych.
n At du kan arbejde selvstændigt
n At du har erfaring inden for området
n At du er indstillet på at videreuddanne og
opkvalificere dig
n At du har kørekort
Praktiske oplysninger
Vi henviser til vores hjemmeside www.CRECEA.dk
for en mere uddybende stillingsannonce.
Du er også velkommen til at kontakte souschef
Ingelise Nielsen på telefon 66 15 33 50 for
yderligere spørgsmål.
Ansøgningsfrist senest den 4. juni 2010 mrk.
"Organisationspsykolog" med cv til CRECEA
Odense, Industrivej 6A, 5260 Odense S eller på
mail in@crecea.dk
forhandling@dp.dk

Psykolog
Har du lyst til nye udfordringer - har vi jobbet
Børn og Familie
Søger psykolog 37 ugentlig snarest muligt
Vil du som psykolog være med til at udvikle børn og familiebehandlingen
i Kalundborg Kommune, så har vi jobbet.
Du vil indgå i et team på 18 medarbejdere, bestående af familiebehandlere
og psykologer.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 4. juni 2010 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.
Kalundborg Kommune ønsker en mangfoldig sammensætning af
medarbejdere og opfordrer alle uanset køn og etnisk baggrund
til at søge.
Se hele annoncen på www.kalundborg.dk
PSYKOLOGER TIL PPR I SYDDJURS
forhandling@dp.dk
Da en af vore psykologer går på pension og en anden har fået
stilling på Grønland, har vi brug for dygtige og engagerede psykologer,
der kan arbejde selvstændigt og tværfagligt i en travl
og udfordrende dagligdag.
Vi søger:
En psykolog 37 t. ugl. i en fast stilling fra den 1.8.2010.
En psykolog på 37 t. ugl. fra den 1.8.2010 til den 30.6.2011, med
mulighed for forlængelse.
En psykolog 37. t. fra 1.8.2010 til den 31.1.2011.
Noter venligst i ansøgningen hvilken af stillingerne der søges.
Er du interesseret, kan du læse hele stillingsopslaget på
www.syddjurs.dk og for yderligere information, er du velkommen
til at kontakte PPR-leder Jørgen Steen Hansen, telefon
87 53 50 79 eller mobil nr. 21 17 29 45.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, udtalelser og
andre relevante bilag skal være modtaget den 7. juni 2010 med
morgenposten.
forhandling@dp.dk
stillinger
Aleris er en af Nordens største sundhedsorganisationer.
Vi findes i Norge, Sverige og Danmark og har ca. 5000 medarbejdere.
Aleris tilbyder tjenester inden for sundhed- og omsorg, medicinsk
diagnostik, ældreomsorg, børn- /ungesocialpædagogiske
tilbud, børn-/ungepsykiatri og børn-/ungepsykiatrisk daghospital.
Aleris Ungplan Danmark A/S har et etableret ambulatorium i Humlebæk
og er i opstartsfasen af et nyt ambulatorium i Aalborg og et i
Århus.
Der søges derfor efter 2 fuldtidsstillinger som psykolog ved vores
Børn – Unge Psykiatriske Ambulatorium i Aalborg med ansættelse
snarest og 2 fuldtidsstillinger i Århus med ansættelse til efteråret
2010 (dato ikke fastsat).
Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.
Stillingerne er tilknyttet ambulatoriet for de 9-19-årige. Arbejdet
består hovedsageligt af udredning, noget behandling og rådgivning.
Som psykolog vil du på sigt indgå i det tværfaglige team, som
består af psykiatere, psykologer, pædagoger, diætist, sygeplejerske
etc.
Ved ansøgningen vil der blive lagt
vægt/stillet krav til følgende:
• At du er universitetsuddannet klinisk psykolog
• At du har erfaring fra psykologiske og psykiatriske problemstillinger,
der knytter sig til ovennævnte aldersgruppe
• At du har gode samarbejdsevner
• At du er fleksibel og har høj evne til at arbejde selvstændigt
• At du har en god formidlingsevne
• At du er interesseret i at arbejde tværfagligt
Vi kan tilbyde dig:
• Et fagligt udfordrende og udviklende arbejde
• Varierede arbejdsopgaver
• Mulighed for intern oplæring
• Opfølgning fra specialister med kompetence inden for både psykiatri
og psykologi
• Du får en mulighed for at have indflydelse på at skabe din egen
arbejdsplads samt at bidrage til et godt og tværfagligt arbejdsmiljø
• Ordnede løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Kompetencer:
• Børn-/ungepsykologiske/psykiatriske undersøgelser/udredning
• Psykiatrierfaring
Personlige egenskaber:
• Samarbejdsorienteret
• Fleksibel
• Selvstændig
• Velformuleret
• Engageret
• Det lægges stor vægt på personlig egnethed
For nærmere oplysninger kontakt:
Regionsdirektør Jonas Waldeland på tlf. 0045 29 22 13 52/0047 91
91 51 69 eller kst. chefpsykolog og psykologspecialist Nina Dalen
på tlf. 0047 90 94 16 50.
Ansøgning med CV sendes til: ungplan.psykiatri@aleris.dk.
Ansøgninger behandles løbende.
forhandling@dp.dk
Psykolog nyt • 9 • 2010 51

Indhold
gevinst med psykologer i
psykiatrien
Et projekt i Psykiatrien i Nordjylland bekræfter,
at uddannelsen til specialpsykolog
i psykiatrien kan afhjælpe manglen på
speciallæger.
Side 3
Mindfulness-baseret
kognitiv terapi
Ved tilbagevendende depression interesserer
man sig særligt for mindfulness-baseret
kognitiv terapi som forebyggende behandling.
Side 8
Faste rubrikker
Rubrikannoncer side 37
Stillinger side 45
Hashpsykoser er tit første
tegn på skizofreni
Ny dansk forskning viser overraskende, at
hashpsykoser ofte er første tegn på skizofreni
og derfor skal tages meget alvorligt.
Mens vi venter på
systemisk diagnostik
Side 4
Efterhånden som psykologien differentierer
sig i specialer, får faget et tiltagende
problem, som handler om forholdet mellem
del og helhed
Side 14
AL HENVENDELSE TIL: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf. 35 26 99 55
MAGASINPOST - UMM