Steffen Hjejlskov Larsen - Forlaget Spring

og „tapeter“. Og hvad betyder så de sidste metaforer? De to metaforiske
naturplaner „mørke der varer hele dagen“ og „visner ned og kan fejes op
næste morgen“ giver ikke megen oplysning om meningen med henholdsvis
sengene og tapetet. Man kan have forskellige associationer til mørke midt
på dagen og til tapeter, der falder af i flager. Negative og triste er de vel nok
alle. Men billederne af de mørke senge og forrevne tapeter er tydeligere
end den formodede mening med dem. Man ser pigekammerets interiør for
sig samtidig med, at man er sig bevidst, at interiøret er metafor; men man
ved ikke på hvad. Man kunne kalde den slags metaforer åbne eller tomme.
Tolkningen af dem nærmer sig frie associationer.
Åbne metaforer er der mange af i Tidebogen, og det bevirker, at læseren
ikke rigtig ved, hvad mange tekster nøjagtigt handler om. Man oplever
i stedet det poetiske rum fyldt med uvirkelige historier, som lever deres
eget groteske liv.
Se nu „Opbrud“, hvor ordet „kommunalt“ får spurvelusenes udbredelse
til at fremstå som et offentligt anliggende, selv om man ikke ved, hvad
betydningen af ordet helt konkret er i sammenhængen: „tonsvis af gråspurvelus
flytter/rent kommunalt kvartererne imellem“. Et eksempel på
idiotisk bureaukrati selv hos gråspurvelusene?
I „Kosmisk“ vælter „tankernes meteorsværm ud af radiatorens konkylie“:
Metaforen „meteorsværm“ kan man godt oversætte til den måde, som
tankerne bevæger sig på og deres tyngde og kraft. Men „konkylie“ som
metafor for en radiators egenskaber? En radiator er flad og fuld af riller;
den skal ikke fylde ret meget og samtidig have en stor overflade, fordi den
skal afgive maximum af varme. En konkylie er nærmest tragtformet med
perlemorsagtige vægge – ofte brugt som souvenir og pyntegenstand. En
konkylie ligner på ingen måde en radiator. Og fra den mystiske radiatordel
kommer „tankerne“ så. Hvad er meningen? Jeg melder pas. Men udtrykket
„radiatorens konkylie“ er et flot billede, som i fantasien sender mig ud til
eksotiske strande for at finde mærkelige konkylier. Meningsløsheden skal
læseren selv give mening.
Det er et gammelt surrealistisk trick. Jeg ved ikke, hvor orienteret
Ørnsbo er i den franske surrealisme. Men den surrealistiske metaforteknik
er blevet almindelig praksis i europæisk modernisme, at man ikke kan tale
om konkrete forlæg for denne praksis mere. Det korte og lange er, at tom
metaforik er karakteristisk for Ørnsbos poesi. Ved hjælp af mærkelige
metaforer skal læseren sendes på sproglige trip i underbevidstheden.
I „Genkendt“ gentages det surrealistiske nummer, men nu i større iscenesættelse.
En beboelsesejendom tilsættes diverse smagsingredienser: „efter
ophold på /sødt sukrede /gulve gliden ad/pebrede/gelændere og uforstående
62