Fra uventet kant Psykologens nye roller Ae & klappe - Elbo

Fra uventet kant 

Klummen: De unge, der opsøger 

varmestuerne, er også unge, som 

vi kan lære noget af. 

SIDE 13 

31. maj 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening 

10 

Psykologens nye roller 

Skal psykologen være fremtidens 

innovationsleder. En workshop 

har arbejdet med stoffet. 

SIDE 14 

Prof eller 

pop? 

To debatartikler tager organisationspsykologien kærligt under 

vingebenet. Fylder modelunerne mere end evidensen? 

Ae & klappe 

Er det nødvendigvis sådan, at 

tætte tilknytningsfigurer udelukkende 

består af mennesker? 

SIDE 18 

SIDE 4 & 10

› LEDER 

Lighedstanken har historien med sig. I Danmark 

uventet arbejder vi på, at adgangen til sundhedsydelser- 

pengepungFra 

ne ikke skal afhænge af status og 

Ambassadør for ligheden 

L 

ighed i sundhed. Det er en stor opgave, sundhedsminister Astrid Krag har sat på 

dagsordenen med et nyt initiativ. Også selv om hun fra projektets start inviterer en 

række ambassadører til at skubbe udviklingen i samme retning. Jeg har selv modtaget 

invitationen og har – bevidst om opgavens enorme omfang – takket ja. Naturligvis. 

Ministeren peger i sit brev til ambassadøremner på vilkår, der afslører, at vi også i det 

temmelig lige Danmark har en brav distance at tilbagelægge, før vi blot nærmer os målet. 

At fx den højtuddannede lever væsentlig længere end den kort uddannede. At geografi og 

social status udgør skillelinjer, når den gode sundhed er målet for den enkelte borger. 

Hvad vi som ambassadører tilslutter os, er derfor et fælles dogme om at arbejde for 

visse overordnede principper: At bidrage til et sundt og langt liv for alle uanset indkomst 

og uddannelse. At tage udgangspunkt i patienter og medborgere for at forbedre 

deres sundhed. At sætte ulighed i sundhed på dagsordenen. At omsætte viden om ulighed 

i sundhed til handling. 

Alt sammen elementer, jeg som privatperson og psykologformand både kan tilslutte 

mig og vil yde en aktiv indsats for at fremme. 

Lighedstanken har historien med sig. I Danmark arbejder vi på, at adgangen til 

sundhedsydelser ikke skal afhænge af status og pengepung. Det er derfor, sundhedsvæsenet 

i al væsentlighed er og bør være et offentligt anliggende, 

finansieret over skatten eller med tilskudsordninger, så nogle af 

de værste ujævnheder nivelleres. Sundhed må ikke kun være 

de ressourcestærke forundt. Men, som ministeren med 

initiativet påpeger, er vi langt fra i mål endnu. 

Set i sammenhæng med initiativer som Men’s Health 

Week, som trækker i samme retning, er det derfor glædeligt 

med et politisk løft til lighedstanken. Den har været 

under pres i mange år, og der er selvfølgelig et svimlende 

skridt at gå fra tanke til realisering. Men jo flere gange den 

sættes på dagsordenen, des mere legitimt bliver det at 

udstille de områder, hvor det halter. 

Tør vi fx drømme om, at der sættes reel politisk 

handling bag de gode intentioner om, at psykisk sundhed 

ligestilles med fysisk når det handler om at prioritere 

på finansloven? Det tør vi godt – selv om det med 

ligheden altså er en stor mundfuld. 

Eva Secher Mathiasen, 

formand for Dansk Psykolog Forening 

kant 

Klummen: De unge, der opsøger 

varmestuerne, er også unge, som 

vi kan lære noget af. 

SIDE 13 


10 

Prof eller 

pop? 

To debatartikler tager organisationspsykologien kærligt under 

vingebenet. Fylder modelunerne mere end evidensen? 

SIDE 4 & 10 

Psykologens nye roller Ae & klappe 

Skal psykologen være fremtidens 

Er det nødvendigvis sådan, at 

innovationsleder. En workshop 

tætte tilknytningsfigurer udeluk- 

har arbejdet med stoffet. 

kende består af mennesker? 

SIDE 14 

SIDE 18 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

Fax: 35 25 97 37 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Redaktion: 

Claus Wennermark, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. 

Trykoplag: 10.100 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

Annoncer 2013 

Job- og tekstsideannoncer mv.: 

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk 

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet 

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): 

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ 

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

12 10/6 28/6 

13 5/8 23/8 

14 19/8 6/9

FOTO: cOLOuRbOx 

Via netværk og 

forsikringsselskab 

Hvordan forklarer man på en hurtig, 

lødig, men også spændende måde, hvad 

Dansk Psykolog Forening er for en størrelse, 

hvilke opgaver foreningen løser i 

forhold til medlemmer og det omgivende 

samfund, og hvorfor det med afsæt i situationen 

her og nu alligevel er nødvendigt 

at reformere? 

Ingen nem opgave. Men en udfordring, 

foreningen har taget på sig, ved at 

Sjov og (derfor) sexet 

Hvis man er mand og tænker: Hvorfor er jeg 

så populær hos kvinderne? – og i øvrigt har 

belæg for at tænke sådan – så kan man sende 

blikket mod Skotland for at finde et svar. 

På University of Stirling ved Glasgow 

har man gennemført et eksperiment. En 

gruppe psykologistuderende, lige mange 

mænd og kvinder, indgik – og ønsket var at 

finde ud af, hvem af dem der blev vurderet 

som mest attraktive af det modsatte køn. 

Ikke på udseende, deltagerne så ikke hinanden, 

men på, hvordan de svarede på spørgs- 

Et stigende antal klienter får dækket udgifterne til psykologiske ydelser via et forsikringsselskab, 

enten via privat tegnede forsikringer eller forsikringer tegnet af deres 

arbejdsgiver. Forsikringsselskaberne kan lade administrationen af disse ydelser ske via 

et administrativt mellemled, et såkaldt netværk. 

De aktører, som dermed kommer mellem psykolog og klient, medfører flere administrative 

opgaver og stiller nye krav til psykologens faglighed og etik. En række psykologer 

har som følge heraf efterlyst nogle fælles retningslinjer for samarbejdet med disse 

aktører. 

Sådanne retningslinjer foreligger nu og er udsendt pr. nyhedsbrev til privatpraktiserende 

medlemmer. De findes også på www.dp.dk > Løn & Arbejdsvilkår > Selvstændig 

> Nyhedsbreve (16. maj 2013). 

amm & jc 

Reform på tre minutter 

få produceret en animationsfilm om netop 

de angivne spørgsmål. Bag filmen står 

bureauet Bro Kommunikation. 

På www.dp-reform.dk kan du se filmen. 

Den skal ikke kun underholde, men 

også skærpe lysten til at deltage i debatten 

om foreningens fremtid. Debatten føres 

blandt andet på medlemsmøder og på 

samme hjemmeside. 

jc 


› I KORT FORM 

målet: Hvad ville du tage med dig på en 

øde ø? 

Det viste sig, at de mænd, der leverede 

humoristiske svar, scorede højt hos kvinderne, 

som alene på svaret anså dem for at være 

attraktive både til kort- og langvarige forhold. 

De morsomme kvinder fandtes af mændene 

egnede til kortvarige forhold, men ikke til 

længerevarende. 

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet 

Personality and Individual Differences. 

jc 

UNgDoMMEN 

nu om stunder 

Citat fra artikel i den seneste udgave 

af Time Magazine: ”Jeg er ved at gøre 

det samme, som ældre mennesker har 

gjort gennem hele historien: kalde 

dem, der er yngre end mig, for dovne, 

rethaveriske, egoistiske og overfladiske. 

Men jeg kan basere det på undersøgelser 

og statistik. Jeg kan citere 

respekterede fagfolk. Modsat mine 

forældre, bedsteforældre og oldeforældre 

har jeg beviser …”. 

Artiklen er låst for ikke-abonnenter, 

men gå på politiken.dk, og søg på 

’mig-mig-mig-generationen’. Her finder 

du Poul Aarøe Pedersens opsummering. 

Og selvfølgelig alle beviserne. 

jc 

PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2013 | SIDE 3

Ønsker til organisations 

› INDSPARK Af: Nikolaj Lunøe 

I 

løbet af de sidste 25 år er antallet af psykologer, der lever 

af at beskæftige sig med organisation og ledelse, vokset 

dramatisk. Desværre er den ydre succes ikke fulgt op af 

en tilsvarende indre: Få dele af psykologien er så præget 

af poplitteratur og intellektuelle modeluner som organisations- 

og managementområderne. 

Det kunne man skrive langt og kritisk om. Men man kunne 

også lave en liste over nogle af denne litteraturs mangler og så 

formulere dem som ønsker til en fremtidig og bedre organisationspsykologi 

– og det er, hvad jeg vil forsøge her. De følgende 

krav er relevante, netop fordi meget få metoder lever op til dem. 

Men hvis vi blev i stand til at indfri dem, kunne vores fælles fag 

omsider bevæge sig fremad. 

Krav nr. 1: Den bør handle om organisation 

Organisationspsykologi bør naturligvis beskæftige sig med 

organisation. Hvad ellers? Man kan da dårligt forestille sig et mere 

selvindlysende, tautologisk krav. Problemet er bare, at det gør den 

ikke! Hverken i teori eller praksis. 

Det meste af det, der i disse år markedsføres som organisationspsykologi, 

beskæftiger sig med sådanne fænomener som: 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2013 

Processer i og mellem grupper. Værdier. Narrativer. Bevidst og 

ubevidst kommunikation. Forandringsprocesser. Personlig hedsforskelle. 

Mindfulness. Samt alt muligt andet, hvoraf meget ubestrideligt 

findes (eller kan indføres) i organisationer. 

Men ingen af disse tilgange interesserer sig for organisationen 

som helhed. Ingen ser på den betydning, som en hensigtsmæssig 

(eller uhensigtsmæssig) overordnet struktur har for arbejdsglæden, 

for kvaliteten af ydelserne, samt for om medlemmerne af 

organisationens “team” opfører sig som det, Wilfred Bion kaldte 

en “arbejdsgruppe” – eller som det, han benævnte en “basal-antagelses-gruppe.” 

Mit gæt (der findes ingen statistik) er, at 9 ud af 10 af alle de 

personer i Danmark, der kalder sig “organisationspsykologer,” 

aldrig har prøvet at designe (eller blot justere) en virksomheds 

struktur og heller ikke ville ane, hvordan de skulle gribe en sådan 

opgave an. Nogle vil måske hævde, at det har de aldrig fået lov til. 

Men årsagssammenhængen går den anden vej: Når man ikke ved 

og ikke kan, så presser man jo heller ikke på – og får følgelig aldrig 

lov at prøve kræfter med udfordringen. 

Forklaringen er formentlig, at faget i de sidste par årtier har 

været næsten fuldstændig domineret af to teoretiske “skoler,” der

ILLuSTRATION: cOLOuRbOx 

psykologien 

Pop og modeluner præger det organisationspsykologiske område. Det kan man 

bruge til at sparke bagud – eller som Nikolaj Lunøe se frem mod noget bedre. 

legemliggør hver sit tunnelsyn – og hver sit erkendelses-afkald 

på strukturers og systemers gebet: Nemlig dels psykoanalysen, 

dels den sociale konstruktivisme. I praksis er denne selvpålagte 

umyndighed ensbetydende med en betydelig svækkelse af organisationspsykologens 

handlemuligheder. Thi en organisationspsykologi, 

der vil være sit navn bekendt, bør spænde over hele 

det felt, der rækker fra individets indre dynamik (dets evolutionære, 

socialhistoriske og livshistorisk tilblevne egenskaber) 

i den ene ende, til organisationernes overordnede strukturer og 

kulturer i den anden – og løbende undersøge samspillet mellem 

disse “poler.” 

En organisation er ikke kun et system af relationer i og mellem 

grupper. Den er først og fremmest en overordnet struktur, der 

opretholder en vis stabilitet over tid. Hvis organisation er organisationspsykologiens 

“genstand,” må den beskæftige sig med organisationen-som-helhed 

og derfor kunne skifte mellem samt integrere 

mindst fire forskellige tilgange: 

1. “Outward causation:” Hvilken betydning har organisationens 

kollektive mål (dvs. de forandringer, den ønsker at afstedkomme 

i sin omverden), og de midler, hvormed den forsøger 

at opnå dem, for hvilken indre struktur (systemer, procedurer, 

kultur) der bedst vil tjene disse formål? Hvad kan vi forudsige om 

de måder, hvorpå en sådan struktur vil påvirke de mennesker, der 

(af nød eller lyst) siger ja til at få den til at leve? 

2. “Inward causation:” På hvilke måder stimuleres og begrænses 

organisationens muligheder af ydre omstændigheder, som den 

ikke har kræfter eller dygtighed nok til at påvirke? Hvad betyder 

disse vilkår for dens tilpasning og overlevelse? 

3. “Upward causation:” Hvad kan vi sige om den indflydelse, 

som det, vi ved om det mentale arbejdes natur (og om os selv som 

arbejdende individer), har og bør have på, hvordan vi bedst samarbejder 

– dels med personer, der er ligestillede, underordnede 

eller overordnede medlemmer af samme hierarki som vi selv, dels 

med dem, vi kalder vores kunder, borgere, klienter, patienter, 

elever osv. – og dermed for, hvordan et fornuftigt hierarki bør 

designes? 

4. “Downward causation:” Hvad kan vi omvendt sige om de 

måder, hvorpå forskellige typer overordnede hierarkiske strukturer, 

systemer og kulturer påvirker de mennesker, der arbejder i 

dem? Hvad gør disse “ydre” størrelser ved den enkeltes indre oplevelser, 

tanker, følelser og handlinger, og hvordan påvirker de samarbejdet 

(og det øvrige samspil) mellem hierarkiets medlemmer? 


Krav nr. 2: En god organisationspsykologi bør hvile på 

en god teori om, hvad arbejde er 

De størrelser, vi kalder for “organisationer,” er arbejdsorganisationer. 

De er nogle, som mennesker har etableret, fordi de ønsker at 

få andre til at samarbejde om at nå frem til visse mål (fx forbedre 

verden eller øge deres profit). En organisation er et redskab, “a 

means to an end” – og i dét stykke ikke forskellig fra en knibtang, en 

rutsjebane eller en computer. Derfor må en god organisationspsykologi 

hvile på en god teori om, hvad (især mentalt) arbejde er. 

I mange år var den officielle ambition, at studiet af arbejde og af 

organisation skulle dyrkes som to sammenhængende områder. 

Dette kom fx til udtryk ved, at der under Dansk Psykolog Forening 

fandtes et fagligt selskab for ”arbejds- og organisationspsykologer”. 

I praksis herskede ganske vist en relativt skarp arbejdsdeling 

mellem de kolleger, der beskæftigede sig med disse to områder: 

Arbejdspsykologerne følte sig ofte allieret med lønmodtagerne og 

fagbevægelsen, fokuserede ikke sjældent på negative fænomener 

som ensidigt gentaget arbejde samt dettes følgevirkninger i form af 

fremmedgørelse og stress og forsøgte som modvægt at bidrage til at 

udvikle et begreb om “det gode arbejde.” Organisationspsykologerne 

identificerede sig overvejende med ledelsen, interesserede sig 

mere for sådanne emner som “modstand mod forandring” og kastede 

sig ofte med glæde over de nyeste “management fads” (fra 

business process reengineering til “storytelling” eller “teori U”). 

Men officielt forsøgte man at opretholde dialogen. 

Det faglige selskab i Dansk Psykolog Forening hedder nu blot 

Organisationspsykologisk Selskab, og selv om Copenhagen Business 

School har beholdt forkortelsen IOA, hedder det nu kun Institut 

for Organisation. Arbejdet selv (og det teoretiske og praktiske 

studium af det) er blevet umoderne. En ulykkelig udvikling. 

Mit eget svar på ovennævnte krav er, at mentalt arbejde består i 

en organismes løbende vurdering af forholdet mellem tilstandene i 

dens omverden og tilstandene i dens indre – og især i de beslutninger, 

som den på dette grundlag træffer og eksekverer. Samt at gode 

fremskridt i vores fag har gjort det er muligt for os at studere og 

forstå (og måske også måle) denne indre indsats bedre, end vi kunne 

før. 

Mentalt arbejde er anstrengende. Har man en offday, er det 

nemt at udføre rutineopgaver, men vanskeligt at foretage nye vurderinger 

og træffe nye beslutninger. 

Krav nr. 3: En god organisationspsykologi bør integrere 

differential- og socialpsykologi 

Levende organismer er ikke blot passive kastebolde for deres 

omgivelser. De vurderer, vælger og handler selv. Dette gælder både 

bakterier og flercellede væsener. Forskellige arter har udviklet forskellige 

grundlæggende handlemønstre i forhold til de samme (eller 

lignende) situationer. Men hos avancerede arter kan man tillige 

iagttage individuelle forskelle. 

Taler vi om mennesker, så studeres de første forskelle af den del 

af vores fag, som vi kalder socialpsykologi, og de sidste af den del, vi 


kalder differentialpsykologi. Slagsordsagtigt udtrykt studerer socialpsykologien 

de samme menneskers forskelligartede reaktioner på 

forskelligartede situationer, mens differentialpsykologien studerer 

forskellige menneskers forskelligartede reaktioner på identiske 

situationer. 

Vi skelner mellem disse to kilder til vores forskellige måder at 

handle på, når vi vurderer hinandens gøren og laden. Hvis vi fx 

siger: “Han havde ikke en chance. De gav ham en umulig opgave. 

Det var dømt til at mislykkes.” Eller: “Det var konjunkturerne, der 

tjente de penge for hende. Det var ikke hendes egen indsats” – så 

anvender vi i begge tilfælde en socialpsykologisk forklaring. Hvis vi 

derimod siger: “Hun er bare go’. Jeg har aldrig bedt hende løse en 

opgave, uden at hun kom tilbage med noget originalt.” Eller: “Der 

findes ikke den sag, han ikke kan forkludre. Han kan ikke spejle et 

æg uden at lave ulykker!” – så anlægger vi en differentialpsykologisk 

synsvinkel. Når vi designer eller justerer en organisations struktur, 

systemer, procedurer eller kultur, så skaber vi mere eller mindre 

permanente omstændigheder eller situationer for de mennesker, 

der skal arbejde i disse organisationer. Dvs. vi betjener os, bevidst 

eller ubevidst, af anvendt socialpsykologi. 

Når vi derimod bemander en organisation, dvs. beslutter, hvem 

der skal arbejde horisontalt sammen med hvem, eller hvem der 

vertikalt skal fungere som ledere og medarbejdere i forhold til hinanden, 

så forsøger vi at gøre dette med udgangspunkt i en nøgtern 

vurdering af deres individuelle kendetegn og egenskaber. Vi betjener 

os, bevidst eller ubevidst, af anvendt differentialpsykologi. 

Social- og differentialpsykologer har i psykologiens historie ført 

mange krige mod hinanden. Den, der beskæftiger sig med organisationers 

psykologi, bør imidlertid ikke bare beherske begge synsvinkler, 

men først og fremmest kunne integrere dem. Dette er helt 

centralt, hvis organisationspsykologien ikke kun skal være en underafdeling 

af socialpsykologien, men have sin egen “genstand”. 

Men de to ovennævnte skoler, der i øjeblikket dominerer feltet, 

beskæftiger sig i realiteten alene med anvendt socialpsykologi. 

Krav nr. 4: En god organisationspsykologi bør være 

normativ 

Gode organisationer skaber tillid mellem de mennesker, der 

arbejder i dem, og mellem organisationen og dens omverden. De 

giver den enkelte mulighed for at udfolde (og udvikle) sit potentiale, 

så arbejdet bliver en kilde til tilfredsstillelse og “selvrealisering”. De 

leverer ydelser eller produkter, som løser problemer eller dækker 

væsentlige behov i det omgivende samfund. Dårlige organisationer 

gør det modsatte, skaber mistillid, mistænksomhed, misnøje og 

frustration og belaster deres omgivelser mere, end de gavner dem. 

Derfor bør en god organisationspsykologi være baseret på empiri, 

men normativ i sit sigte: Hvilke konsekvenser bør den viden, vi 

har om mennesker og deres forskellighed, have for den måde, hvorpå 

vi indretter vores forskellige organisationers overordnede strukturer, 

procedurer, systemer og kultur? Hvad kan vi som fagfolk 

anbefale, og hvad må vi fraråde?

Organisationspsykologen bør derfor være en ekspert, der har en 

mening, og som er i stand til at give et godt råd. At forsyne offentlige 

og private virksomheder og NGO’er med en viden og kunnen, 

der gør det muligt at indrette deres struktur på en måde, der bringer 

dem nær-mere ovennævnte mål, og at give dem en håndsrækning 

med at implementere en sådan kunnen, burde være en forsagelsesrig 

og respekteret gerning. 

Men på samme måde som det i dag ofte synes finere at besidde 

empati end sympati, så har der i de senere år bredt sig en opfattelse 

af, at det fineste, en organisationspsykolog kan være, er proceskonsulent 

- dvs. en person, der angiveligt ikke har nogen viden eller 

mening om “produktet,” men alene om de veje, man kan slå ind på 

for at nå frem til det. 

Denne eftertragtede, men besynderlige titel hviler på en abstraktion: 

Det er nærmest umuligt at forestille sig en “proces,” der 

ikke resulterer i et “produkt.” Faktisk er produktbegrebet jo baseret 

på, at vi ser bort fra noget (nemlig tiden). Dette gælder uanset om 

produktet er vellykket eller mislykket, materielt eller mentalt (som 

fx et indlæringsprodukt) osv. 

Det, som her bekymrer mig, er en mistanke, som jeg ikke kan 

underbygge med sikre kendsgerninger eller iagttagelser, men heller 

ikke slippe: Nemlig at mange organisationspsykologer er bange for 

ekspertrollen, fordi den er ansvarspådragende. Hvis man anbefaler 

Equus – fordi et 

afregningssystem ikke 

behøver være indviklet 

Internetbaseret 

Equus er et internetbaseret afregningssystem, 

du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du 

slipper for installation og sikkerhedskopiering 

– vi sikrer, at dine data altid er der! 

Brugervenligt 

Equus er enkelt og brugervenligt. Det er skabt 

til dig, for at du kan koncentrere dig om dit 

arbejde, mens det tekniske kører i baggrunden. 

Support 

Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail 

– det hele uden yderligere betaling! 

noget og fraråder andet (frem for blot at stille “katalyserende” hvadsynes-du-selv 

spørgsmål) og kunden/klienten følger ens råd, men 

det derpå viser sig, at anbefalingen forværrer tilstanden, så risikerer 

rådgiveren jo at få kompromitteret sit navn og omdømme. Netop 

det bør vi kunne tåle: Det er et ideal for videnskaben at formulere 

sætninger, der er så entydige og klare, at det overhovedet er muligt 

at falsificere eller bekræfte dem – og det samme bør gælde for rådgiverens 

råd. 

Krav nr. 5: En god organisationspsykologi bør være 

naturalistisk funderet 

Mit sidste ønske er rettet mod faget i bred almindelighed, men 

dermed altså også mod organisationspsykologien: De mange skoledannelser 

er ikke længere produktive og bør erstattes af en bred og 

favnende naturalisme. 

Naturalisme er ikke nogen særlig skarpt profileret (eller kontroversiel) 

filosofisk position. Den antager blot fx: (a) At en forståelse 

af livet og livets opståen må kunne forankres i en forståelse af den 

ikke-organiske natur. (b) At begyndelsen til det, vi er tilbøjelige til at 

betragte som særlige kendetegn ved vores egen art (fx sprog og fri 

vilje) kan spores tilbage til livets opståen (Hoffmeyer 2005). (c) At 

historiske og sociale processer er en slags særtilfælde af biologiske 

ditto. Det er vigtigt at understrege, at der heri ikke ligger nogen 

Afprøv Equus gratis i 3 uger 

Gratis konvertering af patientdata 

Godkendt af MedCom 

Kan anvendes fra Windows og Mac, 

samt på Ipad og andre tablets. 

Introduktion 

Afprøv Equus gratis og uforpligtende 

– tilmeld dig på www.mibit.dk. 

Vi giver vi også en personlig og grundig 

telefonisk introduktion, gratis. 

Kontakt os på telefon 62 24 17 34 

eller på info@mibit.dk 

Over 7 års erfaring 

med internetbaseret 

it-system til psykologer 

MIBIT ApS leverer software 

til sundhedssektoren, både 

praksissektoren, sygehuse og 

regionerne. Vores filosofi er 

ligetil: systemerne skal være 

brugervenlige og supporten 

skal være i top. 

Toldbodvej 13 A, 1. sal 

5700 Svendborg 

Telefon 62 24 17 34 

info@mibit.dk 

www.mibit.dk

afvisning af det, man nu kalder “emergens”-fænomener, 

dvs. fx at liv har egenskaber, som uorganisk 

materiale ikke har, eller at menneskesamfund har 

egenskaber, som dyresamfund ikke har osv. 

Men naturalismen har ubestrideligt en forkærlighed 

for at se strukturelle og processuelle ligheder på 

tværs af fag og domæner (se Khalil 1996). Lad mig illustrere 

dette med et hjemmelavet eksempel: Siden antikken har filosoffer 

diskuteret, om vi lader os lede af ønsker (impulser, begær) 

eller af fornuft (rationalitet og idealer), når vi træffer beslutninger? 

Svaret må være: begge dele – og det virkelige problem derfor at 

afdække, hvordan disse to processer spiller sammen, og hvornår, 

hvordan og hvorfor den ene eller anden undertiden får overtaget. 

I stedet for at undersøge dette har mange filosoffer og psykologer 

været tilbøjelige til blot at vælge side: Platon fokuserede på viljens 

evne til at forfølge idealet, mens Bentham og andre utilitarister 

mente, at vi alle først og fremmest forsøger at maksimere lysten. 

Jean Piaget, Roy Baumester og nutidens kognitive terapeuter mener, 

at dårlige beslutninger skyldes “forkerte” antagelser eller ikke-rationelle 

ræsonnementer – mens det i reglen hævdes, at både Freud 

og Skinner mente, at menneskers valg (også de irrationelle) styres 

af et “hedonistisk” begær efter at maksimere lyst og undgå angst 

(Ainslie 2001). 

Efter mit skøn var Freud dog mere nuanceret: Hvis det’et alene 

fik lov at bestemme, ville alle vore beslutninger styres af de vektorer, 

der er produktet af omskiftelige (undertiden modsatrettede) begærsimpulser 

(følelser og drifter). Hvis derimod kun over-jeg’et skulle 

bestemme, ville alle vore beslutninger blot være simple rationelle 

deduktioner, der afspejler et fast og urokkeligt værdi-hierarki. 

Det er nemt at forstå, hvordan beslutninger træffes, hvis det’et 

og over-jeg’et er enige. Det svære er at klarlægge, hvilken mekanisme 

der regulerer vore beslutninger, når de to er i konflikt? For mig 

at se lykkedes det ikke Freud at løse dette problem, men han var 

dog klar over, at problemet eksisterer! 

Her kommer så min naturalistiske pointe: For er man vant til at 

interessere sig for organisatoriske grundprincipper, er det svært ikke 

at se det’et som et marked og over-jeg’et som et hierarki. I hierarkier 

kan en central og overordnet ledelse sikre, at de enkelte elementer 

assimilativt tilpasses helheden og dens behov. Samarbejdet er stærkere 

end konkurrencen. På markedet er det overordnede “outcome” 

derimod det akkomodative resultat af mange aktørers egoistiske 

efterstræbelse af egne særinteresser. Konkurrencen er stærkere end 

samarbejdet. 

Hvis dette er rigtigt, kan vi her iagttage en tydelig overensstem- 


melse mellem ydre og indre organisationsprincipper. Det er ikke 

overraskende, eftersom man teoretisk ret let kan vise, at kun fem 

grundlæggende principper for organisa tion er mulige og tænkelige. 

Men jeg synes, at man forstår Freuds begreber bedre, når man ser 

dem i dette organisatoriske lys. Og måske forstår man også forskellen 

på de rigtige markeder og hierarkier bedre, hvis man leger med 

tanken om, at de er manifestationer af “das Es” og “das Über-Ich”? 

Forlig jer, I skabhalse! 

Psykologien er nabo til på den ene side naturvidenskaber som genetik 

og neurologi, og på den anden side samfundsvidenskaber som 

sociologi og økonomi. Alle disse områder lapper ind over hinanden, 

kan bidrage til at forklare menneskers oplevelser og handlinger 

og give disse et rigere perspektiv – og vores opgave er at integrere 

dem. Derfor må vi benytte flere forskellige tidshorisonter: 

Man kan ikke arbejde med organisation uden at se på forholdet 

mellem konkurrence, samarbejde og altruisme, eller på balancen 

mellem assimilative og akkomodative processer. Men man forstår 

disse fænomener bedre, hvis man tillige er opmærksom på, at disse 

modsætninger er til stede overalt i den levende natur, og at “individual 

selection” fremmer konkurrence, men modereres af den 

“group selection”, som fremmer samarbejde (og endda altruisme). 

Det moderne menneskes historie udgør her et tidsspand, der er for 

kort til, at det overhovedet er muligt at få øje på de væsentligste 

udviklingstendenser og -mekanismer (Wilson 2007). 

Men den, der forsøger at forstå historiske og kulturelle ændringer, 

må tillige studere perioder, der måske blot blot strækker sig 

over få generationer. Og den, der vil forstå hin enkelte, må stadig 

interessere sig for både hans livs hidtidige historie og oplevelse af sin 

nuværende situation: For de valg, han har truffet, for de vilkår, han 

traf dem under, og for de dilemmaer, der udgør råmaterialet til hans 

fortsatte skabelse af sig selv. 

Sådanne aspekter – evolution, socialhistorie og livshistorie – 

udelukker ikke, men supplerer hinanden. Så jeg siger som Den 

politiske Kandestøber: “Forlig jer, I skabhalse!” 

litterAtur 

Nikolaj Lunøe, cand.psych. 

nikolaj@capability.dk – www.capability.dk 

g. Ainslie. The Breakdown of Will. Cambridge 2001. 

P. Bak. How Nature Works: The Science of Self-Organized Criticality. Oxford 1997. 

J. Elster. Explaining Social Behavior: More Nuts and Bolts for the Social Sciences. 

Cambridge 2007. 

J. Hoffmeyer. Biosemiotik: En afhandlings og livets tegn og tegnenes liv. København 

2005. 

E.L. Khalil. Social theory and naturalism: An introduction. In E.L. Khalil & 

K.E. Boulding, Evolution, Order and Complexity. London 1996. 

S. Sommers. Situations Matter: Understanding How Context Transforms Your World. 

New York 2011. 

D.S. Wilson. Group-level evolutionary processes. In R.I.M. Dunbar & L. Barrett (Eds.), 

The Oxford Handbook of Evolutionary Psychology. Oxford 2007.

Maria Kofod Techow: 

› Kognitiv adfærdsterapi ved OCD 

Manualen beskriver 12 sessioner i et gruppeforløb 

med kognitiv adfærdsterapi ved OCD. I hver session 

gennemgås tema, instruktioner, øvelser og hjemmeopgaver, 

og der er arbejdsskemaer til klienterne. Ud 

over de 12 sessioner er der i manualen gennemgang af 

forsamtale, pårørendesession og opfølgende session 

efter tre måneder. Endelig en kort teoretisk og forskningsmæssig 

baggrund for behandlingen. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 116 sider, 248 kr. 

Niels H.K. Arbøl: 

› Det moderløse samfund. 

Har kvinderne i Vesten undertrykt deres biologiske 

natur, som ligger i moderskabet? Har vi overset de 

dybtgående forskelle på mænd og kvinder? Det mener 

forfatteren, som dog ikke placerer ansvaret hos kvinderne, 

men hos en kultur, der er præget af massiv 

forbrugerisme, selvrealisering, velfærdsstatsideologi 

og afsporing af kærligheden. 

Queenswood, 2013, 586 sider, 298 kr. (queenswood.dk) 

Ann-Kristina Løkke Møller: 

› Fra sygt til sundt fravær. 

En introduktion til den forskningsbaserede viden om 

nedbringelse af sygefravær med en række eksempler 

på både offentlige og private virksomheder, der har 

haft succes med at nedbringe sygefraværet til gavn for 

både medarbejdere, kunder og ikke mindst bundlinjen. 

En succes, som alle kan tage ved lære af og bruge 

som inspiration til at igangsætte egne indsatser i kampen 

mod fraværet. 

Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013, 87 sider, 125 kr. 

NYe BØGer 

præsenterer de nye bogudgivelser 

primært inden for det 

psykologiske område. Det redaktionelle 

princip er at søge inspiration 

til omtalen fx i forlagenes 

pressemeddelelser. En omtale er 

en omtale – ikke redaktionens 

anbefaling af bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Ellen Margrethe Basse. Knud Kristensen: 

› Håndbog for psykiatribrugere og pårørende. 

4. udgave af håndbogen, som retter sig ikke alene mod 

brugere og pårørende, men også fx ansatte i psykiatrien. 

Den beskriver de rettigheder, brugere og pårørende 

har, retten til at blive informeret, ret til medindflydelse 

på eget liv, ret til beskyttelse mod unødig 

krænkelse, ret til at blive behandlet. Hertil de sociale 

rettigheder: ret til uddannelse, støtte, omsorg mv. 

SIND, 2013, 747 sider, 100 kr. + ekspedition (PsykInfo) 

Joachim Rothenborg (red.): 

› U’et som praksis. 

Kommer med et bud på, hvilke kvalifikationer, processer 

og forudsætninger der skal til for, at skoler og 

uddannelsesinstitutioner kan supplere den faglige 

undervisning med en kompetenceudvikling, som er 

baseret på praksis. Otto Scharmers Teori U bruges i 

kompetenceudviklingen som den gennemgående 

kreative bevidsthedsproces. Praksisdelen fortæller 

om, hvordan man kan inddrage dans, musik, gastronomi, 

improvisation, teater, heltetræning, billedkunst 

mv. i processen. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 152 sider, 278 kr. 

Margarita Tarragona: 

› Dine selver. 

Om identitetsarbejde baseret på narrativ praksis og 

positiv psykologi. Alle har en historie om sig selv, en 

livshistorie, der skaber sammenhæng og mening. 

Bogen vil vise styrken i at kende og kunne udvide 

historierne om os selv. Der er nemlig altid mere end 

én udgave af os selv. 

Forlaget Mindspace, 2013, 167 sider, 298 kr. 

› NYE BØGER 



› DEBATARTIKEL Af: Morten Novrup Henriksen & Thomas Lundby 

Evidens i 

organisationspsykologens 

arbejde 

Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvad er tro, og hvad er viden? Har de nonspecifikke faktorer, 

som fylder på det kliniske felt, relevans inden for organisationspsykologisk praksis? 

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2013

E 

vidensbølgen er over os. For psykologer har evidensdebatten 

været særligt dominerende inden for det kliniske 

område. Men hvad med organisationspsykologien? Går vi 

fri? Er vi ikke et felt, der er mindst lige så meget præget af mangfoldighed 

– og rod? 

Omfanget af teorier, metoder og tilgange er eksploderet, og 

man møder i feltet alt i én pærevælling, lige fra Herzbergs tofaktor 

teorier, over Joharis vindue, NLP, CMM, eksistentielle 

tilgange, psykodynamiske tilgange, Teori U, narrativ praksis, 

social kapital, til anerkendende metoder, SWOT-analyser, konflikttrapper, 

værdiarbejde mv. 

Vi baserer som organisationspsykologer vores interventioner 

på et hav af forskellige tilgange og metoder. Og så diskuterer vi 

en gang imellem i fagbladene, hvilke teorier og metoder der er 

de mest rigtige. Men det er slående, så lidt evidens der trækkes 

ind i disse diskussioner. Denne artikel er tænkt som en invitation 

til at drøfte evidenstemaet i vores arbejde som organisationspsykologer. 

Hvad står vi på? 

Vi er optaget af at aktualisere evidensdebatten i vores felt på to 

områder: 1) Den forskningsmæssige viden om fx psykisk arbejdsmiljø, 

commitment, motivation og sammenhængen til 

or ganisatorisk effektivitet, der ligger til grund for vores felt. 2) 

Evidensen vedrørende organisationspsykologiske metoders impact 

og nytte. 

I forhold til førstnævnte er hele vores legitimitet på mange 

måder bundet op på den grundlæggende fortælling om, at arbejdsglæde, 

trivsel, involvering mv. hænger sammen med organisatorisk 

effektivitet. Når man undersøger, hvornår disse antagelser 

opstod, og hvilken empiri der ligger til grund, kommer vi 

helt tilbage til Mayos forsøg om tilfredshed og effektivitet, til 

Lewins forsøg med involvering og effektivitet, til Trists forsøg 

omkring sammenhæng mellem uddelegering og effektivitet. 

I 2006 udkom Jan Grau Kristensens ph.d. ”Den selvopfyldende 

profeti, der tryllebinder HR”. I denne bog analyseres basale 

antagelser og den forskning, der var med til at skabe grundlaget 

for disse, inden for vores felt, som HR og organisationspsykologien 

står på. Og dommen er klar: De konklusioner, der blev 

draget på baggrund af de gamle socialpsykologiske forsøg, var 

forkerte. Glade medarbejdere er ikke effektive medarbejdere! 

Korrelationen mellem arbejdsglæde og performance er maksimalt 

0.3. 

Ph.d.’en peger på, at da man gentog Lewins forsøg i organisationer 

frem for i skoleklasser, viste de, at de involverende ledere 

fik mest tilfredse medarbejdere, mens de autoritære ledere fik de 

mest effektive. I dag er vi gået over til mere proceskonsultative 

rådgivningsformer, men mange gange, mest tydeligt i Appreciative 

Inquiry, bygger vi på samme grundlæggende antagelser. Her 

er det blot erkendelsesprocessen, der designes ud fra antagelserne. 

I dag fortsætter bølgen, bedre kendt som social kapital, men 

vi er fortsat nysgerrige på den videre forskning. 

Hvad angår det andet område: organisationspsykologiske 

metoders effekt og værdi, mangler der virkelig evidens! Der er 

skrevet nogle få ph.d.-afhandlinger herhjemme om emnet. Fx 

Nikolaj Kures ph.d. (2008) om narrative praksisser og Anders 

Trillingsgaards (2010) om lederteamudvikling. Og NFA har 

gennemført et projekt om team (Nielsen et al., 2008). Men de 

metaanalytiske undersøgelser er der lang vej til. 

Vi har ikke kunnet finde undersøgelser af, hvad organisationspsykologer 

trækker på i deres praksis. Det findes dog med 

ledere. Og resultaterne vækker mistænkelig genkendelse i forhold 

til vores felt. I 2005 udgav Denise Rousseau en videnskabelig 

artikel om emnet, og konklusio nen er igen klar: ”Instead of 

a scientific understanding of human behavior and organizations, 

managers, including those with MBAs, continue to rely largely 

on personal experience, to the exclusion of more systematic 

knowledge. Alternatively, managers follow bad advice from business 

books or consultants based on weak evidence.” (op.cit. 

2005, p. 257). 

Begrundelserne skal blandt andet findes i kløften mellem 

forskning og praksis: ”The research-practice gap among managers 

results from several factors. First and foremost, managers 

typically do not know the evidence. Less than 1 percent of HR 

managers read the academic literature regularly (Rynes, Brown, 

& Colbert, 2002), and the consultants who advise them are unlikely 

to do so either.” (Rousseau 2005, p. 261). 

Sidste sætning er selvfølgelig interessant i denne sammenhæng. 

Og ikke mindst set i lyset af den pågående reform af specialistuddannelserne, 

som i vores øjne på lignende vis bygger alt 

for meget på de grundlæggende antagelser og trækker alt for lidt 

på aktuel forskning. 

Vores oplevelse er, at vi i feltet alt for længe har daset på 

Dreyfus & Dreyfus’ teorier og undersøgelser af intuition i professionel 

praksis. Når bare man er dygtig nok og har nået ekspertniveauet, 

er ens intuition så veludviklet, at dette er grundlag 

nok for en professionel praksis. Vi mener, dette hviler på et fejlagtigt 

grundlag. I 2011 udgav nobelprisvinder Daniel Kahnmann 

bogen ”Thinking fast and slow”. Her viser han med tydelighed, 

inden for hvilke præmisser intuition er anvendelig som 

grundlag for professionel praksis. Præmisserne er, at konteksten 

skal være: ”sufficiently regular to be predictable”, og hvor der er: 

”an opportunity to learn these regularities through prolonged 

practice” (Kahnemann p. 240). Vores arbejde som organisations- 


psykologer er præget af stor kompleksitet, ikke regularitet, og 

stor variation, ikke ensidigt arbejde inden for én type opgaver. 

Hvad med jer? 

Teamudvikling som eksempel 

Vi støder fortsat ofte på organisationer, der bruger teambuilding 

som metode til at bygge team i organisationer. Man tager på fx 

en skovtur, i et køkken, musiklokale, bliver sat til en række øvelser, 

som man så får feedback på. Formålet er sjældent meget 

klart, men bygger på antagelser om, at man får effektive team. 

Hvordan sørger vi for at den 

forskningsbaserede viden rent faktisk 

omsættes til professionsbaseret viden 

og udbredes i feltet? 

Der er dog en mængde forskning blandt andet inden for 

hukommelse, socialpsykologi, sportspsykologi og læringspsykologi, 

der vil pege på, at denne måde at opbygge team ikke er 

nyttig. Fx forskning i transfer og kompetenceudvikling vil pege 

på, at viden i disse sammenhænge er meget kontekstspecifik, og 

at det derfor er svært at overføre fra én kontekst til en anden. 

Tilsvarende viser forskning i kompetenceudvikling indenfor 

lederudvikling, at det typisk kun er 15 % af deltagerne, der benytter 

sig af kompetenceudviklingen og derved skaber værdi 

(Brinkerhoff & Money, 2008). 

Forskning i sportspsykologi peger på, at det at øge den sociale 

kohæsion i sig selv ikke øger effektiviteten. Problemet er, at 

diskurser om vigtigheden af trivsel ofte bliver en hindring for, at 

teamet kan gå ind i og håndtere relevante konflikter. Og at det 

ofte er langt mere relevant at fokusere på udvikling af opgavekohæsionen. 

På vej mod evidensbaseret praksis 

Vi interesserer os for, hvordan evidensbegrebet kan berige vores 

felt. Vores oplevelse som organisationspsykologer er dog, at 

meget af den viden, der produceres i forskningsverdenen, simplificerer 

verden på måder, som gør, at den er lidet anvendelig i 

vores praksis som organisationspsykologer. 

Hvis forskningen peger på en sammenhæng mellem participation 

og effektivitet, så må vi bare konstatere, at vi ser utallige 

eksempler på organisationer, hvor graden af participation er 

meget stor, men effektiviteten meget lille. Ofte er det vores oplevelse, 

at forskningen simplificerer kompleksiteten i en udstrækning, 

så kontekstens afgørende betydning underkendes. 


Måske hænger det sammen med, at forskningen ofte ikke er 

optaget af at løse ”praktiske” problemer (Ramian 2009). 

Hvordan kan vi sikre os, at den viden, vi bygger på fra forskningsverdenen, 

ikke er for kontekstløs? Som Karl Weick sagde 

tilbage i 1960’erne: Mange organisatoriske problemer opstår der, 

hvor man forsøger at møde kompleksitet med simplicitet (og er 

det så evidensbaseret?). At man skal bare skrue op for participation, 

tilsætte lidt arbejdsglæde, øge tilfredsheden, så kører biksen 

…? 

Og hvordan undgår vi, i forlængelse af dette, at evidensbegrebet 

misbruges til at fastlåse os i snævre best-practices eller 

konsulentverdenens modepraksisser? Og hvordan finder vi balancen 

mellem på den ene side at være mere evidensbaserede og 

på den anden side ikke at anvende evidensbegrebet som en 

magtpraksis, hvor organisationer presses til at anvende metoder, 

som ikke er universelt applicerbare? Hvordan sørger vi for, at 

den generelle viden, der foreligger, bruges i den konkrete organisation 

på en nyttig måde? 

Og videre: Hvordan sørger vi for at den forskningsbaserede 

viden rent faktisk omsættes til professionsbaseret viden og udbredes 

i feltet? Og hvordan får vi sat gang i en langt større grad 

af praksisbaseret evidens? 

Tilsvarende er det interessant, om der, ligesom inden for 

klinisk praksis, er nogle faktorer på tværs af teoretiske paradigme, 

der er virksomme? I hvilken udstrækning er der såkaldt 

nonspecifikke faktorer inden for organisationspsykologisk praksis, 

og i så fald: Hvad er de? Hvad er organisationspsykologiens 

Lamberts Pie? Er kontakten og alliancen fx lige så vigtig i vores 

praksis? Kan vi benytte evidensbaserede redskaber fra den kliniske 

verden til løbende monitorering af effekter på den konkrete 

opgave? Fx Feedback Informed Treatment-metoden? 

Disse og mange flere spørgsmål håber vi kan blive en interessant 

debat ind i vores spændende fag! 

litterAtur 

Morten Novrup Henriksen, cand.psych. 

Thomas Lundby, cand.psych. 

Lundby & Novrup Erhvervspsykologisk Konsulenthus 

Bargmann & Jensby (2012). Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? 

Systemisk Forum nr. 4. 

Brinkerhoff & Mooney (2008). Courageous training. Bold actions for business results. 

Berrett-Koehler publishers, Inc. San Francisco. A business Book. 

Kahnemann (2011). Thinking fast and slow. Publisher: Farrar, Straus and Giroux. 

Kristensen, J.g. (2006). Den selvopfyldende profeti, der tryllebinder HR. PhD. Project, 

Københavns Universitet. 

Kure, N. (2008). Organisationsudvikling som diskursiv udvikling: – et projekt om 

narrative praksisser i organisationsudvikling. Århus: Handelshøjskolen, Aarhus 

Universitet. 

Rousseau (2006). Is there such a thing as evidence based management. Academy of 

management review, vol. 31, no. 2. 

Trillingsgaard, A. (2010). Udviklingsepisoder i ledelses teams. Center for Dialog og 

Organisation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

De unge på varmestuerne 

D 

e unge skal skynde sig med at 

blive voksne, så de kan bidrage 

til samfundet. Det er overskriften 

for meget af det, der foregår politisk 

for tiden. Ingen fjumreår, høje karakterer, 

starthjælp etc. Der er tilsyneladende mange 

unge, der oplever det ekstra pres som 

en udfordring, som de tager på sig, og 

leverer varen, som man så kækt og individuelt 

fokuseret siger. Det er del af en nyliberalistisk 

tra dition, hvor fokus bliver på 

styrkelse af selvet og på udvikling af kompetencer 

og selvledelse. 

Samtidig hører vi alarmklokkerne fra 

dem, der oplever stigende social ulighed 

og dermed unge, der bliver socialt udstødte, 

og som fx opsøger ”varmestuer” 

for at få et måltid varmt mad og lidt basal 

omsorg. 

Så hvordan skal vi opfatte det dobbelte 

billede, og hvad er godt at gøre? 

Jeg talte forleden med nogle forældre, 

der kom for at fortælle om alt det besvær, 

deres datters adfærd forvoldte. Mine 

spørgsmål handlede om samspillet – og 

udviklede sig så langt, at det blev muligt 

at spørge dem, på hvilken måde pigen var 

en gave til dem, og hvad det var meningen, 

at de skulle lære af alt dette. 

De unge, der opsøger varmestuerne, 

er jo også unge, som vi kan lære noget af, 

hvis vi vil det. Det er unge, der har masser 

af erfaringer med i bagagen, erfaringer, 

KluMMeN (lat. columna) 

som har været med til at gøre, at de er 

blevet usikre på deres plads i det almindelige 

fællesskab. Det er unge, der presser 

sig på i vores bevidsthed og giver os mulighed 

for at give vores værdier et ekstra 

eftersyn. 

Det handler ikke blot om, at de unge 

er vokset op med forældre, som ikke har 

givet dem den omsorg, de havde brug for. 

Også det er en for forenklet forklaringsramme. 

De unge møder den bærende 

norm, der er forbundet med, ”at du er 

fritstillet til at skabe dig selv, men mislykkes 

du, har du kun dig selv at takke.” 

Så hvor bliver mangfoldigheden af? 

Det med at unge kan opleve, at de er gode 

nok, selv om de ikke bare passer ind. Og 

som ikke bare skal straffes, fordi de ikke 

følger den slagne vej. Hvis vi gør vejen, 

som unge skal følge, for smal og omgærdet 

af en særlig sprogmelodi, så bliver 

svaret, når unge ikke bare passer ind, 

fyldt af bekymring og temaer om, hvad 

der mon er galt? Eller fyldt med, at de 

bare skal se at tage sig sammen. Begge 

disse temaer bliver så let identitetsskabende, 

fordi de unge spejler sig i omgivelserne. 

Skal ikke bare ”fitte ind” 

Kreativiteten opstår, når man sammenstiller 

fænomener, der plejer at leve adskilt. 

De unge voksne – og de unge på 

› KLUMME 

varmestuerne. Når forskellighed er en 

berigelse for et samfund, så bliver det 

oplagt at være på udkig efter, hvad de 

såkaldt ”skæve” og ”anderledes” børn og 

unge bidrager med, som vi ikke kan undvære. 

Så må vi sætte pris på, at disse børn 

og unge hjælper med til, at den enkelte 

familie, den enkelte skoleklasse eller de 

andre fællesskaber, de indgår i, får opbygget 

en anderledes og mere kreativ kultur, 

hvor det bliver muligt at lære af forskellighed. 

Og det er også den måde, vi må møde 

de unge fra varmestuerne på: Noget omsorg 

og en portion mad er ikke tilstrækkeligt. 

De må mødes med en nysgerrighed 

efter, hvad der mangler at blive taget vare 

på. Vi skal ikke blot hjælpe dem med at 

”fitte ind”. De må opfattes som unge, der 

endnu ikke er færdige med de temaer, 

som har forstyrret dem i deres udvikling 

– og som dem, der har brug for at blive 

mødt med en fornyet nysgerrighed og et 

ønske om sammen med dem at få videreudviklet 

det, der trænger sig på – sammen 

med andre. 

Eller sagt med andre ord: Det er også 

fra varmestuerne, at vi skal hente næring 

til at skabe et anderledes kreativt, mangfoldigt 

og spændstigt samfund. 

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater 

PsykCentrum 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 



› INNOVATION Af: Ditte Darkó 

Psykologens 

nye roller 

Institut for Psykologi har gennem en workshop sat fokus på psykologens 

nye roller på arbejdsmarkedet og støtter de studerende i at bruge deres 

viden innovativt. En fra målgruppen rapporterer. 

I 

nnovation kommer af det latinske ord ”innovare”, altså forny 

eller ændre. Og kvalificeret nytænkning var der nok af, da Institut 

for Psykologi, Københavns Universitet, i sidste måned 

inviterede både de psykologistuderende og organisationen New 

Nordic Food ind til en fælles workshop om innovationsledelse. 

Workshoppen med titlen ”Organisationspsykologens nye roller” 

strakte sig over tre dage og omhandlede en fælles refleksion 

over psykologen som fremtidens innovationsleder. 

Med New Nordic Food som case – et initiativ under Nordisk 

Ministerråd – blev der skabt grobund for at give de studerende 

konkrete erfaringer med innovationsprocesser og en forståelse af, 

hvordan netop organisations- og arbejdspsykologens kompetencer 

er velegnede til at lede innovative processer. Undervisning i 

innovationsprocessens faser, introduktion til værktøjer samt inddragelse 

og anvendelse af psykologisk viden var at finde på dagsordenen. 

I spidsen for arrangementet stod Janne Skakon, organisa- 


tionspsykolog og adjunkt ved Institut for Psykologi, 

og organisationspsykolog Kirsten Bertelsen, 

Gesamtkunstwerk ApS. Og begge er af den opfattelse, 

at innovation er et gryende felt for kommende 

organisa tionspsykologer. 

- Ledelsen af strategiske og innovative samarbejder forestås 

ofte af andre faggrupper end psykologer – om end arbejds- 

og organisationspsykologer er en af de faggrupper, der 

har de bedste forudsætninger for at styre innovative processer, 

siger Janne Skakon. 

På baggrund af sin erfaring med lederudvikling og forandringsledelse 

mener hun, at innovationsprocesser risikerer at blive 

præget af magtkampe og manglende forståelse for gruppedynamiske 

processer, frem for reelt at bidrage til udvikling. 

- De savner netop de systematiske metodiske proceskompetencer, 

som arbejds- og organisationspsykologer har, mener Janne 

Skakon.

BAGGruNd 

I december 2012 lancerede regeringen Danmarks 

nationale innovationsstrategi, ”Danmark – Løsningenes 

Land”. Innova tionsstrategien skal sikre, at 

flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden 

og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. 

Den dertil knyttede rapport findes på Ministeriet 

for Forskning, Innovation og Videregående 

uddannelsers hjemmeside, fivu.dk > Publikationer. 

Artiklen bringes i sammenhæng med Psykologkampagnen, 

som retter opmærksomheden mod 

de jobmuligheder, psykologer ofte er mindre tilbøjelige 

til at rette blikket mod. Se Psykologkampagnen.dk. 

Unge psykologer skal på banen 

Kirsten Bertelsen støtter dette synspunkt, men peger samtidig 

på, at der skal arbejdes aktivt på at få innovation til ikke 

blot at være en tom diskurs. Til daglig arbejder hun selv på tværs 

af sektorer, institutioner og fag, hvor hun kombinerer et organisationspsykologisk 

og kunstfagligt grundlag. Og her viser det sig, at 

psykologer har noget særligt at bidrage med. 

Ifølge hende tyder noget på, at modet og evnen til innova tion 

kan vise sig at være en god jobåbning for helt nyuddannede psykologer. 

- I overgangen til det senmoderne samfund og på kanten af 

den industrielle produktion opstår der en række nye jobtyper som 

arbejds- og organisationspsykologer bør være opmærksomme på, 

siger hun. 

- Selv om der ikke nødvendigvis står ’psykolog’ i stillingsbeskrivelsen, 

er det jobtyper, der i høj grad kalder på psykologens 

kompetencer. Det kan være stillinger som projektledere, projektudviklere, 

innovationsansvarlige eller strategiske udviklings stillinger. 

- Disse stillinger henvender sig ikke specifikt til psykologer, 

men arbejds- og organisationspsykologer er meget kvalificerede 

til at varetage sådanne job i kraft af den viden om læring, samarbejdsprocesser 

og organisationsudvikling, de har med sig fra uddannelsen. 

- Ofte er denne type job beskrevet med fokus på planlægning, 

koordinering og styring, mens de psykologiske kompetencer ikke 

er så synlige i stillingsopslagene. Men i mange tilfælde kræver opslagene 

netop de proceskompetencer, som psykologer besidder. 

Pointen hænger tydeligt i luften – i øvrigt som et af Psykologkampagnens 

eviggyldige mantraer: Selv om jobbet ikke er opslået 

som en klassisk psykologstilling som dem, man finder flest af fx i 

Psykolog Nyt eller på Psykologjob.dk, må det ikke afholde psykologer 

fra at søge dem! 

Psykologen som ildsjæl 

- Meget tyder på, at den nye netværksorganisering kalder på psykologer, 

som er entreprenante, og som har et særligt område, de 

brænder for, uddyber Kirsten Bertelsen. 

- I disse år opstår der nye job, ved at ildsjæle etablerer projekter 

omkring løsninger af samfundsopgaver. Det gælder om at kunne 

beskrive den problemstilling, man brænder for, finde de rigtige 

samarbejdspartnere og finde finansieringsmuligheder eller organisationer, 

der kunne være interesseret i at etablere projektet. Det 


er hårdt arbejde, men der er en langt større accept fra det offentlige 

af, at løsninger af velfærdsopgaver kan komme mange steder 

fra. 

- Som innovationskonsulent har man et stærkt fokus på tværfaglige 

samarbejder internt i organisationer, der kræver proceskompetencer 

og analytiske tilgange, som psykologen har med i 

værktøjskassen. 

- Den finansielle krise, globalisering og presset på velfærdssamfundet 

har skabt et øget pres på landets offentlige og private 

virksomheder om at finde sammen i nye konstellationer – på tværs 

af organisatoriske strukturer – for at løse strategiske samfundsopgaver 

omkring velfærd, klima osv. 

- Disse konsortier eller tværorganisatoriske enheder har ofte 

vanskeligt ved at komme op i gear, fordi processerne med at etablere 

fælles forventninger og med refleksion over beslutningsprocesser 

og beslutningskompetencer, magt og positionering bliver 

overset. Det er områder, som arbejds- og organisa tionspsykologer 

er rustet til at varetage. Ofte bliver dette arbejde benævnt som strategisk 

ledelse eller pakket ind i innova tionsdiskurser, så det er vanskeligt 

for psykologen at se, at det rent faktisk kunne være et organisationspsykologisk 

job, der gemmer sig her, anfører Kirsten 

Bertelsen. 

Modet og evnen til innova tion kan 

vise sig at være en god jobåbning for 

helt nyuddannede psykologer. 


Universitet, erhvervsliv og studerende 

Studieleder Helle Andersen, Institut for Psykologi, ser i innovation 

et interessant begreb og fænomen, som psykologistuderende 

ikke generelt har betragtet som centralt i deres kompetenceudvikling. 

- På instituttet søger vi at finde nye veje til at kvalificere og motivere 

de studerende til at komme ind i erhvervslivet – både det 

private og det offentlige – i stillinger, der ikke ellers ligger lige for. 

Derfor hører workshoppen til den type initiativer, vi på instituttet 

vil gøre meget for at udvikle flere af fremover. Vi ønsker, at både 

flere studerende og undervisere bliver involveret i samarbejde med 

erfarne folk udefra, siger Helle Andersen. 

Flere psykologistuderende, jeg talte med undervejs, oplevede 

workshoppen som en god træning i, hvordan de fremover kan se 

sig selv i andre roller end den klassiske psykologrolle. 

- Kurset har givet mulighed for at mærke sin faglighed og sætte 

den i spil, at skabe en forbindelse til praksis og at reflektere over, 

hvad man som psykologistuderende kan bidrage med uden for de 

typiske psykologirelaterede arbejdsfelter, siger Lea Glerup. Hun 

føler, hun kan bruge redskaberne og i højere grad end tidligere kan 

indgå i og bidrage til en innovationsproces. 

Psykologistuderende Emil Thomsen Schmidt: 

- Det er blevet klart for mig, hvorfor det er hensigtsmæssigt at 

lade en psykolog facilitere sådanne processer, da det jo i bund og 

grund fordrer viden om, hvordan mennesker tænker og handler, 

hvordan de bliver inspireret, og hvordan de finder lyst, energi og 

kreativitet i arbejdet med at generere nye ideer. Workshoppen har 

givet mig lyst til at prøve kræfter med rollen som procesfacilitator 

af innovationsprocesser – eller andre processer, fx forandringsprocesser 

i organisationer. 

Deres og andres entusiasme tyder på, at diskursen om, at ’Innovation 

er fremtiden’ efterhånden får vinden i ryggen, når de psykologistuderende 

på Københavns Universitet tager udfordringen 

op og bringer deres viden i spil. 

Ditte Darkó, stud.psych.

En bog om spædbarnsterapi 

Når den naive læser møder oplysninger om spædbarnsterapi første gang, er 

det nærliggende at tænke: Kan det lade sig gøre? Ny bog viser hvordan. 

H 

jertet på rette sted. Sådan kunne overskriften lyde til 

anmeldelsen af en bog, der er skrevet af to eksperter 

inden for et stort udviklingspsykologisk og psykoterapeutisk 

fagområde. 

Inger Thormann er kendt gennem et omfattende forfatterskab 

og for sit mangeårige arbejde på Skodsborg Observationsog 

Behandlingshjem. Hun har udviklet spædbarnsterapi på baggrund 

af studier i Frankrig med inspiration fra den franske børnelæge 

og psykoanalytiker Francoise Dolto og dennes elev Caroline 

Eliacheff. Inger Thormann har arbejdet sammen med Inger 

Poulsen, der er tilknyttet Observations- og behandlingshjemmet, 

Familiehuset i Horsens. Begge behandlingshjem har modtaget 

belastede og traumatiserede børn. 

Spædbarnsterapi er en metode, der er baseret på sproglig 

formidling. Der sættes ord på barnets følelser, og barnets historie 

inddrages. Intet barn er for lille til at modtage denne særlige 

form for terapi, som også kan anvendes over for voksne, der 

lever med uforløste traumer fra en fjern fortid. 

De enkelte terapeutiske seancer er korte og meget omhyggeligt 

forberedte. Barnet sidder i en lille stol foran psykoterapeuten, 

som i bogen er en af de to forfattere. I et præcist og tydeligt 

sprog formidles centrale oplysninger om barnets liv, omstændighederne 

omkring dets fødsel og forældrenes situa tion. Fokus 

lægges på barnets følelser, mens de voksnes vilkår og handlinger 

beskrives sagligt og realistisk uden kritik. Metoden indebærer et 

livssyn, der indgyder håb og understreger barnets styrke. 

Det psykoterapeutiske rum, hvor spædbarnsterapien udfolder 

sig, er et eksklusivt og samtidig inkluderende rum for de 

mennesker, der er vigtige i barnets liv. Spædbarnsterapeuten er 

ikke alene med barnet. Hvis mor eller far kan være med, bliver 

de en naturlig del af rummet, hvis ikke kan det være barnets 

primære pædagog. Psykoterapeuten beskrives som ”karavanefører”. 

Hun er autentisk til stede i nuet. 

BOGdAtA 

› ANMELDELSE 

Når spædbarnsterapeuten har fortalt barnets vigtige og sande 

historie, gives den videre til andre nære personer. Forfatterne 

er bevidste om spædbarnsterapiens kraft. Har man været i rummet, 

hvor terapien udfolder sig, bærer man oplevelsen med sig i 

sin videre livsrejse. Nærvær og oprigtighed er ledende principper, 

som det bliver svært at forstyrre senere i barnets liv. 

Bliver følelsesmæssigt berørt 

Når den naive læser møder oplysninger om spædbarnsterapi 

første gang, er det nærliggende at tænke: Hvordan kan det lade 

sig gøre? Babyer forstår ikke alle de ord, der bliver sagt. Man skal 

læse bogen for at fornemme, hvad spædbarnsterapi indebærer, 

og hvad der ligger bag ordene. 

Vi får som læsere indblik i mange former for spædbørns- og 

småbørnsomsorg, der er væsentlige for de små børns muligheder 

for at komme i trivsel efter alvorlige belastninger. På de to 

omtalte institutioner udformer pædagogerne en livsbog til hvert 

barn. Den indeholder fotografier og vigtige beskrivelser fra dagligdage 

og festdage. De nære voksne giver og sikrer overgangsobjekter 

og overgangsfænomener for barnet. Et overgangsfænomen 

kan være en godnatsang, der skaber kontinuitet og tryghed. 

En af de beskrevne metoder i bogen er såkaldt ”sandplay”. 

Det oplyses, at der herhjemme er tale om en relativt ny metode. 

Sandkasseleg eller sandkasseterapi blev dog indført i Danmark i 

1950’erne af børnepsykiateren Gudrun Brun og praktiseret på 

Bispebjerg Hospitals børnepsykiatriske afdeling. 

Det er sjældent, man læser en fagbog, hvor man bliver dybt 

følelsesmæssigt berørt. Det sker med denne bog, der kan anbefales 

til alle, som er parate til at nærme sig det lille barn i andre og 

i sig selv. For fagfolk i ordets bredeste betydning er den en nødvendighed. 

Birgitte Brun 

Inger Thormann & Inger Poulsen: Spædbarnsterapi. Hans Reitzels Forlag, 2013. 202 sider, 250 kr. 


MODELFOTOS: cOLOuRbOx 

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2013

› AE & KLAPPE Af Cecilie A. Thorslund 

& 

Børn 

kæledyr 

Man kan nærmest mærke, at han kan lide mig, 

siger Mathilde om sin kat. Er det nødvendigvis 

sådan, at tætte tilknytningsfigurer udelukkende 

består af mennesker? 

F 

or nylig fødte jeg en søn, og som andre nybagte mødre er 

jeg meget optaget af dette lille væsen og foretrækker for det 

meste, at han ligger i min favn, ved min side, eller at jeg har 

øjenkontakt med ham. Jeg føler en stor tilknytning og forestiller 

mig, at han mærker det samme, hvorved han oplever et stabilt og 

trygt bånd til mig og de andre nære voksne i hans liv. 

Et karakteristisk træk ved modstandsdygtige børn er, at de tidligt 

har haft mulighed for at oprette tætte, trygge og stabile tilknytningsbånd 

til andre personer, som accepterer dem betingelsesløst 

og giver dem tilstrækkelig omsorg til, at de udvikler en grundlæggende 

følelse af tillid. Nære emotionelle bånd spiller en væsentlig 

rolle, og de stærkeste følelser i alle aldersgrupper er dem, som har 

at gøre med enten at knytte, miste eller genetablere nære bånd til 

andre mennesker. 

Men er det nødvendigvis vigtigt, at tætte tilknytningsfigurer 

udelukkende udgøres af mennesker? Kan det ikke være mere relevant, 

at kontakten mellem barn og tilknytningsfigur er præget 

af stabilitet, omsorg, tryghed og nærhed, uanset om kontakten er 

til et menneske eller et kældedyr? 

Med udgangspunkt i et projekt ved Roskilde Universitet vil jeg 

her komme med eksempler på, hvordan børn kan have relationer 

til deres kæledyr, der på mange måder kan ligestilles med tilknytningsfigurer. 

Mit fokus bevæger sig nu fra mit spædbarn og til de 


lidt større børn, der udviklingsmæssigt ikke har samme fysiske afhængighed 

af deres forældre – de kan eksempelvis selv holde hovedet 

(!) og lever ikke af modermælk. Når man kommer ud over 

sådanne direkte afhængighedsforhold, er der grobund for, at kæledyr, 

store som små, kan agere tilknytningsfigurer, indgå i givende 

relationer og fordre en sund og positiv tillid til verden. 

Et relevant spørgsmål, når man diskuterer, hvilket potentiale 

dyret har for at være en tilknytningsfigur, er, hvordan barnet opfatter 

kæledyret på mere generelt niveau. Man kunne tænke sig, at 

barnet forholdt sig til dyret som et objekt, ligesom et stykke legetøj, 

man kan eje og bestemme over. Eller at forholdet kan ligestilles 

med en relation mellem to mennesker, hvor det ene menneske 

blot er et dyr; et andet subjektivt væsen. 

Bowlby, Ainsworth & Schibbye 

Ifølge Bowlby har evolutionen medført, at barnet knytter sig og 

søger nærhed til den primære omsorgsperson, selv hvis omsorgen 

er mangelfuld eller fjendtlig. En af Bowlbys vigtigste konklusioner 

er, at for at spædbarnet skal blive et mentalt sundt menneske, må 

han opleve en varm, intim og vedvarende relation med sin mor 

(eller en anden permanent voksen), hvori begge parter finder nydelse 

og tilfredshed. 


Ainsworth har påvist en sammenhæng mellem omsorg, tilknytningskvalitet 

og senere personlighedsudvikling, og hun tilføjer 

tilknytningsfiguren som en ’sikker base’, hvorfra spædbarnet 

kan udforske verden. Spædbørn og småbørn har brug for at udvikle 

en sikker og stabil afhængighed af sine forældre, før de bevæger 

sig ud i ukendte situationer. Ud over den sikre base har Ainsworth 

identificeret tre karakteristika for nær tilknytning: ’safe haven’, 

dvs. at barnet søger kontakt med tilknytningsfiguren som 

støtte i skræmte eller stressede situationer; ’proximity maintenance’, 

som indikerer, at barnet trives med at have tilknytningsfiguren 

i fysisk nærhed; og ’separation distress’, altså at barnet reagerer negativt, 

når han er væk fra tilknytningsfiguren. 

Bowlby arbejder med et universelt, indbygget behov for at knytte 

nære følelsesmæssige bånd til andre. Hans tilknytningsbegreb 

henviser både til en tilstand af at være tilknyttet og til kvaliteten af 

individets tilknytning. Når barnet begynder at føle sig som et selvstændigt, 

afgrænset jeg, opdager det samtidig, at det har brug for 

den anden (tilknytningsbehov), og når det lille barn finder ud af, 

at det kan bevæge sig væk fra moderen, opdager det også, at moderen 

kan fjernes fra barnet, altså en trussel om tab af tilknytning. 

Den norske psykolog Anne-Lise Schibbye beskæftiger sig med 

anerkendende relationer. Hun pointerer, at mennesket udvikler

sig i kraft af sine relationer til vigtige andre, hvori anerkendelse er 

en vigtig grundholdning. Anerkendelse forudsætter erkendelsen 

af den anden og den andens perspektiv. Ifølge Schibbye er anerkendelse 

forankret i et princip om gensidigt ligeværd, altså en subjekt-subjekt-relation 

frem for en subjekt-objekt-relation. Det forudsætter, 

at børnene opfatter kæledyr som subjekter, hvis perspektiv 

og oplevelser de erkender, frem for som objekter – men samtidig, 

i teoretisk forstand, at dyrene også udviser forståelse for børnenes 

oplevelser og erkendelser. 

I sin drøftelse af anerkendelse behandler Schibbye fem dialektiske 

delelementer, der er hinandens forudsætninger: lytning, forståelse, 

accept, tolerance og bekræftelse (Schibbye 2007: 284-300). 

Det at forsøge at forstå den andens handlinger ud fra dennes forudsætninger 

fordrer blik for, på hvilke måder handlingen giver 

mening fra den andens perspektiv. Det kræver lydhørhed, åbenhed 

og parathed til at forstå selv det, som umiddelbart kan virke 

uforståeligt. I praksis blandt andet at være opmærksom på budskaber 

formidlet nonverbalt: øjenkontakt, tonefald, kropsholdning 

og lignende. Derfor er det interessant at se nærmere på, i hvilken 

udstrækning børn og deres kæledyr formidler metakommunikative 

budskaber og derigennem udviser anerkendende adfærd. 

Bowlby lægger vægt på den gensidige glæde mellem omsorgsperson 

og barn, og Schibbye lægger vægt på, at begge parter i et anerkendende 

forhold sætter sig ind i hinandens perspektiver og giver 

hinanden gensidig anerkendelse. Der foreligger dokumentation for, 

at hunde kan være knyttede til deres ejere (Kurdek 2008), og at forskellige 

dyrearter kan finde trøst i hinandens selskab og udvise karakteristiske 

tilknytningstræk (Levinson 1984), men om kæledyr 

som sådan oplever gensidig glæde, støtte og anerkendelse, og om de 

har forståelse for menneskets perspektiv, henstår i det uvisse. 

Uden at afvise kæledyrs mulige gensidighed i relationen vil jeg 

fokusere på den oplevelse af gensidighed, som barnet har. Hvis 

barnet har en oplevelse af, at kæledyret er anerkendende i sine 

handlinger, udviser tegn på forståelse og opfører sig, som om det 

sætter pris på kontakten til barnet, så er det i mine øjne en mulig 

gensidighed. 

Barnet får ordet 

Som en del af projektet ved Roskilde Universitet har jeg interviewet 

en gruppe børn i 3. klasse, der har kaniner, marsvin, katte og 

skildpadder. Ud fra empirien er der ingen tvivl om, at børnene er 

følelsesmæssigt knyttet til dyrene, hvilket kommer til udtryk, når 

børnene søger trøst hos dem. 

Som eksempel forklarer Mathias, at han nogle gange sætter sig 

hen ved sin skildpadde og snakker med den, hvis han er ked af det: 

”Det var også, fordi derhjemme der havde jeg ligesom mit eget træ, 

fordi det blomstrede på min fødselsdag. Det blev så fældet, fordi 

vi skulle have nye fliser. Det var ikke sjovt (…) så satte jeg mig hen 

til ham og talte lidt med ham. [Hjalp det lidt?] Ja! Det var, lidt ligesom 

jeg gad ikke rigtig at tale med mine forældre om det.” 

Også Amalie beretter om at snakke med sin kanin. Det er til 

tider, som om den forstår hende, dels udtrykt ved at den holder 

op med at sprælle, dels ved måden, den kigger på. Dette kan tolkes 

som et eller flere af Schibbyes dialektiske delelementer, idet 

barnet giver udtryk for, at dyret lytter og udviser forståelse. 

Både Amalie og Mathilde fortæller, at kæledyret ofte kommer hen 

til dem, og Amalie nævner ligefrem at ”man kan nærmest mærke, at 

han kan lide mig”, hvad der kan tolkes som både accept, tolerance og 

bekræftelse. I det hele taget giver børnene udtryk for, at dyrene har en 

anerkendende adfærd, hvilket udvises via metakommunikative budskaber, 

såsom længerevarende øjenkontakt, opsøgende adfærd og fx 

Mathildes kat, der spinder. Det kan dog diskuteres, om denne anerkendelse 

er bevidst eller måske blot et udtryk for dyrets erkendelse og 

accept af barnet. Om dyret decideret indgår i en intersubjektiv deling 

og tager barnets perspektiv, er tvivlsomt. 

Børnene er knyttet til deres kæledyr, opfatter det som en ven, 

leger med det, respekterer dets grænser og sætter pris på fysisk 

kontakt med dem. De kysser og krammer dem og foretrækker til 

tider dyrene frem for menneskelige kontakter, hvis de har behov 

for trøst eller kontakt. Børnene viser også tegn på reaktioner ved 

adskillelse og tab. Fx siger Mathilde altid farvel til sin kat, når hun 

skal i skole, og blev meget ærgerlig, da hun for noget tid siden skulle 

flytte fra sine høns. 

Ligeledes giver børnene udtryk for, at de savner dyrene, når de 

er i skole eller er på ture, og Mathias har billeder med af sine skildpadder. 

De udviser bekymring for dyrenes ve og vel og er urolige 

for, om dyrene nu har nok mad eller er kommet til skade. Et tydeligt 

eksempel er Mathias’ udtalelse om hans skildpadder: ”Nogle 

gange kan man godt lige komme til at tænke på, om de er faldet 

ned og er blevet til et spejlæg … det er i hvert fald den tanke, jeg 

tænker, at de bliver til spejlæg, når de splatter ud.” 

Er det nødvendigvis vigtigt, 

at tætte tilknytningsfigurer udelukkende 

udgøres af mennesker? 

graden af tilknytning 

Tilknytningsfiguren skal fungere som en del af den ’sikre base’. 

Børnene udtrykker, at de indimellem føler trøst ved samvær med 

kæledyret, men at dyrene ligefrem fungerer som figurer, der dæmper 

sårbarhed, er usikkert. Herudover skal figuren fungere som 

’safe haven’, hvor barnet søger kontakt, bekræftelse og sikkerhed i 

krisesituationer. Dertil kommer, at det skal opleves positivt og glædeligt 

for barnet at have figuren fysisk tilrådelig og i nærheden, og 

ikke mindst at adskillelse fra figuren skal udløse negative følelser 

såsom afsavn og længsel. På disse to punkter lever kæledyrene op 


Som udgangspunkt er kæledyret hverken udelukkende et subjekt eller et objekt, 

men gøres til noget af barnet i de forskellige situationer. 

til rollen, idet børnene udtrykker glæde ved fysisk kontakt og negative 

reaktioner ved adskillelse. 

Et eksempel er Mathildes begejstring over, at katten venter ved 

døren, når hun kommer hjem, og når katten kommer for at blive 

kælet for, og Mathias’ bekymring for, om skildpadderne er løbet væk. 

Der er ingen tvivl om, at tilknytningen til kæledyrene lever op til 

kriterierne ’p roximity maintenance’ og ’separation distress’, idet børnene 

og dyrenes forhold er præget af en omsorgsfuld tilknytning, 

hvor i hvert fald børnene drager omsorg og passer på dyrene. 

Børnenes kontakt til kæledyrene lever i nogen grad op til den 

’sikre base’ og ’safe haven’, og det kan ikke udelukkes, at kontakten 

kan tolkes som en decideret tilknytning i Ainsworths forstand. Om 

børnene oplever tilknytningen til dyrene som særlig stærk, afhænger 

formentlig også af, hvilke andre tilknytninger de har. Hvis de 

som udgangspunkt ikke oplever deres forældre som ’sikre baser’, 

kan dyrene muligvis træde til her og give den nødvendige stabilitet 

og sikkerhed. Det er tvivlsomt, om dyrene kan fungere som 

primære relationer, når det kommer til sikkerhed i krisesituationer 

eller sårbarhed ved udforskning af verden. 

Ifølge Bowlby er det vigtigt for (spæd-)børn, at de oplever en 

varm, intim og kontinuerlig relation, og jeg plæderer for, at kæledyrene 

kan bidrage med en sådan relation, og fungere på lige fod 

med andre positive tilknytningsrelationer. Om kæledyrene lever 

op til Bowlbys forudsætning om, at tilknytningsfiguren er et individ, 

der opfattes som bedre i stand til at klare verden, er uklart. 

Børnene viste ingen tegn på at opfatte dyrene sådan, men omvendt 

var der heller ingen tegn på at de havde den modsatte opfattelse, 

altså at dyrene ikke kunne klare sig godt. 

Et objekt med intentioner? 

Som udgangspunkt er kæledyret hverken udelukkende et subjekt 

eller et objekt, men gøres til noget af barnet i de forskellige situationer. 

Der kan foregå en nær relation både på subjekt- og objektniveau, 

fordi der er en respons fra dyret og en tolkning på den respons, 

der kommer ud af situationen. 

Når Mathilde fx vil klæde katten ud, gør hun katten til objekt 

for sine fantasier og behov i et legeunivers. Samtidig er katten ikke 

et passivt objekt, fordi der er en form for respons fra dyret – en 

bekræftelse eller accept af legen – og det bekræfter en eller anden 

grad af nærhed i relationen, selv om hun gør katten til et objekt. 

Dermed giver det mulighed for, at hun kan tolke en form for subjektivitet 

ind i dyret. Ved at klæde sin kat ud gør hun den samtidig 

til et subjekt, og dette understøttes af børnenes udsagn om, at 

dyrene er deres venner. Mathilde kunne også klæde sin dukke ud 

og kalde sin dukke for en ven. Men dukken kan ikke be- eller afkræfte: 

dukken har ingen intentionalitet. 


Det har dyret. Dyret har et handlerum, selv om dette måske 

ikke er så udstrakt. Basalt set kunne katten vælge at gå væk fra barnet 

i udklædningssituationen. Når katten lader Mathilde udklæde 

sig, tillader den hende at gøre sig til et objekt. Objektet kan i den 

forstand have en intentionalitet mod subjektet, og det kræver en 

form for subjekt-dimension hos objektet. Denne forståelse af kæledyr 

som delvis objektive og subjektive afhængig af forskellige situationer 

viser kompleksiteten i børn og dyrs relationer. 

Det betyder også, at der ikke kan gives et enkelt svar på spørgsmålet 

om kæledyr som tilknytningsfigurer, idet graden af relationens 

nærhed tilsyneladende er situationsbestemt og afhængig af, 

om barnet ser dyret som subjekt eller objekt. En tilknytningsfigur 

kan som udgangspunkt ikke være et passivt objekt – men det viser 

sig, at børnene godt kan opleve en nær relation med et objekt 

med intentionalitet. Derved kan de til tider opfatter kæledyrene 

som tilknytningsfigurer i større eller ringe grad, uafhængig af deres 

opfattelse af dyret som subjekt eller objekt, men derimod afhængig 

af konteksten og situationen. 

Dette understøtter tesen om, at kæledyr har potentiale til at 

fungere som en ud af flere tilknytningsfigurer; der er en nær relation 

i visse situationer og en mere fjern relation i andre, men der 

er en gennemgående tilknytning, hvis styrke varierer. 

Det kunne være interessant at få belyst, hvad denne variation 

skyldes: om graden af nærhed er afhængig af tilgængeligheden af 

andre tilknytningsfigurer, eller om der er betydelige relationsforskelle 

afhængig af dyrets art og race. Det kunne også være interessant 

at få uddybet barnets opfattelse af relationen til dyret sammenlignet 

med relationen til mennesker, samt børnenes reaktioner 

på dyrenes handlinger i samværet. 

litterAtur 

Cecilie A. Thorslund, cand.scient.soc. i psykologi og socialvidenskab 

ved RUC, ph.d.-studerende ved KU Science 

Bretherton, Inge (1992): The Origins of Attachment Theory. Developmental Psychology, 

28, 759-775. 

Bowlby, John (2003 [1988]): En sikker base, Det Lille Forlag, Frederiksberg. 

Irvine, Leslie (2004): If You Tame Me – Understanding Our Connection with Animals, 

Temple University Press, Philadel phia, USA. 

Kryger, Lisa Kirk (2004): Om tilknytning til andre mennesker. Psykolog Nyt, 18, 32-43. 

Kurdek, Lawrence A. (2008): Pet dogs as attachment figures. Journal of Social and 

Personal Relationships, 25, 247-267. 

Schibbye, Anne-Lise (2007): Relationer – et dialektisk perspektiv, Akademisk Forlag, 

København.

› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER 

› 3.99. Psykotraumatologi – 

teori og praksis 

Tid og varighed 

Torsdag 29. august – fredag 30. august 

2013. 

Varighed: 12 timer. 

Sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat. 

Pris 

3.800,- ekskl. moms. 

Til- og afmeldingsfrist 

18. juli 2013. 

Underviser 

Anders Korsgaard Christensen, cand. 

psych., specialist og supervisor i psykotraumatologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børnepsykologi, klinisk børneneuropsykologi, 

klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer. 

Kursusnr.: 1303993. 

› 3.17. Psykologen som 

konsulent 


Mandag 26. august – tirsdag 27. august 

2013. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 



15. juli 2013. 

Underviser 

Vibe Strøier, cand.psych., specialist og 

supervisor i psykoterapi og arbejds- og 

organisationspsykologi. 

OM KurSerNe 

Ny ordning 


organisationspsykologi, gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, psykopatologi og 

pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer. 


› 3.1. Praktisk 

organisationspsykologi 


Torsdag 5. september – fredag 6. september 

og torsdag 26. september – fredag 

27. september 2013. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 



25. juli 2013. 

Underviser 

Lone Willer Holm, cand.psych., specialist 

i arbejds- og organisationspsykologi. 

Ny ordning 


organisationspsykologi, klinisk børnepsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, 

psykopatologi og pædagogisk psykologi: 

3.1., 24 timer. 


› TAT i et nyt perspektiv - 

Kursustype II 


Tirsdagene 10. september, 22. oktober 

og 26. november 2013. 

Alle dagene kl. 10.00-17.00. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 



30. juli 2013. 

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013. 

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til 

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk. 

› RUBRIKANNONCER 

Underviser 

Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et 

art., specialist og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 

6.4.4.2.2., 18 timer. 

Specialistuddannelse i psykoterapi, 

børn: 12.4.4.2.1., 18 timer. 

Specialistuddannelse i psykopatalogi: 

13.4.4.2.2., 18 timer. 


› Neuropsykologiske 

tilstande, børn 


Onsdag 11. september - torsdag 

12. september 2013. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 


Eksternat. 

Pris 



31. juli 2013. 

Underviser 

Käte From, cand.psych., specialist og 

supervisor i børneneuropsykologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, 

klinisk børnepsykologi, 

psykopatologi, pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.7., 12 timer. 




Psykologi.dk 

H j æ l p u d e n v e n t e t i d 

Healing til psykologer 

Professionel og nænsom behandling efter 

Reiki metoden 

- læs mere på susitrolle.dk 

inviterer til: 

Frisættende ledelse – i praksis! 

2 dages workshop 17.-18. september 2013 i København 

v/ cand.psych. Timo Klindt Bohni og 

cand.mag. Mads Ole Dall fra Perspektivgruppen 

Underviserne er forfattere til bogen ”Frisættende ledelse – kunsten at integrere 

medarbejdere i ledelsesprocesser”, der er et radikalt opgør med mange års 

tænkning om ledertræning som noget, der foregår inde i hovedet på den enkelte 

leder – hvad enten det sker i coachingsessioner eller i lukkede undervisningslokaler 

sammen med ligesindede. I modsætning hertil er bogens hovedpointe, 

at ledelse og ledere trænes og udvikles mest kraftfuldt i nærkontakt med 

medarbejderne. Hvordan det foregår i praksis og faciliteres fra en konsulentposition 

– ja, det er præcis det, de 2 dage handler om. 

Metodisk vil vi arbejde casebaseret og praksisnært, så der bliver mulighed for 

at afprøve og undersøge skiftet fra en klassisk konsulent– eller træningsposition 

til en position på kanten af systemet, i spændingsfeltet mellem ledere og 

medarbejdere. 

Formålet med workshoppen er 

At introducere begrebet ”Frisættende ledelse” og den tænkning det bygger på. 

At træne deltagerne i at facilitere frisættende ledelsespraksis – som konsulent. 

At koble frisættende ledelse til begreber som social kapital, selvledelse, og 

innovation. 

At undersøge dilemmaer, grænser og betingelser for frisættende ledelsesprocesser. 

Tid: 17.-18. september 2013 kl. 9-16. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. Pris: 3950 kr. (+ moms) inkl. bogen ”frisættende 

ledelse” (værdi 250 kr.) for medlemmer af OSiDP. Prisen er 4450 kr. + moms 

for øvrige deltagere. Tilmelding/yderligere oplysninger på www.osidp.dk 

senest 1. september 2013. 


er du ledig? 

6 ugers gratis opkvalificering 

for ledige psykologer 

Kurserne er gratis hvis du er i A-kasse 

og i første ledighedsperiode. 

Der kan tillige søges om kørselsgodtgørelse. 

Aktuelt for psykologer (start den 19/8): 

”At arbejde som psykolog” 

– et praksisnært kursus for ledige psykologer 

Gennem teorioplæg, demonstrationer og øvelser tilegner du dig 

viden og færdigheder indenfor den kognitive adfærdsterapi. 

Følgende områder vil være i fokus: 

Depression 

Angst 

Misbrug 

Personlighedsforstyrrelser 

Spiseforstyrrelser 

Skizofreni 

3. bølge/nyere retninger 

Etniske minoriteter 

Psykologiske undersøgelser 

Kognitiv supervision 

Peter Nattestad 

cand.psych.aut. 

15 år med kognitiv 

ad færds terapi: foredrag, 

kurser, supervision 

og terapi i grupper 

og individuelt. 10 år som 

ekstern lektor i kognitiv 

psykologi på psykologistudiet, 

Københavns 

universitet. 

Linda Burlan 

Sørensen 


Terapi unge og voksne, 

par og grupper, undervisning, 

foredrag og supervision. 

Særligt interesseret 

i depression, eksistentielle 

problemstillinger og 

positiv terapi. 

Opbygning af terapiforløb 

Strukturen i sessionerne 

Caseformulering 

Samtalen 

Arbejde med adfærd 

Arbejde med tanker 

Arbejde med bagvedliggende 

problematikker 

Hjemmeopgaver 

Arbejde som terapeut 

Kursusansvarlig 

og underviser: Underviser: Underviser: 

Se mere på www.fobiskolen.dk eller ring på tlf. 33 16 12 00 

Fobiskolen.dk/Kognitivt Center Sjælland har 30 års erfaring med terapi og kurser på 

et kognitivt psykologisk grundlag. Alle underviserne er specialiseret i deres undervisnings - 

område og har en bred teoretisk og praktisk erfaring indenfor det psykologfaglige felt. 

Nørre Farimagsgade 45,2. 1364 Kbh K 

tlf.: 33 16 12 00 • www.fobiskolen.dk 

Kamilla Lange 


Forfatter, terapi for 

unge og voksne, par og 

gruppe, undervisning, 

foredrag og supervision. 

Særligt interesseret i 

vægttabsproblematik - 

ker, mindfulness og personlig 

udvikling.

Forsknings- og formidlingskursus 

Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU 

Tid og sted: 

Odense, kl. 9-16, 7 dage: 29-30/8; 26-27/9; 21-22/10 og 25/11 2013. 

Formål: At give deltagerne en sådan viden i forskningsmetodologi, at de er i 

stand til at vurdere empiriske undersøgelser, at foretage systematisk litteratursøgning 

og at undersøge, analysere og beskrive en faglig problemstilling på 

basis af et systematisk indsamlet materiale. 

Form: Foredrag, opgaver, læsning, diskussion, fremlæggelse, udarbejdelse af 

eget projekt, vejledning, gruppearbejde. 

Mål: Udarbejdelse af en skriftlig opgave eller lignende indenfor et specialespecifikt 

område på postgraduat, videnskabeligt niveau. 

Underviser: 

Ask Elklit og medarbejdere ved Videnscenter for Psykotraumatologi. 

Godkendelse: Kurset opfylder kravene til Specialistuddannelsen. 

Tilmeldingsfrist: 19. august 2013. 

Pris: kr. 9.500,- 

Tilmelding og nærmere oplysning: aelklit@health.sdu.dk; Tlf 65 50 23 20. 

DSPP - Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi 

Supervisoruddannelse for Psykoterapeuter, 

teorimoduler og/eller supervision af supervision i gruppe 

Næste 2-årige modulopbyggede forløb starter efteråret 2013. 

Uddannelsen er godkendt af Dansk psykolog Forening og 

Dansk Psykiatrisk Selskab. 

Datoer 1. år: 6. sept., 15. nov. 2013 og 9. maj 2014. 

Supervisorseminar finder sted i marts eller april 2014. 

Yderligere oplysninger se www.dspp.dk 

DIN EGEN INDRE TILSTAND 

- Det afgørende i arbejdet med mennesker 

Endags workshop om samarbejdet mellem hjerte og hjerne. 

Ved Jane Bækgaard, psykolog og Belinda Donkin, sygeplejerske 

og meditationstræner. 

Dagen har fokus på dig som fagperson, og vil veksle 

mellem teori, dialog og øvelser. Teorien bag er Somatic 

Experiencing v. Peter A. Levine og HeartMath v. Doc Childre. 

Tid og sted: 

Torsdag d. 19. september 2013 fra 10.00 - 17.00 

HeartTeam - Gammel Strand 34, 4 sal, 1202 København K 

Pris: 

Kr. 1.600,- ex. moms, inkl. kaffe, the og frugt 

Yderligere information: 

Jane Bækgaard: jane.baekgaard@get2net.dk tlf. 21 43 80 69 

Belinda Donkin: belinda@heartteam.dk tlf. 40 10 33 45 

Supervision 

til arbejds- og organisationspsykologer på vej mod 

autorisation eller specialistgodkendelse 


Vi gentager succes’en 

Studietur til CUBA 

- med pædagogisk & psykologisk indhold 

2013:uge 47 og 48 • 2014:uge 15 og 16 

14 dage • Pris 15.600 kr. Incl: Fly tur-retur 

Rundrejse i Cuba • Halvpension • Dobbeltværelse med bad 

Program • Dansk tolk/guide • Visum 

6dageiHavana,3dageiPinardelRio 

og 4 dage i Trinidad 

Yderligere oplysninger: Brian Rasmussen, tlf: 2241 3049 

eller Bogforlaget Frydenlund, tlf.: 3393 2212 

www.frydenlund.dk 

Inden afrejse afholdes informationsmøde. 

Rejsegarantifonden: MyPlanet. reg.nr. 795 

Innovationsgruppe 

for erfarne arbejds- og organisationspsykologer 

S U P E R V I S I O N 

- centralt i Kgs. Lyngby 

Mhp. autorisation eller specialistgodkendelse 

Autorisationsgruppe (maks 4 pers) 

Forløb: 3x2 timer hos tre forskellige supervisorer. I alt 18 timer. 

Starter 1/10-13. 

Specialistgruppe (maks 4 pers) 

Forløb: 4x2 timer hos to forskellige supervisorer. I alt 16 timer. 

Starter 1/11-13. 

Pris pr. time/supervisand kr. 400,00. 

Hanne Nordholm-Carstensen 

20 81 71 67 www.hannenc.dk 

Anne Dissing 

40 58 96 38 www.candpsych.com 

Lars Nørgaard 

21 24 92 08 www.psykologen.dk 



Rating scales, observation og 

strukturerede interviews II 

Indhold: 

Kursets formål er at medvirke til, at deltagere på højt niveau er i stand til: 

(1) at kunne administrere strukturerede diagnostiske rating skalaer. 

(2) at kunne redegøre for fordele og ulemper ved brug af observationsmetoder, 

interview og rating skalaer. 

(3) at kunne observere og beskrive barnet/den unge under anvendelse af 

psykopatologiske grundbegreber mhp. diagnosticering. 

Undervisere: 

Dorte Damm, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, specialist og 

supervisor i børneneuropsykologi og psykoterapi, privatpraktiserende; 

Marianne Bjerregaard Christiansen, specialist i psykoterapi, BUC, Region midt; 

Lone Hjerrild Møller, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, ledende 

psykolog, OUH, Region syd; 

Jakob Paludan, Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, overlæge, BUC, 

Region midt. 

Merit: Kurset er forhåndsgodkendt som ækvivalerende et meritkursus til 

specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri. Kurset vil søges 

godkendt hos Dansk Psykolog Forening ift. flere specialistuddannelser. 

For yderligere se venligst hjemmesiden: www.spbu.dk. 

Tid & sted: 17.-18. juni 2013, Risskov. 

Deltagere: Max. 25 psykologer. 

Pris: 1800 kr. for medlemmer af selskabet, 2200 kr. for ikke-medlemmer. 

Tilmelding: Senest 17. maj 2013 pr. mail til rosII.spbu@gmail.com med oplysning 

om medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening, arbejdsplads samt EANnummer 

eller privatadresse, hvortil girokort/faktura sendes. 

Indmeldelse i selskabet sker som anført på www.spbu.dk. 

Kursusledere: Dorte Petry og Pusjka Helene Cohn. 

Kursusprogram 2013 


Intensivt Internat med mulighed for fordybelse 

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi / 

Stressreduktion – Kreta – Danmark. 

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3 

Eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære mindfulness ? 

(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden) 

Kognitiv Center Fyn udbyder for 10. år kurser i Mindfulness baseret 

kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen og 

Peter Hørslev Rasmussen og psykiater Bodil Andersen for psykologer, 

læger og tværfagligt sundhedspersonale. 

Kreta 

Trin 1: 3 - 10/10 2013 Formål: At lære metoden og bruge den på sig 

selv. 

Trin 2: 1 - 8/5 2014 Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for 

deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation svarende til Trin 1. 

Kerteminde 

Trin 1 B (4 dage): 19-20/11 + 18-19/12 2013 

Trin 1 A: 8 - 9/1 + 26 - 27/2 2014 

Trin 2 B (5 dg): 17 - 18/9 + 26-28/11 2013 

Trin 2 A: 26 - 27/5 + 16 – 18/6 2014 

TRIN 3 – Fyn 

Trin 3 (4 dage) 7 – 10/4 2014. 

For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure: 

se www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 

51 24 04 50 onsdag og fredag kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk. 

SORG, KRISE OG BELASTNINGSREAKTIONER I ET NARRATIVT PERSPEKTIV – 

GODKENDT TIL SPECIALIST 

V. Psykolog Helene Grau. Den 2.-3. september 2013. Pris: 3.500 kr. 

NARRATIVE REFLEKTIONSAFTENER 

Her er muligheden for at deltage i narrative reflektionsaftener. Der vil blive holdt oplæg i cirka 45 minutter og 

efterfølgende diskussion af aftenens tema. Der vil være fokus på at udvikle de narrative ideer. Start den 3. oktober 2013 

19.00-21.30. Deltagelse er gratis. 

WORKSHOP OM NARRATIV SUPERVISION 

V. Psykolog Helene Grau. Den 6.-7. november 2013. Pris: 3.500 kr. 

40 TIMERS INTENSIV SUPERVISION TIL AUTORISATION ELLER SPECIALISERING V. HELENE GRAU 

I dette supervisionsforløb deltager to supervisander i et intenst træningsforløb i brug af den narrative tilgang. Der vil være en række moduler som 

supervisanderne går igennem fx dekonstruktion, terapeutiske positioner, eksternalisering, initiativer, re-authoring, remembering, bevidning etc. Supervisionen 

foregår en gang om måneden 4 timer. Der er mulighed for at man melder sig to sammen så man vælger hvem man går i træningsgruppe med. Pris pr gang pr 

deltager 3.000 kr. 

Længerevarende uddannelser 

INFOAFTEN OM 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSEN I PSYKOTERAPI 

Den 5. september 2013 kl.17.00. 

2-ÅRIG NARRATIV SPECIALISTUDDANNELSE I PSYKOTERAPI 

V. psykologerne Helene Grau & Maria Lykke og gæsteundervisere Maggie Carey og Art Fisher. Start januar 2014. Pris: 27.000 kr. pr. år. 

Læs mere om de enkelte kurser på 

www.narrativ-praksis.dk eller www.helenegrau.dk

To-årig kognitiv 

specialistuddannelse 

Start: September 2013 

Slut: Sommeren 2015 

Sted: København Ø 

Pris: 25.000 kr. pr. år (i alt 50.000 kr.) 

Uddannelsen retter sig mod psykologer og læger, som 

ønsker at specialisere sig inden for kognitiv adfærdsterapi 

i arbejdet med voksne. Uddannelsen består af: 

90 t. undervisning (dækker DPs krav til to-årig 

specialistuddannelse i psykoterapi) 

+ 2 x 12 t. undervisning i hhv. angst/depression og 

sorg/krise (dækker to tværgående moduler) 

+ 90 t. supervision/personligt udviklingsarbejde 

Alle undervisere og supervisorer er godkendt af DP 

Blandt underviserne er fem udenlandske eksperter 

Tilmelding og info: rhp.plan2learn.dk (søg efter ”specialist”) 

KØBENHAVN 

Supervisorgodkendelse 

To pladser i gruppe – start juni 2013 

Specialist i psykoterapi 

Gruppe – start september 2013 

Henv. Psykologcentret City 

info@psyk-city.dk 


Stort præsentabelt terapilokale 

ledigt 1-3 dage om ugen. 

1.375 kr./md./dg. 

Der er p.t. 3 kognitive psykologer. 

Kognitiv Center Kbh. 

Gammel Mønt 12 

33 13 87 00 

INTERNATIONAL 

MINDFULNESS-KONFERENCE 

Mindfulness – en metode til at reducere stress og øge trivsel på arbejdspladsen. Få mere viden om 

hvordan mindfulness skaber mentalt overskud til kreativitet og innovation og forbedrer lederskab og performance. 

Invitation til 23. og 24. september 2013 i Århus 

Konferencens oplægs- og sessionsholdere: 

Lokaleleje i Aarhus’ største klinikfælleskab 

Nyistandsatte, skønne lokaler på bedste placering i Aarhus ved åen foran 

Magasin og i latinerkvarteret på Rosensgade. 

Samt placering på hjemmeside, der ligger i top på Google. 

45-90 kr./t. eller 3900 kr./mdr. inkl. alle udgifter (møbler, internet, print, kopi, 

kaffe/te, rengøring mm.) 

Skriv til psykolog Stine Venge på stine@phuset.dk, eller ring 2214 4180. 

www.phuset.dk 

23. september: Dagen byder på oplæg og et bredt indblik i forskellige måder at arbejde med mindfulness på. 

Oplægsholderne er internationalt anerkendte forskere og oplæggene holdes på engelsk. 

Der er mulighed for at benytte simultantolkning. 

24. september: Her vælger du den session, der har din største interesse og får dybdegående indblik i konkrete 

arbejdsteknikker gennem teori og øvelser. 

n Jacob Piet Jakobsen, Ph.D i psykologi, Aarhus Universitet, forsker i mindfulness-baserede kliniske interventioner, 

særligt vedr. angst og depression samt hvorledes mindfulness skaber mentalt overskud og bedre resultater. 

n Ruth Baer, Professor i klinisk psykologi, University of Kentucky, forsker bl.a. i mindfulness-baseret stressreduktion, 

accepterende og engagerende terapi med fokus på, hvordan man opnår positive effekter. 

n Frank Bond, professor, Goldsmiths, University of London, United Kingdom, forsker i psykologiske faktorer for 

arbejdsindsats, innovation, lederskab og mental sundhed, herunder psykologisk fleksibilitet. 

n Sarah Bowen, Ph.D., adjunct, University of Washington, forsker i mindfulness-baseret terapi for vanedannende 

adfærd med særlig fokus på forandringsmekanismer og øget trivsel. 

Læs mere, og tilmeld dig på: www.akomm.dk 

akomm er et lille kommunikationsbureau med speciale i at videreudvikle forretningsområder. akomm samarbejder med et bredt snit af virksomheder, 

organisationer og foreninger. akomm har tidligere afholdt international mindfulness-konference i samarbejde med JOBkonsortiet. 

akomm 


› STILLINGSANNONCER 

Familieinstitutionen Topshøj 

søger en leder pr 1. august 2013 

(eller snarest derefter) 

Familieinstitutionen Topshøj har igennem 26 år tilbudt marginaliserede 

børn og unge et skole-behandlingstilbud jf. 

www.topshoj.skoleintra.dk (hjemmesiden videreudvikles p.t.) 

Institutionen er i vækst og udvikler nye tilbud til kommunerne 

i form af: 

• Nye tiltag på dagbehandlingsskolen 

• Familieklasse 

• Indsats over for forældre/plejeforældre til anbragte børn 

og unge 

• Supervision til skolerne 

• Børn og ungegrupper. 

Vi søger en erfaren og synlig leder, der synes, det vil være 

spændende og meningsfyldt dels at gå foran i denne proces 

og dels at deltage i behandlingsindsatsen. 

Kvalifikationer: 

Cand.psych eller cand.pæd.psych 

Lederuddannelse og erfaring hermed 

Solidt kendskab til narrativ teori og praksis 

Humoristisk, visionær og tydelig 

Må kunne trives i en travl hverdag med mange forskellige 

opgaver 

Gode evner til at skabe et kreativt og nytænkende miljø 

Arbejdsområder: 

• Overordnet ledelse i tæt samarbejde med Topshøjs 

indehaver og psykolog 

• Koordinering af de forskellige afdelinger 

• Bidrag til fortløbende udviklingsarbejde 

• I samarbejde med institutionens 2 psykologer varetage: 

• Terapiforløb med børn – unge og deres forældre 

• Opstart af familieklasse sammen med lærer og 

familiekonsulent 

• Supervision til plejeforældre, opholdssteder og 

personale 

Løn efter kvalifikationer 

Skriftlig ansøgning sendes senest den 19. juni med følgende 

bilag: C.v. eksamensbeviser, anbefalinger og referencer på 

mail jannike.fogh @narrativ-praksis.dk. Vi afholder ansættelsessamtaler 

den 24. og 25. juni 2013. 

Spørgsmål til stillingen sendes ligeledes på mail til 

jannike.fogh@narrativ-praksis.dk 

134288 Familieinstitutionen Topshøj 86x237 sh.indd 1 21/05/13 13.45 


Special psykologuddannelsen 

Uddannelsesforløb 

til specialpsykologuddannelsen 

i psykiatri 

Regionerne opslår 30 uddannelsesforløb til specialpsykologuddannelsen 

i psykiatri til besættelse pr. 1. december 2013. 

Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består 

af 1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. 

Uddannelsesforløbene er fordelt over alle 5 regioner i 

Danmark. 

Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på: 

www.specialpsykologuddannelsen.dk hvor der findes 

opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil 

samt øvrig information om uddannelsen. 

Ansøgningen skal være sekretariatet i hænde 

senest den 14. juni 2013 kl. 12.00. 

Ansøgere kan forvente at få svar senest i uge 44.

DANSK PSYKOLOG FORENING 

Undervisere til 

Kursusprogrammet 2014 

Dansk Psykolog Forenings kursusudvalg søger undervisere til undervisning 

på 3 kurser, der opslås i foreningens kursusprogram 2014. Kurserne skal 

afholdes henholdsvis i Aarhus og København. 

Undervisningsdage aftales senere. 

Kurserne er godkendt til specialistuddannelserne inden for henholdsvis det 

tværgående modul og børne- og voksenmodulet. 

3.5. Angst og depression, Aarhus – tværgående modul 

Formål: Formålet er, at specialisten tilegner sig erfarings- og forskningsbaseret 

viden om angst og depression med henblik på diagnostik og 

intervention og at sikre kundskab om disse tilstandes fremtrædelsesform i 

relation til somatisk lidelse, fx sygdom eller ved smerter. 

Temaer: Angst og depression fra de mere almene udtryk til egentlige 

psykopatologiske tilstande. Angst og depression relateret til belastende 

livssituationer. Symptomsammenfald og skelnen mellem depression og 

sorg. Kronificeringsprocessen. Interventionsmuligheder i forhold til angst 

og depression. 


5.4. Valg af interventionsformer, København – børnemodulet 

Undervisningen skal give et overblik over, hvilke interventionsformer 

der på baggrund af den diagnostiske udredning og funktionsbeskrivelse 

er egnede til bestemte problemstillinger ud fra empirisk baseret viden, 

således at specialisten kan vælge og udforme relevante interventionsformer. 

Desuden skal specialisten kunne evaluere effekten af den valgte interventionsform. 

Psykologen skal have kendskab til de almindeligste interventionsformer 

inden for området, herunder pædagogiske/psykologiske handleplaner, 

rådgivning af forældre og barnet selv, supervision af andre faggrupper, 

psykoedukation, individuel psykoterapi, familieterapi og kriseterapi. 

12 timer. 

10.4. Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, 

Aarhus - voksenmodulet 

Formålet med dette element er at give deltagerne en sammenhængende 

viden om personlighedsforstyrrelser og psykopatologi i et udviklingspsykologisk 

perspektiv. Der undervises i, hvordan biologiske, psykologiske 

og sociale forhold former personlighedsdannelsen og danner grundlaget 

for disse forstyrrelser. Der undervises i det dynamiske samspil mellem 

de forskellige faktorer. Grænseområderne til mere alvorlige forstyrrelser, 

skizofreni, depression og paranoia medinddrages. 


Se flere oplysninger om kvalifikationer, aflønning m.m. på 

www.dp.dk > om foreningen > ledige stillinger. 

Ansøgningsfrist: 17. juni 2013. Sendes til gje@dp.dk eller med brev: 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, 

att.: sekretær Gitte Jensen. 

Dansk Psykolog Forening er en fagforening og en faglig forening for 

psykologer. Medlemstallet er godt 9.400. I sekretariatet er der ansat 45 

medarbejdere. Se også vores hjemmeside: www.dp.dk. 


Bliv frivillig netrådgiver på Livslinien 

Det at være netrådgiver har givet mig en professionel træning i at tage den selvmordsforebyggende 

samtale. Særligt har den skriftlige dialog med kriseramte 

mennesker skærpet min forståelse for skriftlig kommunikation. Og så bliver du 

en del af et stærkt og engageret kollegialt fællesskab med god sparring. 

Helle, psykologistuderende og netrådgiver på Livslinien 

Ansøgning sendes til net@livslinien.dk senest 4. juni 2013 

Læs mere på www.livslinien.dk eller scan koden i billedet 

Livslinien_Psykolog-nyt_86x118_maj13.indd 1 08-05-2013 17:53:37 

Lolland Kommune - PPR 

søger barselsvikar for psykolog 

PPR arbejder med en udviklingsproces, der går fra at være 

individcentreret, til i højere grad at medtænke den kontekst 

barnet indgår i og er en del af. Og da en af vores psykologer 

skal på barsel, søger vi en psykolog til et fuldtids 

barselsvikariat pr. 15. august 2013, der er interesseret i: 

At yde rådgivning og vejledning / konsultativ virksomhed 

til skoler og daginstitutioner i forbindelse med 

børns udvikling i miljøet. 

Samarbejde med skoler og daginstitutioner om indhold 

og udvikling. 

Rådgivning og vejledning af forældre, lærer og pædagoger. 

At forestå pæd.psyk. vurderinger og undersøgelser af 

børn og unge. 

Formidle psykologisk viden til eksterne - og interne samarbejdspartnere. 

Medvirke til at kvalificerer det tværfaglige samarbejde. 

Læs mere og søg stillingen på www.lolland.dk/job 

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2013 - samtaler den 21. 

juni 2013. 



Region Hovedstaden Psykiatri 

Psykolog 

til Bornholm 

Genopslag for at udvide ansøgerfeltet 

På Børne-og Ungdomspsykiatrisk 

Center, Ambulatorium Bornholm 

er en fuldtidsstilling ledig til besættelse 

fra 1. juli 2013 - eller 

snarest derefter. 

Vi søger en psykolog med autorisation og relevant 

klinisk erfaring. Du har fagligt engagement, gode samarbejdsevner 

og en praktisk indstilling til varierede 

arbejdsopgaver og tværfagligt samarbejde i et team 

af ca. 10 medarbejdere. 

Vi har både elektiv og subakut funktion og varetager 

udredning og behandling af psykisk syge børn og 

unge. 

Du kan se opslagets fulde længde på ved at bruge 

følgende link http://www.psykiatri-regionh.dk/menu 

Løn efter gældende overenskomst med tillæg i 

forhold til kvalifikationer. Der kan aftales særlige 

betingelser for ansættelsesforholdet, hvis du ikke er 

bosiddende på Bornholm. 

Ansøgningsfrist er 14. juni 2013 kl.12. 

Samtaler forventes afholdt i uge 25. 

Oplysninger om stillingen fås hos psykolog Margit 

Nielsen på tlf. 3864 6539 eller hos overlæge Gerd 

Mucchiano på Bornholm tlf. 5690 9656. 

Ansøgning sendes pr. mail til klinikchef Uwe Klahn 

uwe.klahn@regionh.dk mrk. Psykolog – Bornholm 

eller via regionh.dk/job. 


Hos PPR i AAbenRAA Kommune eR 

en PsyKologstilling ledig PR. 1.9.2013 

Der er tale om en fuldtidsstilling. Som udgangspunkt er der tale 

om et vikariat på 7 måneder, men der er meget gode muligheder 

for at overgå til en fast stilling inden vikariatet udløber. 

om PPR: 

• betjener børn og unge fra 0-18 år 

• er organiseret som en selvstændig stabsfunktion i Børn og 

Skoleforvaltningen og har fysisk udgangspunkt fra Tinglev 

• består af en tværfagligt sammensat personalegruppe med 

psykologer, tale/hørekonsulenter, AKT-konsulent, læsekonsulent, 

børnefysioterapeuter og sekretær 

Arbejdet omfatter: 

• rådgivende og vejledende funktioner over for pædagoger, 

lærere og andre professionelle, der arbejder med børn og unge, 

særligt i forhold til inklusionsprocesser og implementering af 

LP-modellen i skoler og daginstitutioner 

• formidling af pædagogisk psykologisk viden til personalegrupper 

• udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger og forslag 

• korterevarende behandlingsforløb bl.a. gruppeintervention 

• betjening af et skoledistrikt sammen med en anden PPR psykolog 

• betjening af en specialklasserække samt et afsnit for elever i 

socioemotionelle udfordringer på en specialskole 

Vi tilbyder: 

• et spændende og alsidigt job i et professionelt og selvuhøjtideligt 

miljø i en velfungerende rådgivning med erfarne og dygtige 

medarbejdere 

• stor indflydelse på egen arbejdshverdag 

• supervision, både internt i en højt kvalificeret psykologgruppe og 

eksternt 

Vi forventer at du: 

• er uddannet cand. psych eller cand.pæd.psych 

• er autoriseret eller indstillet på at indgå i et forløb med henblik på 

opnåelse af autorisation 

• har erfaring i psykologisk testning, undersøgelse og udredning 

• har erfaring i at arbejde indenfor skole- og daginstitutionsområdet 

• kan medvirke til videreudvikling af såvel almenområdet som 

specialtilbud på skoler og i daginstitutionsområdet 

løn og ansættelsesvilkår: 

Efter overenskomst mellem KL og LC/Dansk Psykolog Forening 

og principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud 

for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at 

ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende. 

yderligere oplysninger: 

Kan fås ved henvendelse til ledende psykolog Hans Jørn Søberg 

eller souschef og faglig leder af psykologgruppen Ivan Støttrup – 

tlf. 73767237. 

Ansøgningsfrist fredag d. 21.6.2013. Du opfordres til at sende din 

ansøgning via www.aabenraa.dk under ”JOB” og ”søg stillingen”. 

Der gennemføres ansættelsessamtaler onsdag d. 26.6. fra kl. 9.00.

Fullstendige annonsetekster, samt lenke til elektronisk 

søknadsskjema finnes på www.unn.no/jobbsok 

Vi ønsker ikke kontakt med annonseselgere! 

Universitetssykehuset Nord-Norge HF 

(UNN) er et universitetssykehus som 

tilbyr befolkningen i den nordligste 

landsdel medisinsk spisskompetanse 

av høy kvalitet. Samtidig er UNN 

lokalsykehus for Troms og deler av 

Nordland. Foretaket har 6000 

ansatte. Virksomheten skal bygge på 

kvalitet, trygghet, respekt og omsorg. 

UNN Narvik - Bup Narvik 

Psykolog/psykologspesialist 

med lederfunksjon 

Brenner du for faget og ledelse, og ønsker å kombinere 

jobben med muligheten for en aktiv fritid - da er dette noe 

for deg! 

Kontakt: Seksjonsleder Tore Opdahl, tlf. 76 96 86 00 eller 

Psykologspesialist Ritt Dalan, tlf. 75 42 58 80. 

Søknadsfrist: snarest frantz.no 

Job 

Psykolog søges 

til Familieafdelingen 

Du bliver tilknyttet Familiecenter Sabroegaarden, 

Børn- og Ungerådgivningen, og kommer til at indgå i 

et team med 3 kolleger. 

Opgaverne vil bl.a. være forældrekompetenceundersøgelser 

(internt på Familiedøgn samt undersøgelser 

bestilt af familierådgiver), børnepsykologiske undersøgelser 

samt rådgivnings- og behandlingsmæssige 

opgaver i Børn- og Ungerådgivningen. 

Se mere på www.skive.dk > Ledige stillinger 

Ansøgningsfrist: 17. juni 2013 kl. 12.00 

Skive – det er RENT LIV 

I Skive lever vi det aktive liv – ved fjorden, med de 

gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. 

Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på www.skive.dk 

www.skive.dk 


Kommuneqarfik Sermersooq 

søger 

Psykolog til Rådgivningscenter 

om børn og unge (Misi) 

Job. nr. 156/13 

Ansøgningsfrist: 11. juni 2013 

Stillingsopslagene kan ses på www.sermersooq.gl og kan fås ved 

henvendelse til HR-afdelingen på tlf. + 299 36 70 00. 

Nærmere oplysninger kan indhentes hos Camilla Nymand Petersen ved 

personlig henvendelse I Misi eller på telefon +299 36 63 30 mellem 8-16, 

eller til Stian Lassë Lybech Telefon +299 36 63 36 

Ansøgning mærket med Job nr., vedlagt uddannelsesbevis m.v. sendes 

til nævnte adresse og skal være os i hænde inden fristens udløb. 

Sulisoqarnermi immikkoortortaq / 

HR-afdelingen 

Postboks 1005 

3900 Nuuk 

hr@sermersooq.gl 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. 

I gennemsnit bliver der opslået 25 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en 

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt. 

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene 

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor 

holde øje med både blad og net. 


I jagten på job 

Mangfoldighed betaler sig. Det 

skal psykologer spille på, når de 

søger job i det private. 

SIDE 6 

Mænd & 

sundhed 

Hvor skal vi hen? 

9 

Det står bedrøveligt til med mænds sundhed, men nogle prøver 

at tage kampen op. Fx i temaugen Men’s Health Week. 

SIDE 4 

Eksterne råd om DP-Reform: Sæt 

de grundlæggende begreber og 

værdier under lup. 

SIDE 10 

Giv mig virkeligheden! 

Klummen: Det moderne menneske 

lider af realitetssult, en 

hungren efter virkeligheden. 

SIDE 13 


est, er du altid 

35 38 16 55 eller 

RIAS er en kort, nemt administrerbar og 

prisbillig IK test. Det tager 20-25 minutter 

at administrere testen, der resulterer i 

et globalt IK mål samt mål for hhv. verbal 

og nonverbal IK. Testen indeholder også 

et valgfrit hukommelsesmodul. 

RIAS kan med forskellige start- og stopkriterier 

anvendes på børn fra 3 år og 

langt op i voksenalderen (+90 år). 

Kurser i RIAS a oldes i samarbejde 

med Dorte Gottlieb, cand.pæd.psych. 

aut., specialist og supervisor i klinisk 

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum 

Telefon +45 35 38 16 55 

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk 

skolekataloG 

PædaGoGiske PrØVer 2013 

skolekataloG 

skolekataloG 

PædaGoGiske PædaGoGiske PrØVer PrØVer 2013 2013 

TESTKATALOG 

KLINISK OG ERHVERV 

Reynolds Intellectual Assessment Scales 

NY KURSUSDATO FOR 

RIAS 

2. september 2013 i Odense 

Kursuspris kun 3800 kr. ekskl. moms, 

inklusiv én komplet RIAS til en værdi af 2950 kr. 

børneneuropsykologi og Rikke Engelbrecht, 

cand.pæd.psych.aut., specialist i 

klinisk børneneuropsykologi. 

Kurset varer én dag og indeholder en 

teoretisk og en praktisk del. Det er godkendt 

til specialistuddannelsen i Klinisk 

børneneuropsykologi med 4 timer under 

Udredningsprocedurer (7.4.4.2.3). 

Læs mere om kurset på vores hjemmeside, 

og tilmeld dig på e-mail info@ 

hogrefe.dk eller tlf. 35381655. 

Der er masser af nyheder i vores kataloger og på 

www.hogrefe.dk 

• CONNERS-3 - ADHD 

• SEE - Socio-emotionelle kompetencer 

• CADL-2 - Hukommelse hos hjerneskadede 

• SIMS - Vurdering af samarbejdsvillighed 

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum 

Telefon +45 35 38 16 55 

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

sorteret MAgAsinPost sMP

Fra uventet kant Psykologens nye roller Ae & klappe - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?