Fødevaresikkerhed i globalt perspektiv - Elbo

Fødevaresikkerhed
i globalt perspektiv
Dyrlæge Jørgen Schlundt, direktør for
Afdelingen for Fødevaresikkerhed,
Zoonoser og Fødevarebårne sygdomme
i Verdenssundhedsorganisationen
WHO, fortæller i et interview om organisationens
arbejde, global fødevaresikkerhed
og jobmuligheder i WHO
[ Anders Dalsgaard ]
Dyrlæge og professor mso,
Institut for Veterinær
Patobiologi, KU LIFE
- I er alt for beskedne. Hvorfor går danske
myndigheder og forskere ikke meget
mere markant ud internationalt og
markedsfører de gode erfaringer, I har
med at kontrollere Salmonella, eller hvordan
dansk forskning fik EU til at ophøre
med at tilsætte vækstfremmere til
dyrefoder?
Jørgen Schlundt er i Danmark for at
give et foredrag på den internationale
konference »Antimicrobial Resistance in
Zoonotic Bacteria and Foodborne Pa-
thogens«, som blev afholdt i København
fra 15.-18. juni 2008.
- Det tætte samarbejde mellem industri,
myndigheder og forskere om at
løse problemer inden for fødevaresikkerhed,
herunder antimikrobiel resistens,
er unikt. Danmark og de andre nordiske
lande bør meget mere aktivt arbejde
sammen med lande i den tredje verden
for at forbedre deres fødevaresikkerhed,
siger Jørgen Schlundt.
Han tilføjer, at Danmark og langt de
fleste lande har faktisk underskrevet den
såkaldte SPS (Sanitary og Phyto Sanitary
Measures) aftale under verdenshandelsorganisationen
WTO. Derved forpligter
de sig til at hjælpe tredje verdens lande,
når de har problemer med sikkerheden
af deres eksporterede fødevarer.
FøDEVArESIKKErHED
Jørgen Schlundt.
- For eksempel hjalp den amerikanske
regering for nylig Guatemala, da man
fandt den sygdomsfremkaldende protozo
Cyclospora i eksportede hindbær.
Dette er en win-win situation. Guatemala
kan fortsat eksportere billige hindbær
til USA, samtidig med at forbrugernes
sundhed sikres i USA, men også for
de mennesker i Guatemala, som spiser
hindbær. Endelig åbner et sådant samarbejde
op for, at myndigheder og private
firmaer kan give forskellige former
for rådgivning mod betaling. I Danmark
skal det ikke bare være Udenrigsministeriet
og Danida, men også Fødevareministeriet
og en række organisationer,
herunder private, som bør udføre aktiviteter
til at sikre kvaliteten af fødevarer
i tredje verdens lande - og dermed
også det de danske forbrugere spiser,
siger Jørgen Schlundt.
WHO arbejdsområder
Jørgen Schlundt har siden november
1999 arbejdet på WHOs Afdelingen for
Fødevaresikkerhed, Zoonoser og Fødevarebårne
sygdomme, der fysisk er placeret
i Geneve.
- Vores afdeling arbejder inden for tre
hovedområder. Det første er at opnå
enighed om emner vedrørende fødevaresikkerhed
baseret på eksisterende viden.
Det kunne fx være at finde ud af,
om en relativ hyppig forekomst af verotoksin-producerende
E. coli O157 i salat
udgør et specielt sundhedsproblem,
siger Jørgen Schlundt.
Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 91 13
>

FøDEVArESIKKErHED
- I et sådant tilfælde får vi først samlet
en række eksperter og finder ud af, om
der reelt er et sundhedsproblem. Er det
noget, WHO bør gøre noget ved? Hvis
ja, hvad skal der gøres, og hvilken viden
er der om E. coli O157 i salat? Vi
gør dette for E. coli O157, Salmonella i
kyllinger eller et hvilket som helst andet
vigtigt fødevareproblem. Vi samler derefter
forskere og andre med viden om
emnet til ekspertmøder, for at udarbejde
en rapport, som kan vise omverdenen,
hvad videnskaben er enige om i relation
til emnet - typisk i form af en risikovurdering.
Vi har en række danske forskere,
som deltager i disse ekspertmøder.
Så det er bare om at melde sig, når
vi annoncerer efter eksperter.
- For det andet laver vi standarder og
vejledninger. Det er det, vi kalder det
normative arbejde. Hvis et land gerne
vil have vejledning om, hvor mange
bakterier, fx Salmonella, der kan accepteres
i en fødevare, eller hvor høj
en koncentration af bly er tilladt i salat,
så kontakter de os. Disse internationale
standarder fastsættes af »Codex Alimentarious
Kommisionen«, som ledes
af WHO og verdensfødevareorganisation
FAO i fællesskab.
- Der er 175 medlemsstater og en meget
stor kommission, som mødes hvert
år. I alt 25 komiteer har ansvar for de
forskellige områder inden for fødevaresikkerhed,
og de mødes hvert eller
hvert andet år. Disse mange forskere og
embedsmænd bruger den videnskabelige
rådgivning fra ekspertmøderne til
at fastsætte de internationale standarder
for fødevarer. Men andre ord så giver
Codex vejledning om, hvordan risici
skal håndteres på baggrund af eksperternes
vurdering af disse. Codex betydning
er steget markant efter, at den
blev anerkendt af WTO, påpeger Jørgen
Schlundt.
- For det tredje så formidler vi viden
og råd om fødevaresikkerhed til en række
forskellige modtagere. Dette gør vi
bl.a. til fødevaremyndigheder gennem
vores INFOSAN initiativ (International
Food Safety Authorities Network). Her
laver vi korte sammendrag om forskellige
problemer i fødevarer - fx Salmonel-
la i mandler - i en form som myndigheder
direkte kan anvende til at tage beslutninger
ud fra. INFOSAN ringer også
med alarmklokkerne, når der opdages
forurenede fødevarer, og disse medfører
udbrud af sygdom.
Til forbrugerne har vi lavet rådene
»Fem nøgler til sikre fødevarer«, som
bygger på idéen om at have nogle simple,
globale anbefalinger, som alle kan
bruges til at tilberede sikre fødevarer. Vi
ved nu, at disse anbefalinger også virkelig
er globale og kan anvendes overalt.
De er derfor oversat til 45 forskellige
sprog! Men vi kan klart blive meget
bedre til at formidle viden på måder, så
den bruges, og forbrugernes sundhed
forbedres, siger Jørgen Schlundt.
Sikker frugt og grønt
I Danmark har der gennem de seneste
år været flere udbrud af sygdom, efter
mennesker har spist frugt og grønt.
Frosne hindbær fra Polen forurenet med
norovirus har været årsag til udbrud af
diarré, og en række mennesker har fået
dysenteri efter at have spist babymajs,
som var importeret fra Thailand og var
forurenet med Shigella bakterier. Ifølge
Jørgen Schlundt er tendensen den samme
i andre lande, og WHO har derfor
specielt fokus på sikkerheden af frugt
og grønt.
- Der er ofte tale om meget store sygdomsudbrud
typisk forårsaget af Salmonella,
Shigella, og virulente E. coli typer.
Hidtil har fokus især være på bakterielle
smitstoffer, men der er ingen tvivl
om, at gruppen af protozoer (Cryptosporidium,
Giardia og Cyclospora arter)
og flere mavetarmvirus, især norovirus,
også ofte overføres til mennesker gennem
forurenet frugt og grønt. Brug af
vand, som er forurenet med afføring og
tilførsel af husdyrgødning ved dyrkning
af frugt og grønt, er typiske årsager til
disse forureninger.
Verdens totale sygdomsbyrde
Selv om en stor del af de 1,8 millioner
mennesker, som årligt dør af diarré, er
smittet gennem fødevarer, så er det fulde
omfang og omkostninger ved fødevarebårne
sygdomme stadig ukendt. WHO
Global SAL-SURV
Det globale overvågningsprogram
for Salmonella (Global SAL-
SURV) hjælper fattige tredjeverdens
lande med at opbygge
teknisk kapacitet inden for mikrobiologi
og epidemiologi, så
de kan overvåge fødevaresikkerhed
og udvikling af antibiotikaresistens.
WHO koordinerer
dette netværk, som består af 150
lande, mens selve træningen laves
af europæiske og amerikanske
institutioner. DTU Fødevareinstituttet
er meget aktiv i Global
SAL-SURVE og har været med til
at etablere netværket. Netværket
har etableret en række databaser,
som gør det muligt at sammenligne
data fra de lande, som
deltager i netværket.
Yderligere oplysninger på
www.who.int/salmsurv.
har derfor sammen med en række internationale
partnere for første gang nogensinde
sat et initiativ i gang, der over
de næste år skal beregne, hvor meget
fødevarebårne sygdomme bidrager med
til verdens totale sygdomsbyrde. Gruppen
af eksperter vil løbende diskutere
deres arbejde med regeringer, industrien
og forbrugerne.
- Det er meget vigtigt, at de mennesker,
som tager beslutningerne i de
enkelte lande, kender omkostningerne
ved fødevarebårne sygdomme sammenlignet
med andre årsager til sygdom.
Dermed har de både et økonomisk og
sundhedsbaseret grundlag for at prioritere
aktiviteter til at forbedre fødevaresikkerheden.
- De vigtigste fødevarebårne zoonoser
globalt er forårsaget af Salmonella,
Campylobacter og E. coli O157. Dette
gælder også i fattige tredjeverdens lande.
Vi ved dog alt for lidt om, hvad virus
og parasitter, især protozoer, betyder
for menneskers sundhed. Der mangler
også viden og vurderinger af, hvordan
tæt kontakt mellem dyr og mennesker -
fx landmænd/husdyr og kæledyr/familiemedlemmer
- bidrager til det samlede
zoonoseregnskab, siger Jørgen Schlundt
og understreger samtidig, at dyrlæger
har en bred viden, som er essentiel, for
14 Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 91

WHO har specielt fokus på sikkerheden af
frugt og grønt, der kan være kontamineret
med bl.a. bakterier og virus, pga. der er
brugt forurenet vandingsvand i produktionen.
at kunne bekæmpe zoonoser - men det
er vigtigt, at dette sker i et tæt samarbejde
med andre faggrupper.
- Selv om bekæmpelsen af zoonoser
står centralt i området »Veterinary Public
Health«, som hører under min afdeling,
så kan jeg ikke rigtig lide denne betegnelse,
som indikerer, at det primært er dyrlæger,
som har ansvaret for at bekæmpe
zoonoser og forbedre hygiejne. Ansatte
i et sundhedsministerium kan ikke rigtig
genkende sig selv i denne betegnelse.
Vi har som dyrlæger absolut noget
at byde ind med, men vi kan slet ikke
gøre dette alene. Vi mangler derfor en
bedre betegnelse for dette arbejdsområde,
siger Jørgen Schlundt.
Karriere i WHO
Jørgen Schlundt blev dyrlæge i 1978 og
fik sin ph.d. grad inden for veterinær
mikrobiologi ved det gamle KVL, men
har ikke målrettet satset på en international
karriere.
- Under min ansættelse i Fødevarestyrelsen
i Mørkhøj blev jeg i begyndelsen
af 1990’erne involveret i internationalt
arbejde, hvor jeg deltog i flere WHO og
FAO ekspertgrupper. Jeg deltog også i
arbejdsgrupper under Codex og OECD,
mest i relation til mikrobiologi, hygiejne
og bioteknologi. Endelig arbejdede jeg i
Zimbabwe som udsendt Danida-medarbejder
på et veterinært forskningslaboratorium
i Harrare. Så da jeg så stillingsopslaget
som koordinator for en enhed
inden for fødevaresikkerhed i Geneve
ved WHOs hovedkontor - ja så var familien
og jeg parat til nye udfordringer.
Det samme var WHO!
- Senere blev vores afdeling udvidet,
og jeg fik det overordnede ansvar som
direktør, forsætter Jørgen Schlundt.
Danske dyrlægestuderende og dyrlæger
er generelt interesserede i at arbejde i
udlandet. Men mange er i tvivl om, hvilke
kvalifikationer der kræves for at gøre
karriere i for eksempel WHO.
- De personer, som vi har ansat i min afdeling,
og de eksperter, vi bruger i forskellige
sammenhænge, har ofte, men
ikke altid, en ph.d. grad. Du skal dog
typisk have en erfaring og specialisering
ud over kandidatgraden som dyrlæge.
Det er en stor fordel at have arbejdet
i tredjeverdens lande. Gode engelskkundskaber
er også nødvendige.
Du skal være en holdspiller og have erfaring
med at arbejde på tværs af institutioner
og sektorer. Endelig skal du og
din familie være parat til at rykke teltpælene
op, børn skal i internatonal skole
og den medfølgende ægtefælle skal
ikke regne med at have job fra dag 1,
fortæller Jørgen Schlundt.
- Hvis der skal flere danskere ind i stillinger
i FN, så er det også vigtigt, at den
danske regering presser aktivt på, for at
kvalificerede danske ansøgere får sådanne
stillinger, når de bliver annonceret.
Danmark kan udsende danske eksperter
til sådanne stillinger. Det er en af måderne,
andre landes regeringer støtter WHO
på, forsætter Jørgen Schlundt.
- Jeg tror ikke, jeg kommer til Danmark
og arbejde igen. Det er simpelthen
for spændende at arbejde med internationale
forhold. Selv om vi kun er
atten personer i min afdeling, så kan vi
se, hvordan vi gør en forskel, og at fødevaresikkerheden
bliver forbedret på
grund af initiativer, vi sætter i gang. Men
lad os se, det kan jo være, at det rigtige
job dukker op, siger Jørgen Schlundt
med et skævt smil.
Der er flere oplysninger om Afdeling for
fødevaresikkerhed, zoonoser og fødevarebårne
sygdomme på WHOs hjemmeside:
www.who.int/foodsafety/about/
en. Her kan du også læse mere om det
internationale netværk for myndigheder,
som arbejder med fødevaresikkerhed
(INFOSAN; www.who.int/foodsafety/fs_management/infosan/en)
I et senere nummer af DVT bringes der
en reportage fra konferencen »Antimicrobial
Resistance in Zoonotic Bacteria
and Foodborne Pathogens«, hvor Jørgen
Schlundt var en af foredragsholderne.
Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 15. juli · Nummer 14 · Årgang 91 15