Forelskelsen styrer lugtesansen - Elbo

Forskningsnyt
Forelskelsen styrer
lugtesansen
Forelskelsen er ifølge flere nyere forfattere især karakteriseret
ved fire ting: For det første en voldsom tiltrækning til
genstanden for de kærlige følelser, men ikke nødvendigvis
en tiltrækning, der opleves som seksuelt betonet. Det er
nærværet med den elskede, som er målet i sig selv. For det
andet en ”besættelse” af den elskede, så man næsten ikke
kan tænke på andet og måske endda i perioder knap nok
kan spise noget. For det tredje en fascination af den elskede
person, der er så stærk, at den som regel medfører en betydelig
idealisering af dette menneske, som man opfatter som
verdens mest vidunderlige mand eller kvinde med alle de
gode egenskaber, et menneske kan have. Man taler om, at
forelskelsen ”gør blind”, hvilket især vil sige, at man bliver
blind for, at den elskede måske også har visse negative eller
kedelige sider. Det vil man åbenbart ikke se for ikke at få
forstyrret henrykkelsen over at have fundet verdens mest
vidunderlige mand eller kvinde. Endelig for det fjerde er
forelskelse karakteriseret ved at være eksklusiv, dvs. at den
udelukker tilsvarende følelser for andre – ifølge de fleste
forfattere. Man kan ifølge disse forfattere kun være rigtigt
forelsket i én person ad gangen.
Tendensen til at ekskludere al følelsesmæssig interesse
for alle andre end den elskede er dog nok det mest omstridte
punkt, og nu har to forskere fra USA og Canada fundet
på at teste denne formodede effekt af forelskelse på en temmelig
speciel måde. De to forskere mente for det første, at
graden af interesse for andre personer ville afspejle sig i,
hvor godt man kunne genkende deres naturlige kropsduft
blandt flere andre kropsdufte. På den baggrund opstillede
forskerne forud for undersøgelsen to hypoteser: For det første:
Jo stærkere en kvinde var forelsket, desto lettere ville
hun kunne genkende duften af den elskede blandt flere andre
dufte. Og for det andet: Jo mindre ville hun kunne genkende
duften af andre mandlige bekendte. Det sidste ud fra
tanken om, at forelskelsen medfører en indsnævring af opmærksomheden
til kun at dreje sig om den elskede person.
For at teste disse to hypoteser fik forskerne kontakt med
20 yngre kvinder, der alle havde et tæt kærlighedsforhold
til en mand, som havde varet i 1-2 år. Det betød, at de i de-
Forskningsnyt:
Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)
22 PSYKOLOG NYT • 13 • 2010
res besvarelse af spørgeskemaet vedrørende ”lidenskabelig
kærlighed” (svarene til heftig forelskelse), svarede temmelig
forskelligt, formodentligt fordi en del af kvinderne var
kommet ud over tiden for den første, stormende forelskelse.
Derefter kunne forskerne dele disse kvinder i de ”stærkt
forelskede” og de ”mindre stærkt forelskede”. Og så kunne
duft-eksperimentet ellers begynde.
For at gennemføre dette eksperiment fik forskerne overtalt
de 20 kvinders kærester (eller ægtefæller) samt 20 andre
mænd, der var udpeget som kvindernes bedste mandlige
ven, til at sove syv nætter i træk i en bestemt T-shirt
med tynde vatpuder under armene. Hver morgen blev Tshirten
lagt i en lufttæt pose, så den kun ”samlede duft op”
om natten, mens mændene – efter omhyggelig instruktion
– sov alene de syv nætter. Forskerne havde endda forud for
den første nat udleveret noget specielt duftfrit sengetøj til
hver af de 40 mænd for at undgå, at tidligere dufte i sengetøjet
skulle smitte af på T-shirten!
Efter den syvende nat afleverede de 40 mænd deres Tshirt
til forskerne, som anbragte vatpuderne i små lukkede
bægre, som kvinderne kunne åbne kortvarigt og snuse til.
Nu kunne man så teste kvindernes evne til at genkende
duften af deres elskede på følgende måde: Man anbragte syv
gange efter hinanden tre bægre foran kvinden, hvoraf et af
bægrene indeholdt kærestens dufte og de to andre dufte fra
andre mænd i undersøgelsen (som den pågældende kvinde
næppe kendte). Hver af de syv gange skulle kvinden sige,
om hun kunne gætte, hvilket af de tre bægre der indeholdt
duften fra hendes kæreste, og jo oftere hun gættede rigtigt,
jo højere scorede hun på denne genkendelsestest.
Derefter gentog man den samme procedure med den forskel,
at det nu var den mandlige vens vatpuder, der lå i det
ene af de tre bægre, og her scorede man på samme måde
kvindens evne til at genkende vennens duft.
Ud fra de to hypoteser, vi nævnte først af artiklen, var det
altså forskernes forventning, at de mest forelskede kvinder
– sammenlignet med de mindre stærkt forelskede kvinder
– ville være dels bedre til at genkende den elskedes duft,
dels dårligere til at genkende vennens duft.
Resultaterne støttede dog kun den sidste af disse hypoteser:
De kvinder, der var stærkt forelskede, var væsentligt
dårligere til at genkende duften af deres bedste ven end de
kvinder, der var mindre heftigt forelsket. Det støtter jo ganske
godt hypotesen om, at en stærk forelskelse virker ”eks-

klusivt”, altså således at al opmærksomhed koncentreres om
den elskede, mens interessen for alle andre ”ekskluderes”,
dvs. så at sige udelukkes fra interessefeltet.
Til gengæld fik forskerne ikke underbygget hypotesen
om, at de mest forelskede kvinder vil være bedre til at genkende
kærestens dufte end de mindre stærkt forelskede
kvinder. Det kan dog bero på, at denne opgave var ”for let”,
fordi de fleste af kvinderne – uanset deres grad af forelskelse
– havde ganske let ved at finde frem til kærestens kropsduft.
tn
Kilde: Lundström, J.N. & Jones-Gotman, M. (2009). Romantic
love modulates women’s identification of men’s body odors.
Hormones and Behavior, 55. 280-284.
Forskningsnyt
PSYKOLOG NYT • 13 • 2010 23