Clearinghouse - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU ...

Forfatterne påpeger dog, at man ikke på baggrund af dette studie kan konkludere, at
børn der starter tidligt i dagtilbud bliver mere aggressive og trodsige og mindre socialt
kompetente. Endvidere viser studiet, at i børnegrupper, hvor det ældste barn er tre år
eller yngre, viser børnene højere grad af trods, såvel som social kompetence, sammenlignet
med børnegrupper, hvor der er børn, der er ældre end tre år. Et tredje fund er,
at desto flere symptomer moderen har på angst og depression, desto lavere er barnets
niveau af social kompetence.
Studierne i denne kategori udforsker børns sociale og kommunikative interaktion i forbindelse
med fælles aktiviteter og leg. Studierne peger samlet set på det mangfoldige
udviklingspotentiale børnenes indbyrdes samspil udgør og peger på sammenhænge mellem
den sociale organisering i børnegrupperne og børnenes indbyrdes interaktion og relationer,
samt hvordan det har betydning for enkelte børns muligheder for at gøre sig
gældende social og kommunikativt.
Udsatte børn og inklusion
Dette tema behandles af i alt seks studier.
Det første studie i denne kategori er norsk (Cameron & Tveit) og undersøger tværfagligt
samarbejde omkring børn i dagtilbud med særlige behov. Formålet med studiet er at
skabe viden om, hvordan dagtilbud kan bidrage til at udvikle positive samarbejdsformer
mellem de offentlige sundheds- og velfærdssystemer og barnets hjem. Studiet er et casestudie
og analyserer et samarbejdsforløb omkring en 5 årig pige med særlige behov.
Datamaterialet udgøres af observationer og interview med fem personer i det team, der
samarbejder omkring pigens handleplan (pædagog, specialpædagog, en sundhedsplejerske
og pigens forældre). Analysen behandler tre temaer: a) betydningen af den individuelle
handleplan, b) håndtering af politiske aspekter og c) skiftende ansvar. Studiet peger
på, at der sker en tilpasning af lovgrundlaget for handleplanen til konkrete forhold i den
givne sag. Studiet peger endvidere på, at der ofte forekommer ansvarsskift og -
forskydninger i samarbejdet, hvilket bevirker, at opgaver ikke tages op eller færdiggøres.
Forfatterne peger på, at fordi formålet med teamsamarbejdet er tvetydigt, finder
deltagerne det svært at omsætte samarbejdet omkring handleplanen til konkrete og
realiserbare mål. Forskerne konkluderer, at der er interessekonflikter i teamet, der
medvirker til at skabe en uvillighed til at tage et professionelt ansvar i forhold til handleplanen,
hvormed samarbejdet stagnerer. Forfatterne konkluderer derudover, at handleplanen
i dens nuværende form ikke er udpræget relevant for deltagerne i teamet og i
mindre grad bidrager til at sikre en individuelt tilpasset støtte.
Det andet studie er en forskningsrapport, der omhandler det danske VIDA projekt (Vidensbaseret
indsats over for udsatte børn i dagtilbud) (Jensen et al.). Formålet med
VIDA er overordnet at undersøge effekter af en tidlig indsats i dagtilbud, der sigter mod
at fremme udsatte børns trivsel, læring og udvikling gennem en inkluderende pædagogik.
Studiet er designet som et RCT studie og rummer både en kvantitativ del og kvalitative
casestudier. Studiets overordnede mål er, at gøre det muligt for kommuner og dagtilbud
at kvalificere deres arbejde med udsatte børn gennem anvendelse af relevant viden
og systematiske metoder. Den aktuelle forskningsrapport baserer sig på data fra et
spørgeskema, der blev udsendt til 235 ledere og pædagogiske medarbejdere i dagtilbud,
med henblik på at etablere en baseline kortlægning af forskellige aspekter af den pæda-
47