Clearinghouse - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU ...

skrevet i et hierarkisk forhold til hinanden, som baserer sig mere på magt end på åbne
deltagelsesmuligheder.
Opsummering
Den gennemgåede gruppe af studier viser to interessante tendenser, som i en vis udstrækning
kan siges at signalere nye forskningsinteresser inden for dagtilbudsforskningen.
Den ene tendens knytter sig til et stigende antal studier, som er optaget af at undersøge
læringsmuligheder i mere uformelt opståede hverdagssamtaler mellem pædagoger
og børn. Her er det så at sige ikke det umiddelbart målbare læringsudbytte som opnås
ved gennemførelse af en bestemt pædagogisk aktivitet, men i højere grad betydningen
af de samtaler, som føres undervejs i processer, som både kan have sit udspring i
pædagogiske aktiviteter, men nok så meget i sammenhæng med hvad man kan kalde
hverdagens mere rutiniserede pædagogiske situationer. Den anden tendens er så i forlængelse
af dette et øget fokus på, hvordan blandt andet disse samtaler, samt andre
typer af pædagogiske initiativer og praksisformer, kan siges at have betydning for udvikling
af demokrati som livsform inden for dagtilbuddets rammer, herunder ikke mindst
have specifik betydning for børnenes deltagelses- og indflydelsesmuligheder. Det er ikke
forskningsinteresser, der ikke har eksisteret i tidligere dagtilbudsforskning, men der synes
i flere af disse studier at være en øget opmærksomhed og kritisk refleksion omkring
afdækninger af, hvordan vi mere konkret kan forstå og begribe hvad demokrati og indflydelsesmuligheder
i børns hverdagsliv er for et fænomen – og hvordan det i givet fald
kan fremmes.
4.2 Sociale kompetencer og inklusion
I alt 12 studier behandler temaet sociale kompetencer og inklusion. Halvdelen af disse
studier er norske, fire er svenske og kun to studier er danske. Otte studier er baseret på
kvalitative metoder, hvoraf de fem anvender observationsmetoder. Der er tre kvantitative
studier i dette tema, og ét studie anvender en kombination af kvalitative og kvantitative
data. Studierne kan overordnet opdeles i tre kategorier: 1) børns interaktion og
leg, 2) udsatte børn og inklusion og 3) generationsforhold og køn.
Børns interaktion og leg
4 studier behandler børnenes indbyrdes sociale interaktion og leg.
Det første studie i denne kategori (Engdahl) er et etnografisk studie af små børns interaktion,
kommunikation og opbygning af venskaber. Studiet er baseret på deltagende observation,
fotografier, feltnoter og videooptagelser af primært seks 1 årige børns selvinitierede
leg. Studiet blev foretaget i en afdeling med 15 børn i et svensk dagtilbud. Studiet
anvender en fænomenologisk tilgang til at udforske børnenes initiativer og interaktion.
Studiet viser, at børnenes initiativer og interaktion i høj grad er baseret på nonverbal
kommunikation (fx bevægelser og gestik), og at børnene indretter sig efter hinanden,
forhandler legen og viser indsigt i hinandens perspektiver. Forfatteren konkluderer,
at børnenes indbyrdes interaktion og selvinitierede aktiviteter har stor betydning for
45