M I L J Ø T E R A P I - Elbo

METODE AF LARS RASBORG
14 PSYKOLOG NYT Nr. 16 . 2005
MILJØTERAPI
MED BØRN OG UNGE
Omsorgssvigtede børn og unge føler sig ikke trygge, selv om de flyttes til
et trygt miljø, men fortsætter med at opfatte omverdenen som fjendtlig.
Miljøterapi er en metode, der tager udgangspunkt i den erkendelse.

Når et
barn udsættes for vedvarende
omsorgssvigt, kommer det til at opfatte
den voksne som en fjende. Barnet beskytter
sig ved at kæmpe mod fjenden
eller ved at overtilpasse sig og gøre, som
fjenden vil have.
Når barnet fjernes fra det omsorgssvigtende
miljø og anbringes i et miljø,
der kan give det omsorg, fx en døgninstitution
eller en plejefamilie, forventer
vi, at det barn, der kæmpede, begynder
at vise tillid, og vi forventer, at det barn,
der overtilpassede sig, slækker på overtilpasningen
og fx begynder at turde sige
sin mening.
Men meget ofte fortsætter barnet med
at opføre sig, som om også de voksne på
anbringelsesstedet er fjender, som det
må bekæmpe eller føje. For eksempel
afviser barnet velmente råd, eller det
gør alt for villigt, hvad de voksne beder
det om. Eller barnet roder sig ud i problemer,
men giver alle andre skylden,
eller det er passivt og bliver offer for
dårlig behandling. Det er alt sammen
adfærd, der over tid skaber afmagt hos
pædagoger og plejeforældre. Afmagten
presser de voksne til at afvise barnet, og
i de alvorligste tilfælde må de voksne
helt give op over for opgaven. Barnet
anbringes så et nyt sted, det risikerer
også at revne dér osv.
Barnet kæmper eller overtilpasser sig,
fordi det lærte af sine erfaringer i det
omsorgssvigtende miljø og udviklede
et billede, en indre arbejdsmodel (jf.
Bowlby) af verden som et fjendtligt sted.
Man tager på anbringelsesstederne ikke
altid højde for, at barnets adfærd kan
være styret af en sådan indre arbejdsmodel
i så høj grad, at barnet reagerer
på velment omsorg og pædagogik, som
om det er et angreb.
Hvis de voksne skal kunne hjælpe et
barn, der har udviklet en indre arbejdsmodel
af verden som et fjendtligt sted, må
de se mening i barnets adfærd, som den
er, og de må opdage den mening, der er
i det negative verdensbillede,
når det anskues på baggrund
af barnets livserfaringer. Når
det lykkes for de voksne at
gøre dette, skaber de et nyt
grundlag, hvor barnet kan
indstille kampen og overtilpasningen
og begynde at få
tillid til andre samt udvikle
sig i en mere sund retning.
MODELFOTOS: BAM
Spejling
Spejling er en af metoderne
i miljøterapi med omsorgssvigtede
børn. Metoden er
en videreudvikling af forældres
almindelige spejling af
deres spædbørn – som når
en mor spontant siger til sit
grædende spædbarn: ”Du er
nok meget sulten og synes,
jeg er alt for langsom til at
komme”, og derved opfatter
barnets tilstand som meningsfuld
og beskriver sit indtryk
af den for det.
Omsorgssvigtede børn har
ofte, og helt fra begyndelsen af deres liv,
manglet erfaringer med således at blive
opfattet som meningsfulde væsner, og
de har manglet hjælp til at lære deres
indre tilstande at kende og bære og
regulere dem.
Et eksempel er Ida, som er fem år og
bor i plejefamilie. Hun bliver ofte bange,
når hun ser børne-tv. Hun siger ikke, at
hun bliver bange, og søger ikke tryghed
hos plejeforældrene, men kryber ned
under et bord og placerer en stol foran
sig. Fra dette skjul fortsætter hun med at
se tv. Plejeforældrene synes, at Ida skulle
søge trygheden hos dem, men når de
tilbyder sig, tager hun ikke imod. De har
prøvet, om de kunne tage hende ud af
skjulet for at tage hende på skødet, men
hun stritter imod, og de synes ikke, det
kan være rigtigt at bruge magt.
Idas adfærd viser, at hun tilsyneladende
ikke forventer hjælp fra voksne,
som børn normalt gør. I stedet klarer
hun sig selv. Plejeforældrene føler sig
afmægtige, fordi de ikke kan komme til
at give hende den hjælp, de gerne ville
og mener, hun har brug for.
Ved at spejle Ida kunne plejeforældrene
imidlertid begynde at skabe kontakt
med hende. De forsøgte sig med at sige:
,,Det ser ud, som om du bliver bange for
filmen. Så hjælper du dig selv ved at
kravle ind under bordet og sætte stolen
foran.“ Dette havde plejeforældrene
allerede tænkt mange gange, men de
havde ikke tænkt på at sige det, og i
begyndelsen var det en overvindelse for
dem at sige det uden samtidig at tage
hende på skødet. Men i løbet af nogle
måneder, hvor de byggede spejlingen
ud på forskellige måder, slækkede Ida på
sin overtilpassede adfærd og begyndte
at opsøge plejeforældrene, når hun blev
bange for børne-tv og andre ting.
Idas mistro til voksnes omsorg var
forståelig på baggrund af hendes livserfaringer.
Hun havde bl.a. erfaret, at
gråd havde fået hendes mor til at føle
sig utilstrækkelig, og at moderen havde
opfattet gråden som et angreb. Moderen
havde reageret med modangreb, hvor-
Nr. 16 . 2005 PSYKOLOG NYT
15

ved Ida havde fået erfaringer med en
fjendtlig verden.
Hvis omsorgssvigtede børn ikke får
erfaringer med, at andre mennesker kan
se mening i deres adfærd, fortsætter den
fejludvikling, som disse børn har indledt.
Det har meget ofte alvorlige konsekvenser
for hele udviklingen af følelser, sprog
og tænkning, og for børnenes muligheder
for at klare sig som unge og voksne.
Børnenes adfærd forbliver umoden og
ureguleret, og de møder verden med
kamp, hvilket fremkalder konflikt med
andre mennesker, eller de er overtilpassede
og bliver overset eller udsættes for
dårlig behandling eller misbrug.
Foruden spejling findes der en række
andre miljøterapeutiske metoder. Nogle
af metoderne kan anvendes i kombination
med spejling, andre tjener til overhovedet
at gøre spejling mulig. Det er
bl.a. metoder, der udvikler struktur hos
kaotiske børn, og metoder, hvormed man
kan skabe kontakt med meget mistillidsfulde
og afvisende børn. Metoderne
16 PSYKOLOG NYT Nr. 16 . 2005
Baggrund
er teoretisk inspireret af blandt andre
Miljøterapi er en behand-
John Bowlby, Mary Ains worth, Donald
lingsmetode for omsorgssvig-
W. Winnicott og Peter Fonagy, men også
tede børn og unge. Metoden
miljøterapeutiske pionerer, fx Fritz Redl
tager udgangspunkt i en
og David Wineman, har stadig noget at
erkendelse af, at omsorgssvig-
byde på.
tede børn og unge forventer
at blive svigtet igen.
Effekt af anbringelse
Artiklens forfatter har
I de senere år har der i Danmark været en
netop på Akademisk Forlag
øget interesse hos politikere og myndig-
fået udgivet ”Miljøterapi med
heder for effekten af anbringelse af børn
børn og unge”, som er den
uden for hjemmet. Det er udtryk for en
første danske grundbog om
generelt øget interesse for, om de metoder
emnet.
virker, der bruges i løsningen af sociale
og sundhedsmæssige problemer.
Mere specifikt skyldes den øgede interesse,
at forskerne ikke har kunnet påvise
positive effekter af at anbringe børn og
unge uden for hjemmet. Tværtimod
har de fundet, at omsorgssvigtede børn
trods massiv indsats meget ofte som
unge voksne har et liv, der ligner deres
forældres, præget af store psykosociale
problemer.
Uafhængigt heraf er der nogenlunde samtidig opstået en øget interesse for
miljøterapi blandt dem, der arbejder
med anbragte børn og unge, idet de
ofte oplever, at en anbringelse i sig
selv plus pædagogik i form af struktur,
forudsigelighed og nogle at tale med
ikke sætter en positiv udvikling i gang.
Miljøterapi virker her som en mere lovende
metode, og den vinder derfor
frem rundt omkring, hvor man arbejder
med børn og unge med psykosociale
eller psykiatriske vanskeligheder, ikke
alene i døgnforanstaltninger, men også
i dagforanstaltninger og skoler.
Det betyder, at vi som psykologer i
stigende omfang står over for i konkrete
sager at skulle vurdere, om et barn eller
en ung har brug for miljøterapeutisk
behandling eller for mere traditionel
pædagogik. Desuden får vi i stigende
omfang opgaver med at undervise i miljøterapi
og tilrettelægge og supervisere
behandlingen.
Lars Rasborg, cand.psych.,
privatpraktiserende psykolog,
specialist i børnepsykologi