Indholdsfortegnelse - Isbjørnen

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING .………………………………………………………………………………………………… 2
LÆREPLANER – EN KORT INTRODUKTION………………………………………………………………… 2
EVALUERINGSDELEN
EVALUERINGSFORMEN …………………………………………………………………………………………. 4
PROJEKTER I 2007
KROP OG BEVÆGELSE /VUGGESTUEN…………………………………………………………………………… 5
SPROG/VUGGESTUEN…………………………………………………………………………………………….. 7
KROP OG BEVÆGELSE /BØRNEHAVEN…………………………………………………………………………… 7
SPROG /BØRNEHAVEN…………………………………………………………………………………………… 9
LÆRING FOR PERSONALET……………………………………………………………………………………… 10
LEDERTEAMETS KOMMENTARER TIL ÅRET, DER GIK……………………………………………………… 12
UDVIKLINGSDELEN
LÆREPLAN/ VALG AF FOKUSPUNKTER 2008…………………………………………………………………. 14
HANDLEPLANER
SPROG/VUGGESTUEN…………………………………………………………………………………………….. 14
SPROG/BØRNEHAVEN…………………………………………………………………………………………….. 16
KROP OG BEVÆGELSE/VUGGESTUEN……………………………………………………………………………. 17
KROP OG BEVÆGELSE/BØRNEHAVEN……………………………………………………………………………. 17
BØRN, DER SKAL HAVE SÆRLIG OPMÆRKSOMHED……………………………………………………………… 19
PJECER OM OVERGANGE……………………………………………………………………………………….. 19
ØVRIGE TILTAG I 2008
ISBJØRNEPÆDAGOGIK, BARNETS BOG, BØRNEMILJØLOVEN……………………………….………………….. 20
DOKUMENTATION OG EVALURING I 2008…………………………………………………………………… 21
MANGFOLDIGHEDSDELEN
INTRODUKTION SAMT EVALUERING AF 2007……………..……………………………………….……….. 22
BESKRIVELSE OG EVALUERING AF KUNSTPROJEKTET……………………………………………………… 23
DE TRE INDSATSOMRÅDER
”DET GODE SPROGMILJØ” /UDVIKLINGSPLANER ………………………………………………………………… 25
MANGFOLDIGHED I BØRNEHØJDE/UDVIKLINGSPLANER…………………………..……………………………… 26
FORÆLDRESAMARBEJDE/UDVIKLINGSPLANER………………………………………………………………….. 27
ØKONOMI FOR MANGFOLDIGHEDSPROJEKTET…………………………………………………………… 29
AKTIVTETSKALENDER FOR 2008……………………………………………………………………. 30
ÅRSBERETNING FOR BETYRELSEN……………………………………………………………..…… 31
- 1 -

Indledning
”Læreplan 2008” omhandler
• En kort introduktion til tankerne bag læreplaner / læringsmiljø
• En evalueringsdel - et tilbageblik på år 2007.
• En udviklingsdel - de ønsker, vi har for udviklingen af vores pædagogiske arbejde med
læreplansarbejdet i 2008.
• En mangfoldighedsdel - de ønsker, vi har i forbindelse med udviklingen af vores indsats
overfor familier af anden etnisk herkomst.
• En årskalender og en årsberetning fra bestyrelsen.
Der er ikke gået i dybden med eksempelvis vores pædagogiske fundament. Interesserede kan læse
mere indgående beskrivelser i vores årsplan/ se hjemmeside eller få svar på spørgsmål ved at
henvende sig til personalet.
Læreplaner – en kort introduktion
I august 2004 blev det politisk besluttet at gøre indførelse af Læreplaner til et krav i alle landets
daginstitutioner. Det blev dermed indført som en del af Dagtilbudsloven, der indeholder i
elementerne: Læreplaner, Sprog og Børnemiljø.
Baggrunden for pædagogiske læreplaner er at
• Sikre at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring
/dannelse for at bidrage til at ruste alle børn til det videre liv.
• Medvirke til at nedbryde den negative sociale arv.
• De skal fungere som internt arbejdsredskab for personalet.
• De skal være grundlag for refleksion og evaluering af processer.
Målet er således at gøre alle børn rustet til livet som unge og voksne.
Læreplaner er ikke tænkt som en skole for barnet. Det er nærmere tiltænkt, som den uformelle
læring i dagligdagen. Børn er af natur meget nysgerrige og prøver mange ting i løbet af en dag, både
alene, men mest sammen med andre børn. Derfor lærer de hele tiden i løbet af en almindelig dag.
• Læring sker gennem leg og oplevelser.
• Læring er altid en proces.
• Udvikling og læring går hånd i hånd: barnet lærer, når det udvikler sig og det udvikler sig
når det lærer.
• Pædagogik er både ”øjeblikkets kunst” og ”planlægningens kunst”.
Det er institutionens personale der skaber rammerne, herunder følger barnets spor, indretter
rummene, organiserer hverdagen, planlægger aktiviteterne og mulighederne for børnene.
Det er således vores opgave med de ressourcer, vi har til rådighed at skabe et læringsmiljø, der
understøtter og udfordrer alle børns muligheder - også de udsatte børns - læring / udvikling.
- 2 -

Mål for læringsmiljø i Isbjørnen
Vi vil opbygge et trygt og spændende læringsmiljø for alle børn, hvor
• Barnet føler sig værdsat og bliver mødt med ligeværdighed, respekt og tillid, således som
det er beskrevet i afsnittet om værdier og ”den integrerende Baggrund” i vores principdel.
• Barnet stimuleres til at undre sig og udforske sammenhænge, herunder natur og
naturfænomener.
• Barnets sanser stimuleres og der er mulighed for masser af fysisk aktivitet.
• Der er aktiviteter, der tager højde for at lære børnene at samarbejde, tage hensyn til
hinanden, vise tolerance og danne venskaber.
• Der er mulighed for at arbejde i værksteder, gå på museer.
• Der er mulighed for at påvirke måden, vi gør tingene på og taler til hinanden på.
• Dialogen binder hverdagen sammen mellem børn og voksne.
• Der bliver sat ord på det, vi gør og ser, hvor vi læser og fortæller historier, snakker om
billeder m.m.
• Barnet har mulighed for leg, for ro og fordybelse.
• Hvert barns udvikling følges.
Metoder og redskaber i Isbjørnen
I Isbjørnen har vi fået implementeret en SMTTE model - et skema, der samler
• Det vi Ser (iagttagelse).
• De Mål vi opstiller på baggrund af der vi ser.
• De Tiltag (handleplaner), vi vil iværksætte i den forbindelse.
• De Tegn, vi samler (dokumentation) samt
• Den Evalueringsform, vi tænker at anvende i forbindelse med et givent projekt.
Indimellem arbejder vi med kontraktstyring, hvor en gruppe forpligter hinanden til i en given
periode at arbejde med et projekt eller en problemstilling.
Personalet oplever disse arbejdsredskaber som en udviklende og brugbar måde at arbejde med
læreplaner på. Vi samler alt læreplansarbejde i mapper og fremlægger det for hinanden, så det er
synligt for alle, hvordan der arbejdes med læreplansprojekter.
Hvad ser vi?
Hvad vil vi? Mål.
Hvad gør vi?
Handleplan/tiltag
- 3 -
Dokumentation
Evaluering

Evalueringsdelen /tilbageblik på 2007
Evalueringsformen i 2007
Vi har altid positiv fokus, når vi evaluerer og vi tager udgangspunkt i
• Barneperspektivet – var det meningsfyldt for børnene? Fik vi alle med – også børn med
særlige behov/vanskeligheder?
• Voksenperspektivet – hvad lærte vi ved denne aktivitet?
• Institutionsperspektivet – skal vi ændre noget i vores rammer, indretning, tænkemåde, vaner,
pædagogik m.m.?
Hvordan gik det så? – nåede vi vores mål? Hvad gik godt? Hvad kunne gøres bedre? Hvilke ideer
var ikke hensigtsmæssige? Hvilke problemer stødte vi på?
I år har alle grupper/stuer fået udleveret et evalueringsskema, hvor kollegaerne har haft mulighed
for skriftligt at evaluere årets indsats. Vi valgte at evaluere Krop & Bevægelse samt Sprogarbejdet
– de områder, vi har arbejdet mest intenst med i det forløbne år. Gennem spørgsmålene blev der
reflekteret over børnenes læring, om alle børn blev inddraget, den voksnes læring og i hvilken grad
der skete ændringer i vores holdninger til børnene, til indretningen m.m.
Alle svarene er samlet i et særskilt afsnit til brug for personalet. Interesserede kan henvende sig på
kontoret og få et eksemplar.
På de næste sider kan I læse om de projekter, der har været på dagsordenen i 2007 i forbindelse med
vores valgte fokuspunkter i form af et tilbageblik på år 2007. Derudover kan I læse om den læring
personalet tilegnede sig gennem Mangfoldighedskurset.
Projekter i forbindelse med fokuspunkterne 2007
Læreplanerne omfatter seks temaer, der skal udvikles hos børnene:
1. Barnets alsidige personlige udvikling.
2. Barnets sociale kompetencer.
3. Sproglige kompetencer.
4. Krop & bevægelse.
5. Kendskab til natur og naturfænomener.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier.
I 2007 har vi haft særlig fokus på
Krop og bevægelse
Sproglig udvikling
- 4 -

Vuggestuen
Krop og bevægelse i vuggestuen
Dette fokuspunkt har været meget givende at arbejde med. Både voksne og børn har at haft glæde af
de projekter, der har været planlagt og udført i årets løb.
Krop og bevægelse indgik også som en del af Sundhedsprojektet / Københavns Kommune.
Fokuspunktet Krop og Bevægelse indgik i det daglige på flere forskellige måder. Alle børn fik
muligheder for træne i at kravle i ringe og tunneler, løbe op af bakker, hoppe, hoppe i trampolin, gå
balancegang på træstammer, gå op og ned af trapper. Børnene på den lange gang besøgte
Nordstjernen, der jo har en trappe, for at træne her. Vi opdagede, at Nordstjernens børn var meget
bedre til at komme op og ned af trapperne. Der blev derfor indkøbt et modul til den lange gang,
hvori der netop indgår en trappe.
Fokuspunktet gav anledning til flere projekter, der alle handlede om at bruge kroppen og lære noget
om kroppen. Her et uddrag fra stuernes forskellige projekter:
- 5 -
Så er der gang i træningen til OL
• Klar, parat, start!
Klar, Parat, Start var et forårsprojekt, vi havde fælles med børnehaven. I projektet indgik en
Olympiade for alle aldersgrupper med mange forskellige discipliner såsom løb på tid, højde-
og længdespring, kartoffelløb, forhindringsbaner, sækkeløb o.m.a.
Målet med projektet var, at alle børn skulle have styrket deres motorik og blive mere
modige, få styrket deres selvtillid, blive udfordret og bevidste om deres krop, herunder lære
hvad kroppens dele hedder. Et af målene var desuden, at få forældrene til ikke at bære så
meget på deres store børn, men lade dem gå selv (det sidste lykkedes vist ikke rigtigt).

Projektet blev skudt i gang d. 10.april og sluttede med sommerfesten d.1.juli, hvor mange af
konkurrencerne og boderne netop havde udspring i det at bruge kroppen.
• Sanseprojekt.
Målet var at styrke børnenes sanser og kropsbevidsthed. Børnene var meget optaget af
projektet. Der blev arbejdet med hver sans i ca. 2 uger, så der var mulighed for at fordybe
sig. Der blev sunget ”Jeg kan høre med mit øre”, en sang, der handler om vores fem sanser.
Derudover blev der lyttet til et bånd med dyrelyde, set på farver, lugtet til krydderier, smagt
på surt og sødt og mærket på frosne ærter og varmt vand. Børnene var på besøg på
Naturværkstedet, hvor der blev følt på pelse, forskellige sten og meget mere.
• Projekt selvhjulpenhed
Flere stuer har arbejdet på at gøre de store børn selvhjulpne eksempelvis ved at træne
børnene i selv at tage tøjet af og på, hvilket jo i høj grad udvikler motorikken, ved
pottetræning og ved opfordring til selv at øse mad op.
• Tegne kroppen
Målet var at give børnene kropsbevidsthed og lære dem, hvad de forskellige kropsdele
hedder. Der blev tegnet rundt om alle børns kroppe og taget billede af hvert barn liggende på
den ”udklippede” krop. Grupper på 2 – 3 børn arbejdede videre - satte øjne, mund, næse,
navle på deres kroppe, og der blev snakket om, hvor armene, benene, knæene m.m. sidder.
• Trampolinprojekt
Et projekt, der tog udgangspunkt i, at børnene havde svært ved at koncentrere sig ved
morgensamlingen på stuen. Det blev derfor besluttet, at gøre morgensamlingen mere
spændende og afvekslende. Fra aktiviteter i boldkælderen vidste pædagogerne at børnene
var meget glade for fysisk udfoldelse, og at de var gode til at tage nye udfordringer op.
Trampolinprojektet blev derfor svaret på problemet med at børnene ikke var koncentrerede
og projektet varede mange uger. Det foregik til morgensamlingen. Det at hoppe i trampolin
var en disciplin, der krævede flere ting af børnene - eksempelvis stor koncentration,
tålmodighed med at vente på tur, og opmærksomhed overfor de børn, der var oppe i
trampolinen. Børnene blev sat i kridtcirkler med hver sit lille rytmeinstrument, som blev
brugt samtidig med at alle børn sang navnesangen for den, der var i gang med at hoppe. Og
det var sjovt at hoppe i trampolinen med en voksen der sørgede for sikkerheden. Børnene
blev dygtigere og mere modige efterhånden som ugerne gik – deres motoriske færdigheder
blev tydeligt udviklet.
Projektet stillede krav til personalet i form af tilrettelæggelse af en meget stram
struktur/køreplan samt krav til forældrene om at komme til tiden og ikke bryde ind i den
meget koncentrerede aktivitet.
Det ses af evalueringen af projektet, at det var en aktivitet, der har rodfæstet sig i børnene.
De har efterfølgende snakket meget om det og ønsker at genoptage aktiviteten.
- 6 -

• Grovmotorisk træning
Målet med projektet var at styrke børnenes motorik og selvtillid samt gøre børnene mere
bevidste om deres krop. Der blev trænet til forårets OL samt til sommerfestens discipliner.
Nogle børn turde i begyndelsen ikke gå op og ned af trapper eller hoppe ned fra bænken i
gangen, men blev efterhånden mere modige. Børnene trænede alle steder, især på
institutionens legeplads med at gå op og ned af bakker og trapper, rutsje, gå balancegang på
kanter. De brugte flittigt motoriksættet, hvor børnene kan gå balancegang, kravle gennem
rør og ringe m.m. Derudover blev der pustet sæbebobler og kastet med bolde.
Sprogprojekter i vuggestuen
Alle stuer har arbejdet med at sprogudvikle børnene. De tidligere nævnte projekter under Krop og
Bevægelse gav anledning til en masse snak og børnene lærte mange nye ord. I evalueringsdelen
kan man læse om, hvordan morgensamlingerne er blevet brugt til at snakke og synge sammen. Alle
ansatte har været opmærksomme på det at sætte ord på deres handlinger og lade de store børn sætte
ord på det, de gerne vil bede om i stedet for at pege. Flere stuer har arbejdet med Rim og Remser.
På Mangfoldighedskurset tilegnede vi os spændende viden om den proces, det er at tilegne sig et
sprog. Denne læring har inspireret os til at fortsætte med sprog og det at opbygge et
sprogstimulerende miljø som fokuspunkt i 2008.
Børnehaven 2007
Længdespring KLAR-Parat- Start – fart over feltet!
Krop og bevægelses projekter i børnehaven
Vi har arbejdet med fokuspunktet Krop og bevægelse både i det daglige samvær med børnene og i
planlagte projekter. I dagligdagen har børnene god mulighed for at bruge deres krop i særlige
værksteder, de øver sig på at tage tøj af og på , og vi er på legepladsen hver dag. Der er lavet
planlagte projekter, ofte med udgangspunkt i de ”spor” vi ser i børnegruppen. Både voksne og børn
har haft glæde af de projekter, der har været planlagt og udført i årets løb. På næste side er der et
lille uddrag fra gruppernes forskellige projekter:
- 7 -

• ”Klar – parat – start”
Fælles projekt som forløb over en længere periode i hele huset. Med fokus på krop og
bevægelse blev der bl.a. arrangeret ture, sanglege og bevægelseslege.
• Mini OL
Et arrangement for hele huset, hvor alle børn kunne deltage. Det var et et-dags arrangement.
• Sommerfest
Til sommerfesten optrådte børn med ballet og hiphop, som de havde øvet sig flittigt på.
• Boldkælderen
Vores boldkælder bliver flittigt brugt til bevægelse. Her bliver bl.a. ofte lavet
forhindringsbane eller rytmik for en gruppe børn.
• Bevægelsesværkstedet
Også her er der fokus på krop og bevægelse. Vi har bl.a. gynger, vippepuder, vippebrædder
og forhindringsbaner. Vi arbejder fortsat på at gøre dette værksted mere synligt.
• Rytmikforløb
Vi har haft en studerende, som har været meget interesseret i sang og rytmik, så i en længere
periode har der været faste rytmikforløb med børn i forskellige aldersgrupper. Der blev lavet
et slags gardin med lommer, hvori der er laminerede sange og rytmiklege –lige til at bruge i
hverdagen.
• Projekt Tour de Valby
Med udgangspunkt i børnenes interesse for, hvor og hvordan de bor, er der blevet lavet et
projekt i en af familiegrupperne. Gruppen har været på ture (altid gåture) hjem til hinandens
huse, hvor hvert enkelt barn er blevet fotograferet foran sin hoveddør.
• Kroppen
En familiegruppe har arbejdet med kroppen.
Emnet udsprang af børnenes nysgerrighed omkring alle de gravide personaler og mødre vi
var omgivet af. Så der er blevet snakket om graviditet, om kroppen og dens funktioner, og
der er blevet lavet en masse lege, hvor børnene har haft mulighed for at bruge deres kropp
• ”Smør selv” og ”frugt”
Alle grupperne har jævnligt ”smør selv” dag. Her udvikler børnene deres finmotorik ved
selv at skulle smøre sin mad. Nogle børn er også med til at anrette al maden. Børnene får lov
til at eksperimentere med forskellige pålægs-sammensætninger. Ved ”Smør selv” dagen får
børnene nye smagsoplevelser, idet der er mere
forskelligt mad at vælge imellem for det
enkelte barn end gennem den daglige
madpakke.
Hver dag er der børn, der hjælper med at gøre
frugt/brød klar til om eftermiddagen. Her er
der rig mulighed for at øve finmotorikken, når
frugten skal skrælles og skæres, og brød,
smør, drikke skal anrettes på bordene.
- 8 -

Sprogprojekter i børnehaven
Vi har deltaget i Mangfoldighedsprojektet, og har fået undervisning om sprog og
sprogtilegnelse/sprogstimulerende miljøer på to af vores personaledage i 2007. Dette har udviklet
vores arbejde med sprog både i hverdagen og i forbindelse med projekter.
• Forskellige kulturer/maddage
En familiegruppe har taget udgangspunkt i gruppens børn, og hvilke lande de kommer fra.
De har præsenteret børnene for de forskellige kulturer og har fået forældre til at hjælpe med
at lave ”maddage”, som er beskrivende for lige netop deres kultur.
• Klar-parat-pust
Et projekt i flere familiegrupper, hvor der arbejdes med børnenes mundmotorik. Der laves
sjove lege, hvor man bl.a. puster til ting.
• Mere sang og rytmik
Der er kommet mere fokus på sang og rytmik. Vi har bl.a. haft en studerende, som sammen
med en pædagog har lavet rytmik med børnene. Den studerende har lavet et ”sangtæppe”
som sit udviklingsarbejde, som hænger i et af vores huse og som børn og voksne bruger
flittigt.
• Mester Jakob på flere sprog
En familiegruppe har fået oversat Mester Jakob til 5 forskellige sprog, som børnene kan
synge.
• Mere højtlæsning
I nogle af familiegrupperne er der kommet mere fokus på højtlæsning for børnene. Der har
været flere ture til biblioteket samt flittig og daglig brug af vores eget læseværksted.
• Rim og remser.
I nogle af grupperne er der kommet mere fokus på rim og remser med børnene.
• Eventyr
En familiegruppe har læst en del eventyr for børnene med ”gamle” ord, som giver anledning
til snakke med børnene om ordenes betydning.
• ”Billeder”, der opmuntrer til samtaler.
Flere grupper arbejder med synlige billeder, som opmuntrer og støtter børnene i samtaler.
Det kan f.eks. være flotte plakater med dyr, som man kan samtale om. Det kan være billeder
af situationer med børnene, hvor børnene kan genkende sig selv og deres egen historie.
I én familiegruppe er der lavet en samling kort med hver sit billede. Kortene giver
tilsammen mulighed for mange forskellige historier.
- 9 -
Hvor mange edderkopper er der i
akvariet?
Børn udvikler sproget, når der er
noget at samtale om eller gennem en
god rolleleg.

Læring for personalet på personaledagene
I 2007 har alle medarbejdere deltaget i et kursus i forbindelse med Mangfoldighedsprojektet. Vores
4 personaledage blev brugt til en målrettet undervisning, der var med til at uddanne os til ”ansatte
med Interkulturel Kompetence”.
1. Aftenmøde i januar.
• Denne aften fik vi introduktion til Mangfoldighedsprojektet af CVU-konsulent Kamilla
Frimodt-Madsen. Mangfoldighedsprojektet er sat i gang for at forbedre integrationen i
København og dermed sikre at unge med indvandrerbaggrund ikke bliver marginaliseret.
2. Personaledag i februar.
• Undervisningen i Mangfoldighedsprojektet omhandlede denne dag ”Interkulturel
pædagogik”, også denne dag var det CVU-konsulent Kamilla Frimodt-Madsen, der stod for
undervisningen.
Vi fik introduktion og oplæg om interkulturel kompetence og oplæg om kulturforståelse. Vi
fik mulighed for at se på egen praksis ved at arbejde med forskellige opgaver og øvelser i
løbet af dagen.
3. Aftenmøde i vuggestue og børnehave i marts.
• Vores første møde sammen i 2007, hvor vi selv kunne lægge dagsorden. Mødet blev holdt i
de to afdelinger med en masse forskellige emner på dagsordenen. Der var plads til
evalueringer, debatter om aktuelle problemstillinger, og planlægning af nye tiltag.
4. Personaledag i maj.
• Undervisningen i Mangfoldighedsprojektet omhandlede denne dag ”Forældreinddragelse”
Lillian Gregersen og Lone Westen fra Vognmandsparkens Børnehave lavede oplæg om
forældreinddragelse med udgangspunkt i arbejdet fra deres egen institution. Vi fik bl.a.
mulighed for at diskutere den daglige kontakt til forældre, forældresamtaler og
forældremøder. Vi fik mulighed for at udveksle holdninger og værdier i forhold til
forældresamarbejde.
5. Personaledag i september.
• Undervisningen i Mangfoldighedsprojektet omhandlede denne dag ”Sprog og identitet”.
Det var Lillian Rohde der stod for undervisningen.
Der var oplæg om sprog, hvad det vil sige at vokse op med to sprog og om kommunikation.
Dagen var tilrettelagt som en kombination af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og
gruppediskussioner.
- 10 -

6. Aftenmøde i september i børnehave.
Vi arbejdede med vores indbyrdes kommunikation i børnehaven. Vi havde fået en
underviser fra AMK (Arbejdsmiljø København) til at lave en spændende aften for os, hvor
vi, med vores egne oplevelser som eksempler, arbejdede med forskellige problemstillinger i
vores indbyrdes kommunikation.
7. Aftenmøde i vuggestue og børnehave i oktober.
Der blev holdt møder i de to afdelinger.
Da alle vores personaledage i løbet af året havde været fyldt med undervisning i
Mangfoldighedsprojektet, havde vi mange ”hængepartier”, som vi ikke havde haft mulighed
for at diskutere med hinanden. Vi havde både pædagogiske emner såvel som mere praktiske
emner på dagsordenen.
8. Personaledag i november
Temaet var i undervisningen i Mangfoldighedsprojektet var ”Sprogtilegnelse og
sprogstimulerende miljøer”. Lillian Rohde stod igen for undervisningen. Vi snakkede bl.a.
om læring og sprogstimulerende miljøer, og også denne dag var en blanding af oplæg,
diskussioner og praktiske øvelser.
- 11 -

Lederteamets kommentarer til året, der gik.
Isbjørnen er en institution, som vægter fagligheden højt. Hovedparten af personalet har en
pædagogisk uddannelse, vi holder jævnligt interne kurser, vi fremlægger og beskriver vores arbejde
for hinanden, for bestyrelsen og for hele forældregruppen. Vi modtager studiebesøg fra hele
Nordeuropa og er uddannelsesinstitution.
Januar 2005 indførte regeringen arbejdet med læreplaner på 0-6 års området. Københavns
Kommune fulgte efter med ”Pædagogisk Perspektivplan”, derefter fulgte Mangfoldighedsprojektet
og i efteråret 2007 kom så ”Sundhed, trivsel, overskud – i byens dagtilbud” – herunder
Børnemiljøloven.
Alle fire dele indeholder anerkendelse af vores fag og en synliggørelse af vores faglighed. En
anerkendelse vi har ventet på i mange år.
Der er for første gang nedskrevet specifikke mål for, hvad en dagligdag blandt andet kan indeholde
og opstillet mål for det pædagogiske indhold.
Læreplanen tager udgangspunkt i ”det hele barn”. Det er områder vi skal arbejde med. Det stiller
krav til vores faglighed og vores pædagogiske kunnen.
Vi skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både
gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der
giver børnene mulighed for fornyelser, fordybelse, forandring og erfaring.
Ovennævnte er essensen i vores pædagogiske arbejde. Det er ting vi skal – men også rigtig gerne vil
– og som giver os og børnene kvalitet i hverdagen.
Det er her problemet opstår…
Hvis vi skal leve op til stat og kommunes krav, den basale omsorg for det enkelte barn og vores
egen faglighed, så har vi for få ressourcer…
Det er ikke noget der er opstået det sidste år, der er gennem mange år skåret i budgettet samtidig
med at de faglige krav og samfundets forventninger er blevet større.
På Isbjørnen bruger vi personalebudgettet fuldt ud på det fastansatte personale, uden at føle vi har
hænder nok. Det har været nærmest umuligt, at afsætte midler til vikardækning. I forvejen er der
ikke vikar ved afspadsering og ferie og kun delvis dækning ved sygdom og barsel. Vi har haft 14
personaler på barsel eller på vej til barsel siden 1. januar 2007.
En stue eller gruppe dækkes af tre ansatte. Hver ansat har 7 ugers ferie/afspadsering og vores fravær
på grund af sygdom har svaret til to uger pr. medarbejder i gennemsnit.
Det betyder, at der på den enkelte stue/gruppe i minimum 27 uger af året, kun er to på arbejde.
For vuggestuen betyder det at der om eftermiddagen ofte kun er een af det faste personale til stede.
For børnehaven betyder det, at der over middag ofte vil være tre voksne til at dække to
børnegrupper – op til 45 børn.
Det betyder også, at vi disse dage ikke kan gennemføre specielle projekter, ture ud af huset og
opdeling af børnene i mindre grupper, hvis vi også skal kunne varetage den basale omsorg.
- 12 -

Det er kun en lille dråbe, der kan vælte læsset.
I forvejen er der ikke ressourcer nok til det daglige pædagogiske arbejde.
At arbejde med områderne i Læreplan og Perspektivplan samt Mangfoldighedsprojektet kræver
forberedelses-, evaluerings-, og dokumentationstid, hvilket i sidste ende kræver mere personale.
At være max. 3 voksne til henholdsvis 12 eller ca. 23 børn til at dække hele åbningstiden
umuliggør, at vi kan opfylde alle kravene.
Det umuliggør også, at vi som pædagogisk personale er i stand til at udføre det arbejde, som vi ved
vi kan og gerne vil.
Det giver store frustrationer hos den enkelte og sygdom. Vi mærker også i stigende grad
frustrationer hos forældrene, når vi ikke har tid til den daglige snak og ikke har tid til råd og
vejledning, når der akut er brug for det i familien. Det er her det forebyggende arbejde ligger. At få
taget problemer i opløbet, inden de vokser sig store og sætter varige spor.
Det har betydet meget, at rigtig mange forældre har udtrykt forståelse for og støtte til de aktioner, vi
har deltaget i, og oven i købet selv har deltaget i flere omgange. Hvis vi skal kæmpe videre for at
skabe bedre vilkår for børnene, så er vi nødt til at gøre det sammen. Hvordan vi gør det, må vi finde
ud af i en dialog mellem forældregruppen, bestyrelsen og personalet.
At personalet på trods af de efterhånden færre og færre ressourcer har formået at leve så flot op til
mange af de nye krav - er i vores øjne imponerende. Et tilbageblik på året der gik, på de store og
små projekter, der har været i gang samt den omsorg, der udvises for det enkelte barn i dagligdagen
fremviser et meget engageret team.
Kurser i 2007
I 2007 har vi haft alle personaler på kursus i et Mangfoldighedsprojekt, der er foregået på vores
personaledage her i institutionen. Forskellige pædagoger har deltaget i naturprojekt, kunstprojekt,
musikprojekt, kurser omkring ”den svære samtale” og førstehjælps kursus. Vi har haft to
afdelingsledere på studietur til Firenze, og en pædagog er ved at tage et to-årigt kursus i træsløjd.
Sprogpædagogerne har bl.a. været på kursus i Københavnertesten.
Vi er som institution tilmeldt Kursusklubben i Valby, hvor personalet om aftenen kan deltage og
følge forskellige relevante foredrag angående pædagogik, relationer, opdragelse og meget andet.
I 2008 fortsætter vores arbejde i Mangfoldighedsprojektet med endnu to undervisningsdage i form
af to personaledage.
- 13 -

Udviklingsdelen 2008
Valg af fokuspunkter
Hvert år kan vælges et eller to områder, som man særligt vil have fokus på i det år m.h.t. projekter.
I år har vi valgt at fortsætte med
• Sprog
• Krop og Bevægelse
Handleplaner
Fokuspunkt Sprog- i vuggestuen
Vuggestuen vil lade fokuspunkterne afspejle sig i aktiviteterne på torsdagsværkstederne, hvor nogle
af stuerne laver et ”workshop”, som især de store børn fra hele vuggestuen kan deltage i.
I foråret er temaet Sprog, der vil strække sig over 6 torsdage – tre torsdage før påske med start den
28. februar og tre torsdage efter påske. Det er vores mål at styrke mundmotorikken, sprogstimulere
ved rim og remser, sange og lege.
Vi starter med, at alle stuer laver mundmotoriske øvelser: puster til fjer, sæbebobler osv. Derefter
følger Rim og Remseværksteder og senere Sang/sanglegeværksteder. Efter påske skal der være
aktiviteter, hvor begreber som bagved, under m.m. styrkes ved at lave skattejagter: Find bamsen
eller find boldene. Den femte torsdag vil handle om spil/vendespil/ billedlotteri, der udvikler
ordforrådet. Den sidste torsdag bliver en overraskelse.
- 14 -
En god leg udvikler sproget
Så kigger vi i bøger og snakker om det vi ser.

Idèkatalog til sprogudvikling i vuggestuen
Sprogstimulation i hverdagen kan tilgodeses på mange måder. Vuggestuens fem grupper har
udviklet følgende idékatalog til inspiration for sprogarbejde
Naturligvis kan hver stue ikke nå at gennemføre alle ideerne .
Projekter om rim og remser - en stue beskriver det således: ”Vi vil arbejde med et rim af gangen
f.eks. ”Oppe i gardinerne”, om citroner og appelsiner, hvor vi vil studere en rigtig citron, appelsin,
røre ved dem, smage de på dem og snakke om, hvad man bruge dem til, hvordan frugterne vokser
osv. Rimet siger vi flere gange og sætter det op på væggen”.
Projekt, hvor de voksne samtaler med og om børnene - en stue fortæller: ”Vi vil dagligt tage
udgangspunkt i et barn efter tur omkring en oplevelse, de har haft i weekenden. Forældrene skal
fortælle om oplevelsen til os, og vi skal sammen med barnet efterfølgende fortælle om det til de
andre børn. Når vi har været på tur vil vi samtale med børnene om, hvad vi har oplevet under
frokosten – lidt som vi gør til jul med bamsen, der er på besøg i hjemmet”.
Aldersopdeling med aktiviteter for de store børn evt. etablere en læsegruppe for disse. Ved at være
sammen med alderssvarende børn bliver muligheden for at kommunikere sammen og herigennem
udvikle sproget bedre.
Kigge i børnenes mapper og snakke om det, der er i dem sammen med børnene.
Bruge vores dokumentation/ billeder til at samtale omkring, de oplevelser, vi har haft sammen.
Lære de store børn at sætte ord på det mad, de gerne vil have.
Udvidelse af stuernes bogsamling med anderledes bøger: kunstbøger, rejsebøger osv., som kan give
anledning til en masse snak og udfordrer børnene sprogligt med nye ord og begreber.
Lave sangbøger med yndlingssange, faste rutiner til morgensamlingen/sange.
Tælle børn, hvor mange drenge, piger og voksne der er kommet til morgensamlingen.
Lave sprogposer/sprogkufferter/ Lege med ord.
Til frugt: røre ved frugterne, sætte ord på maden, borddækningen m.m.
Overtage Snefnuggenes sanseprojekt fra 2007, hvor børnene lærte om de fem sanser.
Tage nogle børn med ud at handle: føle på maden, købe det, spise det, tale om det – forskellige
temaer: krydderier, frugt osv.
Arbejde med Tegn til Tale eller Babysprog, hvor børn kan lære at meddele sig, før de kan magte
talens brug, er et emne, som en del af personalet er interesseret i at dygtiggøre sig i.
Styrke mundmotorikken – ved at puste til fjer, bordtennis bolde.
Kropslege (evt. sang) pandeben, tommeltot osv.
Klappe stavelser, hvilket er en meget tidlig start på en senere god læseindlæring.
Bruge mere tid på spil i mindre grupper – billedlotteri, memory osv. , hvor vi sætter ord på.
Farveprojekt: Se på farver og snakke om farver på vores ture og i vores hverdag på stuen. Synge
”Se min bluse/kjole” og ballonsangen. Lave farve uger – ”rød uge”, hvor vi maler med rødt, tager
billeder af røde ting, finder røde ting. Grøn uge osv.
Projekt om bondegårdsdyr / zoo dyr: Lære de mest almindelige dyrelyde, og hvordan dyrene ser ud.
Synge Togsangen, hvor vi synger om, hvad dyrene spiser. Vi vil snakke om dyr - besøge zoo og
kigge på billeder.
- 15 -

Fokuspunkt Sprog - i børnehaven
I børnehaven vil vi fortsætte med at arbejde med fokuspunktet sprog i forskellige projekter i
familiegrupperne. Ligesom i 2007 vil grupperne arbejde med forskellige ideer, ofte udsprunget af
de spor, som børnene sætter, og som personalet så bygger videre på, og der opstår spændende
projekter. Vi vil fortsætte med at synliggøre vores arbejde med sprog bl.a. gennem
læreplansarbejdet, hvor vi sætter SMTTE-skemaer op, så alle kan følge med i eventuelle projekter.
Vi vil fortsætte med at fremlægge projekter for hinanden til gensidig inspiration Vi vil arbejde mere
med sang og fortælling/læsning, som også vil blive mere synlig i afdelingen. Vi vil få lavet vores
sprogstimulerings rum færdigt.
- 16 -
Hvilken hval vil
du være?
En plakat sætter
gang i samtalen.
Sproget udvikles.
Vi vil sætte sedler med ord på legetøjskasser, inventar, hylder og ting. Vores mål er at styrke
børnenes mund- og ansigtsmotorik, udvide børnenes ordforråd og styrke deres udtale og at lære
børnene noget om grammatik, forholdsord, udsagnsord, navneord og præsentere dem for bogstavs
træning. Derudover vil vi give børnene kendskab til andre sprog end dansk.
Vi vil synge Mester Jakob på forskellige sprog og lave fagter til, læse gammeldags eventyr og bøger
(den danske kulturskat). Rim og remser med visuelle effekter (appelsiner, citroner) – Over en
måned vil vi præsentere børnene for 4 eventyr, lave dukketeater ud fra eventyrerne og lade børnene
genfortælle eventyrerne. Pusteleg til at styrke mundmotorikken.
Andre mål – børnehaven
Ind i mellem er det vigtigt for en given børnegruppe at arbejde med det at være gode kammerater.
I Igloen vil pædagogerne således følge op på et projekt, det tog sin begyndelse i efteråret 2007.
Målet er dels at få de nye piger rystet godt sammen, dels at lære de store piger at behandle hinanden
respektfyldt og ligeværdigt. ”Vi vil dele pigerne op i tre mindre grupper som bliver sammensat af
os. En voksen går fra med en gruppe af gangen og laver en voksenstyret aktivitet. En sidegevinst
ved dette projekt er netop sprogstimulering, idet mange nye ord vil blive indlært”.
.

Fokuspunkt Krop og bevægelse - i vuggestuen
I vuggestuen vil fokuspunktet Krop og Bevægelses være temaet på torsdagsværkstederne over et
forløb på seks torsdage i efteråret. Tre torsdage før efterårsferien og tre torsdage efter ferien. Der
skal følges op på aktiviteterne fra 2007: Hvilke aktiviteter, der vil blive aktuelle på stuerne er endnu
ikke planlagt, men målet er at styrke børnenes motorik og gøre dem mere bevidste om deres krop og
måske turde flere ”farlige” ting.
Udvikling af de motoriske færdigheder ved at stimulere børn, der kan lide at bruge kroppen til nye
færdigheder og støtte de mere forsigtige børn til at opdage kroppens muligheder og færdigheder.
Træning gennem kontinuerlige øvelser ved rytmik i boldkælderen for de ældste børn – øve
trampolin hop til rytme og sang.
Flere stuer vil fortsætte arbejdet i dagligdagen med at gøre de store børn mere selvhjulpne – bruge
de små vandkander, som de selv kan hælde op af. Ved ”Smør selv- frokosten” om fredagen vil man
eksempelvis sætte de store børn sammen og lære dem at smøre med en lille kniv. Børnene vil
opmuntres til at hjælpe til i puslesituationer – selv tage tøj af og på. De store børn vil blive opfordret
til at lære af hinanden og hjælpe hinanden, når de skal tage flyverdragter og sko/støvler af og på.
Andre aktiviteter kan være musik og dans, trampolin med rasleæg, ”Kaste med gummistøvler”- leg,
trille rundt, hoppe og slå kolbøtter. Lave en anderledes forhindringsbane, hvor der eks. knytter sig
en kort historie til, vil også være en mulighed.
Fokuspunkt Krop og bevægelse - i børnehaven
I 2008 vil vi i børnehaven arbejde videre med det, vi startede på sidste år under fokuspunktet ”Krop
og Bevægelse”.
Vi vil således fortsat bruge vores bevægelsesværksted og boldkælderen. Begge steder er masser af
muligheder for både strukturerede og ustrukturerede forløb, hvor børnene kan få udviklet deres
motoriske færdigheder. Vi bevæger os ofte til musik, hopper, danser, kravler, slår koldbøtter,
gynger… og meget, meget mere.
På legepladsen vil vi fortsætte de gode lege, som udvikler børnenes motorik. Vi har indkøbt
”balancecykler” (og været så heldige at få nogle foræret), hvor børnene kan få udviklet den rumlige
sans og grovmotorikken. Børnene må gerne medbringe deres egne cykler, så de kan øve sig i at køre
på 2-hjulede cykler.
På legepladsen bliver der leget sanglege, som udover at børnene får brugt deres krop, i høj grad
også udvikler sociale relationer, sprog og kulturel forståelse.
Vi har indkøbt materialer til at lave forhindringsbaner med børnene. Dette er noget, de er meget
glade for at lege med. Det foregår såvel ude som inde. Sækkevæddeløb er også en meget populær
leg.
Vi vil som tidligere år lave Mini Ol i Isbjørnen.
- 17 -

Når vi tager på ture med børnene, får børnene naturligt brugt deres krop. Det kan være ture i teater,
til fødselsdage og ture, som kan være en del af læreplansarbejde eks. ”Tour de Valby”. Se beskrivelse
fra evaluering 2007.
I forbindelse med vores fokuspunkt om Sprog bliver der iværksat øvelser, hvor det også er
nødvendigt at bruge sin krop. Bl.a. mundmotoriske øvelser som at puste til fjer eller puste til
bordtennisbolde i labyrinter (mens man kravler rundt på gulvet).
I forbindelse med sprogarbejdet bliver der endvidere brugt trampolin.
Børnene vil fortsat være med til borddækning, ordne frugt/brød og der bliver af og til holdt ”smør
selv” dage, hvor børnene får god mulighed for at få udviklet deres finmotorik.
En familiegruppe vil i løbet af året afprøve Playstation 2 samt Eye toy – til motionsspil med
børnene.
Vi har på nuværende tidspunkt ikke lagt os fast på ret mange konkrete projekter med fokus på Krop
og Bevægelse. Vores udgangspunkt vil være i de mange ting, vi laver i dagligdagen, de rum vi
allerede har indrettet til bevægelsesaktiviteter – alt det, som børnene er glade for.
Projekter vil bl.a. opstå ud fra børnenes interesser og spor/interesser.
Finmotorik, grovmotorik, følesans – Krop og Bevægelse er mange ting!
- 18 -

Børn der skal have særlig opmærksomhed
Som tidligere beskrevet er baggrunden for det at arbejde læreplanorienteret i høj grad at sikre alle
børns udvikling og dermed målrettet tage hånd om børn med særlige vanskeligheder.
Børn med særlige vanskeligheder er
• Børn der ikke trives eller udvikler sig i institutionen.
• Børn hvor personalet er bekymret for deres udvikling og trivsel.
• Børn der har svært ved at fungere i gruppen og skal have styrket de sociale kompetencer.
• Børn der har vanskeligheder med sproget, hvor vi kan sætte ind med sprogstimulering.
Disse børn vil vi være særlige opmærksomme på i dagligdagen, under aktiviteter og projekter med
henblik på støtte og inklusion, således at også deres muligheder for udvikling tilgodeses.
Tværfagligt samarbejde
Vi vil fortsætte vores samarbejde med talepædagogen, sundhedsplejerskerne, den pædagogiske
konsulent, støttepædagoger og andre med henblik på den bedst mulige udvikling for disse børn.
Vi deltager i et tværfagligt forebyggende samarbejde med institutioner, der ligger i Valby Skoles
distrikt, også kaldet ”Bro-samarbejdet”. Ledelsesrepræsentanter fra småbørnsinstitutionerne mødes
ca. hver anden måned med repræsentanter fra sundhedsplejen, børnefamilieteamet og
talepædagogen. Her drøftes temaer som børn i sorg og krise, børn og søvn, børn der skal have
særlig opmærksomhed og meget andet.
Nogle af møderne er afsat til ”Fælles-bro-møder”, hvor vi sammen med skolen, PPR og
fritidshjemmene bl.a. aftaler procedure for skiftet fra børnehave til skole og fritidshjem samt aftaler
de hensyn, der skal iværksættes overfor de børn, der skal have særlig opmærksomhed.
Pjecer om ”Overgange”
I 2007 har det vigtigste tema i ”Bro-samarbejdet” været formulering af pjecer til forældrene om
”Overgange”, d.v.s. de skift, barnet kommer ud for i løbet af barndommen. Pjecerne vil således
indeholde information om alle de nye forventninger til et barn og dets forældre, når barnet forlader
vuggestuen og starter i en børnehave, når det forlader børnehaven og starter i skolen og
fritidshjemmet og til sidst, når det starter i klubben.
Pjecer henvender sig til alle forældre og forventes færdige i løbet af 2008.
- 19 -

Øvrige tiltag i 2008
Definition af en Isbjørnepædagogik
I de næste år vil vi fortsætte vores tidligere pædagogiske udviklingsprojekt (før
Mangfoldighedsprojektet) angående formuleringen af Isbjørnens pædagogik.
Vores mål er at finde frem til en pædagogik, der både rummer elementer fra Den Integrerende
Pædagogik og elementer fra Læreplanstankerne.
Dette udviklingsprojekt bliver genoptaget på vores Personaledag den 19. september 2008.
Barnets bog
Et af elementerne fra Den Integrerende Baggrund er ”Barnet Bog”. I det nye år er det vores mål at
omdefinere meningen, strukturen og indholdet af Barnets Bog.
Målet er gøre arbejdet med bøgerne lige tilgængelig for alle medarbejdere og at fremstille bøger,
der har et mere ensartet fagligt niveau. Målet er således også at synliggøre læreplansarbejdet og
den læring barnet får herigennem.
Projektet vil starte med et oplæg og en debat på vores førstkommende aftenmøde i marts.
Der vil blive fortrykt sider med de arrangementer, vi har i Isbjørnen, eksempelvis Lanternefesten,
de projekter, barnet har deltaget i, sider med barnets venner etc. . Disse sider kan personalet sætte
billeder ind på. Kladdehæfter udgår og erstattes af sider med overskriften ”Guldkorn”.
Barnets Bog i den nye udformning vil dog først være at se efter sommerferien.
Børnemiljøloven
Dagtilbudsloven indeholder tre elementer:
• Læreplaner
• Sprog
• Børnemiljø
Loven er en symbollov, der følger således ikke midler med, men fokus præciseres. Der skal være
fokus på det pædagogiske indhold, på sprog, og på, hvordan børnene har det i institutionen.
I Københavns kommune har man tilføjet begrebet ”Livsglæde” og kommunen dyster med
Fredericia, Køge og Sønderborg om at blive Danmarks Bedste Børneby
Der er således krav om, at institutionen hvert 3. år skal kortlægge det miljø, børnene opholder sig i.
Denne kortlægning skal være opstartet ved udgangen af 2009.
Der er metodefrihed, men vi vil få forskellige hjælpemidler – børneinterviewguides, der indfanger
livsglæden m.m. i løbet af 2008.
Både børn og forældre skal inddrages.
Køreplan for afdækning af det psykiske, det fysiske og det æstetiske miljø ser sådan ud:
Afdækning – hvordan ser der ud her? Et spørgeskema for de voksne.
Beskrivelse – af de miljøproblemer, man indfanger.
Handleplan – beskrivelse af det vi kan gøre.
Opfølgning – prioritet, i hvilken rækkefølge vil vi forbedre forholdene.
I Isbjørnen håber vi på at påbegynde dette spændende arbejde i løbet af efterår 2008/forår 2009.
Hvordan kravene i loven opfyldes i Isbjørnen er naturligvis noget vi vil drøfte med bestyrelsen.
Vi glæder os over dette paradigmeskift, hvor det er barneperspektivet, der er i fokus.
- 20 -

Dokumentation og evaluering af 2008
Dokumentation er dataindsamling, der kan bruges til at
• se om vi gjorde det, vi sagde vi ville gøre
• reflektere over vores pædagogiske praksis
Al vores udviklingsarbejde – læreplaner, mangfoldighed, sundhed m.m. vil vi dokumentere og
evaluere løbende.
Metoder til dokumentation kan være:
• Foto/video der viser billeder og situationer, vi kan reflektere over
• Barnets bog fortællinger om barnets udvikling og hverdag i institutionen
• Børnetegninger fortæller noget om barnets udvikling og kan vise os tegn på,
hvad der rører sig i barnet
• Børns produkter viser aktiviteter og kreativitet
• Matrix bruges til at sætte viden om barnet i system
• Interviews en sjov metode til at få især børnehavebørnenes syn på tingene
• TRAS systematisk sprogvurderingsskema.
• Iagttagelser beskriver situationer om barnet og børnenes samværsmønstre
• Hjemmeside viser situationer fra børnenes hverdagsliv – aktiviteter m.m.
• Logbog et godt værktøj til at notere tanker, episoder og ideer især under projekt
Metoder til evaluering kan være:
• Spørgeskemaer, hvor grupperne kan reflektere sammen
• Interviews
• Spørgeskemaundersøgelse / forældre
Barnets bog med dokumentation af barnets udvikling, læring og aktiviteter
påbegyndes i vuggestuen og fortsætter i børnehaven.
- 21 -

Mangfoldighed
”Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud” indgår som et delprojekt i det politisk vedtagne forlig
”Faglighed for alle” og er således et nyt indsatsområde, der startede i august 2006. Det løber i tre år.
Det bærende mål i projektet er, at ændre på den nuværende sammensætning af børn i
daginstitutionerne med henblik på:
• at fremme mødet mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn for
hermed at styrke den gensidige integration, udvikle interkulturelle kompetencer hos alle
byens børn og modvirke etnisk og social polarisering i byens daginstitutioner.
• at styrke den sproglige og almene udvikling blandt børn fra etniske minoritetsgrupper
således, at de opnår de nødvendige faglige, sproglige og sociale kundskaber og
kompetencer til at få succes, når de skal videre i skole (citat: Københavns informations og idé
mappe)
Projektet foregår i udvalgte daginstitutioner. I Institutioner med få tosprogede børn reserveres et
antal såkaldte Sprogpladser, som kun kan søges af børn med andet modersmål end dansk. Disse
bliver kaldt Sprogpladsinstitutioner. Isbjørnen er på grund af sin børnesammensætning udpeget til at
være en sådan institution, dvs. vi skal tiltrække familier med anden etnisk baggrund end dansk.
Institutioner med høj andel af tosprogede børn bliver kaldt Brobyggerinstitutioner, disse skal
forsøge at tiltrække flere etnisk danske børn.
Isbjørnens pædagogiske virksomhed vil igen i 2008 på mange områder blive præget af dette projekt.
Der vil blive afholdt to personaledage, hvorefter vi har færdiggjort det to år lange kursus i
Interkulturel Kompetence / Mangfoldighedsprojktet.
Vi vil derfor blive endnu klogere og bedre rustet til at varetage de kommende opgaver indenfor
dette område.
Sådan skrev vi i 2007
Vores foreløbige tanker/handleplaner og det vi nåede
”Det vigtigste er at få fat i de tosprogede familier:
1. Vi har nu fået oversat vores hjemmeside til engelsk, tysk og fransk og vil som det næste få lavet
en oversættelse på arabisk. Dette for at få disse familier til at føle, at vi ønsker at henvende os
direkte til dem også”.
-Det lykkedes desværre ikke at få oversat til arabisk. Vi lavede to forskellige aftaler, som ikke blev
til noget. Til gengæld har vi lagt Valbys egen sprogpjece ind på dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk og
urdu som et link, som man så selv kan downloade.
2. ”Vi vil forsøge at starte en legestue, hvor tosprogede mødre kan samles. Her er mulighed for at
præsentere huset og det vi står for. Vi vil her samarbejde med beboerrådgiver Nazeem på
Lukretiavej og de sundhedsplejersker, der er tilknyttet via Minibroen samt vores talepædagog”.
- 22 -

-Sundhedsplejerskerne har erfaret, at der ikke blandt tosprogede mødre i målgruppen, er tradition
for, at samles i mødregrupper. Man bruger det netværk, man i forvejen er en del af.
-På trods af samarbejde med Nazeem, er det ikke lykkedes, at få nogle tosprogede børn fra
bebyggelsen.
-Samarbejdet med talepædagogen omkring dette er endnu ikke etableret.
3.”Vi vil sikre os, at der i vores respektive netværk: Minibro, ledernetværk etc. vil foregå en
erfaringsudveksling og gensidig inspiration”.
-På trods af megen diskussion i disse grupper, har det ikke hjulpet nævneværdigt på problematikken
4. ”Vi vil forsøge at få et formaliseret samarbejde i stand med Blankavej - en Brobyggerinstitution,
der skal tiltrække majoritetsbørn (danske). Samarbejdet kan være gensidige besøg og fælles
arrangementer.”
- Det lykkedes os at etablere et samarbejde gennem et kunstprojekt med os som sproginstitution,
børnehaven på Blankavej, som er en brobyggerinstitution og børnehaven Solstrålen, som er
udenfor projektet, da deres børnesammensætning svarer til det omgivende samfund. Vi ansøgte og
blev bevilget midler til dette fælles projekt, som blev en stor succes. Læs herunder.
- Vi deltog i et meget spændende naturprojekt, ligeledes sammensat af blandede institutioner. Her
var store børn fra vuggestuen sammen med børn fra børnehaven. Projektet blev afsluttet med en
stor forældrefest, hvor mange kulturer mødtes. Billeder og en beskrivelse fra projektet blev udstillet
på Valby Bibliotek samt iDokumentations-centret.
Beskrivelse af kunstprojektet
Formål: Kulturmøde på tværs af tre forskellige institutioner.
Derudover
• At børn og voksne sammen gennemlever en kunstnerisk proces og derigennem bliver
klogere på sig selv og hinanden.
• At personalet opnår en større faglighed indenfor det kreative felt.
• At børnene får indblik i hinandens dagligdag og knytter venskaber på tværs.
• At der etableres et samarbejde mellem voksne, der ikke på forhånd kender hinanden. At det
bliver naturligt for de involverede institutioner at samarbejde i dagligdagen og bruge
hinandens ressourcer fremover.
Fra evaluering af projektet
”Hver institution deltog med to voksne og ti børn. Vi startede med en uge samlet på Isbjørnen, hvor
kunstneren Hanne Ravn Hermansen guidede børn og voksne gennem et spændende kunstnerisk
forløb. Hver dag sluttede med fælles spisning og fælles leg.
- 23 -

Da vi er en institution med få tosprogede børn var det sjovt for børnene at møde mange tosprogede
børn. Børnene skulle lige se hinanden an de første par dage, eksempelvis sad de i deres egne
grupper og spiste frokost. Som ugen skred frem begyndte de at blande sig med hinanden.
Vi lærte mange nye anderledes og eksotiske navne. Vi malede bl.a. selvportrætter. Børnene blev
opmærksomme på de forskellige ansigter, nogle brugte hudfarve, andre brugte brun, grøn, blå –
man kan se ud på mange måder.
Ugen endte med en fernisering, hvor samtlige forældre deltog. Udstillingen fortsatte på Valby
Bibliotek og endte i Valbys Dokumentationscenter.
Efter projektugen besøgte hele gruppen Statens Museum for Kunst, hvor det igen var Hanne, der
guidede os igennem dagen. Hun viste os rundt på det flotte museum. Vi så billeder af gamle konger,
koner, der sang og en figur med meget lange ben… hold da op, hvor den var mærkelig! Vi sluttede i
værkstedet, hvor vi malede selvportrætter.
Det har været en positiv og glad oplevelse for både børn og voksne. Vi har lært forskellige
teknikker, vi har tegnet, malet, klistret og limet og så har vi rørt os på legepladsen og i boldbassinet.
Børnene har knyttet nye venskaber på tværs af institutionerne, har vist stor gensynsglæde og har
udtrykt og vist glæde og stolthed ved at deltage i projektet. De har mødt andre institutionskulturer,
som har undret og sat tanker i gang. En opdagelse af ting kan foregå på forskellige måder. De
voksne har haft et godt samarbejde. Vi har suppleret hinanden godt og har alle lært af hinandens
forskelligheder og taget nye tiltag med hjem. Vi har et stort ønske om at fortsætte vores
samarbejde”.
- 24 -
Sammen med børn
fra andre kulturer
blev der bygget et
slot og lavet
spændende kunst.

Mangfoldighed har tre hovedindsatsområder
1. Det gode sprogmiljø
2. Mangfoldighed i børnehøjde
3. Forældresamarbejde og den særlige forældreinddragelse.
Det gode sprogmiljø - Vuggestuen
Hvordan vil vi udvikle:
- Tager individuelle hensyn uanset etnisk baggrund.
- Fortsætte med at have fokus på børnenes sproglige udvikling bl.a. via TRAS.
- Fortsætte med at læse bøger, synge og gentage sange mange gange.
- Arbejde mere med rim og remser.
- Opfinde lege f.eks. fysiske lege som skattejagt, forhindringsbane osv. for at træne forholdsord.
(over, under, igennem, bag ved, foran etc.)
- Vi sætter ord på handling f.eks. ”vi skal have kartofler”, ”nu hælder jeg mælk op i glasset”.
- Vi arbejde videre med farveprojekter og sanseprojekter.
Det gode sprogmiljø - børnehaven
Hvordan vil vi udvikle:
- Fortsætte højtlæsning, historiefortælling, sang og samtale.
- Inddrage børnene i historiefortælling.
- Fortsat bruge samling og andre hyggestunder til at tale om alle mulige emner: dyr, billeder og
meget andet på stuen.
- Vi bruger det at spille spil/ computer som sprogudviklende.
- Værksteds-aktiviteter er samtidig er sprogstimulerende aktivitet, idet børnene her er i samspil
med hinanden og de voksne.
- Masser af snak i garderoben, ved puslebordet og i vinkesituationer.
- Vi bruger efter behov i den enkelte børnegruppe elementer fra Trin for Trin-metoden, der
udvikler empati og det at kunne sige til og fra samt sætter ord på følelser.
- Fokusere mere på de børn, der har ekstra behov for sprogstimulering i det daglige og
skemalægge sprogstimulering.
- Sætte ord på objekter, inventar (mærkater, overbegreber) Flere spil, puslespil og flere
kvalitetsbøger.
- 25 -

Det gode sprogmiljø – Fælles
Hvordan vil vi udvikle:
- Blive endnu bedre til at bruge matrix, SMTTE model og læreplanskontrakter som målstyrende
værktøjer.
- Synge mere – også på andre sprog.
- Flere stillestunder med sang, ro, musik.
- Sætte ord på handlinger og aktiviteter i hverdagen.
- Have mere fokus på bøger, som forældre kan låne med hjem til samtaler med barnet. Vi har
flere børn, hvis forældre går på sprogskole. De kan begge have glæde af at læse bøgerne
sammen.
- Mere feedback til forældrene, om deres barns sproglige udvikling: ”Nu kan han…”
- Benytte personalets sproglige ressourcer mere. Vi behersker svensk, engelsk, fransk, tysk,
amerikansk, thai, tyrkisk, arabisk samt kinesisk.
- Lave miniordbøger med barnets ord og de vigtigste sætninger til de voksne på barnets eget
sprog : ”Jeg er træt”, ”Jeg er sulten”, ”Hvor er toilettet?”, ”Jeg savner min mor” etc. Ved
sådanne ordbøger har vi bedre forudsætninger for at møde barnet på en god måde.
- Øve os i at sige goddag og farvel på alle de sprog, der er repræsenteret i huset blandt børn og
ansatte.
- Hente inspiration fra forårets kursusdag om sprogtilegnelse.
Mangfoldighed i børnehøjde
Hvordan vil vi udvikle:
- Fokus på børnenes kulturelle baggrund.
- Benytte os af den lærdom vi har fået gennem undervisningsforløbet i mangfoldighed
1) Vi fortalte stolt, at vi havde indkøbt flag fra alle de nationer, vores børn repræsenterede. Det
var meningen, at der skulle flages med både det danske flag og flaget fra oprindelseslandet, når
barnet havde fødselsdag. Det viste sig, at man i de færreste lande har de samme flagtraditioner
som i Danmark. Der er flere kulturer, der opfatter flaget som alt det negative, de netop er flygtet
fra. Vi flager nu med det danske flag på alle fødselsdage, fordi dette er en dansk tradition. Vi
diskuterer, hvad vi skal bruge alle vores andre flag til.
2) Vi erfarede, at vi er meget mere fordomsfulde end vi troede overfor andre kulturer. Det vil vi
naturligvis prøve at arbejde med.
3) Integration er meget vigtigt. At møde barnet med tolerance, åbenhed og fordomsfrihed
betyder at barnet føler sig værdsat og udvikler selvværd. Derved kan vi være med til at
forhindre, at barnet som ung føler sig marginaliseret.
4) At det er en ressource at være tosproget, men at et tosproget barn kan være længere om at
bruge sit andet sprog.
- Fortsætte med temaet ”Etnisk mad” til ”Smør-selv-dagene.
- 26 -

- Indkøbe flere dukker med etnisk look.
- Samtale med børnene om forskelligheder: udseende, sprog osv.
- Synliggøre de enkelte/forskellige kulturer og nationaliteter.
- Udveksle ord på de forskellige sprog.
- Fortsat invitere forældrene over som gæstekokke og præsentere barnets madkultur.
- Vi vil bestræbe os på, at tosprogede børn får en særlig tryg introduktion til børnehavens
forskellige muligheder ved at inddrage tolk og etablere ”Tour de værksted” for disse.
- Vi vil være opmærksomme på om nye tosprogede børn skal have ekstra støtte til at få
legekammerater og hjælp til at lege med ting, som barnet måske ikke har forhåndskendskab til
og sætte ressourcer af til dette.
- Afvikle et læreplansprojekt med temaet ”hvor kommer vi fra”.
- Køkkenet laver etnisk mad (på f.eks. mærkedage til frugt).
- Vi vil markere religiøse helligdage/ Helligdagskalender.
- Fejre andre højtider end de danske, markere Eid (Ramadan). Lave et afklipnings
system/kalender med nedtælling til Eid (a la Julekalender).
- Være opmærksomme på hvornår og hvordan andre kulturer fejrer nytår - samtale om det. I den
forbindelse vil vi forsøge at få mærkedage ind i på den eksisterende Helligdagskalender.
- Introduktion til arabisk/etnisk musik, inventar o. lign.
Obs: mange af ideerne henvender sig fortrinsvis til børnehavebørn
3. Forældresamarbejde og den særlige forældreinddragelse
Alle vores tosprogede familier er velintegrerede og ligeså veluddannede som de etnisk danske
familier. Halvdelen af vores sprogpladser i vuggestuen er optaget af færøske og islandske børn.
Vi må konstatere, at vi har haft svært ved at tiltrække de tosprogede familier, som
mangfoldighedsprojektet er tiltænkt. Fordomme hos disse familier går på at de tosprogede, der
benytter sig af Isbjørnen er for højtuddannede og velintegrerede og dermed svære at identificere sig
med.
Hvordan vil vi udvikle:
- Overordnet tager vi fortsat individuelle hensyn, uanset om det er etnisk danske eller tosprogede
familier (Den integrerende Baggrund.). Vi har respekt for anderledes kulturer og tager således
religiøse kosthensyn, respekterer anderledes holdning til badesituationer, fødselsdage,
kropskontakt m.m. Ved særlige samtaler bruger vi tolke.
- Vi vil arbejde videre med at opsøge familier af anden etnisk oprindelse bl.a. ved igen at
kontakte målgruppen via sundhedsplejerskerne og oversætte hjemmesiden til flere sprog.
- Vi repræsenterer flere kulturer blandt personalegruppen end i børnegruppen, og vi vil benytte os
af dette som et positivt signal, når vi møder de tosprogede forældre med en multietnisk
baggrund.
- Vi lærte på vores mangfoldighedskursus, at vi danskere er meget intolerante overfor gebrokkent
dansk, hvorimod f.eks. englænderne har været vant til at høre engelsk udtalt på mange måder i
gennem flere århundreder. Vi vil gerne praktisere tolerance på dette område fremover.
- 27 -

- Som nævnt ovenfor vil vi arbejde med vores skjulte fordomme overfor andre kulturer.
- Vi vil bl.a. på forældremøder og Cafè-arrangementer opfordre ”gamle” forældre til at tage godt
imod alle nye forældre på en stue/gruppe. Det er således også deres ansvar, at man hilser på
hinanden i hverdagen, at nye forældre på den måde føler sig velkomne. ”Gamle” forældre kan
medvirke til at nye forældre bliver introduceret til Isbjørnens kultur, tilbud og forventninger.
- Vi vil, når forældre melder sig til rundvisning sikre os, at der er en til stede, som kan give en
introduktion på det relevante sprog eller bestille tolk.
- Vi vil sikre os, at der altid er tolk til introduktion af nye forældre. De skal føle sig godt taget
imod, have fået svar på alle deres spørgsmål om dagligdagen, således at de er trygge, når barnet
starter.
- Vi vil bestræbe os på, at tosprogede forældre får en god introduktion til vores traditioner og
fester, så de får en forståelse for, hvor vigtigt det er for barnet, at familien deltager.
- Vi vil bestræbe os på at give forældrene en forståelse for vigtigheden i at deltage i demokratiet
ved at komme til forældremøder samt lade sig opstille til bestyrelsen.
- Inddragelse af forældrene, således at de kommer med en ordliste med de vigtigste ord fra deres
sprog.
- Vi vil bestræbe os på at oversætte hjemmeside og andre relevante oplysninger til arabisk,
pakistansk, thai osv.
- Opfordre forældrene til at komme på besøg og undervise/fortælle om deres egen kultur.
- Afholdelse af Cafedage, hvor de forskellige etniske minoriteter arrangerer forløbet.
- Ekstra fokus på opslag til forældrene. Sørge for informationsmateriale om bl.a. sygdomme på
arabisk, urdu osv.. og i den forbindelse introducere personalet til mappen med dette materiale.
!
En mor laver Arabisk mad til børnene – det smager godt
- 28 -

Økonomi for mangfoldighedsprojektet
2007
De få midler vi havde til rådighed i 2007 har vi brugt til indkøb af digitale kameraer med 1 GB
fotokort til alle stuer.
Vi valgte at udskifte vores kopimaskine til en farvekopimaskine, således at den enkelte stue/gruppe
kan printe 9 farvefotos ud på A4 ark og derved på længere sigt spare penge på fotodokumentation.
2008
Midlerne i 2008 vil blive brugt til øget brug af tolke til oversættelser til vores hjemmeside og
forskellige pjecer.
Et beløb vil blive brugt til vores samarbejde med Blankavej og Solstrålen. Vi har fået lov til at låne
en udflytterbørnehave i to uger i juli, og vil sammen tage af sted på dagudflugter med de tre
børnegrupper.
Vi har besluttet at investere restbeløbet i ”Story-cases.” Vi har fået en forærende fra distriktets
sprogpulje, og den er så populær, at vi vil investere i hele serien.
- En story-case er en kurv med figurer som passer til et eventyr eller en sang. Man kan spille teater
med figurerne, mens man fortæller eventyret eller synger sangen. Det er anvendeligt til både
vuggestue og børnehave.
- 29 -

Januar
Bestyrelsesmøde
Aflevere
sommerferieønsker
Forberede Bamseskole
Forberede fastelavn
Pædagogisk udvalg
SU
Maj
Lukkedag den 2.
Kursusklubben
Arbejdslørdag lørdag d.
17.5 med forældre og
saludvalg
Forberede sommerfest
Koloni uge 22
Pædagogisk udvalg
September
Aflevere ferieønsker for
restferie
Bestyrelsesmøde
11. + 12.:
Ledelseskonference
19.: Lukkedag P-møde
Forældremøde m. valg til
Bestyrelsen
-start på kostpolitik
Pædagogisk Udvalg
Februar
Starte Bamseskolen
Lukkedag den 8.:
Kursusdag Mangfoldighed
Kursusklubben
Omsorgssamtaler alle
Bestyrelsen holder møde
med nye forældre
Aflevere Lære- og
Mangfoldighedsplan
Pædagogisk udvalg
Juni
Sommerfest
Kursusklubben
Bestyrelsesmøde
Koloni uge 24
SU
Sankt Hans
Pædagogisk udvalg
Oktober
Aftenmøde børnehaven
Aftenmøde vuggestuen
Bestyrelsesmøde
Nyhedsbrev fra ledelsen
Forberede Lanternefest
SU
Pædagogisk udvalg
- 30 -
Marts
Bamseskole
Forberede påsken +
Påskefrokost/overraskelse
Påskeferie
Aftenmøde vuggestuen
Aftenmøde børnehaven
Kursusklubben
Bestyrelsesmøde
Pædagogisk udvalg
Juli
Nyhedsbrev
Ferieafvikling
November
Lanternefest
Lukkedag læreplan
Arbejde med læreplan
Bestyrelsesmøde
SU
Forberede Julen
Nisser pynter til jul
Pædagogisk udvalg
April
Bamseskole/
afslutningsfest d. 30.
Lukkedag den 11.:
Afslutning Mangfoldighed
Bestyrelsesmøde
Pædagogisk udvalg
Start på MUS i børnehaven
Ann E. Knudsen på Ålholm
skole
SU
Nyhedsbrev fra ledelsen
August
Ferieafvikling
Forældremøde med nye
forældre
Bestyrelsesmøde
SU
Pædagogisk udvalg
December
Vinterafspadsering/ ønsker
afleveres
Luciaoptog / julecafé
Julefest for børnene
Juleferie / Lukkedage
Arbejde med læreplan
Nyhedsbrev fra ledelsen

Årsberetning for bestyrelsen i Isbjørnen, 2007
I 2007 har vi fået flere nye og meget engagerede forældre i bestyrelsen, så jeg vil mene at I
andre forældre er så godt repræsenteret som det overhovedet er muligt – ellers må I på
banen fremover!
I årets løb har vi særligt haft fokus på og diskuteret:
• Årsplanen
• Kønspolitik
• Kommunikation med forældrene
• Arrangementer i Isbjørnen, herunder Den Integrerende Baggrund
• Personaleudskiftning
• Vejen til Isbjørnen og parkeringsmuligheder
Som bekendt har en del af bestyrelsen, sammen med personalet gjort en stor indsats i
forbindelse med de seneste besparelsesvarsler fra kommunen – STOR ros herfor!
Jeg vil som medlem af bestyrelsen opfordre til, at vi som forældre, i forbindelse med
sprogtestning af børnehavebørnene, overvejer ressourceforbruget herpå sammen med
barnets kontaktpædagog.
En god daginstitution afhænger i den grad af gode medarbejdere og en strategisk ledelse,
men en institution er ikke bedre end den opbakning den får fra børn og forældre, så jeg vil
opfordre jer forældre til at blive ved med at stille op til julepyntning, kagebagning,
forældrearbejdsdage, ja alt det der også er med til at gøre Isbjørnen en særlig institution!
Endelig vil jeg minde alle forældre om at bruge institutionens rigtig gode hjemmeside –
her er mange vigtige informationer, og noget så fornemt som en beskrivelse af vores børns
hverdag!
Tak for et godt år i Isbjørnen, og tak for bestyrelsessamarbejdet.
Susan
bestyrelsesformand
- 31 -

Godkendelse af læreplan 2008
Dato
Annette Jørgensen Bettina Rønn Laugesen
Leder af Isbjørnen Forældrebestyrelsesformand
- 32 -