Mindreårige på flugt – - Elbo

More documents

Recommendations

Info

logiske forskning specifikt kan vurdere betydningen af kulturel kompetence i forbindelse med forskellige interventioner i den evidensbaserede setting? Hvordan forholder vi os til en ikke-evidensbaseret underdisciplin, når den øgede mængde kontrolleret psykoterapiforskning har bestyrket fokus på evidensbaseret psykoterapi? På grund af manglende forskning bliver multikulturel terapi og kulturel kompetence af mange betragtet som et forsøg på at være politisk korrekt i et multietnisk samfund som USA. Megen kritik bygger primært på det argument, at der ikke findes evidens for, at kulturel kompetence er effektiv (27). Samtidig har den eksisterende forskning metodologiske begrænsninger og opfylder dermed ikke kriterierne for empirisk valideret behandling. Atkinson, Bui, og Mori (2001) siger det således: “Two major movements in professional psychology, the Empirically Supported Treatment (EST) movement and the Multicultural Counseling (MC), are on a collision course, and one or both may be significantly altered by the encounter.” (2) Ydermere defineres eller testes kulturel kompetence ikke umiddelbart empirisk gennem effektbaseret forskning. Det skyldes, at effektundersøgelser giver svar på, om en bestemt behandling har effekt på en bestemt lidelse eller ej. En sådan metodik resulterer i empirisk valideret behandling og kan bedst opnås i en randomiseret og kontrolleret setting. I lighed med etiske kodeks har kulturel kompetence et forbrugerbaseret grundlag, som ofte udspringer af sociopolitiske forandringer. De bliver ofte iværksat uden noget solidt empirisk grundlag, og de lader sig ofte lede af den offentlige mening, kulturel praksis, de politiske hensyn og etisk moralske udsagn. Etiske udsagn og vejledninger opbygges ikke efter den empiriske model, men hviler snarere på ekspertise med det formål at fungere som en slags vejledning for forbrugerorienteret adfærd. (30) Problemer med empirisk valideret behandling Kriterierne for empirisk validerede behandlinger er baseret på, at psykoterapi skal leve op til tilsvarende succeskriterier som medicinsk behandling (29). Empirisk valideret behandling har tendens til at lægge vægt på selve interventionen og kan dermed overse andre medspillende faktorer i psykoterapien. Vurderingen af behandlingseffekten fjerner kulturelle, historiske og andre kontekstuelle faktorer fra viden- 12 Psykolog nyt • 15 • 2009 skabelige undersøgelser (4). Det er et spørgsmål, om empirisk valideret behandling også er valid for minoriteter. Der er desuden blevet fremført kritik over for at anvende empirisk valideret forskning: for det første spiller randomiserede kontrollerede forsøg en for central rolle. Randomiserede kontrollerede forsøg har tvivlsom ekstern validitet. Jo mere man kontrollerer, at det er den specifikke behandling, der har gjort udslaget, jo mere kan behandlingen fjerne sig fra den kliniske dagligdag (2). Empirisk validerede behandlingsmetoder anses ofte for at være de eneste sande metoder, som man kan støtte og underbygge psykoterapeutisk praksis på. Man risikerer derfor at underminere og forkaste relevant psykoterapiforskning, som ikke er gennemført på basis af et evidensbaseret paradigme (26). Etniske minoriteter i effektundersøgelser Det er vigtigt ikke at devaluere anden forskningsmetodik end den kontrollerede. Kulturel kompetence befinder sig netop i området mellem den høje eksterne og interne validitet. Såvel fortalere for og modstandere af empirisk valideret behandling anerkender den utilstrækkelige repræsentation af etniske minoriteter i effektundersøgelser. To gennemgribende amerikanske reviews var ikke i stand til at identificere en eneste undersøgelse, som inkluderede test af empirisk validerede behandlinger for minoriteter (7, 32). Ligesom databearbejdningen ikke tilrettelægges efter minoriteter, selv når disse er repræsenteret (6, 15, 22). En forklaring kan være, at det at inddrage etniske minoriteter i psykoterapeutiske undersøgelser stiller forskerne over for enorme udfordringer. Etnisk forskning kompliceres af forhold som diskrimination, kulturtilpasning, indvandring, etnisk identitet, integrationsproces, kulturelle overbevisning, socio-økonomisk status og længde af ophold i værtslandet. Fremtidig forskning Der er brug for såvel evidensbaseret praksis som kulturel kompetence, og de fleste forskere mener da også, at videnskabelig metode skal inkludere diversitetsaspektet (25, 4, 33, 2, 22, 12). Der er dog behov for at udvide definitionen af ’evidensbaseret’ for at øge ekstern validitet. Betydelige tilpasninger er nødvendige med hensyn til levering, terapeutisk proces og integration af kulturel viden, holdninger og adfærd for at gøre evidensbaseret praksis og psykologisk behandling af
etniske minoriteter kulturelt kompetent. Den terapeutiske tilgang med kulturelle modifikationer er mere forenelig med minoritetens kulturelle oplevelser end en ’mainstream’ terapeutisk tilgang, idet den evner at fange kulturelle nuancer (16). For bedst muligt at bidrage til den psykoterapeutiske forsknings anvendelighed må forskerne træde ud af det nutidige paradigme inden for psykologisk forskning. I fremtidig forskning vil det være upraktisk og kompliceret at gennemføre randomiserede kliniske forsøg for alle psykologiske interventionsmodeller for hver etnisk gruppe. En løsning kan være at satse på teoribaserede forsøg. Her kan den ”aktive ingrediens” og interaktion med kultur identificeres og medføre identifikation af generelle principper (22). Man kunne også lade sig inspirere af de såkaldte “empirically supported principles of practice.” (5), som blandt andet anvendes i USA. Den generelle strategi er her at satse på principper, der fremkalder forandring hos patienten i terapien på tværs af en række betingelser og en række forskellige metoder. Endelig findes der andre måder at være evidensbaseret med mindre stringente succeskriterier for behandlingens effekt end den tidligere omtalte ”medicinske model” med kontrollerde forsøg. I England har man fx tradition for “practice-based evidence” (3). Her er fokus på mere pragmatiske forsøg og naturalistiske studier. I modsætning til kontrollerede forsøg har denne type forskning ikke til hensigt at teste en årsagssammenhæng, men at forstå medicinske, psykiatriske, sociale, kulturelle, økonomiske betingelser samt den kontekst, minoriteter befinder sig i. I tråd med dette foreslår Bernal et al. (2001) at integrere hypotesetestning og discovery-forskning. Det antages, at en sådan integration kan forstærke forskning og klinisk praksis for etniske minoriteter. Denne tilgang har til formål at skabe en tættere, eksplorerende indfaldsvinkel til psykoterapeutiske processer og fænomener. Discovery-orienteret forskning kan endvidere beskrives som eksplorerende, fænomenologisk, ofte kvalitativ eller naturalistisk og meget karakteristisk for etnisk mindretalsforskning (4). Fremtidig praksis I forhold til psykologisk praksis argumenteres der rent faktisk for, at kulturel kompetence og evidensbaseret praksis kan støtte hinanden – på trods af de modstridende tendenser, jeg har beskrevet ovenfor. Whaley og King (2007) mener, at ”cultural adaptation” kan assistere klinikeren i tilgangen til minoriteten, hvor dette defineres som ”... any modification to Psykolog nyt • 15 • 2009 13
Page 1 and 2: 28. august 2009 63. årgang Dansk P
Page 3 and 4: TILFREDS? spondenter, der altid fø
Page 5 and 6: StoRe fotoS: bam/Scanpix Små fotoS
Page 7 and 8: et dilemma, da hun begyndte at arbe
Page 9 and 10: Psykolog nyt • 15 • 2009 9 moDe
Page 11: helbred og sygdom, kan man konklude
Page 15 and 16: empirically supportedtreatments val
Page 17 and 18: analysen af patientens overføring
Page 19 and 20: tion bedres, ligesom terapeuternes
Page 21 and 22: Depechen videregivet Med ønsket om
Page 23 and 24: De første år EMDR blev praktisere
Page 25 and 26: tager lige så lang tid, som det er
Page 27 and 28: Her hjælper ingen manual C.G. Jung
Page 29 and 30: LES personlige plan, og giver den k
Page 31 and 32: Jan-Olav Henriksen: Menneskesyn - h
Page 33 and 34: peutisk mandegruppe. Psykolog og kl
Page 35 and 36: Kreds Fyn udbyder: Kropsligt basere
Page 37 and 38: DANSK PSYKOTERAPEUTISK SELSKAB FOR
Page 39 and 40: Forsknings- og formidlingsmodulet,
Page 41 and 42: Kreds Vejle Kursus i kognitiv behan
Page 43 and 44: Psykologer til Børne- og Unge Råd
Page 45 and 46: Psykolog på Rigshospitalet - støt
Page 47 and 48: Konsulent/projektleder til PPR Stil
Page 49 and 50: Stillinger Klinisk psykolog til Næ
Page 51 and 52: Thisted Kommune Rådhuset Asylgade
Page 53 and 54: MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Hos o
Page 55 and 56: Dansk Psykolog Forening Stockholmsg

Mindreårige på flugt – - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?