Clearinghouse - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU ...

et spørgeskema om barnet, hvor de også angav deres uddannelse, erfaring og relation til
barnet. Studiet viser, at forældrene rapporterer om problemer i børnenes adfærd i højere
grad end pædagogerne. Pædagogerne lå især lavere i deres rapportering i forhold til
indadreagerende adfærdsforstyrrelser. Både forældre og pædagoger rapporterede om
flere problemer i børnenes adfærd, når de selv var stressede, men forældrenes angivelser
af problemer lå stadig højere end pædagogernes. I de tilfælde, hvor pædagogerne
vurderede, at et barn havde psykiske problemer, var pædagogens forhold til barnet ofte
præget af konflikt. Pigers adfærd blev af pædagogerne vurderet som meget mindre problematisk
end drenges sammenlignet med forældrenes vurderinger.
De sidste to studier i denne kategori omhandler det multikulturelle dagtilbud. Andersen
et al. er et kvantitativt studie, der undersøger, hvad der karakteriserer multikulturelle
dagtilbud på landet i Norge. Datamaterialet i undersøgelsen består af spørgeskemaer
udfyldt af 813 ledere i dagtilbud. Spørgeskemaerne omhandler ledelsens måde at arbejde
med børn og familier med anden sproglig og kulturel baggrund end norsk. Studiet viser,
at kun 3 % af lederne havde taget kurser omhandlende multikulturelle forhold. Samtidig
angav 80 % af lederne, at de havde brug for specifik viden for at arbejde i et multikulturelt
dagtilbud. 58 % af lederne oplever, at de arbejder for at styrke kulturel diversitet.
Studiet viser endvidere, at 22 % af personalet var tosprogede, men samtidig at meget
få har samme sproglige baggrund som børnene. 83 % af lederne rapporterer, at de
tosprogede børn ikke modtager sprogstimulering eller særlig støtte. Studiet viser endvidere,
at forældre fra sproglige og kulturelle minoritetsgrupper ikke i særlig høj grad
blev inddraget som ressource i dagtilbuddet. Forfatterne konkluderer, at dagtilbud på
landet i Norge har store udfordringer med at leve op til den nationale rammeplan i forhold
til at rumme og stimulere kulturel og sproglig mangfoldighed. Forfatterne peger på,
at kravene i uddannelsespolitikken ikke stemmer overens med betingelser og muligheder
i de landlige områder, samt at der er behov for uddannelse af pædagoger og pædagogisk
administrativt personale på landet for at dagtilbuddene kan matche den multikulturelle
virkelighed.
Det sidste studie (Nilsen) er norsk og omhandler dagtilbuddets virksomhed i forhold til
børn og familier med russisk baggrund. Formålet med studiet er at skabe viden om,
hvordan russisk kultur og sprog synliggøres i dagtilbud, og hvordan dagtilbud bidrager til
at støtte børnenes dobbelte kulturelle tilhørsforhold og udvikling af flersproglige kompetencer.
Ligeledes undersøges forældresamarbejdet, herunder hvordan russiske forældre
inddrages i dagtilbuddet. Data består af interviews med otte russiske mødre i fem dagtilbud
og fem pædagoger fra to dagtilbud i to kommuner beliggende på grænsen til Rusland.
Studiet rummer desuden en dokumentanalyse af rammeplaner om mål og indhold
for dagtilbuddets virksomhed, samt observationer af det fysiske miljø i to dagtilbud.
Studiet viser, at det er svært at fastholde pædagoger og dermed også at tiltrække og
udvikle den nødvendige faglige kompetence i dagtilbuddet. Studiet viser derudover, at
de russiske mødre finder det vigtigt, at det russiske sprog har en plads i dagtilbuddet.
Studiet bekræfter sprogets betydning som bærer af kultur og udtryksformer. Forfatteren
peger på, at der er behov for multikulturel og flersproglig uddannelse og kompetenceudvikling
i dagtilbuddene.
Studierne i denne kategori peger på interesseforskelle og udfordringer i pædagoger,
forældre og andre parters samarbejde om børn i et inklusionsperspektiv, samt hvordan
forestillinger om, og afgrænsninger af, det ’normale barn’ spiller ind i den forbindelse.
49