FORSKNINGSNYT Temperament og erhvervsvalg - Elbo

Temperament og
erhvervsvalg
Begrebet temperament har i mange år op igennem 1900tallet
været forvist fra den videnskabelige psykologi. Det
stammer fra oldtiden og byggede på Galens idé om fire
forskellige temperamenters udspring af rent kropslige ubalancer
– som videnskaben for længst har afvist som årsag til
psykologiske forskelle mellem mennesker. Således mente
Galen, at et af de fire temperamenter, melankoli med tendens
til tristhed og nedtrykthed, beroede på for meget sort
galde i kroppen, mens det sangvinske temperament, der
modsat præges af tendens til glæde og munterhed, skulle
bero på særlig meget blod i kroppen. Også kolerikeren,
der var beskrevet som opfarende og omskiftelig i humøret,
samt flegmatikeren, der var specielt urokkelig og næsten
upåvirket af alting, skulle have andre forskellige kropsvæsker
som årsag til deres psykiske egenart.
Man kan næsten mene, at det var synd for teorien om de
fire temperamenttyper, og at den blev udelukket fra den
videnskabelige forskning i 1900-tallet, blot fordi det viste
sig, at teorien om årsagen til de forskellige typer var grebet
ud af den blå luft. Sagen er nemlig den, at beskrivelsen af de
fire temperamenttyper i helt forbløffende grad svarer til de
fund, der er gjort i den nyere psykologiske forskning over
individuelle forskelle i humør og følelsesliv!
Uden på nogen måde at være inspireret af Galens gamle
teori og begreber har forskere i de senere år gennem omfattende
spørgeskemaundersøgelser i mange forskellige lande
fundet, at menneskers måde at beskrive deres eget følelsesliv
på i slående grad svarer til de fire samme grupper, som
Galen talte om!
Mest udpræget har man i den nyere tids grundforskning
fundet vedvarende psykiske egenskaber, der direkte
svarer til henholdsvis melankolikeren og sangvinikeren.
Vedrørende melankolikeren taler man i vore dage om ”negativ
affektivitet” som beskrivelse af den tendens, man
finder hos visse mennesker, der er karakteriseret ved at
reagere særligt stærkt med negative følelser især i form af
tristhed og frygtsomhed. Og vedrørende sangvinikeren taler
man om ”positiv affektivitet”, dvs. en særlig lethed ved
at reagere med positive affekter, altså følelser som glæde,
lykke tilfredshed osv.
Det er først og fremmest disse to generelle psykologiske
egenskaber, positiv og negativ affektivitet, der i moderne
psykologisk forskning omtales som ”temperament” for at
adskille disse egenskaber fra det, man mere almindelig kal-
FORSKNINGSNYT
der personligheden, der omfatter egenskaber som indadvendt,
udadvendt, åben, venlig og samvittighedsfuld – og
som mest antages at bero på opdragelse og miljø, medens
det hidtil har set ud til, at det man kalder temperament
mere beror på medfødte arvelige faktorer (se dog næste
artikel!).
En af de mest internationalt anerkendte forskere i dette
område, Hagop Akiskal, opererer med to yderligere former
for temperament i sin moderne temperamentsteori. Den
ene er ”cyclothymi”, dvs. tendensen til at svinge meget
i følelseslivet, ofte fra positive til negative følelser. Ifølge
Akiskal, er stærk medfødt cyclothymi simpelt hen årsag
til den psykiske lidelse, man i psykiatrien kalder maniodepressiv
psykose, som jo er karakteriseret ved at svinge
mellem stærk melankoli (depression) og næsten vild opstemthed
(mani). Den anden nye temperamentsfaktor, som
Akiskal taler om, er ”kompulsivitet”, dvs. tendensen til at
være meget behersket, kontrolleret i alt, hvad man foretager
sig. Stærke grader af kompulsivitet menes at være årsag til
de såkaldte tvangsneuroser, hvor individet føler sig tvunget
til at gentage bestemte handlinger eller tanker.
Medens positiv og negativ affektivitet svarer godt til de
gamle temperamentsbegreber sangvinikere og melankolikere,
så mener Akiskal også, at cyclothymi svarer nogenlunde
Nr. 9 . 2005 PSYKOLOG NYT
27

FORSKNINGSNYT
til kolerikere og kompulsivitet nogenlunde til flegmatikere,
men her er parallellen måske knapt så indlysende. En anden
moderne fortolkning af kolerikere og flegmatikere går
ud på, at kolerikere ligger højt på både positiv og negativ
affektivitet og derfor har et heftigt følelsesliv, mens flegmatikere
ligger lavt på både positiv og negativ affektivitet og
derfor har et særlig roligt eller dæmpet følelsesliv. Denne
kontrovers skal vi dog ikke komme nærmere ind på her.
Til gengæld kan det være interessant at se på en ny undersøgelse
udført ved hjælp af Akiskals teori om de fire
temperamenter. Akiskal leder et omfattende internationalt
netværk af forskere, der arbejder med udforskningen af det
menneskelige temperament, hvilket har gjort det muligt at
gennemføre en undersøgelse over sammenhængen mellem
temperament og erhvervsvalg på helt samme måde i tre
forskellige lande, nemlig Frankrig, Italien og USA. I hvert
af disse lande bad Akiskals medarbejdere en stor gruppe
mennesker i forskellige erhvervsgrupper, der var i behandling
for lettere psykiske problemer, om at udfylde et spørgeskema
til måling af de fire former for temperament, og
derefter så man, om der på tværs af landegrænserne var
noget mønster i forbindelsen mellem temperament og erhvervsvalg.
Det var der i høj grad. Her er nogle eksempler på det ”typiske”
temperament , der hyppigt optrådte hos mennesker
med psykiske problemer i forskellige erhverv:
Læger havde gennemgående et temperament, der især var
præget af negativ affektivitet og høj kompulsivitet.
Sagførere (jurister) var især præget af et kompulsivt temperament.
Ledere i forskellige offentlige og private virksomheder var
præget af positiv affektivitet og høj kompulsivitet.
Direktører og iværksættere, der havde etableret egen virksomhed,
var i ekstremt grad præget af positiv affektivitet
(som formodentlig igen er forbundet med stor virkelyst
og høj optimisme).
Journalister var gennemgående præget af både positiv affektivitet
og cyclothymi (altså et bevægeligt omskifteligt
følelsesliv) samt af en lav grad af kompulsivitet.
Arkitekter var præget af cyclothymi plus kompulsivitet.
Kunstnere kun var præget af særlig høj cyclothymi.
Der var absolut ingen forskel mellem disse sammenhænge i
de tre forskellige lande, så lederen af det omtalte forskernetværk,
Hagop Akiskal, mener, at den fundne sammenhæng
ikke beror på kultur, men på arv, og det vil her sige, at det
ikke er erhvervet, der præger temperamentet, men temperamentet
der tilsyneladende bestemmer erhvervsvalget.
Det vil dog kræve en anderledes langvarig undersøgelse,
hvor man følger en stor gruppe mennesker med forskellige
temperamenter fra barndommen til voksenalderen, for at
afgøre den sag. Indtil videre må det betragtes som et åbent
spørgsmål, om det virkeligt er temperamentet, der bestem-
28 PSYKOLOG NYT Nr. 9 . 2005
mer erhvervsvalget, eller om der også er en forbindelse den
modsatte vej.
tn
Kilde: Akiskal, K.K., Savino, M. & Akiskal, H.S. (2004).
Temperament profiles in physicians, lawyers, managers, industrialists,
architects, journalists, and artists: a study in psychiatric
outpatients. Journal of Affective Disorders. Article in Press.