Task-Based Learning i engelskundervisningen - Folkeskolen

skyldes at afsender og modtager i den skriftlige kommunikation ofte er adskilt i tid og sted, og
afsenderen har ikke mulighed for at gøre brug af ikke-sproglige hjælpemidler til at eksplicitere sit
budskab.
Samtale-teksten er ikke nødvendigvis mindre krævende, for her må man være opmærksom på
interpersonelle forhold, tale-lytte-positioner, høflighedsprincippet, pludselige emneskift, manglende
kohærens osv. I samtalen benytter parterne sig ofte af gambitter, som eks. ”jo”, ”ikke”, ”nå ja”,
”vel”. Disse gambitter er redskaber til organisere hyppige ytringsskift og bruges til at afklare
interpersonelle forhold, da de har forskellige signalværdier.. (Lindhardsen & Christensen, 2008, s.
65)
Lærerprofession.dk - et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013
Til trods for samtalen kræver en mindre stringent form, er den alligevel opbygget efter relativt
stramme, logiske principper, men da både afsender og modtager er til stede samtidig, åbnes
muligheden for brugen af ikke-sproglige faktorer til at støtte afkodningen. (Lund, 1996)
Disse ikke-sproglige faktorer kan betragtes som en del at strategikompetencen og understøtter
udviklingen af de kommunikative færdigheder, hvor eleverne blandt andet skal være i stand til at
”afpasse sproget til situationen”. (Fællesmål, 2009)
Pragmatisk kompetence
Selvom eleven både er sætnings- og tekstkompetent er det ikke nok, når han skal være en god
kommunikator. Mens diskurskompetencen primært har fokus på tekstsammenhængen, har den
pragmatiske kompetence fokus på, hvilken social kontekst sproget og teksten skal bruges i.
”Sproget er indrettet sålede,s at vi kan formulere det samme indhold på mangfoldige måder, alt
efter hvad vi vil med det vi siger, og afhængigt af, hvem vores modtager er.” (Lund, 1996)
Det er ikke ligegyldigt, hvordan relationen er til modtageren, da det har betydning for måden vi
taler på. Afsenderen må være opmærksom på, om der er tale om et jævnbyrdigt eller asymmetrisk
forhold, hvor tæt en relation samtalepartnerne har og hvorvidt alder, køn eller status har betydning
for magtbalancen.
Ligeledes er det heller ikke uden betydning, hvilket formål man har. Man bruger sproget som
talehandlinger til at opnå bestemte mål ved eksempelvis at; invitere, informere, anmode om noget,
søge information, undskylde, reportere, konkludere, rose eller lign. (Lindhardsen & Christensen,
2008, s. 80) For at opnå sit mål, må afsenderen være meget bevidst om, hvad han formulerer til
hvem, og med hvilket formål han siger det. Ligesom den strategiske kompetence bruges den
12