PRAKTISKE FORHOLD: - Isbjørnen

Isbjørnens årsplan 2005-2006 

PRAKTISKE FORHOLD................................................................................................................. 2 

ISBJØRNENS BRUGERGRUPPE OG NÆRMILJØ. ..................................................................................... 3 

ISBJØRNEN ER EN STOR INSTITUTION MED 160 BØRN OG MANGE ANSATTE........................................ 3 

PERSONALEPOLITIK........................................................................................................................... 5 

PROCESSEN – AT UDARBEJDE ÅRSPLANEN ......................................................................... 6 

ISBJØRNENS HISTORIE................................................................................................................ 7 

ISBJØRNENS VÆRDIER OG PÆDAGOGIK ............................................................................. 9 

”DEN INTEGRERENDE BAGGRUND” .................................................................................................. 9 

FIRENZE – EN STUDIETUR................................................................................................................ 11 

ISBJØRNENS VÆRDIER ..................................................................................................................... 12 

OPRAGELSESVÆRDIER I KØBENHAVNS KOMMUNE ......................................................................... 12 

PERSPEKTIVPLANEN........................................................................................................................ 13 

LÆREPLANER.................................................................................................................................. 15 

FORÆLDRESAMARBEJDET...................................................................................................... 17 

EVALUERING AF 2003-2004........................................................................................................ 19 

VUGGESTUEN................................................................................................................................ 22 

DAGLIGDAGEN I VUGGESTUEN LILLEBJØRN ................................................................................... 22 

LÆRINGSMILJØ I LILLEBJØRN (VUGGESTUEN)................................................................................. 26 

FOKUSPUNKTER - VUGGESTUEN ..................................................................................................... 29 

MADPOLITIK ................................................................................................................................... 31 

BØRNEHAVEN (STOREBJØRN OG IGLOEN) ........................................................................ 32 

HVORFOR VÆRKSTEDER?................................................................................................................ 32 

VALG AF VÆRKSTEDER ................................................................................................................... 33 

BAMSESKOLEN................................................................................................................................ 46 

VIDENSCENTER............................................................................................................................ 49 

VISIONEN........................................................................................................................................ 50 

Side 1 af 51

Praktiske forhold 


Isbjørnen er en integreret institution under Københavns Kommune med 160 børn mellem 0 og 6 år, 

fordelt på to afdelinger: 

• Vuggestuen med seks grupper á 12 børn 

• Børnehaven med fire grupper á 22 børn 

Institutionen er beliggende: 

Familieinstitutionen Isbjørnen 

Bymosevej 2 

2500 Valby 

Tlf: 3646 7689, Fax: 3646 1696 

Leder: Annette Jørgensen lokal 10 Souschef: Sadedin E. Jepsen lokal 18 

Email: Annette.Joergensen@faf.kk.dk Email: Sadedin.Jepsen@faf.kk.dk 

Afdelingsleder børnehaven: Afdelingsleder vuggestuen: 

Birgit Jensen lokal 19 Jette A. Christensen lokal 20 

Isbjørnen har en daglig åbningstid mellem klokken 6.45 og 17.00 

Denne årsplan samt mange andre informationer kan ses på vores hjemmeside: 

www.Isbjoernen.dk 

Institutionen har på grund af en besparelse, som vi er blevet pålagt af Københavns Kommune, op til 

10 lukkedage. De fastsættes hvert år af bestyrelsen i samarbejde med personalet og meddeles 

forældrene i starten af året. Hvis der er nogle familier, som alligevel har brug for pasning på 

lukkedagene, kan de blive henvist til en anden institution. 

Der skal gives skriftligt besked på kontoret om pasningsbehov i en anden institution senest en 

måned før den pågældende lukkedag. 

De aktuelle lukkedage for året står i velkomstfolderen! 

Side 2 af 51


Isbjørnens brugergruppe og nærmiljø. 

Isbjørnens ca. 150 familier kommer fra det meste af det centrale Valby. Det er en meget blandet 

brugergruppe, fordelt på alle uddannelsesniveauer og boformer. 

Vi modtager ca. 5 % børn med anden etnisk baggrund i vores institution. Derudover har vi en del 

børn hvoraf den ene forælder er dansk og den anden har en anden baggrund fordelt på hele verden. 

Vi bestræber os på, at Isbjørnen ligner det omliggende samfund. Vi respekterer at man har 

forskellig baggrund og ser mangfoldigheden som en styrke. 

Isbjørnen ligger meget centralt placeret i forhold til udflugtsmål. 

Vi ligger i gå-afstand til: 

• Søndermarken 

• Zoologisk have 

• Frederiksberg Have 

• Valby bibliotek 

• Damhussøen 

• Medborgerhuset 

Derudover har vi rigtig gode trafikforbindelser til kulturoplevelser i hele København. 

Vi bruger nærmiljøet i vores pædagogiske arbejde med børnene. Vi tager ikke nødvendigvis særlig 

langt, men bevæger os rundt i nærområdet og lærer det at kende. 

Isbjørnen er en stor institution med 160 børn og mange ansatte. 

De ansatte er fordelt således: 

• En institutionsleder á 37 timer 

• En kontormedarbejder á 31 timer 

• En souschef á 37 timer 

• En afdelingsleder for vuggestuen på 37 timer 

• En afdelingsleder for børnehaven på 37 timer 

Stordriften giver nogle økonomiske fordele. Isbjørnen svarer nøjagtigt til vores fire nærmeste 

naboinstitutioner, hvilket giver en besparelse på fire ledelseslønninger. 

Isbjørnen består af seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Normeringen på den enkelte 

stue/familiegruppe er ca. 104 personaletimer, fordelt mellem to uddannede pædagoger og en 

Side 3 af 51


pædagogmedhjælper. Vi bruger p.t. 670 pædagogtimer og 370 medhjælpertimer om ugen. På vores 

hjemmeside kan man se præsentation og fotos af de enkelte stuers personale. 

Derudover har vi et skiftende antal studerende i praktik, støttepædagoger, timelønnede vikarer og 

korttidsansatte i huset. 

Praktisk personale: 

• En gårdmand á 37 timer 

• En gårdmandsmedhjælper efter behov 

• En økonoma á 35 timer 

• To køkkenmedhjælpere á 20 timer 

• 3 rengøringsassistenter á 33 timer 

På Isbjørnen har vi valgt at være en rummelig arbejdsplads. Vi vil også i vores ansættelsespolitik 

bestræbe os på at ligne det omliggende samfund. Mænd, kvinder, unge, ældre, fleksjob, servicejob, 

folk med forskellig etnisk baggrund, faglærte og ufaglærte. Her er plads til alle, som kan og vil 

noget! 

Isbjørnen har et samlet budget på ca. 12 millioner kroner, heraf er lønningerne på ca. 10 millioner 

kroner. 

Side 4 af 51

Personalepolitik 


Isbjørnen tilstræber en ansættelsespolitik, hvor alder, køn og kulturbaggrund bliver så alsidigt 

repræsenteret som muligt. 

For at få en dygtig og tilfreds medarbejdergruppe, satser vi på uddannelsestilbud til alle, passende 

til den enkelte medarbejders behov. Vi finder det vigtigt, at også egne talenter eller viden bliver 

anvendt i den daglige kollegiale undervisning. 

I forbindelse med afholdelse af medarbejderudviklingssamtalerne udarbejdes en kompetenceplan 

for hver enkelt medarbejder. 

For at få en stor pædagogisk arbejdsplads som Isbjørnen til at fungere, er man nødt til at have 

personalepolitiske principper. Disse principper er beskrevet i vores personalehåndbog, og spænder 

blandt andet fra afspadsering, afviklingssamtale over fraværspolitik, rygepolitik, seniorpolitik til 

vinterafspadsering, virksomhedsplan og økonomi. 

Vi har forbedret vores fraværspolitik, ved også at sætte fokus på de sunde medarbejdere. Vi har 

indført omsorgssamtaler for alle, man kommer med andre ord til samtale minimum en gang årligt, 

men altid efter 12 fraværsdage eller tre perioder. 

For at højne sundheden og mindske fraværet har vi følgende tiltag: 

• Abonnement på Falck Healthcare psykisk krisehjælp 

• Tilbud om influenza vaccine 

• Tilbud om massage 

• Tilbud om et stykke frisk frugt hver dag 

I den kommende tid fokuserer vi på seniorpolitikken, sorg og krise, ergonomi, hygiejne, 

arbejdsmiljø og støj. Der er nedsat udvalg, som gennemdrøfter problematikker i huset og udarbejder 

forslag til kommende politikker. Udvalgenes forslag vil senere blive behandlet af 

samarbejdsudvalget, og vil forhåbentligt føre til en endnu bedre personalepolitik i huset. 

Side 5 af 51


Processen – at udarbejde årsplanen 

Processen – at få udarbejdet årsplanen i både form og indhold har, bestået af følgende elementer: 

Arbejdet har taget udgangspunkt i den årsplan, som vi brugte meget lang tid på at lave i 2002, 

enkelte ting er genbrug, nogle afsnit er lettere omskrevne, og mange afsnit er helt nye. 

Den enkelte medarbejder har beskrevet målene for sit arbejde i værksteder og/eller børnegrupper. 

Alt efter hvilken afdeling man tilhører, har denne proces haft forskellig form og udtryk. 

Hver stue/værksted har afleveret skriftligt materiale om mål for arbejdet i den kommende periode. 

Personalemøderne i afdelingerne har blandt andet drejet sig om de pædagogiske mål og visioner for 

perioden, samt om strukturen der skulle varetage disse fremadrettede idéer og hensigter. 

På møderne i lederteamet, har vi diskuteret og forberedt processen, samt planlagt afdelingsmøder og 

personaledag. 

På bestyrelsesmøderne har vi diskuteret det overordnede i forbindelse med Isbjørnens fremtid, de 

enkelte afdelingers mål i forhold til Perspektivplan, Læreplaner samt økonomien i forbindelse med 

ombygningen af institutionen. 

Bestyrelsen har skrevet deres eget indlæg til årsplanen, og forslaget til den endelige plan er blevet 

diskuteret på et bestyrelsesmøde. 

Side 6 af 51


Isbjørnens historie 

Fritidshjemmet Isbjørnen startede den 10. oktober 1984 med plads til 40 børn mellem 7 og 14 år. 

Rammerne var de bedst tænkelige, byggeriet blev prisbelønnet som det bedste kommunale byggeri, 

og var smukt og funktionelt. Det er nu snart 21 år siden og byggeriet fremstår stadig med dejlige og 

brugbare lokaler for børnehavens aktiviteter. En sidegevinst er, at det har været stort set 

vedligeholdelsesfrit, sammenlignet med vores tilbygninger. 

I 1986 ændredes reglerne og fra oktober kunne børn kun gå i fritidshjem til og med 3. klasse. Det 

betød, at vi søgte om og fik en kluboverbygning til 20 børn i 1987. Behovet viste sig at være større, 

og vi voksede året efter til 30, og endnu en gang et par år senere til 40 klubpladser. 

Isbjørnen stod for udvikling, projekter og pædagogisk kvalitet. Vi deltog i et udviklingsprojekt som 

hed: ”6 til 13” som skulle kortlægge pasningsbehovet for de børn som blev tvangsudmeldt af 

fritidshjemmene, samt undersøge hvor børnene forsvandt hen, når de gik ud. Projektet endte for os 

med, at børnene på Isbjørnen kunne forblive fritidshjemsbørn, så længe vi sammen med forældrene, 

syntes det var det bedste for barnet. 

Vi deltog også i projektet: ”Børn som medborgere”. Et projekt som Socialministeriet og de faglige 

organisationer startede for at bevidstgøre institutionerne om indflydelse, medbestemmelse og 

demokrati for børnene. 

I midten af 90’erne manglede der institutionspladser til småbørn i det centrale Valby, og vi 

besluttede, at vi ville være en stor integreret institution med børn fra 1 til 15 år. Byggeriet stod 

færdigt i efteråret 96, efter en barsk periode med overbelægning og udflytterkørsel til Boserup 

Skov. Lillebjørn startede, med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper, og samtidig blev 

fritidshjemmet udvidet med endnu 2 grupper. 

De næste par år gik med at få huset ordentligt integreret. Det var vigtigt at få både brugere og 

ansatte til at føle, at det var ét hus med fælles kultur og pædagogik. Vores pædagogik blev ændret i 

retning af en fælles praksis, med udgangspunkt i ”Den integrerende Baggrund”. Metodikken går 

blandt andet ud på, at få barnets verdener til at hænge sammen og skabe sammenhæng mellem hjem 

og institution. 

På trods af den store udvidelse, eller måske på grund af den, blev der problemer med klubpladserne. 

Det er indlysende, at når man udvider antallet af fritidshjemsbørn, giver det også større pres på 

klubben. Vores bestyrelse kæmpede sammen med os for at få flere klubpladser. Det lykkedes i to 

omgange. Først fik vi en midlertidig overnormering på 30 klubpladser, året efter blev den gjort 

permanent, og det begyndte igen at knibe med pladsen i huset. Sammen med en naboinstitution 

Gadespejlet gjorde vi forvaltning og politikere opmærksomme på, at der manglede ordentlige 

klubforhold i det centrale Valby. 

Side 7 af 51


En vinterdag i starten af 2001 blev bestyrelser og ledelser fra de 4 institutioner som ville blive 

berørt af ”Eksempelprojektet” indkaldt til orienteringsmøde i Valby Bydel. Vi mødte op, spændte 

på hvad nyt der var, og om der endelig blev tænkt kvalitet også for klubbørnene. 

Det viste sig, at vi skulle splittes ad i tre enheder, og flettes med Gadespejlet. 

Vi opnåede ikke det optimale, nemlig at få lov til at leve videre som en stor familieinstitution. Der 

er dog kommet nogle løsninger, som vi kan leve med: 

• Klubben flyttede til nye lokaler på Hoffmanns Minde og er en selvstændig Fritidsungdomsklub 

sammen med Gadespejlet. 

• Fritidshjemmet flyttede samlet i KKFO’en Potteskåret på den nybyggede Valby Skole i 

oktober 2004. 

• Huset Isbjørnen har gennemgået en stor ombygning, og er endt med at rumme seks 

vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og en udflytterdel som vi arbejder på at få afviklet. 

• Den 1. november begyndte de første af 50 små nye vuggestuebørn deres institutionsliv 

sammen med 15 nye ansatte. 

Side 8 af 51


Isbjørnens værdier og pædagogik 

I Isbjørnen har vi en pædagogisk kultur, som vi har skabt igennem de år Isbjørnen har eksisteret. 

For os er børn ikke bare små størrelser, der skal vokse op, og som vi undervejs fylder med viden om 

livet. Sådan ser vi ikke barnet. Vi bestræber os på at være i børnehøjde i dagligdagen. Vi ser hvert 

barn som et unikt individ med egen kultur. Vi fordrer dialog med barnet meget højt, frem for dialog 

til barnet. 

Vores rolle som pædagogisk personale er at drage omsorg for børnene og støtte dem i deres 

udvikling. Vi skal være åbne overfor børnenes ideer og interesser, sådan at aktiviteter opstår på 

baggrund af et samspil mellem børn og voksne. Det er vigtigt for os at fokusere på det barnet kan 

frem for det, barnet ikke kan endnu. Det handler om at opbygge et positivt selvværd i form af små 

succeser. 

”Den Integrerende Baggrund” 

Overordnet set er vi i Isbjørnen inspireret af norditaliensk pædagogik og begrebet ”Den 

Integrerende Baggrund”. Et grundlæggende træk i ”Den Integrerende Baggrund” handler om at 

styrke forbindelseslinierne i barnets liv (mellem hjem og institution) og gennem barnets liv. Ved at 

arbejde med dette, vil vi gerne medvirke positivt til barnets identitetsdannelse og øge dets kendskab 

til egen historie. Samtidig er ”Den Integrerende Baggrund” en metode, der tager udgangspunkt i 

børneperspektivet. Børnenes interesser og det de er optaget af her og nu, er et vigtigt udgangspunkt 

i det pædagogiske arbejde, børn bliver på denne måde medskabere af aktiviteter i dagligdagen. 

Barnets bog 

Vores måde at arbejde med ”Den Integrerende 

Baggrund” på, er bl.a. ved at bruge ”barnets 

bog”, hvor barnet har hver sin mappe og 

kladdehæfte. I kladdehæftet skriver vi små 

historier fra dagligdagen, oplevelser vi har 

haft med børnene, sjove ting de siger, eller det 

kan være en lille personlig fortælling fra den 

voksne på stuen. I mappen samler vi 

tegninger, malerier, billeder og små ting 

børnene finder såsom sten, fjer m.m. 

Vores tanker er endvidere, at forældrene også 

bruger barnets kladdehæfte og kan skrive noget om barnets oplevelser i hjemmet. På denne måde 

får barnet dokumenteret både sine oplevelser i institutionen og i hjemmet og får skabt sammenhæng 

mellem de to steder, hvor barnet opholder sig mest af sin vågne tid. Desuden er der en 

underliggende idé med, at barnet kan tage ”barnets bog” med gennem hele institutionslivet. 

Børnenes spor 

Vi arbejder med at følge børnenes spor, hvilket vil sige, at vi iagttager og analyserer det børnene 

siger og gør for at inddrage det i vores planlægning af ture og projekter. F.eks. hvis et eller flere 

Side 9 af 51


børn viser vedvarende interesse for vandet på badeværelset (håndvask, toilet m.m.), kunne vi godt 

finde på, at bruge dette spor som en inspiration til fællesplanlægning i gruppen, afdelingen eller 

institutionen. Barnet bliver derved medbestemmende i planlægningen, hvor vi lader os inspirere 

med udgangspunkt i sporene. 

Dokumentation 

Vi sætter stor pris på at gøre vores arbejde synligt. Dette både i forhold til forældrene, da barnet 

tilbringer meget af sin vågne tid i institutionen væk fra hjemmet, men også for barnet. Børn elsker 

at få historier, billeder og lignende. Det er med til at bevidstgøre barnet om sin fortid, og integrere 

minderne i nutid. På denne måde skabes en helhed i barnets liv. Ved samtidig at give forældre 

denne indsigt fra børnenes dagligdag, giver det dem mulighed for at kunne spørge ind til barnets 

dag, og få en snak om hvad barnet har lavet, oplevet, erfaret osv.. Dette er med til at fremme 

forældredeltagelsen i institutionen og bidrage til et godt samarbejde og gensidig forståelse. 

Dokumentation kan være i form af: 

• Fotomateriale (digital) 

• Video 

• Iagttagelser og observationer 

• Optegnelser over, hvad børn siger 

• Opslag 

• Børnenes produkter – tegninger, fortællinger, malerier… 

• Barnets bog 

• Hjemmeside 

Men dokumentationen er også vigtig, som vores interne arbejdsredskab. Den er med til at 

synliggøre vores arbejde mellem kollegaer. Individuelle erfaringer kan gøres til fælles oplevelser, 

og derefter kan vi i fællesskab evaluere processer og videreudvikle teorier. 

Side 10 af 51


Firenze – en studietur 

Norditalien har i mange år været kendt for deres høje faglige pædagogiske niveau og deres flotte 

daginstitutioner. 

Isbjørnen tog med alle medarbejderne på en studietur til Firenze i maj 2005 for at få et fælles afsæt i 

”Den Integrerende Baggrund” – en pædagogik, som er grundlagt i dette område. 

Vi besøgte institutioner og børnekulturhuse. Indtrykkene fra disse besøg var mangfoldige. 

De vil således give stof til eftertanke samt emner til pædagogiske debatter i lang tid fremover. 

Derudover har det givet os inspiration til at ændre både praksis og indretning på visse områder her 

og nu. 

• Deres brug af naturmaterialer og genbrugsmaterialer - både til at lege med, til at lave kunst 

med og til at udvikle sanserne med - er noget vi gerne vil sætte i værk snarest bl.a. ved at 

sanseværksted i Igloen, et sansehjørne i salen samt beskæftigelse på stuerne. 

• Deres meget professionelle måde at dokumentere deres pædagogiske praksis på ved hjælp af 

tilgængelige mapper og oplysende plancher er noget, vi vil prøve at opkvalificere. 

• Deres evne til at planlægge projekter, fordybe sig i dem samt involvering af forældrene gav 

stof til eftertanke. 

• Deres orden, hver ting på sin plads - børn kan lære at rydde op! 

• Børnenes muligheder for rollelege, udvikling af børnenes iagttagelsesevne m.m.. 

Listen af gode ideer er lang og vores dokumentation fra rejsen både i form af billeder, iagttagelser 

og referater af besøgene er ligeledes omfattende. 

Vi konstaterede endvidere at på nogle områder var pædagogernes arbejdsforhold helt anderledes 

end herhjemme: 

Eksempelvis modtager de kun nye børn lige efter sommerlukningen, der er lang ligesom i skolerne, 

Børnene skal komme inden 9 og hentes kl. 16 – alt sammen forhold, der giver mere ”arbejdsro” 

dagen og året igennem. 

Pædagogerne har indlagt tid til forberedelse og til kurser - i alt 4 timer pr. uge. De udfører kun 

pædagogisk arbejde, idet de ”praktiske grise” dækker bord, fejer osv. 

Deres pædagogiske praksis er på baggrund af disse forskelle naturligvis anderledes end vores, og vi 

kan og skal heller ikke overføre alle de gode ideer, vi fik - til vores hverdag. Men inspiration – det 

fik vi! 

Der er desuden mulighed for at læse den rapport der blev udarbejdet under vores besøg i Firenze. 

Rapporten blev til på den måde, at lederteamet havde delt personalet ud i nogle arbejdsgrupper. 

Under hvert besøg havde udvalgte grupper til opgave at beskrive besøget efterfølgende. Rapporten 

kan lånes på kontoret, og vil være til download fra vores hjemmeside. 

Side 11 af 51

Isbjørnens værdier 


Når vi i Isbjørnen arbejder med værdier, er det fordi vi mener, at værdier som udgangspunkt er 

bedre at styre efter end regler. Regler er måske nemmere at styre og lede ud fra og i nogle tilfælde 

uundværlige, men værdier er anderledes motiverende. 

Når ledelse, pædagogik og samvær bygger på færre regler betyder det, at den enkelte bliver nødt til 

selv at tage stilling ud fra det givne værdigrundlag for at kunne gøre det rigtige. 

Værdierne er således både en overskrift samt en underlægningsmusik for den måde, vi møder 

børnene, kollegaer og forældrene på. 

Isbjørnens værdigrundlag bygger på disse fire grundværdier: 

• Respekt 

• Ligeværdighed 

• Dialog 

• Tillid 

Hvorfor netop disse fire grundværdier? 

Fordi det menneskesyn, der er det bærende element i Den Integrerende Baggrunds pædagogik 

netop består af disse fire værdier (se afsnittet om Den Integrerende Baggrund) og fordi vi mener at disse 

værdier giver os det bedste udgangspunkt i mødet med børnene. 

De fire værdier repræsenterer desuden Københavns Kommunes værdisæt /menneskesyn. 

Opragelsesværdier i Københavns Kommune 

Københavns Kommunes Perspektivplan fra 2004 angiver hvilke retningslinjer, vi skal arbejde efter 

i daginstitutionerne – se mere om planen på næste side 

Ifølge Perspektivplanen skal følgende opdragelsesværdier være grundlaget for pædagogikken i alle 

kommunens dagtilbud: 

• Selvværd – en grundlæggende tilstand, hvor barnet udvikler en tillid til egen formåen og har 

en følelse af at `jeg er noget værd`. 

• Hensyntagen til andre – at barnet begynder at udvise empati overfor / indlevelse i andre 

mennesker, og at det kan udskyde egne behov således at andres behov kan tilgodeses. 

• Selvstændighed – at barnet frigør sig fra afhængighed af det gruppen mener og bliver i 

stand til at handle, både hvad angår praktiske færdigheder og i forhold til psykiske og 

sociale færdigheder. 

• Tolerance – at barnet udviser åbenhed og fordragelighed overfor andre mennesker – uanset 

race, religion og kulturelle forskelle. 

Værdigrundlaget og opdragelsesværdierne supplerer hinanden – forstået på den måde, at værdierne 

om at møde børnene med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid understøtter barnets tilegnelse af 

selvværd, tolerance, selvstændighed og hensyntagen til andre. 

Side 12 af 51

Perspektivplanen 


Som daginstitution i Københavns Kommune er vi underlagt de rammer, som Pædagogisk 

Perspektivplan angiver om værdier og mål indenfor det pædagogiske arbejde herunder: 

• Barnets trivsel 

• Barnets tilegnelse af sociale, fysiske sproglige, intellektuelle, personlige, musiske og 

kreative færdigheder 

• Barnets oplevelser indenfor kultur og miljø/natur 

• Barnets mulighed for leg, samvær, udforskning af omgivelserne og medbestemmelse 

• Overgang mellem børnehave og skole 

• Integration 

• Den forebyggende indsats 

• Samarbejde mellem forældre og personale 

Ifølge Perspektivplanen skal de tre indsatsområder - i året der gik forud - samt i de næste to år være: 

• 1. Barnets sociale færdigheder - indgår også i regeringens lov om Læreplaner 

• 2. Støtte til børn med særlige behov 

• 3. Overgang mellem dagtilbud og skole/fritidshjem 

Isbjørnens handleplan på disse tre områder: 

Barnets sociale færdigheder 

Det er vigtigt at alle børn lærer sociale færdigheder og tilegner sig sociale kompetencer. Hvordan vi 

vil udvikle børnenes kompetencer på dette område er beskrevet i afsnittet om Læreplaner samt i 

vuggestue- og børnehaveafsnittene 

Støtte til børn med særlige behov - den forebyggende indsats. 

Det forebyggende arbejde prioriteres blandt andet gennem styrkelse af samarbejdet mellem 

Børnefamilieteamet, daginstitutioner, og Sundhedsplejen, således at det sikres, at familierne får 

tilbud om støtte og hjælp, på et så tidligt tidspunkt som muligt. 

På Isbjørnen er vi meget opmærksomme på børn, der opleves at have specielle pædagogiske behov. 

Vi observerer børnenes udvikling og griber tidligt ind med forældresamtaler om udvikling og 

trivsel. Hvis vi ikke kan klare problemerne i samarbejde med forældrene, samarbejder vi med: 

• Den pædagogiske konsulent 

• Talepædagogen 

• Småbørnscentret i Blommehaven 

• Støttepædagoger 

• Socialrådgivere fra Børnefamilieteamet 

• Sundhedsplejen 

Side 13 af 51


Det tværfaglige samarbejde omkring forebyggelsen – Broen – foregår ved at de institutioner der 

ligger i Valby Skoles grunddistrikt mødes et antal gange om året. Småbørnsinstitutionerne med en 

ledelsesrepræsentant mødes ca. hver anden måned med repræsentanter fra Sundhedsplejen og 

Børnefamilieteamet. Her drøftes fælles generelle temaer som: Børn i sorg og krise, børn og søvn, 

kostvaner, indkøring af nye børn osv. 

En enkelt gang om året deltager også repræsentanter fra skolen og fritidsordningen, hvor 

overgangen fra børnehave til skolen er på programmet. 

Den Bro som Isbjørnen er en del af må betragtes som velfungerende. Vi har glæde af at drøfte de 

temaer der er oppe på møderne. Det er lærerigt og inspirerende at høre hvordan andre gør, og det er 

også her man kan lufte sin bekymring omkring det daglige arbejde. 

Overgang mellem dagtilbud og skole/fritidshjem 

Læs afsnittet om Bamseskolen. 

Side 14 af 51


Læreplaner 

I lov om social service er det politisk besluttet at gøre Læreplaner til et krav i daginstitutioner. 

Læreplanerne er tiltænkt børnehaver og omfatter ikke direkte vuggestuer. Isbjørnen hilser dog dette 

tiltag velkommen, og vi har valgt at implementere Læreplanerne i hele huset. Det betyder at vi også 

bruger Læreplaner i vuggestuen. 

Læreplaner er ikke tænkt som en skole for barnet. Det er nærmere tiltænkt, som den uformelle 

læring i dagligdagen. Børn er af natur meget nysgerrige og prøver mange ting i løbet af en dag, både 

alene men mest sammen med andre børn. Derfor lærer de hele tiden i løbet af en almindelig dag. 

Vores opgave er at understøtte og udfordre børnenes læring. Vi finder det derfor særdeles vigtigt at 

tilbyde børnene forskellige læringsmiljøer. Konkret har vi valgt i vores børnehave at have 

forskellige værksteder, hvor børnene har mulighed for at kunne fordybe sig i alsidige emner. 

Det har tidligere været frit for institutionerne, hvilke overordnede fokus punkter de havde. Med 

Læreplanerne er der på forhånd defineret seks temaer, som alle institutioner skal følge. Derudover 

er der stadig mulighed for at den enkelte institution, kan komme med egne fokuspunkter, hvis man 

samtidig opfylder de seks temaer. 

De seks temaer i Læreplaner er: 

1. Barnets alsidige personlige udvikling 

2. Sociale kompetencer 

3. Sprog 

4. Krop og bevægelse 

5. Naturen og naturfænomener 

6. Kulturelle udtryksformer og værdier 

Det er som sagt ikke hensigten at vi skal lave detaljerede planer – vi skal ikke være skole. 

Vi skal derimod på institutionerne opbygge et trygt læringsmiljø – et miljø, hvor børn stimuleres til 

at undre sig og udforske, f. eks natur og naturfænomener (5), hvor børns sanser stimuleres og der er 

mulighed for masser af fysisk aktivitet (4), hvor børn kan danne venskaber, hvor der er aktiviteter, 

der tager højde for at lære børnene at samarbejde, tage hensyn til hinanden og vise tolerance (2), 

hvor der er mulighed for at arbejde i værksteder, gå på museer m.v.(6), hvor dialogen binder 

hverdagen sammen mellem børn og voksne (3), hvor barnet føler sig værdsat og bliver mødt med 

ligeværdighed, respekt og tillid (1). 

For børnene vil det føles som nu med skiftende aktiviteter alt efter årstiderne, det personalet 

planlægger og det børnene har vist interesse for (deres spor) samt legeaktiviter, højtlæsning m.v.. 

Side 15 af 51


Den største forandring vil være for personalet. Vi skal beskrive mål, metoder og midler, 

succeskriterier, dokumentation. Med andre ord skal vi som pædagoger i langt højere grad reflektere 

over: 

• Hvad vil vi? 

• Hvad gør vi? 

• Hvordan kan vi se det? 

• Hvad lærte vi? 

Vi skal først og fremmest være bevidste om, at alle børn får mulighed for en god alderssvarende 

udvikling samt en rar og tryg institutionstid – også de børn, der af en eller anden grund har ringere 

odds med sig. 

Side 16 af 51

Forældresamarbejdet 


I dagligdagen 

På Isbjørnen hænger samarbejdet med forældrene 

meget sammen med det pædagogiske arbejde. Et 

godt forældresamarbejde styrker sammenhængen i 

barnets hverdag. Gensidig information er et 

nøgleord for at undgå misforståelser. 

Vi tilstræber et tillidsfuldt og rart samarbejde med 

alle forældre. Vi behandler kritik seriøst og 

modtager gerne ros, da begge dele er elementer til 

vores videre udvikling.. 

Forældre er velkomne til at deltage i institutionens 

dagligdag og udflugter dog helst efter aftale med 

personalet - og på lige fod med os. 

Forældrebestyrelsen 

Den mere overordnede del af forældresamarbejdet ligger i Forældrebestyrelsen. Denne består af 

forældre og personalerepræsentanter fra hele huset samt repræsentanter fra lederteamet. 

Vi afholder bestyrelsesmøder ca. hver anden måned. 

Vedtægter for bestyrelsesarbejdet 

Forældrebestyrelsen består af syv repræsentanter og to suppleanter valgt af og blandt forældre til 

børn i institutionen, samt to repræsentanter og to suppleanter valgt af og blandt de fastansatte 

medarbejdere i institutionen. 

Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen har stemmeret. 

Institutionens leder er født medlem. 

Forældrebestyrelsens opgave er at fastlægge de overordnede retningslinier for institutionens 

arbejde, mens lederen træffer konkrete beslutninger. Retningslinierne skal holde sig inden for 

Københavns Kommunes mål og rammer. 

Forældrebestyrelsen er med til at fastlægge den pædagogiske linie og principperne for institutionens 

arbejde. 

Forældrebestyrelsens fokuspunkter for 2005 – 2006 

Som forældrebestyrelse ser vi det som en stor og vigtig opgave, at arbejde for at institutionens 

pædagogik og visioner synliggøres og fastholdes. 

Med visionerne og pædagogikken at arbejde ud fra, vil vi arbejde med hvordan vuggestuen og 

børnehaven integreres, hvordan Isbjørnens værdier fastholdes. 

Vi vil arbejde for en målsætning for hvor vi gerne vil hen med den ”nye” institution. Vi vil være 

med til at overføre/implementere ”Den gamle Isbjørns” værdier (se afsnit om værdier) til ”Den nye 

Isbjørn”. Forældrebestyrelsen er af den opfattelse, at Isbjørnen besidder en helt særlig ånd, og et 

stort personalemæssigt engagement. Dette ønsker vi meget at videreføre ind i den ”nye” institution. 

Side 17 af 51

Formandens beretning for 2004. 


Det siger næsten sig selv, at det har været et turbulent år, med hensyn til de fysiske rammer i 

Isbjørnen, og med store ændringer i børne- og personalestrukturen til følge. Oven i dette har 

kommunens folk ikke været særligt gode til at budgettere, hvilket har medført en del grå hår hos 

ledelsen. 

Vi har sagt farvel til fritidshjemmet den 18. oktober 2004. Fritidshjemmet er blevet overflyttet til 

den nye store KKFO på Valby Skole. Personligt en beklagelse, da jeg finder det udmærket at 

børnene bliver i den samme institution længst muligt. 

Vi har ikke kun sagt farvel i denne periode, men også goddag til fire nye vuggestuegrupper på hver 

12 børn, så vi p.t. er berammet til seks vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Længere henne i 

det nye år (juni 2005) vil så to nye børnehavegrupper støde til, når tilbygningen (Igloen) står færdig. 

Dette har selvfølgelig krævet en stor udvidelse af personalegruppen, og på vegne af bestyrelsen vil 

jeg gerne sige velkommen til jer og håbe at I trives med arbejdspladsen og vores børn i særdeleshed. 

Borup bussen har desværre været til glæde for de få og til besvær for de mange. Der blev tidligere i 

år lavet en bindende undersøgelse (hvad nogle rigtig nok mente var modstridende) med hensyn til 

Borups fremtid, hvor hovedparten ikke ønskede at videreføre ordningen. Det er derfor en realitet, at 

der arbejdes med en afvikling af udflytterafdelingen i foråret 2005. 

I løbet af 2004 blev det vedtaget i Folketinget, at landets institutioner skal have en læringsplan, altså 

en slags dokumentation på, hvad der bliver gjort i de enkelte institutioner for at udvikle barnet og 

samtidigt gøre det skoleklart. De midler der er afsat er dog forsvindende små og det kan være svært 

at afsætte tid og tanker til dette. 

Københavns kommune har lavet en plan for alle sine institutioner. Den kaldes Pædagogisk 

Perspektivplan. Fra kommunens side ønsker man nogle fælles standarder for, hvad et barns 

dagligdag skal rumme. Disse perspektiver skal så indarbejdes i institutionernes årsplan. Da planen 

er omfangsrig kan det være et problem for nogle, der ikke er så stærke på det teoretiske plan. Men 

da Isbjørnen længe har arbejdet med den teoretiske baggrund for deres pædagogik og da denne 

svarer nogenlunde til kommunens plan, kommer dette ikke til at være så problematisk og 

tidskrævende. 

I 2004 er der blevet etableret et IT-videnscenter i Isbjørnen. Det bruges til at videreuddanne det 

pædagogiske personale i Valbys institutioner. Det handler om computerens brug i dagligdagen. 

Centret bruges endvidere af Isbjørnens børn og personale, da børn og computere indgår i de 

pædagogiske overvejelser hos personalet på Isbjørnen. 

Med hensyn til lukkedage Har Valby Lokalcenter vedtaget, at der er 6 tvungne og 4 i spil, som den 

nyvalgte bestyrelse skal tage stilling til. 

Jesper Evers 

Afgående formand 

Side 18 af 51


Evaluering af 2003-2004 

I de forgangne år har vi i høj grad haft fokus på Isbjørnens ombygning og omstrukturering. Det har i 

stor udstrækning fyldt vores hverdag med mange praktiske og overordnede strukturelle 

overvejelser. 

• Vi har afgivet vores fritidsklub 

• Vi har afgivet vores fritidshjem 

• Vi har oprettet et Videnscenter for IT pædagogik 

• Vi har udbygget Isbjørnen til 0-6 år 

• Vi har ansat mange nye kollegaer 

Personale 

• Vi har arbejdet på forskellige strukturer af vores udflytterafdeling i Borup. Vi er pt. ved at 

afvikle Borup. 

• Vi har indført ”barnets bog” som dokumentation i hele huset. 

• Vi har revideret vores pædagogik ”Den integrerende baggrund” og er stadig i færd med det. 

Vi tilføjer Firenze pædagogik. 

• Vi har omstruktureret vores børnehave. Før havde vi stuer, det har vi ændret til 

værkstedsopdeling og åbent plan. Vi har oprettet nye værksteder, evalueret og udbygget. Det 

har betydet, at børnehave personalet arbejder meget mere struktureret end tidligere. Her har 

vi også eksperimenteret os frem til forskellige modeller, indtil vi fandt frem til det der 

virker. 

• Vi har brugt tiden på at se indad og finde ud af hvad vi gør i praksis. Til dette formål har vi 

anvendt Maslows behovspyramide. 

• Vi har planlagt udbygning og fundet tanker frem i personalegruppen via scaffolding 

begrebet. 

• Vi har fundet frem til Isbjørnens 4 værdier via værdibaseret ledelsesform. Konkret via 

caféseminar. 

• Vi har holdt interne kommunikations kurser herunder assertionstræning. 

• Vi har uddannet 9 interne personer til at give professionel kollegial supervision. Det er 

muligt at vælge sig ind hos én af de personer og få supervision. 

• Vi har planlagt studietur til Firenze. 

• Vi har optimeret og ændret personalemøde strukturen. På sigt vil vi afskaffe eller minimere 

aftenmøder. 

• Afholdt sundhedssamtaler løbende. 

• Afholdt MUS samtaler. 

• Vi har indarbejdet pædagogisk perspektivplan i vores praksis. 

• Ledelsen har givet personalet coaching ved diverse stue- og familiegruppe møder. 

• Vi har arbejdet med teambuilding i personalegruppen, da vi har ansat meget nyt personale i 

forbindelse med udbygningen. 

Side 19 af 51


• Personalet har været igennem personlighedstest afholdt af ledelsen. Det blev brugt til at 

danne nye grupper med i forbindelse med placering af personalet ved udbygningen. 

Desuden er det blevet brugt til at have fokus på sig selv og egne handlinger. 

• Læreplaner. 

Det vi ikke nåede i 2003-2004 

• At indføre Howard Gardner og de 7 intelligenser, det blev kun til enkelte delelementer. Det 

blev erstattet af indførsel af Læreplaner. 

Børn 

• Vi har fået større fokus på hvordan vi bruger tiden i vuggestuen. Dette har betydet mere 

fokus på, om børnene får de kys og kram de skal have. Det gør de. Efter udbygningen som 

betød flere vuggestuebørn, der var yngre end vi var vant til, har vi særlig fokus på 

omsorgsdelen. Vi har haft vores pædagogiske konsulent ude og fortælle om småbørns 

pædagogik. Vi arbejder videre med begrebet omsorgsgiver, altså en person som i et tidsrum 

er særlig omsorgsgiver. Det betyder ikke, at børnene ikke får omsorg resten af tiden, men 

her er der yderligere fokus på det. Det er især de mindste af børnene som bliver samlet her. 

• For børnehave børnene har omstruktureringen til værkstedsopdeling betydet, at det enkelte 

barn får en større valgfrihed i forhold til, hvad barnet har lyst til at lave (se under 

værksteder). Der er kommet flere udfordringer, hvor vi også har mulighed for at styrke flere 

af barnets alsidige kompetencer end vi havde tidligere. Der er færre børn samlet på et sted. 

Børnene er i stedet mere fordelt rundt omkring i huset, det har givet en anden ro. Vores børn 

har fået en mere afstresset hverdag. 

• Vi har optimeret vores udeliv en del med udspring i hygiejne og sundhed. Derfor har vores 

børn været ude stort set hver dag, året rundt! –Selvom vores legeplads har lignet en 

byggeplads de sidste 1½ år. 

Kurser 

• Personalet har mulighed for at tilmelde sig kursus aftener og dage i kursusklubben 

• Vi har haft Center for stress ude med en foredragsholder omkring stress 

• Hjerneforsker Steen Larsen i forbindelse med Læreplaner 

• To ergonomiske superbrugere uddannet 

• Kursus i kunstformidling for børn på Statens Museum for Kunst 

• Teambuilding for hele personalegruppen 

• Uddannelse i supervision for ni ansatte 

Hygiejne 

Vi har de sidste 2 år haft meget fokus på hygiejne i Isbjørnen, især i vores vuggestue. Vi har i en 

periode på knap 1 år haft hygiejne som fast punkt på vores dagsorden til personale møderne. Vi har 

arbejdet i grupper for at finde ud af, hvordan vores daglige procedurer fungerer i forbindelse med 

skiftning af børn, forkølede børn, legeplads og spisning. Vi har i den forbindelse også haft stor 

Side 20 af 51


glæde af professionel ekspertise fra en af vores forældre, som er sundhedsplejerske. Hun er løbende 

kommet med gode råd omkring dagligdagen. Desuden har alle stuer fået pjecen fra 

sundhedsstyrelsen, hvor vi også har gennemgået indholdet på personalemøder. 

• Vi har opgraderet og udskiftet vores skraldespande, så de er tidssvarende 

• Vi har udbygget brugen af sprit 

• Vi har haft fokus på håndvask, hvornår og hvordan 

• Vi har udbygget med flere håndsæbedispensere og bruger udelukkende papirhåndklæder 

• Vi er blevet mere OBS på, hvornår børnene skal sendes hjem, så de ikke smitter hinanden 

• Vi er ude stort set hver dag, dog med forbehold ved indkøring af nye børn. Her skal vi sikre 

os, at det sker i børnenes tempo og ikke de voksnes 

Det vi ikke nåede i 2003-2004 

• At få vores tilknyttede sundhedsplejerske til at gå vores hus igennem og afholde kursus med 

vores personale til et personalemøde. 

Side 21 af 51

Vuggestuen 


Dagligdagen i Vuggestuen Lillebjørn 

Vuggestuen er normeret til 72 børn fordelt på 6 stuer. Bjørnehulen, Snefnuggene, Hvalrosserne og 

Pingvinerne ligger på den lange gang, mens Nordstjernen og Sneuglerne ligger på gangen ned til 

børnehaven. Alle stuer har udgang til legepladsen. 

Nordstjernen og Sneuglerne er såkaldte ”flexgrupper”, hvilket vil sige at børnegrupperne her kan 

ændres til børnehavegrupper – hvis behovet for pladser går i den retning. 

På hver stue er der ansat to pædagoger og en medhjælper. 

Hverdagsfortælling 

Det er tirsdag, kl. er 7.30 i salen. Et af 

børnene går nysgerrigt rundt, kigger på 

fiskene i akvariet, mens andre børn spiser 

morgenmad sammen med de voksne ved 

bordet. Forældre kommer ind, hilser 

godmorgen og tager afsked med deres 

børn. Vi snakker sammen om det, der 

foregår og om, hvad der er sket 

derhjemme. 

Børnehave- og vuggestuebørn spiser 

sammen. Morgenstemningen er rar og 

hyggelig. 

Kl. ca. 8 går vi ind på stuerne, hvor børnene kan lege, slappe af på madrassen m.v. 

Vi sørger for at tage godt imod alle børn og bestræber os på at hvert barn tager afsked med far eller 

mor på en god måde. 

Hver stue har et birum, der er indrettet med forskellige funktioner og legemuligheder for øje: 

sanserum, fortælle/læserum, puderum, lege-køkkenrum m.v. – ideen er at tilbyde børnene 

forskellige legerum og dermed skabe forskellige udviklingsmuligheder: stimulere sanserne, sproget, 

fysisk aktivitet, det sociale samvær, legen. Nogle birum er indrettet som spiserum for at få mere 

plads til legeaktiviteter i det store rum. 

Børnene har derudover stor glæde af at færdes i gangen, hvor der er fri plads til at løbe, hoppe på 

madras m.v. Samtidig giver det mulighed for at komme på besøg på de andre stuer, se hvad der 

forgår der og prøve nyt legetøj. 

Kl. ca. 9.30 samler vi børnene til formiddagsfrugt. Det er hyggeligt at sidde sammen og snakke om 

det, der optager børnene, synge sammen etc. På en af stuerne tager de eksempelvis ”Den blå 

Kuffert” frem, hvorfra hvert barn på skift vælger en legeting, et dyr, en bil – noget, der refererer til 

en bestemt sang. Børnene bliver stolte, når de på den måde vælger en sang. Dette styrker deres 

selvværd, de får en følelse af at være en del af et fællesskab og de lærer at vente på hinanden. 

Hver stue har deres egne ritualer, som børnene kender og som de er trygge ved. 

Side 22 af 51

Formiddagen er det tidspunkt på dagen, hvor vi 

har mulighed for at gå på legepladsen, på tur 

eller gå i gang med forskellige aktiviteter: 

maling, boldkælder, dans m.v. Hvis nogle af 

stuens børn sover om formiddagen, lytter 

personalet fra en anden stue efter disse børn. 

Vi prioriterer udeliv højt, idet børnene udenfor 

kan bruge sig selv fysisk på en anden måde end 

indenfor. De kan cykle, gynge, gå op og ned af 

bakken, rutsje m.v. De kan mærke naturen: 

sneen, regnen, græsset, bladene, jorden, sandet 

m.v. 

Isbjørnen ligger i et område med mange turmuligheder: 

Søndermarken, Zoologisk Have, 

Frederiksberg Have, Valby Bibliotek og 

togstationen, hvilket vi naturligvis benytter os 

af, når det er muligt. 

Køkkenet leverer madpakker, hvis en stue vil 

på en længerevarende tur. 


Kl. 11 gør vi klar til frokost. Børnene skal have 

udetøjet af, og alle børn skal have vasket 

hænder grundigt. Vi tager ofte et eller flere børn med ud til køkkenet for at hente stuens madvogn. 

Børnene kan godt lide at være med til at sætte tallerkener, glas, kander og bestik på vognen samt 

være med til at køre vognen ind på stuen. 

På de fleste stuer sidder børnene i små grupper, på andre stuer sidder de samlet ved et stort bord. 

Ofte har børnene faste pladser, dette for at sikre, at barnet kender den voksne, sin egen plads og de 

regler, der er. De hælder evt. selv vand op af små kander og øser selv maden op. 

Vi hjælper de børn, der ikke kan spise selv, men forsøger samtidig at gøre børnene så selvstændige 

som muligt. 

Det er vigtigt for os, at der er ro omkring frokosten og at maden bliver serveret på en ordentlig 

måde. Vi ønsker at børnene udvikler sig til ”glade spisere” dvs., at de tør spise forskelligt - at de kan 

lide at smage på maden. Når et lille barn gerne vil prøve at spise selv, må det godt spise med 

fingrene - få mad i hele hovedet og `grise` indtil det har lært at håndtere en ske eller en gaffel. 

Vi taler med børnene om det vi spiser, om det vi lavede om formiddagen m.v. 

Køkkenet laver madplan for en uge af gangen. Der er som regel en grøddag, en fiskedag, en 

køddag, grønt/suppedag og en dag med smør-selv rugbrød. Til de små børn bliver der lavet mos og 

evt. varmet flasker. 

Efter frokost er det tid til en middagslur for de fleste børn. 

Børn under et år har ofte brug for at sove to gange dagligt: om formiddagen og senere på 

eftermiddagen. Vi retter os ind efter det enkelte barns behov. 

Side 23 af 51


Alle børn bliver skiftet, inden de bliver lagt til at sove. 

Vi mener det er bedst før børnene at sove ude og så lang tid 

de har behov for. En god middagssøvn giver også en god 

nattesøvn og den friske luft er medvirkende til at forebygge 

sygdom. 

Når barnet fylder 2 år vurderer vi sammen med forældrene 

om det fortsat skal sove ude i sele eller sove indenfor uden 

sele. 

Om eftermiddagen spiser vi frugt, hjemmebagt brød og 

drikker mælk. Vi tager børnene op efterhånden, som de vågner. Forældrene begynder så småt at 

komme. Der er plads til fri leg, besøg på andre stuer, vi læser måske bøger eller hører musik. 

Når stuerne, legepladsen og resten af institutionen skal ryddes op og der skal fejes, stoles op m.v. 

samarbejder stuerne om dette. De børn, der bliver hentet sent, samles på én stue - eller i salen 

ligesom først på dagen. Dette for at sikre at børnene er sammen med voksne, der har tid til samvær. 

Når barnet starter i vuggestuen 

Alle forældre modtager med posten en velkomstfolder med oplysninger om hvilken stue, barnet skal 

gå på og hvilke voksne, der er tilknyttet stuen. Velkomstfolderen indeholder bl.a. tip om 

hensigtsmæssigt tøj, skiftetøj m.m.. 

Indkøringen aftales individuelt med det enkelte forældrepar og stuens personale. 

Der vil altid blive taget hensyn til barnets alder, barnets mod på nye omgivelser, hvor mange dage 

forældrene har til rådighed m.v. Der er ingen faste regler, kun opfordrer vi forældrene til at afsætte 

mindst en uge til indkøring af barnet. 

Overgang fra vuggestue til børnehave 

Når børnene er ca. 3 år begynder det i børnehaven. 

Dette kan være svært for barnet, for selvom det kender nogle af børnene og de voksne i børnehaven 

vil der være mange nye ting at skulle forholde sig til. 

I vuggestuen er barnet ”stort” – det kender alle rutiner og besidder de nødvendige færdigheder for at 

beherske vuggestue-dagliglivet. Nu skal barnet skifte position fra at være stor til at være den lille i 

børnehaven. Der skal derfor i børnehaven skabes rammer for at barnet bliver set og det skal hjælpes 

til at finde nye venner. 

Børnene glæder sig heldigvis som regel til at komme i børnehaven. 

Det er vores mål, at børnene er så godt forberedt som muligt: 

• Vi aftaler i god tid, hvem der skal være barnets primærvoksen, evt. også hvilke børn, der skal 

være primærbørn – dvs. tage imod barnet m.v. 

• Vi aftaler i god tid overflytningsdato 

• Vi har overflytnings-samtale med barnets forældre 

Side 24 af 51


• Børnehaven besøger barnet i vuggestuen 

• Barnet besøger børnehaven sammen med en stuepædagog og senere evt. alene 

• Barnet og forældre besøger børnehaven således, at forældrene har set og oplevet børnehaven 

• Barnet besøger efterfølgende sin ”gamle” vuggestue, hvor det har mulighed for at fortælle om 

alt det nye, det oplever i børnehaven 

Konflikter 

I Isbjørnen bliver alle børn mødt med anerkendelse og respekt, hvilket giver den rette grobund for 

udviklingen af sociale kompetencer. 

Når børn leger sammen opstår der naturligt konflikter af og til. Små børn ved ikke hvilke 

handlinger, der er acceptable eller uacceptable. Det er vigtigt, at vi overfor børnene markerer det, vi 

ikke vil acceptere, men det er ligeså vigtigt, at børnene ikke føler sig ”forkerte”. 

Når vi eksempelvis benytter os af ”jeg-budskab” i stedet for ”du må ikke-budskab”, giver vi udtryk 

for det, vi ikke vil acceptere at barnet gør uden at nedgøre barnet. 

Forældrekontakt 

Vi bestræber os på at have en god daglig kontakt med forældrene. Der er altid meget at fortælle og 

spørge ind til angående det enkelte barn. 

På opslag ved stuen kan forældrene få oplysninger om hvor lang tid deres barn har sovet, hvad det 

har spist, hvilken aktivitet, det har deltaget i m.v. Der bliver endvidere taget mange digitalbilleder, 

som næsten dagligt viser noget om livet på stuen. 

Alle børn har en mappe (se afsnittet om dokumentation), hvor forældrene kan læse små historier om 

deres eget barn. Det kan være noget sjovt barnet har sagt, hvordan det har reageret på nogle 

oplevelser m.v. I mappen er der som regel indklæbet billeder af barnet. Forældrene er meget 

velkomne til at skrive i mappen. 

Når barnet har gået i Isbjørnen i ca. 3 mdr., aftaler vi en samtale med forældrene. Samtalen varer ca. 

45 min. således at der er god tid til at komme ”rundt om barnet”: Hvordan det trives, hvordan det 

udvikler sig, hvordan det går derhjemme m.v.. 

I årets løb bliver der på de enkelte stuer arrangeret Cafe-aftener, hvor forældrene bliver opfordret til 

at have en madkurv med. 

Derudover er der uforpligtigende samvær i forbindelse med de fester, som hører med til Isbjørnens 

traditioner: 

• Sommerfest 

• Lanternefest 

• Julecafé 

Side 25 af 51


Læringsmiljø i Lillebjørn (vuggestuen) 

Børn i vuggestuealderen lærer hver dag nyt - sprogligt, motorisk osv. Det er den periode i et 

menneskes liv, hvor hjernen er i størst aktivitet. 

For at udvikle sig harmonisk skal barnet i denne alder først og fremmest opleve tryghed, hvilket 

sker ved faste rutiner, genkendelighed i forhold til de andre børn, til legetøjet, til de voksne. 

Se afsnittet om dagens gang ”En Hverdagsfortælling” 

Vuggestuens primære læringsmiljø relaterer sig således til alle de daglige genkendelige aktiviteter: 

måltiderne, turene, legen på legepladsen, sangene, sanglegene, det vi griner af, det vi snakker om, 

besøg i boldkælderen, højtlæsningen, legen med de andre børn, det sociale samvær m.v.. 

For et 6-15 måneders barn er læringsmiljøet et omsorgsmiljø: 

Her er det vigtigt, at barnet hver dag oplever at have øjenkontakt, at sidde på et skød, at have 

følelsesmæssig kontakt, at synge en sang, kigge i en bog, at sove, spise, få skiftet ble… 

Side 26 af 51

Alle børn lærer bedst ved: 

• at prøve at gøre tingene selv 

Et 2 års barn kan således selv hælde mælk op fra 

en lille kande, hvis det får lov til at øve sig. 

Et 2 års barn kan begynde at tage tøj på og at 

dække bord, hvis de voksne giver barnet tid til 

at lade barnet gøre tingene selv. 

• at opleve - se føle, smage, lugte 

Alle børn og voksne lærer mest ved at bruge 

sanserne og opleve tingene direkte: har man 

lugtet til en ged, følt på dens pels, set ind i dens 

øjne, set den spise m.v. ved man mere om geder, 

end ved at kigge på billeder af geder i en bog. 


• at der bliver stillet krav til dem 

Et større barn kan bære sin egen taske, sætte tøjet på plads i garderoben, være ansvarlig for sine ting 

- at have pligter er meget lærerigt! 

På denne måde er hjemmet i høj grad også et læringsmiljø for barnet! 

De daglige gøremål opfylder Læreplanerne i Lillebjørn 

1. Barnets alsidige personlige udvikling 

Understøttes ved at barnet lærer at blive selvhjulpen, tage tøj på, rydde op efter sig, bliver i stand til 

at handle på egen hånd, at det oplever fællesskabsfølelse ved at deltage i aktiviteter sammen med de 

andre børn samt oplever at blive respekteret og værdsat, at det udvikler tillid til egen formåen og får 

en følelse af at ”jeg er noget værd”. 

Dette stimuleres i samværet under måltiderne, ved leg på legepladsen m. v 

2. Barnets sociale kompetencer 

Stimuleres ved alle de aktiviteter, hvor barnet deltager i en gruppe: 

Rytmik, hvor barnet lærer at vente på sin tur og lade de andre børn komme til - i legen, hvor de 

andre børn også skal bestemme legens forløb og indhold m.v. 

3. Barnets sproglige udvikling 

Stimuleres når den voksne sætter ord på sine handlinger: ”Nu hælder jeg vand op til dig i dit glas”, 

”se den lille mariehøne, der kravler på min hånd”, ” nu skal vi vaske hænder” ”kan du selv tage dine 

støvler af?” ”Se hvordan hunden løber af sted” osv. 

Den sproglige udvikling bliver stimuleret når vi synger sange, læser bøger, går tur, leger. 

Side 27 af 51

4. Krop og bevægelse 

Bliver stimuleret ved at gå op ad bakken på 

legepladsen, ved at snakke om hvordan vi 

ser ud, ved at prøve at gå på bare tæer på 

bløde sten, ved at lege i sandet, smage på 

fisken og lugte til geden. 


5. Natur og naturfænomener 

Kendskabet til naturen stimuleres ved at 

eksperimentere: 

Hvordan ser fisken ud indvendig? Hvad 

sker, når vi banker på akvariets glasvæg? 

Når det regner, bliver man våd - regntøj! 

Sne er koldt – vanter på! Hvad sker der med 

vandet, når jeg hælder det ud i sandet? Hvad spiser regnormen? Hvordan får jeg fat i en? Hvor 

kravler bænkebideren hen? Hvilke dyr lever nede i skovsøen? 

6. Kulturelle udtryksformer og værdier 

Et vuggestuebarn kan afprøve forskellige tegnematerialer, det kan klistre bladene det finder på turen 

op på flot papir. Det kan lære en masse sange og få gode historier læst op. 

Aktiviteten Sange/sanglege opfylder flere punkter i Læreplanerne: 

Personlig kompetence Barnets koncentration og bevidsthed øges. Opmærksomheden bliver 

skærpet, nysgerrigheden vækkes. Barnet opnår en positiv glæde 

Social kompetence Vi er fælles om at synge. Barnet lærer at udsætte deres eget personlige behov 

ved at vente til det er deres tur til at vælge en sang, Ved navnesange er de meget opmærksomme på 

at alle bliver nævnt – det styrker ansvarsfølelsen. 

Sproglig udvikling Sproget bliver igennem 

sange, rim og remser nuanceret, udviklet og 

udfordret. 

Fagter og billedmateriale stimulerer 

forståelsen af indholdet i sangene. 

Krop og bevægelse Ved de fleste sange 

for vuggestuebørn følger fagter som barnet 

skal lære at koordinere med de ord de 

synger. 

Kulturelle udtryksmåder Mange af 

sangene relaterer til traditioner: jul, fastelavn 

eller er en del af vores kulturelle arv således 

at mor og bedstemor sang de samme sange. 

Side 28 af 51


Fokuspunkter - Vuggestuen 

Hvert år skal institutionerne vælge et eller flere fokuspunkter – dvs. vælge et par områder, hvor man 

særligt vil styrke indsatsen i året, der kommer. 

I år har vi valgt at fokuspunkterne i Isbjørnen skal være: 

• Sociale kompetencer 

• Natur og naturfænomener 

- to af de seks emner i Læreplanerne 

Sociale kompetencer 

Hvad er vores mål med emnet? 

• At forberede børnene til at tilegne sig sociale kompetencer i samspillet med de andre børn 

• At lære børnene at være opmærksomme på andre børn 

• At lære børnene at passe på hinanden 

• At lære børnene at dele legetøj m.m. med hinanden 

Hvordan vil vi arbejde med emnet? 

• Sange, sanglege og rytmik skaber 

fællesskabsfølelse. Samtidig skal 

børnene ofte vente på, at det bliver 

deres tur til at vælge en sang eller slå 

en kolbøtte m.v., på den måde lærer 

barnet at `give plads til` de andre 

børn. 

En navneleg eller -sang sikrer, at 

børnene føler ansvar for at alle børn i 

gruppen bliver nævnt 

• Opfordre børnene til at lege sammen 

– alle rollelege udvikler sociale 

kompetencer 

• Sørge for gode legemiljøer: små køkkener og dukkekroge, mulighed for at bygge huler m.m. 

• Fællessang for hele vuggestuen ude på græsset eller i salen, hvis vejret er dårligt. 

Hvordan vil vi dokumentere vores aktiviteter? 

• Vi vil tage billeder af aktiviteterne samt skrive i børnenes mapper – se afsnittet om 

dokumentation 

Hvordan vil vi evaluere? 

• Vi vil løbende på vores stuemøder evaluere effekten af de aktiviteter, vi sætter i gang og 

følge det enkelte barns udvikling på dette område. 

• Vi vil benytte os af matrix-skemaer. 

Side 29 af 51

Natur og naturfænomener 

Hvad er vores mål med emnet? 


• At lære børnene at være nysgerrige angående de ting, der omgiver dem. 

• At lære børnene glæden ved naturen. 

• At lære børnene at turde eksperimentere 

Hvordan vil vi arbejde med emnet? 

• Vi vil lave vandprojekter både indendørs og udendørs. Lave et lille vandtårn, hvor 

børnene kan se, hvornår vandet løber og hvornår det standser. Eksperimentere med 

varmt og koldt vand, forsøg med overfladespænding m.m. 

• Dyreprojekter, hvor vi efter zoologiskhave- tur arbejder videre med emnet i institutionen 

• Indrette sansehjørne i salen: kasser med sand, fjer, sten til at gå på m.m. 

• Kartoffelmelslege: våde hænder som dyppes i kartoffelmel - håndaftryk på karton. 

Lege med kartoffelmel og vand, lege med ris, bønner m.v. 

• Gå på opdagelse i naturen efter smådyr. Studere biller, tusindben, bænkebidere, myrer, 

snegle, finde regnorme, fange haletudser. Have små akvarier med søvand, hvor vi kan 

studere haletudser, myggelarver og meget andet, samt indrette små terrarier til insekter. 

• Lave billeder af naturmaterialer. 

Hvordan vil vi dokumentere vores aktiviteter? 

• Vi vil tage digitalbilleder og skrive i børnenes mapper –se afsnittet om dokumentation 

• Vi vil indrette naturværksted i salen med løbende udstillinger 

Hvordan vil vi evaluere? 

• Vi vil løbende evaluere aktiviteterne i pædagogisk udvalg, i legepladsudvalget, i sal 

udvalget samt på vores personalemøder. 

Side 30 af 51


Madpolitik 

Isbjørnens målsætning er at give børnene den optimale ernæringsmæssige kost i løbet af dagen. 

Alle produkter og råvarer i køkkenet er økologiske – dog kan pris og dårlig kvalitet i enkelte 

tilfælde gøre, at vi må nøjes med ikke-økologiske varer. 

Vi følger med i den udvikling, der sker på området og følger de anvisninger kostvejlederne giver. 

Kosten bliver tilpasset børnenes alder og 

behov, således at der til børn på 6- 8/9 mdr 

bliver lavet grød, frugtgrød eller mos. 

De daglige måltider vil indeholde friske 

grøntsager, frugt, kød eller fisk samt 

mælkeprodukter svarende til ca. 70 % af 

børnenes ernæringsmæssige behov i løbet af 

dagen. 

Alle børn, der ankommer før kl. 8.00 får tilbudt 

morgenmad bestående af havregryn, 

cornflakes, hjemmebagt brød, frisk frugt samt 

yoghurt og ost. 

I løbet af formiddagen, ca. kl. 9.30 vil børnene få serveret frisk frugt, fiberskorper, eller andet brød 

samt vand. 

Frokosten serveres kl. 11.00 og består af varmt mad mandag til torsdag. Fredag er smør-selv dag 

med diverse pålæg samt evt. en lun ret. Hver uge har vi en suppe/grød-dag, køddag, fiskedag, og en 

vegetardag. 

Om eftermiddagen mellem kl. 13.30 – 15.00 får både vuggestuen og børnehavebørnene altid 

friskbagte grovboller/brød og frisk frugt, som varieres efter sæsonen samt mælk. 

Sent på dagen får børnene igen tilbudt noget at drikke og lidt at spise. 

Kager og slik 

Der bliver kun serveret kager ved enkelte festlige lejligheder. Slik endnu sjældnere – dette ifølge 

forældrenes ønske. 

Side 31 af 51


Børnehaven (Storebjørn og Igloen) 

Vi har på nuværende tidspunkt 88 børnehavebørn. De er fordelt med 44 børn i Igloen og 44 børn i 

Storebjørn. 

I børnehaven er vi på 

nuværende tidspunkt opdelt 

i fire familiegrupper. En 

familiegruppe består af tre 

voksne, som hver især er 

ansvarlige for en gruppe 

børn. Det at være ansvarlig 

for denne gruppe børn, som 

vi kalder en primærgruppe 

betyder, at den voksne har 

det overordnede ansvar for 

de børn, der er i 

primærgruppen. Den 

voksne sørger for at 

børnene er i god udvikling 

og i trivsel til dagligt, og 

har således den tætte 

kontakt til det enkelte barn og dets forældre. Familiegruppen fungerer overordnet som en stue, hvor 

også forældresamtaler bliver taget af den personalegruppe, hvor ens barn er. 

Vi har i børnehaven funktionsopdeling, hvor vi i stedet for stuer har værksteder. Personalet og 

børnene er ikke tilknyttet fast til de enkelte værksteder, men er på værkstederne i enten et mindre 

eller længerevarende forløb. 

Hvorfor værksteder? 

Vi har valgt at indrette børnehaven i værksteder i stedet for traditionelle stuer. Værkstederne har 

forskellige funktioner, som er med til at samle krop og ånd hos barnet, og ikke adskille. Her kan 

børnene tale ”det æstetiske sprog”, som er en kommunikationsform for barnet til at kunne bearbejde 

og udtrykke egne følelser. Dette kan være i form af tegninger, maling, drama, musik, computer, 

bevægelse osv.. På denne måde kan barnet selv eksperimentere med hvilke udtryksformer, der 

passer lige præcis til barnet. Sagt på en anden måde, finder barnet sin egen niche, som det kan slå 

sine folder i. Det er vores opgave at skabe rammerne for det enkelte barn. Forudsætninger for at 

man kan gøre sig nogle erfaringer/lære, er at man selv forvalter sin læreproces. 

Børn er i forhold til os voksne nogle fantastiske tænkere. De er ikke på samme måde 

”ødelagte”/begrænsede i deres associationer på et givent ord, som vi voksne er. Voksne er 

stavnsbundne i deres tænkning i form af regler og normer. Så et enkelt ord giver tit og ofte ét 

konkret billede af ordet. Hvis man giver et barn på 4 år et stikord som ”prinsesse”, kommer der 

Side 32 af 51


mange interessante historier, om hele byer, riddere, drager, sværd, konger osv.. Dette er også kaldet 

fantasi, som børn i højere grad behersker end voksne. Da fantasien er det råstof, der skal bruges for 

at skabe, er det ekstra vigtigt, at vi i institutionen skaber nogle rammer, hvor de kan omdanne 

fantasien til sanseoplevelser. 

Når de opstillede rammer, i form af værksteder, er til stede kan barnet eksperimentere med sine 

tanker, ideer, materialer osv. Vores primære fokus er derfor på processen og rammerne, frem for det 

egentlige produkt. Det at et produkt ligner noget velkendt og bliver kategoriseret som flot, er ikke 

begreber vi opererer med. Det vigtige er at barnet udtrykker sig igennem værkstedet, eksempelvis 

tegning, drama, computer, bevægelse osv. Derfor kan man sagtens have samme tema, som bare 

bliver lavet på forskellige værksteder og helt naturligt, får man forskellige produkter ud. 

Når barnet er færdigt med sin tegning, og det eksempelvis er kruseduller med forskellige farver, er 

det samtalen med barnet efterfølgende, der er med til at bearbejde processen. Barnet kan så som 

sidste instans sætte ord og begreber på de følelser, som en tegning repræsenterer. Det er på denne 

måde lettere for barnet at udtrykke sig verbalt, og det er med til at stimulere sproget og 

begrebsdannelsen hos barnet. Det er for os vigtigt, at vi stimulerer barnets kreativitet. Dette gøres 

ved at støtte og bakke op om barnet, der hvor det befinder sig. 

Valg af værksteder 

Som tidligere nævnt tager vi udgangspunkt i individet og dermed udgangspunkt i, at alle er 

forskellige. Nogle børn er gode til at danse, andre til at spille musik og nogle til at bruge en 

computer. Eftersom vi dagligt indsamler børns ”spor”, og tager udgangspunkt i dem, er det naturligt 

at kunne stimulere børnene på forskellige måder, som netop tilgodeser deres interesser. Derfor har 

vi valgt følgende værksteder: 

• Træværksted 

• Syværksted 

• Drama og teater 

• Tegneværksted 

• Bibliotek (Salam a leikum) 

• Helterum og boldkælder 

• Computer 

• Naturværksted 

• Sanseværksted 

• Legeplads 

Værkstederne fungerer alene, men bruges også i kombination med hinanden. Vi vil komme med 

mere uddybende beskrivelser for de enkelte værksteder. Vi vil samtidig kort se på, hvilke 

kompetencer børnene opnår, når de bruger de forskellige værksteder. 

Vi mener at børnene lærer gennem leg, og at vores opgave er at understøtte og udfordre børnenes 

læring. Vi mener, at børn lærer hele tiden, både i spontane lege og oplevelser, og i mere fastlagte 

aktiviteter sammen med en voksen og andre børn. I valget af vores værksteder har vi skabt 

muligheder for forskellige læringsmiljøer, som tager hensyn til børnenes enkelte forudsætninger og 

Side 33 af 51


interesser. I beskrivelserne af værkstederne har vi synliggjort hvilke pædagogiske 

Læreplaner(temaer) vi synes bliver specielt tilgodeset på det enkelte værksted. 

Træværksted 

Enhver institution ønsker at have et træværksted, alene af den gode grund, at børn elsker at save, 

hamre og arbejde med alt hvad der har med træ at gøre. Mange institutioner benytter et lille depot 

rum til værksted og slås mod alt det andet skrammel, som altid hober sig op på depoter. Isbjørnen 

har derimod afsat et dejligt stort lokale til værksted, hvor der er albuerum og plads til flere 

aktiviteter på en gang. 

Lokalet bliver kaldt for træværkstedet, men danner rum for mange andre aktiviteter: 

• Male ved staffelier 

• Lave ler. (Vi har en keramikovn til at brænde leret) 

• Skille gamle computere, båndoptagere og anden elektronik ad, der i forvejen var på vej til 

lossepladsen 

• Lave mosaik 

• Tegne 

• Lave skulpturer af tændstikker, ispinde og korkpropper. 

• (Cykelværksted kommer i fremtiden) 

Værktøjet hænger i børnehøjde så de selv kan nå 

det. I starten er der kun brug for en hammer, men 

efterhånden mestrer de både sav, håndbor, 

bugthøvl m.m. Al begyndelse er svær, så der er 

opstillet store træklodser, hvor man f.eks. kan 

øve sig i at slå søm i med en hammer. 

Vi bygger skibe, biler, huse, dyr, sværd og meget 

andet. På en hylde står der færdiglavet legetøj til 

inspiration. Så kan man se nogle af træets mange 

muligheder. Har man lyst til at lave noget helt 

andet, så kan man tegne en tegning af det, og så 

prøver vi at finde ud af at lave det i træ bagefter. 

I træværkstedet er der altid travlt, og køen til 

voksenhjælp kan nogle gange være lang, derfor lærer børnene at hjælpe hinanden mest muligt. For 

eksempel lærer børnene at hjælpe hinanden med at tage forklæde på: de store hjælper de små med at 

vende dem rigtigt, og de små kan også hjælpe de store med at lukke forklædet i nakken. 

Staffelierne er lavet så børnene selv kan tage pensler og papir, så har de kun brug for en voksen til 

at hælde maling op. 

Efterhånden som børnene bliver bedre og bedre til at bruge værktøjet og hinandens hjælp, så er der 

mindre brug for hjælp fra den voksne. Det giver samtidigt en god selvfølelse, når man har lavet det 

meste selv uden hjælp fra en voksen. 

Værkstedet er et sted, hvor børnene kan gå ned og se resultater på deres egne evner. Processen er 

vigtig for barnets udvikling, og pædagogens mål er at udvikle barnet, men barnet er også 

interesseret i at se konkrete eksempler på hvad det kan, og derefter vise det til alle, der er 

interesseret i at se på. 

Side 34 af 51


Træ er et materiale, der kræver tålmodighed. Man kan ikke lave et skib færdig på en time, det 

kræver længere tids fordybelse, samtidigt med at man skal betjene flere værktøjer, der kræver hver 

sin teknik. 

De mange værktøjer udfordrer finmotorik, grovmotorik, øje-hånd koordination, abstrakt tænkning 

og meget andet, og til sidst munder alt besværet ud i en belønning, i form af et færdigt produkt 

barnet kan tage med hjem. 

Træværkstedet opfylder Læreplanernes krav om værksteder med forskelligartede materialer, så 

oplevelser og inspiration kan omsættes i praksis. At børnene får udviklet deres evner til at bygge, 

skabe og konstruere ved hjælp af forskellige materialer og teknikker. At børnene kan bruge og 

stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. 

Aktiviteterne i træværkstedet opfylder disse temaer i Læreplanerne: 

• Barnets alsidige personlige udvikling 


• Sprog 

• Krop og bevægelse 

• Kulturelle udtryksformer og værdier 

Syværksted 

I syværkstedet er det både piger og drenge der syr. Drengene syr nålepuder, små bolde, nøgleringe, 

hånddukker. Pigerne syr hjerter, svedbånd, tøjdyr, hånddukker, tasker og nålepuder. 

Begge køn broderer på klude til puder. Som de bagefter 

syr færdige på symaskinen. Mange af tingene har 

børnene foræret væk, som gaver. Bl.a. er der en pige, 

der har syet en bamse til en anden pige i børnehaven, 

som ikke har lyst til at sy. 

I syværkstedet får alle børnene (piger og drenge) 

tilbudet, men ikke alle børn er lige interesseret, eller vil 

sy lige meget. 

At sy er en læreproces, som kan vække en speciel 

interesse hos nogle børn og dermed stimulere eller 

bearbejde noget, der har en særlig betydning for dem. Det kan styrke deres selvværd og give dem en 

positiv selvoplevelse. De bliver dermed nysgerrige og vil gerne lære mere. 

I syværkstedet bliver aktiviteten grebet an på forskellige måde, alt efter børnenes alder: 

De mindste og mest uerfarne børn starter med at brodere på en klud. Når de bliver lidt ældre, 

begynder de at tegne rundt om en skabelon, klippe ud, overføre på stof/filt og sy det sammen. I takt 

med deres kunnen og formåen, udvikler de stadig flere kompetencer, og de største og mest erfarne 

børn arbejder i høj grad efter egne skabeloner og ideer. 

Undervejs i processerne opnår børnene viden om former, farver, og forskellige materialer. Deres 

finmotorik bliver styrket. De lærer at træde en nål (øje-hånd koordination), og de lærer at klippe i 

Side 35 af 51


forskellige materialer (papir/stof/filt). De lærer at være sociale; de venter på hinanden, de hjælper 

hinanden, de kommunikerer indbyrdes, og de lærer at koncentrere sig. 

Der er en god barn/voksenkontakt. Når der er mange børn, er der en god barn/barn kontakt. De store 

hjælper de små. 

Sågar en symaskine kommer børnene i 

nærheden af: 

Det startede en dag for nogle år siden, da 

den voksne skulle sy lanternekjoler. 

Der kom en dreng på 4 år og var meget 

interesseret i maskinen. Han spurgte om han 

måtte prøve, og det fik han naturligvis lov 

til. Han styrede fodpedalen. 

Den voksne sagde stop, hver gang en 

knappenål skulle ud. Til sidst fandt drengen 

selv ud af, hvornår han skulle stoppe. Men 

inden da kom der en pige på 5 år og sagde, 

at det var da en fin maskine, der kunne 

forstå at stoppe, når der blev sagt stop til den. 

Begge børn var meget nysgerrige, de ville gerne afprøve symaskinen og opleve, hvordan den 

fungerede. 

Fra den dag fik børnene lov til at hjælpe med at sy på symaskinen, hver gang den var i brug. 

Aktiviteterne i syværkstedet opfylder disse temaer i Læreplanerne: 



• Sprog 



Dramaværksted 

Hvad skal børn med musik/bevægelse og drama? 

Børn synger, danser og leger. Men pludselig vil de mere. De mangler rammerne, en tryg og 

engageret voksen og redskaberne. Derfor har vi gennem iagttagelser af børn og deres udfoldelser 

dagen igennem fundet frem til, at vi skulle have et dramaværksted. Vores hensigt med 

dramaværkstedet er, at børnene skal have rammer og redskaber, så de har muligheden for at 

udtrykke sig og kunne vise intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af sig selv. 

Samtidig skal de udfordres, opleve skøre indslag, have det skægt og godt både med sig selv, de 

andre børn og de voksne. De skal opleve og føle, at der er voksne tilstede som engagerer sig, giver 

dem medindflydelse og de har muligheden for at forfølge deres egne interesser og styrkesider. 

Side 36 af 51


Dramaværkstedet og dets funktion 

I dramaværkstedet er der mulighed for at lege med/spille dukketeater ved hjælp af hånddukker og et 

dukketeater. Der findes ”klæde ud tøj” i forskellige størrelser og udformninger. Der er mulighed for 

at bruge scener og rekvisitter. Der er makeup, smykker og sko. Der er ophængt et stort spejl, hvor 

man kan danse eller optræde foran, samt få værkstedet til at ligne et rigtig teater ved at bruge det 

store forhæng og trække det frem og tilbage. Vi har et utal af cd’er og en stor ghettoblaster. 

Fantasien: 

Fortællinger sætter fantasien i gang. Børnene klæder sig ud, de dramatiserer, danser, spiller 

skuespil, øver sig i at spille på instrumenter. De lærer at lytte til hinanden, støtte hinanden, være 

trygge sammen, have det sjovt. 

Tilrettelæggelse af et dramaforløb: 

Et drama eller rytmikforløb kan foregå på mange forskellige måder. Nogle forløb er planlagte, 

delvis planlagt eller opstået spontant. Men som hovedregel kan vi sige, at vi tager udgangspunkt i 

børnenes spor, signaler og lyster (og ind i mellem de voksnes spor). Hvad er det børnene via deres 

leg, fortællinger, kropssprog o. lign. viser os? Hvilke lege går igen? Hvad interesserer dem lige nu? 

På baggrund af børnenes spor, alder og personlighed opbygger vi planlagte forløb. 

Det kan også være forløb, vi som voksne planlægger, fordi vi mener, det er sjovt/udviklende for 

børnene at blive introduceret for. Eller det kan være forløb der opstår spontant, fordi en gruppe børn 

henvender sig til en og vil lave teater, dukketeater, musik eller rytmik. Nogle børn har en ide til et 

forløb, andre hjælper vi på vej. 

Et drama forløb kan som 

tidligere nævnt tage 

udgangspunkt i, hvad der 

rører sig af interesser i 

børnegruppen. Nogle 

bestemte drenge er måske 

meget optaget af at lege 

pirater, at slås med sværd og 

tegne dødninge hoveder. 

Andre af drengene forholder 

sig måske lidt mere passivt til 

pirat-legene, men vil egentlig 

gerne være med. De har bare 

svært ved at finde ud af 

hvordan. Vi kan som voksne 

så spørge lidt ind til om 

børnene kan nogle 

pirathistorier eller kan digte 

nogen. Ud fra dette 

sammensætter vi en lille historie, som alle drenge, som har lyst skal vise. De drenge, som havde 

svært ved at deltage aktivt i pirat-legene får nu en chance for at opleve, at drama/rytmik kan skabe 

sammenhold og tætte relationer mellem børn og voksne. 

Side 37 af 51


Barnet har det skægt og får gennem drama aktiviteter mulighed for at improvisere og gentage 

følelser, oplevelser eller lege sig til et skuespil/teaterstykke. Skuespillet/legene giver adgang til at 

møde og/eller vise andres følelsesmæssige udtryk, genkende dem, opnå forståelse for, hvordan man 

ser ud, når man er vred, glad, fjollet, bange osv. 

Barnet lærer gennem disse skuespil at gøre sig nogle erfaringer og kunne bruge disse konstruktivt, 

næste gang barnet møder nogle som er bange eller vrede. I drama kan man lære at tage hensyn til 

andres følelser, kunne aflæse hvordan andre børn og voksne har det og hvordan barnet, som person 

skal forholde sig til andres følelser. 

Ord eller måden ordene bliver sagt på, har også betydning og vi eksperimenterer med forskellige 

udtryksformer. Når man er glad taler man f.eks. pjattesprog, vi digter, rimer og synger og leger med 

ordenes betydning. 

Hukommelse og koncentration: 

Når vi laver drama eller rytmik bliver børnenes 

hukommelse og koncentration udfordret. 

Børnene lærer at skulle huske eksempelvis hele 

sætninger, i forbindelse med teaterstykker, skal 

kunne huske hvornår de skal sige noget og hvad 

de skal sige og gøre. Dette stiller samtidig krav 

til deres koncentration – for det kan ikke lade 

sig gøre uden at de koncentrerer sig. 

Alt efter hvilken alder og interesse de 

forskellige børn har for drama/rytmik laver vi 

forløb med dem. Dvs. vi forventer ikke eller 

udfordrer dem mere, end de aldersmæssigt eller 

personlighedsmæssigt er i stand til. 

Barnet bliver i drama aktiviteter opmuntret til at deltage aktivt, lærer at samarbejde og lærer at løse 

opgaver i fællesskab. Vi bruger også vores kroppe meget, vi danser, hopper, kravler og laver små 

opvisninger af, hvad vi hver især er gode til. Vi bruger vores kroppe og bevægelser til at udtrykke 

os med og resten af gruppen skal gætte hvad vi forestiller, dyr, menneske, ting eller andet. 

Barnet opnår derigennem en øget kropsbevidsthed, det får en fornemmelse af, ”hvad kan jeg” og 

”hvad er muligt for mig at lære”. Barnet lærer om sin fysiske formåen og det bliver udfordret. Dette 

kan også gøres i boldkælderen, hvor vi tager på en fantasirejse og møder aber. Vi leger/forestiller 

os, at vi er aberne og skal bevæge os og sige ligesom dem. Vi forestiller os, at der er hajer efter os 

og skal svømme væk fra dem. Nogle svømmer hurtigt, andre ikke og er lige ved at blive ædt af 

hajerne. Så gælder det om, for de andre som er kommet i land, at samarbejde og hjælpe dem der er i 

nød op. En skæg leg som slutter af med, at vi slapper af til beroligende musik, vi bruger vores 

sanser og lader os blive helt slappe og rolige. Nogle slapper så meget af, at de næsten falder i søvn. 

Dramaværkstedet giver adgang til at møde kulturelle udtryksformer og værdier. Børnene kommer i 

teatret, besøger udstillinger, lytter til forskellig slags musik og kigger/læser i bøger. 

Børnene bliver en del af institutionens kulturbærer idet, der er traditioner tilknyttet institutionen. 

Traditioner som er årstidsbestemt eller kulturbestemt. 

Side 38 af 51


Til sommerfesten er der f.eks. tradition for at vise et teaterstykke, et stykke der bliver øvet til 

igennem mange uger. Eller f.eks. til samling som foregår hver dag kl.11:00 er der mulighed for at 

give et lille nummer. Børnene er medskabere og sørger også for at vise de yngre børn vejen og få 

deres øjne op for, hvor meget man kan få ud af drama. Børnene bliver simpelthen aktive 

kulturbrugere, som eksperimenterer med et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. 

Aktiviteterne i dramaværkstedet opfylder disse temaer i Læreplanerne: 

• Barnets alsidige personlighedsudvikling 


• Sprog 



Tegneværksted 

Værkstedet er indrettet så det virker åbent og overskueligt. Der er et højt bord, der giver en god 

arbejdsstilling både for voksne og børn. Vi har et lille depot rum, hvor alle materialerne er synlige 

og tilgængelige, til inspiration for børn og voksne. Værkstedet er et håndværkspræget og kreativt 

rum, hvor vi vægter færdigheder, nye teknikker/arbejdsformer og æstetik. 

Rumtilrettelæggelse 

Vi opererer med et begreb, der hedder ”rumtilrettelæggelse”, som er et af de redskaber der er i vores 

pædagogiske arbejdsmåde. Mange kender også dette fænomen, som ”den tredje pædagog” eller ”det 

3. rum”. I alt sin enkelthed går dette ud på, at det arbejde barnet udfører, ikke alene udspilles på et 

lærred, tegning, computer osv., men også i de omkring liggende omgivelser. Barnet er i en konstant 

interaktion med sine omgivelser, og inspirationen omkring arbejdselementet er med til at styrke 

barnets sanser, som igen kommer til udtryk i maleriet, tegningen, skulptur osv. Materialerne i dette 

rum er tilgængelige for børnene, på væggene er der udsmykket med børnenes tidligere 

tegninger/malerier. 

Side 39 af 51


Generelt 

Gennem værkstedsfunktionen ønsker vi at give børnene mulighed for at udvikle sig i en helhed, 

hvor sanser, følelser, sprog, krop, fornuft og social indføling er tæt knyttet sammen. 

Ved at give plads til barnets nysgerrighed og ønske om at eksperimentere og undersøge, giver vi det 

også muligheden for at tilegne sig evnen til at overskue og organisere, hvilket giver barnet gode 

sociale kundskaber og færdigheder. 

Vi oplever at drenge og piger 

udtrykker sig forskelligt, når de 

tegner/maler. Piger tegner generelt 

flere detaljer i deres tegning, og de 

pudser og nusser om detaljerne. 

Drenge derimod tegner mindre 

omhyggeligt, men til gengæld er det 

kæmpe scenerier der udspiller sig på et 

lille stykke papir. Der er mange 

udtryksformer repræsenteret et sted 

både humor, aggressivitet, realisme og 

handling. Det er derfor vigtigt at 

stimulere/hjælpe barnet til at udtrykke 

sig via tegning/maleri. Det er mindre 

vigtigt, at det barnet tegner, ligner 

noget velkendt. Det er tit denne higen efter at tegne noget vellignende, der er med til at hindre 

barnets kreative udtryksmåde. 

Generelt tegner børnene meget, og bruger tegningerne som et kommunikationsmiddel. Tegningerne 

har en stor indflydelse på deres bevidsthedsdannelse og følelsesliv. Gennem tegning og maling 

udtrykker de drømme og tanker. En tegning fastholder også det vigtigste i en oplevelse, og de 

tegner tit efter en udflugt. Tegningerne er endvidere en god indgangsvinkel til en god dialog og 

samvær. 

Omkring bordet i værkstedet skabes der hurtigt en hyggelig atmosfære, og børnene bruger samværet 

til at danne legegrupper/venskabsgrupper. Børnene inspirerer hinanden og opdager kvaliteter hos 

hinanden, hvad er du god til? Du er sjov!, som de kan trække på i andre legesammenhænge. De 

yngste observerer de ældre børn, og på denne måde tilegner de sig nye færdigheder. Dette skaber en 

følelse af fællesskab. 

• Finmotorik: klippe, holde rigtigt på en blyant, perleplade/snor 

• Koncentration: sidde stille, vente på tur, fokusere på opgaven 

• Koordination: øje – hånd 

• Sanseindtryk: føle (div. materialer), se, høre 

• Farvelære: grundfarver, blande farver 

Side 40 af 51


Der foregår både planlagte og spontane aktiviteter i værkstedet. De spontane er ofte inspireret af 

børnenes spor, eksempelvis at lave en bil af en papkasse, lave egne tegnebøger, skrive navne/ 

bogstaver, perler, malerier, glimmertegninger m.m. 

Eksempler fra værkstedet: 

• Der er lavet dukker som senere er 

blevet brugt til at lave dukketeater. 

• Børnene har klippet masker, som 

udviklet sig til fantasilege. Batman, 

sommerfugle. 

• Efterårsblade blev limet på papir, som 

børnene kunne mærke/føle på og se 

hvordan de forvandles. 

• Tegninger hvor børnene digter 

historier har udviklet sig til en leg, 

hvor de også tegner på hinandens 

tegninger. 

Aktiviteterne er gerne årstidsbestemt, og de planlagte aktiviteter sker gerne i forbindelse med husets 

traditioner, bl.a. jul, påske, lanternefest. Op til disse højtider er der mange gode samtaler, hvor vi 

taler om, hvad der skal ske, og hvordan det var sidste år. I Isbjørnen værner vi meget om vores 

traditioner, da det er vores opfattelse at det skaber fællesskab. Traditioner er genkendelse og 

gentagelse som giver tryghed. 

Aktiviteterne i tegneværkstedet opfylder disse temaer i Læreplanerne 



• Sprog 


• Naturen og naturfænomener 


Bibliotek (Salam a leikum) 

Biblioteket er indrettet med en sofa, puslespil, spil, bøger. Dette er et stille rum, hvor børnene kan 

finde ro ved at høre historier og slappe af. Børnene bruger det også til leg og samvær i små grupper. 

Det er et rum, hvor fordybelse er i højsædet, og rummet indretning inviterer til små armbevægelser. 

Dette rum bliver også brugt til de børn, der skal have en middagslur. 

Sprogstimulering 

Ifølge Folkeskoleloven § 4a, skal tosprogede børn i alderen 3-6 år, have mulighed for at blive 

sprogstimuleret. 

Vi har indrettet et lille rum i Igloen til sprogstimulering, hvor man kan udføre specielle tilrettelagte 

forløb med en mindre gruppe af børn. 

Side 41 af 51


I Isbjørnens børnehaveafdeling, er der i øjeblikket 2 pædagoger som varetager sprogstimulering. 

Pædagogerne er på relevante kurser, og der er i 2005 blevet oprettet netværksgrupper med de 

omkring liggende institutioner, så man kan erfaringsudveksle. 

Sprogstimulering er for alle børn, der har behov for det. Sprogstimulering forgår hele tiden i 

børnehaven i sanglege, rim og remser, historie læsning, ved spisesituationen, ja faktisk hele dagen. 

Vi har valgt at integrere sprogstimulering meget i det daglige, da vi mener at det har en stor effekt. 

Den intensive sprogstimulering foregår i vores bibliotek med en 3-4 børn, hvor vi fortrinsvis bruger 

sprogposer. Sprogposer kan f.eks. indeholde frugter, en dukke der er skilt ad, en sang f.eks. Lille 

Peter edderkop, hvor der er en edderkop, mur, sol osv. 

Historiefortælling, rim og remser samt eventyr er også meget brugt. 

Et barn skal høre et ord ca. 60 gange før han/hun selv begynder at bruge det, derfor er gentagelser 

meget vigtige i forhold til, når børnene bliver sprogstimuleret. 

Aktiviteterne i sprogværkstedet opfylder disse temaer i Læreplanerne: 



• Sprog 


• Natur og naturfænomener 


Helterum 

Som i de fleste andre børnehaver, har vi også et puderum, i daglig tale kaldet helterummet. Her har 

børnene mulighed for at være uden voksne. Helterummet bliver brugt af piger og drenge, små som 

store. 

Det er meget forskelligt hvad børnene beskæftiger sig med derinde: slås/pudekampe, bygge huler, 

biler, skibe eller bjerge til at hoppe i. Det er kun fantasien som sætter grænser. Nogle ligger bare og 

slapper af i puderne, mens de hyggesludrer. Der er rig mulighed for at finde ro eller være vild i 

helterummet. 

Udover at være et lille fristed for børnene, hvor vi voksne sjældent kommer, er det også det rum 

hvor de fleste konflikter imellem børnene, bliver løst uden om personalet. Især de store børn er gode 

til at vise omsorg for hinanden, hvis de slår sig under en vild pudekamp. 

Aktiviteterne i helterummet opfylder disse temaer i Læreplanerne: 




• Sprog 

Side 42 af 51


Boldkælder 

I kælderen i Isbjørnen har vi indrettet et stort rum til bl.a. rytmik og tumlelege. 

Både vuggestuerne og børnehaven bruger boldkælderen meget. 

Den bagerste halvdel af rummet er skærmet af med net, der har vi et kæmpe ” kuglebad”. Her er der 

masser af muligheder for at udvikle motorikken. 

Boldkælderen bliver ofte brugt til rytmik, sanglege og boldspil for alle aldersgrupper. I børnehaven 

bestræber vi os bl.a. på, at de 3-årige i en periode kommer i boldkælderen sammen, mindst en gang 

om ugen. Ideen er både at styrke de sociale relationer og knytte nye venskaber, samtidig med at 

børnene bliver udfordret fysisk i styrke, udholdenhed og bevægelse. 

Aktiviteterne i boldkælderen opfylder disse temaer i Læreplanerne: 




• Sprog 

Side 43 af 51


Spillecomputer i børnehaven 

Foruden computerne i Isbjørnens videnscenter har vi en computer stående i børnehaven. Denne 

computer bliver brugt af børnene til at spille diverse computerspil. Alle børnene har adgang til 

computeren efter et kø-system. For at give alle børnene lige muligheder for at komme til at spille 

har vi valgt kø-systemet, og derudover er der drenge- og pigedage. Det er drengedag mandag og 

onsdag, pigedag tirsdag og torsdag – fredagen deler pigerne og drengene computeren. Det er tilladt 

for pigerne at kigge på, når det er drengedag og omvendt. 

På computeren i børnehaven tilstræbes det, at der er spil, 

som appellerer til både pigerne og drengene. Spillene i 

børnehavens computer er censureret efter 

aldersanvisningerne på spilpakkerne samt naturligvis 

spillets indhold vurderet ud fra pædagogisk relevans. Her 

tænkes der bl.a. på om der er en direkte pædagogisk 

værdi for den enkelte spiller eller for gruppens sociale 

udvikling. 

I forhold til det sociale aspekt omkring computeren 

lægges der vægt på, at der er plads til tilskuere. For 

børnene er det meget vigtigt at have tilskuere, som både 

kan fornøjes over den enkelte spillers kunnen samt 

komme med gode råd og vejledninger, når noget ”sidder 

fast” i et spil. Computeren er, bl.a. af samme grund, 

placeret i børnehavens café. Denne placering giver 

samtidig mulighed for at få en hjælpende hånd af 

personalet. Dertil kommer at det er den mindst krævende 

placering rent personale-ressourcemæssigt. 

Aktiviteten ved computeren opfylder disse temaer i Læreplanerne: 



• Sprog 




Side 44 af 51


Legeplads. 

Vores legeplads er tiltænkt som noget mere end, at børnene skal have frisk luft. Den bruges også 

som et pædagogisk rum. 

Der er ikke fyldt op med mange og moderne legeredskaber, men 

stilen er med vilje holdt til, at der er få men velovervejede ting. Vi 

har med omhu valgt beplantning, der vokser tæt, og skabt små 

stisystemer mellem planterne. Vi er tit blevet spurgt om vi ikke 

snart skal klippe vores ”hække,” men svaret er nej. For voksne kan 

det godt se ud som om, der trænger til at blive klippet. 

virkeligheden har vi prøvet at skabe en mindre jungle. I børnehøjde 

kan det godt se ud som en mindre regnskov, og børnene kan drage 

ud på mange eventyr og ekspeditioner. 

Vi har skabt små ”rum,” der giver børnene indtryk af at kunne lege i 

fred, uden nogle til at kigge med over skulderen. 

Vi har flisebelagte områder, der giver muligheder for at cykle, stå 

på rulleskøjter eller andet, der er bedst på et plant underlag. Hertil 

skal også nævnes vores store asfalterede boldbur. Her er der god mulighed for at spille fodbold, 

hockey og andre boldspil, uden at skulle bekymre sig for om bolden bliver skudt væk eller rammer 

andre. 

Børn elsker vand, og derfor er der opført en vandbane, 

hvor en stor tønde kan sende rislende vand 

gennem en kanal, og give mulighed for vandleg i 

timevis. 

En bålplads er indrettet med mulighed for at lave 

mad over ild. Eller for at man kan sidde og se på de 

fascinerende flammer og stikke lidt i ilden med en 

pind, mens man måske varmer sig i vinterkulden. 

Hos os er det også tilladt at blive beskidt. Vi tager 

det som et sundhedstegn, at et barn, der har leget på legepladsen, har jord under neglene og mudder 

på tøjet. Omvendt ville vi undre os, hvis et barn ikke havde det. Vi vil hellere opfordre forældrene 

til at give barnet tøj på, som kan tåle at blive beskidt, frem for at barnet får at vide, at det skal passe 

på. 

Udgangspunktet er at børnene skal tage hensyn til hinanden, og at der skal være plads til alle. 

Derudover er der få regler på legepladsen. Har et barn lyst til at være ude, tilgodeses dette behov, 

for så vidt det kan lade sig gøre personalemæssigt. 

Aktiviteterne på legepladsen opfylder alle 6 temaer i Læreplanerne. 

I 

Side 45 af 51

Nye værksteder på vej. 

Når vores nye tilbygning Igloen er klar vil vi 

indrette to nye værksteder. 


Det ene værksted tager udgangspunkt i temaet 

natur og naturfænomener. Vi vil indrette 

værkstedet således, at det inspirerer til 

nysgerrighed og tanker omkring mennesker og 

dyr, forskellige naturfænomener og natur 

materialer. 

Det andet værksted vil tage udgangspunkt i 

krop og sanser. Vi vil indrette værkstedet 

således at der er plads til kropslig aktivitet og 

udfoldelser, og vi vil indrette det med tanke på 

at vi udfordrer børnenes forskellige sanser. 

Vi vil bruge sommeren 2005 til at indrette os i de nye værksteder, naturværkstedet og 

sanseværkstedet. 

Bamseskolen 

Vi følger i vores pædagogik børnenes spor. Et spor i børnehaven der er meget tydeligt/synligt er 

interessen for det kommende skoleliv. 

Samfundsdebatten omkring børns leg og læring, har lagt pres på børnehaverne vedrørende blandt 

andet sprogstimulering og læseparathed. 

Formålet med Bamseskolen er, at gøre vore skolestartende børn trygge ved overgangen mellem 

børnehave og skole/fritidshjem. 

Bamseskolen fungerer ca. 12 uger, så tæt på skiftet mellem børnehave og fritidshjem som muligt. 

Børn, forældre og pædagoger har dog hver deres forventninger og motivation til projektet. 

Børnenes forventninger: 

Børnene er netop, i deres udvikling, nået til at være interesserede i ordbilleder, og vil derfor gerne 

”læse” ting de ser, f.eks. ordbilledet på Cola bilen vi ser på gåturen, samt tekst på skilte og bøger. 

De vil gerne kunne skrive deres eget navn, tælle ting de har brug for osv. 

Deres forventninger til skolestarten er også, at de nu er store (større) i forhold til de øvrige 

børnehavebørn, og derfor opnår nogle særlige, ikke definerede, privilegier. 

Forældrenes forventninger: 

Forældrene forventer, at børnehaven bakker op om barnets positive forventninger til skolestarten, 

og at vi er en slags garanter for, at deres barn har de motoriske, sociale og praktiske færdigheder, de 

får brug for i skolen. 

Pædagogernes forventninger: 

Vi får en mulighed for at tjekke børnenes udbytte af børnehaveforløbet, og vi kan afhjælpe 

manglende færdigheder. Vi har før Bamseskolens start udarbejdet en liste over de færdigheder, som 

Side 46 af 51


man kunne forvente, at børnene ville have interesse i, samt kunne leve op til i forberedelsen til 

skolelivet. Vi får øje for, om der er områder i vores daglige praksis, vi burde prioritere højere. Vi 

har lejlighed til at gennemføre et pædagogisk forløb med nogle højt motiverede børn. 

Alle disse forventninger er i sig selv ikke modstridende, men er meget understøttende for at et 

skolestartprojekt kan blive en succes for børnene. 

Følgende emner indgår i Bamseskolen: 

• Modtage og forstå kollektiv besked 

• Forstå instruktion og løse opgave ud fra dette 

• Skrive sit eget navn 

• Sortere emner efter størrelse, art og farve 

• Finmotoriske øvelser 

• Sprogforståelse 

• Lytte og fortælle 

• Rim og remser (huske) 

• Kendskab til klokken 

• Klare sig selv efter toiletbesøg 

• Binde, snøre, knappe og lyne tøj og sko 

• Kende sit fulde navn, adresse og telefonnummer 

Bamseskolen i praksis: 

I praksis er vores mål, at gennemføre Bamseskolen to gange om ugen. Så vidt muligt ønsker vi at 

Bamseskolen skal foregå om formiddagen mellem 9.30 og 10.30, for ikke at bryde rytmen i resten 

af huset, og for at børnene skal være veloplagte. 

Fast dagsprogram (rutine): 

• Navneopråb 

• Godmorgensang 

• Opgave 

• Aktivitet 

• Slutsang 

Bamseskolen skal starte og slutte med en fast rutine, for på denne måde at give børnene 

genkendelsesglæde og tryghed. Den faste rutine, er også med til at give det enkelte barn en 

fornemmelse af, at nu starter/slutter Bamseskolen. Rutinen kan sammenlignes med skoleklokken. 

Når vi laver opgaver, skal opgaverne være delt i mindst to niveauer, forstået på den måde, at et 

niveau kan børnene løse uden voksenhjælp, og på et andet niveau er der brug for at de voksne 

hjælper. Dette, for at give succesfølelse hos børnene, og give mulighed for at hjælpe de børn, der 

har særligt brug for det. 

Det er vigtigt, at vi lærer barnet at sidde stille omkring en opgave eller en leg. På denne måde 

skabes der ro, for barnet selv og de øvrige børn. Desuden gør barnesynet i vores pædagogiske 

Side 47 af 51


metode, at det er nødvendigt at vænne børnene til, at i skolen kan man ikke altid selv bestemme, om 

man vil være med. 

Inden skoleforløbet starter, vil vi interviewe hvert enkelt barn, om barnets forventninger til 

børnehaveklassen. Vi forsøger at anvende et skema efter matrixprincippet til at finde barnets 

udgangspunkt. Samme skema anvendes efter forløbet. Næste års Bamseskole justeres herefter. 

Aktiviteterne i Bamseskolen opfylder disse temaer i Læreplanerne 



• Sprog 




Side 48 af 51

Videnscenter 


Vi har i Isbjørnen besluttet at børnene skal have adgang til computere. Der er derfor, som 

supplement til spillecomputeren i børnehaven, oprettet et videnscenter på hemsen i salen. 

Videnscentret er oprettet med støtte fra Valby Lokalcenter, og er derfor ikke bare et tilbud til 

Isbjørnens personale og børn, men skal også servicere resten af Valbys 0-6 års institutioner. 

Videnscentret skal bl.a. være med til at tilgodese kravet i Læreplanerne om, at børn skal have 

adgang til flere kommunikationsformer; og altså herigennem computeren. 

Videnscentret skal medvirke til at børn samt pædagogisk personale får udvidet deres kendskab til 

computeren. Videnscentret skal gøre dette ved at vise, hvordan computeren kan bruges på en kreativ 

skabende måde og ikke som en spillemaskine. Computeren skal bruges til at tegne, lave lyd og 

animere, og skal på den måde ikke erstatte nuværende tegneværksteder med derimod være et 

supplement. 

Videnscentret skal stå til rådighed for andre Valby-institutioner, og vi skal tilbyde 

kursusvirksomhed. Vi skal være med til at hjælpe andre institutioner i gang med at bruge 

computeren kreativt. Institutioner, som ikke på nuværende tidspunkt har computere skal kunne 

komme med en børnegruppe og bruge Videnscentret. 

I praksis kommer det til at betyde, at 

institutioner kan bestille et grundkursus 

eller de kan komme med deres specifikke 

behov, og vi skal lave et kursus som kan 

tilgodese disse. 

Institutionerne kan komme som hele 

personalegrupper eller de kan tilmelde sig 

med enkelte personer på de kurser, som 

Videnscentret udbyder. Institutioner, som 

ikke har computere skal også have 

mulighed for at bestille tid, så de kan 

komme med en mindre børnegruppe. 

Videnscentrets personale vil i sidstnævnte situation kunne tilrettelægge et forløb, så børnene får 

mulighed for at stifte bekendtskaber med de forskellige elementer i eksempelvis en digital 

børnebog. Institutionerne vil også have mulighed for at kunne komme med deres egne projekter, og 

Videnscentrets personale vil så mere indgå på konsulentbasis. 

Isbjørnens eget personale skal have de samme tilbud som ovenstående, og Isbjørnens børn skal med 

tiden have mulighed for at kunne vælge dette værksted til og fra, som de kan det med andre 

værksteder. 

Side 49 af 51


Visionen 

Vores vision for de næste to år er først og fremmest at få noget ro og nogle arbejdsrutiner 

indarbejdet i dagligdagen. Vi har efter flere års byggeri endelig fået tid til at nyde alt det nye, vi er 

virkelig glade for det endelige resultat - den nye Isbjørn. 

Vi har fået mange nye børn, forældre og personale og her er det vigtigste, at vi får lært hinanden at 

kende. 

Vi vil stadig fokusere på at få udbygget vores hygiejnepolitik og arbejdsmiljøet, både det fysiske og 

psykiske, således at Isbjørnen fortsætter med at være en attraktiv arbejdsplads. 

Vi vil i fællesskab udbygge vores pædagogik de næste 2 år. Vores mål er at udnytte egne 

kompetencer i personalegruppen i en stadig større grad end nu. Vi kan eksempelvis tilbyde intern 

undervisning til personalet i en struktureret form. 

Derudover håber vi på at kunne ”videndele” med hele Valby. Vi skal være med til at give vores 

bidrag til det dokumentationscenter, der er ved at blive etableret i bydelen, og vi skal være med til at 

udbygge og vedligeholde ”De Lilla Sider” - www.delillasider.dk., som er alle Valby institutionernes 

fælles informations-, inspirations- og dokumentationssider. 

Vi vil arbejde videre med at udbygge vores hjemmeside, som også er vores ansigt udadtil. Det er 

tænkt som informationsside til vores forældre, men også til andre bl.a. studerende, pædagoger, 

institutioner, politikere m.m.. Vores sider er velbesøgte med omkring 4000 besøgende om måneden, 

det er derfor vigtigt, at vi har fokus på at optimere hjemmesiden i de kommende år, således at den 

fremstår lettilgængelig. 

Vores inspirations- og studietur til Firenze har givet os mange nye ideer og tanker omkring praktisk 

pædagogik. Det er med stor glæde vi trækker i arbejdstøjet og går i gang med at implementere 

ideerne i vores praksis. Desuden vil vi fortsat fokusere på, at det enkelte barn har en god hverdag 

hos os, og vi tilstræber at holde det høje kvalitative pædagogiske grundlag, som Isbjørnen er kendt 

for. Dette kan naturligvis kun opfyldes ved at personalet er højt motiveret samt er fokuseret på 

nærvær, omsorg og pædagogik. 

Belæring bliver nemt til beskæring. 

Giv næring til børnenes nysgerrighed, 

Det er for lidt at de ved, hvad du ved. 

Du må lade dig inspirere 

af deres lyst til at eksperimentere, 

med farver, toner, ting og ord. 

Timen er kort, verden er stor. 

Afvisning skaber en kommende taber, 

omhu for et sind i vækst 

gælder mer’ end dagens tekst. 

Det er det svære at forstå: 

Du kan lære af de små 

genopfrisk den skaberkraft 

som du selv engang har haft. (Benny Andersen 1990) 

Side 50 af 51

Årsplanen godkendes hermed 

Dato. 01. juli 2005 


Annette Jørgensen Susan Henriksen 

Leder af Isbjørnen Forældrebestyrelsesformand 

Side 51 af 51

PRAKTISKE FORHOLD: - Isbjørnen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?