Opmærksomhed på sprog - Elbo

29. oktober 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening
De udsendte
De udsendte i Afghanistan bliver en dag de hjemvendte. Hvordan det går
dem på længere sigt, efterlyser Forsvarets psykologer forskning om.
Side 3
19

Leder
Den ottearmede
psykolog
Vi skal medvirke til at sørge for den bedst
mulige behandling for vores klienter. Selvfølgelig!
Vi mener også, at psykologiske metoder
ligger bedst i hænderne på dem, der er
uddannede og trænede i at håndtere dem.
Simpelt, logisk, uimodsigeligt!
Og så alligevel. Der kommer nemlig flere
og flere henvendelser til Dansk Psykolog Forening
fra medlemmer, der beretter om en
tendens, der går i stik modsat retning.
Vi har beklageligvis gennem længere tid
erfaret, at overlægens instruktionsbeføjelser
nu også omfatter at pålægge psykologer i psykiatrien
at måle blodtryk og tage puls på klienterne.
Og det gælder også i forhold til relativt
skrøbelige patienter.
Vi hører også om en total mangel på forståelse
for, at et pålæg om at yde dette stykke
arbejde kan underminere eller helt lædere
det psykologfaglige arbejde, man ellers er sat
til. Vi er ikke uddannede på dette område og
ønsker ikke at bruge andre faggrupper metoder.
Dem er de andre bedst til. Men når det
kommer til påbud, så er vi en alvorlig situation,
for i udgangspunktet skal vi som bekendt
udføre de opgaver, der bliver pålagt os.
Det alvorlige består ud fra en faglig vurdering
først og fremmest i, at den afgørende
relation til vores klient bliver forstyrret. Den
kan blive det i en grad og et omfang, der udelukker
fortsat kontakt og dermed mulighed
for at udføre det psykologfaglige arbejde på
en forsvarlig måde. Ja, det vil med sikkerhed
betyde, at arbejdet i nogle sammenhænge slet
ikke kan gennemføres. Relationen mellem
klient og psykolog har en særlig form for at
kunne virke efter sit formål. Den må ikke
forstyrres. Når dertil lægges, at de kurative
effekter i fx psykoterapi langt hen ad vejen
afhænger af selve relationen, så er meget på
spil.
Det er ikke just betryggende som psykolog
at skulle arbejde under en ledelse, der
ikke har den fornødne indsigt i de forskellige
faggruppers egenart og metoder, men blot
henviser til, at psykologen er krukket og lidt
”fin på den”, når han eller hun ikke ønsker at
påtage sig denne opgave.
At pålægge professionelle sundhedsfaglige
personalegrupper at skulle udføre arbejdsopgaver,
der ikke er forenelige med de primære
metoder, der hører deres fag til, er dybt
problematisk – ikke mindst når vi tænker på,
at man kan indklages for Patientklagenævn
mv. At pålægge psykologer at skulle måle
blodtryk er et grundlæggende angreb – ikke
på de fine fornemmelser, men på fagligheden,
som går fløjten.
Vi må med andre ord forvente og kræve
respekt for vores faglige metoder på samme
måde, som vi respekterer andres faglige metoder,
og vi må konstatere, at hvis denne udvikling
fortsætter, så er vi begyndt at afvikle
et sundhedssystem, der ellers ønsker det modsatte.
Johan Herman Wessel lod i en litterær sammenhæng
bageren undgælde for smedens
gerning. Jeg synes ikke, det danske sundhedsvæsen
her 200 år senere skal tillade, at en lignende
fadæse bliver gentaget. Skalpel!
Medlemsblad for
Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: dp@dp.dk
www.danskpsykologforening.dk
Psykolog Nyt
Stockholmsgade 27,
2100 København Ø.
Tlf. 35 26 99 55.
E-mail: p-nyt@dp.dk
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.
Redaktion:
Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør
Jørgen Carl, redaktør
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
DK ISSN: 0901-7089
Produceret af:
Mediegruppen A/S
Trykt med vegetabilske farver
på miljøgodkendt papir
Oplag:
Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.
Trykoplag: 9.200 ex.
Medlem af
Danske Specialmedier
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke
nødvendigvis redaktionens eller foreningens
holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret
til at afvise, forkorte eller redigere indsendte
artikler. Redaktionen påtager sig ikke
ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.
Forsidefoto: BAM/Scanpix
Jobannoncer 2010
Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk
Ved manus Ved reproklar
Helsider:
176 x 237 mm:
Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-
Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-
86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:
Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.
Prisliste: www.danskpsykologforening.dk
Farvetillæg (CMyK):
Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-
Alle priser ekskl. moms.
Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.
Deadline (kl. 12)
Nr. Deadline Udgivelse
21 8/11 26/11
22 22/11 10/12
23 6/12 23/12

LIVET efter Afghanistan
fem procent af de danske soldater vender hjem fra mission i afghanistan
med tunge symptomer på ptsD og depressioner. Hvordan det går dem siden,
ved forsvaret ikke. militærpsykologer efterlyser mere forskning.
Hjemvendt Af Bille Sterll
Lyden af en køleskabsdør, der smækker i, kan sende dem
på maven ned under bordet. Det kniber med at sove om natten.
At stå i en kø ved kassen i supermarkedet og vente volder
dem besvær. De kan ikke rigtig koncentrere sig og glemmer
helt almindelige ting. Og måske går det heller ikke så
godt med jobbet og kæresten.
Fem procent af de danske soldater, der har været på mission
i Afghanistan, oplever alvorlige psykiske efterreaktioner,
syv­otte måneder efter at de er kommet hjem. Det viser en
ny undersøgelse, som har fulgt de 610 soldater, der var med
hold 7 i Afghanistan fra februar til august 2009. Tilsyneladende
betyder det ikke noget, om soldaterne er udsendt for
første gang eller har været af sted flere gange, ligesom undersøgelsen
heller ikke kan påvise, at kampsoldater bliver hårdere
ramt på sjælen end soldater med mere praktiske opgaver
ved fronten.
­ Det, der overrasker mig mest, er, at tidligere udsendelser
ikke ser ud til at have nogen umiddelbar indflydelse. Der har
været meget snak om det, og på den ene side giver det meget
god mening, at jo flere gange man er udsat for traumer, jo
mere belastet og sårbar bliver man. På den anden side kan
der også ligge en beskyttende faktor i at have været af sted
flere gange og kende sine egne reaktioner, siger psykolog Mette
Bertelsen, som er undersøgelsesansvarlig ved Forsvarsakademiets
Institut for Militærpsykologi.
Fem procent lyder lavt i lyset af de drabelige historier, der
gennem medierne når civile øjne og ører. Morgenavisen Jyllands­Posten
har fortalt om soldaten, der efter tjeneste i Irak
boede med sin hund ude i skoven. I marts sidste år blev en
eks­soldat dræbt af politiet, da han angreb to betjente med
en sabel. Og for få uger siden blev to tidligere udsendte fængslet
og sigtet for et brutalt dobbeltdrab i Møgeltønder.
­ Vi har ikke på noget tidspunkt kunnet genkende det omfang,
pressen lægger op til. Derfor er jeg heller ikke overra­
Psykolog nyt • 19 • 2010 3
fotos: bam/scanpix

sket over resultaterne. Vi har lænet os op ad international viden,
men det danske forsvar adskiller sig på flere områder
fra det amerikanske og det britiske. Nu har vi for første gang
reel viden om de danske forhold. Det er ikke en endegyldig
sandhed, men et godt udgangspunkt at arbejde videre med,
mener Mette Bertelsen.
Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet
og Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning
ved Aarhus Universitet. De 610 soldater har svaret
på fem forskellige sæt af spørgeskemaer med et bredt udsnit
af forskellige validerede, psykologiske test. Desuden blev 75
taget ud til et diagnostisk interview. Hele forløbet strækker
sig over en periode på halvandet år.
­ I forhold til samfundsdebatten er det væsentligt, at det
kun er fem procent af soldaterne, der ligger over den grænseværdi,
vi har sat for, hvornår de er i farezonen for at have
PTSD i klinisk forstand, siger professor Dorthe Berntsen fra
Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, som er
hovedansvarlig for undersøgelsens design og står for den
forskningsmæssige forankring. Det er relativt få, selv om en
del af de resterende 95 procent har mildere symptomer på
PTSD eller andre eftervirkninger. Fra amerikanske undersøgelser
ved vi, at 60 procent af befolkningen udsættes for egentlige
traumer i løbet af deres liv, men temmelig få udvikler
egentlig PTSD. Mellem fem og ti procent, alt efter om det er
mænd eller kvinder.
Flere har symptomer før afrejsen
En del soldater har alvorlige symptomer på PTSD og depressioner
allerede før afrejsen. Niveauet falder, mens de er af
sted, for så at stige efter hjemkomsten og vokse, i månederne
efter at soldaterne er kommet hjem.
I undersøgelsen er grænseværdien for PTSD­symptomerne
sat ved 44, målt på en skala fra 17 til 85. 3,3 procent af soldaterne
lå over grænseværdien, før de blev sendt ud. 1,9 procent
lå over, mens de var af sted. Umiddelbart efter at de var
kommet hjem, lå 2,3 procent over, og det tal vokser så over
tid til 5,1 procent syv­otte måneder efter hjemkomsten. Depressioner
følger et tilsvarende mønster, og der er meget højt
sammenfald mellem PTSD og depression.
­ De soldater, der kommer over grænseværdien på 44, har
en funktionsnedsættelse. De har formentlig svært ved at opretholde
et normalt liv. Blandt symptomerne er øget årvågenhed
og forhøjet beredskab. Nogle har mareridt. De kan føle
sig fremmede og afsondrede eller lide af søvnløshed. Det kan
4 Psykolog nyt • 19 • 2010
være vanskeligt for dem at stå i en kø i Føtex. Nogle kan meget
vel gå på arbejde, men så har de måske problemer derhjemme,
fortæller Mette Bertelsen.
Mens symptomerne på PTSD vokser, i tiden efter at soldaterne
er kommet hjem, får nogle det faktisk bedre, mens de
er i krig. Det hænger ifølge militærpsykologen delvis sammen
med de vilkår, de lever under i felten. Soldaterne er på
en knivskarp opgave, som forenklet sagt handler om liv og
død.
­ Når soldaterne er i krig, har de ikke tid til at være andet.
Så er de optaget af det mest basale: at løse den opgave, de har.
De skal passe på sig selv og på deres kammerater, og det lyder
for mange som det mest forfærdelige her i livet. Men
mange oplever en lettelse i det, fordi det er enkelt. Ikke fordi
det er enkelt at gå i krig, det er forkert at tro. Men der er en
enkelhed i, at man ikke skal forholde sig til rudekuverter, eller
til sin mor, sin kæreste, sin uddannelse, aftensmaden – du

skal kun udføre din opgave. Mange af soldaterne er unge
mænd, som godt kan lide, at der sker noget. Og de oplever,
at de gør lige præcis det, de er bedst til, forklarer Mette Bertelsen.
Grænseværdien 44 er den samme i flere andre studier, men
ikke i alle. Mette Bertelsen henviser til en stor undersøgelse
af engelske soldater, bragt i det britiske tidsskrift The Lancet.
Her var grænsen sat ved 50:
­ Hvis vi havde sat cuttet samme sted, havde vi haft 2,4 procent
i stedet for 5. Så vi ligger i den lave ende, siger hun.
Psykologer efterlyser forskning
Undersøgelsen stopper syv­otte måneder efter hjemkomsten.
Hvordan det siden er gået soldaterne, ved Forsvaret ikke noget
om, og der har hidtil ikke været ressourcer til at følge dem.
Derfor efterlyser Institut for Militærpsykologi mere forskning
på området.
­ Hvordan det ser ud om et halvt år, er der kun ét svar på:
Vi ved det ikke. Men det er klart, at fordi symptomerne stiger
til sidst, tænker man: Hvad så? Vi håber, at den nye veteranpolitik
kan gøre det muligt for os at blive ved med at
følge soldaterne fremover, siger Mette Bertelsen.
Professor Dorthe Berntsen peger på, at kurven godt kan
flade ud:
­ Nogle har det skidt, allerede inden de tager af sted. Og
nogle af dem får det faktisk bedre, mens de er på mission, og
lige når de kommer hjem. Men i månederne efter vokser
symptomerne igen og ser ud til at vende tilbage til det gamle
niveau. For dem, der først udvikler symptomer under selve
missionen, er billedet mere usikkert. Vi ved, at PTSD som
regel opstår inden for de første måneder efter en traumatisk
oplevelse, så det mest sandsynlige er, at symptomerne holder
op med at vokse. Men vi kan ikke vide det. Der er ikke mange
studier, der løber over så lang tid.
Psykolog nyt • 19 • 2010 5

Den danske undersøgelse kan ikke forklare, hvorfor danske
soldater tilsyneladende kommer lettere gennem deres oplevelser
i Afghanistan end udenlandske kolleger. Men i de
snart 20 år, danske soldater har været udsendt til Balkan, Irak
og Afghanistan, har meget flyttet sig – også i Forsvaret.
­ Siden krigen i Irak har man været meget opmærksom på
at tage hånd om folk. Alle soldater bliver undervist i stress­
og krisehåndtering, hver gang de skal af sted. Cheferne på
missionen får særlig meget undervisning. Vi klæder dem på
til at kunne se, hvornår folk har det dårligt, og til at anerkende
og tage hånd om problemerne. Og det er min erfaring, at
det er de danske soldater uanset rang rigtig gode til, siger
Mette Bertelsen.
Forsvarets psykologer rykker også ud, typisk seks­otte gange
i løbet af det halve år, soldaterne er udsendt. Mette Bertelsen
var selv i Afghanistan tre gange som krisepsykolog for
hold 7.
Svært at screene sig ud af problemerne
Når 3,3 procent af soldaterne ligger over grænsen for PTSD,
før de bliver sendt ud, rejser det spørgsmålet, om det også er
6 Psykolog nyt • 19 • 2010
de rigtige, der bliver sendt ud. Eller om nogle måske burde
blive hjemme. Alligevel mener begge psykologer, det er så
godt som umuligt at sortere psykiske problemer fra på forhånd.
­ Vi kan se tendenser, men derfra og til at pege på enkeltpersoner,
er meget svært. Blandt de få, som har svære PTSDsymptomer,
inden de tager af sted, har en betydelig større andel
også svære symptomer, når de kommer hjem. Omvendt
er der nogle, der får det bedre af at være ude, og nogle, som
først udvikler symptomer under missionen. Ud af dem, som
har et højt niveau af PTSD syv­otte måneder efter hjemkomsten,
er det kun en mindre andel, som havde et tilsvarende
højt niveau, inden de tog af sted. Med de redskaber, vi har
nu, er der derfor ikke meget fornuft i en egentlig screening.
Omvendt synes jeg, man bør overveje, om det er rimeligt at
sende folk ud, som allerede inden afrejsen lider af et højt niveau
af PTSD og depression, siger Dorthe Berntsen.
Et af formålene med undersøgelsen var at se på, om Forsvaret
kunne sortere soldater fra, som ikke burdes sendes af
sted, fortæller Mette Bertelsen:
­ Hvis vi screener soldaterne på forhånd, vil vi kun finde

ganske få af de soldater, der ender med at få det dårligt. Vi vil
finde omkring en procent. Samtidig vil vi komme til at sortere
lige så mange fra, der er falsk positive, som altså ikke får
det skidt bagefter. Og den største del af de soldater, der får
problemer bagefter, kan vi slet ikke sortere fra. De får problemer
på baggrund deres oplevelser. Dem kan vi ikke finde
på forhånd.
­ Vi kan aldrig undgå at få soldater hjem med psykiske
traumer, når missionen er så hård som denne. Og med udgangspunkt
i denne rapport er det svært at forestille sig, at
man kan få det tal længere ned, så længe vi er i Afghanistan.
Ifølge undersøgelsen udvikler soldater, der er udsendt første
gang, hverken flere eller færre symptomer på PTSD og
depressioner end dem, der har været ude flere gange. Der er
heller ingen forskel på graden af symptomer hos soldater, der
er i direkte kamp, og soldater, der løser andre opgaver. Halvdelen
af holdet er kampsoldater, mens den anden halvdel servicerer
kampsoldaterne. Og stik imod, hvad mange måske
ville forvente, er kampsoldaterne ikke hårdere ramt af PTSD.
­ Måske er grunden, at opdelingen ikke er helt præcis. Mange
af dem, der udsættes for traumer, er ikke kampsoldater.
De kan være mineryddere eller sygepassere og har måske set
og oplevet det samme som kampsoldaterne. Vi håber på at
få mere præcise oplysninger, så vi kan se, præcis hvem der
har været involveret i hvilke hændelser, fortæller Mette Bertelsen.
Veteranpolitik på vej
I år har psykologerne ved Institut for Militærpsykologi allerede
fået omkring 800 henvendelser om tidligere soldater,
heraf er mellem en tredjedel og en fjerdedel fra pårørende.
Om de soldater, der henvender sig, så er dem, der har det
værst – og om de fem procent, som har alvorlige symptomer,
får den nødvendige hjælp, ved Forsvarets psykologer ikke.
Men de håber, at den nye veteranpolitik gør det muligt at følge
bedre op på, hvordan det går de hjemvendte soldater.
Regeringens veteranpolitik lægger op til øget fokus på både
de fysiske og de psykiske sår, soldaterne vender hjem med.
Det skal være lettere for soldaterne at få gratis psykologhjælp,
psykiatrien skal udvikle særlige tilbud til veteraner, og den
opfølgende indsats skal støttes. Pårørende og soldaternes fagforeninger
har ved flere lejligheder efterlyst en mere opsøgende
indsats over for de hjemvendte. Argumentet er, at nogle
af de soldater, som har alvorlige psykiske problemer, hverken
orker eller evner at søge hjælp.
FAKTA Om undersøgelsen
Soldaterne er undersøgt med en lang række validerede test inden
udsendelsen, under udsendelsen, umiddelbart efter hjemkomst,
2-3 måneder efter og 7-8 måneder efter hjemkomst. Ved opfølgningerne
efter hjemkomst var der et frafald på cirka 50 procent.
Frafaldsanalyser viser, at der ikke er væsentlige forskelle mellem
den gruppe af soldater, der har svaret på spørgeskemaerne efter
hjemkomst, og dem, der ikke har.
Undersøgelsen af gennemført af Institut for Militærpsykologi i
samarbejde med Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning
ved Aarhus Universitet. Bag undersøgelsen står blandt andre
ph.d., cand.psych. Yvonne Duval Thomsen (IMP), professor Dorthe
Berntsen (AU) og ph.d., cand.psych. Mette Bertelsen (IMP).
Hele undersøgelsen om udsendte soldater kan læses på
http://forsvaret.dk.
Og Mette Bertelsen er på det rene med, at der formentlig
går hjemvendte soldater rundt, som ikke får den hjælp, de
har behov for.
­ Psykologhjælp skal bero på, at man er motiveret for at få
hjælp. Vi er et tilbud, og der er ingen af de soldater, som bliver
sendt ud i dag, der ikke ved, vi er der. Hvis man er til fare
for sig selv eller andre og ikke er motiveret for at få hjælp, hører
man under psykiatrien. Selv hvis vi besøgte alle de 26.000
soldater, som har været udsendt i Balkan, Irak og Afghanistan,
tvivler jeg på, at vi kunne nå dem alle.
Det tager tid at omstille krop og sjæl fra kampberedskab
til at være hjemme igen. Når et hold i dag vender hjem fra
mission, bliver alle soldater beordret på særlige akklimatiseringsprogrammer.
Forsvarets psykologer tilbyder både gruppesamtaler
og individuelle samtaler til alle. Der er mødepligt,
men hvis soldaterne ikke møder op, er der ingen, der henter
dem.
I ugerne op til rapportens offentliggørelse blev Mette Bertelsen
kimet ned af journalister. Da rapporten så kom med
den konklusion, at fem procent af soldaterne udvikler svære
symptomer på PTSD, gav det kun få og korte nedslag i medierne.
Men Mette Bertelsen mener, at det stadig er en stor
opgave at sikre, at soldaterne kommer ordentligt hjem:
­ Det er i omegnen af 60 mand, som kommer hjem med
symptomer på PTSD og depressioner hvert år. Dem skal vi
være særligt opmærksomme på, og vi skal blive ved med at
interessere os for, hvordan vi kommer i kontakt med dem, og
den behandling, vi tilbyder. Hvis vi ser tilbage på de mange
missioner, danske soldater har deltaget i, så er der del soldater,
som har psykiske problemer. Så selv om tallene er lave,
kan Forsvaret ikke læne sig tilbage.
Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening
Psykolog nyt • 19 • 2010 7

Opmærksomhed på sprog
forståelse og udredning af sprogforstyrrelser har stor klinisk betydning.
mange børn med adfærdsproblemer, som henvises til udredning, har
ikke-opsporede sprogvanskeligheder.
Sprog Af Anne-Mette Lange
I sin artikel ”Når sproget gør modstand” (P­Nyt 13, 2010)
skriver Lone Sundahl Olsen, at vi i Danmark mangler viden
om sprogforstyrrelser – det, der også i forskningen kaldes
Specific Language Impairment (SLI). Artiklen er et kyndigt
og rettidigt bidrag til et felt, som kræver opmærksomhed fra
psykologer, der arbejder med børn i både PPR­regi og i børnepsykiatrien.
Forfatteren nuancerer forståelsen af børns
sprogfærdigheder og ­evner og opridser mange af de sprog­
og kommunikationsfunktioner, der påvirker et barns sproglige
evner.
Der findes gode validerede instrumenter til vurdering af
disse funktioner, men kun få er oversat til dansk. Det fører
til, at danske psykologer (og talepædagoger) kan få svært ved
at nuancere sprogforstyrrelser, at opspore sprogforstyrrelser
og at differentiere disse fra psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser
i barndommen.
Projektet NASUD ved Aalborg Universitet, der undersøger
normal og atypisk sproglig udvikling hos danske børnehavebørn
og skolebørn, bifaldes i håbet om, at sprogforstyrrelser
hos børn dermed kan opnå større bevågenhed blandt
danske psykologer, og at projektet kan medføre udvikling af
bedre metoder til udredning.
Hold os opdateret!
Forståelse og udredning af sprogforstyrrelser er af overordentlig
stor klinisk betydning. Det er veldokumenteret, at
mange børn, der optræder med adfærdsproblemer eller henvises
til udredning, har moderat til svær SLI, som ikke tidligere
er opsporet (Benner et al., 2002; Cohen et al., 1993).
Sprog og kommunikationsforstyrrelser optræder ligeledes
ved en række børnepsykiatriske forstyrrelser, fx ADHD (se
Tannock 2005).
I det nylige, store Preschool ADHD Treatment Study: PATS,
som involverede 303 børn i alderen 3­5,5 år, fandt man, at
kommunikationsforstyrrelser optrådte som komorbid forstyrrelse
hos op mod hver fjerede af de små børn (Posner et
al., 2007). Estimeringer af overlapningen mellem SLI og
ADHD varierer fra mellem 8 %­90 %, alt efter hvilke definitioner
af SLI, der er anvendt (Tannock & Brown, 2009).
For børn med ADHD kan der overordnet set være tale om
8 Psykolog nyt • 19 • 2010
ekspressive, impressive og pragmatiske vanskeligheder, som
kan medføre yderligere funktionsnedsættelse. For børn med
ADHD og SLI er der ydermere større risiko for indlæringsproblemer,
både sociale og faglige, mundtlige såvel som skriftlige.
Som psykolog er det vigtigt at forstå og være i stand til at
bidrage til udredningen af de mange facetter, som sprogfunktioner
består af. Dette er afgørende for, at barnet med sprog­
eller kommunikationsforstyrrelser kan få tilbudt målrettet
psykologisk og pædagogisk støtte og behandling, som kan
kompensere for de specifikke vanskeligheder.
Der opfordres til, at forskerne ved Aalborg Universitet løbende
holder os opdateret med Projekt NASUD’s udvikling.
Anne-Mette Lange, psykolog, specialist i børnepsykologi.
Ansat ved alment småbørnsafsnit og forskningsafdelingen,
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov
REFERENCER
Benner, G.J., Nelson, J.R., & Epstein, M.H. (2002). Language
skills of children with EBD: A literature review. Journal of Emotional
and Behavioral Disorders 10 (1), 143­56.
Cohen, N.J., Davine, M., Horodezky, N., Lipsett, L., & Isaacson,
L. (1993). Unsuspected language impairment in psychiatrically
disturbed children: Prevalence and language and behavioral
characteristics. Journal of American Academy of Child & Adolescent
Psychiatry 32 (3), 595­603.
Posner, K. et al. (2007). Clinical presentation of attention­deficit/hyperactivity
disorder in preschool children: the Preschoolers
with Attention­Deficit/Hyperactivity Disorder Treatment
Study (PATS). Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology
17 (5), 547­62.
Tannock, R. (2005). Language and Mental Health Disorders:
The Case of ADHD. Internet Retrieved file.
Tannock, R. & Brown, T.E. (2009). ADHD with language and/
or learning disorders in children and adolescents. In: Brown,
T.E.: ADHD comorbidities. Handbook for ADHD complications
in children and adults. APA Publishing, Inc: Washington, DC.
foto: colourbox

Studentersek tionen på Facebook
Studentersektionen har oprettet en
Facebook­gruppe, som gør det nemt for
psykologistuderende fra de forskellige
uddannelsesinstitutioner at netværke
med hinanden og holde sig opdateret
om sektionens foredrag og kurser.
­ Facebook er et sted, hvor kommunikationen
er hurtig og kan gå begge
veje. Vores udgangspunkt er, at de fleste
studerende i forvejen er på Facebook,
så meddelelser og arrangemen­
Nemmere at finde rundt
Det er ikke nødvendigvis nemt at
være førstegangsbesøgende i Dansk Psykolog
Forenings sekretariat. Selv om ingen
efterlades uhjulpet, går gæster ofte
søgende rundt.
Nu har et professionelt skiltefirma
imidlertid hjulpet med at finde en løsning
på skiltningen i Stockholmsgade.
Booking af lokaler
Som medlem af Dansk Psykolog Forening
har du mulighed for at benytte
foreningens lokaler i Stockholmsgade,
København, og Fiskergade, Århus, til
arrangementer som fx møder og kurser.
På Dansk Psykolog Forenings hjem­
Vælg en tillidsrepræsentant
Der skal være en tillidsrepræsentant
på alle de arbejdspladser i regionerne
og kommunerne, som endnu ikke har
en. Foreningen har derfor sendt postkort
til de ansatte på disse arbejdspladser,
ligesom der som led i kampagnen
er bragt en række portrætter af tillids­
ter popper automatisk op hos dem her,
siger Helene Quist Langhoff Straarup,
som er formand for Studentersektionen.
­ På Facebook sker der desuden ofte
det, at fx tilmeldinger til arrangementer
spreder sig som ringe i vandet. Selv
om det ikke er alle, der har en Facebook­profil,
tror vi på, at vi fanger langt
flere på denne måde end tilfældet ellers
ville have været. Der har været en
Et oversigtsbillede over hele bygningen
er centralt placeret ved receptionen.
Videre rundt i huset guides man
af yderligere skilte. Ud over skiltningen
er der sat elektroniske skærme op,
koblet på husets mødebookingsystem,
så man tydeligt kan se, hvilket mødelokale
man skal til.
hsh
meside www.dp.dk > Om foreningen
> Mødebooking kan du finde information
om mødelokaler, faciliteter, forplejning
og priser. Her kan du også
sende en online­forespørgsel, hvis du
ønsker at booke et lokale. Velkommen!
hsh
repræsentanter her i bladet. På www.
dp.dk > ’Løn og arbejdsvilkår’ er der
oprettet en kampagneside, som informerer
om, hvad det indebærer at arbejde
som tillidsrepræsentant.
Og indsatsen har allerede båret frugt:
23 % af de kommunale arbejdspladser
!I kort form
stigende interesse for Studentersektionen,
som vi kan se i antallet af deltagere
til vores arrangementer. Det kan
Facebook­grup pen kan tage en del af
æren for.
Gruppen tæller knap 400 medlemmer
– og flere er meget velkomne.
Find linket til gruppen på www.dp.dk
> Netværk > Sektioner> Studentersektionen.
dnp
Tip os!
Har du en god idé til en nyhed,
som din forening, blad­ eller webredaktionen
skal se nærmere på, så giv
os et tip. Vi hører gerne om nye tiltag,
nye tendenser eller nye erfaringer
fra dit arbejdsområde – både de
gode og de knap så gode. Send os en
kort mail med et tip, gerne blot 10
eller 15 linjer.
Kommunikationsgruppens bemanding
tillader ikke, at vi kan tage
hånd om alle historier, men vi vurderer
alle de tip, vi får. Og har historien
nyhedsværdi, tager vi den op,
og så hører du fra os. Skriv til os på
tip@dp.dk, eller benyt formularen på
www.dp.dk > ’Aktuelt’ > ’Presse’. Husk
at oplyse navn, mailadresse og et telefonnummer,
vi kan træffe dig på i
dagtimerne.
Kommunikationsgruppen
har booket møder med en konsulent
fra sekretariatet – 5 % har allerede valgt
en repræsentant. I regionerne har 24
% af arbejdspladserne booket møde
med en konsulent – 10 % har valgt en
repræsentant.
amm
Psykolog nyt • 19 • 2010 9

fotos: bam/scanpix
10 Psykolog nyt • 19 • 2010
DET
SPIRITUELLE
MENNESKE
bøn, meditation, ritualer og kirkegang har ikke monopol
som adgangsveje for det spirituelle menneske. Den
åndelige søgen kan rette sig mange steder hen – også
i de situationer, hvor psykologen inddrages.

Åndelig Af Dorte Toudal Viftrup
”Spiritualitet kan være en del af løsningen og en del af problemet.”
Det er blevet et mantra, som professor Kenneth Pargament
fra Bowling Green State University, Ohio, igen og igen indprenter
sine studerende i deres jagt på en karriere inden for
religionspsykologi.
Dette mantra ophæver den skyttegravskrig, der ofte udspiller
sig blandt psykologer med interesse for tro og spiritualitet.
En krig i to poler, hvor skytset består af argumenter og
empiri enten for eller imod tro, religion og spiritualitet. Krigen
udløstes af Freuds religionsfjendelighed og udspiller sig
stadig i den tvetydige forskning, der både fremlægger positive
og negative psykologiske effekter af religion. Den religionspsykologiske
forskning bør derfor flyttes væk fra modsætningen
’rigtigt/forkert’ og i stedet undersøge troens og
spiritualitetens karakter hos det lidende menneske. Fokus
skal være på, hvordan spiritualitet kan integreres i terapi.
Men her opstår så spørgsmålene: Hvad er spiritualitetsintegreret
psykoterapi? Hvordan virker det? Og hvordan kan
vi evaluere det?
To psykologiske ressourcer
Mange undersøgelser har afdækket, at den religiøse meningskonstruktion
har særlig betydning for mennesker i krise
(Glock & Stark, 1965; Pargament et al., 2000; Park, 2005; Silberman,
2005). I Danmark viser der sig også øget interesse
for religion og spiritualitet, blandt andet ved påpegningen af,
at det spiller en øget rolle i mødet med sygdom og krise (Ausker
et al., 2008). En mindre svensk undersøgelse viser, at spiritualitet
udgør en ressource som coping­metode for mennesker
i krise (Ahmadi, 2006).
For at kunne integrere klienters tro og spiritualitet på en
psykologfaglig måde i terapi bør vi trække på to psykologiske
ressourcer. Den første ressource er teori. Det er nødvendigt
med en systematisk tænkning i tilgangen til spiritualitet.
Klare definitioner, forståelse for spiritualitetens dynamik og
viden om, hvornår spiritualitet er kilde til problemet eller kilde
til løsningen er essentielt, når spiritualitet skal integreres
i psykoterapi.
Den anden psykologiske ressource er forskning. Spiritualitetsintegreret
psykoterapi er nyt land for psykologien og de
fleste psykologer, og man kan ikke basere den på psykologens
terapeutiske instinkter, værdier eller verdensbillede. I
stedet er det god psykologisk disciplin at undersøge og evaluere
nogle af de eksisterende ideer om spiritualitetsintegreret
psykoterapi. Det er netop, hvad Pargament gør i sin spiritualitetsintegrerede
psykoterapi.
Søgen og ’sacred’
I Pargaments tilgang til spiritualitetsintegreret psykoterapi er
spiritualiteten fundamentet for intervention. Han definerer
spiritualitet som ”a search for the sacred”. Der er to hovedbegreber:
”Search” eller på dansk søgen, og ”sacred” som det
danske hellige desværre ikke er nogen helt god oversættelse
af.
Det hellige eller the sacred er det centrale i spiritualiteten.
Mange menneskers sacred kan være en højere magt eller guddommelige
væsner, men sacred forstås bredere end det. Pargament
har defineret the sacred som: ”Begreber om Gud, det
guddommelige eller en transcendent virkelighed såvel som
andre aspekter af livet, der kan få guddommelig karakter og
signifikant betydning i kraft af deres tilknytning til eller repræsentation
af guddommelighed” (Pargament & Mahoney,
2002). Ifølge Pargament har sacred en kerne, som kan bestå
af Gud, guddommelige væsner eller en transcendent virkelighed.
Men the sacred er bredere end disse spirituelle abstraktioner.
Det består også af andre dele af livet, som er associeret
med eller repræsenterer den sacred kerne.
En sådan repræsentation eller association betegner Pargament
som ”sanctification”, eller med et næsten ukendt dansk
ord: helliggørelse, som bedst beskrives som evnen til at se ”det
mere”. Sanctification forekommer, når vi tillægger et hvilket
som helst aspekt af livet spirituel betydning og mening. Dette
sker, når vi fx oplever vores barns fødsel, meningen med
familielivet, naturens storhed, glæden og tilfredsheden ved
en bestemt beskæftigelse eller en afgørende meningsfyldt relation
til et andet menneske.
Det andet hovedbegreb i definitionen af spiritualitet er søgen
efter the sacred. Bag dette begreb ligger en grundantagelse
om, at mennesket stræber og er orienteret mod noget (Emmons,
2005). Med denne antagelse er the sacred en motiverende
kraft, hvor mennesket søger og stræber efter at have
Psykolog nyt • 19 • 2010 11

noget der er signifikant betydningsfuldt i sit liv – noget der
er ”helligt”. Søgen og sacred er de centrale begreber i det terapeutiske
arbejde med spiritualitetsintegreret psykoterapi,
samt i forståelsen af ­ og i analyse af troens og spiritualitetens
rolle i menneskers liv. Det er vigtigt at forstå, hvordan menneskets
søgen efter the sacred er dynamisk og i konstant udvikling.
I dette perspektiv er spiritualitet ikke en tidsbegrænset
og statisk størrelse. Mennesket søgen efter the sacred fortsætter
derimod gennem hele livet og udfolder sig inden for
et stort område af både sociale, kulturelle, psykologiske og
situationsbestemte faktorer. Denne søgen påvirker og påvirkes
af alle disse faktorer.
Den spirituelle vandring
Når et menneske har fundet noget sacred, da påbegyndes en
spirituel vandring, hvor forholdet til the sacred fastholdes og
plejes. Denne proces betegnes conservation. Både udefra­ og
indefrakommende forandringer kan krænke, true, ødelægge
eller vise begrænsninger af the sacred. Så bliver mennesket
nødt til på bedste vis at beskytte det, som er fundet sacred.
Nogle gange lykkes dette for den enkelte, men andre gange
kan det medføre spirituelle kampe. Hvis disse er korte, vil
mennesket efterfølgende vende tilbage til conservation-processen.
Andre gange kan disse kampe naturligvis føre til en spirituel
afbrydelse.
FAKTA Et projekt
12 Psykolog nyt • 19 • 2010
En midlertidig spirituel afbrydelse vil være efterfulgt af en
genopdagelse af the sacred. Der kan også forekomme en fundamental
forandring i the sacreds karakter. Det vil fx være en
konvertering fra en religion til en anden, eller når karrieremanden
går fra at anse arbejdet for ”helligt” til i stedet at anse
familielivet for ”helligt”. Det sidste forekommer ofte ved livstruende
sygdom i den nærmeste familie.
Det kan være den trussel mod eller tab af det ”hellige” arbejdsliv,
som leder til en spirituel kamp, der igen fører til en
forandring i, hvad mennesket anser for ”helligt”. Når der er
sket en spirituel forandring, da vender mennesket tilbage til
conservations-processen igen, hvor det nu er det ”helliggjorte”
familieliv, som beskyttes og plejes.
Denne tilgang til spiritualitetsintegreret psykoterapi ligner
til forveksling den eksistentielle terapis menneskesyn og tilgang.
Men Pargament benytter bevidst ikke meningsbegrebet,
men mener derimod, at begrebet sacred er bredere end
begrebet mening, og at søgen efter noget sacred er en motiverende
kraft i sig selv. Denne søgen kan være meningsorienteret,
men den kan også have mange andre slags udtryk.
Det, der kendetegner the sacred, er, at det repræsenterer menneskets
dybeste værdier, og at det er kilde til livets mening.
Antagelserne bag modellen for søgen efter the sacred kan
benyttes både terapeutisk og som et analyseredskab i forskningsøjemed.
I det terapeutiske arbejde med en spirituali­
Forskning viser, at religiøs tro har en særlig meningsskabende og psykologisk funktion, når mennesker ople-
ver personlig krise. Et ph.d.-projekt på Syddansk Universitet undersøger, hvordan kristne danskere benytter
og udtrykker deres tro under krise og svære livsudfordringer. Projektet undersøger også, hvordan psykologisk
terapi kan integrere kristen tro. Projektet udføres af artiklens forfatter og ventes afsluttet i 2012.

tetsintegreret psykoterapi er det væsentligt at forstå den dynamik,
som spiritualiteten har – at mennesket handler, føler
og tænker på bestemte måder på grund af sit spirituelle orienteringssystem,
og at dette både kan være en del af løsningen
eller en del af problemet.
De fleste mennesker benytter én primær vej eller en kombination
af to veje til at bevare og styrke deres spiritualitet,
og det skaber et spirituelt orienteringssystem, som overordnet
styrer deres søgen efter the sacred. Dette orienteringssystem
stabiliserer menneskets søgen og spiritualitet, men det
kan også være kilden til problemet.
Om et spirituelt orienteringssystem fungerer psykologisk
positivt, afhænger af, om andre mål og behov, som det spirituelle
menneske får dækket via sin spiritualitet, ikke er i modstrid
med spiritualitetens overordnede mål. Det overordnede
mål består af the sacred, som blev opdaget i discovery processen.
Hvis der ikke opstår splid mellem spirituel motivation
og spirituel praksis, så fungerer det optimalt. Så er spiritualiteten
velintegreret i menneskets liv. Det formår at skabe meningsfyldt
sammenhæng og levere positiv hjælp ved krise og
livsudfordringer. Modsat ses et fragmenteret og modstridende
orienteringssystem, som skaber en negativ hjælp (Pargament,
1997).
De fire veje
Pargament fremhæver fire primære veje for det spirituelle
orienteringssystem, som tager udgangspunkt i nogle brede
menneskelige forhold: Viden, adfærd, relationer og oplevelse.
Det, der gør disse spirituelle veje interessante, er, at de for
det spirituelle menneske er fyldt med kraft, væren og mening.
Videns-vejen er, når mennesker studerer for at komme tættere
på livets store sandheder og leve nærmere the sacred. Der
er mange måder at studere på for at indhente spirituel viden,
men det karakteristiske for de spirituelle skrifter er, at disse
Psykolog nyt • 19 • 2010 13

historier er mere end eventyr. De taler til fundamentale livsspørgsmål
og svarer på livets mysterium med sin egen mystik.
At vedligeholde the sacred gennem viden er en farbar og
meningsfyldt vej for mange spirituelle mennesker.
Adfærdens vej kan ses som betydningsfulde ritualer for det
spirituelle menneske, hvor det forbinder sig selv med the sacred.
Disse ritualer ses oftest som forskrifter for en bestemt
religion, men spirituelle mennesker skaber tit deres egne spirituelle
praksisser og tillægger dem betydning. Adfærdens vej
” Hvad er spiritualitetsintegreret
psykoterapi? Hvordan virker det?
Og hvordan kan vi evaluere det?
”
kan også være social ansvarlighed, hvor det spirituelle menneske
vedligeholder the sacred ved at involvere sig i fx den
tredje verden, politik eller frivilligt arbejde. I Danmark ser
man også, hvordan børn er sacred, og forskellige praksisser
omkring børn og familie er betydningsfulde og sacred. Man
ser, det er pinligt ikke at overholde disse spirituelle praksisser,
hvis ikke maden er økologisk eller aftenrutinen ikke bliver
overholdt.
Forældres forhold til deres børn – børnene som ’projekt’
– kan også ses som en form for relationernes vej, hvor altså
relationen får sin egen sacred betydning. Relationernes vej
kan både fungere som en kanal, hvor spiritualiteten udleves,
støttes og deles som fx religiøse fællesskaber eller mødregrupper
samt som en bærer af sacred mening i sig selv, hvor fx det
at tage sig af sin familie bliver en ”hellig” handling.
Endelig er oplevelsesvejen for de fleste spirituelle mennesker
af stor vigtighed for at kunne fastholde the sacred. Det
handler om komme nær og opleve the sacred på en følelsesmæssig
måde. Dette gøres ofte gennem bøn, meditation, ritualer,
kirkegang eller tilbedelse, men der ses også mere utraditionelle
metoder som musik, stoffer, sex eller ensomhed
(Hood, 1995).
Psykologen som medspiller
Når mennesket gennemgår en form for krise, hvor noget udefra
eller indefra truer spiritualiteten, da opstår der en yderli­
14 Psykolog nyt • 19 • 2010
gere vej, som består af de fire andre veje: Spirituel coping-vejen.
Denne vej handler om fleksibilitet til at kunne tilpasse
de andre veje til det ændrede behov for spiritualiteten. Når
spiritualiteten trues, da viser det sig, om den er integreret eller
fragmenteret, da menneskets evne til at cope spirituelt afhænger
af dette. Det vil ofte være i denne fase, at det spirituelle
menneske vælger psykologhjælp, og der kan psykologer
være en ressource i menneskets søgen efter the sacred.
Psykologen kan kortlægge, hvor i sin spirituelle søgen klienten
befinder sig, og om spiritualiteten er integreret eller
fragmenteret. Psykologen kan intervenere via klientens spirituelle
veje og arbejde hen mod en bedre coping. Psykologen
kan også blive medvandrer sammen med klienten i genopdagelse
eller en konvertering af the sacred.
Med en sådan spiritualitetsintegreret psykoterapi, kan psykologen
blive medspiller i klientens spiritualitet, ligegyldigt
om spiritualiteten er en del af problemet eller en del af løsningen!
Dorte Toudal Viftrup, cand.psych., ph.d.-studerende
Institut for Sundhedstjenesteforskning,
Syddansk Universitet
LITTERATUR
Ahmadi, F.: (2006): Culture, Religion and Spirituality in Coping.
Uppsala: Acta Universitatis Uppsaliensis.
Ausker, N.; la Cour, P.; Busch, C.; Nabe­Nielsen, H.; Pedersen,
L.M.: Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst
liv. Videnskab og Praksis.
Emmons, R.A.: (2005): Striving for the Sacred: Personal
Goals, Life Meaning, and Religion. Journal of Social Issues.
Vol. 61/4, p. 731­745.
Hood, R.W. Jr. (1995). The facilitation of religious experience.
In R.W. Hood Jr. (Ed.), Handbook of religious experience
(pp. 569­597). Birmingham, AL: Religious Education Press.
Pargament, K.: (1997): The Psychology of Religion and Coping.
New York: The Guilford Press.
Pargament, K.: (2007): Spiritually Integrated Psychotherapy.
Understanding and addressing the sacred. New York: The Guilford
Press.
Park, C.L.: (2005): Religion as a Meaning­Making Framework
in Coping with Life Stress. Journal of Social Issues. Vol. 61/4,
p. 707­729.

Christian Gravgaard:
Kun for drenge.
Bogen er en ekspedition gennem pubertetens brogede
landskaber – i øjenhøjde med drengene og set fra deres
synsvinkel. I bogen kan man læse, hvad der er værd at
vide om pubertet, krop, kærlighed og sex. Der stilles
skarpt på kroppens udvikling og utrolige forvandlingskunster,
og der ses nærmere på følelser, forelskelser,
grænser, forældre, venner, kærester, liderlighed, fantasier,
drømme og piger.
Politikens Forlag, 2010, 144 sider, 200 kr.
Uta Frith:
Autisme og Aspergers syndrom.
Hvad er autisme og Aspergers syndrom? Hvad er kernesymptomerne,
og hvad skyldes de? Hvor tidligt kan
autisme genkendes, og hvad kan man gøre ved det?
Hvorfor ser autisme ud til at blive mere og mere almindeligt?
Hvorfor er drenge statistisk mere ramt af autisme
end piger? Er vi alle en lille smule autistiske? – Bogen
gennemgår hovedtrækkene i autismespektret og beskriver
de mest aktuelle forskningsteorier.
Dansk psykologisk Forlag, 2010, 124 sider, 188 kr.
Lone Frank:
Mit smukke genom.
Forfatteren har sat sig for at finde ud af så meget om
sine egne gener som muligt: Hvad er hendes prognose
for brystkræft, og er hun i familie med Dronning Victoria?
Hvad er hendes livs udsigter? Hvad har formet
hendes personlighed? Har hun den rigtige kæreste, eller
skal hun prøve sig frem på et genbaseret dating site?
Hvor meget kan vi få at vide om os selv ved at kigge dybt
i generne? Vil vi vide det, og hvad kan vi bruge det til?
Gyldendal, 2010, 307 sider, 299 kr.
”BØGER” præsenterer løbende de
nye bogudgivelser primært inden for
det psykologiske område. Det redaktionelle
princip er at søge inspiration
til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.
En omtale er en omtale
– ikke redaktionens anbefaling af bogen.
Prisangivelserne er vejledende.
Nye bøger
Lise-Lotte Hergel:
Bogen om barnet.
En klassisk håndbog om barnet fra undfangelse til skolestart.
Bogen giver svar på de mange spørgsmål, der
dukker op under graviditeten, i forbindelse med fødslen,
i hverdagen med en nyfødt, og mens barnet vokser
op. Denne 9. udgave er opdateret og indeholder praktiske
oplysninger til forældre om fx barnets pleje, trivsel
og opdragelse til sikkerhed i bilen, kost, søvn, udvikling,
stimulation og vaccinationer.
Politikens Forlag, 2010, 396 sider, 300 kr. indb.
Anette Holmgren (red.):
Fra terapi til pædagogik.
Om narrativ praksis med særligt fokus på det pædagogiske
arbejde inden for især de specialpædagogiske og
socialpædagogiske områder. Narrativ praksis tilbyder
et radikalt alternativ til diagnoser og fortolkning og har
det fundamentalt positive og konstruktive udgangspunkt,
at hvor der er liv, der altid er en livskraft til stede.
Bogen beskriver, hvordan narrativ pædagogik kan
praktiseres i forskellige professionelle sammenhænge –
uden for terapirummet.
Hans Reitzels Forlag, 2010, 282 sider, 325 kr.
Lene Østergaard:
Himmelby.
En såkaldt mindebog, henvendt til børn, der har mistet.
Sammen med en voksen kan barnet notere minder og
tanker, som melder sig, når sorgen har ramt. Ved at arbejde
med bogen kan den voksne opnå dialog med barnet,
som kan skabe rum for sorgen, og barnet får mulighed
for at bevare den afdøde som en del af sin egen
historie. Bogen er illustreret af Lea Letén.
Forlaget Alfa, 2010, 41 sider, 198 kr. indb.
Psykolog nyt • 19 • 2010 15

Det man ikke taler om
ungdommen er ikke for alle den glade livsfase, man gerne vil gøre
den til. Et stort antal deltager ikke i festen i de gyldne ungdomsår –
men føler sig ensomme.
I en kultur, hvor det handler om at være populær og have
et stort netværk, er det rigtig svært at være ung og ensom.
Med værdier som selvstændighed, venskaber og popularitet
blandt jævnaldrende kan oplevelsen af ensomhed blive
yderst problematisk for unge mennesker.
Det ”ikke at have nogen” stemmer ikke overens med det,
man forventer af et ungdomsliv – og når man ”ikke har nogen”,
føler man sig derfor forkert og tør i hvert fald ikke tale
om det. Problemet bliver desværre ofte overset af andre –
og tilsammen bliver det et tabu.
Dette tabu vil ikke mindst den frivillige organisation Ventilen
gerne gøre op med. Organisationen driver mødesteder
for ensomme unge i alderen 15­25 år og arbejder med
at synliggøre, italesætte og bekæmpe problemet blandt de
unge selv og i den bredere befolkning, de unge selv kan have
svært ved at sætte ord på deres ensomhedsoplevelse samt
føler sig meget forkerte og alene.
Ensomhed blandt unge
Ensomhed er en subjektiv følelse af at mangle meningsfulde
relationer. Dermed tilhører ensomhedsfølelsen hverdagslivet
og er noget, langt de fleste mennesker har stiftet bekendtskab
med i større eller mindre omfang. Det anslås, at
omtrent 6 % af danske unge gymnasieelever oplever ensomhed
ofte eller altid, og når ensomheden først bliver en permanent
tilstand, kan den overskygge dagligdagen, fjerne
livskvaliteten og vil ofte følges af en følelse af forkerthed og
FAKTA National ensomhedsdag
16 Psykolog nyt • 19 • 2010
være efterfulgt af smertefulde, tabubelagte eller pinlige følelser
af forkerthed.
Viden om ensomhed er begrænset, og forskningstraditionen
forholdsvis kort, idet denne først langsomt tog tilløb
igennem 1960’erne. Det kan hænge sammen med, at ensomhed
ikke er en psykiatrisk diagnose og dermed ikke har
en entydig symptomatik. Ensomhed bliver derfor en ofte
meget overset problematik trods sammenhængen med angst,
spiseforstyrrelser, social fobi, depression, selvmordstanker
og ­forsøg m.fl. Tabuet omkring problemet og det forhold,
at de unge forsøger at skjule det, gør ikke problematikken
mindre overset.
Ensomhedens karakter afhænger af fx det sociale rum,
situationsbetingede forhold, tidsperspektivet, relationer og
alder. Typologiske sondringer kan med fordel anvendes til
at anskueliggøre ensomhedens mulige følger, idet ungdomsensomhed
inden for familien eksempelvis synes at kunne
have kraftigere følger end ensomhed blandt jævnaldrende
eller i kæresteforhold. Omvendt omfatter de negative følelser
omkring social ensomhed blandt jævnaldrende ikke blot
savnet af meningsfulde relationer, men samtidig plages den
unge af oplevelsen af ikke at leve op til ungdomskulturens
gængse forventninger om popularitet blandt jævnaldrende,
hvilket fremmer en forkerthedsfølelse.
Trods ensomhedens individuelle karakter støder man i
arbejdet med de unge på visse fællestræk – herunder at en
permanent eller længerevarende følelse af ensomhed nor­
Lørdag 30. oktober 2010 står Ventilen bag en national ’ensomhedsdag’ med arrangementer landet
over. Man kan læse om programmet og organisationens aktiviteter i øvrigt på www.ventilen.dk.

Ensomhed Af Karina V. Sohrt og Katrine Dalgaard Mikkelsen
moDElfoto: bam/scanpix
malt ledsages af meget dårligt selvværd og selvtillid. Manglende
samvær med og relationer til jævnaldrende unge kan
medføre mangel på de sociale kompetencer, som andre unge
opøver gennem samværet med deres kammerater, og mange
føler sig usikre, fordi de ikke behersker passende sociale
kompetencer.
Ensomme unge kan derfor ofte af udenforstående nemt
blive opfattet som akavede, eftersom de mangler formuleringsfærdigheder
eller sans for den sociale omgangsform.
De unge selv udvikler ofte en negativ forventningsramme
i forhold til omverdenen – de mangler tiltro til omgivelsernes
oprigtige interesse. Derfor trækker de sig tilbage eller
udviser ligegyldig eller måske endda afvisende adfærd. Således
kan usikkerheden bag den ensommes facade virke
selvforstærkende for ensomheden og de sociale deficit gøre
omgang med jævnaldrende eller erhvervslivet problematisk.
At høre til et sted
Ventilens vigtigste formål er at hjælpe de ensomme unge
med at danne netværk og opbygge venskaber og samtidig
sætte fokus på ungdomsensomhed som et problem. Dannelsen
af netværk og venskaber gøres mulig, ved at Ventilen
driver mødesteder landet over.
Mødestederne drives af frivillige i alderen 18 til 30 år, som
hverken er behandlere eller rådgivere, men er unge mennesker,
som de ensomme unge kan spejle sig i, samtidig med
at de frivillige har ressourcerne til at lytte til store og små
problemer og sikre rammerne for de ensommes udvikling
i mødestedet.
Det er, som man kan tænke, ofte en stor overvindelse for
de ensomme unge at komme ned i det lokale mødested første
gang. Mødestedet er et sted, hvor den unge kan øve sig
i at overvinde sin angst for at indgå i sociale sammenhænge,
opbygge meningsfulde relationer og træne social omgangsform
mv. For at understøtte udviklingen af sociale
kompetencer forsøger man i Ventilen at lave meget forskellige
aktiviteter og giver mulighed for at opleve sådanne situationer
med frivillige.
Følelsen af at være forkert er for de ensomme unge altdominerende.
Netop derfor er det vigtigt, at mødestederne
tilbyder trygge omgivelser, så de unge tør udfolde sig og
skabe kontakt med andre ligesindede. Følelsen af at høre til
et sted, og at der er andre, som har det nogenlunde på samme
måde som én selv, har en gruppedynamisk effekt, der
skaber fællesskab og samhørighed.
Karina Voetmann Sohrt og Katrine Dalgaard Mikkelsen
stud.psych., frivillige i Ventilen
Psykolog nyt • 19 • 2010 17

Konference Af Uffe Seilman
Den sociale hjerne
450 deltagere til en nordisk konference for neuropsykologer.
Vi får et kig ind i det velbesøgte arrangement.
I august måned i år blev det tiende møde for nordiske
neuropsykologer afholdt i Aalborg. I alt 450 personer deltog,
og der var foredragsholdere fra så fjerne steder som
Brasilien og Kina. Konferencens titel var ”Den sociale hjerne
– udvikling og dysfunktion”, og som overskriften fortæller,
blev dette tema belyst ud fra såvel udviklingens som fra
afviklingens psykologi.
Begrebet mentalisering eller Theory Of Mind indgik i
mange af konferencens foredrag, som blandt andet handlede
om, hvordan studiet af udviklingsforstyrrelser som
18 Psykolog nyt • 19 • 2010
autisme, skizofreni og psykopati kan bidrage til at forstå begreber
som ”selvet” og ”mentalisering” bedre, ved at beskrive
den måde, som disse fænomener er defekte på ved disse
sygdomme. Altså hvad der mangler i den socialt dysfungerende
hjernes udvikling og virkemåde.
Der blev fx præsenteret evidens for, at der bag psykopatisk
udvikling hos børn ligger en defekt i evnen til at tolke
de tegn i mimik og adfærd, der hos andre mennesker signalerer
frygt. Netop det, der får normale børn til at stoppe
aggression, men altså ikke det socialt blinde barn. Der er
fotos: lars Horn, bagHusEt

endvidere evidens for en betydelig arvelighed af denne mangel,
som synes at være knyttet til en defekt i hjernens ”frygtcenter”,
amygdala.
Hjernens sociale færdigheder blev også belyst ud fra det
modsatte perspektiv, hvor fokus var på afvikling og ikke på
udvikling af sociale færdigheder. Det skete ud fra demenssygdommenes
psykologi, hvor de sociale færdigheder engang
var fuldt udviklede hos den syge, men som nu gradvist
mistes, efterhånden som sygdommen æder sig ind på
det biologiske grundlag for disse færdigheder. På denne
måde kan det neuropsykologiske studium af demenssygdomme
bidrage til at forstå, hvordan det raske sind arbejder,
når det fungerer på sit bedste. Dvs. hvad det er sammensat
af, og hvad der skal til for at det virker.
I Jantelovens eget land
Andre foredrag forfulgte udviklingen af færdigheder, som
vi ser som specifikt menneskelige ud fra studier af dyrenes
psykologi og adfærd. Der blev vist filmklip, hvor man kunne
iagttage adfærd hos aber og hunde, der var svære at fortolke
som andet end udtryk for jalousi. Det var underholdende
at se på, men det var i den sammenhæng også tankevækkende,
at der senere blev vist filmklip af tegnede trekanter
i en kasse, som bevægede sig i forhold til hinanden
på måder, som var meget svære at fortolke som andet end
intentionelle!
Andre interessante og underholdende indlæg angik begreber
som misundelse og skadefryd, som måske heller ikke
er forbeholdt menneskene alene. Studierne af begrebet skadefryd
blev fremlagt af en engelsk forsker, der anvendte det
tyske begreb ”Schadenfreude,” idet han havde erfaring for,
at man i mange lande ikke har et specifikt begreb for denne
følelse – heller ikke i England. Men det har vi altså her i
FAKTA Info om materiale
I december måned lægger Norsk Psykolog
Forening detaljerede referater af en del af
konferencens vigtigste foredrag ud på linket
www.nevropsyk.org/default.
aspx?aid=9068641
Man kan læse mere om konferencen på
www.neuropsychology2010.com
I BestPractice 11/2010, som udkommer til
december, vil være en artikel forfattet af
lektor, mag.art.psych. Anders Gade om
en række af konferencens emner.
Se www.bestprac.dk.
Danmark, lød mange stemmer fra salen. Så det var nok det
forkerte land, han fyrede den pointe af i, som min sidemand
sagde til mig – ”he he.” Næ, den slags kommer man ikke
godt fra i Jantelovens eget land!
Det sociale ved hjernen blev også dyrket i praksis under
konferencens festmiddag, som var henlagt til langborde og
langbænke under trækronerne dybt inde i Rold Skov. Også
dette var en stor succes, selv om regnen stod ned i stænger,
men der var spændt presenninger ud over os, så det var kun,
når den fri mjød skulle gives tilbage til naturen, at man skulle
ud i regnen, eller når man skulle kaste til måls med økser
i lyset af fakler sammen med de udklædte røvere fra Rold,
at man tænkte på det.
Det var en klar erfaring fra den sociale del af konferencen,
at utraditionelle rammer for dette kan skabe varige
minder, som vi glæder os til at se om nordmændene kan
overgå, når det bliver deres tur til at være værter for den
næste nordiske konference for neuropsykologer. Det bliver
i Oslo i 2012.
Uffe Seilman, neuropsykolog
Psykolog nyt • 19 • 2010 19

Grundbog i
PSyKIATRI
med sine næsten tusind når en ny grundbog imponerende flot og
sammenhængende rundt om psykiatrien. Der er indbygget ujævnheder i
kraft af det store forfatterteam, men bogen fortjener stor udbredelse.
Anmeldelse Af Sebastian Simonsen
Der er kommet en ny stor og ambitiøs grundbog i psykiatri,
som er tiltænkt både studerende, læger, psykologer
og andet personale i psykiatrien. Bogen er redigeret af to af
dansk psykiatris store navne: psykiater og professor Erik Simonsen
og klinisk psykolog og specialist og supervisor i
psykoterapi Bo Møhl.
Grundbogen er et digert værk, indeholdende seks hovedområder,
som strukturerer ikke mindre end 51 kapitler. Bogen
leverer basal, opdateret og pædagogisk viden om de
psykiatriske lidelser af en række forfattere med meget forskellige
teoretiske og praktiske perspektiver.
Det er i sig selv en præstation at få et sammenhængende
værk ud af dette. Bogens redaktører og folkene på Hans
Reitzels forlag fortjener stor ros for at have lavet en så appetitlig
bog uden at gøre det på amerikansk lærebogsvis a
la ”Det har du lært, når du har læst dette kapitel”. Bogen er
simpelt hen elegant og rummer foruden mange grafiske
modeller og bokse (som i øvrigt alle kan downloades fra
hansreitzel.dk) også små indledende citater, som fremhæver
vigtige aspekter af kapitlernes indhold.
Den gennemgående model
Men ”Grundbog i psykiatri” er ikke kun form – den er i høj
grad også indhold. Der er tale om en meget ambitiøs bog,
der vil alt det rigtige:
Først og fremmest vil redaktørerne respekten for det enkelte
menneske, integrationen af det biologiske og det psykologiske
samt fastholdelsen af et udviklingsperspektiv. Hovedintentionen
er at bringe mennesket i centrum og lægge
vægt på den enkeltes personlige oplevelser og erfaringer
20 Psykolog nyt • 19 • 2010
uden hensyntagen til den objektive eller fysiske virkelighed.
Den gennemgående model for forståelse af psykisk sygdom
er sårbarheds­personligheds­stress­ perspektivet, hvor
personligheden tænkes som det medierende led, der påvirker
stressresponset.
Hør fx her: ”Mening og indsigt i det enkelte menneskes
psykologi opstår, når vi undersøger og forstår menneskets
forhold til og reaktioner på begivenheder. Det personligt
oplevede er derfor vigtigt for vores forståelse og beskrivelse
af psykopatologien, men det er også vigtigt i det terapeutiske
rum, som terapeut og patient udvikler sammen.” Det er
klogt skrevet og sandsynligvis et resultat af de to redaktørers
mangeårige forsøg på at integrere deres praksisser i
både klinik og forskning.
Bogens bedste kapitel er da også af Bo Møhl og Erik Simonsen
og hedder At lytte til patienten. Heri præsenterer
og integrerer forfatterne en lang række vigtige begreber og
teknikker såsom det tredje øre, dobbeltbindings­kommunikation,
lytteniveauer, reverie og validering. Redaktørernes
budskab eller vision for psykiatrisk arbejde fortjener i
den grad at blive udbredt, uddybet og udfoldet.
Og det er præcis her, min væsentligste indvending skal
lyde. Ideen om balancen mellem det idiografiske og nomotetiske,
mellem evidensuniverset og betydningsuniverset
lykkes bestemt ikke lige godt for alle bogens forfattere. Bedst
er bogens første del om Hjerne, bevidsthed, krop og adfærd
med fremragende kapitler om udviklingsteori, genetik, udviklingspsykopatologi,
socialpsykologi samt psykodynamik
og neurovidenskab. Herefter er det, som om vidensformidlingen
(om udbredelse, ætiologi og evidens) træder i for­

grunden, mens forsøgene på refleksion, udviklingsperspektiv
og psykologisk tænkning træder i baggrunden. En del
forfattere konstaterer, at der mangler forskning på området,
og det er utvivlsomt rigtigt, men så kunne der måske trækkes
mere på erfaringer eller refleksioner over, hvordan det
personlighedsmæssige spiller en rolle både hos behandlere
og patienter.
Her kan man ikke lade være med at tænke på, at forfattersammensætningen
spiller en rolle i forhold til gennemførelsen
af redaktørernes grundlæggende projekt: 38 forfattere,
hvoraf langt hovedparten er læger og kun ti er kvinder.
Måske der fortsat er noget at hente her?
Savner det komplekse
”Grundbog i psykiatri” er omfangsrig og videnstung. Anden
del handler om Undersøgelse, diagnostik og klassifikation.
Tredje del om Psykopatologi eller de enkelte psykiatriske
sygdomme. Fjerde del omhandler Behandlingsmetoder,
mens femte og sjette del handler om henholdsvis Specielle
populationer og Psykiatri, kultur og samfund.
Bogen har en meget bred målgruppe, men må først og
fremmest betragtes som en forbedret udgave af tidligere
grundbøger i psykiatri for studerende. Psykologer og læger
vil selvfølgelig kunne finde anvendelse for denne bog som
opslagsværk og brush­up på specifikke problemstillinger,
men efter min vurdering er der gennemgående for lidt at
hente for dem, som i forvejen har viden om og erfaring med
det kliniske arbejde.
En del af forklaringen er, at mange forfattere går lidt uden
om de mere komplekse diskussioner. Et gennemgående ek­
sempel er måden, hvorpå flere forfattere forholder sig til
evidensen på deres område, hvor de i hovedsagen forholder
sig loyalt til at redegøre for resultaterne, men også undgår
de vanskeligere diskussioner om fx komorbiditet, afgrænsning
og vurdering af terapeutisk teknik samt forholdet
mellem statistisk og klinisk signifikans. Det er muligvis
ikke problemstillinger, der hører hjemme i en grundbog,
men den fraværende diskussion koster noget i forhold til
den mere erfarne del af den definerede målgruppe.
Sammenfattende kan man sige at ”Grundbog i psykiatri”
er en bog, der ikke helt opfylder redaktørernes ambition,
men dog (inde­)holder langt mere end tidligere grundbøger
på området. Redaktørernes grundlæggende vision og
utvivlsomt kolossale arbejde med at skabe et sammenhængende
værk tjener dem til stor ære, og bogen fortjener stor
udbredelse.
Sebastian Simonsen
BOGDATA
Erik Simonsen & Bo Møhl (red.):
”Grundbog i psykiatri”. Hans Reitzels
Forlag. 2010. 960 sider. 598 kr. indbundet.
Psykolog nyt • 19 • 2010 21

Forskningsnyt
Familiens spisevaner
og unges
spiseforstyrrelser
De såkaldte ”spiseforstyrrelser” er især følgende tre:
1) Anoreksi, som kendetegnes ved, at personen spiser alt
for lidt til at opretholde en normal vægt. Den pågældende
bliver tyndere og tyndere, og i de værste tilfælde kan lidelsen
ende med døden. Der er ikke tale om mangel på normal sult,
men om en psykisk betinget trang til at modsætte sig den naturlige
sultfornemmelse, så man bliver tyndere og tyndere.
2) Bulimi er kendetegnet ved to ting: Dels forekommer der
såkaldte spiseanfald – på dansk ofte kaldet ædeflip – hvor
den pågældende, som regel helt alene og skjult for alle andre,
spiser vældige mængder af fødevarer, fx kager og slik, som
om de pludselig helt mister den selvkontrol over spisetrangen,
som en patient med anoreksi opretholder til det sidste.
Trods indtagelse af store mængder mad, tager en person med
bulimi som regel ikke på, fordi hun (det er i langt de fleste
tilfælde en kvinde) udviser såkaldt vægtbegrænsende adfærd,
oftest ved at fremkalde tvungne opkastninger, men eventuelt
også ved at spise store mængder afføringspiller, eller ved voldsom
motion for at modvirke en vægtforøgelse. Bulimi fører
altså sjældent til fedme, men ofte til og en pinefuld skamfølelse
over de hemmelige spiseanfald, og undertiden til regulær
depression.
3) Spiseanfald (engelsk: binge eating) som ved bulimi kan
også forekomme efterfølgende vægtbegrænsende adfærd, således
at der i disse tilfælde ofte vil forekomme vægtøgning
og måske ligefrem fedme hen ad vejen. Man taler også om
”tvangsspisning”, fordi de pågældende oplever det, som om
der er indre kræfter, der pludselig ”tvinger” dem til at spise
uhyre mængder af mad – som om det var en tvangshandling.
De sidstnævnte personer med spiseanfald bliver også ofte
ramt af ulykkelige psykiske følgevirkninger, fx i form af depression;
dog ikke så ofte som ved bulimi. Til gengæld er den
tiltagende vægt ofte til både psykisk og fysisk skade for den
pågældende, så her er der som ved de to foregående former
for spiseforstyrrelser også tale om en ulykkelig tilstand, der i
mange tilfælde kræver psykologisk hjælp for at blive overvundet.
Heldigvis er det også i de senere år lykkedes at udvikle
specielle former for kognitiv adfærdsterapi, der er virksomme
over for både bulimi og spiseanfald.
forskningsnyt:
22 Psykolog nyt • 19 • 2010
Men det var selvfølgelig bedre, om man kunne forebygge
disse uheldige spiseforstyrrelser, så der slet ikke blev brug for
nogen behandling. Forebyggelse kræver selvfølgelig kendskab
til årsagerne til lidelsen, og nu har en meget stor undersøgelse
fra Harvard University i USA for nylig fundet en slående
sammenhæng mellem noget så simpelt som familiens
sædvanlige spisevaner og den unges risiko for senere at udvikle
spiseforstyrrelser, i hvert fald af de to sidstnævnte arter.
Forskerne bag undersøgelsen har i fem år fulgt 7000 piger
og 6000 drenge, fra de var ni, til de var fjorten år med en undersøgelse
om året i løbet af de fem år. Ved de to sidste undersøgelser
var forskerne begyndt at interessere sig for spiseforstyrrelser,
så de nu 13­14­årige børn blev bl.a. udspurgt
om symptomer på de tre former for spiseforstyrrelser. Der
var for få tilfælde af anoreksi til, at man kunne sige noget om
denne specielle lidelse, men der var til gengæld desværre rigeligt
med tilfælde af bulimi og spiseanfald, så man kunne
sætte disse spiseforstyrrelser i relation til tidligere oplysninger
om familiens liv og vaner, herunder spisevanerne.
Ud over at registrere tilfælde af bulimi og spiseanfald havde
forskerne også registreret tilfælde af slankekure hos de
unge, fordi man vidste fra tidligere forskning, at det at gå på
slankekur i en meget ung alder kunne indebære betydelig risiko
for senere at udvikle alvorlige spiseforstyrrelser!
I den nyeste rapport for dette omfattende projekt satte forskerne
blot forekomsten af bulimi, spiseanfald og slankekure
ved 13­14­årsalderen i relation til, hvor hyppigt den unges
familie i de foregående år havde spist aftensmad sammen.
Det kan lyde som et simpelt mål for de unges tidligere familieliv
– og der er utvivlsomt også mange andre faktorer ved
familielivet, der kunne tænkes at spille ind på udviklingen af
spiseforstyrrelser, men dette simple mål: hyppigheden af fællesspisning
ved aftensmaden i de unges familieliv viste sig
ikke desto mindre at hænge stærkt sammen med den senere
risiko for udvikling af bulimi og spiseanfald – eller blot slankekure
med risiko for senere spiseforstyrrelser.
Undersøgelsen viste altså, at de unge, der i 13­14­årsalderen
havde udviklet bulimi, i langt højere grad havde levet i
familier, hvor man aldrig eller sjældent spiste aftensmad sammen.
Langt de fleste unge uden spiseforstyrrelser havde spist
aftensmad med familien ”de fleste” eller ”næsten alle” dage i
de foregående år, men dette forekom i bulimigruppen kun
hos langt under halvdelen af de unge. Denne forskel gjaldt
lige meget for drenge og piger. Hos de to grupper, der dels
udviste spiseanfald (uden tvangsopkastning eller lignende)
Redaktionsgruppen: thomas nielsen (redaktør), Dion sommer og peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Sekretariat: ingrid graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

og dels tidlige slankekure, var der også noget færre, der havde
spist aftensmad med familien i de foregående år, selv om
forskellen her var lidt mindre end ved bulimi.
Det ser altså ud til, at noget så simpelt som at være vant til
at spise aftensmad sammen med sine forældre giver en god
modstandskraft mod senere udvikling af spiseforstyrrelser.
Men det er selvfølgelig også muligt, at familier, der sjældent
spiser aftensmad sammen, på andre måder er så forstyrrede
eller afvigende, at det snarere er den generelle familieforstyrrelse
end mangel på fællesmåltider, der skaber risiko for spiseforstyrrelser.
Det må den fremtidige forskning afgøre.
tn
Kilde: Haines, J., Gillman, M.W., Rifas­Shiman, S., Field, A.E. &
Austin, S.B. (2010). Family Dinner and Disordered Eating Behaviors
in a Large Cohort of Adolescents. Eating Disorders, 18. 10­24.
Bliver vi mere og mere
sindssyge?
Ja! Det er ifølge to nye amerikanske langtidsundersøgelser
det korte og korrekte svar på det spørgsmål, der stilles i overskriften.
De to undersøgelser beskrives i en ny artikel af fem
amerikanske forskere, der konkluderer, at det står skidt til
med det ”psykiske helbred” i disse år!
Det skal dog først nævnes, at ”sindssyg” er et uheldigt og
misvisende begreb, som desværre stadig bruges i vid udstrækning
til at dække over de psykiske forstyrrelser, afvigelser og
lidelser, der opfattes som abnorme og til plage enten for den
pågældende selv eller for dennes omgivelser. Det misvisende
er især det sidste led ”syg”. Der er nemlig sjældent tale om
sygdom i kropslig forstand, fx en hjernesygdom, bag de mange
psykiske lidelser, der florerer i vore dage; de er efter alt at
dømme resultatet af de livsvilkår, man vokser op i og lever
under i de moderne samfund, fx i USA, hvor de to omfattende
langtidsundersøgelser stammer fra.
I den første undersøgelse har forskerne benyttet sig af, at
man ved flere universiteter i USA siden 1938 hvert eneste år
har fået alle de nyindskrevne studenter til at udfylde en personlighedstest,
der giver et ret sikkert mål for forekomsten af
symptomer på en række almindelige psykiske lidelser hos de
pågældende (den såkaldte MMPI­test). Denne undersøgelse
omfatter hele 64.000 studerende fordelt over årene fra 1938
til 2007, og kort sagt viste det sig, at der hen over årene forekommer
en helt jævn og betydelig stigning i procenten af
unge, der scorer særlig højt på symptomer på fx angst og depression,
men også symptomer på skizofreni (fx vrangforestillinger
og hallucinationer), psykopati (hensynsløshed og
manglende medfølelse med andre) og mani (”sygelig opstemthed”,
der får de pågældende til at foretage sig helt urimelige
og uoverlagte ting).
Forskningsnyt
Man kunne selvfølgelig forestille sig, at den temmelig drastiske
stigning i antallet af ”sindssygdomme” blot beror på, at
unge nu om dage er mere ærlige med hensyn til deres tidligere
måske mere skjulte sygdomssymptomer, men det amerikanske
forskerhold giver flere gode argumenter for, at dette
næppe er tilfældet. De mener derfor, at man nok kan stole
på sandheden af det triste budskab: Det går stadig ned ad
bakke med den psykiske trivsel og sundhed hos de unge amerikanske
universitetsstuderende. For de lidelser, hvor der er
sket den største stigning, især depression, mani og psykopati,
er der tale om nær ved en femdobling af de procenter, som
scorer over grænsen for en ”sygelig tilstand” i 2007 sammenlignet
med i 1938.
Den anden store amerikanske undersøgelse omfatter yngre
mennesker i en række amerikanske high schools, der svarer
til vore gymnasier. Denne undersøgelse startede i 1951
og løb til 2002 og omfattede i alt 14.000 unge mennesker, der
udfyldte en lidt kortere version af det spørgeskema, der blev
benyttet i den førstomtalte undersøgelse. Her fandt man, at
der i det pågældende tidsrum var indtruffet en stigning i forekomsten
af ”psykiske symptomer”, der helt svarede til den
store stigning, man fandt i undersøgelsen af universitetsstuderende.
Man kunne måske ellers have troet, at det især var
blandt studerende fra de bedre stillede lag, at der forekom en
stigning i psykiske symptomer; men da næsten alle amerikanske
børn går i high school, vidner den sidste af de to undersøgelser
om, at stigningen i forekomsten af psykiske symptomer
tilsyneladende forekommer i alle lag af det amerikanske
samfund.
De fem forskere diskuterer grundigt de mange forskellige
forklaringer, der kan være på den tilsyneladende store stigning
i psykiske afvigelser og lidelser i det amerikanske samfund.
Denne omfattende diskussion, som vi ikke kan gennemgå
i detaljer, får de pågældende forskere til at konkludere,
at stigningen sandsynligvis beror på: ”En kulturel udvikling,
der lægger større vægt på ydre mål i tilværelsen som
penge og status, og væk fra indre mål som harmoni og mening
i tilværelsen, herunder varme og stabile relationer til
andre mennesker.”
Mens det som bekendt er gået vældig godt fremad med levetiden
i den vestlige verden i de sidste 50 år, er det altså tilsyneladende
– uden at nogen rigtig har lagt mærke til det –
gået vældig meget tilbage med livskvaliteten i samme tidsrum!
Der ofres astronomiske summer på at give mennesker
et længere liv rent fysisk, men egentlig meget lidt på at give
dem et bedre liv rent psykisk.
tn
Kilde: Twenge, J.M., Gentile, B., DeWall, C.N., Ma, D., Lacefield,
K. & Schurtz, D.R. (2010). Birth cohort increases in psychopathology
among young Americans, 1938­2007: a cross­temporal
meta­analysis of the MMPI. Clinical Psychology Review, 30.
145­154.
Psykolog nyt • 19 • 2010 23

Forskningsnyt
Hvoraf ser man, om
træthed er farlig i
trafikken?
Der er sket et betydeligt fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
på de danske veje i de seneste 20­30 år, blandt andet
som følge af mere sikre biler, flere hastighedsbegrænsninger
og formodentlig også færre spritbilister. De mere sikre biler
har dog medført den udvikling, at det nu om dage især er de
bløde trafikanter, fodgængere og cyklister, der omkommer i
trafikken, mens alt sikkerhedsudstyret i bilerne ved fx sammenstød
i langt højere grad end tidligere skåner chaufføren
og passagerernes liv.
Selv om tallet af omkomne er faldet fra ca. 1400 om året i
begyndelsen af 1980’erne til ca. 400 om året i de senere år, så
er tabet af 400 liv dog stadig helt uacceptabelt, og der er brug
for yderligere tiltag for at reducere dette tal. Da det i mindre
end 5 % af alle ulykker er tekniske fejl ved bilen, der er årsagen
til en bilulykke og der således næsten altid ligger en ”menneskelig
fejl” bag ulykken, er det indlysende vigtigt at forske i de
menneskelige faktorer, der kan ligge bag de mange bilulykker.
Tidligere undersøgelser har fundet forskellige personlighedspsykologiske
træk, som kan være risikofaktorer i trafikken,
fx høj aggressivitet og høj trang til spænding i tilværelsen
(som man så tilfredsstiller ved at bringe andres liv i fare),
samt en stærk tendens til angst eller depression (som bl.a.
kan føre til lammende reaktioner i farlige situationer, hvor
der netop er brug for en hurtig reaktion) samt ”psykopatiske
træk” som hensynsløshed og fjendtlighed over for andre mennesker.
Men det er klart, at der kan være endnu en iøjnefaldende
psykologisk faktor bag bilulykker, nemlig ganske almindelig
træthed eller søvnighed. Derfor er der også i de senere
år indført skrappe bestemmelser om, hvor længe erhvervschauffører
må køre, inden de får tid til hvile og søvn.
Men dels er der tegn på, at disse bestemmelser i nogen tilfælde
omgås, dels gælder de jo i hvert fald ikke for almindelige
bilister. Hvad de sidstnævnte angår, er det også sjældent,
at de kører 10­12 timer om dagen, men til gengæld er det ikke
nødvendigvis sjældent, at de kører i en så træt og søvnig tilstand,
at de (næsten) falder i søvn bag rattet og i hvert fald
har svært ved at koncentrere sig om trafikken og vejen, ad
hvilken de kører.
Nu har et svensk­fransk forskerhold gjort os lidt klogere
på sammenhængen ved at udforske de specielle symptomer
på træthed eller søvnighed, der kan være særlig forbundet
med risiko for trafikulykker. Det er ikke sikkert, at en bilist
er villig til at indrømme over for andre (eller over for sig selv),
hvor træt eller søvnig han faktisk er, så blot det at spørge
chaufføren om, hvor træt han føler sig, er ifølge forskerne
ikke tilstrækkeligt til at afgøre den reelle træthed eller søvnighed
hos en bilist.
24 Psykolog nyt • 19 • 2010
For at få noget nærmere at vide om dette lod det svenskfranske
forskerhold en gruppe forsøgs­personer ”køre bil”
i en simulator, hvor man – uden risiko for deres eget og andres
liv – kunne studere deres evne til at køre forsvarligt bil,
når de var mere eller mindre søvnige. Halvdelen af forsøgspersonerne
havde natten før køreturen i simulatoren fået
lov til at sove de normale ca. otte timer om natten, mens
den anden halvdel kun havde fået lov til at sove fire timer
om natten, så de var klart mere trætte og søvnige den følgende
dag under kørslen i simulatoren.
Mens hver af forsøgspersonerne – dagen efter fuld eller
halv søvn – sad i simulatoren, fik de målt forskellige udtryk
for deres grad af søvnighed. Ved hjælp af et lille kamera over
øjnene kunne man specielt registrere en række specifikke
bevægelser med øjenlågene, herunder bl.a.: 1) Antallet af
blink med øjenlågene. 2) Hastigheden af øjenlågsbevægelserne.
3) Størrelsen af bevægelserne – altså om øjenlågene
kun lukkede halvt eller helt i. Desuden registrerede man en
lang række karakteristika ved kørslen, herunder hyppigheden
af bratte ratkorrektioner og hyppigheden af overskridelser
af de hvide linjer i højre og venstre side af vejbanen.
Endelig bad man forsøgspersonerne med faste intervaller
om at angive på en skala fra 0 til 10, hvor trætte de følte
sig, således at 0 var udtryk for, at de absolut ikke var det
mindste søvnige, og 10 var udtryk for, at de var voldsomt
søvnige og lige ved at falde i søvn.
Hvert af disse mål blev sammenholdt med antallet af alvorlige
fejl under kørslen, hvor der – hvis kørslen havde foregået
i virkelighedens verden – kunne være sket alvorlige ulykker.
Det viste sig, at især tre af de mange forskellige mål var
forbundet med en stor risiko for ulykker under kørslen:
1) En høj hyppighed af langsomme og halve lukninger af
øjenlågene. Det vil altså sige, at når man er i den tilstand,
hvor øjenlågene gang på gang begynder at ”glide i”, men
ikke lukker helt til, så er man – ifølge denne nye undersøgelse
– i en særlig risiko for at miste koncentrationen under
kørslen.
2) En høj hyppighed af særlig bratte ratkorrektioner var
ligeledes forbundet med større ulykkesrisiko. Det beror formodentlig
på, at man netop reagerer med en særlig brat
korrektion på rattet, hvis man i få sekunder forud har været
ukoncentreret om kørslen og derfor pludselig opdager,
at der er brug for en hurtig ratkorrektion.
3) For det tredje viste det sig, at forsøgspersonernes subjektive
oplysning om træthed i denne undersøgelse også var
forbundet med større ulykkesrisiko. Men som tidligere
nævnt er dette subjektive mål usikkert i dagliglivet, hvor
man kan være uvillig til at indrømme – eller erkende ­ hvor
træt man virkelig er. Derfor er de langsomme halve øjenlukninger
og de bratte rat korrektioner nok så sikre tegn på
farlig træthed i trafikken.
Som man kunne vente, forekom de tre tegn på farlig træthed
langt hyppigere i gruppen, der kun havde sovet den

halve nat, så naturligvis kan viden om forudgående søvnmangel
også bidrage til at vurdere den formodede grad af
farlig træthed hos føreren af et motorkøretøj.
tn
Kilde: Åkerstedt, T., Ingre, M., Kecklund, G., Anund, A., Sandberg,
D., Wahde, M., Philip, P. & Kronberg, P. (2009). Reaction of
sleepiness indicators to partial sleep deprivation, time of day and
time on task in a driving simulator – the DROWSI project.
Journal of Sleep Research, 19. 298­309.
Fik Obama indflydelse
på racismen i USA?
To amerikanske psykologer har med jævne mellemrum testet
racismen hos store grupper repræsentativt udvalgte amerikanere
med en test, der både afslører direkte udtrykte, negative
holdninger til afro­amerikanere og mere indirekte udtryk
for negative holdninger.
De to amerikanere har nu specielt analyseret om graden af
racisme i den amerikanske befolkning – som lå temmelig
konstant i de sidste tre år inden Obamas valgsejr – ændrede
sig i året efter denne valgsejr.
Det gjorde den overhovedet ikke. Men som forskerne siger,
er det muligt, at Obamas valgsejr både har gjort nogen
mindre og andre mere racistiske. Hvis det er tilfældet, er det
altså nogenlunde lige mange, det drejer sig om.
tn
Kilde: Schmidt, K. & Nosek, B.A. (2010). Implicit (and explicit) racial
attitudes barely changed during Barack Obama’s presidential
campaign and early presidency. Journal of Experimental Social Psychology,
46. 308­314.
Er religiøsitet medfødt?
Selv om religiøsitet almindeligvis anses for stærkt afhængig
af den kultur og den familie , man vokser op i, så har det også
været almindeligt at påstå, at mennesker har et naturligt eller
medfødt ”behov” for religion, måske ligefrem et medfødt
religiøst instinkt, der kræver tilfredsstillelse af en eller anden
form for religion.
Som støtte for denne antagelse har man peget på den omstændighed,
at man tilsyneladende finder en eller anden form
for religiøs (over­)tro og tilbedelse i stort set alle menneskelige
kulturer. I de senere år har man som argument imod teorien
om et naturligt behov for religion peget på, at fx danskere og
svenskere tilsyneladende trives udmærket trods en stærkt aftagende
og efterhånden meget lav grad af religiøs tro og aktivitet.
Forskningsnyt
Nu kaster en ny amerikansk undersøgelse yderligere tvivl
over hypotesen om et medfødt religiøst instinkt. Hvis et menneskes
religiøsitet beror på arvelige anlæg, måtte disse arvelige
anlæg jo variere fra individ til individ således som alle
andre medfødte egenskaber, og det måtte igen betyde, at børn
af særligt religiøse forældre (med et formodentlig stærkt, religiøst
instinkt) selv skulle blive mere religiøse som følge af
de arvelige anlæg fra forældrene. Det amerikanske forskerhold
fandt imidlertid ingen sammenhæng mellem religiøsitet
hos biologiske forældre og deres bortadopterede børn,
men kun forbindelse med hensyn til religiøsitet mellem adoptivforældrene
og deres adoptivbørn. Dette tyder stærkt på, at
religiøsitet kun beror på miljøpåvirkninger og næppe på medfødte
anlæg.
tn
Kilde: Koenig, L.B., McGue, M. & Iacono, W.G. (2009). Rearing
environmental influences on religiousness: an investigation of
adolescent adoptees. Personality and Individual Differences,
47. 652­656.
Kan selvkontrol af
hjernebølger hjælpe
ordblinde?
Ifølge en ny hollandsk undersøgelse lider ca. hvert tyvende
barn i skolealderen af ordblindhed. Det viser sig ved, at disse
børn klarer sig specielt dårligt i test for stavning og læsning,
mens de – i modsætning til svagt begavede børn – udviser
en helt normal intelligens på alle de ikke­sproglige intelligensprøver.
De ordblinde børn har altså en specifik vanskelighed
ved at læse og stave og ikke blot en generelt nedsat intelligens.
Trods megen forskning ved man stadig ikke, hvordan
ordblindhed opstår, men der er i tidens løb blevet udviklet
særlige undervisningsformer for ordblinde børn, som,
hvis de iværksættes tidligt nok, kan afhjælpe problemet i væsentlig
grad, så ordblindhed ikke længere behøver få helt så
katastrofale konsekvenser for børnenes skolegang og senere
uddannelse, som der tidligere var tale om.
Men helt ”helbrede” ordblindhed kan man dog langtfra.
Efter den nyere hjerneforskning at dømme hænger ordblindhed
bl.a. sammen med visse ”hjerneforstyrrelser”, især i den
venstre og bageste del af hjernen, som specielt har med læsning
og stavning at gøre. Man har ved EEG­undersøgelser
fundet karakteristiske afvigelser i dette område hos ordblinde
børn. EEG­undersøgelser er en registrering af de elektriske
hjernebølger ved hjælp af elektroder uden på kraniet. Det
har vist sig, at disse hjernebølger hos ordblinde børn i mange
tilfælde er mere urolige, omskiftelige og usædvanlige under
læsning, end hvad man ser hos børn, der ikke er ordblin­
Psykolog nyt • 19 • 2010 25

Forskningsnyt
de. Denne opdagelse har fået fem hollandske forskere til at
spørge sig selv, om man måske kunne træne de ordblinde
børn i at ”normalisere” deres hjernebølger direkte ved at give
dem løbende informationer om hjernebølgerne og så give
dem et signal til belønning, når hjernebølgerne er mest normale.
Måske kan børnene så påvirke deres mentale tilstand
på en måde, så de får denne normale tilstand til at optræde
stadig hyppigere for at få belønning for den normale hjernetilstand.
Man har faktisk i andre tidligere undersøgelser vist, at forsøgspersoner
i nogen grad kan opnå en vis selvkontrol over
deres hjernebølger ved at sidde med EEG­elektroder i hovedbunden
og lytte til et signal, der giver besked om den ene eller
anden art af hjernebølger. På den måde har man fx kunnet
træne forsøgspersoner i at øge hyppigheden af de såkaldte
alpha­bølger, der svinger forholdsvis langsomt (med ca. ti
svingninger i sekundet), og som efter adskillige undersøgelser
at dømme er forbundet med en mental tilstand af ro og
fred i sindet. Det har da også vist sig, at mennesker, der på
denne måde trænes op til at øge forekomsten af alpha­bølger
i hjernen, efterhånden kan opnå en mere afslappet og behagelig
tilstand, end de tidligere kunne fremkalde hos sig selv.
Det hollandske forskerhold har på den baggrund spurgt
sig selv, om man ved at lade ordblinde børn træne i selvkontrol
af hjernebølger måske kunne opnå en bedring i deres
ordblindhed? For at belyse dette spørgsmål fandt forskerne
frem til 19 børn, der led af svær ordblindhed, og som gerne
ville deltage i eksperimentet – og fik lov af forældrene. De
nitten børn blev ved lodtrækning – uden at de vidste det –
fordelt til en gruppe på ti børn, der fik rigtig EEG­træning,
og en gruppe på ni børn, der fik ”forkert” EEG­træning. I den
sidstnævnte gruppe fik børnene træning i at styre deres hjernebølger
i den forreste del af hjernen, der ikke menes at have
noget særligt med ordblindhed at gøre. Denne gruppe var
medtaget som kontrolgruppe for at se om gruppen, der fik
”rigtig” EEG­træning i den bageste del af hjernen, måske blot
udviste fremskridt som følge af tidens løb eller som følge af
en forventning om at blive bedre (placeboeffekt).
Begge grupper fik træning to gange om ugen i ti uger, og
ingen af børnene vidste, om de var i den ene eller den anden
gruppe. Da de ti uger var gået, viste det sig, at børnene i gruppen
med rigtig træning i normalisering af hjernebølger i den
bageste del af hjernen udviste et forbløffende stort fremskridt
i evnen til at stave, men dog ikke noget særligt fremskridt
med hensyn til at læse.
I gruppen, der havde fået træning i at styre hjernebølgerne
i den forreste del af hjernen – altså det ”forkerte” sted i hjernen
– var der hverken nogen ændring i evnen til at stave eller
læse.
Selv om træningen af de rigtige hjernebølger i den første
gruppe kun var en halv succes, så var fremskridtet i stavning
dog så stort, at de hollandske forskere mener, at det kan være
nyttigt at undersøge denne begrænsede kur for ordblindhed
26 Psykolog nyt • 19 • 2010
nærmere. De mener også, at de ændringer af hjernebølger,
der fandt sted under træningen i denne gruppe, formodentlig
virkede stabiliserende på børnenes opmærksomhed og
måske af denne grund gav dem bedre evne til at stave ord.
Endelig mener de, at den bedre stavning måske på et senere
tidspunkt begynder at føre til bedre læsning, men det kræver
naturligvis en mere langvarig undersøgelse.
tn
Kilde: Breteler, M.H.M., Arns, M., Peters, S., Giepmans, I. & Verhoeven,
L. (2010). Improvements in Spelling of QEEG­based Neuro­feedback
in Dyslexia: A Randomized Controlled Treatment
Study. Applied Psychophysiological Biofeedback, 35. 5­11.
Kan man øge
næstekærligheden
med videospil?
En række undersøgelser viser, at unge, der spiller mange voldelige
videospil i dagliglivet, ser ud til at blive smittet af fantasivolden
i en sådan grad, at de selv bliver mere voldelige i
deres adfærd. Det har nu fået en engelsk og en tysk psykolog
til at stille sig det spørgsmål, om man også med videospil kan
påvirke i modsat retning, altså til mindre aggressiv adfærd
ved at lade unge spille former for spil, hvor det gælder om at
hjælpe andre.
Forskerne lod derfor tre grupper af unge mennesker spille
1) Et næstekærligt spil, hvor det gjaldt om at gøre så meget
gavn for andre som muligt. 2) Et spil, hvor man hverken skulle
være hjælpsom eller voldelig. 3) Et udpræget voldeligt videospil.
Efterfølgende blev forsøgspersonerne bedt om at indleve
sig i en lille historie, hvor de skulle forestille sig at, de blev
udsat for, at en tjener på en restaurant spildte mad på dem
uden at sige undskyld. Da forsøgspersonerne derefter skulle
forestille sig, hvordan de ville reagere, viste det sig, at forsøgspersonerne
efter et voldeligt videospil gav udtryk for mere
vredladenhed og aggression end spillere, der havde spillet et
neutralt videospil. Men også, at forsøgspersoner efter det næstekærlige
spil udviste endnu færre aggressive tanker end
dem, der havde spillet neutrale spil.
Så, jo, man kan tilsyneladende også forbedre næstekærligheden
– i hvert fald for en tid – med dertil egnede videospil.
tn
Kilde: Greitemeyer, T. & Osswald, S. (2009). Prosocial video games
reduce aggressive cognitions. Journal of Experimental Social Psychology,
45. 896­900

INDMELDTE
Stud.psych.
Barbara Fogh Alexandersen
Stud.psych.
Maja Møller Birch
Stud.psych.
Anna-Clara Bramsen Buhl
Cand.psych.
Camilla Bryde Andersen
Stud.psych.
Julie Ivalu Olsvig Bundgaard
Cand.psych.
Anna Christiansen
Stud.psych.
Maiken Lykke Christiansen
Cand.psych.
Nicka Christoffersen
Stud.psych.
Marie Bork Coltau
Stud.psych.
Christina Abildgaard Dybdal
Stud.psych.
Jakob Eiriksson
Stud.psych.
Ditte Bruun Enevoldsen
Stud.psych.
Nikoline Frost
Stud.psych.
Christina Grønnum
Stud.psych.
Jeppe Schaldemose Hansen
Stud.psych.
Anne Hegelund
Cand.psych.
Frits Baag Henriksen
Stud.psych.
Maria Sophie H. Hoelgaard
Cand.psych.
Synnøve Holm
Stud.psych.
Nina Friser Holst
Stud.psych.
Anne Sofie Huus Højlund
Stud.psych.
Anette Søgaard Jensen
Cand.psych.
Karen Boelt Jensen
Stud.psych.
Karina Elisabeth Jensen
Stud.psych.
Marie Strøm Jensen
Stud.psych.
Randi Teofelius Jensen
Stud.psych.
Mette Klysner Johnsen
Stud.psych.
Astrid Bjørn Jørgensen
Cand.psych.
Sarah Kamphøvener
Stud.psych.
Charmaine Bell Knudsen
Stud.psych.
Johanne K.V. Lauge Petersen
Cand.psych.
Jesper Riis Lindholm
Cand.psych.
Frishta M Hasan
Stud.psych.
Simon Nors Madsen
Stud.psych.
Cecilie Rahbek Mogensen
Stud.psych.
Laurids Møller
Stud.psych.
Jette Kjær Nielsen
Stud.psych.
Judith Frøkiær Nielsen
Stud.psych.
Thea Josefine Friborg Nielsen
Stud.psych.
Signe Veje Odgaard
Stud.psych.
Anette Dige Ovesen
Stud.psych.
Maria Pedersen
Cand.psych.
Bjarke Rasmussen
Stud.psych.
Sabine R. W. Rokkedahl
Stud.psych.
Gitte Kampman Rønde
Cand.psych.
Nina Schrøder
Stud.psych.
Anne Mette Schönfeldt
Stud.psych.
Sabine Maria Schönhoff
Stud.psych.
Anna Sigurdardottir
Stud.psych.
Kathrine Aaen Skov
Stud.psych.
Marianne Andreasen
Thygesen
Stud.psych.
Camilla Uhrbak
Stud.psych.
Sofie Sand Ullum
Cand.psych.
Lene Underskov
Stud.psych.
Tina Vestergaard-Jensen
Indmeldte og Nyt job
Stud.psych.
Sebastian Mondrup Vinther
Stud.psych.
Sine Pedersen Vestrup
Cand.pæd.psych.
Ulla Weber
Stud.psych.
Jonas Hansen Westerdahl
Cand.psych.
Johan P. L. Williams
Stud.psych.
Anne Majgaard Winther
Stud.psych.
Jonas Nikolaj Wridt
Stud.psych.
Bodil Martine Østergaard
Stud.psych.
Marie Sophie Aaen
NyT JOB
Offentlig ansættelse
Cand.psych.
Stine Aagaard
PPR, Frederiksberg Kommune
Pr. 1.10.2010
Cand.psych.
Lene Berthelsen
Psykologhjælpen
Herning Kommune
Pr. 15.9.2010
Cand.psych.
Tina Lund
Familiecentret, Faxe kommune
Pr. 12.8.2010
Cand.psych.
Gitte Lymann Birk
Børn og Unge, VRS
Århus Kommune
Pr. 1.8.2010
Cand.psych.
Kristina Gylling Korsgaard
JanusCentret, Servicestyrelsen
Pr. 18.8.2010
Cand.psych.
Louise Lyrstrand
Servicebutikken
Københavns Kommune
Pr. 16.4.2010
Cand.pæd.psych.
Ulla Marstrand
TTA­Projektet, Jobafklaring
Esbjerg Kommune
Pr. 1.2.2010
Cand.psych.
Jakob Erland Pedersen
Psykologisk Institut
Aarhus Universitet
Pr. 1.9.2010
Cand.pæd.psych.
Idun Brødsgaard Schmidt
Børne­ og Familiecenter
Sermersooq Kommune
Grønland
Pr. 1.9.2010
Cand.psych.
Hildur Tullin
PPR, Glostrup Kommune
Pr. 1.6.2010
Cand.psych.
Victoria Wohlert
Center for Functionally
Integrative Neuroscience
Århus Universitets Hospital
Region Midtjylland
Pr. 15.9.2010
Privat ansættelse
Cand.psych.
Karen Bøtkjær
Center for Autisme
2730 Herlev
Pr. 1.5.2010
Cand.psych.
Ivan Doulgerof
Psykologenheden
Dansk Røde Kors
Valdemarsgade 8
1665 København K.
Pr. 1.2.2010
Cand.psych.
Rikke Hejlgaard
CRECEA A/S, Industrivej 6A
5220 Odense SØ
Pr. 1.9.2010
Cand.psych.
Line Gry Juhl
Contra A/S
Vester Farimagsgade 1, 2.
1606 København V.
Cand.psych.
Laura D. Rosenvinge
Kjersgaard
Smerteenheden
Privathospitalet Valdemar
Sct. Knuds Gade 3
4100 Ringsted
Pr. 1.5.2010
Psykolog nyt • 19 • 2010 27

Debat
Modvind kan avle kreativitet
Som privatpraktiserende og autoriseret
psykolog, med den trygge
”føl”­tid halvandet år bag mig, er tiderne
lige nu ikke de mest gunstige.
Kommunerne skal spare, og uden en
overenskomst med Sygesikringen er
det noget op ad bakke med at få nye
opgaver og privatklienter.
Debatten om ydernummer til de få
eller alle har raset i fagbladet den sidste
tid, og ikke så mærkeligt er det jo
især i de ”trange tider”, hvor der er
kamp om ressourcerne, at grøfterne
graves dybere og misundelsen kan
titte frem.
Og jeg vil gerne indrømme, at hvis
jeg havde fået en ny klient for hver
gang, jeg havde tænkt tanken: Det
ville være langt mere retfærdigt med
ydernummer til alle autoriserede
psykologer – så ville jeg næppe have
skrevet dette indlæg (for så ville kalenderen
være fyldt).
Men når det er sagt og jeg er kommet
op af offer­stolen, så har jeg opdaget
en utilsigtet bonus ved situationen.
Min kreativitet er blomstret, og
jeg brain stormer jævnligt alene og
med kolleger på nye ideer. Ideer, som
søsættes, og hvoraf nogle få faktisk
får vind i sejlene og skaber opgaver.
Men også den mere kontante kreativitet
udi at skrue på priserne er
oppe at vende i tankerne. Det er dog
28 Psykolog nyt • 19 • 2010
ikke uden løftede øjenbryn fra – ja,
nok ikke så mærkeligt primært fra
psykologkolleger, som har et ydernummer.
For bag de rynkede bryn og
forargelsen ligger (måske) tanker om
manglende solidaritet, konkurrenceforvridning
og underminering af priser.
Det forstår jeg rigtig godt. Det ville
være idyl, hvis priserne kun gik opad,
men her er vi tilbage til noget fundamentalt.
For ligesom alle de andre
psykologer derude med praksis vil
jeg også gerne overleve. Problemet er
dog, at jeg faktisk ikke har lyst til at
skrue på priserne, men mener, at vi
er alle pengene værd. Men det er
problematisk, at et tiltag som overenskomst
med Sygesikringen skaber
konkurrenceforvridende betingelser
og ”tvinger” psykologer uden ydernummer
ud i at tænke i kreative priser
– simpelt hen for at overleve.
Vil tingene se anderledes ud, hvis/
når jeg selv får ydernummer. Måske,
på den ene side ser jeg meget frem til
det. Dels fordi jeg gerne vil arbejde
med henvisningskategorierne, og
dels fordi det som supplement nok
vil gavne min nattesøvn at få den
økonomiske ”sikkerhed”. På den anden
side vil jeg være opmærksom på
ikke at lade det hæmme min kreativitet.
Egentlig er jeg på sin vis glad
To sektioner for selvstændige?
Der er en række tegn på, at Selvstændige
Psykologers Sektion risikerer
at bryde sammen på den kommende
generalforsamling.
Og det er måske en god ting: Ser
man de seneste år af Psykolog Nyt
igennem, eller gør man sig den tjeneste
at læse de forskellige blogindlæg
på www.dp.dk, konstaterer man
straks, at der eksisterer to stærkt modsatrettede
kræfter i sektionen, hvor
ydernummerpsykologerne organisatorisk
er placeret.
På den ene side har vi ”Liberalisterne”,
anført af den siddende forkvinde
for sektionen. Liberalisternes erklære­
!
DebAtindlæg
– må højst fylde en a4-side med enkelt
linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til
navngivne personer eller grupper, vil
blive forelagt den/de pågældende til
eventuel kommentar. Sådanne indlæg
kan altså ikke altid optages i det
førstkommende nummer.
for modvinden lige nu, for erfaringerne
gør mig robust og tvinger mig
til at være langt mere kreativ. Men
jeg har stadig en vision om ydernummer
til alle.
Så afslutningsvis en bøn til psykologerne
med ydernummer – bland
jer i debatten! Ved at acceptere et
ydernummer, accepterer man jo de
konkurrenceforvridende spilleregler,
som følger med. Det er da et problem,
at vi internt ”kriges” om klienterne
og på sin vis bidrager til at underminere
vores egne priser. Skulle vi
ikke i samlet flok revolutionere og
bede om andre spilleregler udi ydernummer
til alle autoriserede psykologer?
Det ville da både være udtryk
for kreativitet og stor faglig solidaritet.
Thomas Klint
de (og legitime) mål er at opløse det
eksisterende tildelingssystem for ydernumre.
Man ønsker kort sagt at liberalisere
ydernumrene, så enhver psykolog,
der lever op til nogle yderst
lempelige kvalifikationskrav, frit kan
modtage et ydernummer og med dette
etablere en praksis, hvor man kun­

ne ønske sig. Set udefra kan en diskussion
om noget så kedeligt som et
tildelingssystem, virke uforståelig,
men det handler om rigtig mange
penge, som forsikringsselskaberne og
healthcare­industrien for længst har
fået et godt øje til.
Ligesom partiet Venstre på Christiansborg
(som de deler ideologi
med) sidder liberalisterne i øjeblikket
på magten i de centrale udvalg i Psykologforeningen,
hvor der træffes beslutninger
om overenskomst for ydernummerforhold.
Dér arbejder de systematisk
på at realisere deres ambition.
På den seneste sektionsgeneralforsamling
besluttede man at sætte ”liberaliseringen”
i bero, indtil styrelsen
havde beregnet de økonomiske konsekvenser.
Der er ikke lavet beregninger
eller analyser, men dette har ikke
hæmmet liberalisternes virketrang,
idet de bare har fundet en nyt angrebspunkt
– nemlig overenskomsten
med regionerne, som man nu er meget
langt fremme med at dekonstruere.
Man kan lidt firkantet sige, at sidste
års generalforsamling forsøgte at
sætte liberaliseringen i bero, men at liberalisterne
har svaret igen ved at finde
en ny ”sårbar” flanke at angribe,
nemlig selve overenskomsten, som
man nu er i gang med at opsige – eller
noget, der i uhyggelig grad minder
om det. Resultatet vil imidlertid være
det samme: en liberalisering ad bagdøren.
Liberalisternes modpart er en meget
stor gruppe ydernummerpsykologer
(YP’er), som ikke har nogen leder
og egentlig heller ikke nogen tydelig
vision for deres egen fremtid. Gruppen
er karakteriseret ved, at man hver
især er godt gravet ned i den praktiske
hverdag, hvor faglige problemstillinger
og arbejdet med klienterne spiller
en dominerende rolle. YP’erne deler
den illusion, at deres økonomiske og
faglige grundlag er vel forvaret i den
selv samme overenskomst med regionerne
som Liberalisterne forsøger at
dekonstruere.
Når man er til møde med ”YP’erne”
fristes man til at kalde dem for ”Søvngængerne”,
idet de synes helt ude af
stand til at se de kræfter, som arbejder
lige foran næsen på dem. Når YP’erne
bliver vækket, kan de hurtigt mobilisere
en intens indignation, hvor de
diskuterer det irriterende i, at Liberalisterne
ikke forstår verden som de
selv. Irritationen er dog underligt
planløs, og derfor er sektionen aktuelt
i den bizarre situation, at et meget
stort flertal af YP’ere ikke har nogen
loyale repræsentanter i nogle af de
fora, hvor de reelle beslutninger om
ydernummer og overenskomst bliver
taget. Forholdet svarer til, at Socialdemokratiet
nedlagde deres ledelse, og
håbede på, at Venstre loyalt ville repræsentere
dem i Folketingets udvalg.
Er række psykologer har selvfølgelig
set lyset, men desværre er diskussionen
ofte blevet afsporet, ved at man
fokuserer på personspørgsmål og
mangel på demokratisk sindelag i stedet
for på at se det overordnede strukturelle
problem, som den basale interessemodsætning
har skabt. Problemet
er nemlig, at uanset hvem af parterne
der skulle få flertal i styrelsen,
vil den anden part automatisk opleve
ikke at være loyalt repræsenteret!
Ser vi på sammensætningen i Liberalt
ForhandlingsUdvalg (LFU), det
organ, som direkte forhandler ydernummerforhold
med Regionerne/Sygesikringen,
har styrelsen udpeget en
delegation blandt andet bestående af
to liberalister som jo bliver nødt til at
gå imod deres egen overbevisning.
For hvordan kan man med nogen rimelighed
forlange, at de liberalister,
der sidder i LFU, loyalt forhandler et
resultat frem, som grundlæggende er i
strid med deres eget mål?
Min pointe er, at det givetvis er
nødvendigt at etablere en ny sektion,
hvor YP’ere får fuld repræsentation og
forhandlingsret over de forhold, der
eksklusivt angår ydernummerproblematikker.
Ved at have én sektion for
YP’ere og én for Liberalister vil modsætningerne
blive synlige, ikke kun
Debat
økonomisk­praktisk, men også strategisk­politisk.
Ved at lave en løsning
med to sektioner kan man fjerne den
personfikserede ”støj” og i stedet indlede
en diskussion, hvor parterne –
helt som i Folketinget – kan have en
dialog baseret på en åbenhed om forskel
i udgangspunkt og endemål. For
selvfølgelig skal der findes nogle fælles
løsninger. De skal bare være et resultat
af åbne forhandlinger, ikke af
manipulation og snedig taktik.
Så, måske er det rent faktisk en god
idé, hvis ydernummerpsykologerne
organiserer sig i sin egen sektion?
Torben Nielsen
Kommentar:
Tak til Torben Nielsen (TN) for endnu
et indlæg i debatten om ydernumre.
Styrelsen i Selvstændige Psykologers
Sektion (SPS) sætter altid stor
pris på at høre fra medlemmerne.
På vegne af styrelsen vil jeg dog opfordre
til, at man som skribent ikke
udlægger egne antagelser som fakta
uden først at undersøge, om der er belæg
herfor. Det forekommer ikke befordrende
for en konstruktiv debat,
hvis den finder sted på baggrund af
forkerte informationer. Hvis der er
forhold, medlemmer undres over eller
i tvivl om, er I altid velkomne til at
kontakte styrelsen, så vil vi efter bedste
evne svare på spørgsmål eller henvise
til andre, der kan.
Når jeg indleder med dette, er det,
fordi indlægget er et eksempel på, at
antagelser ikke er blevet undersøgt og
derfor bliver fremlagt som sandheder,
der vil skabe usikkerhed hos andre. Vi
behøver ikke være enige om alting og
kan godt have vidt forskellige holdninger
til forskellige emner, men vi
skylder os selv og hinanden ikke at
skabe forvirring og usikkerhed ved at
fremkomme med misvisende informationer.
Jeg vil derfor som det mest
centrale rette, hvad jeg betragter som
væsentlige misforståelser i TN’s indlæg.
TN nævner flere gange, at yder­
Psykolog nyt • 19 • 2010 29

Debat
nummerpsykologerne ikke har repræsentanter
i de fora, hvor beslutningerne
om overenskomsten træffes. Forhold
om overenskomsten behandles
først og fremmest i Liberalt Forhandlingsudvalg
(LFU), der er et udvalg
under bestyrelsen med Roal Ulrichsen
som formand. Styrelsen udpeger 4
repræsentanter til LFU, hvoraf en skal
være repræsentant for organisationspsykologerne.
De 3 andre repræsentanter,
som styrelsen har udpeget, udgøres
aktuelt af 2 psykologer med
ydernummer og 1 psykolog uden
ydernummer. Hertil kommer, at bestyrelsen
har opprioriteret LFU og
udpeget et ekstra medlem, der også er
psykolog med ydernummer. I sektionsstyrelsen
er et flertal af medlemmerne
psykologer med ydernummer
(4 ud af 7). Så jeg kan ikke genkende
TN’s billede af, at ydernummerpsykologerne
ikke er repræsenteret i relevante
fora.
I forlængelse af ovenstående beskriver
TN malerisk, hvordan destruktive
kræfter er i gang med at dekonstruere
eller opsige overenskomsten. Lad mig
slå fast, at der ikke på noget tidspunkt
i de år, jeg har været med i LFU, har
været tale om at opsige overenskomsten.
Det er dog ikke første gang, jeg
støder på denne antagelse, primært i
form af forsøg på at tillægge kolleger
dette motiv uden i øvrigt at have talt
med dem om det eller på anden vis at
undersøge det nærmere. Jeg kan kun
se det som et beklageligt forsøg på at
Er det rimeligt?
Tak til vores formand for at have
taget sig tid til at svare på mit indlæg
om vilkårene for praksisoverenskomsten
med regionerne (Psykolog Nyt
17/2010). På trods af hans svar er jeg
dog stadig ikke helt tilfreds.
Jeg har stadig brug for, at forman­
30 Psykolog nyt • 19 • 2010
lave skræmmekampagne og afspore
debatten. Lad mig understrege, at der
ikke er noget enkelt medlem eller nogen
gruppe af medlemmer, der kan
beslutte at opsige overenskomsten.
Det er Dansk Psykolog Forening, der
har en overenskomst med Danske Regioner,
og foreningen, der forhandler
overenskomsten og træffer alle væsentlige
beslutninger. Det er svært at
forestille sig, at Dansk Psykolog Forening
eller LFU skulle have interesse i
andet end at forhandle den bedst mulige
overenskomst – og det er også et
helt naturligt og indlysende udgangspunkt
for mig som formand for sektionen.
Det skal i den forbindelse nævnes,
at LFU har påbegyndt arbejdet med
en revision af overenskomsten. Arbejdet
handler om en generel forbedring
af overenskomsten på kort og på lang
sigt. For at skabe åbenhed om processen
og inddrage medlemmerne i dette
arbejde har der været holdt medlemsmøder
i både Århus og København,
og der har været holdt møde med vores
repræsentanter i de regionale samarbejdsudvalg
og vores kredskontaktpersoner.
Det er en lang proces, LFU
er gået i gang med, og der er i LFU
enighed om at fortsætte med en tættere
kontakt til sektionens valgte repræsentanter,
ligesom medlemmerne skal
høres gennem hele processen, hvilket
er helt i overensstemmelse med et forslag
vedtaget på den store generalforsamling
i år.
den helt klart og uden omsvøb vil
tage stilling til rimeligheden i, at
selvstændige psykologers arbejdsvilkår
– strukturelt set – er så forskellige,
og at klienterne også lider under
dette.
Ganske enkelt vil jeg gerne bede
Dansk Psykolog Forening og SPS
har en målsætning om ydernummer
til alle kvalificerede selvstændige psykologer,
en beslutning, der gennem
mange år igen og igen har fået opbakning
på såvel sektionens som Dansk
Psykolog Forenings generalforsamlinger.
Sektionsstyrelsen har nedsat en
arbejdsgruppe, som skal belyse de
problemstillinger, der fremgår af forslaget,
der blev vedtaget på sektionens
sidste generalforsamling. Forsøget på
at dæmonisere en gruppe medlemmer
– de såkaldte ’Liberalister’ – og sammenligningen
med realpolitiske holdninger
og partitilhørsforhold må stå
for TN’s egen regning.
TN ønsker at splitte sektionen, og
med det ærinde kan retorik og udlægninger
i indlægget måske forekomme
formålstjenlige. Mit mål er ikke at ændre
TN’s ønske, selv om jeg er uenig.
Man kan vælge at se modsætningerne
blandt sektionens medlemmer som
uforenelige, men man kan også vælge
at fokusere på det, der samler og forener,
for derigennem bedre at kunne
rumme modsætningerne. Dansk Psykolog
Forening og SPS har til opgave
at sikre alle medlemmernes interesser,
ingen medlemmer er vigtigere end
andre – og sådan skal det vel også
være? Mit ønske er, at vi koncentrerer
os om samling og behandler hinanden
med respekt, frem for det konstante
fokus på det, der splitter.
Vibeke Lunding-Gregersen
ham svare på følgende tre spørgsmål:
Er det rimeligt, at klienterne oplever
ventetid, når der sidder kvalificerede
psykologer, der har tid til at tage
dem? Er det rimeligt at begrænse klienternes
valgfrihed og eventuelt tvinge
dem til terapeutskift, fordi den

psykolog, de allerede kender og har
tillid til, ikke har ydernummer? Og
er det rimeligt fra et fagforeningssynspunkt,
at man lader flertallet i
Selvstændige Psykologers Sektion bestemme
på en generalforsamling, at
et igangværende arbejde for at ændre
de konkurrenceforvridende forhold
skal ophøre – er det ikke netop formandens
opgave at sørge for, at flertallet
ikke udnytter sin magt til at undertrykke
mindretallet?
Jeg ser frem til at høre utvetydige
svar på disse spørgsmål.
Jakob Skov Knudsen
Kommentar:
Til det første spørgsmål: Nej, det er
ikke rimeligt, at klienter skal opleve
(lang) ventetid på at komme til psykolog.
Urimeligheden har ikke kun
adresse til valget mellem psykologer
Svar på en invitation
Først tak til Jakob Skov Knudsen
(JSK), som i Psykolog Nyt 17/2010
fremhæver nogle relevante udfordringer
i sygesikringsoverenskomsten
og efterlyser kommentarer fra
psykologer, som har arbejdet under
overenskomsten i flere år.
Jeg søgte selv fire gange, før jeg i
2005 fik ydernummer, og kan huske,
hvor jeg bandede og svovlede over, at
ikke netop jeg fik mulighed for at arbejde
med disse klientgrupper via
Sygesikringen, da jeg følte mig fuldt
kvalificeret efter ni års praksis. Jeg
har selv stået i den samme situation
som JSK, med klienter, der ønskede
at forsætte hos mig, men som jeg altså
ikke kunne modtage på sygesikringsvilkår.
Dansk Psykolog Forening beslutte­
med og uden ydernummer, men gælder
på en række områder. Somatiske
patienter indlagt på et sygehus kan
have meget lang vej til en psykolog,
plejehjemsbeboere ligeså, og der kan
være månedlang ventetid for skolebørn,
der skal tale med en PPR­psykolog.
Disse skævheder er ikke skabt
af Dansk Psykolog Forening og sanktioneres
ikke af os, men er jo udtryk
for, at de samfundsmæssige ressourcer
er begrænsede. Vi gør vores til, at
en større andel af samfundsøkonomien
bruges på klienter med behov
for terapi hos en psykolog.
Til det andet spørgsmål: I praksis
har klienter valgfrihed mellem ydernummer­
og ikke­ydernummerpsykolog.
Sygesikringsoverenskomsten
indebærer dog som bekendt fuld
egenbetaling i det ene tilfælde. Foreningens
langsigtede politik er, at det
skal være gratis at gå til psykolog på
linje med det at gå til praktiserende
de på sin generalforsamling i 2008, at
målet er at arbejde for, at alle kvalificerede
psykologer kan opnå et ydernummer.
Det er en politisk vision,
som flertallet i vores forening deler –
herunder også undertegnede. Det er
imidlertid sådan, at vores forhandlingsmodpart
i Danske Regioner dels
slet ikke ønsker en sådan frigivelse af
ydernumrene (selvfølgelig af økonomiske
grunde), og dels er vi en hel del
psykologer, både med og uden ydernummer,
der ønsker en løbende, men
forsvarlig udvidelse af antallet af ydernumre.
Med ’forsvarlig’ menes der, at
der er arbejde til de nye ydernumre.
Det kan opleves frustrerende, når
man står uden ydernummer (og ønsker
det), men det giver en vis tryghed
til dem, der har fået tildelt et. I
Debat
læge. Praksisoverenskomsten er et
skridt i den retning, og den har hen
ad vejen lettet den økonomiske byrde
for mange klienter. Det årlige offentlige
tilskud til ydernummerklienter
udgør nu 140 mio. kroner, altså en
betragtelig ramme. Men at kalde ordningen
rimelig i dag vil alligevel være
for uambitiøst.
Til det tredje spørgsmål: Dansk
Psykolog Forening er demokratisk
opbygget, og det ville give helt uoverskuelige
følger, hvis man tildelte foreningens
formand mandat til at overrule,
hvad fx en sektionsgeneralforsamling
beslutter, eller til at tolke,
hvornår man kunne tale om undertrykkelse.
Disse svar til trods er jeg ikke blind
for interessemodsætninger og dilemmaer
i sammenhæng med ydernummerordningen.
Debatten i øvrigt viser
bare, hvor svært det er.
Roal Ulrichsen
samme moment skal det dog lige bemærkes,
at det aldrig har været meningen,
at psykologer med ydernummer
skulle have hovedparten af deres
indtægt via Sygesikringen. Og dertil
er taksten altså også næsten blevet
”kriminelt” lav …!
Desuden tyder meget på, at der i
øjeblikket er for mange ydernumre i
forhold til antal henvisninger i flere
områder. Dette er tilsyneladende
især et problem i den nordlige og
sydlige del af fx Region Hovedstaden.
Og sikkert også andre steder. Jeg
kender flere psykologer, som gerne
ville have flere henviste klienter via
Sygesikringen, men som på trods af
ydernummer ikke har mere end totre
henvisninger om ugen.
Ved en (tænkt) total frigivelse af
Psykolog nyt • 19 • 2010 31

Debat
ydernumre – eller ”fælles vilkår til
alle”, som JSK skriver – så ville det jo
være direkte økonomisk uforsvarligt.
JSK efterlyser lige adgang for alle
kvalificerede psykologer, men er det
ikke det, vi har? Når der slås nye
numre op, så står det alle autoriserede
psykologer frit for at søge dem –
også JSK. Jeg kunne da også godt
tænke mig at høre, hvad JSK mener
med, ”at fagforeningen understøtter
den ne ordning, som økonomisk sikrer
nogle medlemmer fuldstændigt.”
Jeg gad godt se, hvem der spinder
guld på denne ordning? Dertil er det
jo endog meget inter essant, at Dansk
Psykolog Forenings formand løfter
sløret fra nogle resultater fra den
længe ventede omkostningsundersøgelse
ved at afsløre, at nettoindtjeningen
for privatpraktiserende psykologer
med og uden ydernummer synes
at være næsten uden forskel.
ÅRSMØDE 2011
’LYKKERIDDEREN’
– SELVREALISERINGENS INKARNATION
Dansk Psykolog Forening afholder Årsmøde i 2011 torsdag 12. maj kl. 10.00 - fredag 13. maj kl. 14.00
BAGGRUND
Samfundet er igennem en årrække blevet stadig mere individualiseret.
Der er kommet stærk fokus på individets rettigheder og ret til at
vælge partner, livsanskuelse, personlig stil etc. Livsudfoldelsen retter
sig mod selvrealisering, og hvad den enkelte kan få ud af det. Samtidig
bliver det sværere at etablere og vedligeholde fællesskaber, den
såkaldte sammenhængskraft svækkes. ’Lykkeridderen’ begrebsliggør
den individualistiske, selvrealiserende tilgang til livet på bekostning
af fællesskabet.
FORM
Årsmødet vil tematisere forskellige aspekter af det overordnede tema
og vil være bygget op med en indledende og afsluttende plenumfore-
32 Psykolog nyt • 19 • 2010
Jeg er helt med på, at der er mange
udfordringer i ordningen. Men jeg
tror, at vi skal tænke os meget godt
om, hvad vi gør forhandlingsmæssigt.
Jeg håber og tror på, at LFU ikke
kan blive fristet til at opsige overenskomsten,
for så kan det først blive
meget svært. Er det mon det, JSK ønsker?
Til orientering gjorde de statsautoriserede
fodterapeuter det for
nogle år siden, og resultatet er, at de
endnu ikke har fået overenskomsten
genetableret.
I forhold til JSK’s bemærkninger
med reference til Louisa Henningsens
kommentarer i Psykolog Nyt
10/2010 om færdiguddannede kandidaters
kvalifikationer til at varetage
psykologydelser under supervision
på overenskomstområdet har JSK en
klar pointe. Det er problematisk, at
praksiskandidater – dog under løbende
(og forhåbentlig skarp) super­
Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg
På Årsmødegruppens vegne
Roal Ulrichsen
vision, får det indtryk, at de er kvalificerede
i at arbejde under ordningen
efter deres praksiskandidatperiode.
Det kan jeg godt forstå må være en
provokation for dem af vores kolleger,
der står uden for Sygesikringen,
og som ønsker at være med. Ordningen
har både fordele og ulemper,
men vi skal alle tænke på, at begrebet
”kandidatstillinger” mig bekendt er
skåret helt væk til fordel for frivilligt
ulønnet arbejde (som ingen – ikke
engang nyuddannede – kan leve af).
Så hvad kunne alternativet til praksiskandidatordningen
være? Dette
kunne måske være en opgave for den
nye styrelse i vores sektion i forlængelse
af generalforsamlingen i Århus.
Per Hulstrøm,
psykolog med ydernummer
læsning, samt 7 forskellige workshops a hver 6 timer. Hver workshop
er opbygget som et sammenhængende forløb, således at man tilmelder
sig én workshop, som følges gennem hele Årsmødet.
De 7 workshops vil blive søgt godkendt til Dansk Psykolog Forenings
specialistuddannelser på Det tværgående modul (3.99: Øvrige) af de
respektive fagnævn.
I forbindelse med Årsmødet vil det være muligt at deltage i festmiddagen
torsdag den 12. maj klokken 19.00.
Program og tilmelding vil fremgå af senere annoncering. Sæt allerede
nu kryds i kalenderen.

KREDSE
Kreds Roskilde
Generalforsamling
Kredsen indkalder til generalforsamling
i Kreds Roskilde kl. 17.15 på Octavia
Kursus­ og Konferencecenter,
Maglegårdsvej 8­10, Roskilde. Generalforsamlingen
afholdes i forlængelse
af kursus på samme adresse, se annonce
andetsteds i bladet.
Generalforsamlingen indkaldes i
hen hold til gældende vedtægter. Dagsorden
vil fremgå af kredsens hjemmeside
på www.dp.dk.
Af hensyn til bespisning i forbindelse
med generalforsamlingen bedes man
tilmelde sig ved at sende en mail til
kredsroskilde@gmail.com.
Jytte Nøhr
SELSKABER
Psykologisk Selskab for børnesagkyndige
i Familieretlige Forhold
Generalforsamling og medlemsmøde
Selskabet indkalder hermed til generalforsamling
og inviterer samtidig til medlemsmøde
mandag 22. november 2010
kl. 16.30 i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, København Ø.
Program: kl. 16.30: Oplæg ved dommer
Trine Nørhede, leder af fogedretten
i Hillerød. Hun er engageret i samarbejdet
med børnesagkyndige og har
et stort kendskab til området. Såvel i
forbindelse med almindelige forudgående
retsmøder i forældremyndighedssager
som ved fogedsager, hvor børn er
i klemme mellem stridende forældre.
Herefter indkaldes til Selskabets generalforsamling:
Dagsorden: 1. Valg af
dirigent og referent. 2. Godkendelse af
dagsorden. 3. Beretning om selskabets
virksomhed i det forløbne år ved formand
Helge Kolodziej. 4. Forelæggelse
af regnskab og budget ved kasserer
Flemming Jensager. 5. Fastlæggelse af
arbejdsopgaver for det kommende år.
6. Behandling af indkomne forslag. 7.
Valg af styrelse + 2 suppleanter. På valg
er Knud Erik Pedersen og Flemming
Jensager. Begge modtager genvalg. 8.
Valg af 2 revisorer. 9. Eventuelt.
Herefter vil der være middag i foreningens
kantine. Tilmelding til middagen
senest 8. november 2010 til Knud
Erik Pedersen, solknud@dbmail.dk.
Helge Kolodziej
Selskabet Interkulturel Psykolog, SIP
Fyraftensmøde
Mandag 22. november 2010 kl. 17­19
holder SIP et fyraftensarrangement
med følgende oplæg:
”Mindfulness med børn og voksne
i pædagogisk sammenhæng”, ved Anne
Maj Nielsen, associate professor, ph.d.,
Department of Learning, Danish School
of Education.
Rashmi Singla, lektor ved RUC og
medlem af vores selskab, vil ved samme
lejlighed perspektivere og holde
foredrag om ”Samspillet mellem østlig
og vestlig psykologi i praksis”.
Sted: Verdens Kulturcenteret, lokale
104, Nørre Allé 7, København N. Der
serveres lidt at drikke og spise.
Arrangementet er gratis for medlemmer
af SIP og koster 200 kr. for ikkemedlemmer.
Betaling for deltagelse,
hvis du ikke er medlem af SIP, sker til
SIP’s bankkonto: Lån og Spar Bank,
kontonummer: 0400 – 4012392031 senest
den 17. november 2010.
Lisa Sørensen
Psykologfagligt Selskab for Klinisk
Hypnose
Gratis foredrag
Selskabet afholder torsdag 4. november
2010 kl. 19.00 foredraget ”Imaginære
relationer og samtaler som ressource”
i Dansk Psykolog Forening.
Stockholmsgade 27, København Ø.
Gennem længere tid har speciallæge
i psykiatri Birgit Hinge interesseret sig
for imaginære relationer og samtaler
som et normalpsykologisk, positivt og
hjælpsomt fænomen. Hun vil fortælle
om det med eksempler fra dagligdagen
og fra brug af hypnose i psykoterapi,
herunder fx fantasirejser og symbol­
Møder og meddelelser
drama. I foredraget vil hun desuden
komme ind på spejlneuronernes funktion.
Birgit Hinge arbejder som praktiserende
psykiater, overvejende individuel
psykoterapi i systemisk referensramme.
Inge Guldal
Psykologfagligt Selskab for Klinisk
Hypnose
Gratis foredrag
Selskabet afholder torsdag 25. november
2010 kl. 19.00 foredraget ”Fortiden
er gået – fremtiden begynder nu”, med
praktiserende læge Per Nilsson. Sted:
Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade
27, København Ø.
Problemer præsenteres ofte på ”lægens
bord” med det formål, at de skal
tages væk. Problemer er opstået eller
erkendt i en fjernere eller nærmere fortid,
og patienten forventer af lægen, at
ondets rod skal analyseres og rykkes
op.
I foredraget gives eksempler på, hvordan
patientens ressourcer forsøges nyttiggjort
i en hypnoterapeutisk intervention,
hvor locus of control flyttes
fra medicinglasset eller kirurgens kniv
til et inner locus of control.
Inge Guldal
I ØVRIGT
Forum for eksistentiel psykologi og
terapi
Foredrag
Foredrag onsdag 17. november 2010
kl.19.­21.00: ”Anvendt Eksistenspsykologi:
Perversioner i Medard Boss’
Daseinanalyse”, af Sune Frølund, ph.d.,
mag.art. i filosofi og lektor ved DPU.
Medard Boss’ ”Daseinanalyse” er den
eksistentielle psykologi i originalaftapning
– som den flød fra hestens egen
mund: filosoffen Martin Heidegger.
Sted: Københavns Universitet CSS,
Øster Farimagsgade 5, lokale 1.1.18.
Min dre entré for ikke­medlemmer.
Bjarne Eiholt
Psykolog nyt • 19 • 2010 33

Møder og meddelelser
Dansk Carl Rogers Forum
Åbent møde – forkert dato
I Psykolog Nyt 17/2010 side 32 er annonceret
et åbent møde med emnet
”Træning i fokusering”.
Datoen er fejlagtigt angivet til fredag
29. oktober 2010, kl. 13.30­17.00. Den
korrekte dato er fredag den 26. november,
kl. 13.30­17.00. Sted og øvrige oplysninger
er uændrede.
Lisbeth Sommerbeck
Det Danske Sigmund Freud Selskab
Foredrag
Psykolog og ph.d­studerende Charlotte
Simonsen holder foredrag om intersubjektivitetsbegrebet
i psykoanalysen.
Foredraget tager afsæt i en diskussion
af det såkaldte ”intersubjektivistiske
fremstød” med Renik som repræsentant.
Med filosof og psykoanalytiker
Cavell søges det begrundet, at dette
fremstød kommer for skade at isolere
psykoanalysens to subjekter og
derved blot stå tilbage med subjektivitet
– og netop ikke intersubjektivitet.
34 Psykolog nyt • 19 • 2010
Familiecentret Vibygård
Dag- og Døgnfamiliebehandling
Familiebehandling vil ofte være et billigt alternativ til
anbringelse. Med 24 års erfaring ved vi, at det med
en intensiv terapeutisk indsats er muligt at ændre
dynamikken i familien.
Vi behandler familier med:
• Misbrug, incest, traumer mm.
• Børn med særlige vanskeligheder
• Tilknytningsforstyrrelser
Praktisk: 23. november 2010 kl.
19.30­21.30. Løngangstræde 37 B, 4.
th. København K. Entré 70 kr., studerende
40 kr. Se mere på http://freudselskabet.dk
Tilmelding nødvendig til
freudselskabet@gmail.com.
Bente Petersen
Center for Analyse af børnetegninger
Pæne piger og dumme drenge
Lørdag 4. december 2010 kl. 13.00­
16.00 afholdes stormøde i Lyngby. Lektor,
cand.mag. i dansk og psykologi
Ann­Elisabeth Knudsen, der i mange
år har arbejdet med neuropsykologi og
hjerneforskning, fortæller om kønsforskelle
mellem drenge og piger: ”Pæne
piger og dumme drenge”.
Medlemmer gratis, gæster velkomne:
50 kr. Forhåndstilmelding anbefales
via mail til karen.graversen@mail.
tele.dk. Foredraget finder sted i Lyngby
Kulturhus, Klampenborgvej 215 B,
studielokale 3, 3. Elevator forefindes.
Bente Hoffmann
Vi tilbyder:
• Intensiv familieterapi
• Forebyggende tidlig indsats
• Forældrekompetence undersøgelse
• Terapeutisk behandling af børn og voksne
For nærmere oplysninger: www.vibygaard.dk
Familiecentret Vibygård
Vibygårdsvej 33b, 4130 Viby Sj.
Tlf: 46 14 07 00
e-mail: familiecentret@vibygaard.dk
GodkeNdte
specialister
Nedenstående er af Specialistuddannelsesudvalget
godkendt som
specialister og supervisorer
specialister
psykoterapi
Rikke Høgsted
Bente Højstrøm
Mariann Rugård Jensen
Susanne Jæger Rahbek
psykoterapi med voksne
Ninna kirk
psykoterapi med børn
kirsten Bach
psykopatologi
Heidi Aarup-kristensen
Neuropsykologi
troels Jensen
Børnepsykologi
Bente Friis Holm
kurt Agerfeldt olesen
Susanne Jæger Rahbek
Alice Fredsgaard thams
supervisorer
Neuropsykologi
Brian Rosenstrøm
Børnepsykologi
Hanne Urup engbjerg
Morten timshel
psykoterapi
Malene Hein damgaard
Jens Wraa Laursen
Christina Schacht-Magnussen
trine Vestergaard
psykopatologi
torben Østergaard Christensen
Anja Ulla Hansen

Center for Kognitiv Terapi & Supervision
Kognitiv supervisionsgruppe 2011
Specialist i psykoterapi Pia Callesen tilbyder kognitiv supervisionsgruppe
med henblik på opnåelse af autorisation eller specialistuddannelse.
praktisk information:
I alt 13 fredage fra kl. 9-16 (80 timer med 3-5 personer i gruppen).
Start 7/1 2011. Pris i alt: kr. 21.950,-. Sted: CektoS, Gammel kongevej
178, 1 sal, 1850 Frederiksberg C.
tilmelding: pia.callesen@cektos.dk
The New School of Psychology
TO SEMINARDAGE
MED MICK COOPER
20. januar 2011: Evidensbaseret forskning. Hvad virker?
21. januar 2011: Pluralistisk psykoterapi. Hvorfor og
hvordan?
Tid: kl. 9.00-16.00
Pris pr. dag: 1500 + moms (inklusiv let fortæring).
Sted: Sankt Knuds Vej 36, 1 sal, Frederiksberg.
Tilmelding: Senest 1. december 2010.
Tilmelding: dts@sundhedsklinik.dk
Yderligere oplysninger: www.tnsop.dk • Tlf. 40 45 24 71
Professor Mick Cooper, Strathclyde University, er dybt inde i
den evidensbaserede forskning på psykoterapiområdet, og
han har således opnået en indgående viden om, hvilke
parametre, der i denne forskning måles på, og hvilke
terapeutiske behandlingsteknikker/metoder, som har effekt.
Godt lyst lokale
i en Børne– og Ungdomspsykiatrisk
praksis på Vesterbrogade 20 i
København udlejes.
To psykologer er i forvejen lejere.
Nærmere information:
Staffan Røijen
staffan@praksis.net
Tlf. 33 25 00 13 / 20 30 08 13
Liebhaverlejlighed
i Københavns Centrum
Erhverv eller bolig. 60 m 2 .
Pris 2,2 mio.
Psykologisk Rådgivning,
Skindergade 13,1. sal, 1159 K
Tlf. 40 51 80 97
Fagligt selskab for supervision (Fsfs)
Rubrikannoncer
international kapacitet inden for
systemisk supervision kan opleves for
første gang i Danmark
Dr. elizabeth Holloway, ph.D.
Professor at Antioch University, texas, USA,
Fellow of the American Psychological Association and
diplomat in Professional Psychology
The SAS Approach - The Systems Model of Supervision:
Assessment and strategies for providing
training and consultative supervision in
professional fields of practice
Holloway præsenterer sin systemiske supervisionsmodel (SASmetoden),
som er et spændende, konkret strategisk værktøj for
supervisor til at tilrettelægge og analysere sin supervision, herunder
sin egen supervisorposition med henblik på at få etableret en
tryg og sikker supervisorisk relation, som optimalt fremmer læring
af færdigheder og reflekterende praksis hos den enkelte supervisand.
Holloway er en international sværvægter i supervisionsfeltet
og har mere end 25 års erfaring som praktiker og forsker
i træning, supervision og som konsulent. Hun vil på dagen
illustrere SAS-metoden med praktiske eksempler på, hvordan
man med den som guide kan håndtere de mest udbredte dilemmaer,
som opstår i supervisionsarbejde: relationen mellem supervisor
og supervisand, konflikter, rolleforvirringer, evalueringer,
grænser o.s.v. samt give inspiration til, hvordan man kan håndtere
det, hvis organisationer og systemer omkring supervisionen
negativt forstyrrer etableringen af et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø.
Holloway er bl.a. forfatter til bogen: Clinical Supervision: A
Systems Approach (1995)
Kursusform: dagen er bygget op, så deltagerne konkret får mulighed
for at implementere SAS-modellen som værktøj i egen
supervisionspraksis med små rollespil og gruppekonsultationer.
Primært forbeholdt medlemmer af dansk Psykolog Forening.
tidspunkt: torsdag 10. februar 2011 kl. 9.30-16.30
sted: Hotel kong Arthur, københavn.
sprog: engelsk
pris (inkl. moms og forplejning):
For medlemmer af FSFS: 1.300 kr. For alle andre 1.700 kr.
tilmeldingsfrist: 12. januar 2011.
tilmelding sker ved indbetaling til Fagligt Selskab for Supervision.
konto i Lån og Spar Bank 0400 – 4014 852 811 med tydelig
angivelse af dit navn, adresse, e-mail og evt. medlemsnr. i dansk
Psykolog Forening.
Læs mere om arrangementet på vores hjemmeside www.dp.dk
– Fagligt Selskab for Supervision.
kurset er godkendt på relevante specialistuddannelser og supervisionsuddannelsen
med 6 timer. Se, om din uddannelse er med
på vores hjemmeside.
Psykolog nyt • 19 • 2010 35

Rubrikannoncer
Kreds roskilde
Afholder kursus med
”Personlighedsforstyrrelser–
med særlig fokus på
relations-, mentaliserings- og
identitetsforstyrrelser ved
borderlinelidelser”
Carsten René Jørgensen, professor
MSO, cand.psych., ph.d.
Onsdag 8. december 2010 kl. 13-17
Octavia Kursus- og Konferencecenter,
Maglegårdsvej 8-10, 4000 Roskilde
Kursusbeskrivelse:
Centrale elementer i personlighedsforstyrrelserne skitseres, herunder
især identitets-, relations- og mentaliseringsproblemer.
elementer i den kulturelle ramme omkring det senmoderne menneskes
identitetsudvikling, der kan skærpe den personlighedsforstyrredes
vanskeligheder, inddrages. og der skitseres en overordnet
ramme for psykoterapeutisk arbejde med personlighedsforstyrrelser,
særligt personlighedsforstyrrelser inden for borderlineaspektet.
Deltagerpris:
450 kr. inkl. kaffe og kage (500 kr. for psykologer uden for kredsen).
tilmeldingsfrist:
25. november 2010 kl. 12.
tilmelding sker efter ”først til mølle” ved indbetaling af kursusgebyr
via netbank til Lån & Spar Bank, reg. nr. 0400 konto nr.
4012390187, mrk. ”kursus dec. 2010”. Husk navn og adresse på
indbetalingen. der er mulighed for eAN-fakturering.
Samtidig sendes tilmelding til kredsstyrelsen/ Lone Siemen på
kredsroskilde@gmail.com, når kursusgebyr er indbetalt.
Samme dag indkaldes til generalforsamling i kreds Roskilde
kl. 17.15 på samme adresse, se meddelelse andet sted i bladet.
SUPERVISIONSGRUPPE I KØBENHAVNS CENTRUM
For psykologer på vej mod autorisation
Periode: 12. januar 2011 til 30. november 2011.
Hver anden onsdag kl. 13-16.
Antal: 3-5 deltagere.
Forløbet opfylder krav om 40 timers supervision ved ekstern supervisor.
For yderligere information:
www.tinalouv.dk • kontakt@tinalouv.dk • tlf. 6070 9662
36 Psykolog nyt • 19 • 2010
Kreds Frederiksborg
afholder kursus
Psykologien bag fedme
der bliver flere og flere overvægtige. Sundhedsfaglige behandlere
står magtesløse, opgivende og frustrerede over, at den nuværende
behandling ikke virker. Fedmeforskningen viser, at intet af
det, der iværksættes, har en længerevarende virkning.
kost, motion og adfærdsændring er ikke er nok i kampen mod
fedtet.
Kursusindhold
• Biologisk grundlæggende, psykologiske og sociale aspekter og
faktorer ved fedme.
• Seneste forskning, herunder anvendelse af test, spørgeskema
og resultat.
• eksempel på nuværende behandling i sundhedssystemet –
præsentation af et livsstilsprojekt
• Motivation og ændring af livsstil og identitet i forhold til vaner,
psykologisk betingede traumer, PtSd, misbrug og sund livsførelse.
• Cases
• Hvordan kan psykologernes arbejdsfelt udvides til også at omhandle
fedmeområdet?
Undervisningsform
teoretiske oplæg, gennemgang af konkrete terapeutiske forløb
samt dialog om terapi og problemstillinger og afprøvning af samtalemodeller.
Underviser:
Cand.psych. Annette Ilfeldt, forfatter.
tid:
Mandag den 31. januar 2011, kl. 09.00-16.00. kaffe/te fra kl. 8.30.
sted:
kedelhuset, Fredensvej 12, 3400 Hillerød.
Kursusgebyr:
575,- kr., inkl. frokost, frugt og kaffe/te.
Deltagerkreds:
Medlemmer af dP med arbejdsplads i kredsen. Øvrige medlemmer
er velkomne til at kontakte kassereren.
tilmelding:
senest 10.01.2011. til kasserer Britta Hartmeyer, Hostrupsvej 17,
3400 Hillerød. Mail: hmeypsych@gmail.com med angivelse af
navn, medlemsnummer, arbejdssted og adresse. tilmeldingen
gælder først fra indbetaling af gebyr på konto nr. 0400
4012353931 i Lån & Spar Bank.

The New School of Psychology
Rubrikannoncer
Efteruddannelse i eksistentiel fænomenologisk psykoterapi
med professor Ernesto Spinelli
Tilmelding til nyt hold i september 2011 er begyndt
Er du psykolog, gerne med autorisation og måske på vej mod specialisering?
Tør du udfordre din faglige viden og dig selv som terapeut?
Vil du prøve kræfter med store filosoffer som Heidegger, Husserl og Sartre og arbejde med begreber som det relationelle,
eksistentiel uvished og angst?
Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar med professor i psykoterapi, Mick Cooper, Glasgow, 9 teoridage med
professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli, London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing og Peter la Cour samt af supervision
og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte Sandros og Vibe Strøier.
I alt 90 timers teori, 60 timers supervision, 60 timers personligt udviklingsarbejde.
Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer.
Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi.
PRIS: 70.400 inkl. moms. Tilmelding senest 15. juli 2011. Start 1. september 2011.
STED: Frederiksberg.
Tilmelding: dts@sundhedsklinik.dk
Supervision af andre faggrupper:
Supervisionsprocessens kontekst, tilgange og metoder
Mandag d. 17. januar - tirsdag 18. januar 2011
Kursusleder: cand. psych. Benedicte Schilling
Sted: Østerbro, København
Kurset er forhåndsgodkendt af Dansk Psykolog Forening med
12 timer på specialistuddannelsen.
Deltagerantal: Max. 30.
Primært for medlemmer af Dansk Psykolog Forening
Pris: 3.200,00 kr. inkl. forplejning.
Tilmelding samt yderligere oplysninger på www.schillingcts.com
Tilmeldingsfrist: Mandag 3. januar 2011
Møblerede lokaler til leje
på time-/dagsbasis
30 m fra Nørreport Station, Kbh. K.
Velegnet til fx samtale, coaching mv.
Se mere:
www.klinikudlejning.dk
Naturskønt
Kursussted
Til terapeutiske kurser
www.skovåsen.dk
Yderligere information: www.tnsop.dk
København K
Lyse lokaler til leje
ved Nørreport St.
www.n41.dk
Udleje
af lyse og stille terapilokaler
på Frederiksberg, hele og halve
dage. Grupperum også muligt.
kontakt@sensitiv.dk
25 37 50 62
Norwegian Association for ISTDP (N-ISTDP), Danish Association for ISTDP (DK-
ISTDP), Swedish core training group, and Drammen Psychiatric Center, invites to:
1. Nordic conference in ISTDP
Mastering the Art and Science of Intensive Short – Term
Dynamic Psychotherapy:
Tailoring the Therapy to the Patient
February 28. – March 2. 2011, Drammen, Norway
During this three day audio-visual workshop, you will be introduced to the
theory and technique of Intensive Short-term Dynamic Psychotherapy
(ISTDP). ISTDP was developed by Habib Davanloo, MD, in order to
accelerate and condense the therapeutic process, with the aim of achieving
deep and lasting results within months rather than years. You will have the
opportunity to see the therapy applied across a wide spectrum of patients,
from neurotic to dissociative and serious somatic disorders. Join two of the
leaders in this exciting field to explore how ISTDP could enhance your own
clinical work.
Presenters:
Jon Frederickson, MSW, is co-chair of the ISTDP training program at Washington
School of Psychiatry, chair of the training program hosted by N-ISTDP,
in addition to teaching therapists in USA and Europe. He is a highly regarded
presenter and has published groundbreaking articles on ISTDP
Patricia Coughlin Della Selva, Ph.D. is the international ISTDP First Lady.
She is training therapists in USA and Europe, and teaches at the Thomas
Jefferson Medical School. Her books; Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy
– Theory and Technique, and Lives Transformed, are considered
modern classics.
Practical information:
Visit www.istdp.no for information and registration.
Conference fee: 3250 NOK
(Student fee: 2750 NOK)
Psykolog nyt • 19 • 2010 37

v
Rubrikannoncer
• Teaching
and Learning CMM
CMM asContent and Method
•
•
•
•
•
With Kimberly & Barnett Pearce
The 8th - 10th of November 2010 in Snekkersten
Kursusnr. 880-10
Narrativ Parterapi: Samtaler om
parfortællinger, værdier, køn,
seksualitet og forældreskab
Med Anne Saxtorph • Den 24.-25. november 2010 i
Snekkersten • Kursusnr. 846-10
1-årig specialistuddannelse:
Supervisor-uddannelse for psykologer &
læger/psykiatere 2011
Supervision i teori & praksis
Med Anne Romer
Start den 25. januar 2011 i Snek. • Kursusnr. 793-11
2-årig klinisk specialistuddannelse i
psykoterapi for psykologer &
læger/psykiatere 2011
Med Anne Romer & Anette Holmgren
Start den 20. januar 2011 i Snekkersten
Kursusnr. 791-11 • P.t. - Venteliste
• Narrativ
gruppeterapi:
• Vanskeligheder & Værdier
- en rejse i livet på fortællingens vinger
Med Anne Romer • 10 dage
Start den 8. marts 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 748-11
•
Supervisionsgruppe for
38 Psykolog nyt • 19 • 2010
D I S P U K
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver
psykologer og læger
Med Anne Romer • 6 dage
Start den 16. august 2011 i Snek. • Kursusnr. 804-11
• Narrativ terapi & samtale
for psykologer & læger
Intensivt kursus med Anne Romer & Magnus Brammer
Start 26. august 2011 i Snekkersten • 30 timer
Kursusnr. 790-11
• Traumebehandling
i narrativ terapi
• Med Allan Holmgren & Anne Romer
Den 1. og 2. december 2011 i Snek.• Kursusnr. 824-11
• Autorisations- & supervisionsgruppe for
nyuddannede psykologer & læger 2011
med henblik på autorisation (psykologer)
& grunduddannelse (læger)
Med Thilde Westmark
Start 14. april 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 780-11
Med Anne Stærk • Start 1. september 2011 i Århus
Kursusnr. 781-11
Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser
www.dispuk.dk
½ side -psykolognytsep2011ver_2.indd 1 14-10-2010 12:01:51
Kreds Nordjylland
2-dages tværgående modul i
familieterapi:
Familieterapi, intervention og
metode i
ved eva søndergaard, cand.psych.
specialist og supervisor i
børnepsykologi og psykoterapi
Fredag 19. november og lørdag 20. november
2010, begge dage kl. 9.00-15.30.
På kurset vil der være en kort gennemgang af familieterapiens
udvikling. Vægtning vil være på centrale elementer i arbejdet
med familieterapi inden for den systemiske og narrative referenceramme
– og hvorledes det systemiske og narrative kan befrugte
hinanden. eva inddrager bl.a. Minutchins nyeste opdatering af
det systemiske, hvori det nyeste fra den narrative tilgang integreres.
eva afsluttede i efteråret 2009 sin internationale uddannelse i
Narrativ praksis i Adelaide hos Maggie Carey & Co. Her fra blev
vinklen i høj grad erobring eller generobring af positiv identitet
og værdighed. dette kan eksemplificeres via ”digital storytelling”,
som er en anvendt praksis i arbejdet med den oprindelige befolkning
i Australien. Mon det også kan inspirere i Nordjylland?
sted:
Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3. sal. Aalborg (over
danske Bank).
Læs endelig Evas interview med Minutchin i Psykolog Nyt 17/2009
som optakt til kurset.
Kursuspris: 2000 kr. inkl. moms.
tilmelding til biql@rn.dk senest 1. november 2010.
Er du bagud med din supervision?
… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så
kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder
intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også
aften og weekend.
Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500
kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én
anden psykolog) til 5.000 kr.
Læs mere på www.talentshaper.com/supervision
Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere
Tel: +45 26 28 58 92
Email: ds@talentshaper.com

København Centrum
——————————————————————————————
Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.
Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra
500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.
Ring 21 64 44 08, eller se:
http://lokaler.psykologkontakt.dk
Mindfulness-baseret
kognitiv terapi
Grundkursus (externat)
28. - 31. marts 2011
København
Instruktørkursus (internat)
6. - 10. juni 2011
Tisvilde
Undervisere
Psykolog Kirsten Bonfils
Specialist i psykoterapi og supervision
Speciallæge i psykiatri
Begitte Lauritsen
Specialist i psykoterapi og supervision
Yderligere information
www.mindfulnessnu.dk
Neuroaffektiv psykoterapi
– interventioner til den nærmeste udviklingszone
3 x 4 dages træning med cand.psych. Susan Hart og neuroaffektiv
psykoterapeut Marianne Bentzen i 2011
Formålet med denne træning er, at deltagerne får en grundlæggende forståelse
af neuroaffektiv udviklingspsykologi i den terapeutiske proces og begynder
at integrere neuroaffektiv evaluering og metode i deres arbejde.
Tid: Tirsdag d. 3. maj - fredag d. 6. maj
Mandag d. 3. oktober - torsdag d. 6. oktober
Mandag d. 5. december - torsdag d. 8. december
Sted: Kalundborg Vandrerhjem.
Pris: 14.000,-
Betalings- og tilmeldingsfrist: 3. februar 2011.
Forplejning og ophold på Kalundborg Vandrerhjem betales direkte til vandrerhjemmet.
Pris: Enkeltværelse: 11.680,-. Dobbeltværelse: 9.340,-. Uden overnatning:
7.000,-.
Oplysninger og tilmelding hos sekretær Hanne Mølgård:
hanneclaus@ka-net.dk
Detaljeret kursusprogram:
www.neuroaffect.dk under kursustilbud
Rubrikannoncer
Klinik og workshoplokaler udlejes snarest
Lyse lokaler i gammelt & totalt renoveret hus i Vanløse
Fælles venteværelse - Fælles større køkken - Fælles toilet/bad -
Fælles lille have - Tæt på S-tog og Metro .
Tværfagligt & dynamisk miljø
m. fx danseterapi, krops- og psykoterapi, børnepsykologi, krisepsykologi
& zoneterapi.
Priseksempler:
Klinik: 1 dag om ugen / 1220 pr. mdr. - Fuld tid / 4660 pr. mdr.
Workshop: 1.100 pr. dag / rabat ved længerevarende forløb.
Kontakt:
Dorte Christiansen 40 42 23 40, e-mail: dorte@enatal.dk
Terapilokaler til udlejning i København K
Velfungerende praksis med 5 fuldtidspsykologer udvider nu med to ekstra
lokaler - begge store, lyse og indbydende. Fællesfaciliteterne er ligeledes
særdeles præsentable og hyggelige.
Vi har haft et problemløst samvær gennem 8 år og glæder os til at byde to nye
kollegaer velkommen i "byens bedste praksis". Kun udlejning på fuld tid.
Ring for nærmere information til Lene Bolvinkel, tlf.: 40 62 35 46.
Psykiatrisk Center Sankt Hans
Center
PSYKIATRI
for Kognitiv Terapi
Videregående 2 årig uddannelse
Specialistuddannelse
i kognitiv adfærdsterapi
i 2010-2011 klinisk sexologi
Programmet Undervisningen indeholder starter tirsdag 10 11. workshops januar 2011. a 2 dage samt
afsluttende Ansøgningsfrist workshop. er 10. november Desuden 2010. 80 timers supervision,
herunder 20 timers feedback på egen stil.
Formål
Uddannelsen Formålet med uddannelsen omfatter også er at en uddanne skriftlig specialister opgave. i klinisk
sexologi.
Undervisere
Christine Regi Padesky, ph.d. Center for Cognitive Therapy,
L.A. Uddannelsen Christine udgår Barrowclough, fra Sexologisk ph.d. Klinik Professor. Rigshospitalet, ManchePsykiastertrisk University, Center København. Paul Salkovskis Uddannelsesansvarlig ph.d. Clinical er lektor Director, i klinisk
Centre sexologi for ved Anxiety Københavns Disorders Universitet, and overlæge Trauma, London, Ellids Kristensen.
Lennart Holm, klinikchef, CEKTOS
Jørn Kursusleder Lykke, er overlæge, psykolog, Irene specialist Oestrich, i klinisk Ph.d. sexologi, adj. professor. ph.d.studerende
Åshild Skogerbø.
Supervisorer
Jørn Målgruppe Lykke, Irene Oestrich, Lennart Holm.
Læger og psykologer. Undtagelsesvis kan andre med en længe-
Et revarende omfattende sundhedsuddannelse program med komme datoer i kan betragtning. ses på Psy- Der vil
kiatrisk kunne optages Center nye Sct. studerende Hans hjemmeside, årligt. Det maksimale der tages antal dog del-
forbehold tagere ad gangen for ændringer. forventes at være 16.
Ansøgningsskema Yderligere oplysninger samt yderligere information kan
rekvireres Henvendelse hos til overlæge Nette.El.Sammaa@shh.regionh.dk
Ellids Kristensen
Tlf. 35 45 76 57. Mail: ellids.kristensen@regionh.dk
Psykolog nyt • 19 • 2010 39

Stillinger
40 Psykolog nyt • 19 • 2010
Læs mere på odense.dk/job
Pædagogisk
udviklingskonsulent
søges til PPR i Odense
I Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har vi
en ledig stilling, hvor du skal arbejde med
strategisk og faglig udvikling, projektledelse,
formidling og kommunikation.
Vi søger efter en analytisk og kreativt tænkende
konsulent, som kan tilrettelægge, ledelsesunderstøtte
og koordinere den interne PPR-udvikling
- fagligt og organisatorisk. Du er stærk i såvel
mundtlig som skriftlig kommunikation og har lyst
til at bruge din faglighed i PPR.
Se det fulde opslag på www.odense.dk/job
Vi ser mangfoldighed som en styrke
og opfordrer alle uanset alder, køn,
religion eller etnisk tilhørsforhold til at
søge ledige stillinger.
TR: Lars Berthelsen, tlf. 29 38 60 12
Læs mere på odense.dk/job
Psykologer
søges til PPR i Odense
Er du vores kommende psykolog?
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Odense
søger 2 psykologer til at varetage opgaver
i daginstitutioner og på skoler.
Du har lyst til og erfaring med at understøtte
arbejdet i at få børn og unge til at fungere i deres
dagligdag.
Vi tilbyder en hverdag med professionel kollega/
ledelsessparring, kompetenceudvikling samt
frihed til selv at tilrettelægge egne arbejdsopgaver.
Se det fulde opslag på www.odense.dk/ppr
Vi ser mangfoldighed som en styrke
og opfordrer alle uanset alder, køn,
religion eller etnisk tilhørsforhold til at
søge ledige stillinger.
TR: Lars Berthelsen, tlf. 29 38 60 12
Sydgården, Aabenraavej 120, 6100 Haderslev
En vej ud af misbrug
Sydgården har med Direktoratet for Kriminalforsorgen indgået aftale om drift af
behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet ved Sdr. Omme i perioden
1/1 2011 – 31/12 2014.
Vi søger en afdelingsleder, der er uddannet psykolog eller person med anden
relevant social-/sundhedsfaglig uddannelse. Det forudsættes, at man har psykoterapeutisk
træning/uddannelse. For en psykolog er stillingen på 35 timer pr.
uge, ved anden uddannelse er stillingen på 37 timer pr. uge.
Opgaver:
∗ For psykolog - Test med henblik på screening af personlighedsforstyrrelser
∗ Psykoedukation i gruppe
∗ Individuelterapi
∗ Indgår i intern supervision
∗ Man skal være indstillet på forskudt arbejdstid og nogle weekendarrangementer
Metoden, der arbejdes efter, er kognitiv misbrugsbehandling og skemafokuseret
terapi efter Jeffrey Youngs metode.
Mht. den kognitive misbrugsbehandling vil der være intern uddannelse og
supervision. Mht. den skemafokuserede terapi vil der hurtigt blive etableret en
uddannelse i dette. Uddannelsen vil forløbe over 2 år. Man skal følgelig være
indstillet på at følge nævnte uddannelser og i øvrigt været indstillet på senere
efteruddannelse.
Løn: For psykolog følges overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog Forening.
For andre følges Sydgårdens lønoverenskomst.
Yderligere information: www.sydgaarden.dk
Forstander Erik Hansen, tlf. 73 22 10 00.
Sydgården er tilknyttet KFUM’s sociale Arbejde.
Ansøgningen sendes som mail til Sydgården: eh@sydgaarden.dk
Og skal være os i hænde senest den 14.11.2010.
Der vil blive holdt ansættelsessamtaler den 23.11.2010.
Ledende psykolog
Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense (Universitetsfunktion),
søger psykolog til en fuldtidsstilling pr. 1. december 2010
Vi Du mangler: brænder for ledelsesopgaver, kompetenceudvikling
I og det netværksdannelse.
ambulante team for unge søges en psykolog til en 37 timers stilling.
Psykologerne indgår i et tværfagligt team med løsning af fælles
opgaver. Psykologernes særlige funktion er psykologiske udredninger
og Du psykoterapeutisk er en dygtig behandling. og erfaren Du psykolog, skal således gerne være interesseret specialist i og
gerne i psykopatologi. have erfaring i Du at udføre er habil psykologiske i Rorschach, undersøgelser og generelt og psykoterapeutisk
behandling af unge med psykiatriske sygdomme såsom de-
i psykologiske undersøgelser. Du har en solid almenpressive
tilstande, angst eller debuterende psykoser.
psykiatrisk erfaring og gerne med interesse i rets-
Vi tilbyder:
På psykiatri. afdelingen Du søger er åben vi fagligt overfor at være opgraderet, forskellige vi behandlings-
har løbende intern
undervisning tilgange. Du i relevante kan lære emner fra og dig supervision og er en internt god og formidler. med ekstern
supervisor. Det er vores mål, at alle psykologerne opnår specialistuddannelse
inden for et relevant område.
Se hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk
Se job hele nr. stillingsopslaget 045786. Ansøgningsfrist på job.regionsyddanmark.dk den 13. august job.nr. 2010. 047339.
Ansøgningsfrist den 5. november 2010.
Psykiatrien i Region Syddanmark
Odense
Sdr. Østre Boulevard Hougvej 70 29, . 5500 5000 Middelfart Odense C
forhandling@dp.dk
TR: Malene Hinrichsen, tlf. 65 41 16 77

To psykologer
I Næstved Kommunes Børne- og
Ungeafdeling søger vi to psykologer
med særlig interesse for at arbejde
indenfor børneområdet. Psykologerne
indgår i Børne- og Ungeafdelingens
psykologgruppe, som består af 35
psykologer, fordelt i fire distrikter
samt foranstaltninger.
Til besættelse 1. december 2010
eller snarest derefter søges en
distriktspsykolog samt en vikar for
en distriktspsykolog begge stillinger
er på 37 timer.
Distriktspsykologernes primære
arbejdsområde omfatter psykologiske
opgaver bl.a i skoler og daginstitutioner,
så som konsultative
ydelser, råd- og vejledningsopgaver,
psykologiske undersøgelser, kortvarige
behandlingsopgaver samt
opgaver indenfor serviceloven. Der
lægges vægt på tværfaglighed i
opgaveløsningen.
Vi forventer, at du/I
Er interesseret i at bidrage til at
videreudvikle et psykologfagligt
fællesskab, som kan understøtte en
psykologfaglig identitet og kvalitet i
arbejdet. Er udadvendt, har initiativ
og lyst til at arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder vores nye psykologer
Et spændende og inspirerende
arbejdsmiljø med afveksling og
gode faglige udviklingsmuligheder.
Kolleger, som vil tage godt imod dig
med faglig og kollegial støtte.
Læs mere om Næstved Kommune på www.naestved.dk
Et selvstændigt arbejde med stor
personlig frihed/ansvar.
Intern ugentlig gruppesupervision.
Autorisationsaftale for psykologer,
der ikke er autoriserede.
Løn- og ansættelsesvilkår
Følger gældende overenskomst på
området med Dansk Psykolog
Forening og Lærernes Centralorganisation,
samt lokalaftale.
Vil du vide mere
Så kontakt Chefpsykolog Thomas
Cortes på 5588 3117 eller Psykologfaglig
leder Alex Faarkrog på
5588 3119.
Ansøgningsfrist
Fredag den 12. november 2010.
Ansættelsessamtaler forventes
afholdt i uge 46.
Næstved Kommune behandler kun
ansøgninger, der er modtaget
elektronisk. Du kan søge elektronisk
via www.naestved.dk/job. Her kan
du også se, hvor du kan få hjælp til
elektronisk ansøgning, hvis du har
behov for det. Du sender din
ansøgning ved at trykke på knappen
”Send ansøgning” neden under
selve stillingsopslaget og udfylde
den formular, som kommer frem.
Det er også muligt at vedhæfte
bilag som f.eks. CV i begrænset
omfang. Har du oplyst en e-mailadresse,
vil du få besked her.
www.naestved.dk/job
TR: Jörn Feldt Bergsten, tlf. 55 88 31 93
Stillinger
Psykolog nyt • 19 • 2010 41

Stillinger
Psykolog til barselsvikariat
i Scleroseforeningen 1 år pr. 1. jan. 2011
Scleroseforeningen søger en psykolog 10 t. om ugen til arbejdet
med scleroseramte og deres pårørende. Arbejdsstedet er Scleroseforeningen
i Valby, men man kan også arbejde fra egen klinik.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
∗ Psykologbistand til scleroseramte og pårørende.
∗ Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen.
∗ Undervisning og supervision af andre faggrupper i begrænset
omfang.
Vi forventer, at du
∗ Har relevant klinisk efteruddannelse.
∗ Har kendskab til det sundhedspsykologiske område.
∗ Har lyst til at være med til at udvikle de psykologiske behandlingstilbud
i foreningen.
∗ Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt
og med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
Vi tilbyder
∗ Et fagligt og personligt udviklende arbejde samt et engageret
miljø.
∗ Deltagelse i et team på i alt 11 psykologer på landsplan.
∗ Løn - og ansættelsesforhold i forhold til overenskomst mellem
Danske regioner og Dansk Psykolog Forening, med mulighed
for tillæg efter kvalifikationer.
∗ Ansættelse pr. 1. jan 2011 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist er d. 12 november 2010 kl. 12.00.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende
psykolog Bente Østerberg på 36 46 36 46.
Se også vores hjemmeside www.scleroseforeningen.dk
42 Psykolog nyt • 19 • 2010
forhandling@dp.dk
Genopslag
afdelingsleder/ledende psykolog
i Familierådgivningen (ppr)
Vi søger dig, som har en solid psykologfaglig baggrund samt en
tydelig og rummelig personlighed.
Du skal være
• Uddannet cand.pæd.psych. eller cand.psych.
• Autoriseret
• Psykisk robust og udstyret med en hel del humoristisk sans
og:
• Have evnen og lysten til fortsat at kvalificere, udvikle og profilere
såvel egen afdeling som hele organisationen
• Være med til at implementere Vordingborg kommunes vedtagne
Børne-, unge- og familiepolitik
Som afdelingsleder for Familierådgivningen vil du få faglig og
personalemæssig ledelse af 35 medarbejdere bestående af psykologer,
pædagogiske konsulenter, tale-hørekonsulenter, familierådgivere,
familiekonsulenter, ergoterapeut.
Familierådgivningens daglige arbejde er organiseret i seks lokalområder,
hvor det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige
faggrupper udgør krumtappen i arbejdet med familier og
børn med særlige behov.
dine nærmeste lederkolleger er bl.a. afdelingslederen i Børn og
Unge samt de seks områdeledere.
Vi kan tilbyde dig:
et udfordrende og dynamisk arbejdsmiljø, venlige og engagerede
medarbejdere og kolleger og en omgangstone, der i en travl
hverdag er præget af humor.
Stillingen er omfattet af ny løn. Ansættelsesvilkår i henhold til
gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås hos konst. afdelingsleder Søren Holst
på tlf. 29 38 71 65.
Se i øvrigt www.vordingborg.dk
Skriftlig ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere
kvalifikationer m.v. stiles til:
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Att.: Marianne Mikkelsen
e-mail: mami@vordingborg.dk
ansøgningen skal være os i hænde senest d. 15.11.2010.
ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 46 eller 47.
forhandling@dp.dk

leDer aF FaMilieVÆrKet
de bærende værdier for al virksomhed i Syddjurs kommune er:
Respekt – åbenhed – kvalitet - udvikling
Fra årsskiftet samler Syddjurs kommunes Familieafdeling
de kommunale sociale foranstaltninger
for børn, unge og deres familier i én enhed,
Familieværket. Vi søger derfor en engageret leder
med mod på at stå i spidsen for denne fusion
af i alt 46 dygtige medarbejdere.
tiltrædelse 1. december eller snarest derefter.
Familieværket varetager opgaverne
• Åben rådgivning
• Praktisk pædagogisk bistand i hjemmet
• Familiebehandling
• Støtte-/kontaktpersonordninger
• timeaflastning til familier med handicappede
børn
• Gruppeforløb – fx for søskende til handicappede
og for børn af psykisk syge forældre
• døgntilbud for unge, p.t. med 7 fuldtidspladser
• Modtagelse af flygtninge
Formålet med at samle foranstaltningsområdet
til én enhed er at styrke udviklingspotentialet
og kvaliteten i arbejdet. Familieafdelingen har
en målsætning om, at indsatsen skal bygge på
viden og forskningsresultater. Familieværket
skal hjælpe familier med særlige vanskeligheder
til at tage vare på børnenes opvækst. derfor
er der brug for et bredt kompetencefelt og forskellige
metoder – herunder evidensbaserede
familieprogrammer.
Familieværket er med sine dagaktiviteter placeret
på to adresser – dels i Rønde i kommunens
centrum og dels i ebeltoft, der er kommunens
største by. Begge steder er der velegnede lokaler
til den indsats, der ikke kan foregå i familiernes
eget hjem.
I Familieafdelingen er en systemisk tilgang den
overordnede forståelsesramme. Socialrådgiverne
i myndighedsområdet arbejder ud fra Integrated
Children´s System, der bygger på forståelsen
af, at børn og unges udvikling er afhængig
af samspillet mellem tre hovedområder:
barnets behov, forældrekompetencer og omgivelserne.
opgaverne visiteres til Familieværket fra myndighedsområdet
efter principperne i en bestiller-udfører-model.
Vi forestiller os, at du har en grunduddannelse
inden for det pædagogiske eller sociale område,
relevant efteruddannelse samt lederuddannelse
og -erfaring.
da Familieværket er en aftalestyret enhed, bliver
du som leder i Syddjurs kommune ansvarlig
for at omsætte kommunens værdier og det fælles
ledelsesgrundlag i hverdagen.
send os din ansøgning, hvis du
• Brænder for ledelse
• Har lyst til at stå i spidsen for fusionsprocessen
• Vil arbejde som leder af en udførerenhed i en
bestiller-udfører-model
• Vil bruge evidensbaserede metoder
• Vil være med til at udvikle døgnområdet
med flere/nye tilbud
Stillingen aflønnes efter overenskomst med
mulighed for tillæg for særlige kvalifikationer.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet
straffeattest og børneattest.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du
kontakte familiechef Jytte dalgaard i uge 44 og
45, mandag-onsdag i tidsrummet kl. 8.30-12.00
på telefon 8753 5078.
Ansøgningen skal sendes, så vi har den i hænde
senest 15.11.2010 kl. 12.00.
Send den til ejd@syddjurs.dk eller til Syddjurs
kommune, att. familiechef Jytte dalgaard,
Hovedgaden 77, 8410 Rønde.
Ansøgningsmaterialet bedes fremsendt i kopi,
da vi ikke returnerer det.
Samtaler forventes afholdt i perioden
24 -30/11.
Syddjurs Kommune har ca. 41.000 indbyggere, og organisationen
har i alt ca. 3.200 fastansatte medarbejdere. Kommunen
ligger i et område med en unik natur og kulturarv. Gennem
dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et
fælles ansvar for kommunens udvikling. Værdierne åbenhed,
udvikling, respekt og kvalitet skal præge hverdagen internt
og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.
forhandling@dp.dk
Stillinger
Psykolog nyt • 19 • 2010 43

Indhold
livet efter afghanistan
Hver tyvende dansk soldat, der har været
på mission, oplever alvorlige psykiske efterreaktioner
syv­otte måneder efter hjemkomsten.
Side 3
Det spirituelle menneske
Bøn, meditation og kirkegang har ikke monopol
som adgangsvej for det spirituelle
menneske. Den åndelige søgen kan rette
sig mange steder hen.
Side 10
Faste rubrikker
Debat side 28
Møder og meddelelser side 33
Rubrikannoncer side 35
Stillinger side 40
opmærksomhed på sprog
Forståelse og udredning af sprogforstyrrelser
har stor klinisk betydning. Mange
børn med adfærdsproblemer har uopdagede
sprogvanskeligheder.
Side 8
Det man ikke taler om
Ungdom er glæde. Et stort antal i de gyldne
ungdomsår deltager dog ikke i festen –
men føler sig ensomme.
Side 16
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55
mAgAsinPost - Umm