Clearinghouse - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU ...

En-til-en interview (face to face eller telefon) 32
Observation 31
Selvudfyldt spørgeskema 20
Fokusgruppe interview 11
Sekundære data (eks. offentlig statistik) 6
Afsøgning af officielle dokumenter: love regler planer 10
Båndoptagelse/video 6
Selvskabt dagbog eller rapport 3
Indsamling af data fra uddannelsesinstitutioner (mødeprotokol
etc.)
Klinisk test 2
Andre dataindsamlingsmetoder 6
Studier total
Tabel 3.6: Undersøgelsernes anvendte dataindsamlingsmetoder
(N=73; flere kodninger pr. undersøgelse er mulig)
De 73 studier anvender overordentlig mange forskellige metoder til dataindsamling. Der
er registreret 129 svar på dataindsamlingsmetoder. Det er almindeligt at det enkelte
studie på én gang anvender mere end én dataindsamlingsmetode. Én til én interview
med 32 (44 %), observation med 31 (42 %) og selvudfyldt spørgeskema med 20 (27 %) er
ofte i anvendelse. Også ’fokusgruppe interview’ med 11 (15 %) forekommer en del. De
resterende nævnte dataindsamlingsmetoder anvendes, men sjældent. Under ’andre dataindsamlingsmetoder’
ligger seks forskellige metoder, hver kun med én forekomst (indsamling
af børnetegninger, pedometermåling, lydmåling, vignetter præsenteret for
børn, læseplansbaseret vurdering samt billeder og bygninger)
Mangfoldigheden i studierne genfindes når de anvendte analysemetoder iagttages.
Kvantitativ analyse anvendes i 27 (37 %) af årets studier. 7 af disse anvender kun en helt
enkel statistisk tilgang, hvor datafrekvenser er forbundet med gennemsnit og medianberegninger,
og 5 af de 27 anvender også kvalitative metoder. 20 af årets studier anvender
mere elaborerede statistiske analysemetoder. Blandt disse studier er der mange eksempler
på brug af forskellige former for regressionsanalyse, faktoranalyse og signifikansberegning.
Årets studier har også et eksempel på anvendelse af Rasch analyse.
De kvalitative design fylder mest i årets forskning. I disse anvendes ofte teoretisk funderede
metoder, herunder socialkonstruktivistiske tilgange. Desuden findes studier med en
fænomenologisk og narrativ tilgang. Et par studier benytter NVivo til at analysere datamaterialet.
Der gives typisk en redegørelse for datatriangulering i analysen, og de fleste
af studierne er i større eller mindre grad eksplicitte omkring analyseprocessen. Dog er
der enkelte studier, der alene implicit adresserer analysen. En mulig forklaring på dette
kan være, at den særlige udfordring kvalitative studier kan have ved at gennemføre
tolkning, kategorisering og kondensering under fastholdelse af kontekst og dybde, kan
være begrænsende for studierne.
2
32